HVAD SKAL MAN HAVE STYR PÅ, NÅR MAN BLIVER SELVSTÆNDIG?
Når du starter som selvstændig, er der mange ting, du skal forholde dig til. I denne pjece kan du læse om, hvordan du kan sikre dig og din virksomhed bedst i tilfælde af skilsmisse, sygdom og død, og hvilke overvejelser, du bør gøre dig.
SKILSMISSE
Hvis du er gift, og du og din ægtefælle ikke har oprettet en ægtepagt, så har I delingsformue i jeres ægteskab. Det betyder, at hvis I en dag går fra hinanden og skal skilles, så skal I dele nettoværdien af jeres formuer med hinanden. Din virksomhed skal også indgå i ligedelingen, og det gælder uanset, om du havde startet virksomheden, før I blev gift.
Det økonomiske opgør mellem ægtefæller, der bliver skilt, hedder en bodeling. I bodelingen laver I en oversigt over alle jeres aktiver og passiver, og de skal indgå med deres markedsværdi.
Det er ikke helt lige til at værdiansætte en virksomhed. Det er derfor vigtigt, at du søger juridisk rådgivning, så din virksomhed indgår i bodelingen til den rigtige værdi.
Den dag, du eller din ægtefælle indsender en anmodning til Familieretshuset om separation eller skilsmisse, kaldes for ophørsdagen.
Det er de aktiver og passiver, I hver især har pr. ophørsdagen, der indgår i jeres bodeling. Aktiverne indgår med deres værdi på det tidspunkt, I laver den endelige boopgørelse, eller hvis en af jer udtager et aktiv på et tidligere tidspunkt.
Det betyder, at evt. værdistigninger eller værdifald, der sker i perioden fra ophørsdagen og frem til det endelige opgørelsestidspunkt, også indgår i bodelingen. Det samme gælder for de driftsindtægter, du har i virksomheden frem til opgørelsesdagen.
Det er derfor vigtigt, at du hurtigt søger juridisk rådgivning i tilfælde af skilsmisse, så du kan undersøge mulighederne for at udtage din virksomhed på et tidligere tidspunkt, så du ikke skal dele driftsindtægter mv. med din ægtefælle.
MED ÆGTEPAGTSKILSMISSE
Hvis I ikke ønsker, at din virksomhed skal indgå i en bodeling mellem jer i tilfælde af skilsmisse, kan I oprette en ægtepagt, hvor I aftaler, at din virksomhed skal være dit særeje. Det kræver, at du og din ægtefælle er enige om at oprette en ægtepagt, da du ikke kan oprette en ægtepagt om særeje alene.
Hvis I endnu ikke er gift, men planlægger at gifte jer, er det en fordel at få lavet ægtepagten, inden I gifter jer, så du ikke løber nogen risiko for, at I ikke får oprettet ægtepagten alligevel, efter I er blevet gift.
Hvis I er flere ejere af virksomheden, skal du være opmærksom på, at der kan være bestemmelser i jeres ejeraftale med krav om, at du skal have en ægtepagt om særeje for din andel af virksomheden, hvis du gifter dig.
UGIFTE SAMLEVENDE
Hvis du ikke er gift, og du og din samlever går fra hinanden, skal der ikke ske en bodeling på samme måde som for ægtefæller.
Ved en samlivsophævelse beholder I hver især de aktiver/passiver, I ejer og har, og der skal ikke ske en ligedeling af nettoformuen.
Hvis din samlever ikke har nogen andel i din virksomhed, skal du altså ikke dele værdien af virksomheden med din samlever, hvis I går fra hinanden.
SYGDOM
Hvis du en dag bliver ude af stand til at træffe beslutninger og varetage driften af din virksomhed, fx pga. sygdom såsom demens eller en ulykke, så opstår spørgsmålet om, hvem der så kan træffe beslutninger vedrørende din virksomhed. Det kan du tage stilling til på forhånd ved at oprette en fremtidsfuldmagt.
FREMTIDSFULDMAGT
En fremtidsfuldmagt er et juridisk dokument, hvori du bestemmer, hvem der skal kunne disponere på dine vegne i dine personlige og økonomiske forhold, hvis du en dag selv måtte blive ude af stand til det.
Fremtidsfuldmagten kan også omfatte en bestemmelse om, hvem der skal kunne træffe beslutninger vedrørende din virksomhed, og det behøver ikke være den samme person, der skal varetage samtlige af dine interesser.
Fremtidsfuldmagten kan fint deles op, så én eller flere personer skal varetage dine personlige og privatøkonomiske forhold – fx din ægtefælle, samlever eller børn – og at en anden person skal kunne disponere i forhold til din virksomhed – fx din forretningspartner.
Hvis I er flere ejere af virksomheden, skal du være opmærksom på, at der kan være bestemmelser i jeres ejeraftale, der sætter begrænsninger for, hvilke beslutninger, du kan overlade til din fremtidsfuldmægtig at træffe.
En fremtidsfuldmagt er et vigtigt juridisk dokument, og du bør derfor søge juridisk rådgivning i forbindelse med oprettelsen af din fremtidsfuldmagt.
Du skal nøje overveje indholdet af din fremtidsfuldmagt og ikke mindst, hvem der skal være din fuldmægtig. Det skal være en eller flere personer, som du har tillid til, og som du tror kan løse opgaven på bedste vis for dig. Når fuldmagten engang skal bruges, er du formentlig ikke længere selv i stand til at kontrollere, om fuldmagten bruges i overensstemmelse med dine instrukser.
ERHVERVSEVNETABSFORSIKRING
Hvis du har en erhvervsevnetabsforsikring, kan du få hel eller delvis dækning for dit løntab ved alvorlig sygdom eller ulykke.
Dine muligheder for dækning afhænger af den aftale, du har lavet med dit forsikringsselskab.
Det er derfor vigtigt, at du tjekker din forsikringspolice og henvender dig til dit forsikringsselskab hurtigst muligt i tilfælde af alvorlig sygdom eller ulykke.
DØDSFALD
Vi skal alle sammen herfra på et tidspunkt. Det er derfor også vigtigt, at du tager stilling til, hvad der skal ske med din virksomhed, når du dør.
Ved din død vil din virksomhed indgå i boet efter dig og være en del af din arv.
Hvis du er gift på tidspunktet for din død, skal der først ske en bodeling, sådan som det er beskrevet under punktet om Skilsmisse. Det 1/2 af jeres samlede nettoformue, som tilfalder dig/ boet efter dig + dit evt. særeje, er det, der falder i arv efter dig.
UDEN TESTAMENTE
ARVENS FORDELING
Hvis du ikke har oprettet et testamente, vil arven efter dig blive fordelt efter reglerne i arveloven.
Efter de nugældende regler betyder det, at 1/2 tilfalder din ægtefælle og 1/2 tilfalder dine børn til deling. Hvis du ikke efterlader dig en ægtefælle, går hele arven til dine børn. Hvis du ikke efterlader dig børn, går hele arven til din ægtefælle.
Der skal ikke betales nogen afgift af det, ægtefæller arver efter hinanden.
Der skal betales en boafgift på 15 % af arven til dine børn. Det er dog kun det beløb, der overstiger bundfradraget på 321.700 kr. (2023), som der skal betales boafgift af. Bundfradraget pristalsreguleres årligt.
Hvis du ikke efterlader dig hverken børn eller ægtefælle, er det din øvrige familie, der arver dig. I så fald bør du søge juridisk rådgivning for at få afklaret, hvem der er dine arvinger, og om du evt. bør oprette et testamente.
MED TESTAMENTE
ARVENS FORDELING
Hvis du har et bestemt ønske om, hvad der skal ske med din virksomhed, når du dør, er det vigtigt, at du opretter et testamente herom. Det kan fx være, at du ønsker, at et eller flere af dine børn skal overtage virksomheden som en del af deres arv. I så fald er det vigtigt at få det præciseret i dit testamente, så der ikke kan opstå misforståelser eller uenigheder mellem dine arvinger, når du ikke er her mere.
I et testamente kan du også ændre på fordelingen af arven efter dig, hvis du fx ønsker, at din ægtefælle eller dine børn skal arve mere eller mindre end det, der tilkommer dem efter de almindelige regler i arveloven. Både din ægtefælle og dine børn er tvangsarvinger efter dig, og de skal som minimum arve sammenlagt 1/4 af arven efter dig. Det vil sige, at du frit kan råde over de sidste 3/4 af arven efter dig, men det kræver, at du opretter et gyldigt testamente.
Det kan også være, at du har en samlever, som du ønsker, skal arve dig – enten din virksomhed eller andet. I så fald er det vigtigt, at du og din samlever opretter et testamente, da I ikke automatisk arver hinanden efter arveloven, uanset hvor længe I har boet sammen, eller om I har børn sammen.
Vær opmærksom på, at der skal betales en afgift af det, I som samlevere arver efter hinanden. Afgiften er enten 15 % eller 36,25 % afhængigt af, hvor længe I har boet sammen, og om I har børn sammen. Det er dog kun det beløb, der overstiger bundfradraget på 321.700 kr. (2023), som der skal betales boafgift af. Bundfradraget deles mellem samleveren og børnene.
Hvis I er flere ejere af virksomheden, skal du være opmærksom på, at der kan være bestemmelser i jeres ejeraftale om, hvad der skal ske med din andel af virksomheden, når du dør.
Et testamente er et vigtigt juridisk dokument, hvor der skal tages hensyn til en række forskellige forhold, herunder dine familiære forhold, evt. ægtepagt, evt. ejeraftale i virksomheden mv. Det er derfor vigtigt, at du søger juridisk rådgivning i forbindelse med oprettelsen af dit testamente, så du sikrer, at dit testamente får et gyldigt indhold, der er præcis sådan, som du ønsker det.
USKIFTET BO
Hvis du er gift på tidspunktet for din død, så har din efterladte ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo. Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager hele jeres samlede formue, og at der ikke udredes nogen arv til børnene, før ægtefællen dør, eller evt. gifter sig igen.
Hvis din ægtefælle dør før dig, har du også mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det kan være en fordel for dig, da der så ikke skal ske en bodeling, og du ikke skal udrede arv til børnene.
Hvis I kun har fællesbørn, er det op til den længstlevende af jer, om han/hun ønsker at sidde i uskiftet bo.
Hvis du eller din ægtefælle har børn fra tidligere (såkaldte særbørn), skal de give samtykke til, at den længstlevende af jer kan sidde i uskiftet bo.
Når den sidste af jer dør, vil arven tilfalde børnene, og der vil være to bundfradrag ved beregningen af boafgiften.
Hvis du og din partner er ugifte samlevende, er det ikke muligt for jer at sidde i uskiftet bo, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I opretter testamente sammen.
SÆREJE FOR ARVEN EFTER DIG
Hvis du ønsker, at dine arvinger skal have særeje for virksomheden/de andele af virksomheden, de arver efter dig, så arvingerne kan holde virksomheden/deres andel af virksomheden uden for bodelingen i en evt. skilsmisse, så er du nødt til at oprette et testamente herom. Du kan nemlig kun bestemme særeje for arven efter dig ved at oprette et testamente.
SÆREJE FOR GAVER I LEVENDE
LIVE
Hvis du overdrager andele af din virksomhed til dine børn eller andre i levende live, og en del af overdragelsen sker ved, at du giver dine børn en gave, enten ved at de får andelene foræret eller får dem til en lavere købesum, så kan du ved gaveoverdragelsen bestemme, at andelene skal tilhøre dine børn som særeje.
Det er vigtigt, at du bestemmer senest samtidig med, at du giver gaven, at andelene skal være særeje. Der er mange ting, du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at overdrage andele i din virksomhed. Du bør derfor søge juridisk rådgivning i den forbindelse.
HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP?
Det er altid en god idé at kontakte en advokat, så du kan sikre dig og din virksomhed. Hos NJORD Law Firm har vi stor erfaring med både privatret og erhvervsret. På den måde kan du få præcis den rådgivning, du som selvstændig har behov for. Vi har kontorer i Silkeborg, Aarhus og København.
Du er altid velkommen til at ringe til en af vores jurister for et uforpligtende tilbud. Kontakt os på tlf. 33 12 45 22 eller familieretsadvokaten@njordlaw.com
KONTAKT
KAREN MARIE JESPERSEN
Advokat (H), Partner, Silkeborg/Aarhus
(+45) 69 13 71 19 kmj@njordlaw.com
CHRISTINA
RUBY
Advokat (L), Partner, Silkeborg/Aarhus
(+45) 69 13 71 64 cru@njordlaw.com
JAKOB STILLING
Advokat, Partner, København (+45) 33 12 45 22 jst@njordlaw.com
EMMA HERTEL THEILMANN
Advokat, Silkeborg/Aarhus
(+45) 69 13 71 47 eht@njordlaw.com
CHARLOTTE SNORRE BECK
Advokat, Silkeborg/Aarhus
(+45) 69 13 71 65 cbe@njordlaw.com
DITTE WARMING-PEDERSEN
Advokatfuldmægtig, Silkeborg
(+45) 69 13 71 08 dwp@njordlaw.com