Nye familier

NYE FAMILIER

HVORDAN SIKRER I HINANDEN OG JERES BØRN?

HVAD SKAL MAN EGENTLIG HAVE STYR PÅ, NÅR MAN FÅR

ET BARN SAMMEN?

Her får I en oversigt over de vigtigste af de familieformueretlige regler, I skal være opmærksomme på, når I får børn sammen.

Vi gennemgår, hvad der sker med jeres formue, hvis I går fra hinanden, og hvis en af jer dør, afhængigt af om I er gift eller ugifte samlevende.

SKILSMISSE

Hvis I er gift, og I går fra hinanden, skal I separeres eller skilles, for at ægteskabet ophører.

HVAD SKER DER MED FORMUEN?

Hvis I som ægtefæller bliver skilt, skal I dele alle jeres aktiver og passiver. Det følger direkte af ægtefælleloven, at man skal dele sin formue lige med sin ægtefælle. Det betyder ikke, at ægtefællen er medejer af alt, hvad I ejer og har, men blot at I skal dele værdien af jeres aktiver/passiver, hvis ægteskabet ophører.

En undtagelse er dog pensioner, der som udgangspunkt ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse. I har nemlig ret til selv at beholde jeres egne, rimelige pensioner, uden at skulle dele dem med hinanden.

HVAD KAN VI SELV AFTALE?

Hvis I har andre aktiver, som I heller ikke ønsker skal indgå i ligedelingen ved skilsmisse, så kan I oprette en ægtepagt om særeje. I en ægtepagt kan I aftale helt eller delvist særeje for jeres formue, sådan at I ikke skal dele alting lige, hvis I bliver skilt. Det er også muligt at aftale i en ægtepagt, at I skal dele nogle af jeres pensioner.

Loven sætter nogle meget klare grænser for, hvad I kan aftale i en ægtepagt, så det er vigtigt, at I søger juridisk rådgivning til oprettelsen af ægtepagten.

Det kan også være, at I har ting, der er særeje, uden at I har oprettet en ægtepagt. F.eks. hvis I har modtaget arv eller gaver fra jeres forældre, som forældrene har bestemt skal være jeres særeje.

SAMLIVSOPHÆVELSE

HVAD SKER DER MED FORMUEN?

Hvis I som ugifte samlevende går fra hinanden, sker der ikke nogen ligedeling af jeres formuer. I beholder hver især, hvad I selv ejer og skylder. Udgangspunktet er, at det er den, der er registreret som ejer, eller den der har købt noget, der ejer det. Det er derfor en god idé, at I taler om, hvem der køber hvad, mens I bor sammen, sådan at I er opmærksomme på, at det ikke ved en tilfældighed er den ene af jer, der køber alle de store ting, mens den anden betaler for jeres løbende fælles forbrug og udgifter til børnene.

HVAD KAN VI SELV AFTALE?

Hvis I gerne vil være sikre på, at I bliver nogenlunde ligestillet økonomisk, hvis I går fra hinanden, så kan I oprette en samlivskontrakt, hvor I aftaler, hvad der skal gælde for jeres økonomi under samlivet og i tilfælde af, at I går fra hinanden. I en samlivskontrakt kan I f.eks. aftale, at alt hvad I køber, mens I bor sammen, skal tilhøre jer begge i lige sameje, uanset hvem af jer, der køber genstanden.

Det er altid en god idé at søge juridisk rådgivning i forbindelse med oprettelse af en samlivskontrakt, så I sikrer gyldighederne af aftalerne og får rådgivning om evt. skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af aftalerne.

Hvis I ejer eller køber fast ejendom sammen, kan det være en god idé at lave en mere specifik aftale for jeres fælles ejerskab af ejendommen – en såkaldt samejeoverenskomst. Her kan I aftale, hvad der skal ske med ejendommen, hvis I går fra hinanden, og I kan tage højde for, hvis den ene af jer har indskudt et større beløb i ejendommen end den anden.

Da der er mange ting, man skal tage højde for ved overdragelser af fast ejendom, er det en god idé at søge juridisk rådgivning, når I skal oprette en samejeoverenskomst.

DØDSFALD

HVEM ARVER OG HVAD KOSTER DET?

Som ægtefæller arver I automatisk hinanden ifølge arveloven. Hvis afdøde efterlader sig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen 1/2 af arven, og børnene arver den anden 1/2, som de deler imellem sig.

Det er vigtigt at forstå, at når en ægtefælle dør, så sker der først en bodeling, da dødsfald jo medfører, at ægteskabet ophører. Dvs. at der først skal ske en ligedeling af den afdødes og den længstlevendes aktiver og passiver, ligesom ved skilsmisse. Hvis I ikke har oprettet en ægtepagt om særeje – eller i øvrigt har særejeaktiver – så starter den efterladte ægtefælle med at udtage 1/2 af jeres samlede formue i bodelingen. Den anden 1/2 er det, der falder i arv efter afdøde, som ægtefællen skal arve 1/2 af. Det betyder, at hvis I ikke har bestemt andet, så ender den længstlevende af jer med at udtage i alt 3/4 af jeres samlede formue, når den første af jer dør. Den sidste 1/4 er arven til børnene.

I skal ikke betale nogen afgift af det, I som ægtefæller arver efter hinanden.

Der skal betales en boafgift på 15 % af arven til jeres børn. Det er dog kun det beløb, der overstiger bundfradraget, som der skal betales boafgift af. Bundfradraget pristalsreguleres årligt.

SKAL VI OPRETTE TESTAMENTE?

Selvom I arver hinanden automatisk, når I er gift, så kan det stadig være en god idé at oprette et testamente. I testamentet kan I nemlig bestemme, at I skal arve endnu mere efter hinanden, end det, der følger af loven, sådan at I sikrer den længstlevende af jer økonomisk bedst muligt.

Hvis I bestemmer i et testamente, at den længstlevende af jer skal arve mest muligt efter den førstafdøde, så vil den længstlevende efter den nugældende arvelovgivning få 7/8 af arven efter førstafdøde. Den sidste 1/8 er tvangsarven til børnene, som de har krav på ifølge arveloven. På den måde vil den længstlevende af jer ende med at få i alt 15/16 af jeres samlede formue efter bodeling og udredning af arv.

Hvis I ønsker, at arven til jeres børn skal være deres særeje, så kan I også kun bestemme det ved at oprette et testamente herom.

PENSIONER/FORSIKRINGER

Udbetalinger fra den førstafdødes pensioner og forsikringer, vil som udgangspunkt tilfalde den længstlevende af jer, hvis I ikke har bestemt andet i policen. Som ægtefæller er I nemlig hinandens nærmeste pårørende. Når den sidste af jer dør, vil evt. udbetalinger fra pensioner og forsikringer tilfalde børnene, som er jeres nærmeste pårørende på 2. pladsen efter ægtefællen.

USKIFTET BO

Den længstlevende ægtefælle har mulighed for at sidde i uskiftet bo efter førstafdøde. Uskiftet bo betyder, at den længstlevende af jer overtager hele den samlede formue, og at der ikke udredes nogen arv til børnene, før den sidste af jer dør.

Hvis I kun har fællesbørn, så er det op til den længstlevende af jer, om han/hun ønsker at sidde i uskiftet bo. Hvis den af jer, der dør først, har børn fra tidligere (såkaldte særbørn), så skal de give samtykke til det uskiftede bo.

Når den sidste af jer dør, vil arven tilfalde børnene, og der vil være to bundfradrag ved beregningen af boafgiften.

ÆGTEFÆLLER

SAMLEVENDE

DØDSFALD

HVEM ARVER OG HVAD KOSTER DET?

Som ugifte samlevende arver I ikke automatisk hinanden. Der opstår ikke nogen automatisk arveret for samlevende, uanset hvor længe I har boet sammen, og om I har fået børn sammen.

Hvis en af jer dør, vil hele arven efter vedkommende tilfalde børnene. Hvis det er umyndige børn, skal arven udbetales kontant og indsættes i et forvaltningsinstitut.

Hvis I har købt hus sammen og indrettet jer ud fra en fælles økonomi med to indtægter, kan det altså blive svært for den længstlevende af jer at blive boende i huset. Den længstlevende af jer skal i så fald købe børnene ud af den førstafdødes andel af huset, sådan at børnene kan få deres arv.

Der skal betales en boafgift på 15 % af arven til jeres børn. Det er dog kun det beløb, der overstiger bundfradraget, som der skal betales boafgift af. Bundfradraget pristalsreguleres årligt.

SKAL VI OPRETTE TESTAMENTE?

Det er en rigtig god idé for ugifte samlevende, at I opretter et testamente, hvor I bestemmer, at I skal arve hinanden. Hvis I ønsker det, kan I bestemme, at I skal arve mest muligt efter hinanden, som om I var ægtefæller, sådan at den længstlevende af jer får 7/8 af arven efter førstafdøde. Den sidste 1/8 er tvangsarven til børnene, som de har krav på ifølge arveloven.

Selvom I opretter testamente, skal der stadig betales afgift af den arv, I som samlevende arver efter hinanden. Hvis I på tidspunktet for førstafdødes død har, har haft eller venter barn sammen, eller I har boet sammen i over 2 år, så er afgiften på 15 %. Hvis I ikke opfylder de nævnte betingelser, så kommer der en tillægsboafgift oveni, sådan at den samlede afgift bliver ca. 36,25 %.

Det afgiftsfrie bundfradrag skal deles med børnene.

Der kan også være andre fordele ved at arve hinanden, som om I var ægtefæller, og hos NJORD anbefaler vi altid, at I søger juridisk rådgivning om oprettelse af et testamente.

PENSIONER/FORSIKRINGER

Beløb fra den førstafdødes pensioner og forsikringer, vil blive udbetalt til den, der er indsat i begunstigelsesklausulen. Hvis I ikke har indsat nogen, vil udbetalingerne tilfalde jeres nærmeste pårørende. I langt de fleste tilfælde vil I som samlevere være hinandens nærmeste pårørende, men det er vigtigt, at I undersøger hos jeres pensions- og forsikringsselskaber, hvem der vil få udbetalt pengene, når I dør, sådan at I kan sørge for at sikre hinanden mest muligt.

Som samlevende har I også ret til et engangsbeløb fra ATP. I kan allerede nu registrere jer som samlevende på borger.dk, sådan at udbetalingen fra ATP kommer automatisk, når den første af jer dør. På den måde skal den efterladte ikke selv huske at søge om at få beløbet udbetalt.

USKIFTET BO

Som ugifte samlevende er det ikke muligt at sidde i uskiftet bo, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I opretter testamente sammen og bestemmer, at I skal arve hinanden, som om I var ægtefæller. Det er kun muligt for den længstlevende af jer at sidde i uskiftet bo, hvis I er gift på det tidspunkt, den første af jer dør.

DØDSFALD

BØRNETESTAMENTE

Et børnetestamente er en tilkendegivelse af, hvem I ønsker skal tillægges forældremyndigheden over jeres børn, hvis I går bort, før børnene er blevet myndige.

Der er alene tale om en tilkendegivelse, da beslutningen om, hvem der skal tillægges forældremyndigheden altid træffes ud fra, hvad der er det bedste for børnene på det pågældende tidspunkt. Hvis den eller de personer, I har indsat i et børnetestamente f.eks. er blevet syge, flyttet langt væk eller det af andre grunde ikke vil være det bedste for børnene, at netop de personer får forældremyndigheden over dem, så vil de altså ikke få forældremyndigheden, selvom I har indsat dem i et børnetestamente.

Det er Familieretshuset, der træffer afgørelse om forældremyndighed, og de kan lægge vægt på en tilkendegivelse, I har lavet på forhånd om, hvem I ønsker, skal tillægges forældremyndigheden over jeres børn.

Børn er ikke helt billige at have boende, og nogle forældre ønsker også at ”testere nogle penge med børnene”. Det kan f.eks. bestemmes i et testamente, at de personer, I ønsker skal tillægges forældremyndigheden over jeres børn, også skal arve et beløb fra jer, eller at der skal sættes en del af børnenes arv ind på en konto, som de nye forældremyndighedsindehavere kan hæve af til brug for børnenes forsørgelse.

Hos NJORD Law Firm hjælper vi jer gerne med at få oprettet et børnetestamente, sådan at I er sikre på, der bliver taget bedst muligt vare på jeres børn, når I ikke er her mere.