Sammenbragte familier

DINE, MINE OG VORES BØRN

SAMMENBRAGTE FAMILIER

HVEM ARVER HVEM

- OG HVORDAN?

Flere og flere bringer deres familier sammen, og mange lever i dag i en familie med dine, mine og vores børn. I sammenbragte familier kan det være svært at gennemskue, hvordan arven fordeles, og det kan være en god idé at oprette et testamente for at sikre jer, at arven tilfalder jeres børn på den måde, I ønsker.

GIFTE

UDEN TESTAMENTE

Hvis I er gift, arver I automatisk hinanden ifølge arveloven. Hvis afdøde efterlader sig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen 1/2 af arven, og børnene arver den anden 1/2, som de deler imellem sig.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at når en ægtefælle dør, så sker der først en bodeling, da dødsfald jo medfører, at ægteskabet ophører. Dvs. at der først skal ske en ligedeling af den afdødes og den længstlevendes aktiver og passiver, der er delingsformue – ligesom ved skilsmisse.

Hvis I ikke har oprettet en ægtepagt om særeje – eller i øvrigt har særejeaktiver – så starter den efterladte ægtefælle med at udtage 1/2 af jeres samlede formue i bodelingen. Den anden 1/2 er det, der falder i arv efter afdøde, som ægtefællen skal arve 1/2 af. Det betyder, at hvis I ikke har bestemt andet, så ender den længstlevende af jer med at udtage i alt 3/4 af jeres samlede formue, når den første af jer dør. Den sidste 1/4 er arven til afdødes børn.

Det er kun afdødes biologiske børn, der arver. De børn, som den længstlevende ægtefælle har fået med en anden, arver ikke noget efter deres stedfar/stedmor.

GIFTE

UDEN ÆGTEPAGT

EKSEMPEL

Allan og Benthe er gift. Allans nettoformue er 800.000 kr. Benthes nettoformue er 400.000 kr. Deres samlede fællesformue udgør således 1.200.000 kr.

Ved Allans død, udtager Benthe først 1/2 af den samlede formue i bodelingen, dvs. 600.000 kr. De resterende 600.000 kr., er det, der falder i arv efter Allan. Heraf tilfalder 1/2 Benthe, dvs. 300.000 kr., og de sidste 300.000 kr. tilfalder Allans børn til deling.

Børnenes andel af arven efter Allan - kun Allans børn

Benthes andel af arven efter Allan

300.000 kr. 600.000 kr. 300.000 kr.

Benthes andel af den samlede formue

I samme eksempel, har både Allan og Benthe et barn fra tidligere – et såkaldt særbarn. Allan har en datter, der hedder Anna, og Benthe har en søn, der hedder Brian. Når Allan dør, vil Benthe arve 1/2, og Allans datter Anna vil arve den anden 1/2, der er de 300.000 kr. til Allans børn. Benthes søn Brian vil ikke arve noget efter Allan.

Hvis Allan og Benthe i samme eksempel også har fået et barn sammen – Camilla - så efterlader Allan sig i alt to børn, ét fra tidligere og ét fællesbarn med Benthe. I den situation arver Benthe stadig 1/2, og Allans to børn deler den anden 1/2 af arven efter Allan, så Anna og Camilla får 1/4 hver. I dette eksempel vil Anna og Camilla altså skulle dele de 300.000 kr., så de får 150.000 kr. hver.

GIFTE

MED ÆGTEPAGT OM FULDSTÆNDIGT SÆREJE

EKSEMPEL

Hvis I har en ægtepagt om fuldstændigt særeje i jeres ægteskab, skal der ikke først ske en deling af fællesformue, for så har I ingen fællesformue. Benthe vil i ovenstående eksempel beholde sin egen formue, og Allans egen formue vil falde i arv efter ham.

I skal ikke betale nogen afgift af det, I som ægtefæller arver efter hinanden.

Der skal betales en boafgift på 15 % af arven til jeres børn. Det er dog kun det beløb, der overstiger bundfradraget på 321.700 kr. (2023), som der skal betales boafgift af. Bundfradraget pristalsreguleres årligt.

Børnenes andel af arven efter Allan - kun Allans børn Derudover beholder Benthe sin egen formue.

Benthes andel af arven efter Allan 1/2 1/2

GIFTE

TESTAMENTE

EKSEMPEL

Hvis I ønsker, at alle jeres sammenbragte børn skal arve jer på lige fod, skal I oprette et testamente herom. Her kan I bestemme, at der ikke skal være forskel på, hvad jeres biologiske børn og stedbørn arver efter jer, uanset hvem af jer, der dør først.

I kan også bestemme i et testamente, at I skal arve endnu mere efter hinanden, end det, der følger af loven, så I sikrer den længstlevende af jer økonomisk bedst muligt.

Hvis I bestemmer i et testamente, at den længstlevende af jer skal arve mest muligt efter den førstafdøde, så vil den længstlevende efter den nugældende arvelovgivning få 7/8 af arven efter førstafdøde. Den sidste 1/8 er tvangsarven til afdødes børn, som de har krav på ifølge arveloven. På den måde vil den længstlevende af jer ende med at få i alt 15/16 af jeres samlede formue efter bodeling og udredning af arv.

Med eksemplet om Allan og Benthe ser det således ud:

Benthes andel af arven efter Allan

Børnenes andel af arven efter Allan - kun Allans børn

I alt 15/16 af den fælles formue

Benthes andel af den samlede formue

Når den længstlevende så dør, kan arven fordeles ligeligt mellem alle jeres børn, hvor der tages højde for den tvangsarv, den førstafdødes børn allerede har fået, så alle børnene ender med at få lige meget. Der kan også tages højde for evt. udbetalinger fra pensioner og forsikringer, som nogle af jeres børn måske får i anledningen af jeres død, så I stiller alle børnene så økonomisk lige som muligt i sidste ende.

Det kan være en kompliceret affære at oprette et testamente, der sikrer den fordeling af arven, som I ønsker jer. I bør derfor søge juridisk rådgivning, så I er sikre på, at jeres testamente bliver gyldigt oprettet med det indhold, I gerne vil opnå.

Hvis I ønsker, at arven til jeres børn skal være deres særeje, kan I også kun bestemme det ved at oprette et testamente herom.

GIFTE

USKIFTET BO

EKSEMPEL

Den længstlevende ægtefælle har mulighed for at sidde i uskiftet bo efter førstafdøde. Uskiftet bo betyder, at den længstlevende af jer overtager hele den samlede formue, og at der ikke udredes nogen arv til børnene, før den sidste af jer dør.

Hvis den af jer, der dør først, har særbørn, så skal de give samtykke til det uskiftede bo.

Når den sidste af jer dør, vil der teknisk set være et dødsbo efter hver af jer, og to bundfradrag ved beregningen af boafgiften. I boet efter førstafdøde vil dennes børn være arvinger, og i boet efter længstlevende vil dennes børn være arvinger.

I eksemplet med Allan og Benthe, vil arven altså blive fordelt som følger:

Annas andel af arven efter Allan

Brians andel af arven efter Benthe ARV

Camillas andel af arven efter Allan

Camillas andel af arven efter Benthe

Først deles formuen lige, så 1/2 er arven efter Allan, og 1/2 er arven efter Benthe.

Allans arvinger er hans særbarn Anna og datteren Camilla, der er fællesbarn med Benthe. Anna og Camilla deler arven lige og får hver 1/4 af den samlede formue.

Benthes arvinger er hendes særbarn Brian og datteren Camilla, der er fællesbarn med Allan. Brian og Camilla deler arven lige og får hver 1/4 af den samlede formue.

På den måde ender Camilla med at arve sammenlagt 1/2 af formuen, og Anna og Brian arver hver 1/4 af formuen, så fællesbarnet får dobbelt så meget som særbørnene. Særbørnene Anna og Brian har dog også en anden forælder, som de enten allerede har arvet eller vil arve fra senere.

Vær opmærksom på, at I ikke kan sidde i uskiftet bo med fuldstændigt særeje. Hvis I har en ægtepagt om fuldstændigt særeje i jeres ægteskab, er uskiftet bo altså ikke en mulighed for jer. Hvis førstafdøde har enkelte særejeaktiver, fx arv eller gave som der er bestemt fuldstændigt særeje for, så kan de ikke indgå i det uskiftede bo, men skal udredes som arv med det samme.

Hvis den længstlevende af jer har enkelte særejeaktiver, bliver de ikke omfattet af det uskiftede bo. Længstlevende kan godt sidde i uskiftet bo med den fælles formue efter førstafdøde og beholde sine særejeaktiver ved siden af. Ved den længstlevendes død, er arven efter længstlevende så 1/2 af formuen i det uskiftede bo + længstlevendes særejeformue.

Når den første af jer dør, vil det være en god idé for den efterladte ægtefælle at søge juridisk rådgivning omkring mulighederne for at sidde i uskiftet bo, og hvilken betydning det kan have for længstlevendes økonomi.

Det er muligt at bede jeres særbørn om at underskrive en erklæring på forhånd om, at de samtykker til, at stedmoren/ stedfaren kan sidde i uskiftet bo. Ofte opretter man i den situation et testamente, hvor det sikres, at alle børnene stilles så lige som muligt i arvemæssig henseende, uanset hvem af jer der dør først, så børnene har en form for sikkerhed.

Hvis et særbarn giver samtykke til, at stedforælderen kan sidde i uskiftet bo, accepterer særbarnet at vente med at få sin arv til stedforælderen dør, og stedforælderen må i mellemtiden forbruge af formuen på sædvanlig vis, så arven risikerer at blive mindre. I den forbindelse har det stor betydning for mange børn, at de oplever at blive ligestillet med deres hel-, halv- og stedsøskende.

Det er vigtigt, at I søger juridisk rådgivning til oprettelse af erklæringer om forhåndssamtykke og testamente, da der er mange ting, der er nødvendige at forholde sig til for at sikre, at forhåndssamtykket er gyldigt, og at arven efter jer fordeles så lige som muligt blandt alle jeres børn, hvis det er det, I ønsker.

GIFTE

PENSIONER/FORSIKRINGER

Udbetalinger fra den førstafdødes pensioner og forsikringer vil som udgangspunkt tilfalde den længstlevende af jer, hvis I ikke har bestemt andet i policen. Som ægtefæller er I nemlig hinandens nærmeste pårørende.

Når den sidste af jer dør, vil evt. udbetalinger fra pensioner og forsikringer tilfalde længstlevendes biologiske børn, som er jeres nærmeste pårørende på 2. pladsen efter ægtefællen.

Hvis I ønsker, at udbetalinger fra pensioner og forsikringer også skal fordeles lige mellem alle jeres børn, skal I ændre jeres begunstigelsesklausuler ved at kontakte jeres pensions- og forsikringsselskab.

SAMLEVENDE

UDEN TESTAMENTE

Som ugifte samlevende arver I ikke automatisk hinanden. Der opstår ikke nogen automatisk arveret for samlevende, uanset hvor længe I har boet sammen, og om I har fået børn sammen.

Arven efter jer vil tilfalde jeres biologiske børn til deling. Samleverens børn arver ikke.

Der skal betales en boafgift på 15 % af arven til jeres børn. Det er dog kun det beløb, der overstiger bundfradraget på 321.700 kr. (2023), som der skal betales boafgift af. Bundfradraget pristalsreguleres årligt.

Hvis en af jer ikke efterlader sig børn eller børnebørn, vil arven tilfalde den øvrige familie. I så fald bør I søge juridisk rådgivning om oprettelse af et testamente, da det ofte vil være mere hensigtsmæssigt, at arven tilfalder samleveren frem for afdødes forældre, søskende eller nevøer og niecer.

SAMLEVENDE

DØDSFALD MED TESTAMENTE

Det er en god idé for ugifte samlevende, at I opretter et testamente, hvor I bestemmer, at I skal arve hinanden. Hvis I ønsker det, kan I bestemme, at I skal arve mest muligt efter hinanden, som om I var ægtefæller, så den længstlevende af jer får 7/8 af arven efter førstafdøde. Den sidste 1/8 er tvangsarven til førstafdødes biologiske børn, som de har krav på ifølge arveloven.

I kan også bestemme i testamentet, at jeres ”stedbørn” skal arve jer, så alle jeres børn bliver stillet så lige som muligt i arvemæssig henseende.

Det er altid en god idé at søge juridisk rådgivning, når I skal have oprettet et testamente. Der er mange ting, I skal forholde jer til for at sikre jer, at alle jeres børn bliver stillet så lige som muligt, eller at arven efter jer fordeles på en anden måde, som I måtte foretrække.

Hvis I ønsker, at arven til jeres børn skal være deres særeje, så kan I også kun bestemme det ved at oprette et testamente herom.

Selvom I opretter testamente, skal der stadig betales afgift af den arv, I som samlevende arver efter hinanden.

Hvis I på tidspunktet for førstafdødes død har, har haft eller venter barn sammen, eller I har boet sammen i over 2 år, så er afgiften på 15 %. Hvis I ikke opfylder de nævnte betingelser, så kommer der en tillægsboafgift oveni, så den samlede afgift bliver ca. 36,25 %. Det afgiftsfrie bundfradrag skal deles med børnene.

SAMLEVENDE

USKIFTET BO

Som ugifte samlevende er det ikke muligt at sidde i uskiftet bo, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I opretter testamente sammen og bestemmer, at I skal arve hinanden som om I var ægtefæller.

Det er kun muligt for den længstlevende af jer at sidde i uskiftet bo, hvis I er gift på det tidspunkt, den første af jer dør, og hvis førstafdødes evt. særbørn giver samtykke.

SAMLEVENDE

DØDSFALD PENSIONER/FORSIKRINGER

Beløb fra den førstafdødes pensioner og forsikringer, vil blive udbetalt til den, der er indsat i begunstigelsesklausulen. Hvis I ikke har indsat nogen, vil udbetalingerne tilfalde jeres nærmeste pårørende.

I langt de fleste tilfælde vil I som samlevere være hinandens nærmeste pårørende. Men det er vigtigt, at I undersøger hos jeres pensions- og forsikringsselskaber, hvem der vil få udbetalt pengene, når I dør, så I kan sørge for at sikre hinanden mest muligt, og evt. sørge for, at alle jeres børn stilles så økonomisk lige som muligt.

Som samlevende har I også ret til et engangsbeløb fra ATP. I kan allerede nu registrere jer som samlevende på borger.dk, så udbetalingen fra ATP kommer automatisk, når den første af jer dør. På den måde skal den efterladte ikke selv huske at søge om at få beløbet udbetalt.

BØRNETESTAMENTE

Hvis I har fået børn sammen, kan I oprette et såkaldt børnetestamente. Et børnetestamente er en tilkendegivelse af, hvem I ønsker skal tillægges forældremyndigheden over jeres fællesbørn, hvis I går bort, før børnene er blevet myndige.

Der er alene tale om en tilkendegivelse, da beslutningen om, hvem der skal tillægges forældremyndigheden altid træffes ud fra, hvad der er det bedste for børnene på det pågældende tidspunkt. Hvis den eller de personer, I har indsat i et børnetestamente fx er blevet syge, flyttet langt væk eller det af andre grunde ikke vil være det bedste for børnene, at netop de personer får forældremyndigheden over dem, så vil de altså ikke få forældremyndigheden, selvom I har indsat dem i et børnetestamente.

Det er Familieretshuset, der træffer afgørelse om forældremyndighed, og de kan lægge vægt på en tilkendegivelse, I har lavet på forhånd om, hvem I ønsker, skal tillægges forældremyndigheden over jeres børn.

DØDSFALD

Børn er ikke helt billige at have boende, og nogle forældre ønsker også at ”testere nogle penge med børnene”. Det kan fx bestemmes i et testamente, at de personer, I ønsker skal tillægges forældremyndigheden over jeres børn, også skal arve et beløb fra jer, eller at der skal sættes en del af børnenes arv ind på en konto, som de nye forældremyndighedsindehavere kan hæve af til brug for børnenes forsørgelse.

Det er en god idé at søge juridisk rådgivning til at få oprettet et børnetestamente, så I er sikre på, der bliver taget bedst muligt vare på jeres børn, når I ikke er her mere.

GAVER I LEVENDE LIVE

I har mulighed for at give jeres børn gaver på op til 71.500 kr. årligt (2023), uden at der skal betales gaveafgift. Beløbet pristalsreguleres årligt. Reglerne om afgiftsfrie gaver gælder både for jeres biologiske børn og jeres stedbørn, og beløbsgrænsen er den samme. Vær opmærksom på, at en samlevers børn ikke betragtes som stedbørn.

Hvis I giver gaver til jeres børn, der har en større værdi end 69.500 kr., skal der betales en gaveafgift på 15 % af den del af gaven, der overstiger de 69.500 kr. I bestemmer selv, om det er jer eller børnene, der skal betale afgiften.

Når I giver jeres børn og stedbørn gaver, kan I bestemme, at gaven skal tilhøre dem som særeje. Det er vigtigt, at I bestemmer særeje senest samtidig med, at I giver gaven, og I bør søge juridisk rådgivning i den forbindelse, så børnene kan dokumentere, at det de har modtaget fra jer, er deres særeje.

DØDSFALD

Når børnene har modtaget særejegaver fra jer, er det vigtigt, at de holder deres særeje adskilt fra deres øvrige formue. Hvis særejemidler bliver blandet sammen med den øvrige formue, risikerer særejet at gå tabt.

Hvis I og/eller jeres børn er i tvivl om reglerne for særeje, sammenblanding af midler og skilsmisse, bør I søge juridisk rådgivning for at sikre jer, at de gaver, I giver jeres børn, ikke skal deles med børnenes ægtefæller i tilfælde af skilsmisse.

HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP?

Det er altid en god idé at kontakte en advokat, så du kan sikre dig og din familie. Hos NJORD Law Firm har vi stor erfaring med familie- og arveret og lægger vægt på en personlig rådgivning. På den måde kan du få præcis den hjælp, du og din familie har behov for. Vi har kontorer i Silkeborg, Aarhus og København.

Du er altid velkommen til at ringe til en af vores jurister og at få en uforpligtende snak om din situation. Kontakt os på tlf. 33 12 45 22 eller familieretsadvokaten@njordlaw.com

KONTAKT

KAREN MARIE JESPERSEN

Advokat (H), Partner, Silkeborg/Aarhus

(+45) 69 13 71 19 kmj@njordlaw.com

CHRISTINA RUBY

Advokat (L), Partner, Silkeborg/Aarhus (+45) 69 13 71 64 cru@njordlaw.com

JAKOB STILLING

Advokat, Partner, København (+45) 33 12 45 22 jst@njordlaw.com

EMMA HERTEL THEILMANN

Advokat, Silkeborg/Aarhus

(+45) 69 13 71 47 eht@njordlaw.com