Fortsat udvikling i NIbe by Nibe Avis

Fortsat udvikling i Nibe – Erhvervsliv, boligudvikling, infrastruktur – skole/DUS, fritidsliv, idræt og kultur Oplæg fra Nibe Udviklingsråd og Nibe Grundejerforening, til dialogmøde mellem rådmand for Teknik og Miljø Mariann Nørgaard og Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, onsdag d. 7. september 2011. Indledning: Nibe Udviklingsråd* har i starten af 2011 igangsat en proces, som via dialog med berørte parter, skal sætte fokus på en fortsat udvikling i Nibe by. Hovedtemaer i denne proces er beskrevet i dette oplæg. De beskrevne scenarier skal ikke betragtes som udtømmende, men som et oplæg til dels dialog, og til dels konkret beslutning og handling, i forhold til de beskrevne ønsker. Nibe Udviklingsråd er i forhold til det konkrete arbejde repræsenteret ved en arbejdsgruppe, bestående af rådets formand Jacob Søndergaard, samt Niels Færch (repr. Nibe Erhvervsråd), Bjarne Svendsen (repr. Nibe Handels-

forening), og Hans Henrik Henriksen (repr. Aalborg Byråd). Endvidere er arbejdsgruppen tiltrådt af Kim Broberg, formand for Nibe Grundejerforening* * . * Nibe Udviklingsråd er stiftet af Nibe Erhvervsråd, Nibe Handelsforening, Turistforeningen for Nibe og Omegn og Aalborg Byråd (sidstnævnte er repræsenteret ved rådmand Tina French Nielsen og byrådsmedlem Hans Henrik Henriksen). * * Nibe Grundejerforening repræsenterer interesser i Nibe by, som samler sig om den centrale del af Nibe midtby (beboelse og erhverv), samt dele af Nibe by, som ikke på anden måde er dækket af en grundejerforening.

Udvikling, tid, dialog – og konkrete ønsker...

Det er et ønske fra Nibe Udviklingsråd og Nibe Grundejerforening, at man ved dialog kan skabe forståelse og grundlag for, at der i Nibe midtby, snarest bør igangsættes initiativer – dels til at styrke igangværende projekter, og dels til at fremme ønskede initiativer. Nogle af disse har evt. mulighed for at nyde fremme fra privat side.

Det er samtidig et ønske fra Udviklingsråd og Grundejerforening, at der sættes nogle tidsmæssige rammer for en udvikling. Herved kan der udpeges en retning hvori en ønsket udvikling skal gå, og der kan prioriteres projekter / rækkefølge / økonomi. En ønsket tidsramme for en

sådan udvikling kan være fra »straks igangsætning« af de mest presserende ønsker og projekter – til projekter, som kræver planlægning, tilladelser, politisk behandling og penge på budgettet.

På denne baggrund ønsker ovennævnte arbejdsgruppe at mødes med rådmand og stadsarkitekt, for af drøfte de nævnte ønsker og rammer – og muligheden for at igangsætte den ønskede udvikling og prioritere emner i samme anledning. Ønsker / forventninger – generelt: Det er et helt grundlæggende ønske fra Nibe Udviklingsråd, at man mellem Aalborg Kommune og lokale aktører afstemmer for-

ventninger, samt at man har for øje, at der lokalt arbejdes med projekter, som også via privat finansiering kan nyde fremme. Hvordan stiller Aalborg Kommune sig overfor sine forpligtelser, hvis der lokalt kan arbejdes for eller skaffes medfinansiering til (dele af) visse projekter – ? På de følgende sider i dette oplæg er beskrevet parternes ønsker til, dels konkrete projekter i Nibe midtby, og til dels de holdninger, der bør præge den dialog, som indledes 7. september 2011, og som forventes at kunne fortsætte, til glæde for borgere og virksomheder i Aalborg Kommunes hovedbyer, herunder Nibe.

Udvikling i Nibe midtby – Erhvervsliv, boligudvikling, infrastruktur – skole/DUS, fritidsliv, idræt og kultur

Torvet – og Tyvedalstien med alle berøringer Nibe midtby og den gamle bygningsmasse fra overvejende 1800 tallet, er sammen med byens gadeforløb, noget af det mest karakteristiske for byen, og dermed

værdier, som både private borgere og erhvervsdrivende af alle slags, sætter pris på. Kort sagt: Det er byens »sjæl«, og dermed fundamentet for, at der i Nibe kan leves »et

St. Algade og Skomagergade kan ensrettes i hver sin retning.

helt liv«, og alle daglige faciliteter kan være til stede. Status – og ønsker til udvikling Omkring Torvet: Opfølgning på, at projekt »Ny Phønix« forløber som ønsket fra investors side, og der fra Aalborg Kommune følges op med relevante fornyelser. I denne sag er der skitseret ønsker til trafikregulering. Det være sig muligheden for at ensrette trafikken i f.eks. Skomagergade / Store Algade, og / eller Mellemgade / Grydstedgade – og det være sig muligheden for at forbedre trafikstrømmen over Torvet, primært til fordel for en stor trafikmængde til og fra Supermarkeder m.m. på Toften / Stenvej m.m.

Trafikstrømmen over Torvet skal reguleres, og sammen med ønske om at sanere bustrafikken i Nørregade, skal der skabes betydeligt bedre trafikale forhold, til og fra indkøbsområdet ved Toften.

Tyvedalstien forløber mellem Skomagertorvet og forretningscentret.

Yderligere åbning af området mellem »Biblioteksgården« og Tyvedalstien, kan skabe en nyt aktivitetsmiljø med f.eks. en permanent scene.

Omkring Tyvedalstien: Forløbet af Tyvedalstien fra Skomagertorvet til Toften berører flere centralt placerede områder, hvori der er ønsker til nye projekter eller der kan forbedres nogle eksisterende lokaliteter. Der tænkes specielt på: – Renovering og evt. nybelægning af selve stiforløbet. Evt. yderligere markering af stiforløbet med opstilling af kunstværker. Der er forlængst indkøbt og reserveret belægningsmaterialer til denne opgave. – Bedre adgang til, og mulighed for ændret anvendelse af gårdarealer omkring Skomagergade 1 / St. Algade 4 (»Biblioteksgården«) – og evt. ønsker i forbindelse med udvikling af ejendommen St. Algade 6 - 8. – Udnyttelse af skitserede muligheder for at åbne dele af vandløbet Tyvedalen (f.eks. et vandbassin på Kirkepladsen eller foran Apoteket), Forskønnelse af stiens forløb over Kirkepladsen, og fra Grønnegade til Toften – incl. færdiggørelse af læmur langs stien mellem Grønnegade og Stenvej. – Bedre udnyttelse af den kommunale erhvervsgrund på Stenvej, så

denne evt. kan benyttes til parkering, eller den udlægges til grønt område – indtil den evt. sælges til formålet. Grunden bør frem for alt vedligeholdes løbende – i lighed med, at det gerne ses, at grund-ejere generelt sørger for at vedligeholde og renholde egne arealer.

– Andre ønskede initiativer omkring stien – herunder ønsket fra SuperBest / Nibe Storkøb om at erhverve et mindre torveareal på Toften, som på sigt skal anvendes til udvidelse/ udvikling af dette supermarked. Lokalplan 73 for Nibe området, beskriver »Tyvedalstien«.

Tyvedalstien forløber fra centerområdet ved Toften og til Skomagertorvet. I årevis har det været et ønske at forbedre og forskønne stiforløbet.

Nibe midtby: Infrastruktur – Erhvervsliv, boligudvikling, infrastruktur – skole/DUS, fritidsliv, idræt og kultur

Torvet skal aflastes for bus- og anden trafik, og der Trafikregulering i midtbyen Ved at fjerne bustrafikken fra Torvet i Nibe, kan der skabes mulighed for at forbedre infrastrukturen, dels omkring centrale dele af midtbyen, og ikke mindst: Til og fra indkøbscentret ved Toften / Stenvej.

Trafikstrømmen på Torvet virker ulogisk, og bustrafikken skal fjernes.

Bustrafikken på Hovvej foregår ved udmundingen af en skole adgangsvej.

Det bør kraftigt overvejes at placere en tidsbegrænset lysregulering i krydset Nørregade / Toften (ved indfaldsvejen Nørregade / tidl. præstegård), da der i tidsrummet kl. 15.30 - 18.30 er stort trafikpres af bilister til og fra supermarkeder. Hele busdriften / placering og forløb heraf, bør overvejes. (se punktet vedr. Strandgade, side 5). Det er et udtrykt ønske, at den nuværende buskørsel ad Nørregade bliver flyttet væk, og der sammen med trafik- og byplanlæggere, overvejes muligheden for at betjene andre dele af Nibe med busforbindelser (ambitioner om evt. »ringforbindelse« der kan betjene f.eks. plejehjem, idrætshal, skole, børneinstitutioner m.m.). Busser, der kun kører mellem Nibe og Aalborg, kan

Strandgade er rummelig, og kan klare bustrafik, samtidig med, at lægehus m.m. kan busbetjenes

– bustrafik og trafikårer skabes trafik korridorer som tilkørsel til Toften evt. henlægges til at køre ad en ringforbindelse, for på den måde at

»vende« og returnere til Aalborg. Xbusser kan umiddelbart vende ved

Nørregade er overbelastet, og T-krydset ved Toften er reelt eneste brugbare, centrale adgangsvej til indkøbsområdet med fire dagligvarebutikker.

Strandgade og køre ad omfartsvejen til og fra Nibe. Alm. biltrafik m.m. omlægges i Skomagergade og Store Algade til ensrettet kørsel. Dette kan give ekstra P-pladser eller øget udstillingsplads ved visse forretninger. Ligeledes kan dele af Mellemgade og Grydstedgade ensrettes. Strandgade: Ønsker om forbedret / ny gadeprofil, indretning af ordentlige adgangsforhold til servicefunktioner (bl.a. lægehus). Muligheden er således i høj grad til stede, at man placerer Nibes busbetjening i denne gade, incl. tidssvarende (indendørs) ventefaciliteter og skur / plads til cykler.

STOPPESTED (forslag)

Omlægning af bustrakfikken gennem Nibe, kan åbne mulighed for en ringforbindelse, der kan betjene flere dele af byen; herunder nyt lægehus, plejehjem, skole, fritidsområde m. hal, DUS m.m. og fortsat betjene midtbyen.

Hvad gør vi så, konkret? – Erhvervsliv, boligudvikling, infrastruktur – skole/DUS, fritidsliv, idræt og kultur

2011 – byggeriet i Nibe midtby er startet igen Efter en årrække, hvor byggeriet af erhverv og boliger i Nibe midtby har været stagnerende, er der i 2011 tegn på, at den ønskede udvikling igen er i gang. DGU-koncernen bygger 10 – og senere flere – bolig enheder ved »Saltboderne« (havnefronten).

I sin fuldt udbyggede form har dette byggeri i alt 56 bo-enheder. Boligforeningen Enggaarden bygger 16 lejeboliger ved Hovvej, på den tidligere elværks- / Sander Plast grund. Vagn Kristensen A/S opfører en ejendom (»Ny Phønix«), på grunden,

efter det nedrevne Hotel Phønix. Ejendommen indeholder ni andelslejligheder, 3-4 butiks-lejemål samt parkeringskælder. A/S Skomagertorv, der repræsenterer interesser fra en række lokale handelsdrivende i Nibe, ejer på selve Skomagertorvet, to ejendomme, som er opkøbt med henblik på opførelse af forretnings-ejendom, evt. med liberalt erhverv eller beboelse på førstesal. (Skomagergade 3 og 5). I »Biblioteksgården« og på naboparcellen er der fra DGU-koncernen, interesse for at udvide gårdmiljøet, til også at omfatte dele af St. Algade 6 - 8 (bager-ejd.). I forlængelse heraf er det er stort ønske fra Nibe Udviklingsråd og Nibe Grundejerforening, at Aalborg Kommune påser, at der sker en samlet og ønskværdig udvikling af området som helhed, samt at områder, ejet af Aalborg Kommune istandsættes i overensstemmelse med, at der sker udvikling / udbygning af private ejendomme.

Saltboderne ved Nibes havnefront er under opførelse.

På den centralt placerede grund efter det nedrevne Hotel Phønix, opfører Vagn Kristensen A/S, ni andelslejligheder og 3-4 butikslokaler.

Det er et betydeligt ønske fra foreningerne bag Nibe Udviklingsråd og Nibe Grundejerforening, at Aalborg Kommune tager initiativ til at beskrive en centerplan, hvori ønsker fra nærværende dialog- og »ønske«-katalog indgår. I en sådan centerplan må der naturligvis tages højde for allerede planlagte forhold, som fremgår af bl.a. lokalplaner.

Hovedbyerne – generelt Svenstrup, Nibe, Vodskov, Klarup, Gistrup, Storvorde, Vestbjerg, Frejlev, Hals, Kongerslev

Stort potentiale til bosætning og erhverv Denne »indbyggede evne« bør I sit oplæg til den kommende komAalborg Kommune udnytte, idet muneplan (Planstrategi 2011), har der således opnåes en selvstæn- Aalborg Kommune beskrevet, at Grenen (Gl. Skagen) dighed og »lokal bæredygtighed«, boligudvikling udenHøjenfor storbyen hvad angår balancen mellem lokal skal foregå langs de eksisterendeSKAGEN 40 bosætning, erhvervsudvikling, of- trafik korridorer. Kandestederne Tho Hulsig fentlig rsog Sammenholdt med, at kommunens hav privat service – samt de n, S ÅLBÆK e yd RÅBJERG isfjø ved seneste revision af deraf afledte servicefunktioner som hovedbyer rdur BUGT MILE T G IS B U skole, DUS, ældrepleje m.m. TANN kommuneplanen blev separeret fra 597 Tannisby Ålbæk landdistrikterne – og ønsket om at HIRTSHALS Tuen Emmersbæk Tversted lade hovedbyerne få hver sin egen 597 Uggerby Ug Åbyen Råbjerg Horne 40 ge lokale planlægning, rb Mose er det nu tiden Bindslev Mygdal yÅ Jerup Blæsbjerg Tornby at Srfå dialog herom, og få konkreKærsgård Bindslev Bratten Strand Strand Bjergby 55 Mosbjerg tiseret de ønsker, som eksisterer Vidstrup STRANDBY Skallerup Klit E 39 Hirsholmene Tolne hos såvel SINDAL lokale interessenter som 190 Astrup Lønstrup Elling Kvissel Sønderlev HJØRRING hos Aalborg 35 der samtiHørmestedKommune, Vennebjerg Sønderskov Åsted Lørslevdig er planlægnings myndighed. 55 Kilden Larvik

r ge an

sand Kristian

v Sta

Som tidligere hovedby i en selvstændig kommune, har Nibe, sammen med kommunens øvrige hovedbyer (ovenstående liste er muligvis ikke udtømmende...) – lange traditioner for at være parate til at »gå forrest«, hvad angår udvikling af rammer til lokal bolig- og erhvervsudvikling

en erg

-B

Gårdbogård

Nors Å

Tornby Bjerg 85

Liver

Rubjerg Knude

Sr Harritslev

Nr Lyngby

Ilbro

Hæstrup

Sr Rubjerg

Ra Harken kk eb y Å

Cloostårnet

Lendum

Glimsholt

Gærum Stenhøj 585

Rakkeby

Ugilt

553

Bangsbo

FREDERIKSHAVN Bangsbostrand

Vrangbæk E 45 12

rby

Morild Aalborg KommuneUndersted har en klar Sæsing 180 Trangetforpligtelse til at være Børglum 593 Poulstrup ØksenhedeplanVRÅ Karup Thorshøj Vrensted Tollestrup Øster Vrå lægningsmyndighed, og der553 Volstrup SÆBY Stenum VENDSYSSEL Hørby Mylund Serritslev Try med gå i front herfor, i tæt Sterup Syvsten Ingstrup Tolstrup Tise E Solsbæk Vr. St Ørtoft 541 585 543 dialogBrønden med lokale Eaktører. T 45 Hjermitslev Jerslev Dybvad Ør. Hjermitslev G Hellum Nibe har til stadighed gode,U bynære områder, Saltum som kan byggemodnes. 180 BRØNDERSLEV 55 Vejby

E 39

LØKKEN

TÅRS

593

Ørnedalen

Å Nørre

533

Trend

Selde

Ertebølle

187

AARS

Vårst

Oplev Rebild

Aarestrup

Sønderup

Lim Mou

Egense

fjorden

ÅLBORG

Dollerup

Blenstrup

Muldbjerge

BUGT

Smidie

541

DYREHAVE

Lyngby

Bælum

Terndrup

Hellum

Dokkedal

Kongstedlund

Skibsted

St Brøndum

Madum

Bisnap

HALS

Gudumlund

SKØRPING 519

Gåser

Gerding

Gravlev

Hou

Holtet

LILLE Nr Kongerslev VILDMOSE Komdrup KONGERSLEV

Lindenborg

Gl Skørping

541

Ulsted

Gandrup

Fræer

Suldrup

Giver

Havbro

507

Gerå

Solbjerg

Ø. Hurup

507

SKOV UdenStrandby for storbyen Aalborg / Nørresundby ligger de ROLD fleste størreSøbyer langs korridorer med god infrastruktur. 29 Haverslev Veddum

551

ndering

Borregård Tre Vr Hornum nd Å TREND Fredbjerg SKOV

Blære

Sr Sørå

Melholt

Gudum Gudumholm

Fjellerad

STØVRING

Skivum

Hornum

Lundby

Volsted

Sørup

Vegger

Romdrup 595 Lillevorde Sejlflod

Gunderup Ellidshøj

Veggerby

VESTRE HASSING

Ør Uttrup Nr Tranders

GISTRUP

Dronninglund

Ør Hassing

k KLARUP STORVORDE Sr Tranders

Nøvling E 45 180 Ferslev

HIMMERLAND

Byrsted

Skørbæk Gundersted

GUG

583

Voerså

Asaa

Gerå

595

559

Rørholt Langholt

NØRRESUNDBY

23 24 25 507 26

SKALBORG

SVENSTRUP

187

Gatten

Overlade

Fur

Borup 29

Vokslev Godthåb Bislev 519 Ør Hornum Guldbæk

Sebbersund

Ejdrup

RANUM

and dtjyll

Åsted

Vilsted

NIBE

Halkær Å

DE N

Næsby

Sønderholm Tostrup

187 567

St Ajstrup

Vindblæs

Malle

Barmer

Valsted

Lundby

Kornum Skarp Salling

Ranvstrup Lendrupstrand

567

E 45

187

FREJLEV

DRONNINGLUND Try

19 10

HASSERIS 180

Torup

nb or

567

LØGSTØR

Farstrup

Kølby Tolstrup Næsborg Brøndum

d 533

LINDHOLM Nr. Uttrup Egholm

Nyrup

Aggersund

Aggersborg

olm

Stavn

rsun Agge

Gjøl

Nørholm

Nibe Bredning

Manstrup

Amtoft

Vejlen

Vo e

Agersted Ørsø

VODSKOV

Østerby g Vesterby ednin l Br AALBORG Gjø

Attrup

Bejstrup

Ullerup

Livø

Torslev

Husby

BROVST

VESTBJERG

VADUM

118

180

Grindsted

Hammer Bakker

Arentsminde Halvrimmen

Skovsgård

HJALLERUP

Albæk

Dorf Præstbro

15 Sukkertoppen

E 45

Ravnstrup

E 39

11 Vr 55 Halne

Birkelse

Ø. Svenstrup 11

11 29

OR FJ LIM

Biersted Nr. Halne

Birkelse

Sulsted

Lyngså

14 Voergård

589

Trøgdrup

559

Gammel Vrå

AABYBRO 549

Bratbjerg

Tranum

Kollerup

Gøttrup

Løgstør Bredning

Klokkerholm

Hollensted Ørum

Tylstrup

Lin

Hjortdal

FJERRITSLEV

Selbjerg Tømmerby by Vejle

Øsløs

Moseby KAAS

VESTER Torup Strand TORUP KLITPLANTAGE Vust Lund t Fjord Klim Vr Torup Frøstrup 569

Skårup

515

TRANUM KLITPLANTAGE

190

559 515

Allerup

Hallund

559

STORE VILDMOSE

PANDRUP

Rødhus

Flauenskjold

Øster Brønderslev

559

Tranum Strand Slettestrand Lien

Bulbjerg 47

Nederby 5 min

Sr. Saltum

Lin de

J A

Hune

Blokhus

Junget

Jungetgård

FARSØ

Gislum

Vognsild

Risgårde

Grættrup Risgårde Torum Bredning

Morum

533

Fovlum

187

Ullits

Svingelbjerg L erke

Østrup

nfeld Å

Lerkenfeld

St Binderup

Nørlund

Kgs Tisted Mejlby 29

535

Ravnkilde E 45

Vebbestrup

Rold

ARDEN

Blåkilde

St Arden

Tisted Astrup

Villestrup

Glerup 519

Rostrup

Korup

Skelund Als

Visborggård

Visborg

HADSUND

541

Buddum

Helberskov Odde

»Bakspejl« og fremtid – Erhvervsliv, boligudvikling, infrastruktur – skole/DUS, fritidsliv, idræt og kultur

Altid plads til forbedringer ...

Det gælder den almindelige renholdelse og vedligeholdelse af gader, fortove, pladser og grønne arealer. Og det gælder vedligeholdelses standarden af gader og veje – og ikke mindst vinter vedligeholdelses / klassifikationen af »rydningspligt« – herunder rydningspligten i den centrale del af Nibe midtby, som overvejende er forretningsgader. Det kunne her være ønskeligt med en særskilt dialog om disse emner, evt. direkte med Nibe Handelsforening og Nibe Grundejerforening.

af gaders og vejes beskaffenhed, at det ikke blot har været farligt for alle typer trafikanter. Der opleves også en stemning af, at »det kan vi altså ikke være bekendt«. Der opleves med mellemrum også, at reparationer af enkeltstående steder, trækker så længe ud, at man som borger tror, at arbejdet helt er blevet glemt (seneste eksempel er et vejdæksel, som på den meget trafikerede Sygehusvej’s vestlige del, har stået under reparation siden primo juni – ind-til nu primo august = 2 måneder). SAGEN ER NU AFSLUTTET – REPARERET UGE 33. Nøgleord – generelt: Tung trafik: Visse gader / visse tider Lavere trafikpres – bedre afvikling Fartdæmpning / ensretning Renholdelse – god moral.

Parterne udtaler således, at det såvel overfor erhvervsdrivende i Nibes forretninger m.v., som over for borgere, er ganske svært at argumentere for, at man som grundejer skal »feje for egen dør« og rydde sne m.m., når man så oplever en kommune, som ikke lever op til samme standard, som enhver grundejer er forpligtet af (jfr. politivedtægter og forsikringsbestemmelser). »Det kan vi ikke være bekendt« Gennem perioden efter kommunesammenlægningen har det gennem lange perioder været oplevet, at specielt vejvedligeholdelsesmæssigt – ikke alene efter de to lange vintre 2009/10 og 2010/11 – har været oplevet en så dårlig standard

Emner, berørt i denne beskrivelse, og som Nibe Udviklingsråd / Nibe Grundejerforening ønsker fremmet straks, på kort sigt, eller inden for tidshorisont af en kommende kommuneplan. Trafikforhold omkring Nibe midtby / Torvet / Toften: Tidshorisont: 2011-2012. Beskrivelse og udførelse af – dels selve Tyvedalstien (1), og dels tilknyttede projekter (2) (ex. Biblioteksgården). Tidshorisont (1): 2011-2012. Tidshorisont (2): 2012-2014. Omlægning af bustrafik, til den skitserede ringforbindelse eller tilsvarende. Tidshorisont: 2012-2013. Planlægning for ønskede forhold i Aalborg Kommunes hovedbyer (kommuneplan eller lokal »Centerplan«). Tidshorisont: Centerplan: 2011-2012 Kommuneplan: 2011-2016

Reparation af vej-dæksel, som her, på én af Nibes stærkest befærdede veje, har stået ufærdig gennem 2 måneder, i sommeren 2011.

Nibe Udviklingsråd og Nibe Grundejerforening indgår gerne i en løbende dialog om emnerne i denne beskrivelse, og det vil være ønskeligt med halv- eller helårsvis kontaktmøder, hvor relevante lokale personer kan mødes med politikere og teknikere / embedsmænd fra Aalborg Kommune.

Nibe Udviklingsråd / 23.8.2011

Det er velkendt, at Aalborg Kommune »skoses« i lokale folkemunde – over den service i det offentlige rum, som er blevet borgerne og lokalområderne til del, efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007.

O P S A M L I N G :