Issuu on Google+

Kirke og Liv Nibe · Vokslev · Farstrup · Lundby · St. Ajstrup

Sebber · Bislev · Ejdrup

Helligtrekonger The Star of Bethlehem hedder dette billede og er malet af den engelske kunstner Sir Edward Burne-Jones i 1890. Der hersker en uforklarlig og lidt ildevarslende stemning, og Jesusbarnet putter sig ind til sin moder, mens det ser skræmt på de mystiske fremmede. En engel står og holder Bethlehems stjerne. Billedet hænger på Birmingham Museum & Art Gallery.

Indhold:

Side 1: Tema: Jul, nytår, helligtrekonger Side 2: Leder Jul - adventskransen og juletræet Side 3: Nytår »Historien om de hellige tre konger« Side 4: Rumleaften og Stefan-aften

KIRKEMAGASIN FOR SOGNENE

·

Side 4: Den kirkelige fejring af helligtrekonger Kend din kirke Side 5: Nibe-Vokslev Side 6: Farstrup-Lundby-St. Ajstrup Side 7: Sebber-Bislev-Ejdrup Side 8: Gudstjenesteliste

Nr. 4

·

2011

·

Årgang 7


Leder I folkekirken bruger vi megen energi på at diskutere kirkens organisation, økonomi og struktur. Det er også vigtigt – og en af tidens store debatter. Men det vigtigste er trods alt at beholde fælleskabet. Den nye generation kræver en anderledes kirke og gudstjeneste, hvor man kan tilgodese alle behov, men den gamle generation skal også tilgodeses, så den nye udfordring bliver at finde en gylden mellemvej. Trods den nye udvikling ser vi stadig, at gamle traditioner holdes i hævd af den yngre generation og bliver videregivet og bibeholdt af de unge. Det store kirkebryllup forbliver også en romantisk tanke i langt de fleste pigesind. Unge i dag får lange uddannelser, og familieforøgelsen er senere i dag end tidligere, men alligevel bliver de fleste børn i dag døbt og konfirmeret trods moderne livsføring. Snart byder dette år på endnu en julemåned med adventskranse og juletræer, hvor langt de fleste unge fører barndomshjemmets juletraditioner videre til deres egen familie. Helligtrekonger er afslutningen på julen, men for den yngre generation handler tiden mellem den 24. december og 31. december nok mest om julehygge og afslapning, og juletræet får ikke lov at stå til Helligtrekongers aften, som traditionen foreskrev tidligere. Linda Aggerholm

Udgives af menighedsrådene Produktion: Nibe Avis Grafisk Annemette Kamp Nielsen Linda Aggerholm Karina Winge Sørensen Foto: Niels Janum, Ansvarshavende: Willy Kær tlf. 30 69 94 58 willy@kaer.dk

Julen stein på Holstein Gods ved Næstved tænder et juletræ, og i 1811 tændes det første træ i København. I starten var juletræet kun noget, som de adelige og rige havde, og vi skal hen mod Første verdenskrig før juletræet er et almindeligt syn i de danske hjem.

Man mener, at julen startede som en hedensk fest, hvor man spiste, drak og dansede for at ære de gamle guder, men især for at fejre, at lyset nu kom tilbage, og dagene blev længere. Det var altså engang en slags solfest. Senere holdt kristendommen sit indtog, og kirken kunne godt se, at det ville være umuligt at forbyde folk at holde disse hedenske fester, så i stedet listede man de kristne budskaber ind ad bagdøren. Nu fejrede man ikke solen, men den mands fødselsdag, hvis far skabte solen. Folk beholdt deres fest, og kirkens budskab kom ud alligevel. Juletræet Til julens mange traditioner hører juletræet, men hvor kommer det fra? De ældste kilder stammer fra Riga i begyndelsen af 1500-tallet, hvor byens købmænd satte en stor gran op på byens torv; der dansedes omkring træet, og senere blev der sat ild til det. Fra Alsace står der i skovreglementet anno 1521, at bystyret betalte vagter for at forhindre borgerne i at forsyne sig med juletræer, så her var det allerede blevet populært. En senere myte går på, at det var Martin Luther, der opfandt juletræet. Han skulle juleaften i 1536 have set stjernerne blinke mellem træerne. De mindede ham om himmelsk lys, så han tog et træ med hjem og satte vokslys på det og fortalte sine børn om englene og det himmelske lys. Juletræet holdt dog først sit indtog i Danmark i 1808, hvor grevinde Wilhelmine Hol-

Adventskransen Også adventskransen er kommet til Danmark gennem Tyskland. Den startede som en slags juletræ bestående af flere kranse i forskellig størrelse, som blev hængt op som en pyramide. Omkring 1830 begyndt man at sætte fire lys på hver krans og kalde dem for adventskroner. Kirken accepterede hurtigt dette nye påfund, idet man jo fejrede de fire søndage før jul, og lys var et godt kristent symbol. Senere forenkledes denne pyramidekrone til en enkelt krans med fire lys, vores nuværende adventskrans. I starten af 1900-tallet blev adventskransen kun brugt i Sønderjylland, og først da blomsterhandlere i 1930’erne annoncere med ”Sønderjyske Adventskranse”, blev den mere udbredt i resten af landet. Under Anden Verdenskrig blev kransen næsten et nationalt symbol med sine hvide lys og røde bånd, og den kom også på julemærket i 1946.

De røde bånd er den oprindelige protestantiske farve, og det der bruges mest herhjemme, men da kransen kom til de katolske lande blev båndene violette, fordi det var den liturgiske bodsfarve. Nu er der gået mode i kransen, så den ikke længere nødvendigvis er en krans, og alle mulige farver bånd (og ingen bånd) og glitter bruges nu. Karina Winge Sørensen

2


Nytår

Nu synger det gamle år på sidste vers, og snart synger vi ”Velkommen nytår og velkommen her.” Vi kan se tilbage på det gamle år, hvor uro og krige prægede verden. Vi kan prise os lykkelige for, vi bor i lille Danmark. Men vi oplevede alligevel finanskrisen og banker, der måtte lukke. Mange folk mistede mange penge - og det i sig selv var svært for dem, der prøvede det, men de kunne stadigvæk leve livet videre nogenlunde normalt. Dette har folk, som lever i uro og krig ikke nogen mulighed for. Det gamle år bød også på folketingsvalg. Det er spændende, hvad de næste fire år bringer med det nye regeringsskifte. Uanset hvad fremtiden bringer - så er det et nyt kapitel i Danmarkshistorien med vores nye kvindelige statsminister. Det nye år bringer også ”et andet slags valg” - sidst på året er der menighedsrådsvalg. Vi kan jo ønske, der var lige så stor opmærksomhed og rift om at komme til, som det valg, vi lige har haft, udløste. MEN det er vist ønsketænkning! Så vil I være med til at præge jeres kirke, så mød op til næste valg. ”Vil vi beholde vore kirker?” - ja det er der heldigvis mange, der gerne vil. For at trække de unge til, laves udvalg med unge, hvor de skal komme med bud om anderledes gudstjenester. Der gøres en stor indsats for at få de unge med i fællesskabet, men de unge har også en travl hverdag, og der er mange tilbud i fritiden at konkurrere med. Det samme gælder for småbørnsfamilierne. Kirkerne byder på nye tiltag, og det gælder også vi ansatte. Der snakkes samarbejde på tværs af kirkerne, og det er vi ikke lige så begejstret for, som nogle måske kunne ønske

sig. Det er dog stadig væk kun et forslag, og der er ikke bestemt noget endnu - så vi venter spændt på udfaldet. Julen nærmer sig, og vi kan se frem til hyggeligt samvær med familien og fyldte kirker med både børn og voksne. Snart kan vi tage den nye kalender i brug; mon ikke der skulle blive sat et lille kryds i den kalender til lidt fællesskab i vore gamle kirker, som vi jo så gerne alle vil beholde! Glædelig jul godt nytår Linda Aggerholm

Historien om de hellige tre konger At påtage sig opgaven med at fortælle historien om de hellige tre konger er nok lidt overmodigt gjort, for det er mildest talt ikke ret meget, der vides om dem. Origenes fra Alexandria er den første, der taler om, at der var tre vise mænd, der repræsenterede de tre verdensdele, man kendte i antikken, nemlig Asien, Afrika og Europa. Derfor bliver den ene af kongerne gerne fremstillet som en sort mand. I det 11. århundrede gav man dem navnene Caspar, Melchior og Balthasar, men noget belæg for disse navne findes ikke. Det er heller ikke meget, der fortælles om dem i Bibelen. I Matthæusevangeliet beskrives de som ”vise mænd fra Østerland” (Matt 2,1). Herudfra regner man med, at de har været astrologer, der kom fra et ikke-jødisk område i enten den østlige del af Mellemøsten eller den vestlige del af Asien. I Bibelen nævnes der intet om, at der var

3

netop tre mænd, der besøgte Jesusbarnet, men tallet tre kan stamme fra de tre medbragte gaver til barnet - guld, røgelse og myrra. Når man kalder dem ”konger”, så skyldes det formentlig følgende: På Jesu tid og mange år der før levede man i forventning om, at Gud ville sende en Messias - en frelser til verden, som Han havde lovet. Det var forudsagt i Skriften - også hvordan omstændighederne skulle være omkring Messias’ komme. Med Jesu fødsel var der nogle, der mente, at disse forudsigelser nu var blevet opfyldt - heraf udspringer kristendommen som bekendt. Med de vise mænds tilbedelse af det lille Jesusbarn, mente man, at de opfyldte forjættelserne om Messias, der forudsagde, at folkeslagene skulle hylde Israels Gud. De forjættelser beskrives f.eks. således:

”Konger fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver, Sabas og Sebas konger skal bringe tribut. Alle konger skal kaste sig ned for ham, alle folkeslag skal tjene ham.” Sl 72,10-11 ”Da stråler du af glæde, når du ser det, dit hjerte banker og svulmer, når havets skatte bringes til dig og folkenes rigdom kommer til dig. Kameler i mængde flokkes hos dig, dromedarer fra Midjan og Efa, fra Saba kommer de alle sammen, de bærer guld og røgelse; de forkynder Herrens pris” Es 60,5-6 Annemette Kamp Nielsen


Rumleaften ”Ja, hvad er det?”, er der nok nogle, der spørger sig selv om. Det er en gammel tradition, som fandt sted Helligtrekongers aften. Børnene løb rundt fra hus til hus og lavede løjer og larm og bad om slik. Kunne de se deres snit til det, huggede de også kaffekanden, når de gik. Hvis de var så heldige, at de blev budt ind på slik, så måtte man ud og lede efter sin kaffekande. Det foretrukne var vist at hejse den op i flagstangen. Hvis ikke, gned de på ruderne med korkprop; det lavede en farlig larm. Men i dag er der vist ikke mange børn, der har rumleaften. Det er mest nytårsaften, børn laver løjer i dag.

Stefan-aften Ja, det er vist rigtig lang tid siden, det blev brugt - det er også en gammel tradition. Da gemte man ”møgbøren”. Det siges, at karlen var flov, når han skulle rundt og lede efter den næste dag. Nogle var bedre til at huske at få den gemt væk inden. Dengang var pengene små, så selv en ”møgbør” havde en stor værdi; den skulle jo også bruges hver dag. Den kunne sågar findes længe efter i ajlebeholderen. Ja, det var sjove ting, de kunne fornøje sig med i gamle dage.

I den katolske kirke fejres helligtrekonger som festen for Herrens åbenbarelse, dvs. den begivenhed, der åbenbarer for verden, at Gud blev menneske - ikke kun for jøder, men for alle folkeslag på hele jorden (repræsenteret af de tre vise mænd), og at Kristus er menneskenes lys og ledestjerne, der ligesom stjernens lys leder dem, der søger Ham og længes efter at tilbede Ham, til stalden i Betlehem. I folkekirken har det været så som så med fejringen af helligtrekonger i noget tid, men det er, som om det er ved at vende; flere steder holder man fast ved gamle skikke eller tager dem op igen i en eller anden form - f.eks. har man nogle steder genoplivet middelalderens tradition med at gå i optog gennem byen, og flere steder er der tradition for at synge julen ud helligtrekongersaften - måske i en kirke oplyst af helligtrekongerslys.

Linda Aggerholm

Den kirkelige fejring af helligtrekonger I middelalderen i stjernemessen helligtrekongersdag gik menigheden i optog anført af præsterne, som repræsenterede de tre konger og derfor var iført brogede kapper. Syngende vandrede optoget gennem kirken op til julekrybben, hvor man knælede ned for barnet og afleverede gaverne. Efter reformationen blev dele af helligtrekongersfejringen flyttet uden for kirkerummet, hvor de blev videreført i mere folkelig skikkelse. F.eks. drog de folkelige helligtrekongers-optog fra hus til hus, og hvert hjem blev velsignet. Med kridt skrev man over døren C+M+B samt årstallet, mens man bad en bøn om velsignelse. De tre bogstaver står for de tre kongers navne, men nok først og fremmest for bønnen: Christus Mansionem Benedicat der betyder ”Kristus velsigne dit hjem.”

For netop helligtrekongerslyset er en tradition, der hænger ved - i hvert fald nogle steder. Helligtrekongerslyset har nærmest form som en fork med tre sammenhængende lys. Lyset tændes helligtrekongersaften, den 5. januar, og når det brænder ned, markerer det julens afslutning. I gamle dage var der krudt i nogle af helligtrekongerslysene. Det eksploderede med et lille ”puf”, når lysene var ved at brænde ud, og satte dermed et hørbart punktum for julefestlighederne, men det må man tænke sig til i nutidens udgave. Annemette Kamp Nielsen

4

Kend din kirke Kirkens Lys i Nibe kirke. Kirken ejer seks messinglysekroner og flere lysarme på væggene. Før i tiden blev kirken kun oplyst af det indfaldende dagslys og levende lys i kroner og lysarme. I 1905 blev der opsat gaslysekroner, som i 1927 blev afløst af el. Lysekrone nr.1: I langhusets 1. fag nærmest koret er messingkronen ophængt i jernstrop med messingkugler med indskrift: Chresten Pedersen Gjelstrup, Sara Schmidt anno 1705. Lysekrone nr. 2: I langhusets 2. fag hænger messingkronen i en jernstrop med messingkugler. Der er ingen indskrift, men kronen er skænket af læge Johannes Møller og hustru Ida Møller. Lysekrone nr. 3: Kronen findes i langhusets 3. fag ophængt i en smedejernstang med 9 guldbelagte kugler og følgende indskrift: Denne lysecrone hafver Johanne-Sofrens-datter i Nibe – salig Povel Christensens-enke-foræret-tilNibe- kierke Gud-til- ære oc hans-husssis-zirat oc prydelse Anno 1684. Lysekronen har tidligere hængt nærmest koret. Lysekrone nr. 4: Messingkronen ses i korsarmens østfag og er fastgjort i et stangrør med 6 messingkugler. Kronen er stor med særdeles kraftig hængekugle. Er skænket af organist frøken E. Pedersen i 1939. Lysekrone nr.5: Messingkronen findes i korsarmens vestfag, og den har følgende indskrift: Fra distriktslæge Petræus 1898. Willy Kær


Kirke og Liv i Nibe og Vokslev

Årets minikonfirmander Enkelte minikonfirmander var fraværende da billederne blev taget.

Nibe skole 3.a og Vokslev Friskole

Julekrybbe i Nibe Kapel Julekrybben åbnes 5. december kl. 17.00. Der vil igen i december være mulighed for at se Kirsten Hørbys julekrybbe i Nibe Kapel. De mere end 300 terrakottafigurer bliver opstillet i et krybbelandskab,

Julemusikgudstjeneste i Vokslev kirke søndag den 4. december kl. 19.30. Medvirkende: Nibe Blæserne, Nibe Kirkekor, præst og organist.

Julekoncert i Nibe kirke onsdag den 7. december kl. 19.30. Medvirkende: Nibe Kirkes Kammerkor, Nibe Kirkekor, kirkesanger Torben Fogde Larsen og organist Bente Frendrup.

De 9 læsninger i Nibe kirke søndag den 11. december kl. 16.30. Medvirkende: Nibe Kirkekor, præst, organist og kirkesanger.

som en gruppe frivillige opbygger sammen med Kirsten Hørby. Og landskabet er bestemt ikke ens fra år til år, så der vil også være nyt at se for dem, der tidligere har været omkring kapellet for at se julekrybben. Se nærmere i Nibe Avis

Andre arrangementer Foredragsaften i Vokslev Forsamlingshus tirsdag 24. januar 2012 kl. 19.30. En fra Søværnet kommer og fortæller om oplevelser fra Danmarks indsats mod pirater ved Afrikas Horn. Det er Vokslev Menighedsråd og Nibe Y’s- Men’s Club, der står bag aftenen. Koncert torsdag d. 1. marts kl. 19.30: med Christian Alvad, guitar. Læs mere på: www.alvad.dk

Nibe skole 3.b og 3.c Suppeaften i Dommergården for hele familien onsdag 1. februar 2012 kl. 17.45. Maden koster 50 kr. Der vil denne aften også være et lotteri. Pengene går til Aalborg Menighedspleje. Nibe og Vokslev Menighedsråd er med i Ålborg Menighedspleje, der fortrinsvis består af frivillige, som arbejder til gavn for Folkekirkens sociale arbejde. www.nibekirke.dk eller www.vokslevkirke.dk Kirkebil: Aalborg Taxi, 98 10 10 10

Kirkekontoret »Dommergården« Grydstedgade 10, 9240 Nibe 98 35 14 63 nibe.sogn@km.dk

Pr��ster: Jens-Anders Djernes, 98 35 10 35 Træffes bedst tirsdag-fredag 12-13 eller efter aftale / jdj@km.dk

Kordegn: Else Munk Grosbøll Tirsdag-fredag 9-12.30 Torsdag tillige 16-18

Tine Junker Dalgaard Træffes i Dommergården. 20 46 24 25 / tjd@km.dk

Kirkegårdsleder: Niels H. Thomsen Mandag-torsdag 12-13, torsdag 16-17 tlf. 98 35 18 63

Kirketjener: David Brahimu, 40 22 99 35 Kirkesanger: Torben Fogde Larsen. 28 74 11 53 / tfl@live.dk

5

Organist: Bente Frendrup Nielson Tennisvej 5, Svenstrup 98 38 25 08 Graveren i Vokslev: Kirsten Winther Uhrenholt, træffes 9-15, 98 35 13 76, privat: 98 35 16 05 Menighedsrådsformand: Nibe: Bent Møller, 98 35 18 42 Vokslev: Albert Fristrup Andersen, 98 35 17 43. FDF Nibe: Pia Grønhøj, 29 84 58 16


Kirke og Liv i Farstrup, Lundby og St. Ajstrup Sangaften

Den ene går .....

Sket i kirken:

St. Ajstrup kirke den 24. november kl. 19.30 Kom og vær med til at synge vinterog julesalmer i St. Ajstrup kirke. Der bliver også mulighed for selv at være med til at vælge salmer, som man ønsker at synge. Efterfølgende er der kaffe i våbenhuset.

Det er næsten 20 år siden, at vores kirkesanger Ruth Larsen sagde ja til at overtage arbejdet i Farstrup kirke, oven i købet for at afløse sin ægtemand Arne. I den forløbne periode har Ruth nærmest været en institution på stedet, ikke mindst fordi arbejdet altid har været hende en kær pligt, hvor det var tydeligt, at hun havde hjertet med. Samtidig må det imponere alle, at hendes kendskab til salmer og sange er særdeles omfattende, så man vanskeligt kan præsentere hende for en ukendt melodi. Man kan få det indtryk, at sangen nærmest “bobler” i hende. Menighedsrådet vil gerne sige Ruth tak for den pæne måde, hun gennem årene har udført sit arbejde på i vores kirke.

Døbt i Farstrup kirke: 4/9: Viktor Leo Klitgaard Pilman 18/9: Messi Brix-Terp Rasmus Møller Jakobsen 16/10: Carl Lukas Dengsø Pilman Viet i Farstrup kirke: 13/8: Sisse Eden Frederiksen og Henrik Philbert Frederiksen 3/9: Maria Aagaard Nielsen og Morten Reinhard Krogshave Begravet fra Farstrup kirke: 7/10: Ida Elisabeth Kjeldsen Johansen Begravet fra Lundby kirke: 24/8: Holger Veggerby 14/9: Ingolf Günther Tiehm

.....den anden kommer. Juletræ St. Ajstrup kirke den 29. december kl. 14.00 Juletræ i St. Ajstrup kirke, er en gudstjeneste i børnehøjde. Det betyder dog ikke, at det kun er børnefamilier, dér er inviteret. Alle er velkomne til at deltage i den korte gudstjeneste. Efter gudstjenesten er der, i samarbejde med Borgerforeningen i St. Ajstrup, arrangeret dans om juletræet i ”Den gamle skole” i St. Ajstrup. Sognepræst: Gina Maria Vium Andersen Præstegårdsvej 8, Farstrup, 9240 Nibe Tlf. 98 68 60 11 / 24 40 67 11 / gman@km.dk Organist: Ingeborg Gundersen Kirkebil: Aalborg Taxa 98 10 10 10

Samtidig kan vi i kirken glæde os over, at vi har fundet en meget velkvalificeret afløser for Ruth Larsen. Fra 1. november hedder kirkesangeren Inge-Marie Zinck Pyndt. Hun kommer fra Aalborg-området og er via sit arbejde i både skole og kirke fortrolig med dansk salme- og sangtradition. Derfor er stillingen som kirkesanger uden tvivl fremdeles lagt i gode hænder. Vi byder Inge-Marie hjertelig velkommen til samarbejdet i Farstrup kirke og opfordrer sogn og menighed til at tage godt imod hende. Gunner Laursen

Farstrup Kirke: Menighedsrådsformand: Gunner Laursen, tlf. 98 68 60 97 Kirkeværge: Carol Ann Knudsen, tlf. 98 35 55 50 Graver: Hans Kristian Tarp, tlf. 23 20 26 05 Lundby Kirke: Menighedsrådsformand: Finn V. Larsen, tlf. 98 68 64 64 / naturland@mail.tele.dk

6

Graver: Karin Thomsen, Halkærvej 159, Lundby, tlf. 20 16 20 89 / 98 68 64 28 Kirkeværge: Lis Rasmussen, Halkærvej 165, Lundby, tlf. 98 68 62 17 St. Ajstrup Kirke: Menighedsrådsformand: Elmer Rasmussen, tlf. 98 35 51 04 Graver: Linda Aggerholm, Køllestrupvej 3, St. Ajstrup, tlf. 98 35 54 89 eller tlf. 61 32 54 01. Kirkeværge: Bruno Green Pedersen, Kyømarksvej 10, Kyø, tlf. 98 35 53 09.


Kirke og Liv i Sebber, Bislev og Ejdrup

Sogneaftener Torsdag den 9. februar: ”Et liv i frihed. Efter 33 år som Jehovas Vidne.” Jette Seidenschnur var i mange år en del af Jehovas Vidner og brugte meget tid og energi på at leve som et rettroende vidne. Hun var bundet af et utal af forbud og krav, og efterhånden voksede drømmen om frihed i hende. Bruddet havde store familiemæssige omkostninger, men hun kom ud til et helt nyt liv i frihed. I dag er hun prisbelønnet fotograf og anerkendt politiker i Billund kommune. Lyt til et spændende og aktuelt foredrag om at følge drømmen i sit liv! Torsdag den 22. marts: ”På rundtur i Højskolesangbogen.” Vi synger fra Højskolesangbogen organist Carsten Ullits Mortensen spiller til, og kirkesanger Solveig Asmussen synger for. Undervejs vil sognepræst Annemette Kamp Nielsen fortælle om nogle af sangene. Begge aftener begynder kl. 19.30 og afholdes i konfirmandstuen, Bislev præstegård. Der serveres kaffe og brød. Alle er naturligvis velkomne! Sognepræst: Annemette Kamp Nielsen tlf. 98 35 70 05 ankn@km.dk Træffes efter aftale, dog ikke mandag Kirkesanger: Solveig Asmussen Organist: Carsten Ullits Mortensen Sebber Kirke: Graver: Jens Terp, 30 52 36 82,

Kirkevenner

Sket i kirken:

Som noget nyt har pastoratets konfirmander i år hver en kirkeven. At være kirkeven for en konfirmand indebærer, at man forpligter sig til at følges i kirke med den konfirmand nogle gange inden konfirmationen; der er ikke krav om et bestemt antal gange. Kirkevennerne vil et par gange i løbet af sæsonen blive særligt indbudt til en gudstjeneste, og jeg har også planer om, at kirkevennerne skal inviteres til at være med ved en konfirmandundervisningsgang. Tanken bag, at konfirmanderne skal have en kirkeven, er, at det er godt for konfirmanderne at have opbakning og følgeskab i deres konfirmandtid. Den opbakning kommer selvfølgelig især fra forældrene, men det er også godt at have andre voksne at dele det med. Især er det rart at have en at følges i kirke med - så er det lidt hyggeligere at komme afsted, og måske også lidt lettere, hvis man har en aftale om at følges med nogen.

Døbt i Sebber kirke 2/10: Christian Kvist Jepsen 16/10: Thea Damborg Kristensen Viet i Sebber kirke 6/8: Katrine og Morten Green 20/8: Vicki og Kim Ørbæk Halvorsen 10/9: Pia og Sten Gregersen 1/10: Gitte og Lasse Hosbond Haahr Bloch 15/10: Betina og Jesper Falkesgaard Højen Begravet fra Sebber kirke 21/10: Niels Kjær Nysom Døbt i Bislev kirke 27/8: Thilde Marie Mølgaard Frederiksen Viet i Bislev kirke 6/8: Nanna Harby Weisberg og Tomas Bech Flyger 13/8: Birgitte og Jes Tøttrup Loft Begravet fra Bislev kirke 7/10: Poul Edvin Jacobsen Døbt i Ejdrup kirke 21/8: Theo Brix Nielsen 9/10: Frederikke Dalgaard Calmann SE KIRKERNES HJEMMESIDE: www.sebberkirke.dk - www.bislevkirke.dk www.ejdrupkirke.dk

Musikgudstjeneste Søndag den 29. januar kl. 16.00 får Ejdrup kirke besøg af ”HaverslevSkræm-Bejstrup børne- og ungdomskor”. Koret ledes af organist Hanne-Pia Højrup Knudsen. Gudstjenesten vil bestå af en vekslen mellem korsang og læsninger. Menighedsrådsformand: Leif Hansen, 98 35 52 94. Kirkeværge: Kurt Overgaard Hansen, 98 35 55 08 Bislev Kirke: Graver: Cita C. Winther, 30 51 81 64 Menighedrådsformand: Birthe Lund, 98 35 71 15 Kirkeværge: Else Svennum, 98 35 71 21

7

Bislev FDF: Kredsleder Bodil Otte, 98 35 70 83 Ejdrup Kirke. Graver: Ole Hansen, 30 34 21 66 Menighedrådsformand: Kim Samuelsen, 98 66 65 00 Kirkeværge: Carsten Rasmussen, 98 66 92 58 Kirkebil: Aalborg Taxa 98 10 10 10


1. s. i advent 11.00 TJD

9.30 JAD 19.30 TJD Julemusikg.

11.00 JAD

Vokslev

27/11 2. s. i advent 16.30 TJD De ni læsninger

Nibe

4/12 3. s. i advent 9.30 JAD/Kaffe

Gudstjenester

11/12 4. s. i advent 14.30 TJD

19/1

15/1

8/1

1/1

31/12

29/12

26/12

25/12

3. s. e. h. 3 k

Torsdag

2. s. e. h. 3 k

1. s. e. h. 3 k

Nytårsdag

Nytårsaften

Torsdag

2. juledag

Juledag

11.00 JAD

9.30 JAD

11.00 TJD

9.30 JAD/Kaffe

11.00 GMA

16.00 TJD

11.00 TJD

9.30 JAD

9.30 JAD

11.00 JAD

9.30 TJD

11.00 JAD

9.30 JAD/Kaffe

11.00 TJD

9.30 JAD

Farstrup

11.00 GMA

9.30 GMA Kirkekaffe

11.00 AKN

Lundby 9.30 GMA 9.30 GMA

11.00 GMA

9.30 GMA

11.00 GMA

9.30 GMA

Sebber

Bislev

Ejdrup

St. Ajstrup

14.00 AKN/Julemusikg.

16.30 AKN

11.00 AKN

14.00 AKN

9.30 AKN/Kirkekaffe

14.00 AKN/Familieg.

11.00 JAD

Salmesangg.

19.30 AKN

9.30 AKN

11.00 AKN

Musikg.

16.00 AKN

9.30 GMA

15.30 AKN

15.00 AKN

11.00 AKN

11.00 AKN

11.00 AKN

Julemusikg.

16.00 AKN

13.30 AKN

9.30 AKN Kirkekaffe

11.00 AKN

9.30 AKN/Kirkekaffe

11.00 AKN

19.30 Koncert

9.30 AKN/Kirkek. 11.00 AKN

9.30 AKN

11.00 GMA

11.00 GMA

9.30 GMA

13.30 GMA

9.30 GMA

16.00 Juletræ

11.00 GMA

9.30 GMA

11.00 GMA

11.00 GMA

14.00 GMA/Familieg.

9.30 GMA/Kirkekaffe

11.00 GMA

9.30 AKN Kirkekaffe

11.00 GMA

9.30 GMA Kirkekaffe

15.00 GMA

9.30 TJD

9.30 AKN

22/1 4. s. e. h. 3 k

17.00 TJD Spaghetti

19.30 GMA Julemusikg.

29/1 Onsdag

9.30 JAD

15.00 GMA

1/2 Septuagesima

11.00 JAD

11.00 JAD

16.30 GMA

5/2 Seksagesima

9.30 JAD

9.30 TJD

14.30 JAD

9.30 TJD

18/12 Juleaften

.

24/12

12/2 Fastelavn

11.00 TJD

16.00 JAD

19/2 1.s.i.fasten

11.00 GMA

26/2

2.s.i.fasten

17.00 TJD Spaghetti

11.00 JAD

4/3

Onsdag

11.00 JAD

14.30 TJD

7/3

3.s.i.fasten

9.30 TJD/Kaffe

11/3

JAD: Jens-Anders Djernes - TJD: Tine Junker Dalgaard · GMA: Gina Maria Vium Andersen - AKN: Annemette Kamp Nielsen Kirkebil kan bestilles vederlagsfrit til alle gudstjenester og arrangementer: Aalborg Taxa, 98 10 10 10.


2011_04 Kirke og Liv