ler, der blev bygget, og møllebyggerfaget blomstrede. Den hektiske byggeaktivitet fik dog en brat – men ikke uforudsigelig – ende. Omkring 1900 gik mange møllebyggere fallit. Andre omstillede sig til at være maskinbyggere. Under de to verdenskrige, kom mange allerede nedlagte møller i brug igen, men de lukkede stort set alle igen, da freden kom. Fra direkte trækkraft til el-producerende møller I 1890’erne udførte den danske fysiker Poul la Cour en række forsøg med en mere effektiv udnyttelse af vindkraft. La Cours idealmølle var en klapsejler – en firvinget, selvkrøjet mølle på et jernstativ. Han arbejdede også meget med problemerne omkring oplagring af energi, og vindenergien blev nu omsat til elektricitet i stedet for direkte trækkraft. Omkring 1. verdenskrig udførte ingeniør Poul Vinding nye forsøg med aerodynamiske møllevinger og propelmøller, som allerede var udbredt i Amerika. Nogen særlig stor Poul La Cours, 18 forsøgsmøller i Askov, 1890'erne.
12 TEMA MØLLER I VADEHAVETS LANDSKAB
betydning fik disse forsøg ikke straks – dertil var brændstoffer som kul og olie for billige. 1970’ernes energikrise gjorde, at der nu blev sat et stort spørgsmålstegn ved en energipolitik, der næsten udelukkende var baseret på kul og olie. Interessen for det, der lidt misvisende kom til at hedde de alternative energikilder – vand- og vindkraft – blev igen vakt. Siden er der rejst i hundredvis af el-producerende vindmøller. Det var dog ikke kun vindmøllerne til el-producenter. Flere gamle vandmøller fik vandhjulet erstattet med en turbine, og da møllen gik af brug som kornmølle, blev opstemning og turbine brugt til at producere strøm – i starten ofte kun til møllegårdens eget brug, men i flere tilfælde også som et egentligt el-værk. Eksempler herpå er Brøns Mølle Elværk, Lydum Mølle (Nr. Nebel Elværk), Ribe Midtmølle og Stampemølle. •
Liberaliseringen af dansk mølleri midt i 1800-årene befordrede udviklingen af bedre maskinerier. Pænt hvidt mel forudsatte rent korn, så i mange møller fik man nu kornr- ensemaskiner. Tegningen viser en rensema- skine, der blev bygget til Bachmanns mølle i Tønder. ILLUSTRATION: Lise Andersen