Grøn Partneranalyse - Prowad Link

Page 1

Grøn partneranalyse PROWAD LINK, arbejdspakke 6.7.
Rapport 2022 2 Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse« Ballum Sluse. Foto Wasabi Film

Indhold

Formål 5

FAKTABOKS 5

Oversigt over respondenter De 18 respondenter fordeler sig branchemæssigt som følger: 7

Metode .................................................................................................................................................................. 7

Undersøgelsens resultater i form af en opsummering af respondenternes svar på de konkrete spørgsmål ............................................................................................... 9

Grønne initiativer 9 Bæredygtighed 12 Viden 12 Natur 13 Generelt om Nationalpark Vadehavets gøren 13

Analyse ............................................................................................................................................................... 17

Oversigt over respondenter De 18 respondenter fordeler sig geografisk som følger: 17

Grønne initiativer 18 Bæredygtighed 18 Viden 18 Natur 19 Generelt om Nationalpark Vadehavets gøren 19

Konklusion 21

Perspektivering 23

Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse. PROWAD LINK, arbejdspakke 6.7.

Rapport udarbejdet af: Winnie Abildgaard www.abildgaard.win

Rapport udgivet af: Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 154 DK-6792 Rømø

Tlf. +45 7254 3634 www.nationalparkvadehavet.dk vadehavet@danmarksnationalparker.dk

Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Udgivelsesår: 2022

Forsidefoto: Nationalpark Vadehavet, fotograf ukendt Design og layout: Kirk & Kløgt, Ribe

Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse«

3
4
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse« Tøndermarsken. Foto Ulrik Pedersen

Formål

PROWAD LINK, Interreg 5b 2019–2022 arbejder på at understøtte en bæredygtig udvikling med særligt fokus på turisme i Vadehavsområdet fra Ho i nord til Den Helder i syd.

Projektet har seks arbejdspakker, hvor den sjette har til formål at afdække muligheder for og konkret udvikling af bæredygtige oplevelser så vel som at gøre udbyder ne bæredygtige igennem Code of Conduct, mindre klimaftryk mv.

Der skal konkret gennemføres en afgrænset interviewundersøgelse med et begrænset udvalg af virksomheder (SMV’er) i Nationalpark Vadehavets partnerprogram med henblik på afdækning af SMV’ernes vilje, lyst og mulighed til at arbejde bæredygtigt, herunder især begrænse turismens påvirkning af naturen.

Bæredygtig vækst og naturbeskyttelse går hånd i hånd.

Interreg VB-projektet, PROWAD LINK afdækker potentialet i naturområder som et potentiale for bæredygtige job og udvikling. Partnere i Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Storbritannien vil i samarbejde SMV’er udvikle nye, bæredygtige produkter og tilbud med udgangspunkt i en gensidig »natur-erhverv-benefit-cyklus«.

PROWAD LINK sigter mod at øge omsætningen i forhold til bæredygtige tilbud, på at støtte naturbeskyttelse, promovere investering i bæredygtighed og opbygge længerevarende samarbejder. Projektet løber fra 2018 til 2022 og bliver implementeret i verdensarvsområder ne i Vadehavet (DK, D og NL), Geiranger Fjord (NO), The Wash and North Norfolk Coast (UK). Vi forventer, at det vil give os løsninger på at aktivere brands samt på at få SMV’er til at engagere sig i naturområder.

5
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse«
FAKTABOKS
6
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse« Sanketur til Smag Festival i Ribe. Foto Philipp Braun

OVERSIGT OVER RESPONDENTER DE 18

Camping

B&B

Hotel / motel

Restauranter / Cafeer

Metode

Der er gennemført en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med 18 udvalgte nationalparkpartnere fra forskellige brancher:

• Campingpladser

• B&B

• Hoteller

• Restauranter/Cafeer

• Naturvejledere/-centre

• Andre – f.eks. Landbrug/Gårdbutikker /Producenter

De interviewede nationalparkpartnere er udvalgt ud fra en bruttoliste udarbejdet af Nationalpark Vadehavets sekretariat.

Der er taget hensyn til en branchemæssig såvel som en geografisk spredning i udvælgelsen af respondenter. Respon-

denterne kunne være indplaceret i flere branchegrupper, idet de f.eks. både har overnatning og restaurant, eller produktion og café, men de er kun talt med og indsat under én kategori.

Interviewmøderne er alle aftalt ved en indledende telefonisk henvendelse, med efterfølgende mail-bekræftelse.

Interviewene er gennemført hos nationalparkpartneren, ud fra en spørgeguide, udarbejdede af sekretariatet i samarbejde med intervieweren.

To af de interviewede respondenter ønskede at være anonyme. Alle 18 vil gerne have rapporten tilsendt.

Interviewene er gennemført i perioden fra 25. oktober 2022 til 14. november 2022.

Naturvejleder og naturcentre

Ballum Camping

Tønder (Ballum) Ribe Camping Esbjerg (Ribe)

Dahlgren ferielejlighed

Esbjerg (Ribe) Hostel Rudbøl Tønder (Rudbøl) Vestergaarden Bed & Breakfast Fanø

Arnbjerg Pavillonen

Varde

Hotel Dagmar Esbjerg (Ribe) Motel Apartments Tønder

Ballum Slusekro

Tønder (Bredebro) Holms Røgeri & Restaurant Tønder (Rømø) Restaurant Ambassaden Fanø Vester Vedsted Vingaard Esbjerg (Ribe)

NaturKulturVarde

Varde

Tønnisgaard Naturcenter Tønder (Rømø) Vadehavet By Foot Tønder (Rømø)

Andre – f.eks. landbrug / gårdbutikker / producenter Enghavegård Osteri & Gårdbutik

Varde (Billum) Marskdestilleriet Tønder (Rømø) Sønderho Gårdbutik Fanø

Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn

7
partneranalyse«
RESPONDENTER FORDELER SIG BRANCHEMÆSSIGT SOM FØLGER:
8
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse« Strandsejlads Fanø. Foto Club Fanø

Undersøgelsens resultater i form af en opsummering af respondenternes svar på de konkrete spørgsmål

GRØNNE INITIATIVER

1. Er der behov for at gøre mere på den grønne front, set med dine/jeres øjne? Og hvorfor?

Det brede billede er, at alle respondent er enige om, at der generelt er behov for at gøre mere!

Der tænkes i det store globale perspektiv, og nævnes eks. fremtiden for børn og børnebørn, hvor klimabelastning og global opvarmning er et stort problem.

Andre tænker på det nære, lokale og helt konkrete. For eksempel modstand mod kæmpe vindmøller »lige her«, mangel på skraldespande hvor grupper af mennesker samles, fokus på at mindske madspild, samt behov for yderligere lade standere til el-biler, for at sikre service overfor gæsterne.

2. Hvad har I gjort for at drive jeres virksomhed/organisation mere grønt, altså klima-, miljø-, og naturvenligt?

Når det kommer til at driver egen virksomhed mere grønt, så har de fleste respondenter igangsat tiltag for at spare på strøm, vand, energi og råvarer.

Således er der investeret i solceller, jordvarme, luft til vand opvarmning, ligesom stort set alle har vandbesparende tiltage samt LED-belysning.

Affaldssortering kan være et problem ift. at få afhentet alle affaldsfraktioner i yderområderne, hvor eks. madaffald ikke kan blive afhentet, da der er for små mængder til at vognmændene tilbyder dette.

Affaldssortering er for flere af overnatningsstederne et problem ift. gæsternes affaldssortering. Respondenterne giver udtryk for, at de er udfordret af at gæster er på ferie – så selvom de har affaldssortering hjemme, så gør de det ikke på ferie.

Restauranterne har generelt fokus på at anvende årstidens grøntsager, at handle lokalt, samt at spare mest muligt på energien, eks. ved at maskiner og udstyr ikke står tændt unødigt. Flere nævner, at økologimærket ville være godt at have, men at rammerne for at få det er for snævre. Hvis man køber lokalt hos en konventionel landmand, og dermed sparrer en masse på transporten, så tæller det negativ i økologiregnskabet, så mærkningen dermed er svær at opnå.

En enkelt blandt formidlerne fik en ahaoplevelse i forbindelse med interviewet, idet de overfor gæster taler meget »Code of Conduct« og hvordan man er en god naturgæst, mens de ikke nødvendigvis i drift af egen virksomhed og udbygning af denne tænker med speciel fokus på grønne muligheder og klima- og miljøaspekter.

To af overnatningsrespondenterne har ansøgt om hhv. »Green Stay« og »Green Key«-certifikat. Dette har resulteret i en gennemgang og tilpasning af virksomhedernes forbrug og adfærd, idet begge ordninger har en række faste kriterier der skal være opfyldt for at få certificeringen. I begge tilfælde er det de respektive brancheforeninger der har været rådgivere på processen.

3. Hvorfor har I sat initiativerne i gang?

Det korte samlede svar herpå er: »For miljøet, og for at bidrage til at mindske den global opvarmning, men lige så meget for økonomien!«

Energikrisen har sat meget i gang, så stort set alle kigger mere end tidligere på, hvor der kan spares penge.

Når der skal igangsættes nye initiativer, er det en helt naturlig overvejelse at tænke på at mindske ressource- og energibelastningen, samtidig med at det er nødvendigt også at kigge på økonomien og en evt. meromkostning. Så det må godt koste lidt mere i investeringen, men pengene skal tjenes hjem igen.

9
partneranalyse«
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn
10
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse« Tøndermarsken. Foto Ulrik Pedersen

4. Har I initiativer i støbeskeen med hensyn til grøn omstilling nu og på kort sigt? Hvilke?

Der er en række initiativer på vej:

En campingplads overvejer at genbrug regnvand til toiletskyl, men den det er dyrt, når det ikke er tænkt ind fra starten.

En producent overvejer at investere i et energibesparende pasteuriserings-anlæg.

Et hotel har søgt om solcelle anlæg, men det er problematisk da de ligger i en park-zone, der kræver speciel tilladelse.

Et hotel har et virtuelt konferencetiltag undervejs. De oplever, at flere af deres kunder, der er store koncerner, ikke må flyve deltagere ind til møder, konferencer og fester, så hotellet vil investere i udstyr, så de kan afholde virtuelle konferencer. Det skal være »ordentligt« udstyr, med god lyd, samt med en stor skærm med individuelle billeder i god kvalitet. Ved at afholde konferencerne virtuelt sparer de store koncerner meget ift. deres CO2-regnskab.

En restaurant vil etablere en køkkenhave og selv producere grøntsager.

Generelt sker der hele tiden sker noget, og når året er færdigt, så kigges der på, hvad de kan og har råd til at sætte i værk.

5. Har I andre konkrete planer for den grønne omstilling?

Udgået – ingen svar – besvaret ovenfor.

6. Har I fået hjælp til processen? Hvem har hjulpet jer?

Håndværkere er væsentlige rådgivere. (Vvs-mester og elektriker).

Andre har fået input via de netværk de deltager i – både private- og erhvervsnetværk. Ligeledes får dem der er medlem af en brancheorganisation rådgivning og ny viden derfra.

To–tre respondenter skal i gang med ombygning/nybyggeri, hvor der har der været arkitekter og energikonsulenter inde over som rådgivere.

7. Er der behov for mere hjælp? Hvilken slags hjælp?

Enkelte har konkrete forslag: »Det kunne være dejligt hvis man indenfor LAG- eller SMV-tilskudsordninger kunne få midler til energioptimering« og »Hjælpen skal være at man bliver moralsk støttet og at man gør en forskel,« men mange mener, at de selv er godt kørende og ved tilstrækkeligt om energi- og strømpriser.

8. Hvis der skal mere struktur på og støtte til den grønne omstilling, hvem tænker du/I kunne bidrage med det?

Dette er et politisk spørgsmål. Politikerne burde være mere obs på den grønne omstilling, og at de halter langt bag efter den danske befolkning, som skal fortsætte med at sætte krav.

Mulighederne kunne være erhvervsstøtteordninger og meget gerne støtte til at søge midler. Det er svært at søge og administrerer midler. »Der er meget vi gerne vil og har brug for vejledning til at gøre det.« »Det er midlerne vi mangler, ikke viljen.«

Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse«

11

BÆREDYGTIGHED

9. Hvad mener du begrebet dækker?

Dette var et spørgsmål, der var lidt svært at svare på, da det er et modeord som misbruges. Ting, steder, produkter, oplevelser er ikke nødvendigvis bæredygtige, bare fordi det siges eller skrives, at de er.

Enkelte forholder sig til, at bæredygtighed dækker at »Familieliv og arbejdsliv skal hænge sammen,« at »Tiltag også hænger sammen med økonomien,« samt at »Vi skaber en bæredygtig kultur – for kulturen er glæde og stolthed og begejstring blandt vores gæster.«

Ligeledes besvares med helt konkrete eksempler ud fra den hverdag de befinder sig i: »at undgå madspild«, »at undgå unødvendigt forbrug,« »at man handler lokal«, »at vi passer på vores natur og bruger den med omtanke.«

Overordnet er der en respondent, der udtrykker det flere, siger med andre ord: »Det er at værne om jorden og miljøet og at vi skal give noget videre til den næste generation.«

10. Hvordan er man i dine øjne en bæredygtig virksomhed?

Svarene her ligner meget det generelle svar i pkt. 9.

Bredt handler det om at tænke sig om og at gøre sit bedste.

»Ved ikke at være et klimasvin.« »Vi kunne jo bare tænke penge, penge, penge – vi kunne fråse mere med strømmen, men vi sparer og passer på.«

Også her tænkes der lokalt og socialt. Så man er en bæredygtig virksomhed, hvis man tager et medansvar og prøver at støtte om lokalsamfundet, så, man fastholder arbejdspladser i nærområdet. »Der skal være noget for unge, for at blive og for at bosætte sig.«

Man skal have fokus på miljøet men »man skal ikke lade sig låse af at kunne leve 100 procent op til kravene, for gør man lidt, så har man jo gjort noget«.

VIDEN

11. Mangler I viden for at komme i mål med jeres planer og den grønne omstilling i det hele taget?

Generel udviser respondenterne ud over omfattende fagspecifik viden, en stor viden om forbrug af strøm og varme samt besparelsesmuligheder forbundet hermed. Det kunne dog være godt med en billig eller gratis energikonsulent til at gennemgå virksomheden, for så var der sikkert et potentiale for yderligere besparelser.

Brancheforeninger, der er på forkant med statens planer, og bidrager med rådgivning om kommende muligheder.

En enkelt udtrykker, at det ville være godt at være medlem af en brancheforening, for at få støtte derfra, men at det er for dyrt.

Internettet samt netværk er desuden vigtige kilder til at skaffe ny viden, og de fleste udtrykker at de har den viden der skal til lige nu, men at der til stadighed er behov for ny viden, for at tilpasse sig samfundet, som hele tiden ændrer sig.

12. Hvad er det I mangler viden om? Hvis altså I kan sætte ord på?

Se nedenfor.

13. Og hvem kunne det være der bidrog med viden og sparring på at gøre jer mere grønne?

Ovenstående to spørgsmål havde meget få og vage kommentarer, da de stort set var besvaret i pkt. 11.

De få kommentarer der var, er indarbejdet i pkt. 11.

12 Rapport
»Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse«

NATUR

14. Gør I noget aktivt for at passe på naturen i jeres måde at drive virksomheden på?

Generelt får haver lov til at være lidt vildtvoksende, hvor der ikke anvendes sprøjtemidler, så der er et rigt fugleliv. »Vi har altid blomster udenfor til dyr og insekter« og en enkelt har plantet specielle blomster som bier er glade for.

To af respondenterne forsøger at trække naturen indenfor –enten via store vinduer ud mod naturen eller ved at have grønne planter indenfor.

Et enkelt hotel har bistader på taget, så de er selvforsynende med honning til morgenbordet og til brug i restauranten.

Naturen tales op overfor gæster, så de får viden om naturen og er med til at passe på den. Naturligt nok indgår emner som, hvordan man opfører sig i naturen samt beskyttelse og benyttelse, som et væsentligt formidlingsområde i naturvejledernes/-centrenes formidling til gæsterne.

Flere svar henviser til, at man har solceller, affaldssortering, anvender svanemærkede produkter, vælger økologiske leverandører eller leverandører med en grøn profil. Desuden indtænker landbrug/producenter køkkenhave, afgræssende dyr og at dyr flyttes som det var kutyme tidligere.

15. Har I planer om at gøre mere for naturen? Og hvad kunne det være?

Også til dette spørgsmål er der meget få kommentarer da der tilsyneladende er overlap til pkt. 14, for »Vi gør det vi kan med det samme.«

De svar der er, udtrykker strategiske udviklingstiltag blandt Naturvejledere/-centre:

• Hvad sker der, når vi ikke har insekter

• Udvikling af formidlingsture om naturpleje og naturgenopretning

• Hvorfor skal vi have så stor en græsplæne i stedet for vilde blomster. (Med den tilføjelse, at vi ikke skal have vilde haver med frø udefra, men bruge det der er der i forvejen.)

• Noget om natur i børnehøjde, for børnehaver og deres forældre

GENERELT OM NATIONALPARK VADEHAVETS GØREN

16. Ser du/I Nationalpark Vadehavet (NPV) spille en rolle i det arbejde/den proces?

»Nationalpark Vadehavet har selvfølgelig de en rolle – Men det er vores alle sammen ansvar.«

Det er godt at få sat gang i bevidstgørelsen om de grønne processer. NPV er kommet for at bliver og skal være frontløbere, samt at det er vigtigt, at den støtter op om nogen, der kan gøre arbejdet.

Det er et stort plus at være beliggende i nationalparken, hvor der er fokus på natur. Området er Verdensarv. Hvor meget større kan det blive? Det er den bedste markedsføring vi overhovedet kan få.

En enkelt mener ligeledes, at det er en god ting at være beliggende i NPV, men at det også kan være en belastning for naturen og for befolkningen.

Generelt er det relativt få, der forholder sig til spørgsmålets ordlyd altså NPV’s rolle ift. den grønne omstilling. Men dette spørgsmål, er det spørgsmål, der har afledt flest kommentarer – om sekretariatet, politisk indflydelse, formidling og partnerdagen. De resterende svar er derfor opdele indenfor disse kategorier.

Sekretariatet

NPV og sekretariatet omtales positivt, med meget respekt for faglighed og engagement, samt oprigtig interesse i det partnerne arbejder med.

Sekretariatet passer på området, som man udtrykker stolthed over at være en del af. Der gøres et kæmpestort arbejde og NPV er et mønstereksempel som andre nationalparker kigger på.

Flere nævner at de kun hører om NPV, hvis de selv opsøger information, ligesom de ikke kender organisationen, og at det kunne være godt, hvis de viste sig mere i randzonerne.

Politisk

Organisationen bag NPV har en rolle med infrastruktur, så de skal være et talerør til staten, specielt ift. vindmøller.

De har en balanceøvelse i, hvordan det skal være, så vi kan bevare vores miljø og natur, som det er.

Det ville være ønskværdigt, hvis de kunne bliver en større aktør i det politiske.

Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse«

13
14
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse« Vester Vedsted Vingård. Foto Wasabi Film

NPV er et enormt trækplaster for turister, og der er konstant nogen, der kigger ud over vandet og naturen. Derfor er det nødvendigt at tale bæredygtighed for at bevare natur og dyreliv.

Formidling

Der udtrykkes glæde, måske ligefrem begejstring for formidlingsdelen og den respektfuldhed om naturen der fremgår af foldere, brochurer og Nationalpark Magasinet. Det får folk til at interessere sig for naturen og opdrager lidt på gæster og områdets borgere på den måde. »Mine gæster kommer pga. naturen og dejligt at blive klædt på til at give viden til dem.«

På formidlingsdelen er det væsentligt, at der er fokus på beskyttelse, benyttelse, biodiversitet og klima.

Et medlem af Vadehavets Formidler Forum (VFF) mener at Mit Vadehav-konceptet er megafedt, og at det er godt at kunne samles om formidling af NPV.

En anden formidler nævner, at for fem år siden var naturformidling, at vi fortalte om naturen. Nu bevæger vi os ind i feltet om, hvordan vi har behandlet naturen.

Partnerdag og at være nationalparkpartner

Dette punkt skiller vandene blandt respondenterne.

Enkelte synes, at det er en forpligtigelse at deltager på partnerdagene, for at kunne bruge flaget, mens andre ser det som fantastisk, at de fagligt kan mødes både med ligesindede, og med andre der arbejder i en helt anden retning.

Førstnævnte synes, at der er rigeligt med pauser, mens andre synes, at det er fantastisk, at der er tid til at netværke, og til have tid til at udveksle erfaringer med andre.

Generelt nævnes, at møderne nogle gange holdes for langt væk – der er langt fra Tønder til Esbjerg/Fanø/Varde og omvendt. Derudover tager det meget tid, at man skal bruge en hel dag på det. Det er svært at tage en hel dag ud, for at deltage på partnerdagen. At gennemførelsen i år var forsinket, så den først blev holdt den 1. april, gør det ikke bedre, for »det er lige der, vores sæson starter.«

Ligeledes må der gerne være mere lokalt indhold på partnerdagene og mere konkret. Det bliver meget højtravende, og ikke direkte anvendeligt. »Og min tid er presset. Starter med hygge og sige hej. At høre nogen snakke. Kaffe, frokost, kage. – Det har jeg ikke tid til!«

Det kunne være fint, hvis man kunne mødes (måske i mindre grupper) med branchemæssigt ligesindede, med de samme problemer og opgaver og meget gerne lokalt. Ligeledes er der ønske om at dagen måske kan brugets til at inspirere til at etablere yderligere samarbejde mellem aktørerne.

I den anden kategori er der en enkelt der udtrykker, at der godt må stilles skrappere krav til nationalparkpartnerne. Det at man skal komme til de årlige møder er vigtigt. Ellers skal man ikke være medlem. Hvis der ikke stilles krav til medlemskabet, så giver det ingen mening. Handler om troværdighed og passion. Det indgiver respekt fra deres parterne, hvis der også stilles krav.

17. Afslutningsvist, har du nogle kommentarer / gode råd / input til vores videre arbejde?

Her nævner flere, at de godt kunne bruge noget om lokalkendskab. En har aldrig været på eks. Ribe VikingeCenter, for har ikke tid når de har åbent. Det er ærgerligt, at dem der kender vores område bedst ofte, er turisterne i stedet for de lokale virksomheder.

NPV gør et godt stykke arbejde, men kunne godt gøre mere for at man ser dem. De kunnen godt være mere synlige. Det opfører sig måske for pænt, til at de får de nok taletid i mediebilledet. Ved dog ikke, hvor og hvordan der skal sættes ind, for at gøre som Greenpeace gjorde år tilbage, og lave ballade for at blive hørt, vil nok ikke falde i god jord.

Ellers er der en række forslag som følger:

• Nationalparkskibet burde bruges meget mere. Martha af Fanø – sejler til Langli og samler affald. Frivillige der var med.

• Der burde være mere fokus på det maritime. Den maritime arv er usynlig. Også den maritime historie.

• Fanø har ikke et infocenter.

• Det kunne være fint, hvis der også var en partnerkategori for produkter.

• Kunne være fedt, hvis vi i samråd med NPV kunne lave udsmykning – kunne de hjælpe med det?

• De kunne skille sig ud, og invitere til et arrangement om bæredygtighed.

• NPV kunne være repræsenteret ved en stand/tavle hos os. Så budskaberne kommer mere ud.

Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse«

15
16
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse« Varde Ådal Lam. Foto Colin J. Seymour

Analyse

Nationalpark Vadehavet (NPV) har cirka 200 partnere i deres partnerprogram. Programmet er opdelt i en række kategorier, som igen er opdelt i en række underkategorier:

• Events

• Formidling

• Friluftsliv

• Overnatning

• Øvrige

• Butikker og producenter

• Verdensarvspartnere samt Uddannelse

De 18 respondenter er udvalgt ud fra en redigeret bruttoliste udfærdiget af nationalparksekretariatet, så der på bruttolisten var cirka ti mulige respondenter indenfor hver af følgende brancher:

• Campingpladser

• B&B

• Hoteller

• Restauranter/Cafeer

• Naturvejledere/-centre

• Andre – f.eks. Landbrug/Gårdbutikker /Producenter

Det blev ved indgåelse af interviewaftaler tilstræbt at have tre respondenter fra hver gruppe, samt til nogenlunde ligelig geografisk spredning af respondenter fra alle fire medlemskommuner (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde).

På grund af manglende kontakt ved telefonisk henvendelse, at nogen ikke havde tid til at deltage i et interview, samt et sent afbud på en aftale, endte det med, at der blev to respondenter indenfor Campingpladser, mens der blev fire indenfor Restauranter/Cafeer. Øvrige brancher havde tre respondenter.

OVERSIGT OVER RESPONDENTER DE 18 RESPONDENTER FORDELER SIG GEOGRAFISK SOM FØLGER:

ESBJERG

Dahlgren ferielejlighed

Esbjerg (Ribe) Hotel Dagmar Esbjerg (Ribe) Ribe Camping

Esbjerg (Ribe Vester Vedsted Vingaard Esbjerg (Ribe)

FANØ

Restaurant Ambassaden Fanø Sønderho Gårdbutik Fanø Vestergaarden Bed & Breakfast Fanø

TØNDER

Ballum Camping

Tønder (Ballum) Ballum Slusekro Tønder (Bredebro) Holms Røgeri & Restaurant

Tønder (Rømø) Hostel Rudbøl

Tønder (Rudbøl) Marskdestilleriet Tønder (Rømø) Motel Apartments Tønder Tønnisgaard Naturcenter Tønder (Rømø) Vadehavet By Foot Tønder (Rømø)

VARDE

Arnbjerg Pavillonen

Varde Enghavegård Osteri & Gårdbutik Varde (Billum) NaturKulturVarde Varde

Den geografiske fordeling blev, syv respondenter fra Tønder kommuner, og tre hhv. fire fra de øvrige kommuner. Den geografiske fordeling af de 18 respondenter blev som følger:

De 18 respondenter er ikke nødvendigvis repræsentative for alle nationalparkpartnernes adfærd ift. grøn omstilling, men undersøgelsen kan trods det, godt give en idé om, hvad der rører sig på området, samt give input til ideer, ønsker og muligheder som NPV kan arbejde videre med. Når NPV nævnes af respondenterne, dækker det både det geografisk område, samt organisationen bag, uden at der skelnes mellem om det er sekretariatet, bestyrelsen eller det politiske bag-

land. NPV er således nogen der gør, eller skal gøre noget!

Opsummering af respondenternes svar på de konkrete spørgsmål (afsnittet ovenfor) er blevet til ved at gennemgå og sammenligne alle respondenternes svar på hvert enkelt spørgsmål, og herefter uddrage pointer og ideer og hvis muligt tendenser.

De svar der var af lokalpolitisk karakter, og er kun taget med, hvis det er noget, der forholder sig til den grønne omstilling generelt.

Hovedpointerne fra interviewene er som følger:

17
partneranalyse«
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn

GRØNNE INITIATIVER

Der er behov for at gøre mere – både globalt og lokalt, specielt for at sikre fremtiden for de kommende generationer.

Alle respondenter tænker over, hvordan de i deres adfærd bruger ressourcer og ikke mindst, hvordan de kan sparer på ressourcerne. Besparelserne har desuden ofte en direkte sammenhæng med hvorvidt initiativet indeholder en positiv økonomisk effekt.

Når der igangsættes nye initiativer og investeringer, er der dels klima-/miljømæssige overvejelser, dels økonomiske overvejelse. Initiativer der sættes i gang, har ofte en økonomisk besparelse, samtidig med at der skeles til, at det vil være godt, hvis der også er en miljømæssig besparelse.

Et par stykker nævner, at det er svært at gennemskue, hvilke løsninger der er mest miljøvenlige og at skelne mellem muligheder og fakta. Der er rigtigt meget at vælge imellem. Hvad er rigtigt og hvad er forkert?

Når der skal investeres i nyt, har håndværkere (ofte lokale) en væsentlig rådgiverrolle. Egentlige energikonsulenter bliver fravalgt, da det er dyrt at involvere dem.

Flere har mere end svært ved at gennemskue erhvervsstøtteordningerne, og kunne godt ønske, at der var rådgivning og eventuelt økonomisk støtte til energioptimering.

BÆREDYGTIGHED

Det er ikke så ligetil at sætte tal på, eller at bevise om noget er bæredygtigt. Det opfattes som et modeord, der uden konsekvenser bruges i flæng, og som kan misbruges.

De fleste betragter bæredygtighed ud fra en miljømæssig dimension, mens enkelte har de sociale- og økonomiske dimensioner med, når de taler bæredygtighed.

Stort set alle tænker bæredygtighed som at mindske brug af ressourcer, at tænke sig om og at gøre sit bedste.

VIDEN

Respondenterne udviser en stor fagspecifik viden og ligesom der er en meget stor viden om og interesse for klima, miljø, naturen og biodiversitet.

Brancheforeningerne har en stor rolle i at sikre, at ny viden når ud til deres medlemmer og er en væsentlig kilde til ny viden. Ligeledes bruges Internettet, når der er behov for specifik ny viden.

18 Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse«

NATUR

Respondenterne er enige om, at de bor og driver virksomhed i en fantastisk natur, som man skal passe på og som minimum bevare, som den er nu. Naturen og naturens storslåethed og sårbarhed formidles af alle, til kunder og gæster, så de også kan være med til at passe på naturen, når de færdes i den. Heri indgår begreberne benyttelse og beskyttelse.

Landbrugene bruger dyr til naturpleje (og naturomlægning), mens naturvejlederne tænker over, hvor de tager gæsterne hen, så naturen ikke slides ned og så dyr og fugle ikke forstyrres unødigt.

Virksomhederne er en del af områdets geografi og natur, og alle mener, at de gør noget aktivt for at passe på naturen ved at investere i grønne løsninger, samt ved at spare på energiog råvareressourcer. Kun ganske få kobler deres måde at drive virksomhed på, direkte til turismens belastning af naturen, eller om de kan og skal gøre noget, for at hjælpe naturen på vej og forbedre naturens vilkår.

Virksomhedernes indsats for at begrænse turismens belastning af naturen, omtales generelt på et overordnet plan, og med en opfattelse af, at naturen hjælpes, når der anvendes økologiske-/svanemærkede råvarer, spares på energi og ressourcer, samt investeres i grønne løsninger,

GENERELT OM NATIONALPARK VADEHAVETS GØREN

Nationalpark Vadehavet og UNESCO Verdensnaturarv gør respondenterne stolte af at drive virksomhed, lige der hvor de gør.

Der er stor respekt for sekretariatets faglighed, engagement og arbejde. Enkelte nævner, at de ikke kender organisationen bag, samt at de kun får information om NPV, hvis de selv opsøger den. Ligesom det kunne være godt, hvis NPV var mere synlige i randzonerne.

Det politiske niveau bag NPV skal sikre infrastruktur, så miljø, natur og dyreliv bevares samtidig med, at der stadigvæk er udvikling i området.

Der er udelt begejstring for de formidlingsprodukter partnerne modtager, og som stilles til rådighed af NPV. Det er rart dels at få viden fra produkterne, dels at kunne udlevere produkterne til gæsterne.

I forhold til nationalparkpartnerdagen, så er der en gruppe der synes det er svært at få tid til at deltage en hel dag, andre der synes at der godt må stilles større krav til partnerne, samt resten der synes, at det er fint som det er nu. Den geografisk afstand til partnerdagen nævnes som et problem – der kan være langt at køre for at deltage.

Der er derudover en række konkrete ideer og forslag, som kunne iværksættes eller understøttes af Nationalpark Vadehavet:

• Nationalparkskibet kan bruges til at samle havfald

• Sætte mere fokus på det maritime

• Etablere et infocenter på Fanø

• Oprette en partnerkategori for produkter

• Udarbejde udsmykning, som partnerne kunne anvende

• Invitere til et arrangement om bæredygtighed

• Lave stande/tavler som partnerne kan sætte op i egen virksomhed.

19
partneranalyse«
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn
20
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse« Enghavegård Osteri & Gårdbutik. Foto Thomas Høyrup Christensen

Konklusion

PROWAD LINK, Interreg 5b 2019–2022 arbejder på at understøtte en bæredygtig udvikling med særligt fokus på turisme i Vadehavsområdet fra Ho i nord til Den Helder i syd. mv. Der er i projektet gennemført en interviewundersøgelse blandt 18 virksomheder (SMV’er) i Nationalpark Vadehavets partnerprogram med henblik på afdækning af SMV’ernes vilje, lyst og mulighed til at arbejde bæredygtigt, herunder især begrænse turismens påvirkning af naturen.

Interviewene viser, at respondenterne mener, at der er behov for at gøre mere for den grønne omstilling – både globalt og regionalt, for at sikre fremtiden for kommende generationer. Alle tænker meget over, hvordan de i deres adfærd bruger ressourcer og hvorledes de kan begrænse brugen af ressourcer. Incitamentet er klima- og miljømæssige overvejelser, men i lige så høj grad som et middel til økonomiske besparelser.

De fleste betragter bæredygtighed ud fra en miljømæssig dimension, mens enkelte har de sociale- og økonomiske dimensioner med, når de taler bæredygtighed. Der tænkes meget lokalt ift. indkøb af råvarer, da det vurderes som det mest bæredygtige.

Respondenterne har stor fagspecifik viden og en meget stor viden om og interesse for klima, miljø, naturen og biodiversitet. De formidlingsprodukter der udvikles og stilles til rådighed af sekretariatet omtales meget positivt og som et bidrag til ny viden.

Naturen naturens storslåethed og sårbarhed formidles til kunder og gæster. Heri indgår begreberne benyttelse og beskyttelse, som skal være i balance.

Virksomhederne er en del af områdets geografi og natur, men kun ganske få kobler deres måde at drive virksomhed på, direkte til naturen og turismens på-

virkning af naturen. Opfattelsen er, at naturen hjælpes, når der anvendes mindre belastende råvarer, samt investeres i grønne løsninger.

Samtlige respondenter arbejder bevidst og i videst mulige omfang for at begrænse deres virksomheds påvirkning af naturen. Deres konstante fokus på at begrænse ressourceforbruget, kan ud over at have en mulig økonomiske effekt for virksomheden, ligeledes have en afledt effekt på, at begrænse turismens påvirkning af naturen.

Nationalpark Vadehavet er, når respondenterne omtaler det, både et geografisk område, naturen, samt et begreb for sekretariatet og det politiske niveau. Når ’Nationalparken’ skal gøre noget, er det, som hvis kommunen, staten eller EU skal gøre noget, uden at der tages stilling til, hvem det reelt set er, der skal gøre noget.

Sekretariatet omtales som engageret og positivt, men også af andre som at de ikke kender organisationen bag.

Nationalparkpartnerprogrammet og nationalparkpartnerdagen, har fået rigtigt mange kommentarer fra respondenterne. Lige fra at det er en forpligtigelse at skulle deltage på partnerdagen for at kunne beholde flaget, til at der godt kan stilles flere og strengere krav til de partnere, der er med. Desuden nævner flere at det ville være godt med en opdeling af deltagerne på dagen, med branchespecifikke indlæg og mulighed for at styrke samarbejde og netværk med nogen i lige netop deres branche.

Der er en stor stolthed og glæde ved at være nationalparkpartner, samt ved at bo og driver virksomhed i den fantastisk natur som Nationalpark Vadehavet er, og som man skal passe på og som minimum bevare, som den er nu.

21
partneranalyse«
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn
22
Rapport »Nationalpark Vadehavet – Grøn partneranalyse« Dynamiske Landskaber. Foto Anna Overholdt

Perspektivering

Der er temaer der fylder meget i dagspressen generelt, men, lidt overraskende, ikke nævnes af respondenterne. Således fylder mangel på arbejdskraft, FN’s 17 verdensmål, eller elektronisk formidling (f.eks. apps og QR-koder) ikke i interviewene.

Umiddelbart er de fremkomne ideer og forslag nogle som i forvejen er overvejet af sekretariatet, som hermed kan blive

bekræfte i aktiviteterne. En revision af partnerprogrammet og partnerdagen er undervejs, ligesom konventionel og elektronisk formidling til stadighed udbygges og opgraderes. Eventuelt andre input og ideer kan tages op af sekretariatet til en vurdering af, om det passer ind i den nuværende eller en fremtidigstrategi.

Winnie Abildgaard 24. november 2022

23 Rapport »Nationalpark
– Grøn partneranalyse«
Vadehavet
24 Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 154, DK–6792 Rømø, tlf. +45 72 54 36 34 www.nationalparkvadehavet.dk, vadehavet@danmarksnationalparker.dk
KIRK & KLØGT
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.