And og flæskesteg

Page 1

Sådan laver du juleanden og flæskestegen på din Jensengrill Klargøring af grill Grill med kul Først skal du tage stilling til, om anden eller flæskestegen skal tilberedes med kul eller gas. Ønsker man at bruge kul, pakkes kulbakkerne med kul. Da der skal grilles længe, kan det god betale sig at gøre lidt ud af optimerer mængden af kul i kulbakkerne ved at pakke dem pænt således at bakkerne fyldes helt. Hvis man kun skal grille én and eller én flæskesteg, opnås det bedste resultat ved at placere kulbakkerne ude i hver side af grillen og sætte de tre mellemstykker i midten. Dette er ligeledes tilfældet, hvis man ønsker at grillen anden eller flæskestegen på rotisseri. Ønsker man at lave mere end én and eller flæskesteg, er det bedre at sætte et mellemstykke, en kulbakke, et mellemstykke, en kulbakke og så til sidst et mellemstykke. Når man gør dette, er det vigtigt, at kulbakker hele tiden står i nederste position. Alle tre gasbrændere tændes, og kulbakkerne placeres i bundpositionen. Luk låget og vent til kullene er klar. Der går 10-20 minutter afhængigt af udetemperatur samt kultype. Når kullene er klar, slukkes gassen og grillen er klar. Da ænder skal have lang tid, 4-5 timer, er det en god idé at lade låget stå åbent et minut eller to, inden ænderne sættes ind i grillen, så temperaturen kommer lidt ned efter optændingen.z En flæskesteg skal ikke have helt så lang tid, så her kan man godt sætte stegen ind, når kullene er klar.

Grill med gas Man kan tage kulbakker og mellemstykkerne ud af grillen, når man griller med gas. Man kan alternativt lade kulbakker og mellemstykker sidde i grillen, da dette fungerer godt som varmefordeler. Det er vigtigt at man tømmer bakkerne for aske, hvis man vælger den sidste mulighed. Tænd alle tre brændere på maksimum i otte minutter. Sluk så den midterste brænder og stil de to andre i midterste position.

Andesteg Fremgangsmåde: • Fjern indmaden fra anden. Indmaden, minus nyre og lever, kan anvendes til at koge fond på til sovsen. • Gnid anden med salt indvendigt og udvendigt. • Fyld anden med svesker og æbler, som er skåret i både. Brug et par kødnåle til at lukke enden på anden. • Hvis man skal tilberede mere end én and, er det ikke noget problem. På Estate Mini samt Estate 2.0 kan man nemt lave to ænder på en gang. • Har man en Estate B eller Estate S kan man lave helt op til 4 ænder på en gang. Dette afhænger selvfølgelig af størrelsen på ænderne.


Temperatur og stege tid Når anden tilberedes skal temperaturen på termometeret ligge mellem 120 - 140 grader. Når man bruger kul, kan den godt ligge lidt højere i starten. Hvis den ligger meget højere, kan det være nødvendigt at åbne låget nogle gange i løbet af den første halve time og derved lukke lidt varme ud. En and på 3-4 kg skal have ca. 4 timer. Tilberedes der to eller flere ænder på grillen, skal de have en halv time mere. Vær opmærksom på, at man mister meget varme, når låget åbnes så undgå at åbne det mere end højst nødvendigt. Hvis der Grilles med kul, skal kullene på et tidspunkt suppleres med én eller to gasbrændere, da temperaturen vil falde under det anbefalede. Start varsomt på minimum og hold øje med temperaturen i starten, når du tænder for gassen, da gasbrænderne øger luftgennemstrømningen i grillen, så kullene ligeledes afgiver mere varme.

Anden tilberedes på rotisseri Hvis der anvendes rotisseri, skydes spyddet igennem anden så den er centreret. Skub gaflerne ind fra hver side og spænd skruerne på gaflerne så anden sidder fast. Vingerne holdes ind til anden med et par kødnåle eller med lidt madsnor, da de ellers kan støde på og forhindre anden i at roterer. Stil en drypbakke under anden på grillristen, så fedtet ikke drypper ned i grillen. Efter en time åbner man grillen og fordeler skyen og fedtet fra bakken hen over anden med en ske. Dette gentager man hver halve time indtil anden er færdig.

And, tilberedt på rotisserie med aluminiumsdrypbakke på risten


Anden tilberedes i bradepande Læg anden i en bradepande eller en aluminiumsbakke med brystet opad. Hælde 1-2 dl. vand, rødvin eller øl i hver bakke. Dette sikre at skindet ikke brænder fast til bakken. Stil bakken eller bakkerne så luften kan passere frit hele vejen rundt om. Efter en time åbner man grillen og fordeler skyen og fedtet fra bakken hen over anden med en ske. Dette gentager man hver halve time indtil anden er færdig. Afhængig af hvor fed anden er, kan den være nødvendigt at tage noget af fedtet væk fra bakken. Det skal helst ikke være mere end 1 cm fedt i bakken. Man skal ikke forsøge at hælde fedtet fra bakken. Brug en ske til at øse det over i en tom skål. Gem fedtet og skyen til sovsen.

Én and i foliebakke på Estate 2.0

To ænder i foliebakke på Estate 2.0


Tre ænder i foliebakke på Estate S/Estate B

Med lidt god vilje, og forudsat at ænderne ikke er for store, kan det lade sig gøre at lave hele fire ænder på en Estate S eller Estate B grill


Flæskesteg Fremgangsmåde: • • • • •

Tag flæskestegen og rids sværen med en kniv, så sværen bliver åben. Gnid sværen med salt og sæt nogle laurbærblade eller nelliker ned i sværen. På Estate Mini samt Estate 2.0 kan man nemt lave to stege på en gang. Har man en Estate B eller Estate S kan man lave helt op til 4 flæskestege på en gang. Dette afhænger selvfølgelig af størrelsen på stegene.

Flæskesteg tilberedes på rotisseri Hvis der anvendes rotisseri skydes spyddet igennem stegen så den er centreret. Skub gaflerne ind fra hver side og spænd skruerne på gaflerne så stegen sidder fast. Stil en drypbakke under flæskestegen på grillristen, så fedtet ikke drypper ned i grillen.

Flæskesteg tilberedes i bradepande Læg stegen i en bradepande eller en aluminiumsbakke. Hæld 1-2 dl. vand, rødvin eller øl i hver bakke. Suppler med yderligere væske undervejs. Stil bakken eller bakkerne så luften kan passere frit hele vejen rundt om.

Temperatur og stege tid Når Flæskestegen tilberedes skal temperaturen på termometeret ligge mellem 150-170 grader. Når man bruger kul, kan den godt ligge lidt højere i starten. Hvis den ligger meget højere, kan det være nødvendigt at åbne låget nogle gange den første halve time og lukke lidt varme ud. Efter en halv time åbner man grillen og fordeler skyen og fedtet fra bakken hen over sværene med en ske. Dette gentager man hvert 20’ende minut indtil stegen er færdig. Vær opmærksom på, at man mister meget varme, når låget åbnes, så undgå at åbne det mere end højst nødvendigt. En flæskesteg må endelig ikke få for meget, da den nemt bliver tør. Det er derfor en god ide at bruge et stegetermometer. Tilberedes flæskestegen på rotisseri, er det nødvendigt at fjerne termometeret med ledning efter hver måling, da rotisseriet ellers ikke kan dreje rundt. Griller man med kul kan det være nødvendigt at supplerer kullene med en eller to gasbrændere på et tidspunkt. Start varsomt på minimum og hold øje med temperaturen i starten, når du tænder for gassen, da gasbrænderne øger luftgennemstrømningen i grillen, så kullene ligeledes afgiver mere varme. Når midten af stegen er 67 grader, er det tid til at lave sprød svær. Her tændes alle 3 brændere på maksimum. Det er VIGTIGT man bliver ved grillen og kigger ofte til stegen, da den hurtigt kan få for meget. Når sværen er sprød er stegen færdig. Lad flæskestegen hvile i bakken i 15 minutter. Undgå at dække stege til med aluminiumsfolie, da sværen ellers bliver blød.

Rigtig god fornøjelse!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.