MitLandboNord

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #01 // APRIL 2016

LANDBONORD MED REKORDUDLODNING OG STÆRKESTE RESULTAT NOGENSINDE PRODUKTIONSOVERBLIK GIVER GOD HJÆLP PÅ BEDRIFTEN FLYGTNINGE INTRODUCERES TIL JOB I LANDBRUGET

Søren Østergaard tog med LandboNord til debat på Axelborg SIDE 10

INDHOLD LandboNord leverer branchens bedste resultat og stærkeste kompetencer

Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 4

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Generalforsamling med politisk medvind

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 6

Kommunikationskonsulent

En fjer blev til 250.000 kyllinger

Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Mette Holst Tygesen (Svin) Ann Louise Worsøe Jørgensen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø)

SIDE 8

Fotos: LandboNord, Colourbox m.fl.

LandboNord inviterede til filmaften

Grafisk produktion: Novagraf A/S

SIDE 32

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Fredag den 13. maj 2016.

LandboNord er klar til Naturmødet 2016 SIDE 41

FORSIDEN: Søren Østergaard på sin bedrift ved Sæby.

LEDER Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

Forår og implementering af landbrugspakken Så er foråret over os. Det har vi ventet på, så vi endelig kan komme i marken, og med landbrugspakkens positive tiltag i landbruget ser fremtiden lidt lysere ud. Der er lang vej endnu, inden vi har fået de rammevilkår, som vi ønsker os, så arbejdet med at forbedre dem fortsætter for fuld kraft i vores fælles forening LandboNord.

Heldigvis har vi en god og sund virksomhed i LandboNord, der kan skabe et afkast, som giver rabat på årets køb af rådgivning, således at LandboNord kan levere en høj kvalitet i rådgivningen og tiltrække dygtige medarbejdere, samtidigt med at der leveres rådgivning til meget konkurrencedygtige priser.

Priser er nu holdt uændret i fem år, og i alle år er der givet rabat i forhold til overskuddets størrelse. Dette kan vi takke vores dygtige medarbejdere i LandboNord for. Læg mærke til at de konkurrerende virksomheder ikke længere melder ud, at der ikke er prisstigninger i det kommende år; det gør LandboNord derimod.

Ca. 1000 deltagere til årsmøderne i mink, kvæg, svin, planter og økonomi, 250 deltagere til kredsårsmøderne og 110 deltagere til generalforsamlingen vidner om stor aktivitet i LandboNord for medlemmer og kundernes skyld.

Det er vigtigt, at fagligheden er i top og dermed er det vigtigt, at vi har de rigtige ansat. Vi har brug for medarbejdere, der kan få landmandens bundlinje

til at blive større; det er det LandboNord er til for. Det forsøger vi gennem en stærk faglig rådgivning. Som et af landets største rådgivningshuse har vi fundamentet til at kunne levere rådgivningsydelser, der er tilpasset den enkelte producent uanset størrelse og produktion.

rammevilkår. Samtidigt er der igangsat en ny kampagne der skal forbedre landbrugets image og forsøge at sætte en dagsorden, hvor vi i Danmark skal til at debattere, hvad vi skal leve af og ikke altid, hvad der skal bruges penge på.

Dermed en diskussion omkring hvordan samfundskagen bliver større og ikke

Politik tager tid, men de sidste fire års indsats er nu begyndt at give afkast via landbrugspakken.

Men arbejdet er slet ikke færdigt endnu.

NIELS VESTERGAARD SALLING

Der skal skabes bedre rammevilkår

hele tiden mindre, fordi man politisk er for kortsigtet.

LandboNord har råd til at bruge penge på drænvandsprøver, kvælstofforsøg, planteforsøg, minivådområder osv., som alle er med til at styrke den faglige argumentation for at få skabt bedre rammevilkår for landbruget i Danmark og i Nordjylland i særdeleshed. Vi har også råd til at indgå partnerskaber med kommuner og andre aktører, således at der kan blive sat fokus på de vilkår, der skal forbedres inden for landbruget, også dem der er lidt længere ude i fremtiden og dermed være på forkant med kommende udfordringer for vores erhverv.

Det lokale arbejde kører på at få implementeret landbrugspakken, således at vi får alle fordelene med det samme. Vi skal samtidig arbejde med at skaffe eksempler på udfordringer, der stadig hæmmer landbruget og få lavet beregninger og forståeligt materiale sammen med SEGES og Landbrug & Fødevarer, således at vi kan påvirke lokalpolitikerne og de lokale folketingspolitikere til at forstå de udfordringer, vi står overfor, og hvilke fordele det vil give samfundet, at vi får bedre vilkår.

Politik tager tid, men de sidste fire års indsats er nu begyndt at give afkast via landbrugspakken. Men arbejdet er slet ikke færdigt endnu. Vi skal fortsætte, da der nu er gået hul på bylden efter 25 års konstante forringelser af vores rammevilkår. Landbrug & Fødevarer har allerede sendt de næste forslag til at forbedre vores

Det er ikke nok at sige, at vi skal have bedre vilkår. Vi skal have vælgernes virkelighed med ind i billedet, og dermed skal vi forklare samfundets fordele ved, at vi får bedre vilkår, ellers flytter vi ingenting. Derfor er vi gået sammen med kommunerne, jobcentrene og fagforeningerne omkring integrationen og arbejdspladser til flygtninge. Det fylder på den politiske dagsorden, og dermed hjælper

3

vi både dem og os selv via uddannelse af arbejdskraft til landbruget.

Vi skal være stolte af dansk landbrug Udfordringer er der stadigvæk masser af. vi skal have skabt en sundere økonomi i erhvervet, og her kan rådgivningen hjælpe.

Pengene kommer mange gange igen. Vi skal have skabt de bedste mulige politiske vilkår, således at troen på landbruget i Danmark bliver forøget. Vi skal have skabt politisk og folkelig opbakning ved at vise vores gårde og produktioner frem.

Sammen med vores to dyrskuer er Åbent landbrug, Open by Night, Landbruget kommer til Byen og en stand i Fårup Sommerland eksempler på steder, hvor vi er ude at fortælle offentligheden, naboerne og meningsdannerne, at dansk landbrug er noget de kan være stolte af og bør støtte op om. Det er derfor jeg siger, at alle landmænd i løbet af deres landmandsliv burde være politisk valgt til at arbejde for enten landboforeningen, andelsselskaberne eller valgt ind i politik. Dermed kunne alle være med til at påvirke deres egne rammevilkår og image i stedet for bare at stå udenfor og skælde ud og være negativ.

LandboNord arbejder pt. på en ny strategi, der skal løbe frem til 2018. Den indebærer blandt andet, at hele det politiske setup med fagudvalg og kredse skal gennemgås for at følge op på, om alt er optimalt til den politiske virkelighed. Det nuværende setup er lavet i år 2000, så selv om alle forandringer er svære, så er det på tide at se på strukturen af det politiske arbejde. Vi bliver færre landmænd, og dermed skal vi hele tiden holde os for øje, at strukturen i LandboNord både politisk og på forretningsområdet er tilpasset ejernes virkelighed.

Dødsfald Poul Stendahl, LandboNords tidligere chefkonsulent i SvineRådgivningen, døde i marts efter længere tids alvorlig sygdom. Poul var om nogen landmændenes talerør og med hans mange flotte resultater inden for rådgivningen gav det en bedre bundlinje ude hos os landmænd. Man kan sige om Poul, at han i sandhed var landmændenes mand. Æret være hans minde.

4

LandboNord le branchens bedste og stærkeste kom 2015 blev et godt år. Med et overskud på 11,4 millioner kroner og en rekordudlodning på hele 9 millioner kroner til medlemmerne, lykkedes det LandboNord at levere branchens bedste årsresultat. Resultatet er bygget på en høj grad af faglighed og attraktive produkter, som der i løbet af 2016 vil blive investeret endnu mere i, lover adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

LandboNords vision er at skabe resultater, der giver målbar værdi for kunderne, og som gør LandboNord førende – fagligt, markedsmæssigt og økonomisk. Det gøres gennem fagligt dygtige, nærværende og engagerede medarbejdere, der arbejder i tæt samspil med kunder, kolleger og omgivelser.

Igen i år viser årsregnskabet en høj aktivitet og fremgang i indtjeningen for LandboNord. Overskuddet på 11,4 millioner kroner er hele 66 procent større i forhold til året før. Satsning på god rådgivning og stærke kompetencer, som kan skabe resultater for den enkelte fødevareproducent, har vist sig at være den rigtige strategi på trods af landbrugets svære situation.

- Først og fremmest en stor tak til medarbejderne i LandboNord for det flotte resultat. Selvom landbruget er ramt fra

LandboNord donerede busture til

skolebørn Der var klippekort, skolekridt og rutebiler til kaffen på borgmesterkontoret i Hjørring, da LandboNords kredsformand i Kreds 1, Hans Af journalist Jørgen Boel, mødtes med Peter Küster Nielsen, borgmester Arne Boelt. pkn@landbonord.dk

everer e resultat mpetencer

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

flere sider, så kan vi se, at det ikke er ensbetydende med, at vores kunder graver sig ned for at ride stormen af. Der har, og er, hele tiden en løbende efterspørgsel på den nyeste viden inden for samtlige af vores faggrene, og det har vi kunnet levere på, siger Uffe Bertelsen, som laver løbende investeringer, så den positive udvikling kan fortsætte.

En veldrevet virksomhed Det gode resultat giver nemlig LandboNord mulighed for at investere i fremtiden. Dels i attraktive rådgivningsydelser og relevante værktøjer rettet mod kunderne, men også en mulighed for at rekruttere de bedste medarbejdere til opgaverne.

- I LandboNord har vi en tradition for at arbejde cost-effektivt. Det betyder, at vi hele tiden skal levere på de parametre, som betyder noget for den enkelte føde-

Med sig havde Hans Jørgen Boel et gavekort på ti busture, som Hjørring Kommunes skoler nu kan bruge, når de skal ud at opleve et landbrug.

- Vi gør det primært for at vise, hvad vi laver ude på landet. Sidste år donerede vi ti busture til skolebørn i Brønderslev Kommune, og det var en stor succes.

Derfor gentager vi initiativet her i Hjørring Kommune, så endnu flere børn kan opleve hvordan dyrene trives, og hvilke fødevarer vi producerer, sagde Hans Jørgen Boel. Borgmester Arne Boelt blev glad for gaven, og han lovede at give donationen videre til kommunens skoleforvaltningen.

Adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen, fremlægger årets resultat til generalforsamlingen.

vareproducent. Nøgleordene er kvalitet, faglighed og pris, som vi dagligt omsætter til et attraktivt bytteforhold ude på bedriften, siger Uffe Bertelsen.

i år svarer til, at prisen for en rådgivningstime købt i 2015 i snit er blevet omkring 15 procent billigere for LandboNords medlemmer, siger Uffe Bertelsen.

Årets resultat skal ses i lyset af, at LandboNord nu på femte år i træk kører med uændrede rådgivningspriser. Mens omkostningerne i snit er steget 2-4 procent om året, så er det lykkedes LandboNord at holde priserne i skak. Alligevel har det resulteret i et overskud, hvoraf en stor del, ni millioner kroner, nu går tilbage til LandboNords medlemmer, som ejer forretningsdelen af LandboNord.

Udviklingen af LandboNord fortsætter

- Ingen andre landboforeninger i Danmark har udloddet så stor en del af deres overskud tilbage til medlemmerne, som vi har.

Det er blot én af mange kontante fordele der er ved både at være medlem af – og kunde i LandboNord. De seneste fem år har vi udloddet 23 millioner. Udlodningen

Næste skridt i udviklingen af LandboNord er allerede i gang. En satsning på en større digitalisering af økonomi- og regnskabsområdet er bare ét blandt flere områder, som kommer til at præge fremtidens rådgivning.

- Takket være LandboNords stærke position på markedet er det lykkedes os at rekruttere endnu flere af landets bedste rådgivere på deres felt. De skal være med til at understøtte vores store digitaliseringsstrategi, som med sikkerhed vil komme til gavne vores kunder og deres fremtidige resultater, siger Uffe Bertelsen.

Borgmesteren er ikke i tvivl om, hvor meget landbruget betyder for kommunen.

- Det er en rigtig god idé, at vores børn kommer ud at se, et af vores bærerende erhverv. Det er vigtigt, at vi har sådan nogle initiativer, så landbruget ikke bare er noget, som man kører forbi uden at tænke på, hvor mange arbejdspladser der ligger i enden af de enkelte landbrug, sagde Arne Boelt.

5

Generalforsamling med

politisk medvind og reko

6

Landbrugets krise blev igen i år et centralt tema på LandboNords generalforsamling.

Men endnu et rekordresultat i rådgivningsforretningen og gode lokalpolitiske resultater og samarbejder i foreningen vidner om, at medlemmerne ikke sidder handlingslammet tilbage.

Op til generalforsamlingen havde LandboNord offentliggjort endnu et godt resultat på bundlinjen. Med et overskud på hele 11,4 millioner kroner og en rekordudlodning til medlemmerne på ni millioner kroner, kunne de fremmødte deltagere endnu en gang konstatere, at LandboNord er en stærk kommerciel forretning. På den politiske front var der også mange flotte resultater at bide mærke i – på trods af den historiske krise i dansk landbrug.

erhvervet, og det er heldigvis også sket med den nye landbrugspakke. Samtidig er der også en overordnet forståelse for vores situation ude i kommunerne, men det redder desværre ikke de landmænd, der i dag sidder i dyb krise. Derfor må der findes en afklaring for den enkelte; enten om at forlade erhvervet eller at fortsætte. Hvis man fortsætter, bør det være med en optimistisk tro på fremtiden, sagde Niels Vestergaard Salling.

- Tallene viser desværre, at vi er hårdt ramt heroppe i Nordjylland. Vi har længe bedt politikerne på Christiansborg om at lempe rammevilkårene for

Ifølge Niels Vestergaard Salling er der god grund til at fortsætte det politiske arbejde for bedre vilkår til erhvervet, men samtidig bevare et lyst syn på fremtiden.

Niels Vestergaard Salling.

Frode Thule Jensen blev hædret for sin indsats

Doris Nielsen fik en buket for sin sidste general-

som formand for Hjørring Dyrskue.

forsamling, som ansat i LandboNord.

Stor interesse for landbruget

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Gæstetaleren i år var

ordresultat I sin beretning viste han flere eksempler på, at der i befolkningen er en stor interesse for landbruget – og ikke blot for de negative historier. Derfor opfordrede han medlemmerne til at være åbne overfor at dele de mange gode budskaber, der følger med ved at bo på landet.

- Åbent Landbrug, LandboNords dyrskuer i Fjerritslev og Hjørring er blot tre eksempler på den enorme interesse vi oplever hvert år fra befolkningen.

Heldigvis er LandboNord en stærk forretning, så vi har midlerne til at fortsætte arbejdet med at øge kendskabet til erhvervet. Det gælder også i vores politiske arbejde, hvor vi som eksem-

Venstre-borgmester i Brønderslev Kommune Mikael Klitgaard.

pel nu på tredje år samarbejder med SEGES om drænvandsmålingerne, som bidrager til at udrydde de mange misforståelser, der er opstået i debatten omkring landbrugets miljøpåvirkning, sagde Niels Vestergaard Salling.

Efterspørgsel på den nyeste viden Adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen, fremlagde årsregnskabet, som igen i år viser høj aktivitet og fremgang i indtjeningen. LandboNords satsning på god rådgivning og stærke kompetencer, som kan skabe resultater for den enkelte fødevareproducent, har vist sig at være den rigtige

LandboNord takkede Tre personer blev hædret ved generalforsamlingen.

NIELS PEDERSEN QVIST for sit formandsarbejde i Landbrug & Fødevarers nu nedlagte udvalg for Danske Deltidslandmænd. Niels deltog dog ikke på generalforsamlingen, da han var på ferie.

FRODE THULE JENSEN for sit formandsarbejde de seneste fem år i forbindelse med Hjørring Dyrskue. I 2015 blev der dannet en ny bestyrelse for dyrskuet, hvor den nye formand nu hedder Jens Myhren.

strategi på trods af landbrugets svære situation.

- Selvom landbruget er ramt fra flere sider, så kan vi se, at det ikke er ensbetydende med, at vores kunder graver sig ned for at ride stormen af. Der er en løbende efterspørgsel på den nyeste viden inden for samtlige af vores faggrene.

Blandt andet i vores ØkonomiRådgivning, hvor LandboNord, som den første i Danmark, går i spidsen med digitaliseringen af fremtidens regnskaber. Det betyder, at kunderne nu kan vælge den digitale løsning, som passer til deres bedrift og rutiner, så de kan få et løbende overblik over økonomien, sagde Uffe Bertelsen.

Afstemninger Ved generalforsamlingen var der valg til bestyrelsen. To pladser var på valg, og det blev genvalg til bestyrelsesmedlemmerne Martin Andreasen og Niels Hedermann med Karsten Weinkouff som suppleant. Et forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer i kredsene blev ikke vedtaget.

Foreningssekretær DORIS NIELSEN havde sin sidste generalforsamling som ansat i LandboNord. I løbet af 2016 går hun på pension efter mere end 40 år i foreningen. Det blev markeret til Doris’ store overraskelsese. Se: Kortlink.dk/kwht

7

En fjer

Af praktikant i LandboNord Søren Ydesen

blev til 250.000 kyllinger Mellem Løkken og Hjørring ligger den økologiske bedrift Altoftegaard, der til daglig drives af Leif og Anita Mortensen, sammen med deres søn Christian Mortensen. Familien har dyrket økologisk landbrug i 20 år, og driver i dag tre forskellige produktionsgrene, som er mælke-, æg- og slagtekyllingeproduktion. De økologiske slagtekyllinger er det sidste nye familien har givet sig i kast med, og det er med sønnen Christian i spidsen. økologiske slagtekyllinger. Siden begyndelsen i de små staldbygninger har udviklingen taget fart, og familien har siden da etableret en helt ny stald, og er i gang med at omlægge en tidligere svinebedrift til økologiske slagtekyllinger. Når omlægningen af den tidligere svinebedrift er færdig, driver familien tilsamPludselig så vi at trenden for men en produktion, der på årsbasis leverer økologiske produkter nærmest 250.000 økologiske slagtekyllinger. eksploderede og gik lige op, og Det hele startede som et forsøg i 2014, hvor familien omlagde et lille nedlagt landbrug få kilometer fra hjemgården.

Familien så muligheden i de allerede etableret gamle staldbygninger, der lå i et spændende skovområde.

det har gjort, at vi er gået fra 0 til 250.000 kyllinger så hurtigt.

Udfordrende situation

Ifølge seneste tal fra Landbrug & Fødevarer, er økologiske slagtekyllinger bestemt ikke en produktionsgren der på landsplan er på niveau med konventionelle slagtekyllinger. Antallet af slagterier og andre landmænd der beskæftiger sig med økologiske slagtekyllinger er få, og dette er med til at familien nu står som nogle af de eneste i landet inden for denne produktions-

FJERKRÆPRODUCENT, LEIF MORTENSEN

- Vi havde gået og snakket om vi skulle lave noget i de tomme bygninger, og vi blev hurtigt enige om, at kyllinger kunne være spændende i det flotte skovområde, fortæller Christian Mortensen.

Bygningerne fik en større renovering, for at gøre klar til produktionen af de første

Med et stærkt lokalt kendskab til Hjørring kommune, har LandboNord hjulpet med forskellige miljøgodkendelser til f.eks. opførelsen af familiens nye produktionsgren.

8

Familien Mortensen har brugt LandboNord som sparringspartner i forbindelse med regnskabsudvikling og økonomirådgivning.

gren, i den størrelsesorden, og med den volumen.

Selvom den nuværende situation kan virke udfordrende for producenter som familien Mortensen, har de dog medvind på et parameter, og det er efterspørgslen af produktet.

- Pludselig så vi, at trenden for økologiske produkter nærmest eksploderede og gik lige op, og det har gjort at vi er gået fra 0 til 250.000 kyllinger så hurtig, fortæller Leif Mortensen.

Synergi og udnyttelse Ud over medvind på efterspørgslen, formår familien også at udnytte og sammenkoble deres forskellige produktionsgrene, så de supplerer hinanden og skaber god synergi. Et godt eksempel er udnyttelsen af grovfoder der produceres til kvæg - samme grovfoder kan også anvendes til slagtekyllingerne. Ud over en god synergi skaber de forskellige produktionsgrene også en risikospredning i det overordnede produktionsbillede.

Trods den positive og hurtige udvikling, har familien Mortensen ikke planer om yderligere udvidelse af kyllingeproduktionen inden for den nærmeste fremtid.

De er meget tilfredse med den nye produktionsgren, og tror på at økologiske produkter som slagtekyllinger fortsat vil være populære.

Miljøfagchef Anna Birgitte Thing, økonomikonsulent Ole Juhl Pedersen og økologisk slagtekyllingeproducent Christian Mortensen, står ved den tidligere svinebedrift.

En af de renoverede gamle staldbygninger indefra.

Tidligere svinebedrift som er under ombygning.

FJERKRÆ RÅDGIVNING

I LandboNord har vi en alsidig rådgivningspalette, der står klar til at møde dine behov som fjærkræproducent.

Det gælder for økonomi, foder, miljø, energi og ikke mindst tilskuds- og skatteregler.

Vi kan hjælpe med: • Etablering og opstart • Tjek på økonomien og læg en strategi • Få miljøgodkendelsen i hus • Opnå den rette foderløsning • Spar på energien • Tilskudsmuligheder

Landbo N planlæg ord ger et m ø d e fo k ræprod r fjeruc d. 19-5- enter 2016.

FOR NÆRMERE OPLYSNINGER, KONTAKT: Søren Peider Hansen Driftsøkonom Tlf. 9624 1800 sph@landbonord.dk

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

9

LandboNord inviterede til

debat på Axelborg Hvad får man egentlig ud af et medlemskab af Landbrug & Fødevarer? Det spørgsmål fik 21 nordjyske landmænd muligheden for at finde ud af, da de blev inviteret til Axelborg af LandboNord.

Her blev der lejlighed til at debattere med ledelsen og få et par fordomme manet i jorden.

- Umiddelbart tænkte jeg lidt, at de går og falder i søvn en gang imellem.

Det kan man godt føle, så det ville jeg gerne have bekræftet, om det også var sandt eller ej. Men de kan jo heller ikke bestemme. De skal prøve at påvirke politikerne mest muligt, og det var egentlig den opklaring, som jeg syntes, jeg havde brug for at finde ud af, siger Søren Østergaard.

Åbent Axelborg

Tvivlerne fik debat med ledelsen

Hvis man er i København, så inviterer Landbrug & Fødevarer også medlemmer med familie og venner indenfor på udvalgte datoer.

Derfor havde han sagt ja til LandboNords tilbud om at komme til Axelborg og høre

I 2016 er der Åbent Axelborg på følgende datoer: 4. marts, 8. april, 3. juni, 2. september og 4. november.

Tilmelding: Mail til Anders Søgaard ans@lf.dk med navn og telefonnummer. Hvis man er en større gruppe som ønsker et specialarrangement på andre datoer, er man også velkommen til at kontakte Anders.

10

Søren Østergaard har til daglig Lundegaard Opformering ved Sæby. Den 3. marts 2016 var han en af deltagerne på turen til Axelborg. Han indrømmer, at han blev udfordret på nogle af de fordomme, han mødte op med i København.

hvad Landbrug & Fødevarer arbejder med til daglig. I alt 21 nordjyske landmænd havde sagt ja til at komme med – både medlemmer og ikke medlemmer.

- Vi oplever ofte den holdning, at landmænd gerne vil være medlem her i LandboNord, men ikke af Landbrug & Fødevarer. Derfor tænkte vi, at det ville være oplagt, hvis vi arrangerede en tur til Axelborg, så tvivlerne kunne få mulighed for at stille spørgsmålene til ledelsen af Landbrug & Fødevarer, siger 2. næstformand i LandboNord og deltager på turen, Torben Farum.

Efter en kort rundvisning og oplæg hos DLG, var det tid til at mødes med repræsentanter fra ledelsen af Landbrug & Fødevarer. Blandt andre formand Martin Merrild, som fortalte om den netop vedtagne landbrugspakke. Her fik

Svineproducent Søren Østergaard.

PÅ AXELBORG VAR DER OPLÆG AF: • Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild • Direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen • Afdelingsleder i Vand & Natur Anders Panum Jensen • Medlems- og kommunikationsdirektør i KoncernKommunikation & Foreningsforhold Leif Nielsen • Chefkonsulent i Medlemsforhold & KoncernKommunikation / Foreningsforhold

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Computerskærme fra LandboNord

gør gavn i Afrika Næste generation af afrikanske fødevareproducenter har fået 50 brugte computerskærme doneret af LandboNord, så de nu har mulighed for at modtage undervisning via internettet.

deltagerne mulighed for at vurderet, om Landbrug & Fødevarer havde sovet i timen.

- Jeg synes, at vi fik en god snak, hvor vi kom godt omkring. Jeg synes bestemt ikke, at de sidder med korslagte arme. Jeg blev overbevist om, at de laver et kæmpe stykke arbejde eksempelvis i forbindelse med landbrugspakken, hvor det er rigtig vigtigt, at man har de faglige argumenter i orden, siger Søren Østergaard.

I forbindelse med opdatering til nyt og bedre computerudstyr, valgte LandboNord sidste år at donere det brugte udstyr til Igabiro Landbrugsskole, som ligger i det nordvestlige Tanzania ikke langt fra Victoriasøen.

Støttegruppen for Landbrugsskolen Igabiro har det seneste års tid stået for alt det praktiske med klargøring af udstyret, afsendelsen og ikke mindst opsætningen af, blandt mange andre ting, computerne på skolen. På grund af donationen er det nu første gang, at der undervises i brugen af computere, som er blevet udstyret med internetadgang. En adgang som åbner en helt ny verden i undervisningen.

På skolen får eleverne en treårig uddannelse, som de kan bruge til at rådgive lokale fødevareproducenter med.

LandboNord gentager succesen Efter besøget opfordrede han LandboNord til at arrangere endnu en tur, så flere nordjyder kan få mulighed for at opleve Axelborg indefra. Og det ser ud til blive virkelighed.

Pensioneret svinerådgiver Anders Andersen

På skolen er computerne allerede blevet populæ-

sørgede for at skærmene kom af sted. (Danmark

re, og elever og lærere er meget taknemlige over

2014)

bidraget fra Danmark. (Tanzania februar 2016)

- Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra de landmænd, som var med på turen. Derfor har vi valgt at lave endnu en tur til efteråret, siger Torben Farum.

Hør Søren Østergaard fortælle om sine indtryk fra turen til Axelborg via linket her: kortlink.dk/kwpf

Læs mere om projektet på: igabiro.wordpress.com

11

ProduktionsOverblik giver god hjælp på bedriften Hver gang vi nærmer os den 15. i måneden er mælkeproducent Peter Niss klar ved sin computer. Omkring det tidspunkt modtager han nemlig LandboNords ProduktionsOverblik, som gennem årene har vist sig at være en særdeles god hjælp i det daglige arbejde.

Foder: Jan Feb Budget Kvæg special 0 0 - forbrug, kg Forskel til budget, kg 0 0 Budget Soja 29.000 26.800 - forbrug, kg 30.780 26.060 Forskel til budget, kg -1.780 740 Budget Rapskager 43.600 39.900 - forbrug, kg 45.240 37.120 Forskel til budget, kg -1.640 2.780 Budget Roepiller 0 0 - forbrug, kg Forskel til budget, kg 0 0 Budget Korn 30.400 28.100 - forbrug, kg 31.920 22.200 Forskel til budget, kg -1.520 5.900 Budget Fedt 1.000 900 - forbrug, kg 2.900 3.000 Forskel til budget, kg -1.900 -2.100 Budget Rapsskrå 11.500 10.400 - forbrug, kg 4.080 3.700 Forskel Niss til budget, kg det bedst med at være 7.420 løbende 6.700 Peter har Budget i alt, kg 115.500 106.100 opdateret - forbrug, kg med resultaterne på bedriften.

114.920 92.080 Forskel til budget, kg 580 14.020

Økonomi: Budget råvareværdi, kr.

- realiseret værdi, kr.

Forskel til budget, kr.

Budget foderomkostning, kr.

- realiseret omkostning kr.

Forskel til budget, kr.

Tilskudsfoderforbrug: Budget FEN/malkende/dag Forbrug FEN/malkende/dag Budget FEN pris, kr./FEN Forbrug FEN pris, kr./FEN Budget foder, kr./malkende/dag Forbrug foder, kr./malkende/dag

Rettelser sendes til mail: abn@landbonord.dk

Inden Peter Niss fik LandboNords ProduktionsOverblik, ville han kun få en opfølgning hvert kvartal, når der skulle udarbejdes regnskaber og budgetter.

På den måde kunne han så bedømme, om han i de seneste tre måneder havde brugt for meget foder, eller om andre omkostninger havde været for dyre. Men efter han har valgt at få overblikket, bliver han nu opdateret på flere vigtige produktionsparametre hver måned.

- På den her måde får jeg en hurtigere fingerfornemmelse af, hvor det kører henad. Det giver i hvert fald en helt anden ro i maven. Selvfølgelig får vi lavet både foderplaner og endagsfoderkontroller, men i forhold til budgettallene og kvægdelen, så får vi mere fulgt op på tingene, siger Peter Niss.

Mar 0 0 30.600 28.440 2.160 44.800 42.340 2.460 0 0 32.100 25.740 6.360 1.100 1.700 -600 11.800 3.800 8.000 120.400 102.020 18.380

Apr 0 0 29.400 30.900 -1.500 43.800 43.840 -40 0 0 30.800 25.420 5.380 1.000 1.900 -900 11.400 3.800 7.600 116.400 105.860 10.540

Maj 0 0 30.800 31.660 -860 45.900 43.820 2.080 0 0 32.300 26.880 5.420 1.100 2.400 -1.300 11.900 4.000 7.900 122.000 108.760 13.240

Jun Jul 0 0 0 0 29.400 30.900 32.120 32.460 -2.720 -1.560 44.500 46.700 43.000 37.000 1.500 9.700 0 0 0 0 30.900 32.400 13.920 12.060 16.980 20.340 1.000 1.100 2.269 2.100 -1.269 -1.000 11.600 12.100 4.000 4.020 7.600 8.080 Allerede nu 117.400 123.200 95.309 87.640 22.091 35.560

Goodwill fra banken Da Peter Niss i 2012 blev præsenteret for ProduktionsOverblik, havde han på fornemmelsen, at det ville blive et særdeles godt værktøj i det daglige. Hver gang han får en mail med tallene, bliver der automatisk også sendt en kopi til pengeinstituttet.

- Jeg føler, at jeg får noget mere goodwill fra banken, når de løbende kan følge med i hvordan det går på bedriften.

Sep Okt 0 0 0 0 29.400 31.200 32.560 34.980 -3.160 -3.780 44.500 49.300 37.260 32.800 7.240 16.500 0 0 0 0 30.800 34.100 11.500 34.540 19.300 -440 1.000 1.100 3.100 3.100 -2.100 -2.000 12.000 12.600 4.700 1.300 7.300 mere11.300 ydet end 117.700 128.300 89.120 106.720 28.580 21.580

Nov 0 0 30.000 30.000 49.900 49.900 0 0 34.100 34.100 1.100 1.100 12.100 12.100 forventet.

127.200 -

Dec 0 0 31.900 31.900 52.800 52.800 0 0 36.300 36.300 1.100 1.100 12.700 12.700 134.800 -

Sum 0 0 0 360.200 311.960 48.240 552.300 400.320 151.980 0 0 0 384.600 215.180 169.420 12.600 25.669 -13.069 142.200 38.100 104.100 1.451.900 991.229 198.671

Jan 791.000 795.160 4.160 230.297 238.421 -8.124

Feb 734.000 716.845 -17.155 211.497 198.728 12.769

Mar 853.000 804.836 -48.164 240.635 210.862 29.773

Apr 790.000 796.996 6.996 232.122 233.668 -1.546

Maj 809.000 829.950 20.950 254.278 235.679 18.599

Jun 782.000 798.036 16.036 242.829 221.196 21.633

Jul 806.000 836.587 30.587 255.204 206.412 48.792

Aug 809.000 838.361 29.361 246.676 213.004 33.672

Sep 784.000 847.495 63.495 235.915 211.191 24.724

Okt 878.000 902.846 24.846 256.252 226.753 29.499

Nov 859.000 0 253.231 -

Dec 927.000 0 267.909 -

Sum 9.822.000 8.167.112 131.112 2.926.845 2.195.914 209.791

Jan 9,92 10,73 2,28 2,28 22,58 24,49

Feb 9,65 9,71 2,28 2,33 21,96 22,60

Mar 9,99 9,22 2,28 2,30 22,76 21,19

Apr 9,91 10,07 2,28 2,44 22,56 24,57

Maj 9,86 9,80 2,38 2,38 23,44 23,32

Jun 9,99 9,24 2,36 2,49 23,60 23,04

Jul 10,01 8,00 2,36 2,52 23,66 20,12

Aug 9,93 8,00 2,29 2,51 22,74 20,09

Sep 9,79 8,28 2,29 2,49 22,40 20,58

Okt 10,23 9,31 2,28 2,31 23,35 21,51

Nov 10,56

Dec 10,32

2,28

2,28

24,05

23,48

Snit 10,01 9,24 2,30 2,40 23,05 22,15

Her er et fiktivt eksempel på data fra ProduktionsOverblik.

12

Aug 0 0 30.800 32.000 -1.200 46.600 37.900 8.700 0 0 32.300 11.000 21.300 1.100 3.200 -2.100 12.100 4.700 har 7.400 køerne 122.900 88.800 34.100

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

ProduktionsOverblik - Kenneth Kvægmand

ProduktionsOverblik Her får du et hurtigt overblik over udviklingen i besætningens ydelse, mælkekvalitet, reproduktion og sundhed. Det økonomiske grundlag udtrykt ved mælkeindtægt og fratrukket de store foderindkøbsposter pr. måned vises holdt op imod dit eget budget.

Mælkeproducent

Eventuelle årsager til afvigelser i forhold til budget vil hermed blive anskueliggjort. Ud over det historiske gives et bud på udviklingen i de kommende måneder. I den medfølgende kommentar gives der bud på praktiske tiltag for at opnå dine mål.

• 108 årskøer • Producerer 1,2 mio. kg mælk om året • Har haft LandboNords ProduktionsOverblik siden 2012.

Hvad får du: • Tæt opfølgning på produktionen – rapport hver måned • Korte kommentarer der kan forklare afvigelser over til budgettet • Konkrete bud på tilpasninger.

Peter Niss, Skivum

Den tættere kontakt betyder også, at det står i papirerne, når der er nogle positive afvigelser eller hvis en ko går hen og dør. Det er med til at holde mig oppe på dupperne, siger Peter Niss.

Hvor meget Peter Niss gennem tiden har sparet ved at have LandboNords ProduktionsOverblik, tør han ikke sige, men han er ikke i tvivl om, at det er den rette løsning for ham.

Giver ro i sjælen - Vi har budgetteret med at skulle levere 34,6 liter mælk pr. ko hver måned. Vores produktionsoverblik viser, at vi har leveret 36,4 i stedet for. Det er alligevel 1,5 liter mælk mere pr. ko om dagen. Så tænker man, at det da er dejligt allerede at være foran de to første måneder. Det giver i hvert fald mig en helt anden ro i sjælen, at tallene i den grad lever op til forventningerne, siger Peter Niss.

For at kunne få ProduktionsOverblik indrapporterer Peter Niss selv sine tal for forbrug af foder, mens de resterende tal hentes af LandboNord.

- Det tager mig vel cirka et kvarter at finde de tal med foderforbruget. Dem sender jeg til LandboNord hver måned omkring den første, og så kører resten af sig selv. Og så ser jeg ellers klar ved computeren, når det næste ProduktionsOverblik kommer, siger Peter Niss.

Hvad skal du bidrage med: • Oplysninger om dagligt forbrug af indkøbt foder • Tilladelse til at hente data fra Ø90 og foderleverandører, som ikke leverer data ind til fælles database.

Susanne Skelbæk Andersen Kvægrådgiver Telefon: 9624 2559 Mobil: 2119 7022 sus@landbonord.dk

Anders Bruun Nielsen Tværfaglig konsulent Telefon: 96241752 Mobil: 30454263 abn@landbonord.dk

ProduktionsOverblik giver en god opdatering Erhvervsrådgiver i Jyske Bank, Kirsten Brix, modtager hver måned ProduktionsOverblik fra Peter Niss’ bedrift.

ProduktionsOverblik er en god orientering for os, hvor vi løbende kan følge med i, hvad der sker med bl.a mælkeproduktionen, foderforbruget og udviklingen i besætningen. På baggrund af de data har vi som regel en løbende dialog hver måned, hvor vi lige kort taler om udviklingen, specielt hvis der har været ændringer i forhold til budgettet.

Vi kan jo med det samme se på differencen i forhold til budgettet, om det er noget som Peter selv kan gøre noget ved, eller om en dårlig periode skyldes f.eks. markedsprisen på mælk. På den måde kan vi gå ind og stille nogle relevante spørgsmål eller være behjælpelig, så der kan sættes ind i tide.

I ProduktionsOverblik har vi dels tal-delen, men også en side med faglige kommentarer. Den er altså rigtig god, for her får jeg informationer, som man måske ikke lige umiddelbart kan læse ud af tallene. Eksempelvis hvis et for højt celletal har haft indflydelse på afregningsprisen i en meget kort periode.

I Jyske Bank har vi flere kunder som benytter sig af ProduktionsOverblik, så vi løbende får en god opdatering på, hvad der sker ude på den enkelte bedrift.

13

LandboNord hædrer nordjyske landmænd

På LandboNords kredsårsmøder onsdag den 17. februar, blev prisen for Godt Landmandskab, Spiren, uddelt til en række nordjyske landmænd. Landmændene blev fundet i LandboNords fem kredse i Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Brønderslev og Flauenskjold.

tale sagde formand for kreds 2, Lars Mellemkjær, blandt andet, at ”jeres bedrift fremstår veldrevet, og i rigtig god stand, hvilket er en fordel i disse meget udfordrende tider”.

I Jammerbugtkredsen, kreds 3, var prismodtagerne Bodil og Hardy Larsen fra Nørre Fuglsang ved Løgstør. I næsten 45 år har parret været på kvægbedrif-

ten, som i dag har 600 Holstein-køer med opdræt. Formand for kreds 3, Frank Andersen, hæftede sig i sin tale blandt andet ved, at Bodil og Hardy Larsen altid har været meget aktive. Både i lokalpolitik og i foreningsarbejde.

I Brønderslevkredsen, kreds 4, var prismodtagerne Susanne og Per Pedersen, Stubdrup Østergård, nær Øster Brøn-

I Hjørringkredsen, kreds 1, var prismodtagerne Lene Basballe og Palle Bæk Jensen fra Holtegaard ved Bindslev. Til hverdag driver de en kvægbedrift med 140 køer af racen Rød Dansk Malkerace.

Formand for kreds 1, Hans Jørgen Boel, lagde ved overrækkelsen vægt på, at Lene Basballe og Palle Bæk Jensen driver et flot landbrug, som de gerne viser frem for besøgende.

I Frederikshavnerkredsen, kreds 2, var prismodtagerne Jette og Tonny Larsen, Lerbjerg ved Lendum. Her driver de en kvægbedrift med 270 jerseykøer. I sin

Kreds 1. Prismodtagerne Lene Basballe og

Kreds 3. Prismodtagerne Hardy og Bodil Larsen

Kreds 4. Prismodtagerne Susanne og Per Peder-

Kreds 5. Prismodtagerne Lene og Brian Søren-

fra Nørre Fuglsang, sammen med formand for

sen, fra Stubdrup Østergård, sammen med for-

sen, Østergaard.

LandboNords kreds 3, Frank Andersen (th.).

mand for LandboNords kreds 4, Jane Koller (th.).

Kreds 2. Prismodtagerne Tonny og Jette Larsen,

Palle Bæk Jensen fra Holtegaard, sammen med

fra Lerbjerg, sammen med formand for Landbo-

formand for LandboNords kreds 1, Hans Jørgen

Nords kreds 2, Lars Mellemkjær (th.).

Boel (th.).

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

derslev. På bedriften producerer de årligt 30.000 slagtesvin. Formand for kreds 4, Jane Koller, sagde til Susanne og Per Pedersen, at de fik prisen fordi de driver et moderne og flot landbrug.

Blandt andet med biogasanlæg og minivådområde.

I Flauenskjoldkredsen, kreds 5, var prismodtagerne Lene og Brian Sørensen, Østergaard ved Dronninglund. Her har parret en svinebedrift med 3200 søer, som producerer 17 og 35 kg grise.

Formand for kreds 5, Niels Pedersen Qvist, fortalte ved prisoverrækkelsen, at kredsen sidste år var på markvandring hos Lene og Brian Sørensen. ”Her kunne vi se, at I har en flot bedrift, som

HØ

JT

landbruget kun kan være stolt af at vise frem”.

FAG

LIG

TN

IVE

AU

ETER

LIT FACI KRE

LÆ

FIND FACE OS PÅ BOOK

Prisen består af en bronzeskulptur ”Spiren”, som er en model af en større bronzefigur, opstillet uden for LandboNords rådgivningscenter i Brønderslev og udført af kunstneren Flemming Holm, Hjørring.

KAB

IALT

SOC

ESS FÆLL

/

RE

IETU

UD / ST

WWW.NJYLLS.DK

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup Mobil: 24 22 99 29 E-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa Mobil: 24 22 99 33 E-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk

15

Smågriseproducent fik sig en

træls julegave Gunnar Mikkelsen kan se tilbage på et par hektiske måneder, som begyndte med en ubehagelig opringning dagen inden juleaften. Beskeden satte produktionen af svin på standby, og budgettet for 2016 måtte udskydes.

Der er mistanke om Ap2-lungesyge hos din producent af polte. Så kontant var beskeden, som Gunnar Mikkelsen modtog lille juleaften.

I november måned havde han over to omgange modtaget 550 polte fra sin leverandør. Poltene var blevet fordelt på to ejendomme, som nu altså også var under mistanke for den ondartede lungesyge.

- Den 29. december fik vi så beskeden, at vi hurtigst muligt skulle se at få poltene slagtet. Mistanken om Ap2 holdt stik, og leverandørens besætning viste sig senere også at have mykoplasma lungesyge, fortæller Gunnar Mikkelsen.

En svær beslutning I en artikelserie her i Mit LandboNord har vi fået lov til at følge Gunnar Mikkelsen og hans bedrift ved Øsløs. Bedriften er blevet saneret, og vi har primært fokus på de mål, som der i samarbejde med LandboNords rådgivere, bliver sat i løbet af året.

Beskeden om at skulle slagte alle 550 polte betød, at produktionsmålene måtte sættes på standby og budgettet for 2016 måtte udskydes.

- Det var noget af et skridt tilbage. Vi valgte at slagte de 250 polte, som vi havde modtaget den 25. november. De 300 polte, som vi havde modtaget den

16

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

10. november, valgte vi i stedet at tage blodprøver på over to omgange. Begge gange var de negative. Det var besætningen på de 250 polte måske også, men vi turde på daværende tidspunkt ikke andet end at slagte dem, fortæller Gunnar Mikkelsen.

Nyt hold polte sættes ind Staldene blev gjort rene på ejendommen med de slagte polte, og der blev fundet en ny leverandør, og 250 nye polte blev sat ind. Efter endelig at have de to besætninger fri for mistanke, kunne Gunnar Mikkelsen og driftsøkonom hos LandboNord, Niels Reinhard Jensen, sætte sig ned og udarbejde et budget for 2016.

- Da vi hørte om Gunnar Mikkelsens situation ved årsskiftet, så tog svinerådgiver Josva Møller Jensen og jeg ud til ham for at danne os et overblik over situationen. Heldigvis havde Gunnar betalt til SPF-risikokassen og dermed forsikret sig økonomisk mod sygdom fra leverandøren. Selvom ikke alle omkostninger bliver dækket, så skulle vi ikke til at budgettere med et kæmpe tab, fortæller Niels Reinhard Jensen.

Målsætninger fastholdes i det nye år Den seneste tids begivenheder fik sat mange af Gunnar Mikkelsens produktionsmål på standby. I december måneds udgave af Mit LandboNord, var der specielt tre områder, som skulle forbedres.

1. Øge antallet af levendefødte pr. kuld fra cirka 15,0 – 16,5.

2. Øge antallet af fravænnede fra grise pr. årsso.

3. Optimering af foderforbrug i samarbejde med fagchef for foder i LandboNord, Peter Jakobsen.

- Generelt får gylte lidt færre grise, så på området med levendefødte pr. kuld, er vi i hvert fald langt fra målet endnu. Jeg er stadig forsigtig, når vi taler om antallet af fravænnede grise. Her skal vi gerne op mellem 32-34, og det forventer jeg, at vi

når her i 2016, fortæller Gunnar Mikkelsen.

Penge at hente på licitation I forbindelse med målsætning nummer 3, så valgte Gunnar Mikkelsen i samarbejde med fagchef for foder, Peter Jacobsen, at lave et udbudsmateriale på indkøb af mineraler og sende det ud i licitation.

Det lykkedes at få nogle gode tilbud hjem på roepiller og sojaprotein, så det er også noget, som Gunnar Mikkelsen vil satse på at gøre i fremtiden.

Gunnar Mikkelsen • Smågriseproducent fra Øsløs med 1000 søer • 240 ha • Fire medarbejdere + Gunnar selv • Har haft bedriften siden 1976

Og apropos fremtiden, så er Gunnar Mikkelsen ved godt mod.

- Det er min fornemmelse, at vi er kommet på ret spor igen. Vi har fået lavet et godt budget for 2016, som vi ser ud til at kunne holde. De omkostninger, som LandboNord SvineRådgivning beregnede inden saneringen, passer ret godt med virkeligheden. Vi har haft lidt opstartsproblemer med de nye besætninger, men det har været i småtingsafdelingen, og nu regner vi med at nå en fuld produktion omkring juni måned, siger Gunnar Mikkelsen.

PC TIL KONFIRMANDEN

I ntel i5 process o

Bærbar PC

Priser fra kr. 3.600,ekskl. moms

r

SSD

Apple Mac-book Priser fra kr. 3.600,ekskl. moms

IT-Rådgivning | Ring 9624 2497 | support@landbonord.dk | www.landbonord.dk

17

Kære kollegaer brug for en hjælpende hånd?

Dem der kommer i dag, det er flygtninge, som er under uddannelse. De skal have noget arbejde, og her har LandboNord noget at byde ind med. Hvis det bliver aktuelt, så må vi jo få lavet en aftale med kommunen om, at de kan komme i praktik ved landmændene TORBEN FARUM, NÆSTFORMAND I LANDBONORD

Få en praktikant Hvis du ønsker at få en praktikant i spil og benytte en af nedenstående ordninger, så kontakt ISS medarbejder Mattias Wennbring på tlf.: 41 73 37 44 eller på mattias.wennbring@dk.issworld.com.

Virksomhedspraktik er en ordning uden lønkroner mellem jer og kandidaten.

En praktik periode er som udgangspunkt 3 mdr. med mulighed for forlængelse i yderligere 3 mdr. Brønderslev Kommune har forsikring på person og tingskader.

Efter et praktikforløb er det muligt at ansætte vedkommende med løntilskud. Ved løntilskud kan I som arbejdsgiver få op til 75.09 kr. i timen i tilskud i op til 6 mdr.

18

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Landbonord har aftalt med kommunerne, jobcentrene og ISS, at vi skal hjælpe flere flygtninge i arbejde, da det er den hurtigste og billigste vej til, at flygtningene bliver integreret i det danske samfund. Danish Crown og andre af vores andelsselskaber er i gang, og vi har brug for arbejdskraft i landbruget i fremtiden - den sidste ½-1 mand er sparet væk mange steder i forbindelse med krisen, og her kunne en flygtning måske være interessant at få i spil.

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

Der er således en mulighed for, at vi får udført det arbejde, vi ikke kan nå i dag samtidig med, at vi hjælper flygtninge til få noget at stå op til og til at tale bedre dansk. Det vil give flygtningene en god mulighed for at få et job i fremtiden, og dermed bidrage til det danske samfund.

- Dem, der vælger at komme i praktik hos os, er formentlig interesseret i faget, og kan dermed blive et stort aktiv for os, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

Næstformand i LandboNord, Torben Farum, har allerede åbnet sine døre for 20 flygtninge, som har besøg hans svinebedrift. De 20 flygtninge var fra Eritrea eller Syrien, med forskellige baggrunde – alt fra tømrer til biavler.

Fælles for dem alle er, at de går på sprogskole og gerne vil i arbejde.

Meningen med besøget var at nogle af flygtningene forhåbentligt ville få lyst til, at starte et praktikforløb i et landbrug. Rundvisningen på Torbens bedrift var netop kommet i stand gennem samarbejdet mellem Frederikshavn kommune og LandboNord.

- Dem der kommer i dag, det er flygtninge, som er under uddannelse. De skal have noget arbejde, og her har LandboNord noget at byde ind med.

Hvis det bliver aktuelt, så må vi jo få lavet en aftale med kommunen om, at de kan komme i praktik ved landmændene, siger Torben Farum.

Kort sagt handler det om, at vi hjælper dem, og de hjælper os. Der skal blot findes en enkel måde at samarbejde

på uden alt for mange forkromede ordninger. Det er derfor således, at hvis man ønsker at få en flygtning i spil på sin bedrift, tager ISS Jobudvikling sig af administrationen, så der bliver mindst muligt papirarbejde og bureaukrati.

Praktikant hos LandboNord Hos LandboNord har vi allerede benyttet os af muligheden for at få en praktikant. Pr. 1. marts startede Jenny Cutierrez fra Colombia, i virksomhedspraktik i kantinen, på LandboNord.

Jenny går på sprogskole, og meningen er at hun skal arbejde i køkkenet i ca.

3 måneder, som led i sproglig opkvalificering og integration på det danske arbejdsmarked. LandboNords kantineleder, Alice Rasmussen, synes godt om initiativet med flygtninge i praktik, og mener at køkkenet er et oplagt sted, da de altid kan bruge et par ekstra hænder. Alice er endvidere rigtig godt tilfreds med Jenny, og synes det har været et positivt forløb indtil videre – på trods af at kommunikation kan være lidt svær.

- Håbet er jo, at Jenny bliver god til dansk. Nogle gange kan vi jo godt gå lidt forkert af hinanden, fordi vi ikke er helt med på, hvad det er vi siger, men det er jo også kort tid, at hun har været her – kun 3 uger, siger Alice Rasmussen.

Jenny Cutierrez synes også, at det har været en positiv oplevelse. Hun er glad for at arbejde ved LandboNord, og sætter pris på at hun har nogle søde kollegaer, og at hun nu har en mere struktureret hverdag. Jenny håber ligesom Alice, at hun kan bruge praktikken til, at blive bedre til at tale dansk.

20 flygtninge fra Eritrea og Syrien besøgte Torben Farums bedrift, for at lære mere om, hvad et arbejde i landbruget består af.

19

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

I Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejendomsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på. et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

20

Få tjek på marken med Mark Tjek Avler naboen også altid mere end dig på færre omkostninger? Hvad har du råd til at give i forpagtning? Hvad koster det at drive en hektar?

Burde maskinstationen gøre arbejdet?

LandboNords planteavlsrådgivning har i samarbejde med afdelingen for driftsøkonomi lavet et produkt der hedder Mark Tjek, hvor du har en unik chance for at få gennemgået dine økonomital på planteavlen og sammenlignet dem med andre planteavlere med eller uden husdyrproduktion.

Med udgangspunkt i din årsrapport, markplan og udbytter laver vi en oversigt, som vi kommer ud til dig og præsenterer på et 2-timers besøg.

Dette besøg danner sammen med økonomitallene grundlag for en rapport med forbedringsforslag og løsningsmuligheder.

Vil du have et bud på, hvordan du kan blive bedre end naboen, så kontakt planteavlskonsulent Søren Greve Olesen, tlf. 9624 2578 eller planteavlskonsulent Ann Louise W. Jørgensen, tlf 9624 2586 for at aftale en tid.

Grundkursus for udenlandske medarbejdere ved smågrise og slagtesvin Tirsdag den 3. maj 2016 kl. 15.00-18.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

BIRK & BOE /S I

GRUNDLAGT 1818

landbrugssager • jordfordelinger markplaner • GPS målinger

Kaffe og velkomst Hvordan ser man at grisen er syg? v. Svinefagdyrlæge Tage Rødbro, LVK Pasning, behandling, vaccination og hygiejne v. Rikke-Gry Nielsen, Boehringer Ingelheim Pause Smittebeskyttelse v. Svinerådgivere, Mette H. Tygesen og Josva M. Jensen

Tlf. 9892 1600 Nørrebro 11 • 9800 Hjørring Fax. : 98 91 13 54 E-mail: info@birkogboe.dk www.birkogboe.dk

MØD ET ER GRAT IS

LandboNord inviterer udenlandske medarbejdere til lærerigt og udbytterigt grundkursus i arbejdet på svinebedriften. Mødet foregår på engelsk. I forbindelse med kurset vil der være mulighed for opstart af en erfra-gruppe for udenlandske medarbejdere, der arbejder med grise i vækst.

PROGRAM LANDINSPEKTØRFIRMAET

Af planteavlskonsulent Ann Louise Worsøe Jørgensen, alj@landbonord.dk

PRAKTISK INFORMATION TILMELDING Senest den 28. april på tlf.

9624 1881 eller på mail anj@landbonord.dk.

STED LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev PRIS Mødet er gratis

Sådan opnår vi gode resultater ved slagtesvinene v. Udenlandsk driftleder Information omkring ERFA grupper Afrunding og sandwich LandboNord SvineRådgivning | Ring 9624 1881 | www.landbonord.dk

21

Tilskudsrunder

under Landdistriktsprogram LandboNords MiljøRådgivning har gennem de senere år været en aktiv partner for områdets landmænd i forbindelse med hjemsøgning af tilskud under EU’s Landdistriktsprogram. Der er blevet udarbejdet mange ansøgninger om tilskud og oftest med en ret god succesrate.

Fælles for alle tilskudsordningerne er, at bekendtgørelser og vejledninger som regel først foreligger, når ansøgningsrunderne åbner – og at der som regel kun er 1,5 til 2 måneder, hvor ordningerne kan søges.

Her er en kort oversigt over de tilskudsordninger, der kommer til at åbne for ansøgninger i år.

Krav om minimumsinvestering og finansieringserklæring I de tre ordninger moderniseringsstøtte kvæg, moderniseringsstøtte slagtesvin samt Farestalde til løsgående søer er der et krav om en minimumsinvestering på 300.000 kr. samt en finansieringserklæring fra en bank, for at kunne søge tilskud.

Moderniseringsstøtte kvægstalde Bekendtgørelse og vejledning har netop været i høring og ikke alt ligger fast endnu, men nogle af rammerne ligger fast:

I årets ordning gives der 20 % i tilskud til såvel som nybyg, tilbyg og modernisering af kvægstalde. Femten procent af puljens midler skal forlods tilgodese slagtekalveproducenter.

Opnået miljøgodkendelse og byggetilladelse er med til at øge ansøgningernes muligheder for tilsagn.

Ansøgningerne skal i år baseres på nogle faste priser på de enkelte staldkomponenter, eksempelvis en investering på 20.035 kr. pr. sengebås ved ny- og tilbyg og en investering på 3.220 kr. til gylleopbevaring pr. ko.

Samtidig er der fastlagt en forventet indtjening ved at foretage investeringen (er fastsat til 5.770 kr. pr. ko) og ud fra disse beløbssatser beregnes investeringernes afkast.

Hvis der igen i år sker en overansøgning af puljen, vil tilskuddene blive fordelt til de ansøgere, der har det højest beregnede afkast.

Man kan øge sit afkast i beregningen, og dermed sine chancer i prioriterin-

Nye tilskudsordninger Ansøgningsperiode

Tilskudsordning

Pulje

7/4 – 25/5

Moderniseringsstøtte kvægstalde

108 mio. heraf 15 mio. til økologer

15/5 – 15/8

Moderniseringsstøtte slagtesvin

174 mio. heraf 15 mio. til økologer

1/7 – 1/9

Miljøteknologi kvæg

45 mio.

1/7 – 1/9

Miljøteknologi svin

45 mio.

1/7 – 1/9

Miljøteknologi gartnerier

20 mio.

1/7 – 1/9

Gylleforsuring

9,5 mio.

1/7 – 1/9

Farestalde til løsgående søer

19 mio.

1/11 – 15/1 2017

Økologisk investeringsstøtte

40 mio.

Nye goldko- og opdrætspladser

22

Nye goldko- og opdrætspladser

mmet i 2016 gen, ved at mindske investeringen pr. ko. Enten ved at medtage færre komponenter pr. ko, eller ved at nedbringe sin ansøgte investeringssum til 60% af de faste priser.

Moderniseringsstøtte slagtesvin Der har endnu ikke været en bekendtgørelse i høring. Det forlyder dog, at det - ligesom for kvæg – vil være en ordning, hvor man kan opnå 20 % tilskud til etableringer, tilbygninger og renoveringer. Der kan forventeligt maksimalt gives tilskud på baggrund af en investering på hhv. 4300 kr., 3700 kr. og 1600 kr. for hhv. etableringer, tilbygninger og renoveringer.

Ansøgningerne vil blive vurderet efter samme kriterier som moderniseringsordning for kvæg lig ”højeste afkast”.

Man kan øge sit afkast i beregningen, og dermed sine chancer ved i prioriteringen, ved at mindske investeringen pr. stiplads. Enten ved at medtage færre komponenter pr. plads, eller ved

Forlængelse kostald

at nedbringe sin ansøgte investeringssum til 60 % af de faste priser.

Miljøteknologi kvæg og svin I disse ordninger bliver det muligt at søge tilskud til ammoniakreduktion og energibesparelser.

Tidligere år er der under denne ordning er der opnået tilskud til investering i bl.a. spalteskrabere, overdækning af gyllebeholdere og opsætning af LED belysning.

Ordningen ser ud til at blive helt som vi kender den, med krav om 2 tilbud og beregning af miljøeffekten i ansøgningen.

Der kan ikke søges tilskud under både Moderniseringsordningerne og Miljøteknologiordningen.

Af miljøkonsulent Karoline Holst, kho@landbonord.dk

Hvis du ønsker at blive opdateret løbende, når vi ved mere, kan du tilmelde dig den gratis service ”TilskudsNyt” via LandboNords hjemmeside. For yderligere oplysninger kontakt LandboNords MiljøRådgivning.

I øjeblikket får vi de sidste tilsagn i den turbulente ordning Moderniseringsstøtte Kvægstalde 2015. Rigtig mange ansøgere har allerede foretaget investeringerne, og mange køer og kvier har fået velfærdsmæssige forbedringer.

Se TV2/Nords indslag om mælkeproducent Poul Sørensen fra Fjerritslev da han fik tilskud til modernisering af sin kvægstald: kortlink.dk/kwn6

Landdistriksprogrammet har umiddelbart færre midler til de forskellige puljer i 2017 end i 2016 og det er sidste runde der er åben vedr. Økologisk Investeringsstøtte henover nytår 2016-17.

Ny kalvestald

23

Slagtesvineprod – hvad skal der ske?

Af svinerådgiver Caroline K. Simonsen, ckn@landbonord.dk

Hvad er potentialet?

Foderforbrug og dødelighed

Den nyeste DB-tjek opgørelse for 2. halvår 2015 viser, at der er stor forskel på dækningsbidraget hos gennemsnitsproducenten og de bedste 10 %.

Sænkes foderforbruget fra 2,76 til 2,69 FE/kg tilvækst (se tabel 1) er der ca.

85.000 kr. at hente ved 10.000 producerede slagtesvin og en foderpris på 1,54 kr./FE. Men det kræver: gode grise, løbende og hyppig kontrol af formalingsgrad, stor fokus på foderspild, indstilling af foderautomater og slutfoderstyrke, gode råvarer, løbende optimeringer og analyse af råvarer og foderblandinger.

De bedste 10 % har et dækningsbidrag, der er 62 kr. højere pr. produceret slagtesvin end gennemsnittet (se tabel 1).

Med gennemsnitlig effektivitet kan det stort set ikke betale sig at lave slagtesvin i øjeblikket. Når noteringen ikke vil dække omkostningerne i den gennemsnitlige slagtesvineproduktion, er man nødt til at være bedre end gennemsnittet for at lave penge på grisene. Det er altså i stalden, at pengene skal findes. Det er ikke altid nemme penge at hente, men der er et kæmpe potentiale i slagtesvineproduktionen – et potentiale for forbedrede produktionsresultater og derved øge indtjeningen.

Hvis man producerer 10.000 slagtesvin, er der altså et potentiale på 620.000 kr. ved at flytte sig som gennemsnitsproducent og op i gruppen af de bedste 10 %.

Forskellen i dækningsbidraget skyldes primært fire faktorer: foderforbrug, dødelighed, opnået notering samt foderpris.

TABEL 1. Resultater fra DB-tjek 2. halvår 2015 (i alt 91 slagtesvineopgørelser) Bedste 10 %

Gennemsnit alle

Daglig tilvækst, g/dag

963

943

Foderforbrug,FEsv/kgtilv.

2,69

2,76

2,5

3,6

Indsættelsesvægt, kg

30,4

30,2

Gns. slagtevægt, kg

83,4

83,2

Kødprocent %

60,5

60,6

Opnået slagtepris, kr./kg

9,49

9,15

Foderpris, kr./FEsv

1,44

1,54

DB før aflønning, kr./prod. svin

170

108

Døde %

24

Sænkes dødeligheden med 1 %-enhed opnås en besparelse på ca. 6 kr. pr. produceret svin, dvs. ca. 60.000 kr. ved 10.000 producerede slagtesvin. En lav dødelighed kræver: rettidig behandling af syge grise, grundig vask og udtørring af stalde, høj foderkvalitet ved at ren-

ducent gøre mølleri, blander og siloer samt stor fokus på at bryde smitteveje.

Evnen til at opnå en høj notering Slagteriets gennemsnitlige fradrag ligger på -0,30 kr. pr. kg kød, men der er stor variation i det samlede fradrag fra besætning til besætning. Hvis det samlede fradrag sænkes fra -0,30 kr. til -0,15 kr./kg, er der ca. 125.000 kr. at hente ved en slagtevægt på 83 kg og 10.000 produceret slagtesvin.

At opnå en høj notering kræver: rettidig omhu omkring udvejning, en klar strategi for udlevering, stor fokus på ”hurtig-løbere” samt galtgrisene. Hvis det er kødprocenten, der giver et højt fradrag, er det vigtigt at få tjekket op på, om foderet indeholder nok protein, om foderoptagelsen kan begrænses i slutfasen og om opstarten af nyt hold smågrise er optimal. Og man kan sagtens opnå en høj notering uden at producere specialgrise.

DB-tjek hitlistens nr. 1 har et samlet fradrag på -0,03 kr./kg uden produktion af specialgrise. Så der er gode muligheder for lavt fradrag for alle.

Få en uforglemmelig og kompetancegivende oplevelse

- Bliv frivillig

INSTRUKTØR

på en madskole

handles foder eller råvarer. Det skaber konkurrence i markedet og sikrer, at de skarpeste priser kommer på bordet. En lav foderpris afhænger også af foderstrategien i besætningen; bruges den dyre startblanding f.eks. for længe eller ligger foderskiftene forkert, kan det give en høj foderomkostning.

Hvad skal der ske i din slagtesvineproduktion?

Der er altså et kæmpe potentiale for forbedrede produktionsresultater og øget indtjening i slagtesvineproduktionen. Men forudsætningen for et godt resultat er, at både ejer og medarbejdere er motiverede og indstillet på at lave ændringer. LandboNord SvineRådgivning har et godt team inden for slagtesvinerådgivning, som kan hjælpe med alle aspekter inden for slagtesvineproduktionen. Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvad der skal ske i din slagtesvineproduktion, og få et godt tilbud.

Kontakt LandboNord SvineRådgivning på telefon 9624 2424.

Sidste sommer brugte over 500 frivillige voksne en uge af deres sommerferie på at give landets mange madglade børn en uforglemmelig oplevelse. Allerede nu står børnene i kø for at få en plads på de populære Madskoler. Arrangørerne bag projektet (Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000) søger derfor med lys og lygte efter madinteresserede frivillige, som har lyst og mod på at få en uforglemmelig uge med børn og mad.

Måske det er noget for dig?

Som frivillig Madskoleinstruktør får mulighed for at afprøve din viden i praksis og afklare dine interesseområder. At være frivillig på en Madskole er en sjov oplevelse, der samtidig giver praktisk erfaring med blandt andet projektplanlægning, ernæringsformidling, didaktik, pædagogik og meget andet. På en sjov, lærerig og aktiverende måde vil du være med til at give børn viden om madlavning, fødevarer, ernæring, sundhed samt vigtigheden af fysisk aktivitet.

Nicholaj, Madskoleinstruktør: ”Jeg var med til at gøre en forskel og kunne bidrage til at give børnene noget med i deres rygsæk – og så fik jeg noget i min egen også” Johannes, 8 år, Madskolebarn: ”De voksne de er helt vildt gode.

De er ikke sådan… Ej nu kom du til at skære forkert. De er venlige og forklarer os det” Mere information på www.madskoler.dk

Foderpris Uanset om man er hjemmeblander eller indkøber af færdigfoder er det vigtigt, at man følger foder- og råvaremarkedet tæt. Derudover er det en god idé at få lavet en licitation, når der skal

Tilmelding på: kortlink.dk/kvf9 Hør mere om projektet ved at kontakte den lokale 4H konsulent, Hanne Hedegaard, tlf. 9835 1800 eller mail: hh@njylls.dk

25

Af driftsøkonom Jakob Ræbild Nørgaard, jno@landbonord.dk

Økonomien i svineproduktionen 2015 På trods af et fald i noteringen på 1,14 kr. fra 10,35 i 2014 til 9,21 i 2015, formåede en del svineproducenter at få en mindre fremgang i indtjeningen i 2015. Den lavere indtjening på svinene blev opvejet af en god høst på mange ejendomme i 2015, samt lavere omkostninger primært på energi. De integrerede producenter fik den største fremgang fra et negativt ”resultat efter finansiering” i 2014 på -332.000 til et positivt ”resultat efter finansiering ” på 63.000 kr i 2015, mens slagtesvineproducenterne fik en fremgang på 72.000 kr. og ender året med et gennemsnitligt negativt ”resultat efter finansiering ” på -196.000 kr.

Smågriseproducerne var til gengæld meget afhængige af deres placering i markedet. Samlet set faldt deres indtjening med 483.000 kr. til et negativt ”resultat efter finansiering” på -979.000 kr. mens 7 kg producenterne gik fra -376.00 til -430.000 kr.

De producenter, der var ude på eksportmarkedet med deres smågrise, blev

200

Søer 7 kg

Søer 30 kg

-600 -800 -1000 -1200

26

-376-430

15% laveste

GNS

15% højeste

1.218

3.153

4.493

Fravænnede grise / årsso

26,9

31,7

34,1

Pris pr. solgt smågris

320

355

382

DB / so

*Lav og høj grupper, er gns af de 15% med det højeste eller laveste DB/ so

Søer 30 kg

15% laveste

GNS

15% højeste

177

200

205

Øvrige. Stykomk.

34

40

40

Løn incl. ejer

47

60

62

Øvrige Kap. omkostninger

34

36

38

Kapitalomkostninger

49

49

51

341

385

396

Foder

Fremstilling pr. 30 kg. smågris

straffet hårdt i 2015. Den beregnede notering på smågrisene dikterede et fald på 38 kr. pr. smågris, fra 386 i 2014 til 348 kr i 2015, men på eksport markedet måtte nogle producenter konstatere et fald på mellem 60 og helt op til 85 kr, hvilket, påvirkede indtjeningen markant.

Integreret 63

0 -200 -400

Søer 30 kg

-332 -495 -979 2014

2015

Slagtesvin

FRATS

-196 -269

-212 -310

Ovenfor vises spredningen i dækningsbidraget for 30 kg producenterne samt de væsentligste fremstillingsomkostninger der er på en smågris.

Med en fremstillingspris på 341 kr for de dygtigste producenter, har indtjeningsmarginalen været særdeles beskeden om ikke negativ i 2015.

Hos slagtesvinene var der samlet set en mindre fremgang i resultatet, men også inden for denne produktionsgren ses en betydelig spredning i indtjeningen. De bedste producenter opnår et dækningsbidrag der er hele 85 kr. højere end de laveste 15 % af producenterne.

Søer 30 kg

15% laveste

GNS

15% højeste

42

86

127

Salgspris / slagtesvin

831

795

856

Indkøbspris / smågris

367

352

371

Foderomkostning / kg tilvækst

4,86

4,57

4,42

Øvrige stykomk. / kg tilvækst

0,21

0,15

0,09

DB / produceret slagtesvin

*Lav og høj grupper, er gns af de 15% med det højeste eller laveste DB/ so

De vigtigste parametre for slagtesvineproducenten er, ud over noteringen, omkostningerne til foder pr kg tilvækst, samt ens evne til at opnå noteringen.

Af tabellen ses at der pr. svin er 35 kr at hente alene på foderomkostninger pr. kg

tilvækst, men også salgs- og indkøbspris har betydning.

For hele erhvervet må resultatet desværre endnu engang, på trods af den mindre fremgang i indtjeningen hos

nogle producenter, betegnes som både utilfredsstillende og utilstrækkeligt, og 2015 bliver et år, vi hurtigt vil glemme.

Det må dog også konstateres, at der er producenter, der laver fornuftige resultater selv i et svært år som 2015, om end de udgør et mindretal. Det gælder som altid om, som producent, at have fokus på deltaljerne og arbejde med produktionen således at håndværket er i orden. Ligeledes er fokus på den pris man får for sine varer væsentligt. I er blandt verdens mest effektive svineproducenter, så et vigtigt parameter i at opnå en god indtjening er, at man opnår de tillæg, man kan og får minimeret fradragene.

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

27

APV – Det skal vi bruge den til!

En APV skal bruges til at afdække om virksomheden har problemer med arbejdsmiljøet.

Husk at APV’en er ikke bare en forpligtelse, som virksomheden har i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. APV’en er et værktøj, som virksomheden kan bruge til at sætte sit arbejde med arbejdsmiljøet i system, og som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Der er fordele for virksomheden i at have et godt arbejdsmiljø.

Det medfører • Færre omkostninger som følge af ulykker og erhvervsbetingede lidelser • Mindre sygefravær • Mindre udskiftning blandt medarbejderne • Øget arbejdsglæde, motivation og produktivitet.

Virksomhedens APV skal som udgangspunkt fornyes hvert 3. år, eller når der er ændringer i arbejdsopgaver i virksomheden. 1 gang årligt skal der afholdes en formel arbejdsmiljødrøftelse.

Hvordan går det med arbejdsmiljøet på landet?

Det løbende arbejde og gentagne udarbejdelser gør at de enkelte landbrug får mere erfaring i arbejdet med at sikre arbejdsmiljøet.

Når vi kommer ud og gennemgår den enkelte ejendom, er det som oftest enkelt at finde gode, billige og anvendelige løsninger på problemstillingerne. Udførslen af det enkelte tiltag strander oftest på, at alle har travlt og derfor ikke får lavet

28

de forbedringer, som der skal til, og som er beskrevet i handlingsplanen.

Det er derfor vigtigt, at der bliver sat en ansvarlig på den enkelte opgave og at tidsperspektivet er realistisk.

Mange ulykker skyldes travlhed Når der er travlt, kan mange have tendens til at gå på kompromis med egen sikkerhed. Der er derfor vigtigt, at der er en løbende dialog på ejendommen, og at ejer og leder får signaleret tydeligt, at sikkerhed har første-prioritet.

Hvor finder vi de typiske mangler?

Foderlader Sneglerender uden låg, tvangsblandere der kan åbnes uden sikkerhedsnet, trækstationer, hvor fronten er afmonteret, og optagestationer som ikke er lukket. Sækkevarer, der ligger på gulv eller på paller giver forkerte løft.

Værksteder Rod på gulve, der kan give faldskader, søjleboremaskiner der ikke er boltet i gulv og maskiner uden sikkerhedsafbryder. Kabelruller og kabler i dårlig stand.

Manglende udsugning, når der svejses.

Tvillingehjul skal være spændt fast eller ligges ned, når de ikke anvendes. Manglende eftersyn og dokumentation på årligt eftersyn på maskiner og elværktøj.

Fald fra højder Defekte stiger og manglende rækværk oven på silobatterier.

Fortanke Manglende skiltning og advarsel mod svovlbrinte. Mange nye udenlandske medarbejdere er ikke uddannet i Danmark og har derfor ikke kendskab til risikoen. Manglende låg eller for dårlige låg ved fortanke.

Brug af sikkerhedsudstyr Omgang med kemi og rengøringsmidler uden brug af det nødvendige sikkerhedsudstyr. Sikkerhedsudstyret er oftest tilgængeligt på ejendommen, men bliver ikke brugt i tilstrækkeligt omfang. Den enkelte medarbejder har ansvaret for at bruge udstyret korrekt og ejer/leder skal forlange, at det bliver brugt.

Af svinerådgiver Søren Sloth, ssl@landbonord.dk

Af svinerådgiver og HR-konsulent Mette Holst Tygesen, mht@landbonord.dk

Af kvægrådgiver Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

Af kvægrådgiver Ole Nielsen, ohn@landbonord.dk

Kemikalier og forbrugsstoffer Der skal foreligge arbejdspladsbrugsanvisninger på alle de faremærkede stoffer der bruges af medarbejdere. Der mangler ofte brugsanvisninger på alle stoffer.

For hvert produkt skal der også være let adgang til sikkerhedsdatabladet, som er udarbejdet på alle produkter. Der arbejdes med at få en klar besked fra Arbejdstilsynet om sikkerhedsdatabladet skal været i printet form eller om elektronisk form er i orden. Ifølge bekendtgørelsen skal ArbejdsPladsBrugsanvisningen være i printet form.

Gode råd omkring forbrugsstoffer i stald og værksted Gå stald og værksted kritisk igennem og destruer ”slatter” og midler, hvor I har to eller tre produkter, der kan det samme. Få midler giver overblik og letter samtidig arbejdet med at holde APB opdateret.

Trænger arbejdsmiljøet til en opdatering, så kontakt en af ovenstående konsulenter på 9624 2424.

Se LandboNords APV-oplæg: kortlink.dk/kwn8

Af planteavlskonsulent Søren Greve Olesen, sgo@landbonord.dk

Af kvægrådgiver Michael Mortensen, mim@landbonord.dk

Grovfoderskolen 2016 i LandboNord Den 7. marts var der opstartsmøde til grovfoderskolen. Det var en hardcore faglig dag, hvor Karen Søegaard fra SEGES trak de 35 deltagere igennem græssets univers, og hvor der blev snakket om alt lige fra græssets udvikling af rødder, til man får det skårlagt. Der blev vist forskellige forsøg med diverse græsblandinger, vanding og gødskning i forhold til kløverbestanden i græsmarkerne. Et super stærkt fagligt indlæg.

Landmand Kjeld Nissen fra Sønderjylland berettede om sine erfaringer med grovfoderskolen, som han er med på for 8. år. Han lagde meget vægt på at komme rigtigt fra start, hvilket han mener, han gør langt mere, siden han begyndte i grovfoderskolen. Han har langt nemmere ved at opnå samme kvalitet af grovfoder år efter år, når der bliver lagt fokus på grovfoderarealerne fra start. Endvidere er det nemmere at finde ud af, hvor man skal optimere, når man kender sine udgifter pr. FE. Der blev fremvist programmer, som kan være en hjælp til at vise, hvornår græsset skal skårlægges og snittes, så landmænd kan gå hjem og bruge programmerne til de kommende slæt.

Hele ideen med Grovfoderskolen er at få lige så meget fokus på sine grovfoderarealer, som man har på sine køer.

Der ved vi jo godt, hvad det koster at producere et kg EKM, og hvad ens nulpunkt er. Meget af det skal vi have med ud på marken, da en del af en sund og stabil mælkeproduktion starter i marken.

Desuden er grovfoderproduktionen en stor del af den samlede virksomhed, og derfor kræver den meget opmærksomhed, og som alt andet starter et godt resultat med fokus.

• Fælles opstartsmøde i marts • Målsætningsmøde med kvægog planteavlsrådgivere i marts • Fokus på høst af 1.slæt med kvæg- og planteavlsrådgivere • Græsmarksmøder i grupper • Før majshøst møder i grupper • Opsamlings- og økonomimøde i november

29

CropSAT - den fremtidige gødningsplan?

CropSAT kan fortælle dig det aktuelle niveau og variationen af biomassen på netop din mark. CropSAT er et program, som er tilgængeligt og gratis, for alle. Programmet indeholder data for hele Danmarks biomassefordeling som er beregnet via billeder taget af en satellit kaldet Sentinel-2A. CropSAT er ikke helt nyt og uprøvet.

Programmet har været tilgængeligt for svenske landmænd i to år. Programmet og billederne er købt til fri afbenyttelse af SEGES og NaturErhvervstyrelsen. Årsagen til at denne investering er blevet prioriteret, er for at give danske landmænd adgang til den viden, som ligger i satellitbillederne og på sigt skabe en merværdi på den enkelte bedrift. Det er muligt at beregne et gradueret kvælstoftildelingskort, som kan indlæses i traktorens computer, hvis du er den lykkelige ejer af et GPS-system til din traktor. Det bliver spændende, om dette er en teknologi, som kan bidrage positivt til nordjysk markdrift.

Hvor og hvornår kommer billederne?

På hjemmesiden www.cropsat.dk er der allerede billeder tilgængelige fra sæsonen 2015. Det er derfor allerede nu muligt at afprøve, hvordan programmet er skruet sammen. De nye billeder i år vil komme omkring den 1. maj og igen 3 uger senere. Foreløbigt er vi kun lovet disse to billeder. Sentinel 2A overflyver Danmark hver 5. dag 800 meter over afgrøden, og den kan fotografere hele Danmark på 10 minutter, så vi burde kunne stole på, at der kommer de billeder, vi har brug for i fremtiden. Billederne i CropSAT er i en opløsning af 10x10m,

30

hvilket egentligt er en ok detaljegrad, når billederne skal bruges til kvælstoffordeling. Teknologien som CropSAT anvender til beregning af vegetationsindekset, altså afgrødens biomasse, kaldes NDVI. Denne teknologi er allerede kendt både for traktormonterede sensorer fx Yara N-Sensor, men også fra håndholdte modeller fx GreenSeeker sensor.

Hvordan fungerer det?

På billedet herover ses marken imellem Landbonord Brønderslev og motorvejen.

Opløsningen på dette billede er 30x30m.

Dette bliver altså væsentligt forbedret i 2016 med en opløsning på 10x10m.

Af planteavlskonsulent Christian Søndergaard Christensen, chc@landbonord.dk

Når du har fundet din mark og dit kort, får du adgang til boksen på billedet ovenover. Her kan du indtaste de kvælstofmængder, som du mener er aktuelt på hver af de fem gradueringer, som CropSAT giver. Dette skal bruges, hvis du ønsker at indlæse en fil til din traktor. De fleste har ikke GPS på deres traktor, og de vil derfor ikke kunne bruge en sådan tildelingsfil. Det man i stedet kan gøre er at printe et stort kort ud af hver mark, og tage kortet med og klistre det fast i forruden på traktoren. På den måde bliver det muligt at graduere sin gødningstildeling.

Hvad er og hvad bliver godt landmandsskab i fremtiden Et vigtigt element i godt landmandsskab er kendskabet til sine egne marker.

Denne viden bliver ikke mindre værd med dette nye værktøj, tværtimod. Der kan være mange grunde til en plet med lav biomasse på marken. Hvis grunden er en sø henover vinteren uden planter, skal man ikke give denne plet noget kvælstof. Hvis grunden til pletten er en kold lerplet med stort udbyttepotentiale, skal man give ekstra kvælstof. Det er altså ikke så enkelt - derfor er ny viden og faglig styrke vigtigere end aldrig før.

Få mere information om CropSAT. Kontakt LandboNords PlanteRådgivning på telefon 9624 2424 eller se mere på www.cropsat.dk

NYANSÆTTELSER 1. januar 2016 er

1. februar 2016 er

ansat som chefrådgiver.

ansat som kundechef.

Jens Chr. Obel

Jens Chr. har haft skat som sit primære arbejdsområde siden 1981. Først hos de kommunale skattemyndigheder i 16 år, hvorefter han skiftede til KPMG (senere EY) i Aalborg, hvor han var med til at bygge en skatteafdeling op. Her arbejdede han i 18 år med rådgivning af virksomheder om økonomi og skat, indtil han for nylig skiftede til LandboNord.

I LandboNord bliver Jens Christians primære opgaver at rådgive vores kunder inden for en bred palette af skattespørgsmål. Det kan fx være virksomhedsordningen, generationsskifte, investering, skatteplaner samt køb og salg. Det er hans opgave at rådgive vores kunder om de muligheder, der findes indenfor skatteretten, således at reglerne anvendes mest hensigtsmæssigt og optimalt for kunden.

Efter 18 år som skattekonsulent i EY ser Jens Chr. Obel også frem til nye udfordringer, hvor særligt lederansvaret bliver en ekstra dimension i jobbet.

Jens Chr. Obel glæder sig over at være kommet til en virksomhed, hvor han stadig kan bruge sin faglighed inden for skat og revision, men hvor han også får større mulighed for at have mere med det menneskelige at gøre. Gennem sit lederansvar ser han frem til at være med til at udvikle og sætte retningen for medarbejderne hos LandboNord, ligesom han håber, at han kan være med til at flytte nogle ting i en positiv retning for såvel medarbejdere som kunder i LandboNord.Jens Chr. er 53 år og bosat med familie i Aabybro.

Signe Sporring

Signe er uddannet cand.hort. (linjen for gartneri og frugtavl) fra den Kgl. Vet. Og Landbohøjskole. Hun har 11 års erfaring med salg senest i energibranchen, hvor hun de sidste 4 år har arbejdet som Key Account Manager ved NGF Nature Energy A/S (tidligere Naturgas Fyn A/S). Her har hun haft ansvar for teamselling til industrikunder i hele Danmark. Signe er ansat i LandboNord i kraft af sine stærke kunde- og salgsfaglige kompetencer og skal arbejde på tværs i huset med at styrke kundetilfredsheden samt salgsog markedsføringsindsatsen. Signe glæder sig til at arbejde med landbrugsvirksomhederne. Hun skal arbejde med eksisterende og nye kunder og finde den bedste produktsammensætning, der er tilpasset kundernes behov og bundlinje.

Signe er 43 år og bosat med familie i Nørhalne.

15. marts 2016 er

Jonas Lykkemark Andersen ansat som elev i Ekstern IT Jonas går på uddannelsen Data og Kommunikation gennem Tech College Aalborg og er i lære som IT Supporter i LandboNord. Uddannelsen tager 2 år efter grundforløbet, og indbefatter uddannelse i fejlfinding på EDB udstyr, brugersupport med software og hardware m.m.

Jonas har tidligere taget en sproglig STX med spansk og engelsk som hovedfag på Aalborg Katedralskole. Ud over det har han taget en HGS på Aalborg Handelsskole og har bl.a. arbejdet i Fona. Jonas er 23 år og bosiddende i Svenstrup.

1. april 2016 er

Andreas Hansen Brandt ansat som vicedirektør.

Andreas er statsautoriseret revisor og har mere end 30 års erfaring som revisor hos KPMG/EY. Som statsautoriseret revisor og partner hos KPMG/EY har Andreas haft ansvaret for servicering af en række kunder indenfor forskellige industrier såsom, produktion, handel, it-teknologi mv. Arbejdsopgaverne har primært været drevet af rådgivning indenfor skat, økonomistyring og forretningsudvikling generelt, herunder blandt andet opstart, vækst, strukturering af virksomhed, investering, køb og salg, generationsskifte mv. Andreas har i en årrække været en del af afdelingsledelsen i Aalborg med ansvar for økonomi og HR. Som vicedirektør med ansvar for ØkonomiRådgivningen og en del af ledergruppen hos LandboNord glæder Andreas sig til at være med til at præge udviklingen i en stor rådgivningsvirksomhed. Da LandboNords marked er under forandring er kravet til innovation og kompetent rettidig rådgivning stort. Andreas ser frem til at yde sit bidrag til, at LandboNord fortsat kan være på forkant og matche kundernes ændrede behov for rådgivning, samtidig med at LandboNord som virksomhed skal passe godt på medarbejderne, så LandboNord udover at være den foretrukne rådgiver hos kunderne også bliver den foretrukne arbejdsplads for medarbejderne. Andreas er 55 år og bosiddende med familie i Pandrup.

31

LandboNord inviterede til

filmaften Der var masser af inspiration til at lave sine egne filmklip, da LandboNord og LandboUngdom inviterede til filmaften i Brønderslev.

Arrangementet bød på flere nordjyske ”filmstjerner” som fortalte hvordan de bruger filmene i deres daglige arbejde ude på bedrifterne.

I øjeblikket boomer internettet med små filmklip fra landbruget, som i nogle tilfælde bliver et fænomen og dermed set af tusindvis af mennesker. En oplagt mulighed for at vise en hverdag frem, som ellers ikke når ud til den brede befolkning. I samarbejde med LandboUngdom havde LandboNord inviteret til filmaften, hvor der var mulighed for at møde tre pionerer på området.

Svineproducent Jens Peter Lunden fortalte om sin drone, som også har påmonteret et kamera. Egentlig købte han dronen som en hobby, men i dag bruger han droneoptagelserne aktivt i sit arbejde, og deler dem løbende på sin populære Youtube-kanal.

Fotograf Lone Vad Dam, svineproducent Jens Peter Lunden, fodermester Daniel Sivert Drastrup, reporter Mogens Jørgensen og formand Niels Vestergaard Salling gør klar til at sende direkte tv. Scan qr-koden og se TV2/Nords dækning af LandboNords filmaften eller tjek kortlink.dk/kvgk

et indblik i produktionen, hvilket en gang imellem giver anledning til lidt debat. Men de fleste kommentarer er dog positive.

Flere fordele end ulemper De tre oplægsholdere gav gode tips til hvordan man selv kan komme i gang, hvis man har lyst til at dele egne filmklip på nettet. Der blev diskuteret fordele og ulemper, men der er ingen tvivl hos formand for LandboNord, at fordelene langt overstiger de potentielle ulemper.

drejer sig både om arbejdet for et godt image for ens egen virksomhed, men også imaget for hele erhvervet, sagde Niels Vestergaard Salling til TV2/Nord, da han blev interviewet i forbindelse med arrangementet.

Der er mange gode historier derude

- Hvis vi skal have overbevist befolkningen om vores berettigelse, så skal vi også vise, hvad vi laver, for det er vi stolte af. Det kan vi gøre ved at producere små film fra vores hverdag, og det vil vi gerne opfordre til i aften. Det

De nordjyske ”filmstjerner” havde nemlig også formået at tiltrække TV2/Nord, som sendte direkte fra Brønderslev i deres nyhedsudsendelse. Som en ekstra bonus fik deltagerne et kort oplæg fra reporter Mogens Jørgensen og fotograf Lone Vad Dam. Inden den direkte udsendelse, havde de om middagen været på besøg hos Daniel Sivert Drastrup og køerne i Himmerland. Det havde gjort et stort indtryk, og begge opfordrede de deltagerne til at komme i gang med at dele de

Scan qr-koden her og se Store Vognsbæks

Scan qr-koden her og se Jens Peter Lundens Youtube-

facebookside eller tjek kortlink.dk/kvgn

kanal eller tjek kortlink.dk/kvgp

Fodermester Daniel Sivert Drastrup fortalte om sine utraditionelle musikvideoer, hvor han synger pophits til sine køer. Videoerne har vist sig at være et kæmpe hit på Facebook, og i dag bruger han videoerne til at give landbruget et positivt image.

Svineproducent Danni Sørensen fortalte om de videoer, som han lægger på Facebook. Sammen med sin bror, har han landbruget Store Vognsbæk. På Store Vognsbæks populære Facebookside kan man finde mange klip fra arbejdet på bedriften. Formålet er at give den brede befolkning

32

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

positive historier på nettet eller ved at henvende sig til TV2/Nord.

Daniel og køerne blev landskendte Historien slutter nu ikke her. TV2/ Nords optagelser af Daniel blev også set i København, så dagen efter arrangementet var han i DRs Aftenshowet.

TV2s Natholdet med Anders Breinholt og komiker Christian Fuhlendorff havde også fået fat i TV2/Nords klip og kommenterede på det. Og senest var Daniel Sivert Drastrup også en tur i TV2s Go’ Morgen Danmark.

2016

– saneringens år?

I en periode med lave priser på smågrisene, kommer besætninger med mange sygdomsbetegnelser ofte i økonomisk klemme.

På eksportmarkedet bliver aftagerne også mere og mere kræsne, efterhånden som kravene om lavere medicinforbrug også rammer deres besætninger. Tilsvarende er slagtesvineproducenterne presset af den lave notering, og er der samtidig problemer med sygdomme, er det vanskeligt at opnå et tilfredsstillende økonomisk resultat.

Smågrisemarkedet er under pres Netop nu er noteringen lav, og smågrisemarkedet er under pres. Skal soholdet eller slagtesvineproduktionen totalsaneres eller delsaneres, bliver tidspunktet aldrig bedre end nu, hvis den økonomiske byrde ellers kan løftes.

Prisen for en sanering varierer kraftigt i forhold til de fysiske rammer, herunder hvilken opdeling man har på produktionen. Som hovedregel bliver omkostningerne lavere, jo mere staldene er opdelte.

En totalsanering af et sohold med smågrise koster med den nuværende notering mellem 3.000,- kr. til 5.000,- kr. pr. årsso afhængig af metode. For en besætning med 7 kg er omkostningen i niveauet 2.000,- til 3.000,- pr. årsso.

Scan qr-koden her og se, hvad Natholdet sagde om

Af svinerådgiver Preben Høj, prh@landbonord.dk

Delsanering for f.eks. PRRS, Mycoplasma Lungesyge eller Ap2 koster i størrelsesordenen 150,- til 850,- pr. årsso med 30 kgs grise og 150,- til 480,- pr. årsso med 7 kg grise. Ved delsanering er sandsynligheden for, at saneringen lykkes dog noget lavere end ved totalsanering.

Prisen for en totalsanering af slagtesvineproduktionen ligger på ca. 15 ugers dækningsbidrag, hvis produktionen er samlet ét sted, og der ikke lejes stalde til at forkorte saneringsperioden.

Risiko for reinfektion?

En forudsætning er naturligvis, at risikoen for reinfektion ikke er for stor. Ved hjælp af kort over nabobesætningerne sundhedsstatus, kan der beregnes en risiko for reinfektion efter saneringen.

Ofte er det nødvendigt at gå sammen med de nærmeste besætninger for at lave en fælles saneringsstrategi.

For mange svineproducenter er sundhedssaneringen en af de bedste investeringer, man kan foretage sig sammenlignet med f.eks. byggeprojekter og lignende, da tilbagebetalingstiden ofte er relativt kort. Afhængig af saneringsmetode og den afsætningsmæssige situation, ligger tilbagebetalingstiden ofte mellem 12 måneder og 3 år.

Så en indsats der bliver gjort nu, kan blive løftestangen, som kan forbedre indtjeningen i mange år, samtidig med at det bliver meget sjovere at passe grisene!

Tag for eksempel en drøftelse med din aftager/leverandør for at se, om der er muligheder for at forbedre jeres økonomiske situation.

Eller tag fat i naboerne, så der kan laves en fælles strategi.

Daniel eller tjek kortlink.dk/kvgq

33

Vand – vandløb og vandløbsregulativer Vandet skal væk, ellers forsumper markerne Mange steder i vores område meldes om stigende vandstand i åer og andre vandløb - med oversvømmelser og forsumpning af jorden til følge. Det er en katastrofe for de dyrkede marker. En vandlidende mark forringer planternes udbytte og kvalitet. Både tørstof- og kvælstofudbyttet aftager med aftagende afvandingsdybde (roddybde), dvs. des bedre afvanding, des højere udbytte. Der er store økonomiske tab forbundet med dårlig afvanding af markerne. Derfor skal vandet væk.

Hvorfor forsumper vore marker?

Der er flere faktorer, der bevirker, at markerne forsumper. De to hovedårsager er klimafaktorer og vandløbsvedligeholdelse.

Klimafaktorer Igennem de sidste 100 år er temperaturen steget 1,5 grad, og nedbøren er steget med 130 mm - en stigning på 20%. Det har medført en markant stigning i afstrømningen på ca. 33 %.

Se tabel 1.

Vandløbsvedligeholdelse Vandløbsvedligeholdelse udføres for at forbedre afvandingen af de omkringliggende marker. Men vedligeholdelse af vandløbet skal udføres skånsomt af hensyn til plante- og dyreliv, men det skal også samtidig sikre en tilstrækkelig afvanding. Der behøver ikke at være modstridende interesser imellem en effektiv vandløbsvedligeholdelse og flere fisk.

I Vandløbsloven står det klart, at afvandingen skal sikres i vandløbene, men den ændrede mere miljøvenlige vedligeholdelse i de senere år af vandløbene har betydet en forringet afvanding af markerne. Et konkret eksempel er Ryå ved Manna, hvor åen de sidste 60 år er blevet halveret i bredde (fra 12 m til i dag 6 m bred). Hertil kommer, at vandføringen er steget tilsvarende.

TABEL 1

Nedbør

Fordampning

Afstrømning

Før

640 mm

- 400 mm

= 240 mm

Nu

770 mm

- 465 mm

= 305 mm

Ændring

34

Afstrømningen er steget med 33 %, uden at vandløbenes afvandingskapacitet er steget tilsvarende. Dette er en uholdbar situation. Når vandløbet ikke kan rumme den øgede afstrømning, vil det alt andet lige betyde oversvømmelser og forsumpning af omkringliggende marker. Sagt populært er vandløbene blevet for små til at kunne transportere den øgede vandmængde væk.

+ 20 %

+ 33 %

Åen er ikke længere dimensioneret til at fjerne den vandmængde, der er påkrævet. Dette er en selvfølge, når åen er blevet smallere, og afstrømningen er steget. Det er en særdeles alvorlig udvikling for hele samfundet. Derfor er det vigtigt med et samarbejde mellem kommune (vandløbsmyndighed), grønne organisationer og landbruget om at indføre en vandløbsvedligeholdelse, der tilgodeser både afvanding og fisk. Det er ikke en urealistisk løsning, såfremt alle vil samarbejde.

Vandløbsregulativer Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb, herunder regulativets bestemmelser om fysisk tilstand og vedligeholdelse (lov for vandløbet). Vandløbsmyndigheden (kommunen) er forpligtiget til at overholde regulativerne, både for så vidt angår den fysiske tilstand og vedligeholdelsen.

Grundlæggende for vedligeholdelsen er, at vandløbsmyndigheden er forpligtiget til at sikre den skikkelse eller vandføringsevne, der er fastsat i regulativet.

Dette sker gennem grødeskæring samt fjernelse af aflejringer (opgravning). Det indebærer for det første, at vandløbsmyndigheden ikke må forøge skikkelsen eller vandføringsevnen, dvs. gøre vandløbet større. Et sådant indgreb er en regulering, der kun kan gennemføres efter forudgående behandling efter Vandløbsloven, samt efter Naturbeskyttelsesloven for vandløb, omfattet af denne lovs § 3. På den anden side indebærer det også, at vedligeholdelsen skal sikre, at dimensionerne ikke bliver

Af næstformand i LandboNord Lars Mellemkjær, mellemkjaer@bbnpost.dk

Af miljøfagchef Anna Birgitte Thing, bt@landbonord.dk

mindre end det, der er fastsat i regulativerne.

Nye regulativer Mange regulativer for vandløb skulle have været revideret for længe siden, og vandplanernes krav om restaurering vil give anledning til revision af regulativerne, så der forventes en del revision af vandløbsregulativer i den kommende tid.

Når vandløbsmyndigheden skal udarbejde et forslag til et regulativ, skal den også udarbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenser af forslaget. Det anbefales, at der forsøges lagt mest mulig vægt på, at denne del af redegørelsen bliver så korrekt som mulig, da det har stor betydning at få belyst eventuelle følger af ændringer i regulativet. Eksempelvis om afvandingstilstanden kan forventes ændret. Her bør der være en belysning af ændringer både i forhold til vandløbets faktiske og regulativmæssige tilstand, hvis de ikke er sammenfaldende.

Søg tidlig inddragelse Praktiske erfaringer viser, at der ofte er lagt et stort arbejde i at tilvejebringe et forslag til nyt regulativ. Det medfører, at det er svært at få forståelse for indsigelser eller forslag til ændringer, når det først er fremlagt i offentlig høring.

Det må derfor anbefales at kontakte vandløbsmyndigheden på et betydeligt tidligere tidspunkt i forløbet, hvis man ønsker reel indflydelse på indholdet i et nyt regulativ.

Kommunen offentliggør som hovedregel, når de starter regulativarbejdet, for eksempel når opmåling af vandløbet starter. Det er allerede på dette tidspunkt, man skal søge indflydelse og indsigt i arbejdet.

Muligheden herfor fremmes ved en god løbende kontakt med kommunen om vandløbsforhold.

Tilstræb god vedligeholdelse inden opmåling, så forholdene i vandløbet kendes. Det vil alt andet lige være en fordel, hvis opmålingen viser, at vandløbet ikke er indsnævret i forhold til kravet i det gældende regulativ. Derfor opfordres det også til, at man i god tid inden en regulativrevision forsøger at sikre, at vandløbsmyndigheden får foretaget nødvendig oprensning, så regulativet er overholdt, inden en eventuel opmåling.

Valg af regulativtype Et vandløbsregulativ indeholder bestemmelser om mange forhold. Et meget væsentlig forhold er beskrivelsen af vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Med regulativtype menes den måde, hvorpå skikkelsen eller vandføringsevnen beskrives.

Vigtigt med inddragelse af lodsejer Det er vigtigt, at beskrivelsen af skikkelsen eller vandføringsevnen er entydig, og at den forholder sig til enhver størrelse af vandføring, altså mindst både høje, mellem og lave vandstande.

Fra lodsejers side må det være et krav, at regulativet løbende kan kontrolleres af landmanden uden hjælp af store computerberegninger. Det vil betyde færre konflikter og større tillid til vedligeholdelse.

Det er vigtigt at du som lodsejer inddrages i arbejdet med regulativændringer, og at der sikres en tilfredsstillende vandføringsevne og enkle kontrol muligheder.

Husk det er dig som lodsejer, der kender vandløbet bedst og ved, hvor skoen rykker.

Til sikring af vandafledningen er det vigtigt, at beskrivelsen er klar og entydig, så der bliver mindst mulig tvivl om, hvorvidt regulativets bestemmelser herom er overholdt.

Det må både vandløbsmyndighed og lodsejere have interesse i. Det har stor betydning, at kontrollen med overholdelse bliver så overkommelig som muligt. Hvis der skal skiftes fra en type til en anden, er det meget væsentligt at sikre, at kravet til vandføringsevne opretholdes.

35

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Strukturskadeerstatninger

for el-anlæg på landbrugsjord Ved etablering og reparation af el-anlæg på landbrugsjord, udbetales en erstatning til de berørte lodsejerere fra Energinet.dk.

Erstatningen udbetales i henhold til den indgåede landsaftale mellem SEGES og Dansk Energi. Erstatningerne vedrører både skaden på den afgrøde, der står på jorden og erstatning for den strukturskade, der sker på jorden, i forbindelse med arbejdet.

Afgrødeerstatningen er naturligvis skattepligtig, idet erstatningen træder i stedet for den mistede salgsværdi af den skadede afgrøde. En strukturskadeerstatning er derimod, som ordet indikerer, en erstatning for en skade på jordens struktur og dermed en erstatning for en mere varig skade.

delafståelse af fast ejendom og beskattes som sådan.

Erstatningen for strukturskaden opdeles i tre kategorier, afhængig af i hvor svær en grad jorden er skadet. Jordens struktur kan blive skadet i let, mellem svær eller svær grad, afhængig af, om jorden er gravet op, og hvor store trykskader jorden har været udsat for.

Det har derfor stor betydning for beskatningen, om der er tale om en erstattet udbyttenedgang i en periode på over fem år, eller om der er tale om erstatning for en udbyttenedgang i få år.

Skader på jordens struktur medfører altid en nedgang i udbyttet over en kortere eller længere årrække. Erstatningen for den svære strukturskade svarer til 35.000 kr pr. ha.

Skat har nu rejst en række sager, hvor de påstår, at alle strukturskadeerstatning, der er udbetalt fra Energinet.dk, er skattepligtige i udbetalingsåret.

Dette uanset i hvilken grad jordens struktur er skadet. Skat mener, at disse erstatninger er en erstatning for et mindre udbytte på jorden for en kort periode på få år.

Vi mener, at skader på jordens struktur er forringelse af indkomstgrundlaget og dermed skal sidestilles med en

36

Af reg. revisor Poul Erik Poulsen, pop@landbonord.dk

Da elselskaberne har ret og hjemmel til ekspropriation, vil en sådan delafståelse af indtægtsgrundlaget være skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven paragraf 11.

Vi mener også, at med landsaftalens vilkår og beskrivelse af strukturskader in mente, er det indlysende, at der er tale om en erstatning for en forringelse af jorden i en længere årrække.

For den enkelte lodsejer kan der være tale om så små beløb, så det ikke kan betale sig at føre en sag mod SKAT. LandboNord har i øjeblikket en sag ved Landsskatteretten om spørgsmålet.

Vi forventer naturligvis at få ret i vores påstand om, at der er tale om delafståelse af fast ejendom, hvorved de modtagne beløb vil være skattefrie for den enkelte lodsejer.

Boligbytte kan koste skat

Mange landmænd ejer flere ejendomme med hver sin bolig. Stuehuset på ejendom nummer 1 er beboet af landmanden, og de øvrige stuehuse er ofte udlejet eller beboet af ansatte.

Hvis familien nu ønsker at fraflytte den hidtidige bolig og flytte ind i et af de andre stuehuse, kan det koste ekstra skat, hvis man samtidig har en opsparingskonto i virksomheden.

Af økonomikonsulent, reg. revisor Kim Nørgaard, kin@landbonord.dk

Det betyder, at der foretages endnu en hævning af tidligere opsparinger svarende til lånets kontantværdi.

Slagtepræmier 2016

Af kvægrådgiver Karsten Brødbæk, kbr@landbonord.dk

EKSEMPEL

Slagtepræmie for 2015 er udbetalt med et beløb på 801 kr. pr. godkendt dyr. Dette var lidt højere beløb pr. dyr end forventet.

Den bolig man flytter ind i, skal ved flytningen hæves i virksomheden til anskaffelsessummen eller til vurderingen. Denne hævning vil ofte medføre, at der genbeskattes et beløb fra opsparingskontoen.

Hvis den nye bolig har en værdi af 1,4 millioner, og der var lån i den gamle bolig på 1 million, vil et sådant boligbytte medføre en hævning på 2,4 millioner i virksomheden.

Årsagen til dette er, at der blev slagtet lidt færre dyr end forventet. Der ligger 180 millioner kroner i denne støtteordning. Samme beløb er der til deling mellem godkendte dyr i 2016.

Den bolig, man flytter ud af, skal nu indskydes i virksomheden, når den overgår til at blive udlejet eller beboet af ansatte. Dette indskud, af den gamle bolig, kan IKKE modregnes i hævningen af den bolig man flytter ind i. Indskuddet skal nemlig foretages direkte på indskudskontoen, således at tidligere opsparede indkomster skal genbeskattes først, inden dette indskud kan hæves igen.

Dette vil medføre en genbeskatning af 3,2 millioner fra opsparingskontoen i det år der byttes bolig.

Et boligbytte medfører derfor en hævning af tidligere opsparinger svarende til den nye boligs værdi, og et indskud direkte på indskudskontoen af den gamle boligs værdi.

Dette er en urimelighed i lovgivningen overfor virksomhedsejere, hvor boligen er en del af virksomheden og dermed ikke kan sælges, uden at man også sælger virksomheden.

Værre går det, hvis den gamle bolig var belånt, og dette lån var placeret i privatområdet.

Disse regler gør, at specielt landmænd altid skal tage revisoren i ed og tænke sig grundigt om, inden der træffes beslutning om at fraflytte den hidtidige bolig og flytte ind i en af de øvrige boliger i virksomheden.

Når boligen indskydes i virksomheden, skal lånet i boligen følge med på grund af de nye regler om sikkerhedsstillelse.

Dette kan nemt koste 1 million i yderligere skat det pågældende år.

Der er følgende betingelse for at få det i ordningen, som hedder slagtepræmie.

1. Slagtepræmie gives til dyr af begge køn.

2. Kvier skal være under 16 måneder ved slagtning.

3. Tyre/stude skal være under 30 måneder ved slagtning.

4. Dyrene skal veje minimum 160 kg slagtet vægt.

5. Besætningsejeren skal levere mindst 5 præmieberettigede dyr for at få del i ordningen.

6. Man skal eje dyrene mindst 2 måneder inden slagtning.

7 Mans skal tilmeldes ordningen senest 21. april 2016 ved indsendelse af fælles-skema.

8. Hvis man var tilmeldt ordningen i 2015, er man automatisk tilmeldt i 2016, hvis man leverede mindst 1 godkendt dyr.

37

Familieoverdragelse af fast ejendom

Af chefrådgiver Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

- er 15% reglen i fare?

I mere end 33 år, har man ved overdragelse af fast ejendom til den nærmeste familie (typisk børn og børnebørn), kunnet anvende den særlige regel om at bruge den seneste offentlige ejendomsvurdering +/- 15% som handelspris. Med andre ord kan man overdrage ejendomme til en pris der svarer til spændet mellem 85 og 115 % af den senest kendte offentlige ejendomsvurdering. Metoden anvendes ofte ved generationsskifter og ved gave- og familieoverdragelse af fast ejendom til de nærmeste slægtninge, dvs. i de tilfælde hvor begge parter har interesse i en så lav værdiansættelse som muligt.

Reglen har gennem årene været fast administrativ praksis, men det har ofte været diskuteret om SKAT i alle tilfælde er bundet af reglen om overdragelse af ejendomme til +/- 15% af den offentlige ejendomsvurdering, eller om det alene er en vejledende regel der kan fraviges. Endvidere er der ofte spekuleret i om +/- 15 %-reglen i gaveafgiftscirkulæret fra 1982 stod overfor at blive ophævet, og at man derfor skulle sørge for at få overdraget evt. ejendomme til den nærmeste familie mens tid var.

Senest har Højesteret i en ny kendelse afgjort, at den særlige +/- 15% regel ikke kunne anvendes ved overdragelse

KUN 1 .1 0 0 K R . + MOMS

SUMMAX printer

- kopi, print, scan, fax, farve og netværk HP Officejet PRO 8610 All in One • • • • • • •

38

Billig i drift Bestil toner direkte hos LandboNord Virker til SUMMAX Vi kan hjælpe med at sætte den op hos dig Kan printe på begge sider Print / scan fra alle computere på dit netværk Pris 1.100 kr. + moms

HØR MERE Carsten Pinderup IT-konsulent Telefon 9624 2486 Mobil 2010 6193 cpi@landbonord.dk Finn Winther Wammen IT-konsulent Telefon 9624 2484 Mobil 2963 2959 fww@landbonord.dk

af en ejendom fra et dødsbo til en arving. Kort fortalt omhandlede sagen overdragelse af en ejendom til en af arvingerne i et dødsbo til den lave værdiansættelse (ejendomsvurderingen -15%), samtidig med at den pågældende arving gav afkald på den resterede del af arven i forhold til den anden arving.

Højesteret slog her fast, at der her forelå sådanne særlige omstændigheder, at SKAT ikke var bundet af +/- 15 %-reglen, og at ejendommen derfor skulle værdiansættes til den faktiske markedsværdi.

Fremtidige gave- og familieoverdragelser Rækkevidden af Højesterets kendelse i forhold til gave- og familieoverdragelse er uklar. Det er dog vores opfattelse, at man ved overdragelse af fast ejendom til den nærmeste familie fortsat har et retskrav på at kunne anvende +/15%-reglen, medmindre der foreligger objektive forhold ved den offentlige ejendomsvurdering der åbenbart er fejlbehæftede, såsom ikke-registrerede ny- og ombygninger eller ved ændring af zoneforhold m.v. Ved overdragelse af fast ejendom i levende live i forbindelse med generationsskifte, eller blot ved almindeligt salg til børn og børnebørn, kan man således fortsat anvende +/15%-reglen. Forud for overdragelsen bør det undersøges om der kan være særlige forhold der skal tages hensyn til.

Hvis der foreligger særlige forhold, eller hvis der i øvrigt hersker usikkerhed om hvorvidt +/- 15 %-reglen kan anvendes ved en familieoverdragelse af en ejendom, anbefaler vi at der indhentes et bindende svar ved SKAT. Herved sikrer begge parter sig at en given overdragelse af fast ejendom kan ske som ønsket, og man undgår ligeledes et eventuelt senere efterspil med SKAT.

Erhvervelse af betalingsrettigheder afvises - hvis du ikke er aktiv landbruger i 2016 En EU-regel, der blev offentliggjort den 4. januar 2016, betyder, at en erhverver af betalingsrettigheder i perioden fra 11. maj 2015 skal være aktiv landbruger i 2016 for at kunne modtage betalingsrettigheder – i modsat fald vil overdragelsen af betalingsrettighederne blive afvist, og den søgte grundbetalingsstøtte vil dermed ikke blive udbetalt.

Reglen gør, at landmænd ikke kan købe flere betalingsrettigheder, med mindre de selv dyrker landbrugsafgrøder, slår permanente græsarealer eller driver erhvervsmæssigt husdyrhold.

Formålet med EU-reglen er, at betalingsrettighederne holdes inden for landbrugserhvervet, så man fremover undgår, at andre kan tjene penge ved at leje betalingsrettighederne ud.

Aktiv landbruger Man betragtes bl.a. som aktiv landbruger, hvis man søger grundbetaling i 2016.

En anden landbrugsaktivitet er erhvervsmæssig husdyrproduktion.

Det er dog en forudsætning, at husdyrproduktionen er i samme CVR nr., som betalingsrettighederne bliver registreret i. Så pas på i de situationer, hvor markbrug og husdyrproduktion drives i selvstændige CVR numre.

Konsekvens De erhververe, som har modtaget betalingsrettigheder fra 11. maj 2015 og frem, og som ikke selv vil søge grundbetalingsstøtte i 2016, opfordres på det kraftigste til at kontakte deres planteavlskonsulent eller den advokat/rådgiver, som bistod ved forpagtningskontrakten/ejendomshandlen, for at få nærmere rådgivning herom.

I skrivende stund vil disse overdragelser af betalingsrettigheder blive afvist, hvilket vil medføre, at den søgte støtte for 2016 ikke vil blive udbetalt. De rettigheder, som på grund af ovennævnte EU-regel fejlagtigt er overdraget til en ikke landbruger, skal tilbageføres og overdrages til en aktiv landbruger (ansøger 2016).

Rettelserne skal foretages senest 21. april 2016 – i modsat fald vil afvisningen finde sted, og støtten ikke blive udbetalt. Alle, som ikke søger grundbetalingsstøtte i 2016, vil blive kontaktet af NaturErhverv med anmodning om fremsendelse af dokumentation for, at man er aktiv landbruger.

Hvem bliver berørt En del af betalingsrettighederne ejes af personer, selskaber eller kommuner, som ikke selv driver sit landbrug, men som bortforpagter jord og betalingsrettigheder ud til en forpagter.

Dette forhold ændres der ikke ved, såfremt bortforpagteren allerede ejer sine betalingsrettigheder fra før 11. maj 2015, og blot har bortforpagtet rettighederne midlertidigt ud til en forpagter. Rettighederne kan som reglerne ser ud nu bortforpagtes uden problemer.

Værre ser det ud for de bortforpagtere, som først er blevet juridisk ejere af sine betalingsrettigheder fra 11. maj 2015 og frem til ansøgningstidspunktet i 2016. Disse overdragelser vil blive afvist, såfremt bortforpagter ikke selv er aktiv landbruger i 2016 og med den konsekvens, at den forpagter, der har modtaget rettighederne midlertidigt, ikke vil få udbetalt den ansøgte støtte i 2016.

Af ejendomskonsulent Lone Raunbak, lra@landbonord.dk

Det samme gør sig gældende for alle købere af landbrugsejendomme eller landbrugsjord, som har erhvervet betalingsrettigheder siden 11. maj 2015 og frem til ansøgningstidspunktet i 2016, og som ej heller vil søge grundbetalingsstøtte i 2016.

Jeg kan derfor kun opfordre alle, som har erhvervet betalingsrettigheder fra 11. maj 2015 og frem til ansøgningen 2016, og som ikke kan betragtes som aktive landbrugere til at få berigtiget overdragelsen senest 21. april 2016.

Hvad kan man gøre I visse situationer bør man indgå en skriftlig aftale med forpagteren om overdragelse af betalingsrettighederne ved forpagtningsforholdets ophør til den fremtidige bruger/ny forpagter af arealet for at sikre, at der fremadrettet kan opnås støtte til arealerne for den der driver disse. Dette afhænger dog af de konkrete forhold, hvorfor man straks bør kontakte sin rådgiver for konkret rådgivning herom.

Det vil være muligt for bortforpagter at få pant i betalingsrettighederne hos forpagteren. Der skal udfyldes en erklæring, som skal indsendes til NaturErhverv. Det koster kr. 575,- at få noteret sit pant hos NaturErhverv.

Alternativet hertil vil være at erhververen af betalingsrettighederne ansøger om grundbetaling for 2016 på et mindre græsareal 3-5 ha. Det er naturligvis en forudsætning, at arealerne reelt drives som græsarealer.

Er du i tvivl om du berøres af ovennævnte så kontakt LandboNords PlanteRådgivning telefon 9624 2424 eller Ejendom & Jura på telefon 9624 2445.

39

Ansættelseskontrakter:

Få papir på hinanden Der findes stadig bedrifter, hvor de ansatte ikke har en ansættelseskontrakt. Det kan i sidste ende komme til at koste arbejdsgiveren dyrt.

Derfor er det altid en god idé at få aftalerne ned på papir.

Advokat hos LN Advokater, Heidi Bach, bliver ofte kontaktet i forbindelse med indgåelse af ansættelseskontrakter.

Desværre også i de tilfælde, hvor arbejdstageren har været ansat på bedriften i et stykke tid.

altid at få skrevet en kontrakt fra begyndelsen.

- Det er altid arbejdsgiverens ansvar, at tingene er i orden. Er de ikke det, så vanker der typisk en bod på 10.000 kroner og i skærpede tilfælde helt op til 20 ugers løn. Hvis man har udenlandsk arbejdskraft, skal man desuden sørge for, at personen fra eksempelvis Ukraine opholder sig lovligt i landet, men også at kontrakten er på et sprog, som han eller hun kan forstå.

En kontrakt på dansk holder ikke, hvis personen, som har skrevet under, ikke forstår dansk, siger Heidi Bach.

Tvister koster tid og penge

- Det er ikke alle landmænd, som er lige gode til at få lavet en ansættelseskontrakt fra start. Tit bliver jeg kontaktet, når der er ved at komme gnidninger. Eksempelvis i forbindelse med overarbejde, siger Heidi Bach.

Chefkonsulent i LandboNord SvineRådgivning, Merete L. Andersen, har HR som et af sine specialeområder.

Hendes erfaring er også, at man ikke i tide er opmærksom på de ting, som kan give anledning til tvister.

Kontrakten er et lovmæssigt krav

- Jeg oplever tit, at man tror, at man er enige om noget, men at man ikke har fået det skrevet ned. Så kan den ene tro til højre og den anden til venstre. Og det kan i sidste ende komme til at koste den enkelte landmand meget tid og rigtig mange penge, siger Merete L. Andersen, som i samarbejde med LandboNords rådgivere på området, hjælper kunderne med at udforme ansættelseskontrakter, og samtidig få lavet en forventningsafstemning mellem arbejdsgiver og medarbejder.

For dem der skulle være i tvivl, så er kontrakten et lovmæssigt krav, hvis ansættelsesforholdet varer mere end en måned, og arbejdstiden overstiger mere end otte timer i gennemsnit om ugen. Men kontrakten sikrer også, at man får drøftet de forventninger, man har både som arbejdsgiver og som ansat. Hvad skal der for eksempel ske i forbindelse med sygefravær, overarbejde og er man enige om stillingsbetegnelsen? Derfor er anbefalingen

For mere info om ansættelseskontrakter kontakt: Chefkonsulent MERETE L. ANDERSEN 96241884, mla@landbonord.dk eller Advokat HEIDI BACH 9624 1807, hdb@landbonord.dk

40

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Kontrakten skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1. Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse.

2. Arbejdsstedets beliggenhed – adresser på alle ejendomme der arbejdes på.

3. Beskrivelse af arbejdet eller medarbejderens titel, stilling eller jobkategori.

4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

6. Medarbejderens rettigheder med hensyn til betalt ferie.

7. Opsigelsesvarsler.

8. Den gældende eller aftalte løn, herunder tillæg, pension, kost og logi, samt hvornår lønnen udbetales.

9. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

10. Angivelse af kollektive overenskomster, hvis medarbejderen er omfattet af én.

Ud over de nævnte 10 punkter skal arbejdsgiveren i ansættelseskontrakten oplyse medarbejderen om alle væsentlige vilkår som arbejdsgiveren mener, at medarbejderen ikke må være i tvivl om. Det kan for eksempel være lønregulering, aftale om overarbejde, krav om kørekort og oplysning af personalegoder.

NATURMØDET

26.-28. MAJ 2016 I HIRTSHALS. LandboNord deltager, sammen med Landbrug & Fødevarer, i den første udgave af Naturmødet, som arrangeres af Hjørring Kommune.

Tanken med mødet er at fagfolk, naturelskere og meningsdannere mødes for at Niels Vestergaard Salling Formand, LandboNord sætte dagsordenen for naturdebatten i Danmark. Mødet ligger i god forlængelse af det arbejde vi gør i LandboNord, så derfor er det naturligt, at vi også deltager.

Til daglig lever vi af og med naturen. Vi har om nogen en interesse i at bevare rent drikkevand og en mangfoldig natur til gavn for dyrelivet, men gang på gang bliver landbruget beskyldt for at ville det stik modsatte i jagten på hurtig profit.

Selv efter den nye landbrugspakke er dansk landbrug stadig et af de mest kontrollerede landbrug i verden. Vi skal leve af og med naturen i mange år endnu, og derfor glæder jeg mig til at balancere debatten i de diskussioner, vi skal have på Naturmødet.

Vi har store forventninger til Naturmødet, og jeg håber, at du også har mulighed for at kigge forbi og deltage som publikum i et eller flere af mødets mange programpunkter. Debatten bliver uden tvivl mere nuanceret, hvis vi kan vise, at vi gennem dialog kan få en større forståelse af hinandens synspunkter og ikke mindst bidrage med det vi ved fungerer derude, så vi kan leve af og med naturen til gavn for alle i samfundet - både i byerne og på landet.

Læs mere om Naturmødet på: www.naturmoedet.dk Vi ses i Hirtshals!

41

15 års

Af Keld Koustrup Sørensen, Brønderslev Kommune

genopdyrkningsret Naturbeskyttelsesloven bliver nogle gange beskyldt for at være en snigende naturbeskyttelse. Argumentet er, at lodsejere ikke frit kan planlægge for og disponere over deres jord - som over tid - automatisk og uden handlemuligheder, bliver omfattet af nye restriktioner. Dette er ikke korrekt. Naturbeskyttelsesloven blev i sin nuværende form vedtaget for 24 år siden i 1992. Men allerede for 12 år siden blev Lov om drift af landbrugsjorder vedtaget. Dermed blev det muligt at bevare lovlige dyrkningsrettigheder på det nuværende stade og 15 år frem efter konkret anmeldelse.

Hvis du som jordbruger ønsker at bibeholde dyrkningsretten til et areal er det derfor ikke nødvendigt at fortsætte driften. Du kan i stedet anmelde det som udyrket areal. Du behøver derfor ikke at lave jordbearbejdning, sprøjtning, gødskning eller andre miljøbelastende, tidseller omkostningskrævende aktiviteter på arealet for at holde det fri fra den naturlige tilgroning og udvikling. Du kan anmelde arealet til kommunen med henblik på at opnå 15 års genopdyrkningsret som udyrket areal. Herved kan du lade arealet henlægge som natur i perioden.

Samtidig bevarer du muligheden for at kunne genopdyrke arealet senere uden at det bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om § 3 beskyttede naturtyper.

Baggrund – lov om drift af landbrugsjorder Med lov om drift af landbrugsjorder i 2004 vedtog Folketinget en 15 års genopdyrkningsret samt en rydningspligt der består i at holde alle landbrugsjorder fri for opvækst af træer og buske og dermed samtidig holde arealerne i dyrkbar stand.

Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling af driften af landbrugsjorder ved at forene hensyn til: 1) b evaring af produktionsgrundlaget og 2) bevaring af natur, miljø og landskabelige værdier.

Der var med loven samtidig et anvendelseskrav således at alle landbrugsjorder skal anvendes til jordbrugsmæssige

Lavbundsareal syd for Gerå, som har henlagt i nogle år med afgræsning og uden omdrift. Arealet kunne anmeldes med 15 års genopdyrkningsret.

formål, til f.eks. dyrkning, drift som halvnatur (eng, overdrev, hede mv.), brak, skov, læhegn, markveje, vandløb, småbiotoper eller lignende.

Rydningspligten blev indført som en forpligtelse til at holde landbrugsjorder ryddet for opvækst af træer og buske for at hindre, at udyrkede arealer skifter varigt karakter ved tilgroning med selvsåede buske og træer.

Tilsvarende blev der med 15 års genopdyrkningsretten af udyrkede arealer indført en mulighed for at bibeholde dyrkningsretten til arealer man som ejer eller bruger har disponeret hertil på sigt. Dette uanset om arealet ellers i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper.

Ordningen med anmeldelse af 15 års genopdyrkningsret har været benyttet tidligere og blev særligt benyttet af mange jordbrugere i år 2007/2008 hvor de tvungne EU-braklægningsordninger ophørte, og jordbrugerne blev vejledt af myndigheder, landbrugsorganisationer mv. om handlemuligheder.

Baggrund – Lov om naturbeskyttelse Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er en dynamisk lov hvor arealer kan vokse ind og ud af beskyttelse afhængig af naturindhold, jordbund, vandmætning, driftshistorie mv. En § 3 beskyttet hede med hedelyng, revling, blåbær, tyttebær og enebærbuske kan f.eks. med tiden gro til med f.eks. skovfyr eller andre træer og buske så den karakteristiske og lyskræ-

vende hedevegetation forsvinder. Tilgroningen kan skyldes manglende ekstensiv drift af arealet i form af f.eks. afbrænding, afgræsning, slåning mv. Tilsvarende kan braklægning (uden gødskning, sprøjtning og omlægning) af et næringsfattigt tidligere landbrugsareal på en marginal jordtype i løbet af en årrække udvikle sig til f.eks. en eng eller mose på lavbund og til f.eks. hede eller overdrev på højbund.

15 års genopdyrkningsret

Hvilke arealer er mulige at anmelde med 15 års genopdyrkningsret?

A. Der har indfundet sig fredede arter Det betyder, at hvis der har indfundet sig fredede arter, så som orkideer på f.eks. et areal anmeldt med 15 års genopdyrkningsret, vil en genopdyrkning kun kunne ske under hensyntagen til de fredede arter. De fredede arter må ikke forsætligt beskadiges eller fjernes fra deres levested uden Naturstyrelsens tilladelse.

B. D er har indfundet sig Habitatdirektivets Bilag IV I tilfælde at en genopdyrkning af et areal, der er blevet yngle- og rasteområde for bilag IV arter, skal der etableres andre egnede yngle- og rasteområder i nærområdet, inden arealet opdyrkes.

C. Vandløbsloven og okkerloven Genopdyrkningsretten gælder ikke i forhold til Vandløbs- og okkerloven. Det betyder, at i tilfælde hvor driftsændringer kræver tilladelse efter vandløbs- eller okkerloven, giver genopdyrkningsretten ikke i sig selv en ret til at opnå en sådan tilladelse.

D. 15 års genopdyrkningsret og permanent græs En anmeldelse om 15 års genopdyrkningsret hindrer ikke, at arealer, der ligger med græs i mere end 5 år, vil blive permanent græs i forhold til EU-reglerne.

Såfremt det samlede arealet med permanent græs i Danmark falder, kan det tilsiddesætter 15 års genopdyrknings ret.

E. Folketing Vi kender reglerne i dag, men der kan komme nyt folketingsflertal, og reglerne kan eventuelt blive lavet om. Et eksempel var lovgivningen og forbud mod gødskning af §3 arealer.

Arealer der ikke er omfattet af retlige bindinger mod opdyrkning og som altså dyrkes lovligt i dag med f.eks. en- eller flerårige afgrøder såsom korn, frøgræs mv.

Hvilke arealer er ikke mulige at få 15 års genopdyrkningsret på?

Du kan ikke få godkendt dine arealer med 15 års genopdyrkning hvis dine arealer f.eks. i forvejen er eller indeholder følgende områder: • beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper og vandløb • beskyttet af vandløbslovens § 69 om 2 meter bræmmer langs visse vandløb • beskyttet af museumslovens § 29 a om beskyttede sten- og jorddiger • arealfredet ved deklaration og fredningen indeholder restriktioner mod opdyrkning • omfattet af særskilt anmeldeordning efter naturbeskyttelseslovens § 19b (Natura 2000 områder) • en sti eller vej omfattet af § 26a i naturbeskyttelsesloven og hvor der kræves særskilt anmeldelse om nedlæggelse

Hvordan anmelder du?

Du kan finde blanket til udfyldning på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside enten ved at skrive ”genopdyrkningsret” i søgefeltet på deres hjemmeside (www.naturerhverv.dk) eller kortlink.dk/kv76 Af § 6 i lov om drift af landbrugsjorder fremgår det, at man som ejer eller bruger kan anmelde et areal som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunen, med mindre kommunen inden 4 uger efter anmeldelsen har oplyst ejer eller bruger om, at arealet allerede er beskyttet.

Når du sender ansøgningen ind er det vigtigt, at arealernes beliggenhed er indtegnet præcist på luftfoto-kortgrundlag, og at der samtidig indsendes evt. dokumentation for arealernes drift i form af markplaner, støttepapirer mv.

Af planteavlskonsulent Birger F. Larsen, bfl@landbonord.dk og miljøfagchef Anna Birgitte Thing, abt@landbonord.dk Der er nogle undtagelser for genopdyrkningsretten, selvom arealet er tilmeldt til 15 års genopdyrkningsret. Disse undtagelser tilsætter genopdyrkningsretten:

Du skal være opmærksom på, at der er rydningspligt på arealer anmeldt med 15 års genopdyrkningsret.

Det er en god ide at kontakte planteavl / miljøkonsulent om de konkret forhold netop på dit areal, inden arealet anmeldes til 15 års genopdyrkningsret.

43

på

plakaten

Mandag den 18. april 2016 kl. 17.00 – 20.30

Hvad skal vi bruge landet til?

Debatmøde med Landbrug & Fødevarer på Vrå Højskole, Højskolevej 1, Vrå Med arrangementet vil Landbrug & Fødevarer sætte fokus på, hvad der skal til, for at det fortsat er attraktivt at bo, arbejde og etablere sig i Danmark udenfor de store byer.

Arrangør: Landbrug & Fødevarer

Lørdag 21. maj 2016 kl. 09.00 – 16.30

Fjerritslev Dyrskue På dyrskuepladsen i Fjerritslev

Se programmet på www.fjerritslevdyrskue.dk Arrangør: LandboNord

44

Torsdag den 18. maj 2016

Open by Night i Brønderslev

Landbruget deltager i Open by Night i Brønderslev med smagsprøver og udstilling.

Arrangør: LandboNord kreds 4, Brønderslev LandboSenior, Landboungdom og 4H

Fredag 3. juni 2016

Kulturnatten i Hjørring Landbruget deltager i Kulturnatten i Hjørring med udstilling mv.

Arrangør: LandboNord kreds 1 og Hjørring LandboUngdom

BRØNDERSLEV

SENIORKLUB Tirsdag den 3. maj 2016 kl. 13.30

Besøg på pelsfarm

på Sdr. Engvej 80 i Brønderslev Lørdag 4. juni 2016

Udstilling i Sæby Landbruget kommer til Sæby med udstilling, kaffe og rundstykker.

Vi har nu mulighed for at se på pelsdyr i Brønderslev. Kim Dam Nielsen vil orientere bredt om opstart og drift af farmen, som rummer 10.000 minktæver + opdræt i moderne omgivelser.

Vi bliver budt på øl, vand og kaffe.

Arrangør: LandboNord kreds 2 Pris 25,- kr.

DMS kursus

Vigtigt: Deltagerne må ikke have været på minkfarm 48 timer forud pga. høj sundhedsstatus.

Vi holder DMS dyreregistreringskurser, hvor vi gennemgår de muligheder, der er i programmet. På kurset kommer vi omkring både DMS Dyreregistrering og SmartKoen Vi har oprettet en venteliste, således at kurserne oprettes i takt med at der er 8 – 10 deltagere.

Kontakt kvægrådgiver Karin M. Larsen, kml@landbonord.dk, tlf. 96242532 eller sekretær Helle Kjærsgaard, hkj@landbonord.dk, tlf. 96242534 Arrangør: LandboNords KvægRådgivning

Klovbeskæringskursus Kurset afholdes i samarbejde med en klovbeskærer, der deler ud af sine erfaringer.

Der gives gode forklaringer, fjernes dårlige vaner og oplæring af helt nye i at beskærer optimalt. Et kursus med både teori og praktik.

Vi har oprettet en venteliste, således at kurset oprettes i takt med at der er 6-7 deltagere.

Kontakt kvægrådgiver Nikolaj G. Thomsen, ngt@landbonord.dk tlf. 21122280 eller sekretær Helle Kjærsgaard, hkj@landbonord.dk, tlf. 96242534 Arrangør: LandboNords KvægRådgivning

Følg foreningen

LandboNord på Facebook I efteråret har foreningen LandboNord lanceret sin egen facebookside.

På siden vil vi løbende holde vores følgere opdateret på, hvilke initiativer der er i gang i forbindelse med LandboNords foreningspolitiske arbejde.

Der vil løbende blive lagt billeder, videoer og tekst ud, så du hele tiden har en fornemmelse af, hvad der rører sig i foreningen.

Vi opfordrer dig derfor til at ”like” siden, som du finder via linket

www.facebook.com/landbonord

45

HJØRRING

SENIORKLUB Tirsdag den 19. april 2016 kl. 13.30

Besøg på Hjørring Produktionsskole

Den 24. – 25. maj 2016

2 dags tur med Nilles Busrejser til Korsbæk og Cirkusrevyen i København Rundvisning i Roskilde Domkirke og besøg på Bisonfarm på Fyn. Turen er fuldtegnet.

Hirtshalsvej 271, 9800 Hjørring Vi får en rundvisning på værkstederne. Kaffe i kantinen, hvor formanden Kathrine Jensen og forstander Birgitte Hejbøl orienterer om skolen og arbejdet med at gøre de unge mennesker uddannelsesparate.

En produktionsskole er et afklarings og uddannelsessted for unge, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, den er i tæt forbindelse til det øvrige uddannelsessystem.

Fredag 17. juni - lørdag 18. juni 2016

Hjørring Dyrskue

Kom og mød bestyrelse og medlemmer af Seniorklubberne i LandboNords store telt.

Der vil være kaffe på kanden.

Entre inkl. Kaffe 40,00 kr.

Tilmelding senest den tirsdag den 12. april.

27. juni – 4. juli 2016

Tur til Island på Halvorsminde

Tirsdag den 7. juni 2016 kl 18.30

Grill-aften hos Hanne Lise og Povl Hansen

I samarbejde med Mols Rejser arrangeres der tur til Island. Vi skal på en rundtur og se den helt unikke og fascinerende natur, og møde den Islandske befolkning.

Henvendelse til formanden Povl Hansen tlf. 98988610

Guldagervej 276, Guldager Vi går en tur ned til Guldager Sø, og nyder naturen og haven, inden der tændes op i grillen hvor der serveres lækre bøffer m/tilbehør.

Medbring bestik og kaffe.

Pris 100,- kr.

Tilmelding senest tirsdag den 31. maj

46

Der arbejdes på en bustur til Himmerland i uge 31 med besøg i Mariager Saltcenter, Bramslev og Thingbæk Kalkminerne.

SYD-ØSTVENDSYSSEL

SENIORKLUB

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB

Tirsdag den 24. maj og til den 26. maj 2016

Torsdag den 28. april 2016 kl.17.30

Seniorklubben kan tilbyde 3-dagstur til Vestfyn.

Vendelbohus, Nørregade 22

3-dags tur til Vestfyn

Der besøges Krengerup Gods, Hørvævsmuseet, Hagenskov Gods, De japanske Haver, Strøjer samlingen(biler) og Stensgaard økologiske landbrug inkl. gårdbutik og meget mere.

Hjørring Teater ”Jean de France”

Folketeatret med bl.a. Sonja Oppenhagen, Max Hansen og Ole Thestrup.

Let anretning inkl. 1 øl eller vand, kaffe og æblekage.

Turen foregår med luksusbus fra Hørby Turistbusser, og der guides på hele turen.

Foreningen har købt et antal billetter, som sælges efter først til mølle.

Pris: 2595,- kr. pr. prs. i dobbeltværelse inkl. fortæring og entreer.

Pris: 400,- kr.

Merpris for enkeltværelse: 300,- kr.

Turen gennemføres ved min. 40 deltagere.

Det forventes, at alle har en privat rejseforsikring.

Betaling senest den 2. maj på udsendte girokort/faktura.

Bindende tilmelding til Martin Andersen senest den 10. april på 9895 1835 – 3090 5080 eller mail:mbholtet@dlgtele.dk

Onsdag den 25. maj 2016 kl. 13.00

Besøg på Vrejlev Kloster Holst vil fortælle om Vrejlev Kloster og vise rundt.

Derefter kører vi til Ingstrup Mejeri.

Der er kaffe i Ingstrup Forsamlingshus.

Pris: 100,- kr.

Tilmelding senest fredag den 20. maj.

Mandag den 20. juni – fredag den 24. juni 2016

Sommertur til Rügen

Folketeatret med bl.a. Sonja Oppenhagen, Max Hansen og Ole Rügen er Tysklands største ø, og tyskerne betegner den som deres smukkeste.

Pris: 3.625,- kr. ved 30 personer.

Tilmelding til Nilles Rejser på tlf. 7021 6022.

Torsdag den 28. juli 2016 kl. 15.00

Grillfest på Knivholt

Vi starter med kaffe kl. 15.00 og grillen tændes kl.

17.00.

Pris: 125,- kr.

Tilmelding senest fredag den 22. juli 2016.

47

HAN HERRED

SENIORKLUB Torsdag 19. maj 2016

EKSKURSION

Mødested Landbocenter Fjerritslev. hvor vi starter med et besøg i Frøstrup Minilandsby, for derefter at besigtige Frøstrup Energicenter og Frøstrup Borgerkro. Her indtages den medbragte mad.

Så går turen til DOLLE, hvor der vises rundt. Der afsluttes med rundvisning i Østerild Testcenter.

Kørsel i egne biler – max. 25 deltagere, derfor tilmelding og kørselskoordinering til Gunnar Nielsen tlf.97991312 / 29646915 senest 12/5 2016.

Tirsdag 21. juni 2016

Madkurveturen Bratbjerg Søerne kl. 18.00 Forårssæsonens sidste arrangement er Madkurveturen. Vi mødes ved Bratbjerg Søerne kl. 18.00 - hvor vi hygger os med mad, sang og travetur.

48

BRØNDERSLEV

LANDBOUNGDOM

NORD-MIDT VENDSYSSEL

LANDBOUNGDOM

Lørdag den 23. april 2016 kl 12.00

Lørdag den 14. maj 2016 kl. 11.00

I Jerslev på Markedspladsen Der vil være pølser og masser af larm.

Hvis du er til røg og damp, samt mange hestekræfter på samme tidspunkt, er traktortrækket i Nord-Midt LU lige noget for dig, vi har både store som små traktor på banen, samt lidt godt til ganen.

Tilmelding for trækkere på: www.vendsyssel-lu.dk

Der er gratis entré for medlemmer af LandboUngdom.

Traktortræk i Jerslev Kom og vær med til årets første træk !!!

Traktortræk

Adressen er ikke på plads endnu, men vi arbejder på sagen og det skal nok komme ud, når vi har en aftale på plads.

Tilmelding for trækkere sker på www.vendsyssel-lu.dk

Onsdag den 18. maj 2016 kl. 19.00

Besøg på NCCs asfaltfabrik i Hjallerup NCC Roads A/S Dalvej 1, 9320 Hjallerup.

Kom til en spændende aften, hvor det står i asfaltens tegn, og hvor vi ser og hører om, hvordan man laver asfalt. Vi vil være vært med pølser og en forfriskning.

Ingen tilmelding.

Lørdag den 4. juni 2016 kl. 9.30- 12.30

Landbruget kommer til byen

Torvet i Sæby, Grønnegade, 9300 Sæby Nord-Midt Lu vil være repræsenteret ved Landbruget kommer til byen i Sæby i samarbejde med LandboNord.

Her vil være forskellige konkurrencer for både store og små, hvor der gives fine præmier. Så kom til en hyggelig dag på torvet i Sæby, hvor folk fra land og by mødes til en snak om landbruget.

49

DRONNINGLUND

LANDBOUNGDOM Den 16.—18. Maj 2016

Väderstad tur Vi arrangerer tur til Sverige for at besøge Väderstad. Vi kører mandag formiddag, så vi er i Sverige til aften. Tirsdag morgen skal vi så på Väderstad fabrikken, hvor vi får en rundvisning, derefter skal vi ud i marken og se maskindemonstration, og der vil være en produktpræsentation. Vi er hjemme igen natten til onsdag. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Lørdag den 9. Juli 2016 kl. 18:00

Aftentræk

på Klokkerholmbanen .

Vi fortsætter succesen med aftentræk i Klokkerholm, igen i år med det vildeste afterparty! Vi starter med træk kl. 18:00, og efter trækket fortsætter festen i teltet, hvor ”Nu i Stereo” spiller op til fest Festen slutter kl 02:00 – Der vil være lune pølser sidst på aftenen.

Tilmelding for trækker sker på www.vendsyssel-lu.dk

Der kommer yderligere informationer om pris og tilmelding på SMS og via hjemmesiden.

Kontaktperson Jonas Michaelsen.

IT-ABONNEMENT BILLIG OG EFFEKTIV IT TIL DIG OG DINE ANSATTE • • • • • •

Telefonsupport Fjernsupport via internettet E-mail support Teamviewer Større effektivitet Aktuelle tilbud via mail

IT-Rådgivning | Ring 9624 2497 | www.landbonord.dk

50

Det kos ter kun:

K r. 1 5 0 , -/md

fo r fø r s t e pc K

r. 5 0 , - / m d

p r. e f t e r f l g. p c.

HJØRRING

LANDBOUNGDOM

Søndag den 19. Juni kl. 10.00

Traktortræk

på dyrskuepladsen i Hjørring .

Tirsdag den 10. maj kl. 19.30

Hjørring trækket er en stor dag. Der kommer mange folk, og igen i år vil vi være at finde dagen efter dyrskue, på dyrskuepladsen i Hjørring. Meget er som det gamle med masser af røg og larm

Bedriftsbesøg

Lene Basballe og Palle Bæk Jensen Trynbakkevej 12, 9881 Bindslev

Tilmelding for trækkere sker på www.vendsyssel-lu.dk

Vi besøger Lene og Palles bedrift, hvor de driver et moderne landbrug med 2 robotter til malkningen.

Vi vil også få mulighed for at snakke avl, og hvordan de driver deres bedrift.

Tilmelding Lars: 50 40 41 20

Lørdag den 25. juni kl. 19.00

Sommerfest

på Zwei Grosse, Hjørring Vi gentager vores gode julefrokost, hvor alle LU’er kan komme og få en fed aften med fest og sommer stemning. Vi er stadig i gang med planlægningen, så nærmere detaljer om maden kommer senere. Vi ses til en kanon aften.

Tilmelding til Emil: 23 23 04 12

Stadig Windows Vista?

R IN G 9624 249 7 OG HØR MERE

I øjeblikket venter mange brugere af Windows på at opdatere gratis til Windows 10. De der kører Windows 7, 8 eller 8.1, kan selv vælge at opgradere til Windows 10. For disse kunder vil det være gratis indtil den 29. juli 2016. Det kan også være en fordel for andre Windows brugere at opgradere – specielt Vista brugere, da Microsoft stopper deres support af Vista i april 2017.

I LandboNords IT afdeling har vi valgt at fortsætte vores support af Windows Vista til den enkelte kunde - Det vil dog ikke længere være en del af vores IT-abonnement ved udgangen af 2016.

Da der kan være sikkerhedsrisici forbundet med at fortsætte med Windows Vista, anbefaler LandboNord at man overvejer om det ikke er tiden til at opgradere. Først skal man dog sikre sig, at man har den rigtige computer, ligesom man skal lave en backup af sine data.

Efter den 29. juli 2016 koster Windows 10 fra 850,- + moms.

Samtidig drosles der ned på supporten af Windows Vista.

Hvis du stadig bruger Windows Vista, og gerne vil vide mere om, hvad du bør gøre, er du velkommen til at kontakte LandboNords IT afdeling på 96242497 eller support@landbonord.dk.

IT-Rådgivning | Ring 9624 2497 | support@landbonord.dk | www.landbonord.dk

51

LN ADVOKATER advokatanpartsselskab

LN ADVOKATER ER LANDMANDENS ADVOKAT

LN Advokater er en advokatvirksomhed, som primært beskæftiger sig med rådgivning til landmænd. Vi har kontor i LandboNords domicil i Brønderslev og har 10 dygtige medarbejdere med mange års erfaring indenfor juridisk rådgivning til landmænd.

Vi hjælper bla. med: •

Juridiske udfordringer med bedriften - fx. uoverensstemmelser med naboer, leverandører, myndigheder mv.

•

Kontrakter og aftaler, forpagtning, leje, ansættelse af medarbejdere.

•

Køb eller salg af ejendomme.

•

Økonomiske udfordringer med bedriften.

•

Personlige forhold, herunder testamente, ægtepagt samt separation/skilsmisse og dødsfald.

LN ADVOKATER YDER GRATIS RETSHJÆLP

Som selvstændig landmand kan du komme forbi vores kontor hos LandboNord i Brønderslev hver tirsdag mellem kl. 15.00 og kl. 16.30, og få svar på dine juridiske spørgsmål. Vi giver dig en vurdering af din sag og giver dig et par gode råd med på vejen.

Tilbuddet er gældende fra tirsdag den 5. april til og med tirsdag den 28. juni 2016. Tidsbestilling er ikke nødvendig – du kommer bare forbi (ventetid kan forekomme). Gratis retshjælp omfatter ikke skriftlig rådgivning.

Mads Kringelbach Advokat (L) 9624 2450 / 6075 7473 mak@lnadvokater.dk

Heidi Bach Advokat 9624 1807 / 2554 0425 hdb@lnadvokater.dk

Lone Raunbak Juridisk konsulent 9624 2447 / 2448 6206 lra@lnadvokater.dk

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev Telefon 96 24 24 45 • Fax 96 24 24 27 Bagsiden_advokaterne.indd 1

29-03-2016 09:35:46

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev