Mit LandboNord april 2021

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit APRIL 2021

REKORDOVERSKUD GAV STOR UDLODNING TIL MEDLEMMERNE BIODIVERSITET: 10 TIPS TIL MARKDRIFTEN

FLOT OPBAKNING TIL LANDBONORDS FÆLLES DIGITALE ÅRSMØDE SIDE 6

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Mink: Solid rådgivningsindsats gav ro i maven.

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 8

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

LandboNords nye forsøgsmejetærsker.

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Intern organisation) Ann Bergsman, Grafisk storyteller Betina Amdisen Røjen (kvæg) Helle Kjærsgaard (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Søren Greve Olesen (Planter) Kirsten Søe Pedersen (Planter) Trine Jensen (Økonomi) Camilla Lerbjerg Thomsen (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 10

LandboNord glemmer ikke afvanding.

SIDE 12

(Foreningskonsulent)

Mælkeproducent med nye muligheder i nye rammer.

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Layout: MartinMeyer.dk

SIDE 14

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

Overvej at få en fremtidsfuldmagt i dag.

Annoncespørgsmål rettes til: Inge G. Jensen Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 9. august 2021.

SIDE 28

FORSIDEN:

Fra LandboNords fælles digitale årsmøde: Adm. direktør i LandboNord Uffe Bertelsen, ordstyrer Jeppe Søe og formand for LandboNord Niels Vestergaard Salling.

2

Dansk landbrug viste sin styrke under coronakrisen Vi er allerede godt i gang med 2021, og efter et år med pandemi, er det fristende at se fremad og glemme alle de udfordringer, som 2020 bragte med sig.

oplever vi i disse år en hastig udvikling.

LandboNord er med helt fremme her, og er f.eks. bedst til implementering af digitale værktøjer til styring af din virksomhed.

Ny landbrugspakke

Landbruget har vist sin styrke, holdt fødevareproduktionen kørende og dermed sikret fødevareforsyningen. Dog med minkbranchen som undtagelsen. Branchen fik en katastrofal behandling med beslutningen om nedlukning i efteråret 2020. Mere om det nedenfor.

I skrivende stund er spillet om den nye landbrugspakke i gang, og det er en udvikling, som vi følger tæt her i LandboNord. Det peger i retning af, at kravene til landbrugsproduktion bliver skærpet på områder som eksempelvis vandmiljø, bæredygtighed og klima. Hvad end det måtte ende med, så er vi klar med den rådgivning, der måtte være brug for. Vi har en lang tradition i LandboNord for at sætte en række fagspecialer i spil – gerne på tværs af afdelingerne - som kan yde den rådgivning, der er brug for.

Straks, der foreligger noget konkret, går vores klima-team i gang, og du vil høre nærmere.

Større og mere specialiserede landbrug

Rådgivning der gør en mærkbar forskel

En af de ting, som pandemien ikke har haft indflydelse på, er at efterspørgslen på specialiseret rådgivning stiger i takt med, at landbrugsvirksomhederne bliver større og mere specialiserede. Til LandboNords fælles digitale årsmøde kunne vi blandt andet høre Landbrug & Fødevares cheføkonom, Frank Øland, fortælle om, hvordan den udvikling fortsætter, og hvordan den påvirker dansk landbrug.

I efteråret 2020 så vi, hvordan minkerhvervet blev lukket ned og efterlod mange avlere tilbage med brug for tværfaglig rådgivning. Her sammensatte vi i LandboNord et hold af tværfaglige specialister på områder som jura, social-, miljø-, økonomi- og skatterådgivning. En af dem, der fik brug for det, var blandt

Vi har alle hørt historierne om nedlukning, hjælpepakker og økonomisk ruin til hudløshed, men det er værd at bemærke sig – og måske mindre veloplyst – at dansk landbrug har klaret sig godt under coronakrisen.

Fra et rådgivningssynspunkt er det en virkelighed, vi løbende forholder os til.

Som kunde i LandboNord er du sikret den nyeste viden og en kompetent rådgivning, der matcher din virksomhed og dine ambitioner. Vi har også styr på ny lovgivning, der stiller krav til din produktion. Indenfor databehandling, økonomistyring og ”her-og-nu”-information

andre minkavler Herman Jensen, som måtte lukke sine to farme og et pelseri som konsekvens af regeringens beslutning. I bladet fortæller han, hvordan LandboNords rådgivningsindsats gjorde en mærkbar forskel for ham.

Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere.

God læselyst.

Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

April 2021

3

LEDER

Ligner landbruget

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

sig selv efter april?

I disse måneder formes fremtidens landbrug måske til at blive markant anderledes i forhold til den måde, vi driver landbrug på i dag.

I hvert fald er der rigtige mange af rammerne for at drive landbrug i Danmark til debat lige nu og i de kommende måneder.

Gruppeformand i Venstre, Karsten Lauritzen, til møde med formandskabet i LandboNord.

Vandplaner, CAP-reform og klimaomstilling er nogle af emnerne, og de smides ned i den samme gryde, hvorefter vi må se, om politikerne kommer op med en god gryderet eller ej.

Politikerne forsøges påvirket Vi gør selvfølgelig vores til at påvirke politikerne mest muligt i vores retning via møder og opkald til de mange forskellige politikere. Men der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring at være valgt for et lille parti, der skal lytte til de ca.

20 høringer med eksperter, der kommer med vidt forskellige bud på landbrugets udfordringer og muligheder for derefter at skulle se og finde løsningerne på alle problemstillingerne. Der er partier, der ønsker husdyrproduktionen halveret og 1/3 af landbrugsarealet taget ud af drift.

Der er også partier, der ønsker uændret eller mere frihed til landbruget.

Forliget ender imellem de to synspunkter, tør jeg godt love, men hvordan det kommer til at se ud for os landmænd er ikke til at vide her før forhandlingerne begynder. Men der vil helt sikkert komme ændringer på grund af den verdensomspændende klima- og biodiversitetsdagsorden, og da ændringerne gælder hele samfundet, er vi da også klar på det, så længe der sker en udvikling og ikke

4

en afvikling af dansk landbrug, og det sker til fuld erstatning og er baseret på frivillighed.

I LandboNord har vores medlemmer haft besøg af statsministeren og fødevareministeren to gange, ligesom Karsten Lauritsen fra Venstre også har været forbi. Vi har med dem alle debatteret fremtidens landbrugsdrift, vandplaner, klima, biodiversitet, efterafgrøder, JB 11 humusjord, økonomi, landdistriktspolitik, udtagning af lavbundsareal, jordfordeling og meget mere. Som det ses på nedenstående foto har stemningen og debatterne været gode, så vi tror på, at vi har påvirket politikerne i den rigtige retning med vores møder og materialer.

Forhandlingerne klarer politikerne jo med hinanden uden vores deltagelse, men det er dansk demokratisk skik, at vi får lov at spille ind med vores viden før og efter politikernes beslutninger. Det skete dog ikke under minkskandalen, hvor ingen fagpersoner blev hørt. Dette regner vi med, at alle har lært af og fremover overholder spillereglerne i vores demokrati, således at de parter, som den nye lovgivning rammer, involveres.

Gode økonomiske prognoser for 2021 De økonomiske prognoser for primærlandbruget i 2021 ser positive ud for stort set alle produktionsgrene, hvilket er godt for os alle, for vi trænger fortsat til at afdrage gæld og få vores nulpunkter yderligere nedad, så vi også tjener penge i ikke så gode år.

LandboNords generalforsamling udskudt LandboNords generalforsamling er udskudt til juni, da vi håber, at vi derved får mulighed for at afholde en fysisk generalforsamling. Vi glæder os nemlig til at se jer medlemmer igen, ligesom vi glæder os over, at vores fælles forening og forretning kom godt igennem 2020, der jo var et meget specielt år, ikke mindst på grund af Coronaen og de mange restriktioner, det har medført.

Men landbruget har leveret under hele Corona-krisen; der har ikke manglet mad, og eksportindtægterne for fødevaresektoren er faldet begrænset. Så vi er kommet godt igennem krisen, men minkbranchen er desværre lukket, ligesom fiskerierhvervet er ramt af Brexit, hvilket har kostet ca. 2000 arbejdspladser i Nordjylland.

ÅRSREGNSKAB

Rekordoverskud

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

på 10,2 mio. kr. udløser stor udlodning til medlemmerne I 2020 opnåede LandboNord 8,3 mio. kr udbetales et særdeles stærkt overskud direkte til medlemmerne LandboNord er på en og samme tid en før skat på hele 10,2 milliorådgivningsvirksomhed og en forening. ner kroner. Et overskud som i Foreningens medlemmer ejer rådgivningsvirksomheden LandboNord, og i år kommer både medlemmer år går hele 8,3 mio. kr., hovedparten af og medarbejdere til gode. årets samlede overskud, igen tilbage til 2020 blev på mange måder en ekstraordinær tid at drive virksomhed i. Effekten af COVID-19 ramte dansk erhvervsliv hårdt, og den alvorlige situation satte også LandboNord på prøve.

- På trods af flere nedlukninger, så er efterspørgslen på vores rådgivningsydelser faktisk vokset i 2020, hvorved vi opnåede en vækst i vores rådgivningsaktiviteter. I LandboNord har vi fortsat med at yde god og nærværende rådgivning, selv om mange af vores medarbejdere i perioder har arbejdet hjemmefra – eller taget kundemøderne fra kontoret online.

Nøglen til vores solide årsresultat skal først og fremmest ses i lyset af et skarpt fokus på at servicere vores kunder, samtidig med, at vi har kørt en effektiv drift, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen og fortsætter: - Det er endvidere glædeligt, at vores resultater er skabt over en bred vifte i vores rådgivningsfunktioner i den fullline rådgivningsvirksomhed, vi netop er.

Bundlinjen viser et overskud på 10,2 mio. kr før skat mod et overskud på 7,1 mio. kr i 2019. Igen i år går en stor del af overskuddet tilbage til medlemmerne, og ekstraordinært er der også en økonomisk bonus til medarbejderne.

ejerne i form af 1.000 kr i medlemsrabat pr. aktivt medlem af LandboNord.

Derudover får det enkelte medlem en omsætningsbestemt rabat opgjort på baggrund af den enkeltes samhandel med LandboNord.

- LandboNords medlemsudlodning er unik, og ingen i landbrugsrådgivermarkedet kan matche os på dette felt. Årets udlodning svarer til, at medlemmerne opnår en rabat på ca. 12% af købt rådgivning i LandboNord i 2020. Det er vi meget tilfredse med, konstaterer Uffe Bertelsen.

Over en årrække har LandboNord nu udloddet små 50 mio. kr direkte til medlemmerne.

Ekstraordinær bonus til alle medarbejdere

den baggrund har vi valgt at anerkende alle vores medarbejdere i form af en kontant, økonomisk bonus for 2020 på i alt ca. 2,2 mio. kr., siger Uffe Bertelsen.

Forventninger til 2021 Adm. direktør Uffe Bertelsen har forventninger om at opretholde et højt aktivitetsniveau i rådgivningsvirksomheden i 2021.

- Vi står med en stærk organisation og et solidt kundegrundlag her ved starten af 2021. Vores digitale satsninger over de seneste år har rodfæstet sig. Vores organisation er digital, og vi har i dag en høj implementeringsgrad af digitale løsninger til vores kunder. Vi oplever stor succes på dette område, og vi skal videre den vej i 2021, siger Uffe Bertelsen og hæfter sig også ved LandboNords stærke fagrådgivning, der er en efterspurgt vare i disse år: - Der er i øjeblikket forandringstider på markedet for kvæg- og svinerådgivning.

Derfor glæder det mig, at vi har velfungerende afdelinger på det felt, og at det samarbejde, som LandboNord har været medinitiativtager til i 2020, Dalico P/S, udvikler sig rigtig godt.

Det er ikke kun medlemmerne, der får udbytte af LandboNords overskud.

- I LandboNord har vi dygtige medarbejdere, som vi er meget stolte af. Alle ved 2020 har været et helt særligt år – men her i LandboNord må vi bare sige, at vores dygtige medarbejdere har udvist en fantastisk fleksibilitet, ansvarlighed og stort gå-på-mod for at servicere vores kunder.

En indsats som har været afgørende for det fantastiske resultat, vi har opnået. På

April 2021

5

Stor opbakning til

digitalt årsmøde

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

i LandboNord Over 500 deltagere så med, da LandboNord tirsdag bød velkommen til et samlet årsmøde for rådgivningerne for Kvæg-, Svin- og Økonomi.

Emnerne var som altid med fokus på faglighed og politik, men rammerne var noget anderledes. For første gang i LandboNords historie blev årsmødet afviklet via internettet og uden et publikum i salen. Publikum havde dog mulighed for at blande sig i debatten via SMS. I LandboNords store atrium var der kun tre personer at se: Ordstyrer Jeppe Søe, formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling og adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

- Det var noget specielt at stå her i Brønderslev og byde velkommen til et publikum, som sad ude ved skærmene og fulgte med. Omstændighederne krævede selvfølgelig en alternativ løsning, og jeg er glad for at se den store opbakning, vi har fået fra alle med tilknytning til landbrugserhvervet. Data på antal visninger fortsætter bare med at stige. Fra at lidt over 500 så med direkte – til tallet her et døgn efter nu steget til over det dobbelte, siger Uffe Bertelsen.

Fokuseret politisk arbejde Til årsmødet var der politiske indlæg fra fødevareminister Rasmus Prehn og formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard. Begge er relativt nye på deres poster, men det betyder ikke, at de er forskånet for at skulle tage stilling til mange akutte problemstillinger, hvilket formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, holder skarpt øje med.

- Der er så mange problemstillinger lige nu, at vi er nødt til at arbejde fokuseret. Vi har fået den rette mand i Søren Sønder-

6

Fra venstre: Adm. direktør i LandboNord Uffe Bertelsen, ordstyrer Jeppe Søe og formand for LandboNord Niels Vestergaard Salling.

gaard, og Rasmus Prehn tænker jeg også er oprigtig, når han taler om dialog med landbruget. Men når der er så mange dagsordner, kan man komme til at glemme de landmænd, det går ud over. Derfor er vi i LandboNord begyndt at danne ad-hoc grupper med lokale medlemmer, der er direkte berørt af problemstillingerne. Det er landmænd, som sidder med hånden på kogepladen, der hvor tingene brænder på, siger Niels Vestergaard Salling.

Omfattende analysearbejde Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Frank Øland, kom med sine prognoser for det kommende år, og LandboNords vicedirektør, Andreas H. Brandt, kommenterede overordnet på den omfattende regnskabsanalyse af 400 regnskaber i landbruget, som LandboNord har lavet i samarbejde med rådgivningsvirksomhederne LandboSyd, Sagro og Velas. På trods af pandemi og aflivningen af samtlige danske mink, så er der en fremtid for dansk landbrug.

- Vi har rigtig mange kunder, som har måttet omstille sig til en ny virkelighed. Mest ekstremt selvfølgelig vores minkkunder, som i øjeblikket kan få hjælp fra vores specialistteam til at komme videre. Men på mange andre fronter vælger flere af vores

kunder nu at tage helt særligt lederskab over deres virksomheder. Det har de blandt andet gjort ved, i samarbejde med LandboNord, at få lavet en strategi for de kommende år. Ved at kende sin strategi, er det nemmere at navigere i en omskiftelig verden, siger Uffe Bertelsen.

Inspiration i faglige indlæg Efter første del af årsmødet, fik deltagerne mulighed for at få en mere detaljeret regnskabsanalyse i de tre faglige spor for Svin, Kvæg og Planter. Derudover præsenterede LandboNords rådgivere en række faglige emner.

Det var blandt andet om mulighederne ved ledelsesværktøjet Dashboard, hvor man tager økonomiske data, og gør dem tilgængelige sammen med udvalgte produktionsdata, så den enkelte landmand hurtigt kan spotte udviklingen og tendenser i virksomheden.

Der var også nyt om det vigtige arbejde med jordprøver, miljøledelse, arbejdsmiljø, so-overlevelse, tendenser ved fodring af smågrise og slagtesvin, produktion af mere protein på ejendommen og succes med GMO-fri fodring.

NYT FRA KREDSENE

Ny formand

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

i kreds 1 og kreds 3 Selvom det ikke har været muligt at afholde kredsårsmøder på vanlig vis, hvor alle kan mødes fysisk og tale med kollegaer, er der alligevel blevet valgt to nye formænd i henholdsvis kreds 1 og kreds 3.

Lars-Peter Boel har erstattet Hans Jørgen Boel i kreds 1, og Bjarke Lauersen har erstattet Per Barup i kreds 3. Derudover er Jonas Ellitsgaard Jensen blevet nyt medlem i kreds 1, hvor han er valgt til økonomiudvalget. Jonas bydes stort velkommen, og Lars-Peter og Bjarke ønskes tillykke med deres nye titler og indtræden i LandboNords hovedbestyrelse, mens Hans Jørgen Boel og Per Barup takkes for deres ihærdige indsats.

Landbruget har leveret Alle kredse håber, at det igen snart bliver muligt at deltage i forskellige arrangementer og vise synlighed rundt om i lokalsamfundene. Det har ikke været nemt i det foregående år, hvor også skolekontaktarbejdet og Åbent Landbrug har været udfordret af COVID-19 restriktioner. Heldigvis er der på flere områder fundet digitale løsninger, hvilket nok også vil blive benyttet i højere grad fremover. Der har trods alt også være løbende dialog med kommunerne, hvor både vandløb, oprensning, sandfang, miljøtilsyn og andre aktuelle emner har været drøftet. Flere af LandboNords folkevalgte har endvidere været aktive med at optage filmklip af, hvad der sker i landbruget, idet landbruget netop har været et af de erhverv, som har leveret det, danskerne har brug for. Filmklippene bliver blandt andet vist på LandboNords forenings facebookside.

Formand, kreds 1 Lars-Peter Boel

Formand, kreds 3 Bjarke Lauersen

Nyt medlem, kreds 1, Jonas Ellitsgaard Jensen

Faunastriber 2021 - giv naturen en håndsrækning Igen i år er det muligt at bestille faunastriber, til glæde for flora og fauna og selvfølgelig også for mennesker. Striberne tilgodeser fugle, vildt og insekter, og fungerer som redeskjul, fødesøgnings- og yngleplads.

Vildtstribe Længde maks. 400 m fordelt på to lokaliteter (inklusiv frø) Længde maks. 800 m fordelt på fire lokaliteter (inklusiv frø) Blomsterstribe Længde maks. 400 m fordelt på to lokaliteter (inklusiv frø) Længde maks. 800 m fordelt på fire lokaliteter (inklusiv frø)

900,1.400,1.000,1.500,-

Øvrige ønsker kan laves efter aftale med maskinstationen ALK Maskinservice, tlf. 2370 4123

Vil du vide mere om projektet?

Miljøchef Camilla L. Thomsen tlf. 9624 2599, clt@landbonord.dk Planteavlskonsulent Eske H. Laursen tlf. 2146 9795, ela@landbonord.dk

256_MLN_Annonce_Faunastriber_118_150mm.indd 1

LandboNord.dk

April 2021 22.03.2021

7 07.51

Solid

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

rådgivningsindsats gav ro i maven

Minkavler Herman Jensen er en af de mange avlere, der måtte lukke sit livsværk ned som konsekvens af regeringens beslutning om at aflive samtlige danske mink. I dag kan han se tilbage på nogle forfærdelige måneder med uvished og spekulationer, men samtidig glæde sig over, at have fået en rådgivning, som han med egne ord er usædvanligt godt tilfreds med.

Der er stille på minkfarmen ved Øster Hornum. En stilhed, som står i skærende kontrast til den aktivitet, der var i efteråret. Samtlige dyr blev aflivet under overvågning af myndighederne i november, efter der var blevet konstateret COVID-19 i besætningen.

- Da vi fik besked på, at vi skulle aflive dyrene, blev vi sat under et voldsomt pres. Dels fra myndighederne, som konstant ringede på forskellige tidspunkter af dagen, men også af uvisheden om, hvad der nu kom til at ske. Vi anede jo for eksempel ikke, om vi kunne få nogen erstatning eller ej, fortæller Herman Jensen.

8

Rådgiver blev vigtig sparringspartner Herman har været selvstændig minkavler siden 1989, da han byggede den første minkhal på sine forældres gård.

Sidenhen er antallet af dyr steget, han fik eget pelseri og han blev medejer af en anden farm. Tilsammen var der tre fastansatte, 13 sæsonarbejdere og produktionen var cirka 23.000 skind om året. Fra den ene dag til den anden, blev det hele lukket ned med regeringens beslutning om at aflive samtlige danske mink. Derfor blev virksomhedsrådgiver i LandboNord, Kennet Rønfeldt, en vigtig sparringspartner for Herman Jensen.

- Kennet og jeg har haft mange gode snakke både morgen og aften. Han har givet mig råd og vejledning med nye informationer, så jeg kunne minimere min usikkerhed. Det har hjulpet meget på psyken, så jeg har været usædvanligt godt tilfreds med den rådgivning, jeg har fået, siger Herman Jensen, som specielt hæfter sig ved en ting i rådgivningen, som gav ham ro i maven.

- Vi har fået en rigtig god behandling af banken gennem hele forløbet, blandt andet fordi de har fået svar på de spørgsmål, som de måtte have. Hvis der var yderligere spørgsmål, henviste jeg til Kennet. Det er en stor hjælp i en pres-

set situation, hvor jeg ubevidst kunne komme til at give forkerte informationer, som senere kunne få konsekvenser.

Situationen krævede en ekstraordinær indsats Virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt er en af LandboNords erfarne rådgivere på minkområdet. Da det stod klart, at pandemien kunne få omfattende konsekvenser for erhvervet, sammensatte LandboNord et hold af tværfaglige specialister på områder som jura, social-, miljø-, økonomi- og skatterådgivning.

- Vi blev i den grad påvirket af den situation, som Herman og resten af vores kunder pludselig stod i. Som virksomhedsrådgiver har jeg gennem årene rådgivet mange af vores kunder med minkavl i opgangs- og nedgangstider. Men når et mink-erhverv, og dets følgeindustri, blev så markant lukket ned, vidste vi også, at det krævede en ekstraordinær indsats af os alle sammen på tværs af rådgivningerne, siger Kennet Rønfeldt.

I første omgang tilbød LandboNord gratis kriserådgivningstimer til medlemmer og kunder, dernæst blev der i december afholdt et kombineret online/ fysisk stormøde i Brønderslev for avlere og deres ægtefæller. Sidenhen er mødet blevet fulgt op med flere online møder, hvor avlere har haft mulighed for at blive opdateret på spørgsmål om erstatning,

Dyrene er aflivet, og produktionsanlægget har stået tomt siden november.

juridiske spørgsmål og livet efter nedlukningen.

- Nu hvor der er faldet en politisk aftale på plads i spørgsmålet om erstatning, er vi allerede i fuld gang, i samspil med avlerne, med at værdiansætte minkfarme og de aktiver, der følger med. For alle avlerne kan det blive nødvendigt at få beskrevet virksomhedens udvikling over tid, da den typisk består af knopskydninger. Derfor opfordrer vi alle avlere til at kontakte LandboNord, hvis de vil danne sig et indblik i, hvordan næste kapitel kan se ud, siger Kennet Rønfeldt.

Nye muligheder uden mink I Øster Hornum er Herman Jensen ved at lægge planer for fremtiden. Han ved endnu ikke hvornår han får erstatning, men han har en idé om, hvordan regnestykket vil se ud. For ham er minkavl et overstået kapitel, selvom det igen bliver tilladt at avle mink i Danmark. I stedet vil han i første omgang se på mulighederne for at udleje mere jord og renovere den resterende del af ejendommen.

Virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt Telefon: 96241795 Mobil: 29386555 ker@landbonord.dk

Der var fuldt hus i december, hvor LandboNords tværfaglige specialister havde møde i Brønderslev med fyldt sal og over hundrede minkavlere, som fulgte mødet online.

April 2021

9

Ny forsøgsmejetærsker til LandboNord LandboNord har investeret i en ny forsøgsmejetærsker, som erstatter den 30 år gamle Haldrup mejetærsker.

Den nye forsøgsmejetærsker skal være med til at sikre kvaliteten af landsforsøgene med præcise målinger og øget kapacitet.

Beslutningsprocessen

Landsforsøgene

- Jeg har ikke tålmodighed til at mejetærskeren skal være væk i over to dage i høst. Det har vi hørt at andre forsøgsenheder har haft problemer med, udtaler chefkonsulent i Planter, Søren Greve Olesen.

LandboNord udfører ca. 10 % af landsforsøgene i samarbejde med Seges og Teknologisk Institut. Det bliver om året til ca. 100 forsøg. I LandboNord er der også kapacitet til egne lokale forsøg, når der dukker vigtige behov op. I 2020 er der blandt andet anlagt mange forsøg med startgødning i vintersæd for at måle på N-optagelse, overvintring og udbytte.

Landsforsøgene og kvaliteten af forsøgsarbejdet er vigtig for landmændene, for at sikre udvikling og kvalitet indenfor dansk planteproduktion og lokale forsøg.

Vi afprøver nye metoder og set-up via forsøg ude hos landmændene og finder derved de metoder, der giver den mest optimale dyrkning.

10

Det var vigtigt for LandboNord at undersøge markedet grundigt og finde det helt rigtige firma, og den helt rigtige maskine til vores behov samt fremtidssikre vores plads i forsøgsarbejdet. Valget faldt i sidste ende på en Haldrup mejetærsker. En af de store fordele som LandboNord så ved en Haldrup var, at der ikke er langt til deres værksted i Løgstør, så vi kan få fat i reservedele og specialiserede servicefolk, hvis noget skulle gå i stykker.

At købe en forsøgsmejetærsker er som at bygge et hus; væggene står, men resten skal man selv sammensætte Maskinvalget faldt på en Haldrup C-85, og når man går i gang med bestillingen, er det eneste faste rammen, fire rystere og motoren. Det giver mulighed for at bygge maskinen op efter egne ønsker og behov. Men med andre ord er der rigtig mange ting at tage stilling til, og man skal holde tungen lige i munden.

Det er en længere proces at beslutte, hvordan mejetærskeren skal bygges op og forudsige, hvad der i fremtiden også er vigtigt.

Det at bygge en forsøgsmejetærsker op er ikke daglig kost for nogen her i LandboNord. Derfor har vi været enormt glade for rådgivningen fra Jess Pedersen fra Haldrup. Vi har fået opfyldt alle ønsker og står i dag med en top tunet maskine med stor kapacitet på forsøgsniveau.

Blandt andet ser vi frem til mindre ventetid mellem parcellerne med en maskine, der hurtigt får tømt og renset systemet, og er klar til at køre videre. Landmændene kender det godt; ingen er interesseret i at holde unødigt stille i høsten.

Det specielle ved en forsøgsmejetærsker er, at hele maskinen holder sig under 1,5 meter i bredde, så den

Af forsøgskoordinator Sofie Hæstrup Olesen, sol@landbonord.dk

passer med vores typiske parcelstørrelser, og med et 1,5 meter skærebord, der både kan tage korn og raps.

Cockpittet er udstyret så der er god plads til både chauffør og co-pilot (prøveudtager).

Når LandboNord har investeret i en ny forsøgsmejetærsker med stor kapacitet, så er det fordi vi fremadrettet vil være en stor del af landsforsøgene. Landbruget ændrer sig, klimaet ændrer sig og forsøg er en stor del af at følge med i alle disse ændringer.

Det er vigtigt for os at være med fremme i de landsdækkende og lokale forsøg, og være en del af de nye processer ude i marken. Med en stærk forsøgsenhed i Nordjylland sikrer vi, at vores lokale forhold bliver godt belyst.

Fakta om mejetærskeren • Motor: Deutz, vandkølet, 3,6 liter, 108 Hk • Aircondition • Transmission: 2-trins hydrostatisk • Cylinder dia/bredde: 450/850 mm • Soldareal: 1,93 m2 • Elektriske justerbare solde • Skærebord: To stk. skærebord til hhv. korn og raps på 1,5 m • Korntank: 2000 liter • 4 rystere • Firhjulstræk • Snitter • Plads til to i kabinen; en til pilot og en til prøveudtager • Kapacitet: Op til 100 parceller i timen

Vi ses i marken til høst!

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Nord- og Vestjylland Jens Bigum Højagergaard Binderupvej 17 9600 Aars +45 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Morten Egekvist Bavnehøjgaard Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup +45 24 22 99 32 me@dlr.dk

Hans Christian Holst St. Langheden Skelgårdsvej 54 9340 Asaa +45 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ +45 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 Bjerget 7741 Frøstrup +45 24 22 99 29 hg@dlr.dk

April 2021

11

LandboNord glemmer ikke

afvanding Efteråret og vinteren 202021 har været fornuftig med nedbørsmængderne, men i LandboNord har vi ikke glemt, hvordan det var for et år siden.

Danmark stod under vand, og marker og flere bysamfund var truet af vandmasserne. Derfor blev der indkaldt til stormøde af Landbrug & Fødevarer og Danske Vandløb for at sætte fokus på manglende afvanding af vores landområder. Der var politisk interesse, men efter et år med Covid-19, har det fortrængt interessen for vand.

I LandboNord har vi ikke glemt vandet, for perioder med megen nedbør kommer igen, og når vores grundvandsstand stiger med 3 cm om året, har vi ikke råd til at glemme, at vandløb først og fremmest skal transportere vand væk. Vi skal fortælle politikere, at denne dagsorden skal op igen, og at der skal findes holdbare løsninger.

Den øgede mængde nedbør og stigende grundvandsstand er med til at skabe store problemer med oversvømmelser. Her spiller vandløbene en vigtig rolle i at transportere og opmagasinere vandet. Desuden spiller lave områder som ådale en vigtig rolle i tilbageholdelsen af vand, hvor kontrollerede oversvømmelser kan finde sted, således at andre områder tørholdes. Den naturlige mæandrering (slyngning) af vandløbet er med til at sænke vandets hastighed, samtidig med at der laves en større kapacitet i vandløbet. Mæandreringen giver også en naturlig afsætning af sand, og vandløbet bliver derved renholdt, uden behov for sandfang. Ved genslyngning af vandløb kan der dermed opnås en bedre vandkvalitet samtidig med at næringsstoffer kan udbredes i bestemte områder, og vandføringen kan forbedres.

12

Ny vandløbskonsulent i LandboNord, Laurits Faarup Marcussen.

Gennem dialog med kommunerne forsøger vi at holde fast i at regulativer overholdes, og vi har en tro på, at brugen af sandfang, der placeres rigtigt, kan hjælpe til en løbende skånsom renholdelse af vandløbene.

Vi er i øjeblikket ved at indgå et partnerskab med Hjørring Kommune, netop om oprensning og tilsyn af sandfang. Der er lagt op til at kommunen etablerer sandfang, hvorefter lodsejere og lystfiskere frivilligt skal stå for den løbende vedligeholdelse heraf. Det er vores forventning, at der blandt landmænd vil være interesse for at deltage i dette arbejde.

I mange vandløb er der store problemer med sandaflejringer, der giver problemer både i forhold til afvandingen men også i forhold til vandkvaliteten. Det kan i mange tilfælde være svært at finde frem til en kilde for udvaskningen, og andre gange er det en diffus tilførsel fra brinkerne. Her kan en god løsning for at løse sandproblemet være at etablere sandfang og stryg. Sandfang fungerer som et badekar i å-systemet, her samles og bundfældes sandet, og det kan herefter graves op fra vandløbet. Stryg og plantevækst giver en bedre vandkvalitet ,og når disse ikke sander til, kan vandet frit strømme, og vandføringsevnen bliver bedre, når sandet fjernes.

den kommende vandplan får for dig og hjælpe med at løse de udfordringer vandplanen må give. Desuden kan jeg være behjælpelig i kontakten med kommunen om at sikre, at afvandingen og regulativerne i vandløbet nær dig bliver overholdt.

Udover dette er jeg også behjælpelig med grundvandsproblematikker. Jeg glæder mig til at kunne hjælpe og rådgive både ålaug, sportsfiskerforeninger, landmænd og alle andre i sager og projekter omkring vandløb.

En gang årligt holder vi i LandboNord et vandløbsmøde, hvor vi inviterer bredt; vandløbslaug, lodsejere og kommuner til at høre eksperter i emner omkring vandløb, om arbejdet i vandløbslaugene og efterfølgende debatter. Mødet skulle være afholdt i efteråret 2020, men Covid-19 gør, at det i stedet bliver afholdt i efteråret 2021. Har du gode ideer til emner, vi skal tage op på mødet, hører vi meget gerne fra dig.

Af vandløbskonsulent Laurits Faarup Marcussen, lfm@landbonord.dk

Her fra nytår har vi ansat en ny medarbejder i LandboNords miljøafdeling, Laurits Faarup Marcussen, der kommer fra en stilling i vandmiljø ved Aalborg kommune.

- Hos LandboNord vil jeg komme til at arbejde med projektering af vandløbsprojekter, der kan sikre din afvanding og samtidig bevare vandkvaliteten i vandløbene. Fortolke og informere om hvilke konsekvenser

Af næstformand Lars Mellemkjær, lars@mellemkjaer.dk

Opnå en mere fleksibel husdyrproduktion med

Af svinerådgiver Caroline Kold Simonsen, ckn@landbonord.dk

stipladsmodellen Den 1. august 2017 trådte en ny husdyrlov i kraft.

Selvom den efterhånden har mere end tre år på bagen, omtales den fortsat som den ”nye husdyrlov” eller stipladsmodellen.

Ved den nye husdyrgodkendelses regnes der nu på produktionsarealer frem for dyreenheder (DE). Det vil altså sige kvadratmeter stipladsareal, fratrukket gang- og udleveringsarealer. Kort sagt er det de arealer, hvor dyrene har fast adgang til og kan afsætte gødning.

Fordelen ved at få en ny miljøgodkendelse under stipladsmodellen er, at der ikke længere er et bestemt antal dyr med tilhørende vægtklasser og dyrenheder at forholde sig til. Nu er det i princippet muligt at producere det antal dyr, som staldene er indrettet til og i det vægtinterval, som man ønsker, så længe at dyrevelfærdsloven overholdes.

Ligeledes er alle krav til for eksempel til-og afgangsvægt ved smågrise og slagtesvin væk. Det giver med andre ord mulighed for fuldt lovligt at kunne tilpasse sin produktion til, hvad markedet efterspørger uden at skulle godkendes igen. Det er meget aktuelt lige nu, hvor slagterierne har haft mange udsættelser og slagtevægten har været stigende.

Opnå mere fleksibilitet Der er efterhånden en del husdyrproducenter, der har fået deres gamle miljøgodkendelse konverteret til stipladsmodellen, men det er vores vurdering, at endnu flere producenter kan få en fordel ved at få en ny miljøgodkendelse på plads. Især smågrise- og slagtesvineproducenterne, som også har mulighed for at få godkendelse til en flex gruppe og derved kan ændre produktionen mellem dyregrupper.

Forudsætningen for at få en ny godkendelse er, at der er plads omkring ejendommen og dermed passende lang afstand til naboer og natur. Og husk, at reglerne først gælder, når der er lavet en ny godkendelse på bedriften.

Udnyttelse af miljøgodkendelsen

stald, så har man altså seks år til at bygge stalde fra godkendelsestidspunktet.

Også kontinuitetsreglerne har ændret sig med den ny husdyrlov. Ved den nye husdyrlov udløses kontinuitetsreglerne kun, hvis produktionen har været mindre end 50 % på 25 % af stiarealet (kan oversættes til ca. 1/8 af produktionen).

Det vil sige, at produktionstilladelsen opfattes som værende fuldt udnyttet, når bare 25 % af staldene har en belægning svarende til 50 % af det mulige.

Det giver yderligere en mulighed for at tilpasse sin produktion til markedet.

Få din gamle miljøgodkendelse kigget efter Hvis du tænker, at fleksibiliteten, som ligger i stipladsmodellen, kunne være en fordel for dig og din svineproduktion, er det en god idé allerede i dag at få undersøgt, om din gamle miljøgodkendelse kan konverteres til stipladsmodellen. Det kan også give nogle muligheder, hvis du går med ønsker om eller ideer til at lægge produktionen eller flowet i dine smågrise- eller slagtesvinestalde om.

Med en ny miljøgodkendelse gives der en 6-årig udnyttelsesfrist, hvilket betyder, at søges der f.eks. til etablering af en ny

April 2021

13

Nye muligheder

i nye rammer Til sommer fordobler en af LandboNords mælkeproducenter, Ole Larsen, sin produktion.

Det sker først og fremmest for at sikre et fremtidigt landbrug med fokus på mere dyrevelfærd, bedre rammer for de ansatte og et forbedret fokus på bundlinjen.

Maskinerne er ved at grave ud til et anlæg med automatisk fodring, som bliver en af de første af sin slags i Danmark.

I Gøttrup nær Fjerritslev er der gang i byggeriet af et anlæg til omkring 420 årskøer. Det er 6. generation på gården, Ole Larsen, som har taget beslutningen om at udvide sin produktion til mere end det dobbelte. Den største beslutning nogensinde, siden han blev selvstændig i 1998.

- Det bliver et anlæg på 4.800 m2 med mega meget kovelfærd, fortæller Ole mens han viser rundt på byggepladsen.

I dag er der 204 årskøer på bedriften. Det ville være muligt at fortsætte i eksisterende rammer, men Ole Larsen havde lyst til mere, da han fik muligheden for det.

- Jeg ønsker også, at der skal være landbrug her i fremtiden. Havde jeg ikke gjort noget, så havde jeg slidt produktionsapparatet ned. Nu fik jeg muligheden for at udvide, og kreditorerne har ikke stillet andre krav, end at jeg skal opføre mig, som jeg plejer, siger Ole Larsen.

Vil sikre en normal arbejdsdag Med seks nye malkerobotter bliver det et farvel til den gamle malkestald og to malkninger dagligt.

14

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Rammerne han skal gøre det i, er alt andet end hvad de plejer at være. Det bliver et anlæg med automatisk fodring, en af de første af sin slags i Danmark, holdopdeling af køerne, sand i sengebåsene og seks malkerobotter. Strategien er at flytte hovedfokus fra de praktiske

opgaver til de mere observerende, og derved sikre attraktive rammer for både dyr og mennesker.

- Jeg vil så vidt muligt gerne sikre, at vi får en normal arbejdsdag, hvor vi ikke skal stå op klokken 03:30 om morgenen for at malke. Fremover bliver vi ikke forstyrret i samme grad som nu af praktiske opgaver, da meget af det praktiske arbejde bliver automatiseret. På den måde sikrer vi, at der kommer mere fokus på den enkelte kos ve og vel samtidig med færre fysiske belastende opgaver for mine ansatte, siger Ole Larsen.

Skal være klar fra start Går alt efter planen, står anlægget klar til indflytning til juni – helst med en fyldt stald. Derfor er Ole Larsen på udkig efter yderligere 200 køer til produktionen i Gøttrup.

- Den dag stalden står klar til at lave dækningsbidrag, skal vi også være klar.

Det gælder om at lære de nye systemer at kende, optimere ud fra vores og andres erfaringer, og ikke mindst reagere på de data, vi får – for eksempel fra vores malkerobotter. Det giver nogle helt nye muligheder, end hvad vi har været vant til, siger Ole Larsen.

Vindere af Dashboard I forbindelse med LandboNords fælles digitale årsmøde, blev der udtrukket to vindere, som har vundet en årslicens inklusiv opsætning og introduktion til Dashboard. Her er det mælkeproducent Lars Kjær Møller fra Aars, som modtager sin præmie. Den anden heldige vinder er mælkeproducent Lars Mågård Pedersen fra Gjerlev.

Til årsmødet havde deltagerne mulighed for at høre virksomhedsrådgiver Jacob Ibsen fortælle om Dashboard, som er et tillægsprodukt, der giver et tværfagligt overblik over bedriften. Brugeren har mulighed for at få skræddersyet produktet, så det imødekommer de forskellige individuelle behov. Løsningen giver også mulighed for yderligere uddybning af nøgletallene samt et bedre illustrativt overblik.

Brugerne af Dashboard får: • Økonomiske og produktionsmæssige nøgletal løbende.

• Synliggjort den overordnede udvikling i bedriften på en nem og overskuelig måde.

• Mulighed for at få et mere dybdegående overblik på de enkelte tal på både kontoog bilagsniveau.

• Mulighed for at se udviklingen i tallene illustreret via grafiske figurer.

For mere information om Dashboard kontakt virksomhedsrådgiver Jacob Ibsen på telefon 96241730/40597062 eller mail jib@landbonord.dk

April 2021

15

Opfordring

til grovfoderproducenter:

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Hold øje med roerne i år Roedyrkning kræver mere opmærksomhed sammenlignet med græs eller majs, men det er indsatsen værd, hvis man spørger grovfoderekspert i LandboNord, Knud R. Jensen. Gennem en årrække har han noteret sig fordelene ved roedyrkningen, og han hæfter sig især ved, at du ved at dyrke roer, øger din selvforsyningsgrad via et fornuftigt og stabilt udbytte samtidig med, at køerne godt kan lide at æde foderblandinger med roer.

Hvis du er en af de grovfoderproducenter, der kun dyrker græs eller majs, så hold øje med naboen, der også dyrker roer. Sådan lyder opfordringen fra kvæg- og planteavlskonsulent i LandboNord, Knud R. Jensen, som ser flere fordele end ulemper ved at dyrke roer.

- Der er et potentiale i roerne, som jeg synes, at vi skal være bedre til at få fokus på, og så få det ind på de bedrifter, hvor det giver mening. Hvis der kommer et tørkeår som i 2018, så klarede roen sommeren forbavsende godt. Den evnede at gå i dvale, når der var mangel på vand, for derefter at vokse videre, da der endelig kom nedbør igen. Det giver selvsagt ikke et topudbytte, men vi kommer derop ad, siger Knud R. Jensen.

Derfor opfordrer Knud R. Jensen alle interesserede til at holde øje med de grovfoderproducenter, som dyrker roer i år.

- Da fodermajsen kom ind på det danske marked, var der mange, der valgte roen fra. Konklusionen var, at majsen var en del nemmere at håndtere end roen. Det er en skam, for rigtig mange grovfoderproducenter vil kunne udnytte roerne. Derfor vil jeg opfordre alle interesserede til at holde øje med naboen, hvis han dyrker roer denne vækstsæson. Det kan måske give blod på tanden, siger Knud R. Jensen.

Roerne taler ind i klimadagsordnen På Klovborg er man begyndt at eksperimentere med dyrkning af roer. Sidste år, og igen i år, kommer omkring 5% af grovfoderbeholdningen til at bestå af roer.

For mælkeproducent Niels Hedermann er drivkraften blandt andet klimadagsordnen.

- Ser vi på CO2-belastningen, så er der eksempelvis 9.000 foderenheder pr. ha i majs hvorimod vi får 15.000 i roer. Ved en bedre udnyttelse af jorden, kan vi levere på klimadelen, men vi mangler fortsat at knække koden helt, så det også bliver en bedre forretning for os, når vi taler om at levere fra kugle til mule, siger Niels Hedermann.

16

Sidst der blev dyrket roer på Klovborg var i 1987. Siden da har menuen stået på græs og majs, som er noget nemmere at håndtere end roerne. Men Niels Hedermann har besluttet at give roerne en chance igen i år.

- Inden vi gik i gang, troede jeg bare, at vi kunne skalere produktionen af roer op, men det kræver en del håndtering. Dels når roerne skal høstes, men også fordi de skal knuses lige inden fodring. Køerne kan godt lide roerne, men vi kan umiddelbart ikke konstatere en forskel i køernes ydelse. Roerne kræver tålmodighed, og derfor har jeg ikke i sinde at give op efter bare en sæson, siger Niels Hedermann.

Energitilskud I forbindelse med Folketingets vedtagelse af den nye klimalov den 18. juni 2020 blev det vedtaget at etablere nogle energispare tilskudsordninger, der blandt andet henvender sig til landbrug.

Der er afsat 3,9 mia. kr. til energispareprojekter i tilskudsrunder, der løber fra 2021 til og med 2029. Der forventes en pulje på 600 mio. kr. i 2021, hvoraf de første runder har været afholdt.

Tilskud kan ydes til blandt andet landbrug, gartneri og skovbrug samt alle privatejede produktions-, handels-, og servicevirksomheder. Der kan gives tilskud til energispareprojekter, der medfører energibesparelser i det endelige energiforbrug i Danmark.

Det endelige energiforbrug er i Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirk-

somheder defineret som al energi leveret til blandt andet landbrug, gartneri og skovbrug, dvs.: • Rum/stald opvarmning • Ventilation • Transport – traktor/ trucks/ gummiged • Belysning • Køling • Alle former for energibesparelser Det eneste der kræves, er fuld dokumentation af: • Før situation – bedst med god fotodokumentation • Før forbrug – det kan være olie, gas, brændsel, træpiller, halm, el • Eftersituation – teknisk data beskrivelse af nyt anlæg • Ved udbetaling – fuld specificeret og betalte fakturaer

Af miljøchef Camilla Lerbjerg Thomsen, clt@landbonord.dk

Man må ikke have afgivet ordre på komponenter eller igangsat arbejdet før tilsagn om tilskud er modtaget. Det er endvidere et krav, at tilbagebetalingstiden ikke må være kortere end to år eller længere end 10 år.

Et endeligt tilsagn om tilskud er gældende i to år.

LandboNord har indgået et samarbejde med KNN energirådgivning, med henblik på at sikre kompetent rådgivning indenfor ansøgning om energitilskud, energigennemgang, energimærkning m.v. til vores kunder. Ønsker du at høre mere, så kontakt Margith Laugesen på tlf. 9624 2589.

kologisk investeringsstøtte 2021 Årets ansøgningsrunde åbner den 29. april og løber til den 4. juni 2021. I år er der i alt 40,5 mio. til fordeling blandt nedenstående sektorer:

Omkostningseffektiviteten i (OE) beregnes sådan: Summen af standardeffekt på de ansøgte teknologier

mio. kr.

Summen af standardomkostningerne på de ansøgte teknologier

Svinesektoren

8

Kvægsektoren

8

Frugt-, bær og grøntsektoren

3

Planteavl

12

Æg- og fjerkræbranchen

8

Får og geder

1

Der skal søges ud fra fastlagte standardpriser, og der skal derfor ikke indhentes eller indsendes tilbud i denne ordning.

Der ydes 40% tilskud af standardomkostningerne, og ansøgningerne prioriteres efter ansøgningernes samlede omkostningseffekt (OE).

OE =

På mange områder minder ordningen om andre af Landbrugsstyrelsens ordninger: • Der skal søges om tilskud til investeringer med en standardomkostning på minimum 100.000 kr.

• Projektet må ikke påbegyndes, før der er søgt tilskud.

• Ansøger skal kunne dokumentere et arbejdskraftbehov på bedriften på min.

830 timer.

• Teknologierne skal købes, de må ikke leases eller købes med købekontrakt.

En ansøgning skal omfatte investeringer for minimum 100.000 kr., og der må ikke sammensættes teknologier indenfor

Af miljøkonsulent Karoline Holst, kho@landbonord.dk

flere driftsgrene. En ansøger må gerne lave både en ansøgning om kvægteknologier og en om planteavlsteknologier.

På teknologilisten finder vi i år blandt andet ATV med pælebor, afskalningsanlæg, autostyring til redskab til mekanisk ukrudtsbekæmpelse og ribbe-/plukkebord.

Der kan kun søges tilskud til teknologier, der fremgår af listen til ordningen. Se også LandoNords hjemmeside med nyt om ordningen.

Tag gerne fat i os allerede nu, hvis du tror ordningen kunne være noget for dig.

April 2021

17

Ædepladser i klim – en større begrænsede faktor end vi tror Videoanalyse giver os et unikt indblik i grisenes adfærd, og vi har i den seneste tid benyttet det til at undersøge ædepladser i en række klimastalde. Der er nemlig meget, der tyder på, at grisene er begrænset på antallet af ædepladser lang tid førend vi forventer.

tidspunkt, hvilket vil påvirke tilvæksten og foderoptaget. Vi ønsker derfor at minimere køtid så meget som muligt.

Afstand imellem automaterne giver flere ædeplader Der er forskellige muligheder for at øge antallet af ædepladser i klimastalden. Vi har undersøgt betydningen af at flytte to foderautomater længere fra hinanden, da vi har en hypotese om, at en adskillelse imellem automaterne kan være med til at skabe bedre plads og dermed begrænse risikoen for køtid.

Vores resultat af videoanalysen er entydig, afstand mellem foderautomaterne øgede ædetiden for det samme antal grise med 28 min. pr. gris, og samtidig blev kø-tiden ved automaterne reduceret med 9 minutter pr. gris. Den eneste forskel på de to stier er placering af automaterne, hvilket antyder, at forholdsvis små justeringer ved nybyg eller renovering af stalde kan have stor betydning for, hvordan dine grise præsterer.

Vores konklusion er ganske klar: ønsker du at arbejde målrettet med tilvæksten, så bliver du nødt til at rette dit fokus på ædepladser og daglig aktivering af grisene.

Vi ved præcis, hvor mange grise vores stier er dimensioneret til i forhold til arealkrav, men kigger vi på foderautomaterne er det straks lidt sværere at beregne kapaciteten. Alle kan nikke genkendende til, at ikke alle automater er ens, og der er mange holdninger til hvilken automat, der er bedst, hvorfor der også findes mange forskellige automater rundt omkring. Men en ting, der måske ikke har været stort nok fokus på, er placering af automaterne i stien. Det har vi i LandboNord SvineRådgivning sat os for at undersøge vha. videoanalyse, som giver os en unik mulighed for at sammenholde forskellige stidesigns.

Når vi analyserer videooptagelser fra besætningerne, så opgør vi, hvordan grisene bruger døgnet, dvs. hvor mange minutter grisene bruger på at hvile, være i aktivitet, æde ved foderautomaten, drikke ved vandkoppen eller stå i kø for at komme til at æde. Vi ved på baggrund af tidligere videoanalyse og adfærdsstudier, at grise der står i kø ved automaten har to muligheder: enten venter de på at få adgang eller også trækker de sig. Desværre kan grise, der trækker sig, ikke 100 % kompensere for det manglende foderoptag på et senere

18

I den aktuelle besætning er foderautomaterne flyttet lidt fra hinanden med en afstandsplade. Teorien er, at der er plads til ca. 20 % flere grise ved foderautomaterne, når de er placeret på denne måde.

Figuren viser, hvordan grisenes døgn fordeler sig imellem hvile, ædeadfærd, kø-tid, aktivitet og tid ved drikkekop i hhv. en sti hvor foderautomaterne er placeret ved siden af hinanden, og en sti hvor der er etableret afstand imellem automaterne.

mastalden Vi skal udnytte grisens naturlige adfærd Grise er flokdyr, der allerhelst vil æde på samme tid, og vi har også haft fokus på at udnytte denne adfærd i vores undersøgelser. Nyfravænnede grise skal gerne i gang med at æde lige efter fravænning, men vores videomateriale viser, at uden aktivering kan det tage lang tid for grisene at komme i gang med at æde.

Smågrisene skal aktiveres dagligt for at opnå gode resultater. Det er allerede et stort fokus i mange besætninger, og håndskovl og fodervogn er mange steder i brug for at få grisene godt i gang. Men det er et stort arbejde at tildele foder manuelt flere gange om dagen, og derfor har vi kigget på et konkret eksempel, hvor en besætning har valgt at udvide antallet af ædepladser ved at etablere gulvfodringsanlæg i klimastalden. På den måde kan der udfodres små portioner mange gange om dagen, og teorien er, at grisene aktiveres ofte og i højere grad kan æde samtidig, som deres naturlige adfærd er.

Det var i denne besætning muligt at reducere kø-tiden med 20 minutter pr. gris. Desuden skal det påpeges, at grise i aktivitet i denne sammenhæng bruger en stor andel af deres tid på at æde

foder på gulvet. Indsatsen har båret frugt, og der præsteres altid over 500 gram daglig tilvækst, samt et foderoptag over 0,9 FEsv/dag ved smågrisene i den aktuelle besætning.

Af svinerådgiver Caroline Kold Simonsen, ckn@landbonord.dk

Af svinerådgiver Nina Roland Simonsen, nrs@landbonord.dk

Bakkes op af SEGES Svineproduktion Konklusionen af vores seneste videoanalyser er, at antallet af ædepladserne i mange klimastalde er en begrænsende faktor for foderoptag og tilvækst. Dette bakkes også op af et forsøg, som SEGES Svineproduktion lige nu er i gang med at afslutte. SEGES har arbejdet med at opsætte en ekstra foderautomat midt i stien, som grisene kan betjene på begge side, hvorved antallet af ædepladser er fordoblet. De foreløbige resultater viser, at det er muligt at øge den daglige tilvækst med 30 gram dag.

Vi arbejder målrettet videre med forskellige stidesigns og mulighederne for at forbedre adgangen til ædepladserne. Er du interesseret i at finde ud af, om ædepladser er begrænsende for dine stalde, så kontakt LandboNord SvineRådgivning.

Vi står klar med analyseværktøjer, en masse erfaring og mulighed for sparring omkring stidesign.

Figuren viser, hvordan grisenes døgn fordeler sig imellem hvile, ædeadfærd, kø-tid, aktivitet og tid ved drikkekop i samme besætning hhv. før og efter opsætning af gulvfodringsanlæg.

April 2021

19

Få vårsæden testet

rettidigt for mangan

Af fagchef økologi Thor Bjørn Kjeldbjerg, tbk@landbonord.dk

Hold øje med marker, hvor der er erfaring med manganmangel, så tidlig mangantildeling kan udføres.

Manganmangel ser vi hvert forår. Der er nogle jorde, som er mere disponerede end andre.

Det kan være kolde gamle hedejorde, hvor planterødderne er sene til at komme i gang. Eller det kan være jorde, der fra naturens hånd har et højere indhold af kridt, som gør, at mangan i jorden er hårdere bundet.

Når lyse pletter breder sig på markerne, har det allerede kostet udbytte. Det er symptom på, at manglen er ved at tage livet af planterne. Rettidig omhu er at lade sine mark teste for manganmangel i god tid. Økologikonsulenterne i LandboNord råder over mangantestere, som kan måle, om der er behov for tilførsel af mangan, længe inden du kan se det med det blotte øje. På baggrund af resultaterne kan der straks udstedes en konsulenterklæring, hvis behovet er der.

20

Ud fra en konsulenterklæring må der i alt maksimalt anvendes op til 5 kg mangansulfat pr. ha eller tilsvarende mængde indholdsstof i de flydende former, som økologer må anvende; således 8,9 liter af BioMangan 170 Seco eller 9,6 liter af Profi MnS 166 og af MicroCare. Opsplit dosen og udsprøjt med fordel over 2-3 gange.

Som klæbemiddel kan anvendes Aminosol®9 med 0,15 liter/ha.

Erfagruppe med jordens frugtbarhed som omdrejningspunkt I år er der udmeldt Danmarksmesterskaber i jordfrugtbarhed. Det kan give anledning til at finde og sprede inspiration, starte gode diskussioner og skabe grobund for nye ideer til, hvordan man kan skabe en frugtbar dyrkningsjord. Der bliver derfor i år sat spot på det gode og inspirerende arbejde hos de landmænd, der gør noget særligt for jorden. Et skulderklap og en anerkendelse for det gode arbejde.

I regi af DLBR Dansk Økologi er der lavet et skræddersyet erfagruppeforløb vedr. jordfrugtbarhed, og med praktiske øvelser i marken. I forlængelse af det vil vi gerne i LandboNord samle interesserede landmænd i erfagrupper, hvor der kan deles viden og erfaringer, og hvor det gennemgående tema er jordens frugtbarhed. Det gavner både udbytte og klima.

Meld snarest ind, hvis du er interesseret i at deltage.

AfgrødeNyt Tak til jer, som abonnerer på AfgrødeNyt. LandboNords AfgrødeNyt er noget helt særligt. Vi henvender os til nordjyske planteavlere og skriver om nordjyske marker, fordi generelle råd ikke passer godt nok til Nordjylland.

Planteavlere i andre egne må naturligvis gerne læse med.

AfgrødeNyt giver dig overblik og ro og hjælper dig med at vælge den bedste løsning for netop dine marker. Abonnementet tjener du nemt ind.

• Tænk på, hvor mange midler, der virker på mange arter, men ikke på netop den ukrudtsart, som du har.

• Tænk på, hvor mange, der sælger svampemidler, som ikke virker på de sygdomme, vi har i netop den sæson.

• Tænk på, hvor mange gødninger, som ikke indeholder f.eks. svovl nok til at afgrøden giver fuldt udbytte.

Nordjylland byder ofte på strenge vilkår for planterne. F.eks. skal sorterne tåle et strengere klima hos os, majs har det køligere, vintersæden har det koldere, og vi har en stor andel af blæsevejret.

Vi udkommer med Afgrødenyt, fordi vi brænder for at formidle vores mange erfaringer med vores egne forhold, f.eks.:

såsæd. Du får råd om det bedste valg. Vi har ingen reklamer, og vi er uafhængige.

Vi bor i Nordjylland, og her har vi fremragende planteavl og dygtige landmænd.

Mange af dem er vores abonnenter.

Sortsvalg, gødning og planteværn i AfgrødeNyt passer til Nordjylland. Forholdene er helt særlige på vores egn.

• Vi udkommer 20-30 gange om året.

• Vi henvender os til alle med planteavl.

• Vi skriver om aktuelt indenfor plantedyrkning og kommer med vejledning, som kun tager hensyn til, at du som planteavler opnår bedste mulige resultat.

• Vi vejleder dig til at nå den bedst mulige kvalitet, der svarer sig.

• Vi trykker ikke reklamer i vores afgrødenyt.

• Vi vejleder ud fra det bedst mulige grundlag, nemlig ud fra flere års forsøg og ud fra flere års erfaring.

Prøv AfgrødeNyt resten af året Trykt og Quickpost: 999,- kr. + moms Mail: 499,- kr. + moms Kontakt Kirsten Søe Pedersen på tlf.

96242586, mail kip@landbonord.dk eller Jette Andreasen på tlf. 96242566, mail jan@landbonord.dk.

Prisen pr. år er stadig kun 1.495,- kr. plus moms. Til den pris sender vi som Quick-brev. Foretrækker du selv at skrive Afgrødenyt ud, så sender vi på mail.

Prisen på mail er 795,- kr. plus moms, da vi slipper for at betale porto, medens vi trykker og pakker uden merpris.

Vi ønsker at rådgive med al den viden, som vi har. Vi udkommer hele året.

Prisen på AfgrødeNyt har været uændret igennem flere år.

• Manganmangel, der kan tage livet af de gode marker • Startgødning til majs og korn • N-typer

Vores formål med AfgrødeNyt AfgrødeNyt giver råd om plantedyrkning til rette tid. Du bliver bedre klædt på til årets indkøb af gødning, planteværn og

Af planteavlskonsulent Kirsten Søe Pedersen, kip@landbonord.dk

April 2021

21

Kvælstof og

Af næstformand Lars Mellemkjær, lars@mellemkjaer.dk

vandplaner EUs krav til vores vandmiljø, også kaldet vandplaner, er nu nået til tredje og sidste periode, som løber fra 20212027. Det har været indtil videre været en meget broget periode, som altså langt fra er færdig.

Vandplanerne består af to områder, henholdsvis vandløb og reduktion af kvælstof.

Der har været nedsat tre vandråd, der har haft til opgave at komme med indspil til, hvordan der kan opnås en bedre økologisk tilstand i vandløbet. Det kan være i form af udskiftning af bund, genslyngning, sandfang, plantning af træer mv.

Vandrådene bestod af ti medlemmer fra de grønne organisationer samt ti fra landbruget og skovbruget, således at alle med interesse for afvanding og natur kunne komme med deres mening. I vandråd 1 og 3 var medlemmerne nogenlunde enige om de indsatser, der var brug for at igangsætte. Helt galt gik det derimod i vandråd 2, hvor opgaven var at tage de vandløb ud, hvor det ikke gav mening at igangsætte indsatser for at opnå god økologisk tilstand. Denne opgave var ikke rimelig, for det var kun muligt at få nogle ganske få vandløb ud af vandplanerne. Resultatet var givet på forhånd af Miljøministeriet, og alt for mange vandløb, der er gravet udelukkende til afvanding, er nu med i vandplanerne, hvilket slet ikke giver mening.

22

af 80’erne ved at investere massivt i opbevaringskapaciteten, i udbringningsudstyr samt ved løbende at opnå højere udnyttelse af husdyrgødningen.

Med den første planperiode for vandplanerne 2009-2015 var vi nået til de højthængende frugter, og det bliver derfor meget kostbart for landbruget at undgå kvælstof i vandmiljøet. De sidste godt 10 år er gået med en masse diskussioner, specielt med Aarhus Universitetet, som har været ministeriets rådgiver. Der har været meget lidt fokus på, at der skal drives et erhverv, og gennemgående har rådgivningen fra Aarhus Universitet rent fagligt været meget tyndt funderet.

De syv synder Landbrug & Fødevarer fremlagde i sommeren 2017 ”De syv synder”, - en artikelserie om fejl og mangler i vandplanerne. Ifølge vandplanerne stod der i 2017 13.000 tons kvælstof, som skulle reduceres frem mod 2027. Målsætningerne er bygget på et modelgrundlag, som er fyldt med fejl og mangler, og konsekvenserne af disse krav vil være ødelæggende for dansk landbrug.

I vandplan 2 er der arbejdet med kollektive løsninger, såsom vådområder og minivådområder, og dette arbejde fortsætter og skal reducere med 3.500 tons kvælstof.

Den målrettede regulering er desværre kun endt med såning af efterafgrøder, som specielt her i det nordlige er problematisk at nå til tiden, hvilket skyldes, at vi ikke når at få høstet, men også her skal vi reducere 3500 tons.

Udledning af kvælstof

Voldsomme kvælstofreduktioner

Det andet ben i vandplanerne er udledning af kvælstof, som vi fra landbrugets side har reduceret siden midten

Vi venter nu på politiske udspil på, hvordan de sidste 6200 tons, som ifølge Aarhus universitetet bør forøges med yderli-

gere 7000 tons, kan reduceres. Det er en voldsom stramning, og hvis man skal nå det, er det ikke nok med efterafgrøder, men en udbredt braklægning af op mod 40 % af det dyrkede areal vil være en reel nedlukning af dansk landbrug.

Inden Mette Frederiksen lukkede dansk minkproduktion var det meningen, at lovforslaget til den 3. vandplansperiode skulle offentliggøres i februar 2021 med høring indtil august 2021.

Det er umiddelbart udskudt til primo april. Det vil sige, at politikerne lige nu forhandler om et udspil i forhold til klima, EU og ikke mindst om kvælstofreduktion i den tredje planperiode. - Har vi mon et bredt flertal af ansvarlige partier, der mener, at der må kunne findes løsninger, der fagligt holder vand?

Vores erhverv fortjener langsigtede forlig, således at vi kan investere og udvikle dansk landbrug til gavn også for den næste generation af landmænd.

Reduktion af sodødelighed

Af svinerådgiver Mette Holst Tygesen, mht@landbonord.dk

= bedre økonomi og velfærd I dansk svineproduktion arbejder vi med en målsætning om at nedbringe sodødeligheden. Målet er at maksimalt 9 procent af søerne dør eller bliver aflivet.

Ud over at det gavner hele erhvervets image, at vi kan nedbringe sodødeligheden, så er der faktisk også penge i det.

Vi regner med, at for hver gang man kan nedbringe sodødeligheden med en procentenhed, så kan man øge dækningsbidraget med cirka 50 kr. pr. årsso.

En integreret sygesti er en fordel, fordi man ikke skal flytte den syge so så langt.

Sygestier Velindrettede sygestier viser sig ofte at være en god investering, når sodødeligheden skal nedbringes. Lovkravet siger, at der skal være mindst 2,5 procent sygesti-pladser i forhold til antallet af løsgående drægtige søer. Vi anbefaler dog, at man går op på 3-5 procent og endnu højere, hvis man har et konkurrencepræget fodersystem.

Mange af de søer fra drægtighedsstalden, der skal i sygesti har ben- eller klovproblemer. Det er derfor vigtigt, at man ikke skal flytte søerne så langt, når de skal i sygesti. Hvis det er muligt at etablere, anbefaler vi integrerede sygestier, som vist på billede 1. Det må gerne være med låger, der kan åbnes, således at pladsen er en del af drægtighedsstien, når den ikke er i brug til en syg so.

En sygesti skal have blødt leje i 2/3 af arealet. Blødt leje kan etableres med gummimåtte eller et tykt lag strøelse.

Strøet leje kan med fordel etableres ovenpå drænet gulv, hvor strøelsesmåtten afgrænses med et halmbræt, som

vist på billede 2. Det betyder, at man kan spare en del på halmen og alligevel bevare et tørt leje.

nal så det bliver tydeligt, hvornår soen er indsat i sygestien og hvilke behandlinger, den har fået/skal have.

Dagligt tilsyn

Det er forskelligt hvilke tiltag, der skal til i den enkelte besætning for at nedbringe sodødeligheden, men ekstra fokus på polte og drægtighedsstald har altid effekt. Mangler du sparring på, hvad der kan gøres i netop din besætning, så kontakt LandboNord SvineRådgivning.

Det er vigtigt, at man dagligt bruger god tid på tilsyn af søerne i drægtighedsstalden og får set søerne i bevægelse.

Det vil sige, at man skal ind i alle stierne og eventuelt medbringe noget halm, idet man så lettere får søerne op. Når man får søerne op og ser dem i bevægelse, fanger man hurtigere de søer, der skal i sygesti. Det er afgørende for soens efterfølgende helbredelse, at den hurtigt kommer i sygesti/ behandling, hvis den for eksempel er blevet halt.

Søerne i sygestierne skal vurderes kritisk hver dag. Virker behandlingen, er soen i bedring, er den måske blevet så frisk, at den ikke behøver at være i sygesti længere, eller går det den forkerte vej?

Sygestierne må ikke blive et hospice. Er der ikke udsigt til helbredelse, må man aflive dyret. Brug gerne en sygesti-jour-

Sygesti med drænet gulv og dybstrøelse.

April 2021

23

Spændende erfagrupper

Af planteavlskonsulent Jens Bay, jba@landbonord.dk

inden for planteavl I LandboNord har vi en stolt tradition for at være facilitator for forskellige erfagrupper, bestående af landmænd med lyst og interesse i at flytte sig rent fagligt, at vidensdele, samt at blive inspireret til at gøre tingene anderledes.

Igennem årene har vi set, hvordan det at være med i en erfagruppe blandt andet kan bidrage til en bedre bundlinje ude ved landmændene via inspiration og vidensdeling.

Vi har erfagrupper inden for de fleste faggrene af planteavlen, lige fra salgsafgrøder, grovfoder til kartofler, som kører hen over hele dyrkningssæsonen. Der er derfor mulighed for at sparre med sine kollegaer og konsulenter.

Som oftest mødes vi i marken på skift rundt ved deltagerne i gruppen og dykker ned

24

i de faglige emner, problemstillinger eller succeser, som er aktuelle og giver mening, der hvor vi er. Derudover arrangerer vi gerne ture til andre spændende virksomheder, som kunne være interessante i forhold til erfagruppens deltagere.

En af de erfa-grupper vi oplever en øget interesse for, er gruppen med fokus på pløjefri dyrkning af grovfoder. Mange går med overvejelserne om at prøve nye dyrkningsteknikker af, og her giver deltagelsen i en erfagruppe med fokus på dette rigtig god mening. Der er deltagere, der har praktiseret pløjefri dyrkning i mange år, og folk der først lige er startet. Fælles for dem alle er, at de brænder for at lære nyt og udvikle sig. Der er derfor rig mulighed for at lære af hinandens fejl og succesoplevelser.

Lars Olesen fra Alstrup I/S har deltaget i erfagruppen i flere år, og siger følgende om sin deltagelse i erfagruppen: - Det giver mig utrolig meget at komme rundt og se andre bedrifter; se hvad de ar-

bejder med og høre deres tanker og strategier. Der er ingen dumme spørgsmål i vores gruppe, og man tør også vise sine fejl og succeser, og det er det man lærer noget af!

Derudover fik jeg meget ud af den heldagstur vi var på i sommers, hvor vi var rundt og se, hvordan de praktiserer dyrkning af grovfoder med reduceret jordbearbejdning i blandt andet Midt- og Sønderjylland.

Lyder ovenstående interessant og kunne du tænke dig at høre mere, er du velkommen til at kontakte Margith Laugesen på tlf: 9624 2589, så kan I i fællesskab finde en erfagruppe, der passer til dine interesser og udfordringer.

Eksempler på eksisterende erfagrupper med fokus på følgende: • • • • • •

Frøgræs Pløjefri dyrkning (grovfoder og salgsafgrøder) Kartofler Grovfoderdyrkning Salgsafgrøder Økologi

LandboNords anbefalinger til god markdrift i forhold til biodiversitet

10 tips til markdriften 1. Dyrkningsfrie bræmmer

6. Læbælter

Dyrkningsfrie bræmmer er områder på marken, som man ikke sår til eller gør andet ved. Bræmmerne vil gavne både insekter, urter og vildt.

Læbælter er ligesom småbeplantninger også af stor værdi for biodiversiteten og jagtmulighederne. Forskellen imellem læbælter og småbeplantninger ligger i, at der ofte er flere blomster og urter i et læbælte, men til gengæld knapt så gode muligheder for skjul for hjortevildtet. Desuden kan læbælter også have en gavnlig effekt på markens afgrødeudbytte.

Der kan søges grundbetaling til bræmmerne, og de kan f.eks. etableres i kiler på marken.

2. Lærke- og vibepletter Lærke- og vibepletter er pletter på marken, hvor man undgår at så ved at løfte såmaskinen ca. 10 meter. Lærkepletterne er de tørre steder på marken, og vibepletter er de fugtige pletter. Pletterne er til stor gavn for mange forskellige dyr og planter, men i særdeleshed lærker og viber. Pletterne behøves ikke tegnes ud af markplanen, og der kan søges grundbetaling til dem.

3. Insektvolde Insektvolde er mindre volde, som laves ved f.eks. at køre med ploven, så to plovfurer bliver lagt oven på hinanden.

Den lille forhøjning, som insektvolden udgør, giver forskellige levevilkår for en lang række insekter og planter.

Insektvolden er til stor værdi for biodiversiteten, men vil også gavne jagtmulighederne på ejendommen. Desuden kan der søges grundbetaling til insektvolde.

4. Stenbunker Stenbunker af marksten, og særligt solbeskinnede stenbunker, gavner en lang række insekter, mosser, larver og padder.

5. Småbeplantninger Småbeplantninger er mindre beplantninger af træer og buske på op til 0,5 ha, som kan etableres i områder på marken, som man ønsker at tage ud af drift. Alt efter plantesammensætningen er småbeplantninger rigtig gode tiltag for biodiversiteten og jagtmulighederne.

Småbeplantninger gavner insekter, rovfugle og hjortevildt ved at give dem læ, skjul og fødemuligheder.

7. Etablering af vandhuller Vandhuller giver drikke-, fouragerings- og bademuligheder for en lang række dyr. Vandhullets bredder giver nogle unikke forhold, som gavner særligt tilpassede planter og insekter. Desuden giver vandhuller adgang for andre arter til at indvandre til dine arealer, f.eks. vandplanter og andefugle.

8. Markvejsrabatter Hvis man undgår at slå dele eller hele markvejsrabatten, eller venter med at slå rabatten til december, giver disse også gode levemuligheder for planter, dyr og insekter.

9. Døde træer og afklip Døde træer, afklip fra læbælter og tilgrænsende skove er vigtige fødekilder for mange fugle og insekter. Ved at lade selvdøde træer stå og nøjes med at skubbe væltede træer og eventuelt afklip til siden, gavner man mange dyrs fødegrundlag.

10. Slåede- og barjordsstriber Hvis man ønsker en mere intensiv vildtpleje, kan det være en mulighed at etablere striber med slået vegetation til gavn for f.eks. hare- og hjortevildt. Barjordsstriber er til gavn for fasaner, agerhøns og en lang række andre fugle.

Denne type naturpleje er lidt mere intensiv, da den kræver vedligehold flere gange årligt.

LandboNord hjælper gerne med inspiration, gode råd og faglig rådgivning.

Kontakt LandboNords Naturteam på tlf. 9624 2424.

April 2021 25 LandboNord | Telefon 9624 2424 | www.landbonord.dk

Bestyrelsesarbejde i landbruget

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

LandboNords strategi- og virksomhedskonsulent Morten Elkjær har bestået bestyrelsesuddannelsen fra SEGES Akademi med et flot 12-tal!

Med uddannelsen er Morten klædt på til at hjælpe og rådgive kunderne inden for den langsigtede planlægning og det værdiskabende bestyrelsesarbejde.

Strategi- og virksomhedskonsulent Morten Elkjær modtager uddannelsesbeviset af underviser Karina Boldsen fra Erhvervsakademi Aarhus.

og sammensætter en effektiv bestyrelse, der matcher virksomhedens behov, og som øger værdien for landmanden.

Har du brug for hjælp og rådgivning til professionelt bestyrelsesarbejde, kan du kontakte Morten Elkjær på telefon: 96241707, mobil: 30684099 eller på mail mel@landbonord.dk

Uddannelsen gennemgår reglerne for det juridiske ansvar, som påhviler bestyrelsesmedlemmer og giver redskaber til at analysere virksomhedens udviklingsbehov og til at formulere en strategi.

Derudover kan Morten nu yde kvalificeret rådgivning til, hvordan man etablerer

Fødevareministeren på besøg hos Kasper Thing Andreasen Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

I februar besøgte fødevareminister Rasmus Prehn LandboNords medlem, Kasper Thing Andreasen, på hans bedrift for at høre mere om Kaspers erfaringer med præcisionslandbrug.

Jeg deltog på sidelinjen og kunne konstatere, at ministeren var meget lydhør og havde mange spørgsmål til både gevinster, udfordringer og teknik

26

omkring præcisionslandbrug. Kasper gav ministeren en rigtig god og præcis forklaring på hans spørgsmål, som ledte til flere spørgsmål og debat om landbrugsforhandlingerne, fremtidens landbrug, udfordringerne med efterafgrøder i Nordjylland samt Landbrugsstyrelsens it-systemer.

Det er positivt, at ministeren tager sig tid til at komme ud og lytte til erhvervet, og det sætter vi pris på i LandboNord.

Scan QR koden for at se indslaget, eller gå til kortlink.dk/2auwk

Potentiale til flere

voksenlærlinge

Af socialkonsulent Mette Neist, mne@landbonord.dk

til landbruget På foranledning af LandboNord gik beskæftigelsesministeren i februar 2021 ind og præciserede tolkningen af reglerne for voksenlærlinge i landbruget. Det betyder, at flere landmænd burde overveje at få en voksenlærling i sin virksomhed.

Efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til TV2/Nord erkendte, at reglerne for voksenlærlinge til landbrug er blevet tolket forkert af flere jobcentre, er det en oplagt mulighed for landmænd at genoverveje ordningen.

Flere landbrug har tidligere fået afslag på støtte til en voksenlærling, da jobcentrene fejlagtigt vurderede, at EU-tilskuddet skulle indgå i beregningen. Derfor pressede vi i LandboNord på for at få ændret fejlfortolkningen, og det er nu lykkedes. Derfor kan det være en god idé at vurdere, om en voksenlærling kunne være en mulighed i din virksomhed.

Ordningen Ordningen med voksenlærling sikrer dig som arbejdsgiver et tilskud til den løn, du udbetaler. Tilskuddet udgør enten 30 kr. eller 45 kr. pr. time. Dette afhænger af, om lærlingen forud for opstart har været ledig eller ej. For nogle lærlinge vil læretiden endvidere være kortere, da mange ofte vil kunne få merit for relevant erfaring.

En voksenlærling er typisk en person over 25 år, der gennemfører et lærlingeforløb med skiftevis skole- og praktikperioder.

I voksenlærlingeordningen er der overordnet fire målgrupper:

• Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse.

• Ledige faglærte (som ikke har en forældet uddannelse) med mere end 3 måneders ledighed (midlertidigt forsøg frem til 31. december 2021) • Beskæftigede ufaglærte • Beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse (midlertidigt forsøg frem til 31. december 2021).

Arbejdsgiveren kan få tilskud til lønnen i praktikperioden. Udbetaling af tilskud kræver, at arbejdsgiver ansætter personen (som voksenlærling) og udbetaler voksenløn i praktikperioden.

Det er en betingelse, at personen ikke har været ordinært ansat hos arbejdsgiveren inden for de seneste seks måneder. Ansættelser med tilskud tæller ikke med til ordinær ansættelse. Afgørelse af hvorvidt du kan få tilskud, træffes af elevens opholdskommune.

Tilskud til voksenlærlinge ydes inden for EUs de minimis-støtteordning. Det betyder, at der er et loft over det beløb, jobcenteret kan bevilge i støtte til den enkelte virksomhed over en periode på tre regnskabsår. Støtteloftet er som udgangspunkt 150.000 kr. inden for landbrug.

Fordele for dig som virksomhedsejer - Kortere læretid Som virksomhedsejer kan du drage fordel af voksenlærlingens tidligere erfaring. Flere voksenlærlinge har relevant erfaring, som de kan få merit for.

Det betyder, at de kan blive faglærte på kortere tid.

- Få tilskud til lønnen Når du ansætter en voksenlærling, har virksomheden mulighed for at få tilskud til både løn og skoleophold.

Du har mulighed for at få: • 45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden, hvis du ansætter en ledig ufaglært, en ledig faglært med forældet uddannelse eller en ledig faglært med over tre måneders ledighed.

• 30 kr. i timen i op til to år, hvis I ansætter en beskæftiget ufaglært eller en beskæftiget med forældet uddannelse.

• I skoleperioden kan virksomheden få tilskud fra AUB på op til 5.240 kr. pr. uge (2020-niveau).

• Du får en erfaren medarbejder: Voksenlærlinge/-elever bringer erfaring med sig til din virksomhed, og flere kender allerede rammerne for at have et fuldtidsarbejde. Du får altså arbejdskraft, der kan indgå aktivt fra starten, og som har mulighed for at blive en endnu dygtigere medarbejder.

• Du får en langsigtet løsning: Med en ansættelse af en voksenlærling/-elev får du ikke bare en midlertidig løsning, men derimod muligheden for at kunne oplære en medarbejder, der kan blive hos dig i mange år. Det kan også være, at du allerede har en medarbejder blandt dine ansatte, der vil være oplagt som voksenlærling/-elev.

En uddannelsesaftale kan indgås med mere end én virksomhed, således at personen i løbet af praktikperioden får flere praktiksteder. Fordelen ved denne slags uddannelsesaftaler er, at virksomheder, der normalt ikke vil kunne godkendes til en hel uddannelse, også får mulighed for at få en elev i praktik og hjælpe personen til uddannelse.

Der stilles ikke krav om, at eleven er dansk statsborger. Der kan således også ydes tilskud til en udlænding med en gyldig opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvis denne gælder i hele uddannelsestiden.

April 2021

27

Fremtidsfuldmagt:

Af advokatfuldmægtig Gitte Bro Nielsen, gbn@nordenadvokat.dk

Derfor er det så vigtigt En fremtidsfuldmagt er en vigtig håndsrækning, som du kan give til dine nærmeste for det tilfælde, at du bliver alvorligt syg eller kommer ud for en ulykke – og kan være helt afgørende for dit landbrug, hvis du er selvstændig landmand.

Hvad risikerer jeg ved ikke at have en fremtidsfuldmagt?

Hos Norden Advokatfirma oplever vi ind i mellem, at landmænd ikke får oprettet fremtidsfuldmagten i tide, og det har for det meste store konsekvenser. De efterladte står tilbage med en umulig opgave, fordi det kun er landmanden, der kan disponere i forhold til landbruget. Det er derfor ikke muligt for familien at drive landbruget videre, herunder købe foder til dyrene, købe eller sælge afgrøder, trække på kassekreditten, sælge jord og bygninger, ansætte eller afskedige medarbejdere, antage sagkyndige til varetagelse af landbruget mv. Når der ingen er til at varetage landbruget, er der stor risiko for, at det taber værdi, eller måske helt går i opløsning i den periode, hvor landmanden ikke selv er i stand til at træffe beslutninger. Derudover ser vi også tit, at generationsskifter med børnene besværliggøres og måske helt må opgives, når ejeren ikke er der til at sætte den endelige underskrift på overdragelsen.

Hvilken forskel gør fremtidsfuldmagten?

Hos Norden Advokatfirma hjælper vi ofte landmænd med at oprette en fremtidsfuldmagt, hvor ægtefællen i første række kan handle på ens vegne, mens børn indsættes, så de kan hjælpe, hvis der er

28

behov for det i anden række. Det er dog fuldstændig valgfrit, hvem man indsætter som fuldmagtshaver. Fremtidsfuldmagten skal først og fremmest sikre, at din nærmeste familie kan drive landbruget videre, eller få andre til at hjælpe med det, hvis du bliver alvorligt syg eller kommer ud for en ulykke. I nogle tilfælde vil det endda være nødvendigt for dine nærmeste at afvikle landbruget, hvis der ikke er udsigt til, at du kommer tilbage i arbejde igen.

Fremtidsfuldmagten er et dokument, som kun kan oprettes, så længe du er rask og ”ved dine fulde fem”. Derfor er det så vigtigt at have styr på i god tid. Er du f.eks. begyndende dement, eller får du en blodprop, der gør dig ude af stand til at varetage dine egne anliggender, er det for sent.

Fordelene ved en fremtidsfuldmagt Der er nogle helt åbenlyse fordele ved at oprette en fremtidsfuldmagt.

• Du bestemmer selv, hvem der skal varetage dine interesser.

• De personer du vælger, kan foretage vigtige og nødvendige dispositioner vedrørende driften af dit landbrug.

• Dine nærmeste bliver bedre rustet, og får bedre vilkår i den ærgerlige situation det vil være, hvis du bliver alvorligt syg.

Der er også andre fordele, og muligheder med fremtidsfuldmagten. Det er nemlig ikke kun det økonomiske aspekt og dispositionerne vedrørende landbruget, som er væsentlige at tage hånd om. Med fremtidsfuldmagten er det også muligt at sikre, at dine nærmeste kan varetage dine personlige anliggender. De fleste landmænd vælger, at fremtidsfuldmagten også skal gælde alle personlige spørgsmål, og det giver de efterladte mulighed for at hjælpe med kontakten

til lægen og til offentlige myndigheder.

Derudover giver det adgang til at samtykke til behandling og transplantation, hvis det bliver nødvendigt.

Der er altså en lang række fordele med fremtidsfuldmagten og især muligheder for at foregribe den alvorlige situation det vil være, hvis du bliver ude af stand til at varetage egne interesser. Både for dit eget vedkommende, men bestemt også for dine nærmeste.

Det kan vi hjælpe med Hvis du gerne vil høre nærmere om fremtidsfuldmagter, og de muligheder det kan give dig og din familie, står vi i Norden Advokatfirma til rådighed. Lige nu tilbyder vi et gratis familietjek, hvor du og din familie kan få den vigtige information.

Løser dine faglærte medarbejdere

praktiske arbejdsopgaver?

Hvis ja, så bør du overveje at ansætte ufaglært arbejdskraft i fleksjob til de mindre arbejdsopgaver, der ikke kræver faglært arbejdskraft. Det er her, jeg kan hjælpe dig.

En driftsleder der opsamler sten på marken, rydder op i værkstedet eller vedligeholder hegn vil være en dyr løsning for din virksomhed. Ved at ansætte ufaglært arbejdskraft i din virksomhed til mindre praktiske arbejdsopgaver, så sparer du penge, og din virksomhed bliver mere effektiv.

Har du praktiske arbejdsopgaver, som du af den ene eller anden grund har vanskeligt ved at finde tid til at udføre, eller som dine faglærte medarbejdere ellers ville udføre? Så skal du overveje at ansætte en medarbejder i et fleksjob.

Fleksjob betyder fleksibilitet - for arbejdsgiver og medarbejder Kort fortalt om fleksjob: • Ansættelsen er på ordinære vilkår - du kan ansætte til præcis det antal timer, der er behov for • Du betaler kun for det arbejde, der udføres. Kan din medarbejder arbejde otte timer om ugen, skal du betale løn for otte timer. Resten af lønnen betaler kommunen • Kommunen tager sig af al øvrig administration og ekstra omkostninger.

Hvad er et fleksjob?

Et fleksjob er et job på særlige vilkår. De personer, der af jobcentret bevilges et fleksjob, har nogle væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevne der gør, at de ikke kan arbejde efter almindelige vilkår på arbejdsmarkedet.

Arbejdsopgaver De arbejdsopgaver, som en fleksjobber kan varetage, kan være indkøb til frokost, vask af arbejdstøj, rengøring i frokoststuen og vedligehold af bedriftens bygninger.

Ofte vil denne type af opgaver ikke kunne udfylde en fuldtidsstilling, men her kan ansættelse af en fleksjobber være en velegnet løsning. Jeg taler varmt for at få flere fleksjobbere ud i landbruget. Det giver dig som landmand og dine øvrige medarbejdere tid til at koncentrere sig om det, I gør bedst, og fleksjobberen kan medvirke til at få løst praktiske opgaver, der ellers kan være svære at nå i en travl hverdag.

Matcher behov på bedriften Hvis du har interesse i at få løst mindre opgaver i din virksomhed, så kontakt mig for at få hjælp til at få opgaverne beskrevet og til at få fundet den rette medarbejder til jobbet. Jobcentrene har fleksjobparate borgere klar til både store og små opgaver.

Let at administrere Fleksjobordningen er let at administrere.

Det eneste du som arbejdsgiver skal gøre, er at tage et møde med jobcentret og fleksjobberen, udarbejde en almindelig ansættelseskontrakt og herefter udbetale løn for det antal timer, som fleksjobberen arbejder.

Et typisk fleksjob kunne være på 8-20 timer om ugen – enten fordelt over alle ugens syv dage eller fordelt på for eksempel tre dage. Det afhænger af, hvilket behov du har. På samme måde kan arbejdstiden tilrettelægges, så det passer bedst for jer begge - landmand og fleksjobber.

For nogle vil arbejde i eftermiddags- eller aftentimerne være mest fordelagtigt.

Eksempel på økonomien Du ansætter fleksjobber A. Jensen i din virksomhed. Her sørger hun for indkøb, til - og anretning af frokost, og så vasker hun medarbejdernes arbejdstøj. A. Jensen er ansat 10 timer om ugen. Hendes timeløn

Af socialkonsulent Mette Neist, mne@landbonord.dk

fastsættes ud fra en løn, der svarer til lønnen i et lignende job. Det kunne være 125 kr. i timen. Din samlede omkostning ved at have A. Jensen ansat er derfor 125 kr. x 2 timer dagligt x 21 arbejdsdage x 8 % i pension. Det giver en månedlig udbetaling fra din virksomhed til A. Jensen på 5.670 kr. om måneden. Dertil kommer øvrige normale arbejdsgiveromkostninger. Den øvrige løn får A. Jensen fra jobcentret som fleksløntilskud.

Kontakt os for at høre mere Er du interesseret i at høre mere om, hvilke opgaver en fleksjobber kan løse på din bedrift, så ring til mig på 96242436 / 40525215, mne@landbonord.dk

Eksempler på arbejdsopgaver: • Vedligehold af bygninger (stuehus og staldbygninger) • Rensning af tagrender • Kalkning af huse • Oprydning i værksted • Opsætning og vedligeholdelse af hegn • Opsamling af sten på markerne • Madlavning og afrydning ved hovedmåltider • Pudse vinduer og rengøring i såvel frokoststue som stuehus • Havearbejde som græsslåning, snerydning og pasning af læbælter • Bistå ved sæsonpræget arbejde • Skabe systemer og struktur • Strø halm til dyrene • Små vedligeholdelsesopgaver/reparationer af inventar m.m.

• Gå til hånde med opgaver i farestalden • Klargøring af stald inden indsættelse af nye grise • Pasning og fodring af kalve • Vask og rensning af malkestald, foderlade, behandlingsvogne, fodertrug og vandtrug

April 2021

29

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Nye ejendomsvurderinger på vej Af chefrådgiver Skat i LandboNord Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

Folketinget har nu vedtaget de sidste ændringer af vurderingsloven for erhvervsejendomme, herunder landbrugsejendomme.

Vurderingsstyrelsen har gennem de seneste år ihærdigt arbejdet med udviklingen af et helt nyt vurderingssystem for både beboelses- og erhvervsejendomme, men det har været en lang og svær øvelse. De nye metoder for vurdering af erhvervsejendomme er nu endelig fastlagt, og der tegner sig et billede af, hvordan vurderingerne kommer til at se ud.

Parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse (boligejendomme) Ejere vil i løbet af sommeren og efteråret 2021 modtage de nye vurderinger. For de fleste boligejere vil den nye vurdering være højere end den nuværende, blandt andet fordi boligpriserne generelt er steget siden 2011, hvor der sidst blev foretaget offentlige ejendomsvurderinger. Som det ser ud nu, vil særligt huse og lejligheder i og omkring de større byer opleve højere vurderinger end tidligere.

Selvom ejendomsvurderingen måtte stige, vil ejendomsværdiskatten og grundskylden som hovedregel ikke stige. Det skyldes, at det nugældende skattestop for ejendomsværdiskatten og skatteloftet for grundskylden videreføres. Nogle grundejere vil endda opleve at ejendomsskatterne falder, hvilket skyldes, at der indføres et såkaldt forsigtighedsprincip, som betyder, at der trækkes 20% fra den fastsatte vurdering, inden skatten beregnes.

For nuværende boligejere, vil skatten som hovedregel derfor ikke stige, mens nogen kan opleve en nedgang i skatten. For nye boligejere, som erhverver en bolig efter de nye regler er trådt i kraft, gælder ikke

30

de samme begrænsningsregler, men der indføres en indefrysningsordning, som betyder, at man kan udsætte betalingen af skatten.

Produktionsjord på landbrugsejendomme – uændret grundskyld Ejere af erhvervs- og landbrugsejendomme må væbne sig med lidt tålmodighed, idet de nye vurderinger for disse ejendomme først udsendes i 2022. Vi kender dog allerede nu præmisserne for de nye vurderinger. På landbrugs- og erhvervsejendomme vil man fremover alene vurdere de dele af ejendommen, hvorpå der opkræves skat.

Dvs. for landbrugsejendomme, stuehuset og jorden. Driftsbygninger vil fremover derfor ikke blive vurderet, men man kan dog anmode herom ved evt. familieoverdragelse af ejendomme.

Vurderingen af produktionsjord, som anvendes til landbrugsproduktion, vil fortsat blive vurderet efter den såkaldte ”bondegårdsregel”, hvilket indebærer, at grundværdien bliver fastsat ud fra den forudsætning, at jorden tilhører en middelstor bondegård. Reglen medfører i praksis, at jorden blev værdiansat til ca. 1/3 af markedsprisen, dvs. typisk 30-55 tkr. pr. ha. Den eneste ændring i forhold til de nugældende regler bliver, at jordværdier fremover vil blive fremskrevet i takt med prisudviklingen (fremskrivningsordningen).

Baseret på det regelsæt der nu er vedtaget, er det LandboNords vurdering, at

grundskylden/ejendomsskatten på landbrugsjord derfor ikke vil stige. Endvidere videreføres den særlige nedslagsregel for skat på landbrugsjord, som mange steder betyder at grundskylden på produktionsjord alene opkræves med 7,2 promille.

Landbrugsjord med VE-anlæg (vindmøller og solceller) bliver vurderet højere For landbrugsejendomme, hvorpå der er placeret vindmøller eller solcelleanlæg, vil grundværdien derimod fremover blive vurderet efter en ny model. Værdien af jorden vil fremover blive vurderet i forhold til hvor stor MW effekten af det pågældende VE-anlæg på arealet er. Arealets størrelse er derimod ikke afgørende, men derimod den forventede økonomiske værdi af det anlæg der er etableret på jorden/arealet.

Værdien fastsættes til 180 kr. pr. MWh (megawatttime) og hvor mange timer der årligt produceres på anlægget. En vindmølle på eksempelvis 4 MW, vil fremover blive vurderet ud fra en standardiseret beregning på eksempelvis 2.000 fuldlasttimer årligt. Grundværdien beregnes herefter som 4 * 2.000 * 180 =1.440.000 kr. Grundværdien fastsættes som anført uafhængig af arealets størrelse. For solcelleparker vil vurderingen tilsvarende blive fastsat ud fra den forventede produktion.

I en konkret sag har et større anlæg beliggende på et areal på 80 ha. en samlet effekt på 61 MW, og der forventes ca. 900 fuldlasttimer årligt, hvilket dog er lavt sat.

Vurdering af vindmølleparcel

Vurdering af solcelleanlæg på 80 ha./61 MW.

Nugældende vurdering:

Nugældende vurdering:

500.000

12.000.000

Ny vurdering:

Ny vurdering:

1.440.000

9.882.000

Et sådant anlæg vil blive vurderet til 61 * 900 * 180 = 9.882.000 kr., hvilket svarer til en ha. pris på ca. 123 tkr. pr. ha.

Eksempel på nuværende vurdering af en 4 MW-vindmølle og et solcelleanlæg, samt forventet fremtidig vurdering.

Både for vindmøller og solceller har vi endnu til gode at se de kommende vurderinger. Det vil dog være for tidligt allerede nu at kalkulere med en lavere vurdering af jord med solcelleanlæg, men vi kommer nok ikke til at se væsentlige stigninger for disse ejendomme. Derimod forventes vurderingen for ejendomme med vindmøller at stige, jf. ovenstående.

For både vindmøller og solcelleanlæg beliggende på ejendomme som overvejende anvendes til landbrugsformål, vil den del af jorden der anvendes til VE-anlæg ikke bevare den lave grundskyldspromille for landbrugsjord. På arealer der anvendes til VE-anlæg, vil der fremover skulle betales den almindelige grundskyldspromille, som er gældende for den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Dog vil der være en lang indfasningsperiode.

Tabere og vindere Politisk er det bebudet, at opkrævningen af ejendomsskatter efter de nye vurderingsnormer for de offentlige kasser skal være provenuneutral. Sagt med andre ord, er det altså ikke hensigten, at beskatning af fast ejendom overordnet set skal udgøre en større del af det samlede skattetryk, end det gør nu.

Det er dog ikke ensbetydende med, at alle fremover vil skulle betale den samme ejendomsskat som nu. Mange boligejere i de større byer vil opleve en nedgang i opkrævningen af ejendomsskatter, men da skattetrykket som nævnt skal være provenuneutralt, vil det betyde, at andre grundejere fremover skal betale en højere grundskat.

familieoverdragelse og generationsskifter af ejendomme. Mange kender også regler om at ejendomme kan overdrages til ejendomsvurderingen +/- 15%, vel at mærke kun hvis det sker til den nærmeste familie (børn og børnebørn).

Skatteministeriet har bekræftet, at ejendomsvurderingerne fra 2012 fortsat kan anvendes som grundlag ved en familieoverdragelse, indtil de nye ejendomsvurderinger foreligger. For ejere af erhvervs- og landbrugsejendomme er der således fortsat godt og vel et års tid at løbe, på hvis et generationsskifte ønskes gennemført til de nugældende ejendomsvurderinger. Det vil især være aktuelt, hvis man er i en situation, hvor ejendomme ønskes overdraget til den lavest mulige pris, og man samtidig forventer, at den nye vurdering vil blive højere.

Erfagruppe med ledelsesfokus • Synes du, at det kan være en udfordring at lede en gruppe medarbejdere?

• Vil du gøre din arbejdsplads mere attraktiv?

• Har du brug for idéer til, hvordan du motiverer dine medarbejdere?

• Savner du i det hele taget nogle værktøjer omkring ledelse?

Kan du nikke ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så er en ledelseserfagruppe måske lige det du mangler.

Her kan du få et godt netværk og sparring med ligesindede.

Vi har grupper for både ejere og ansatte driftsledere.

Er du interesseret i at høre nærmere, så kontakt svineog HR-rådgiver Mette Holst Tygesen tlf. 2128 2218 eller mht@landbonord.dk

De nugældende ejendomsvurderinger kan fortsat anvendes ved ejer og generationsskifter Selvom vurderingssystemet siden 2012 har været suspenderet, anvendes den offentlige ejendomsvurdering ofte ved

256_MLN_Ann_Erfagruppe_Ledelse_118_150mm.indd 1

April 2021 31 03.03.2021 10.27

NYANSÆTTELSER Anette Østergaard

Jens Chr. Obel

er ny kvægrådgiver i LandboNords KvægRådgivning

er ny chefrådgiver i LandboNord

LandboNord styrker nu kvægrådgivningen med ansættelsen af kvægrådgiver Anette Østergaard.

- Med Anette Østergaard på holdet har vi nu fået en erfaren produktionsrådgiver, der med sin skarpe analyse kan understøtte vores kunder bedst muligt. Dugfriske regnskabsanalyser viser, at danske mælkeproducenter ikke får noget foræret på mælkeprisen i øjeblikket, så det handler primært om produktionsoptimering. Det er et af de steder, hvor Anette Østergaard kan gøre en forskel, siger rådgivningschef, Agriculture, Merete L. Andersen.

Anette Østergaard er uddannet agronom i 1996, hvorefter hun begyndte sin karriere i Vendsyssel og Han Herred Kvægrådgivning, som i dag er LandboNord. Efterfølgende har hun arbejdet som rådgiver hos mælkeproducenter i Thy/ Mors-området. Fokus har blandt andet været på produktion af grovfoder af en god kvalitet, som er grundlaget for en høj ydelse og en god sundhed. Her er Anette som rådgiver god til at sætte mål for produktionen, lave en plan for at nå dem, og ikke mindst at følge op, så planen holdes og virker efter hensigten.

LandboNord styrker nu sin position som en af landets førende indenfor skatterådgivning til landbrugsvirksomheder med ansættelse af chefrådgiver Skat, Jens Chr. Obel.

- Vi er glade for at byde Jens Chr. Obel velkommen tilbage til LandboNord, hvor han vil indgå i vores stærke hold af skatterådgivere. Her omsætter vi komplicerede skatteregler til praktisk rådgivning og gode løsninger for vores kunder, siger chefrådgiver i LandboNord, Jesper Frisgaard.

Jens Chr. Obel har arbejdet med skat og skatterådgivning i mange år. Han har arbejdet i skatteafdelingen i private revisionsvirksomheder, og har stor erfaring i undervisning og foredrag om skat.

Til daglig vil LandboNords kunder møde Jens Chr. i forbindelse med rådgivning og gennemførelse af generations- og ejerskifte af landbrugsvirksomheder. Derudover kan Jens Chr. bistå med rådgivning om etablering af selskabsstrukturer for landbrugsvirksomheder, samt anden generel skatterådgivning.

JUBILÆER

32

Poul Erik Poulsen

Bodil Kjelgaard

Hanne Pølund

Den 15. februar 2021 kunne Poul Erik Poulsen fejre 40 års jubilæum.

Den 1. juli 2021 kan Bodil Kjelgaard fejre 50 års jubilæum.

Den 15. august 2021 kan Hanne Pølund fejre 45 års jubilæum.

Laurits F. Marcussen

Ruben Dietz er ny ejendomsmægler i LandboGruppen Nord

er ny miljø- og vandløbskonsulent i LandboNords MiljøRådgivning

Den store interesse for landbrugsejendomme og specialiseret rådgivning i forbindelse med køb og salg betyder, at LandboGruppen Nord nu har ansat ejendomsmægler Ruben Dietz.

- Det seneste års tid har vi oplevet en stigende interesse for at investere i landbrugsejendomme – også de store produktionsbrug. Det betyder naturligvis en øget efterspørgsel, og i flere tilfælde har vi allerede en mulig køber, hvis man overvejer at sælge. Med Ruben Dietz på holdet styrker vi indsatsen med at give vores kunder en specialiseret rådgivning, uanset om det drejer sig om store produktionsbrug eller mindre fritidsbrug, så vi sikrer et trygt salgsforløb og en god handel, siger direktør i LandboGruppen Nord, Hans W. Henriksen.

Ruben Dietz er uddannet finansøkonom og ejendomsmægler, og har tidligere været afdelingsleder i en ejendomsmæglerkæde i Lønstrup. Som ejendomsmægler i LandboGruppen Nord vil Ruben have base i Brønderslev, men også være at træffe ved LandboNords afdelinger i Fjerritslev og Randers.

LandboNord styrker nu sin position på vandløbsområdet med ansættelsen af Laurits Faarup Marcussen som ny miljøog vandløbskonsulent.

- Efterspørgslen på rådgivning i vandløbsspørgsmål er stor. Størstedelen af vores kunder har vandløb på deres ejendom, som kan være omfattet af forskellige regler, man skal være opmærksom på. Med ansættelsen af Laurits Faarup Marcussen fastholder vi det fokus vi har på området, siger rådgivningschef, Agriculture, Merete L. Andersen.

Laurits Faarup Marcussen er uddannet biolog, og kommer fra en stilling i det kommunale system, hvor han har været en del af teamet for spildevand og vandmiljø.

Her har han blandt andet været beskæftiget med tilsyn i vandløbssager, vandløbsregulativer, dræningssager, spildevandstilsyn og spildevandshåndtering i det åbne land, miljøgodkendelser og andre miljøsager.

LandboGruppen Nord er en del af LandboGruppen, som har flere afdelinger rundt om i landet. Det betyder, at LandboGruppen i dag er en af de største aktører for salg af landbrugsejendomme.

Amalie Helene Bonnerup og Merete Søndergaard Christensen er nye kvægrådgivere i LandboNords KvægRådgivning LandboNord har en del opgaver indenfor Non GM og klimatjek, og har derfor ansat kvægrådgiverne Amalie Helene Bonnerup og Merete Søndergaard Christensen til blandt andet at varetage disse opgaver.

- Landbruget er en central spiller i fremtidens klimaindsats, og derfor er det vigtigt at understøtte vores kunder bedst muligt i den forbindelse. Forbrugerne stiller i stigende grad krav til klima og bæredygtighed, og det er vi meget opsatte på at hjælpe vores kunder med at honorere bedst muligt. Det kan være kompliceret at skulle forholde sig til de mange nye regler og alt papirarbejdet, og det vil vi rigtig gerne hjælpe landmændene godt i gang med. Det gør vi blandt andet med at give overblik og bruge den nyeste viden på området. I den forbindelse har vi netop ansat Amalie Helene Bonnerup og Merete Søndergaard Christensen, så vi fastholder og styrker fokus på området, siger rådgivningschef, Agriculture, Merete L. Andersen.

Både Amalie Helene Bonnerup og Merete Søndergaard Christensen er begge uddannet agrobiologer, og skal varetage opgaver med generel kvægrådgivning, videoanalyse, klimatjek og NON-GM fodring.

April 2021

33

NYANSÆTTELSER Jette Beck Johansen er ny revisorassistent i LN Erhverv LandboNord styrker nu sin profil henvendt mod lokale erhverv med ansættelsen af revisorassistent Jette Beck Johansen i LN Erhverv.

Kasper Eskerod Kristensen er ny juniorkonsulent i LandboNord LN Strategi | Virksomhedsøkonomi ansætter tidligere praktikant i afdelingen, Kasper Eskerod Kristensen, som ny juniorkonsulent.

- Med Jettes ansættelse får vi en revisorassistent, som har mange års relevant erfaring fra revisionsbranchen med kunder indenfor landbrug og andre erhverv. En erfaring som vil bidrage positivt til udviklingen her i LN Erhverv, siger afdelingsleder i LN Erhverv Majbritt N. Kristensen.

- Vi er glade for at få Kasper med på holdet. Under sine to praktikophold hos os har Kasper vist, hvor meget han engagerer sig i opgaverne. Kasper har praktisk erfaring fra landbruget – og kombineret med teori fra uddannelsen, er jeg sikker på, at Kasper på sigt vil gøre en positiv forskel for mange af vores kunder, siger afdelingsleder i LN Strategi | Virksomhedsøkonomi Allan Madsen.

Til daglig vil Jette Beck Johansen arbejde med opgaver som bogføring og regnskabsudarbejdelse i en afdeling, som spænder vidt med alt fra regnskab, skat og revision til lønservice, HR-rådgivning og specialviden i forbindelse med COVID-19 hjælpepakker.

Kasper Eskerod Kristensen er uddannet Agro Business Economist ved Erhvervsakademi Aarhus, og det er i den forbindelse, han har været i praktik ved LandboNord. Tidligere har Kasper været ansat som landbrugsmedarbejder indenfor henholdsvis planteavl og kvæg. Kasper er født og opvokset på et landbrug med økologisk malkekvæg og planteavl.

Nogle af Kaspers opgaver hos LandboNord, vil blandt andet være at servicere og rådgive kunderne indenfor budget driftsgrenanalyser og digitale opfølgningsværktøjer. Han vil ligeledes blive en del af teamet, der arbejder med unge førstegangskøbere.

Naturmødet bliver online og live fra Hirtshals den 28. – 30. maj LandboNords medlemmer bor i naturen, lever af naturen og lever med naturens luner og herligheder, og derfor er LandboNord fast deltager på naturmødet i Hirtshals.

Natur og biodiversitet prioriteres højt på den politiske dagsorden, og alle vil gerne have nogen til at gøre noget for naturen og biodiversiteten. Der er mange interessante tiltag, der kan gavne naturen som eksempelvis faunastriber og udlægning af små arealer til natur. Alle disse tiltag er oplagte at drøfte på Naturmødet.

I LandboNord går vi efter de gode løsninger for hele samfundet og for vores ejere og medlemmer, der efterhånden har sået masser af faunastriber til gavn for insekter, bier og fugle.

Vi ser frem til årets debatter på Naturmødet, hvor både LandboNord og L&F vil være synlig på den ene eller anden måde.

Med venlig hilsen Niels Vestergaard Salling, formand LandboNord 34

Folkevalgte i 2021

Hovedbestyrelsen 98832244 21618211

Formand

Niels Vestergaard Salling

Klæstrupvej 92

9740

Jerslev

1. næstformand

Lars Mellemkjær

Skævevej 112

9352

Dybvad

2. næstformand

Torben Farum

Røllenvej 28

9300

Sæby

Generalforsamlingsvalgt

Niels Hedermann

Tylstrup Hedevej 38

9382

Tylstrup

22279712

Formand kreds 1

Lars-Peter Boel

Nørremøllevej 50

9800

Hjørring

40458052

Formand kreds 2

Lars Mellemkjær

Skævevej 112

9352

Dybvad

21464024

Formand kreds 3

Bjarke Lauersen

Toftholmvej 152

9690

Fjerritslev

22203434

Formand kreds 4

Mogens H. Hansen

Serritslevvej 341

9740

Jerslev

98832074 40332074

Formand kreds 5

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Formand kvægudvalget

Ole Larsen

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

98223444 22203502

Formand svineudvalget

Torben Farum

Røllenvej 28

9300

Sæby

98468073 22337317

Formand planteudvalget

Hans Chr. Holst

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

98851327 24229933

Formand økonomiudvalget

Martin Andreasen

Holtevej 145

9700

Brønderslev

98837010 20450673

Formand kødkvægdeltidsudvalget

Jørgen Vigsø

Højstrupvej 25

7741

Frøstrup

9799 1257 2169 7552

Medarbejdervalgt

Christian S. Christensen

LandboNord

9700

Brønderslev

96242560 21167009

Medarbejdervalgt

Carsten Pinderup

LandboNord

9700

Brønderslev

96242486 20106193

Ole Larsen

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

98223444 22203502

Poul Jess

Høgstedvej 160, Høgsted

9760

Vrå

98988267 23310038

Christian Dalsgaard

Nygårdsvej 25

9480

Løkken

9899907

Kent Andersen

Vogdrupvej 71

9830

Tårs

98958381 28609204

Søren Vejen

Rammelhøjvej 104

9870

Sindal

98929069 40136963

Gert Jonstrup

Smerstedvej 64

9760

Vrå

98837183 23348483

Inge P. Sudergaard

Kyvsgaardsvej 31

9310

Vodskov

98255123

Europavej 33

9881

Bindslev

9893 0540 26350541

21464024 98468073 22337317

Kvægudvalget Formand

Kødkvægs- og deltidsudvalget Jørgen L. Jensen

30338132

April 2021

35

Svineudvalget Formand

98468073 22337317

Torben Farum

Røllenvej 28

9300

Sæby

Ejner Joest

Mølgårdsvej 69

9800

Hjørring

51757243

Bjarke Lauersen

Toftholmvej 152

9690

Fjerritslev

22203434

Thomas Bertram

Hellumvej 60

9740

Jerslev

60853824

Kirsten Simonsen

Landbolystvej 11

9330

Dronninglund

30668687

Ole Mathiasen

Braulstrupvej 9

9541

Suldrup

21264303

Michael B. Rømer

Gønderupgårdvej 195

9760

Vrå

98986852 42966852

Hans Chr. Holst

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

98851327 24229933

Kasper Pølund

Kjølskevej 186

9700

Brønderslev

Torkil Bach

Mynderupvej 106

9760

Vrå

Jesper Højholt Laden

Lendumvej 370

9870

Sindal

21250453

Anders Højholt Hansen

Trangetvej 675

9830

Tårs

51502582

Jesper Kraglund Jensen

Ålborgvej 267

9352

Dybvad,

21238130

Bjarne Kjølby Jensen

Ulveskovvej 7

9460

Brovst

98243198 26243198

Martin Andreasen

Holtevej 145

9700

Brønderslev

98837010 20450673

Jan Bering

Søholtvej68

9750

Østervrå

98958204 61370423

Jonas Ellitsgaard Jensen

Gammeljordvej 15

9800

Hjørring

27578263

Anders Vadsholt

Kløfthøjvej 22

9670

Løgstør

97132304 61747901

Søren Østergaard

Ørtoftvej 29

9300

Sæby

98857707 22307707

Rasmus Gramkow

Haraldsgade 21

8700

Brønderslev

24221458

Kasper Thing Andreasen

Bredkærsvej 53

9320

Hjallerup

51247655

Jørgen Vigsø

Højstrupvej 25

7741

Frøstrup

97991257 21697552

Eske Høj Laursen

Ålborgvej 673

9330

Dronninglund

21469795

Mikael O. Sørensen

Volstruphedevej 18

9300

Sæby

40331006

Søren Baggesen

Kirkevej 1

9881

Bindslev

26188385

Jørgen L. Jensen

Europavej 33

9881

Bindslev

26350541 21677638

Planteudvalget Formand

21489493 22359125 28601015

Økonomiudvalget Formand

Kødkvæg- og deltidsudvalget Formand

Rep. Kvægudvalget

Ove Engbjerg

Snevrevej 15

9850

Hirtshals

Erik Andersen

Slustrupvej 50

9900

Frederikshavn

98475018 21436076

Kurt Lund Sørensen

Havensvej 10

9300

Sæby

98466184 21436076

Leif Christensen

Elsamvej 66

9310

Vodskov

25307201

Christian Dalsgaard

Nygårdsvej 25

9480

Løkken

30338132

Økologiudvalget

36

Thomas Bertram

Hellumvej 60

9740

Jerslev

60853824

Andreas Skjølstrup Larsen

Hebbelstrupvej 84

9700

Brønderslev

60853824

Per Barup

Højstrupvej 19

7741

Frøstrup

97991075 20105075

Miljøpolitisk udvalg Lars Mellemkjær

Skævevej 112

9352

Dybvad

98869140 21464024

Lars-Peter Boel

Nørremøllevej 50

9800

Hjørring

40458052

Bjarke Lauersen

Toftholmvej 152

9690

Fjerritslev

22203434

Mogens H. Hansen

Serritslevvej 341

9740

Jerslev

98832074 40332074

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Torben Farum

Røllenvej 28

9300

Sæby

98468073 22337317

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Hans Chr. Holst

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

98851327 24229933

Martin Andreasen

Holtevej 145

9700

Brønderslev

98837010 20450673

Ole Larsen

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

98223444 22203502

Fagpolitisk udvalg

Vendsyssel Landboungdom Hjørring

Jacob Kjølby Jensen

Trynbakkevej 8

9881

Bindslev

20576911

Nord-Midtvendsyssel

Emil Christensen

Hellumlundvej 2

9740

Jerslev

23664410

Frederikshavn

Michael Wetche

Strengsholtvej 9

9300

Sæby

Dronninglund

Rasmus Larsen

30512864 51184496

Kredsbestyrelserne Lars Peter Boel, formand

Kreds 1

9830

Tårs

51502582

Ejner Joest

(S)

Mølgårdsvej 69

9800

Hjørring

51757243

Christian Dalsgaard

(K)

Nygårdsvej 25

9480

Løkken

Jonas Ellitsgaard

(Ø)

Gammeljordvej 15

9800

Hjørring

Skævevej 112

9352

Dybvad

Torben Farum

(K)

Rammelhøjvej 104

9870

9899907

30338132

27578263 40458052

Sindal

98929069

40136963

98468073

22337317

(S)

Røllenvej 28

9300

Sæby

Jesper Kraglund Jensen

(P)

Ålborgvej 267

9352

Dybvad

Jan Bering

(Ø)

Søholtvej 68

9750

Østervrå

Toftholmvej 152

9690

Fjerritslev

21238130 98958204

61370423 22203434

Ole Larsen

(K)

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

98223444

22203502

Bjarne Kjølby Jensen

(P)

Ulveskovvej 7

9460

Brovst

98243198

26243198

Anders Vadsholt

(Ø)

Kløfthøjvej 22

9670

Løgstør

97132304

61747901

Serritslevvej 341

9740

Jerslev

98832074

40332074

Mogens H. Hansen, formand Rasmus Gramkow

(Ø)

Haraldsgade 21

9700

Brønderslev

Kasper Pølund

(P)

Kjølskevej 186

9700

Brønderslev

Gert Jonstrup

(K)

Smerstedvej 64

9760

Vrå

Thomas Bertram

(S)

Hellumvej 60

9740

Jerslev

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 98255123

Niels Pedersen Qvist, formand

Kreds 5

40458052

Trangetvej 675

Bjarke Lauersen, formand

Kreds 4

Hjørring

(P)

Søren Vejen

Kreds 3

9800

Anders Højholt Hansen

Lars Mellemkjær, formand

Kreds 2

Nørremøllevej 50

Inge P. Sudergaard

(K)

Kyvsgaardsvej 31

9310

Vodskov

Kirsten Simonsen

(S)

Landbolystvej 11

9330

Dronninglund

Hans Chr. Holst

(P)

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

Kasper Thing Andreasen

(Ø)

Bredkærsvej 53

9320

Hjallerup

24221458 21489493 98837183

23348483 60853824 60853824 30668687

98851327

24229933 51247655

(K) = Kvægudvalget (S) = Svineudvalget (P) = Planteudvalget (Ø) = Økonomiudvalget

April 2021

37

Når du vil sælge dit landbrug - så kontakt din lokale landbrugsmægler.

At sælge dit livsværk er en af de vigtigste beslutninger i dit liv, så derfor er det vigtigt at du vælger en ejendomsmægler, som kan tilbyde den rådgivning du har brug for igennem hele handelens forløb.

I Brønderslev er vi 4 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma.

Siden starten af 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

Kontakt os på 9624 2440 for et møde hvor vi gennemgår dine muligheder.

NORD

LandboGruppen

DET SKER i LandboNord Dato

Tid

Arrangement

Indhold

Som følge af Covid-19 afholdes alle kurser efter gældende retningslinjer.

12/04

08.30

Sprøjteopdateringskursus

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

21/04

08.30

Sprøjteopdateringskursus

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

03/06

08.30

Sprøjteopdateringskursus

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

10/06

18.00

Generalforsamling i LandboNord

Beretning ved LandboNords formand Niels Vestergaard Salling.

Godkendelse af årsrapport, indkomne forslag samt valg.

22/06

08.30

Sprøjteopdateringskursus

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt.

For mere information www.landbonord.dk

38

LandboNords Seniorklubber Dato

Tid

Arrangement

Indhold

Hjørring LandboSenior 27/04

13.00

Besøg på Jackon, Hirtshals

Bo Nielsen (Annette Nielsens søn) giver en rundvisning og orientering om firmaets fremstilling af isolering. Efterfølgende kaffe på Hirtshals Hotel, Havnegade 2. Efter kaffen kommer adm. direktør for Hirtshals Havn, Jens Kirketerp Jensen, og fortæller om Hirtshals Havn i dag samt planerne for fremtiden.

Pris inkl. kaffe 100,- kr. Tilmelding senest den 20. april

08/06

18.30

Grillarrangement

Grillarrangementet afholdes i år hos Kirsten og Per Kirketerp, ”Høgholt”, Hørmestedvej 130, Sindal. Per Kirketerp vil fortælle om Høgholts historie og livet som landmand. Derefter vil der blive serveret grillbøffer med tilbehør.

Husk at medbringe bestik og kaffe. Pris pr. pers. 120,- kr. inkl. drikkevarer.

Tilmelding senest mandag den 31. maj.

Brønderslev LandboSenior 22/04

18.30

Hyggeaften på LandboNord i Brønderslev

Hyggeaften på LandboNord, Erhvervsparken 1. Vi mødes til en hyggeaften med underholdning og samvær. Jens Ole Jensen kendt fra ”Schwåmpis Venner” underholder med sange, og måske også lidt irsk stemning. Vi starter aftenen med rødvin, lidt brød og ost. Aftenen slutter med kaffe og kransekage. Mød op til en hyggelig aften og tag gerne naboen med.

Pris: 150,- kr.Tilmelding senest den 15. april.

20/05

09.00

Endagstur med Jørns Busser til Frederikshavn m.m.

Vi starter fra Bowlinghallens P-plads kl. 9.00. Kl. ca. 9.45 mødes vi med Jan Michael, en underholdende og livlig guide, der vil fortælle og guide os rundt i det ” Maritime kraftcenter”, som borgmester Birgit Hansen omtaler Frederikshavn havn. Vi besøger ”Krudttårnet”, hvor der serveres frokost. Efter frokost skal vi besøge Gårdbogård, hvor Svend Aage Christiansen fortæller og viser rundt på godset. På hjemturen stopper vi ved ”Kulturcenter Vendsyssel” i Sæsing, hvor vi skal nyde en 2-retters menu med 2 glas vin/øl eller vand.

Vi forventer at være hjemme ca. kl. 21.00. Pris: 575,- kr. som indbetales på konto 5655-0805891106. Husk navn ved overførsel. Man kan også tilmelde og betale til et bestyrelsesmedlem. Inkl. er: Kørsel, guide, entreer, frokost og aftensmad m/ vin. Bindende tilmelding senest den 10. maj.

17/06

17.30

Grill aften i Milbakhaven hos Ulla og Jens Milbak

Grill aften i Milbakhaven hos Ulla og Jens Milbak En sommeraften, midt i Jyske Ås, hvor vi bl.a. skal op-leve en flot blomsterhave, og hvor Ulla og Jens fortæller og viser rundt. Derefter skal vi hygge os med grill-mad, kartofler, salat. Der kan købes øl, vin og vand. Der afsluttes med kaffe og kage.

Mød op til en hyggelig aften i et naturskønt område.

Pris: 125,- kr. Tilmelding senest den 9. juni.

Bowling fra 1. maj til 30. september er onsdage fra kl. 9.35.

Frederikshavn LandboSenior 21/04

14.00

”Januar-møde” på Heidis spisehus, Gærum

En eftermiddag med Lars Jakobsen Trio Classic fra Lønstrup, der byder på fortællinger og sange om vores liv på godt og ondt, om den tredje alders glæder og genvordigheder samt fællessang fra medbragte sanghæfter. Pris: kr. 100,- inkl. kaffe og kage.

Tilmelding senest torsdag den 15/4 til bestyrelsen.

11/05

13.00

Havnerundtur i Frederikshavn

Vi mødes i Krudttårnet, hvor Jan Mikael, guide ved Frederikshavn Havn, vil fortælle om Frederikshavn Havn og det nye miljø omkring havnen, og efterfølgende guider han på turen med Hørby Turistbusser, som kører os rundt i området på og omkring havnen. Turen slutter med kaffe og brød i Krudttårnet. Pris kr. 100. Tilmelding senest tirsdag den 4. maj til bestyrelsen.

Bustur til Det sydfynske Øhav med Nilles

Med udgangspunkt i vores hotel i Svendborg skal vi besøge flere spændende steder, bl.a. sejltur til Skarø og rundtur med veteranskib.

Endelig program og pris samt tilmeldingstidspunkt følger senere.

Grillfest på Knivholt

Kaffe og kage er klar kl. 15.00, og grillen startes kl. 17.00, hvorefter vi skal hygge os med grillmad. Pris: kr. 150,- inkl. drikkevarer.

Tilmelding til bestyrelsen senest tirsdag den 20. juli.

13-15/06

27/07

15.00

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk April 2021

39

LandboNords KvægRådgivning Dine uvildige rådgivere står klar til at hjælpe dig

Betina Amdisen Røjen Telefon: 2121 2727

Anette Østergaard Telefon: 2121 2688

Bjarne Kjærgaard Telefon: 5171 4577

Holger Nørby Jensen Telefon: 5171 4578

Karin Møller Larsen Telefon: 2149 2742

Karsten Brødbæk Telefon: 5171 4574

Knud R. Jensen Telefon: 2149 2714

Kristina Krogh Jensen Telefon: 2149 2705

Merete S. Christensen Telefon: 2121 2684

Amalie H. Bonnerup Telefon: 2121 2686

Vi tilbyder professionel rådgivning til alle mælke- og oksekødsproducenter.

Vi hjælper bl.a. med optimering af din bedrift med

Helle Kjærsgaard Telefon: 9624 2534

Merete L. Andersen Telefon: 2010 6194

• Foderplaner • Ydelse • Celletal • Sundhed • Management • Lean – tavlemøder • Staldindretning • Videoanalyse • Ensilageprøver Vi har et hold af uvildige rådgivere, som er inspireret af den nyeste viden og almindelig sund fornuft – lige fra den rigtige sammensætning af køernes grovfoder til økonomien på bedriften.

Ta` kontakt til os og lad os finde ud af noget sammen.

256_MLN_Bagsiden_Kvaeg_2021.indd 4

18.03.2021 08.24

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

Niels Brocks Gade 14,

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

st. th., 8900 Randers C