Mit LandboNord December 2021

DECEMBER 2021

Mit LandboNord TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE | FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

Fremtidens ejerformer Åbner nye muligheder for landbrugsvirksomheder

• LandboNordfonden vil fremme innovation i landbruget • ESG er fremtiden – også i landbruget • 10 gode skatteråd inden årsskiftet

Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, journalist Inge G. Jensen, chefsekretær Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Efter seks års kamp vandt stutteriejer skattesag med LandboNord.

SIDE 5

Næste generation er klar. Steffen og Lasse Schultz Andersen lejer jord og bygninger af deres far.

Layout: Formedia

SIDE 12

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

Ansættelseskontrakter: Det kan blive dyrt, hvis dine ansatte ikke har en ansættelseskontrakt.

Annoncespørgsmål rettes til: Inge G. Jensen

INDHOLD

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 7. marts 2022.

SIDE 16

Foderproduktion i en tid med dyrt foder.

SIDE 22

Medlemsfordele: Byggeri kom endelig i gang.

SIDE 33

Kom godt i gang Når nu selskaber er kernen i strukturen af dansk erhvervsliv, hvorfor er der så ikke flere selskaber i dansk landbrug?

Spørgsmålet blev stillet til vores arrangementer i november om fremtidens ejerformer, og konklusionen er ikke entydig. Her i LandboNord vurderer vi, at der stadig er mange landmænd, som ikke er klar over, hvilke muligheder der ligger i at etablere sig i en selskabsstruktur. Selskabsdannelse er ikke løsningen for alle, men i takt med at landbrugene bliver større, og den kapital det kræver at realisere sine drømme også forøges, så er det relevant at undersøge fordele og ulemper ved fremtidens ejerformer. I LandboNord har vi virksomhedsrådgiverne, som både har den erfaring og den specialiserede viden der kræves, for at hjælpe dig hele vejen fra idé til virkelighed.

I denne udgave af Mit LandboNord kan du blandt andet læse om brødrene Steffen og Lasse Schultz Andersen, som sammen har stiftet selskabet Hesthaven ApS. I dag driver de kvægbrug ved at leje jord og bygninger af deres far, som samtidig er ansat i firmaet. Her er ikke tale om et generationsskifte, men ved at etablere selskabet, er det blevet muligt for Lasse og Steffen at komme hurtigere i gang. Ved hjælp af indtjening fra driften, kan de styrke deres økonomiske fundament, så de på sigt har musklerne til at overtage ejendommen.

Situationen for landets minkavlere En anden dato, som mange af os venter på, er datoen for erstatning til landets minkavlere. Bekendtgørelsen om erstatning har været undervejs et stykke tid, og som vi har omtalt i tidligere udgaver af Mit LandboNord, så følger vi situationen tæt.

I skrivende stund er høringssvarene ved at blive behandlet, og så snart der ligger en endelig bekendtgørelse klar, går næste kapitel i gang. Der er på ingen måde tale om en rutineopgave, og vores hold af kompetente rådgivere står klar til at hjælpe – præcis som de har gjort gennem hele forløbet. Er du en af dem, som venter på erstatning, så tag fat i LandboNord hvis du har spørgsmål.

Tilbage til Mit LandboNord. Her kan du ved hver enkelt artikel finde kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere.

God læselyst.

Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

LandboNords Landbrugskonference I LandboNord er vi langt i forberedelserne til årets Landbrugskonference med trends og tendenser, som vi afholder tirsdag den 8. februar 2022 i Idrætscenter Vendsyssel, Vrå. Det er din mulighed for at blive opdateret med landets mest omfattende analyse af landbrugsregnskaber for gris, kvæg og markbrug.

Samtidig får du en status og inspiration til at optimere klimaindsatsen i din virksomhed. Dagen bliver krydret med interessante oplægsholdere, så reservér derfor datoen allerede nu.

Mit LandboNord

| 3

Landbrugsforliget er en udfordring Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

Landbrugets opgave er klar Både professorerne Jørgen E. Olesen og Brian Kronvang fra Århus Universitet udtaler, at vi ikke når målene i vandplanerne inden 2027, men tidligst i løbet af 2030’erne. Der er ikke afsat penge nok i landbrugsforliget, og med brug af EU-midler bliver ordningerne meget bureaukratiske. Så når folketinget vil genbesøge planerne allerede i 2023-24, ligger vores ansøgninger og rådner inde ved styrelsen og EU. Men de blå partiers deltagelse i forliget kan forhåbentlig påvirke tingene i en fornuftig retning. Landbrugets opgave er dog klar; vi skal have tilmeldt så mange minivådområder som muligt. Endvidere skal vi vise vores gode vilje og igangsætte andre klimatiltag.

Lige nu er kommunernes valgkamp i gang, samtidig med at Mette Frederiksen rygsvømmer i minksagen om de forsvundne sms’er. Dette er måske årsagen til, at meningsmålingerne for første gang siden folketingsvalget er helt lige imellem rød og blå blok. De fleste landmænd har sikkert opdaget, at det ikke er lige meget for deres vilkår, om det er rød eller blå blok, der er ved magten. Landbrugsforliget er en stor udfordring for vores erhverv, og hvordan forliget skal udmøntes i virkeligheden er slet ikke afgjort.

Kun en kæmpe indsats fra Landbrug & Fødevarer og ikke mindst Søren Søndergaard fik overbevist de blå partier om, at de skulle blive i forhandlingerne. Dermed kan de påvirke implementeringen og sikre, at det ikke stikker helt af. Dette gælder også i kommunalpolitik, for ønsker man en erhvervsvenlig linje, kan man finde den hos både blå blok og i nogle kommuner også hos Socialdemokratiet. Men længere ude på den røde fløj handler det mere om at bruge penge, end hvordan kommunekassen tilføres midler via udvikling af arbejdspladser og erhvervsliv.

Derfor er det vigtigt at stemme og stemme personligt på dem, som man mener kan varetage vores erhvervs vilkår og kommunens udvikling bedst muligt.

Der er indgået partnerskabsaftaler med kommunerne LandboNord har indgået partnerskabsaftaler med alle kommuner, bortset fra en enkelt, og så er vi klar til konkrete tiltag i de enkelte kommuner. I Aalborg Kommune drøftes det pt. også,

4

hvordan samarbejdet skal foregå. Her er opgaven at samle universitet, kommunen, erhvervsliv og landbruget, således at vi kan søge flest mulige midler hjem til Nordjylland for at øge mulighederne for finansiering af den grønne omstilling for vores erhverv.

Vi har sammen med de andre foreninger afholdt en del møder om de planlagte 10-20 nye naturparker rundt i landet. Indtil nu lader det til, at der kommer en eller to bare i Jammerbugt Kommune, som er Danmarks mest naturrige kommune. Der er en række vigtige problemstillinger at debattere, og en af de vigtigste er, at regeringen skal huske at inddrage lokalbefolkningen, de omkringliggende lodsejere og dem, der afgræsser områderne nu. Det skal ske på en ordentlig måde, og de planlagte naturtiltag skal ske udenfor vores dyrkningsflader og på offentlige arealer fremfor på private arealer.

Vi har sammen med de andre landboforeninger i Nordjylland og SEGES fået lavet en rapport om Limfjordens tilstand, som snart ligger klar. Det vil give os mulighed for at flytte den nu fastlåste debat om vandplanerne hen i en mere løsningsorienteret model.

I Landbrug & Fødevarer har vi gjort det godt omkring landbrugsforliget, men til gengæld har håndteringen af Danbred-sagen ikke været optimal. Det er der skrevet meget om, men nu kigges hele organisationen efter i sømmene, og det sikres, at organisationen er optimeret til den virkelighed, som den arbejder i.

I de kommende måneder skal der laves en ny strategiplan for LandboNord, og her kommer vi også til at gennemgå vores nuværende setup for at sikre, at vores forening og virksomhed er i trit med det omkring- liggende samfunds normer og standarder.

Jeg ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår.

Stutteriejer vandt skattesag med LandboNord Efter seks års kamp har Klaus Fogh endelig fået Landsskatterettens ord for, at Stutteri Enshøj ikke er et hobbylandbrug. Gennem hele forløbet har Klaus fået skatterådgivning fra økonomikonsulent i LandboNord Kim Nørgaard, som vurderer, at der er mange lignende sager derude.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk Det kan simpelthen ikke være rigtigt, sådan tænkte Klaus Fogh, da han i 2015 fik at vide, at underskuddet i hans virksomhed, Stutteri Enshøj i Nørager, ikke var fradragsberettiget. Det havde blandt andet den konsekvens, at han var nødt til at indbetale en kvart million kroner yderligere i manglende skat. I stedet for at acceptere afgørelsen, satte han sig for at tage kampen op og få den omstødt. Det er nu lykkedes – takket være en vedholdenhed og solid skatterådgivning gennem det seks år lange forløb.

- Det har virkelig været hårdt og opslidende at gå med uvisheden i alle de år, men jeg ville ikke lade mig tryne af en afgørelse, som jeg vidste var forkert. Gennem hele forløbet har jeg fået en solid rådgivning fra LandboNords Kim Nørgaard, som bekræftede mig i, at der var noget at kæmpe for, siger Klaus Fogh.

rede Skat oprindeligt, at Klaus’ stutteri, Stutteri Enshøj ikke blev drevet, så der var udsigt til, at der kunne opnås et overskud eller et nulresultat. Derfor ville Skat ikke anerkende stutteriet som en erhvervsvirksomhed, og i 2016 afgjorde Skat, at Stutteri Enshøj var en hobbyvirksomhed, så driftsunderskuddet ikke kunne fratrækkes. Sagen blev kompliceret endnu mere, da Klaus foruden sit arbejde som paramediciner også drev en minkfarm.

Det kostede som sagt en ekstrabetaling til Skat på en kvart million samt beskatning af stutteriet som hobbylandbrug i de efterfølgende år. Lige indtil den længe ventede afgørelse fra Landsskatteretten for nylig gav Klaus ret i, at stutteriet bliver drevet som en erhvervsvirksomhed. Blandt andet på baggrund af en vurdering fra en uvildig syn- og skønsmand fra Det Biovidenskabelige Fakultet i København, som har en specialiseret viden om opdræt af heste. Derfor får Klaus Fogh nu sine fradrag og for meget betalt skat retur – herunder den kvarte million med renter.

- Det er fantastisk endelig at få ro til at drive sin virksomhed uden at skulle frygte for, at man gør noget forkert. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på alle dem, som ikke har overskud eller er opmærksom på, at de har en god sag at kæmpe videre med, siger Klaus Fogh. Økonomikonsulent i LandboNord Kim Nørgaard, som blandt andet har en 26-årig baggrund hos Skat, er ikke i tvivl om, at der findes lignende skattesager.

- I LandboNord er vi altid klar til at rådgive og vurdere de her sager. Er der en sag at gå videre med, skal man være klar over, at det kan trække ud, siger Kim Nørgaard.

”Ikke udsigt til overskud eller nulresultat” På baggrund af regnskaberne for 2012, 2013 og 2014 vurde-

Mit LandboNord

| 5

ESG er fremtiden - også i landbruget

Af Strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord Morten Elkjær, mel@landbonord.dk

I landbruget taler vi ofte om ”licence to produce” – altså hvilke rammer der er at arbejde under. I øjeblikket sker der meget på det område, og det kan være svært at følge med, når der bliver talt i store overskrifter – for hvilke ting skal man som fødevareproducent være særligt opmærksom på.

Fra min stol oplever jeg, at der kommer et nyt lag ovenpå det at drive landbrug og være virksomhedsejer generelt i forhold til klima, bæredygtighed og det sociale. Alt sammen faktorer som ikke bare politikerne og befolkningen har fokus på, men i høj grad også kreditgivere, investorer og øvrige samarbejdspartnere. Derfor er ESG noget, som vi alle bør forholde os til – og det forsvinder ikke bare.

ESG kommer til at fylde i din hverdag ESG står for Environmental, Social and corporate Governance, og er en vurdering af, hvordan din virksomhed sætter sit aftryk på omverdenen i forhold til miljø, socialt ansvar og ledelse.

Hvis du vil være en af dem, der også i fremtiden vil skabe værdi for dig selv, din familie og dit landbrug, så står det

6

nu meget klart, at ESG kommer til at fylde langt mere i din hverdag og i din fremtid som landmand. ESG er et produkt af FNs verdensmål, og vi ser nu, at der bliver stillet krav til flere virksomheder, så deres produktionen lever op til verdensmålene.

Hvis vi ser ud i horisonten, så er der flere forandringer på vej - det gælder ikke bare for landbruget og fødevaresektoren, men også for industrien, energisektoren, detailleddet osv.

Brug ESG i din strategi Er du fødevareproducent, så har alle dine samarbejdspartnere, hvad enten det er mejerierne, slagterierne, finansieringskilder eller det omgivne samfund, sandsynligvis allerede indarbejdet det i deres strategier. Det får også betydning for dig.

Derfor skal du også flytte dig, og det er bedre at være på forkant end det omvendte. Det kræver at se indad og få handlet på den retning og hastighed din virksomhed skal drives i relation til ESG. Her vil det være oplagt, at du i din strategi får forholdt dig til ESG, og ikke mindst få det implementeret, så det bliver en del af virksomhedens DNA og

forretningsplan. Implementeringen kan i nogle situationer medfører bæredygtige investeringer. Og her handler bæredygtige investeringer ikke kun om tilvalg men også fravalg.

Netop den udvikling hjælper jeg flere fødevareproducenter med i øjeblikket, så det er vigtigt at slå fast, at mange producenter allerede arbejder aktivt med den dagsorden.

ESG-ratinger af landbrugsvirksomheder En ting er at indarbejde ESG i strategien og DNA’et – noget andet er at synliggøre og implementere tiltagene. Det er mindst lige så vigtigt, for det skal du bruge til fortsat at kunne sikre den rette finansieringsstruktur.

Produkterne på de finansielle markeder vil inden for de kommende år blive klassificeret i forhold til, hvor grønne de er.

Frem mod 2030 vil pensionsselskabet ATP eksempelvis investere 200 milliarder kroner i den grønne omstilling. I EU er arbejdet med lovgivningen herom i fuld gang. Det vil kunne påvirke både tilgængeligheden af kapital og prisen på kapital. To helt centrale punkter på mange bedrifter. Allerede nu varsler

flere finansielle institutter med en ESG-rating af bedriften som et delelement af den samlede rating.

Så det handler om at komme i gang med at få synliggjort de tiltag, der allerede er sat i værk og i forvejen understøtter områderne i ESG. Et par enkle steder at starte vil være at få det indarbejdet i din ledelsesberetning, i dine investeringer, din strategi, samt i dine kommende budgetter og årsrapporter.

Udviklingen på dette område er gået rigtig stærkt, det er komplekst og ingen ved, hvor vi ender. Derfor er det vigtigt at starte med de lavthængende frugter med konkrete initiativer og tage udgangspunkt i, hvor din virksomhed er i dag, og hvor du skal hen. Det er ikke noget, som er overstået på et år eller to – det er en løbende proces, hvor det gælder om fortsat at være en attraktiv samarbejdspartner.

Kom i gang med ESG i dag. Kontakt Morten Elkjær på 9624 1707 Mit LandboNord

| 7

Få rådgivning om klima og bæredygtighed!

Reduceret jordbearbejdning

Klimaaftryk

RISE bæredygtighedsanalyse

Lavbundsjorde

Præcisionslandbrug

Miljøledelse

Læs mere og mød teamet på landbonord.dk

LandboNordfonden vil fremme innovation i landbruget Med oprettelsen af LandboNordfonden bliver det nu nemmere at søge midler til projekter, som skal sikre fortsat udvikling af dansk landbrug.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk Efter længere tids forberedelse er det nu lykkedes at slå 16 mindre legater og fonde, under foreningen LandboNord, sammen til én fond under navnet: Hjørring Amts Landøkonomiske Selskabs Jubilæumsfond af 1945 - i daglig tale LandboNordfonden. Her bliver det muligt at søge midler til initiativer, som på sigt kan komme hele landbruget til gavn.

• Forskningsinstitutioner, der arbejder specifikt med landbrugets forhold, herunder udvalgte forskningsprojekter målrettet mod landbrugets forhold • Phd-studerendes forsknings- og studieophold, som er specifikt relevante for landbrugsbranchen • Uddannelsesinstitutioner rettet mod landbrugets aktører, herunder medarbejdere • Eksperimenterende landmænd, der udvikler til gavn for landbrugsbranchen • Konkrete udviklingsprojekter vedrørende teknologi/driftsmidler eller lignende til landbrugssektoren, som drives af forskningsorganisationer og/eller private virksomheder.

- I bestyrelsen glæder vi os til at se en række spændende ansøgninger, som har brug for vores hjælp til at tage det næste skridt, siger Hans Jørgen Boel.

- I dag tager vi ting som vindmøller, præcisionslandbrug og biogas for givet, men det er jo ikke blevet udviklet ud af ingenting. Vores håb er at kunne være med til at være et økonomisk rygstød til vækstlag af nye spændende initiativer, som har potentialet til at udvikle sig til gavn for hele erhvervet. Det kan være en måde at løse en gammel problemstilling på, udvikling af bæredygtige driftsmetoder eller noget helt tredje. Det er op til ansøgerne at være kreative, siger formand for fondens bestyrelse Hans Jørgen Boel.

Intet er for stort eller for småt Som udgangspunkt er der ingen øvre og nedre grænse for hvor stort et beløb, man kan ansøge LandboNordfonden om.

Der er heller ikke nogen ansøgningsfrist, så der vil løbende blive taget stilling til de ansøgninger, som kommer ind til fonden.

Ifølge fundatsen kan den yde støtte til følgende: • Personer, virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med udvikling og fremtidssikring af landbruget som branche • Personer, virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med miljø- og klimamæssige forhold/konsekvenser for landbruget, for eksempel udvikling og udbredelse af bæredygtige driftsmetoder • Personer, virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med udvikling af fødevarer baseret på landbrugsprodukter, for eksempel ernæringseksperter, kokke og madskribenter m.fl.

Fondsbestyrelsen bestående af fra venstre Henrik Gregersen, Hans Jørgen Boel og Lars Møller er klar til at støtte spændende landbrugsrelaterede projekter..

• Hvis du vil sende LandboNordfonden en ansøgning, skal den sendes til fonden@landbonord.dk • Der er ingen ansøgningsskema.

• Hvis du vil vide mere om fonden, er du velkommen til at kontakte formand Hans Jørgen Boel på telefon 2028 6388.

Mit LandboNord

| 9

Få et hurtigt indblik i dine tal og styrk dialogen med rådgiveren Med den digitale løsning Dashboard har du og dine rådgivere mulighed for at spotte de ændringer, som kræver handling i tide.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

10

Det er efterhånden et par år siden, at den digitale løsning Dashboard blev udviklet af SEGES og introduceret til de danske landmænd. En af de rådgivningsvirksomheder, som er allerlængst med at indarbejde løsningen til kunderne, er LandboNord. Her sørger blandt andre virksomhedsrådgiver Jacob Ibsen for, at løsningen bliver skræddersyet til den enkelte kunde, så det bliver nemt at sikre et indblik i produktionen.

- Et eksempel jeg ofte bruger er overvågning af foderomkostninger, hvor der hurtigt kan komme ubehagelige overraskelser, hvis de realiserede omkostninger til foder, ikke harmonerer med de budgetterede. Med Dashboard han vi se tallene grafisk og dermed spotte ændringer, som kræver øjeblikkelig handling, siger Jacob Ibsen.

Hold styr på dine nøgletal Helt konkret er landmanden sikret et løbende overblik over de økonomiske nøgletal mellem de kvartalsvise budgetopfølgninger, da bogholderiet løbende bliver opdateret og spørgsmål besvaret. Dermed kan han reagere i tide, hvis der behov for det, hvilket mindsker risikoen for, at udgifterne på de forskellige poster stikker af. Det giver nogle helt nye muligheder i dialogen med de forskellige rådgivere, som er tilknyttet den enkelte landmand.

- Dashboard giver en mere kvalificeret dialog mellem landmanden og rådgiveren, fordi den grafiske visning af bedriftens nøgletal er lettere at tale ud fra end en traditionel talopstilling. Samtidig kan rådgiveren og landmanden i langt højere grad end tidligere sammen tage

hånd om løbende udfordringer, fordi begge parter hele tiden har indsigt i de økonomiske og produktionstekniske nøgletal,” siger Jacob Ibsen.

Skalerbar løsning Behovet for en større indsigt i nøgletallene skal blandt andet ses i lyset af, at de danske landbrugsvirksomheder bliver større. Øget fokus på resultatet betyder, at landmanden fokuserer mere på sine afvigelser, og derfor er det blevet vigtigtigere for mange landmænd at tage ejerskab over økonomien og reagere proaktivt på afvigelserne.

- Dashboard er det helt rigtige værktøj, hvis du vil gøre det nemmere at forstå og se sammenhænge mellem de løbende indtægter og udgifter. Du får samtidig muligheden for at se, hvor der er områder, hvor der er potentiale for at optimere din produktion. Derudover er løsningen selvfølgelig skalerbar, så løsningen nemt kan tilpasses både mindre og større landbrugsvirksomheder, siger Jacob Ibsen.

For mere information kontakt virksomhedsrådgiver Jacob Ibsen på telefon: 9624 1730 / 4059 7062 eller jib@landbonord.dk

Dashboard kan ... ... vise en lang række økonomiske og produktionstekniske nøgletal lige fra dækningsbidrag og vedligeholdelsesudgifter til celletal, foderomkostninger og produktionstal for grise og køer. Landmanden vælger selv, hvilke tal der skal vises, og for alle tal er det muligt at gå i dybden ned til hvert enkelt bilag.

Dashboard blev lanceret i august 2019 og kan benyttes både via pc, tablets og smartphone.

Mit LandboNord

| 11

Næste generation er klar Af Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Brødrene Steffen og Lasse Schultz Andersen har sammen stiftet selskabet Hesthaven ApS. og driver nu kvægbrug ved at leje jord og bygninger af deres far, som samtidig er ansat i firmaet.

Der er mange muligheder, hvis man vil drive landbrug i selskabsform. Hos brødrene Steffen og Lasse Schultz Andersen fra Vrå, har de valgt en løsning, som kan være interessant for flere unge landmænd. Tiden for et generationsskifte var ikke umiddelbart forestående, men deres far, Peter, var alligevel åben overfor muligheden for at give sine sønner mere ansvar.

Derfor henvendte familien sig til LandboNords rådgivere, og løsningen blev, at Steffen og Lasse stiftede et ApS, som lejer bygninger og jorden af deres far.

- Vi kendte budgettallene og har tidligere være med til at skabe resultater, så det var egentlig nemt at komme i gang. Vi fik en vurdering af aktiver, foder, maskiner og en pris på det,

12

der skulle købes. Derefter præsenterede vi banken for en strategiplan, så de kunne blive sat ind i strukturen. Far har ikke kørt en nedslidningsstrategi, så det var nemt at tage over, siger Lasse Schultz Andersen.

Helt konkret har Steffen og Lasse hver stiftet et holdingselskab, som ejer 50% af driftsselskabet Hesthaven ApS. Selskabet lejer stalde og jord til markedspris af far Peter, som også er blevet ansat i selskabet til at hjælpe med den daglige drift af malkebesætningen og produktion af slagtekalve.

- Lasse og jeg taler meget sammen i det daglige, og vi er enige om det meste. Vi er vant til at arbejde sammen, har tillid til hinanden og accepterer vores forskelligheder.

Derudover har vi oplevet stor opbakning fra folk omkring os, blandt andet med dem, som vi har maskinfællesskab med, siger Steffen Schultz Andersen, som er glad for at have valgt en løsning, som er nem at komme i gang med.

Lasse

Tænk i nye baner Indtil for få år siden var en selskabsform som Hesthaven ApS ikke så udbredt i landbruget, men efterhånden er tiden blevet moden til at tænke i nye baner. Chefrådgiver i LandboNord, Jesper Frisgaard vurderer, at etableringen af selskabet har gjort det muligt for Lasse og Steffen at komme hurtigere i gang. På den måde kan de via indtjening fra driften styrke deres økonomiske fundament, så de på sigt har musklerne til at overtage ejendommen.

- I strategiplanen op til er der lagt en del forarbejde i at sørge for, at løsningen kan finansieres, så strukturen holder mere end én sæson. Blandt andet at Steffen og Lasse har ansvar for driften, mens Peter fortsætter som ejer af ejendommene nogle år endnu. Selvom der er tale om familie, så skal lejen være på markedsvilkår, så forældrene ikke pludselig står med en utilstrækkelig egenkapital, siger Jesper Frisgaard og minder om, at her endnu ikke er tale om et generationsskifte. Indtil videre har sønnerne Steffen og Lasse kun lejet jorden og bygningerne.

Steffen

100%

100%

Lasses Holdingselskab ApS

Steffens Holdingselskab ApS

Peter

100%

Driftsselskab ApS

Lejede stalde Lejet jord Malkebesætning Produktion af slagtekalve

Flere ejendomme Udlejning af stalde m.v.

Mit LandboNord

| 13

Hjælp til opholdsog arbejdstilladelse Få personlig rådgivning af Charlotte til • Arbejds- og opholdstilladelser • Løn til medarbejdere • Skattekort • Refusioner i forbindelse med sygdom, barsel, løntilskud, flexjob eller personlig assistance mm.

Charlotte Lønadministrator i LandboNord 9624 1853 cgp@landbonord.dk

Fremtidens ejerformer Når nu selskaber er kernen i strukturen af dansk erhvervsliv, hvorfor er der så ikke flere selskaber i dansk landbrug?

Af Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk Har du overvejet at drive dit landbrug i selskabsform? Det spørgsmål er sikkert ikke det første, du stiller en landmand, men det burde det måske være. Ifølge chefrådgiver i LandboNord, Jesper Frisgaard, er alternative ejerstrukturer ved at vinde indpas, så en landmand bør derfor altid overveje i hvilken form, virksomheden skal drives.

- Langt de fleste landbrug har en struktur, hvor det er landmanden, som er ejerleder i virksomheden. Der kan dog også være nogle begrænsninger, hvis han eksempelvis har behov for at videreudvikle den nuværende produktion. Derfor kan det for nogle være en løsning at ændre ejerstrukturen, så det er enklere at indgå partnerskaber med andre investorer, siger Jesper Frisgaard.

Selskaber er ikke løsningen på alt Ofte kan det være meget teoretisk at gennemgå de forskellige muligheder. Derfor inviterede LandboNord alle interesserede til et gratis arrangement i november om ejerformer indenfor dansk landbrug, hvor rådgiverne Claus Bjørnlund, Jens Chr. Obel og Jesper Frisgaard tog udgangspunkt i erfaringer fra det virkelige liv.

- Selskaber er ikke løsningen på alt, men det er en vigtig del af værktøjskassen. Det kræver, at man tænker sig godt om, så fundamentet for virksomheden er i orden. Som udgangspunkt åbner det at drive sin virksomhed i selskabsform en række forretningsmæssige muligheder, som i mange tilfælde overstiger de skattemæssige begrænsninger, siger Jesper Frisgaard.

I takt med udviklingen i landbruget, dukker der også andre relevante ejerformer op, som den moderne landmand skal forholde sig til. I LandboNord har vi volumen og kompetencerne til at give et indblik i hvordan mulighederne er ved forskellige selskabsformer.

Typisk bør man overveje nye selskabsformer i forbindelse med: • Etablering • Generationsskifte (ejerskifte exit) • Risikostyring • Udvidelser • Nye partnerskaber • Eksterne investorer For mere information kontakt chefrådgiver Jesper Frisgaard på telefon: 9624 1720 / 2149 5559 eller jfp@landbonord.dk

Mit LandboNord

| 15

Landbruget som arbejdsplads

Få papir på hinanden Af Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Der findes stadig landbrugsvirksomheder, hvor de ansatte ikke har en ansættelseskontrakt. Det kan i sidste ende komme til at koste arbejdsgiveren dyrt. Derfor er det altid en god idé at få alle aftaler ned på papir.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så gælder en mundtlig aftale også juridisk, men hvordan er det nu lige med dokumentationen? Det kan ofte ende med at blive påstand mod påstand, og så er aftalen ikke meget værd.

- Jeg får desværre tit henvendelser fra landmænd, som ikke har deres aftaler nedskrevet på papir. Eksempelvis i forbindelse med en ansættelse. Så lang tid der ikke er nogle gnidninger, så går det, men kommer der uoverensstemmelser, mangler parterne en kontrakt, de kan forholde sig til. Medmindre den mundtlige aftale er dokumenteret på bånd, er det svært at føre bevis for det aftalte – eksempelvis i forbindelse med overarbejde, siger advokatfuldmægtig i Norden Advokatfirma, Gitte Bro Nielsen.

Kontrakten er et lovmæssigt krav For dem der skulle være i tvivl, så er kontrakten et lovmæssigt krav, hvis ansættelsesforholdet varer mere end en måned, og arbejdstiden overstiger mere end otte timer i gennemsnit om ugen. Men kontrakten sikrer også, at man får drøftet de forventninger, man har både som arbejdsgiver og som ansat. Hvad skal der for eksempel ske i forbindelse med sygefravær, overarbejde og er man enige om stillingsbetegnelsen? Derfor er anbefalingen altid at få skrevet en kontrakt fra begyndelsen.

- Det er altid arbejdsgiverens ansvar, at tingene er i orden. Er de ikke det, så vanker der typisk en bod på 10.000 kroner og i skærpede tilfælde helt op til 20 ugers løn.

Hvis man har udenlandsk arbejdskraft, skal man desuden sørge for, at personen fra eksempelvis Ukraine opholder sig lovligt i landet, men også at kontrakten er på et sprog, som han eller hun kan forstå. En kontrakt på dansk holder ikke, hvis personen, som har skrevet under, ikke forstår dansk, siger Gitte Bro Nielsen.

16

Tvister koster tid og penge HR- og svinerådgiver, Mette Holst Tygesen oplever også, at små gnidninger hurtigt kan ende med at blive større, fordi der mangler dokumentation.

- Jeg oplever tit, at man tror, at man er enige om noget, men at man ikke har fået det skrevet ned. Det betyder, at man har forskellige opfattelse af, hvad der gjorde sig gældende for eksempelvis overarbejde, efteruddannelse, afholdelse af ferie etc. Det kan i sidste ende komme til at koste den enkelte

landmand meget tid og rigtig mange penge, siger Mette Holst Tygesen der er en del af LandboNords hold af HR-rådgivere, hjælper kunderne med at udforme ansættelseskontrakter, og samtidig få lavet en forventningsafstemning mellem arbejdsgiver og medarbejder.

For mere information om ansættelseskontrakter kontakt:

Mette Holst Tygesen HR- og Svinerådgiver Telefon: 9624 1886 Mobil: 2128 2218 mht@landbonord.dk

Gitte Bro Nielsen Advokatfuldmægtig Telefon: 9624 2519 Mobil: 2785 2003 gbn@nordenadvokat.dk

Kontrakten skal som minimum indeholde oplysninger om følgende 1. Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse.

2. Arbejdsstedets beliggenhed – adresser på alle ejendomme der arbejdes på.

3. Beskrivelse af arbejdet eller medarbejderens titel, stilling eller jobkategori.

4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

6. Medarbejderens rettigheder med hensyn til betalt ferie.

7. Opsigelsesvarsler.

8. Den gældende eller aftalte løn, herunder tillæg, pension, kost og logi, samt hvornår lønnen udbetales.

9. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

10. Angivelse af kollektive overenskomster, hvis medarbejderen er omfattet af én.

Yderligere vilkår der skal fremgå af en ansættelseskontrakt Ud over de nævnte 10 punkter skal arbejdsgiveren i ansættelseskontrakten oplyse medarbejderen om alle væsentlige vilkår, som arbejdsgiveren mener, at medarbejderen ikke må være i tvivl om. Det kan for eksempel være lønregulering, aftale om overarbejde, krav om kørekort og oplysning af personalegoder.

Mit LandboNord

| 17

De tre advokater i spidsen for Norden Advokatfirma er fra venstre: Anders Bredgaard, adm. direktør Mads Kringelbach og Carsten Egebæk Kjeldsen

Norden Advokatfirma har vokseværk Af Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Norden Advokatfirma har overtaget Advokatfirmaet Himmerland ApS og har endvidere ansat 8 medarbejdere fra Advokatfirmaet.dk I/S. Norden Advokatfirmas nu 25 medarbejdere vil fremadrettet være placeret på tre kontorer i Brønderslev, Aalborg og Aars. Her vil en stor del af arbejdet være fokuseret på landbrugskunder.

Med overtagelsen og ansættelserne af nye medarbejdere opnår Norden Advokatfirma en væsentligt styrket tilstedeværelse i Nordjylland, centralt placerede kontorer i landsdelen samt et stærkt udgangspunkt for at yde en skarp juridisk rådgivning til det nordjyske erhvervs- og privatliv. Norden Advokatfirmas ambition er at være blandt de bedste juridiske sparringspartnere og levere høj faglig rådgivning med unikke løsninger til mindre og mellemstore virksomheder. Blandt andet advokatfirmaets mange landbrugskunder.

18

- I en verden, der er præget af omskiftelighed og store forandringer, ikke mindst for erhvervslivet, er der ofte brug for en stærk juridisk sparringspartner. Med vores nye set-up og vores 25 dygtige medarbejdere vil vi være helt i front på at levere juridisk rådgivning af høj faglig kvalitet. Jeg er derfor rigtig glad for, at få Anders Bredgaard og Carsten Egebæk Kjeldsen som medindehavere i Norden Advokatfirma, siger adm. direktør Mads Kringelbach og fortsætter: Vi har stor fokus på at være tilgængelige i nærområdet og skabe merværdi for vores klienter. Blandt andet til vores mange kunder med landbrug. Her leverer vi ikke bare ”juridisk perfekte” løsninger men fokusere på at løse vores klienters totale udfordringer og problemstillinger i en omskiftelig hverdag.

Adm. direktør Mads Kringelbach

Sammenlignet med andre advokatfirmaer, så har Norden Advokatfirma den fordel, at man har hovedsæde hos LandboNord i Brønderslev, hvor der er mulighed for at trække på adskillige landbrugsfaglige rådgivere i de tilfælde, hvor der er behov for det.

Bredt fundament og stor indsigt i nordjysk erhvervsliv Norden Advokatfirma består nu af: 7 advokater, 3 advokatfuldmægtige, 1 ejendomsrådgiver og 14 juridiske sagsbehandlere, som alle har stor erfaring med rådgivning til erhvervsvirksomheder, myndigheder og private.

Virksomhedens kerneydelse vil fortsat være rådgivning til mindre og mellemstore virksomheder, ikke mindst indenfor landbrugserhvervet og tilknyttede erhverv.

- Både syd og nord for Limfjorden vil Norden Advokatfirma nu have et særdeles stærkt team af juridiske rådgivere.

Advokatfirmaet Himmerland har i mange år rådgivet en stor del af erhvervslivet, landmændene og private i Himmerland. Jeg vil betragte sammenlægningen med Norden Advokatfirma som ”det perfekte match” i forhold til at yde juridisk rådgivning af høj faglig kvalitet til vores klienter, og jeg ser virkelig frem til, at jeg og de øvrige medarbejdere på Aars-kontoret kan bidrage til at styrke rådgivningen på parametrene – faglighed, tilgængelighed og værdiskabelse for vores nuværende og fremtidige klienter, siger advokat og medindehaver Carsten Egebæk Kjeldsen.

Mange faglige spidskompetencer - Vi har stor erfaring med rådgivning til mindre og mellemstore virksomheder og private, herunder rådgivning i forbindelse opstart af virksomhed, overdragelse af virksomhed, rådgivning om køb og salg af ejendomme – dette i kraft af mit og de dygtige medarbejdere fra Advokatfirmaet.dk’s mangeårige virke i Aalborg. Vi har mange faglige spidskompetencer i det nye set-up, og vi kan virkelig tilbyde nogle gode juridiske løsninger til vores klienter, siger advokat og medindehaver Anders Bredgaard.

Direktør Mads Kringelbach.

Norden Advokatfirma har nu adresser i Brønderslev: Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev.

Aalborg: Gøteborgvej 18, 9200 Aalborg SV. Aars: Kirkegade 1, 9600 Aars.

Læs mere på www.nordenadvokatfirma.dk Advokat Carsten Egebæk Kjeldsen, tidligere indehaver af Advokatfirmaet Himmerland ApS, og advokat Anders Bredgaard, tidligere medindehaver af Advokatfirmaet.dk I/S, indtræder som indehavere af Norden Advokatfirma sammen med advokat Mads Kringelbach.

Mit LandboNord

| 19

Investér klogt i din virksomhed med

DB-Tjek DB-Tjek er en lille investering, du som griseproducent skal bruge til at sætte ind med konkrete handlinger på at forbedre specifikke nøgletal. Formålet er at forbedre din bundlinje. Sidegevinsten er at vise dine interessenter, at du arbejder professionelt med at optimere din økonomi i virksomheden.

20

Du kender det sikkert godt. Når grisepriserne er høje, gælder det om at få solgt så mange dyr som muligt. Når grisepriserne er lave, gælder det om at vise dine kreditorer, at du arbejder professionelt med at forbedre de resultater, du selv er herre over. Men hvordan gør du det smartest? Min anbefaling er klart DB-Tjek.

Med DB-Tjek får du et værktøj, hvor du kan se, hvor du skal sætte ind i forhold til hvordan du ligger sammenlignet med de andre anonymiserede deltagere. Selvom det er den samme vare, der bliver fremstillet, ser vi store forskelle.

Mange millioner kroner til forskel På Sohold 30 kg hitlisten (altså sohold med produktion af smågrise) ligger de tre bedste besætninger i 1. halvår 2021 med et dækningsbidrag på gennemsnitligt 11.192 kr. pr. årsso. I den modsatte ende ligger tre besætninger med et dækningsbidrag på kun 4.333 kr. pr. årsso i gennemsnit. Altså en faktor 2,6 i forskel. Det bliver til virkelig mange penge, når der ganges op med antal årssøer i den enkelte besætning. Med 1.000 årssøer svarer forskellen til 6,9 mio. kr. på årsbasis.

De tilsvarende tal for slagtegriseproducenterne ligger på hhv. 3,54 kr. og 1,60 kr. pr. kg tilvækst i dækningsbidrag.

Altså en faktor 2,1 i forskel. Med 20.000 producerede slagtesvin årligt, svarer det til en forskel på 3,4 mio. kr. årligt.

Jeppe Bertelsen, Slagtegriseproducent Nu kan jeg ikke huske hvad det koster at få lavet en DBTjek, men jeg ved i hvert fald, at den kan hurtigt tjene sig ind igen, hvis der er nogle steder i vores produktion, vi har udfordringer.

Når vi gennemgår DB-Tjek, så er vores medarbejdere altid med. Her finder vi indsatsområder, som vi kan arbejde videre med i det daglige. Det kan være på områder som udvejningsvægt og foderforbrug, at DB-Tjek holder os skarpe.

Jeg bruger også analysen fra DB-Tjek, når jeg er til møde med Sparekassen. Her kan jeg vise, hvor vi er sammenlignet med andre slagtegriseproducenter – hvad vi er gode til, og hvad vi skal arbejde på at forbedre. Det sikrer en god dialog med vores kreditorer.

Alle kan forbedre deres nøgletal Selv de bedste på hitlisten har oftest nøgletal, de med fordel kan arbejde på at forbedre yderligere. Hitlisten afslører disse tal, da hitlisten netop viser de enkelte nøgletal for hver besætning. Lige fra de tekniske nøgletal på E-kontrollen til de økonomiske tal på stykomkostningerne i den enkelte produktionsgren. Dertil arbejdsforbrug i form af tid og kroner. Alt sammen omregnet til enheder, så du kan sammenligne dine tal direkte med andre griseproducenters.

Det får du også med DB-Tjek • Analyse og fortolkning af resultaterne, som vi omsætter til en konkret handlingsplan på udvalgte områder.

• Synlige nøgletal for produktionen, så du nemmere kan inddrage og motivere dine medarbejdere i arbejdet med at forbedre nøgletallene.

• Deltagerne, der fik lavet DB-Tjek med LandboNord i 1. halvår af 2020, realiserede i gennemsnit en gevinst på hele 208.000 kr. pr. besætning.

Af Svinerådgiver Inga Riber Telefon: 9624 1887 2174 2983 irk@landbonord.dk

Mit LandboNord

| 21

Foderproduktion med en god mavefornemmelse Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

22

Der er flere faktorer i spil på fodermarkedet i øjeblikket. Økonomisk og klimamæssigt er det oftest bedst at producere så meget foder som muligt selv, men det skal gøres med omtanke.

Flere mælkeproducenter er i gang med, eller har allerede genovervejet deres mark- og foderplaner. Priserne på foder til køerne har været stigende gennem 2021, og prisniveau 2022 er forøget betydeligt, så der er blevet trukket ekstra meget på LandboNords rådgivere.

- Vi oplever at der er mange som overvejer besparelser og evt. svag reduktion i fodertildelingen ind i 2022. Men det er bare vigtigt at understrege, at selvom foder er dyrt, så anbefaler vi ikke at skære ned på energiniveauet, siger kvægrådgiver Holger Nørby Jensen.

Beregninger for 2022 viser, at det er blevet omkring 2000 kroner dyrere at fodre en ko, end det var for blot et år siden. Det har sat gang i genberegninger af mark- og foderplanerne, hvor mange mælkeproducenter opfordres til at producere så meget foder som muligt derhjemme.

- Hvis det er muligt, så opfordrer vi til, at man dyrker mere græs for at få mere hjemmeavlet protein. Det kan blandt andet være i form af mere proteinholdige græsblandinger, og evt. suppleret med lidt vikke. Typisk

kan det også være en god idé at være ekstra påpasselig med at undgå foderspild, da vi erfaringsmæssigt ved, at der kan være noget at hente på den konto, siger Holger Nørby Jensen.

Gør ændringerne med omtanke Det er dog ikke enkelt at ændre i foderplanerne. Ændringer kan føre til ydelsesnedgang, og da køerne er gearet til at yde meget mælk, så kan man også stresse dem, hvis ikke man til fulde imødekommer deres næringsstofbehov. Derfor opfordrer Holger til en tæt dialog med sine rådgivere på grovfoder og kvæg.

- Det skal gøres med omtanke, hvis lidt af det beskyttede fedt eller andre dyre ting fjernes. Det skal absolut erstattes af fx mere korn, så energiniveauet ikke påvirkes nævneværdigt. Desuden tæller beskyttet fedt jo positivt i kampen om at reducere udledningen af klimagasser, da det er et tiltag som faktisk reducerer udskillelsen af metan fra koens fordøjelse, siger Holger Nørby Jensen.

Hjemmeavl styrker klimaregnskabet Med Arlas klimatjek er det også blevet synligt for mange mælkeproducenter, at foder hentet i udlandet klimabelaster produktionen i højere grad, end hvis foderet er dyrket herhjemme.

- Sojaprodukter fra Amerika er allerede udfaset, idet mælkeproducenterne ikke længere må bruge genmodificerede soja. Og derfor retter opmærksomheden sig mod Europæiske soja, og f.eks. raps, solsikke, hestebønner, vikke og lupin. Altså noget vi selv eller vore naboer mod syd kan avle, siger Holger Nørby Jensen.

Fem tiltag at overveje i en tid med dyrt foder 1. Dyrk så meget som muligt af dit foder selv.

2. Undgå foderspild i alle led.

3. Har du ikke lavet kontrakt på protein endnu, så nøjes med at afdække 1. halvår 2022.

4. Har du ikke lavet kontrakt på korn og andet energifoder endnu, så nøjes med afdækning 4 – 5 måneder ind i 2022.

5. Køerne må ikke mærke at foderet er dyrt, men reducér i antal opdræt, så der ikke er flere kvier end der er brug for til en udskiftning på f.eks. 33 – 35 %.

For mere information kontakt kvægrådgiver Holger Nørby Jensen på 51714578 eller hnj@landbonord.dk

Mit LandboNord

| 23

Kend dit naturpotentiale

For mange landmænd er det en øjenåbner at få gennemgået ejendommen for naturpotentiale. Her bliver naturobservationer til konkrete tiltag, som kan få stor værdi for den fremtidige produktion.

Hvad er din strategi for de arealer, som ikke giver et ideelt afkast? Det spørgsmål er typisk en god åbningsreplik, når vi i LandboNords NaturRådgivning indleder en dialog med en landmand. Ofte er det arealer som ikke bliver dyrket, dyrket med tab eller i bedste fald går i nul.

Af Natur og miljøkonsulent, Anders Mortensen, amo@landbonord.dk

24

Men der er en anden mulighed. Typisk indeholder kiler og urentable arealer et potentiale, som kan give dig som landmand muligheder, der med tiden kan bidrage positivt til din ejendom.

Helt konkret er arealerne en god mulighed for at bringe naturen i spil. Der kan etableres vildtremiser, brakarealer eller læhegn, som ikke blot bidrager positivt til biodiversiteten og herlighedsværdien, men skaber et landbrug med synergi på hele ejendommen.

Med LandboNords NaturRådgivning får du et tværfagligt team, som bl.a. tilbyder Natur-tjek og LN NaturPlan, hvor vi går ind og laver en handleplan for naturen på din ejendom. Du får et produkt som indeholder en masse naturdata, der gennemgår alt det du allerede gør for naturen, og hvordan du fremadrettet kan udvikle på de naturlige elementer der indgår på din ejendom.

Det kan du bruge naturdata til: • Udvikling af ejendommen (herunder herlighedsværdi) • Værdisætning af ejendom • Data til årsrapport • ESG Din værdi Vi har netop afsluttet et par besøg, hvor vi målrettet gik efter naturpotentialet på ejendommen, og det blev for flere landmænd en øjenåbner. Blandt andet hos griseproducent Lars Mellemkjær, som har cirka 60 ha, hvor størstedelen er agerjord. Her blev det synliggjort, at han allerede gjorde meget for naturen, og hvordan han kunne gøre endnu mere.

Lars fik en introduktion til hvordan han kunne lave naturpleje på §3 arealerne og samtidig søge diverse tilskud på en overskuelig måde. Det var vigtigt for ham, at han gjorde noget godt for naturen, men at det ikke skulle koste en formue. Han endte med et bedre overblik over flere aspekter, der bidrager positivt til området. Overblik-

ket giver synergi mellem produktion og natur, så naturen bliver tænkt ind i fremtiden for ejendommen.

Fordelene her er, at naturtiltagene bliver skrevet ned.

Både de tiltag, der er iværksat og dem, der er på tegnebrættet. Det gør arbejdet overskueligt og øger dermed mulighederne for at udnytte naturpotentialet på ejendommen.

Krav om mere natur kommer også fra andre end landmanden Det er ingen hemmelighed, at der kan være flere interesser i spil, når vi taler naturtiltag i landbruget. Kravet om at drive din landbrugsvirksomhed med blik for det aftryk, du sætter på verden i forhold til miljø, medarbejdere og ledelse, er vokset. Flere kreditorer varsler nu, at de vil satse stort på investeringer i virksomheder, som forholder sig til ESG (Enviromental, social and corporate Governance).

I LandboNord er vi en række rådgivere, med en alsidig viden, som kan hjælpe med at rådgive, så naturtiltag bliver en god forretning for dig. Både i forhold til udvikling, herlighedsværdi, støttemuligheder og ESG.

Læs mere om LandboNords NaturRådgivning på kortlink.dk/2dury

Mit LandboNord

| 25

Præcisionslandbrug - Forbedrer klimaaftryk og økonomi Af Planteavlskonsulent John Bjørn Flyvholm, jfl@landbonord.dk

26

Sandsynligvis anvender du allerede præcisionslandbrug, eller også overvejer du at tage det næste skridt, f.eks. med fordeling af kvælstof ud fra satellitbilleder.

Her er et par tip til dine næste skridt.

Præcision: Variation af udsæd I en mark med varierende fremspiring vil der være forskel på biomassen.

Vi anbefaler at lave udsædskort på baggrund af erfaringer fra de seneste år på marken. På den måde kan du spare på udsæden og få mindre lejesæd, hvor der normalt er en stor biomasse, og du øger biomassen i de pletter, hvor der oftest er dårlig fremspiring ved at øge udsæden.

Præcision: Omfordeling af kvælstof indenfor kvoten, trin for trin i hvede 1. Gødningsplanen passer til markens behov 2. I det tidlige forår gøder du op med kvælstof, så der kun mangler 20-30 kg kvælstof pr. ha i at gøde færdig. Hvis der er gylle med i planen, så har du en gylleanalyse, før der gødes.

3. Til sidst fordeles resten af kvælstofgødningen med præcision efter biomassen.

Den afsluttende kvælstofgødskning kan ske ud fra et satellitkort fra november-februar.

Sådan kan du omfordele kvælstof Robin-Hood-princippet giver det bedste resultat på bundlinjen. Princippet betyder, at områder med lille biomasse tildeles mere kvælstof end områder med stor biomasse. Biomassen aflæses i CropManagers satellitbilleder. Til sidst udlæser du en fil fra CropManager til traktor med videre.

Landsforsøg med omfordeling af kvælstof har vist, at du kan bestemme kvælstofbehovet ud fra markens biomasseindeks, også kaldet NDVI. Her fandt man at: • Stor biomasse betaler ikke for ekstra kvælstof • Lille biomasse betaler bedre end middel biomasse for ekstra kvælstof Hvordan vil du udnytte mulighederne i præcisionslandbrug? Kontakt mig og hør hvordan du kan gøre det smartest. John Bjørn Flyvholm mobil: 2183 6512 mail: jfl@landbonord.dk

Fordele ved præcisionslandbrug • • • • •

Bedre udbytte Bedre kvalitet Sparer gødning Formindsker lejesæd Erstatter delvis efterafgrøde

Værktøj: • • • • •

Planteavlskonsulent i LandboNord, John Bjørn Flyvholm

• • • •

Sensor eller GPS på traktor Afblænde sprøjte Afblænde gødningsspreder Udstyr til kantspredning Tildeling ud fra jordprøver af f.eks. kalk og kalium Gylleanalyse før gyllen fordeles Udsædskort med eget valg af udsædsmængde Gem filer for at dokumentere CropManager

Mit LandboNord

| 27

NYT FRA SKAT

1

INDBETAL RESTSKAT FOR 2021

Hvis du har betalt for lidt i skat i 2021, kan du foretage en frivillig indbetaling af restskatten senest den 30. december 2021 (sidste bankdag i året).

Herved undgår du at betale renter. Hvis du benytter virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med indbetaling af restskat til den 2. januar 2022 eller senere, hvis man har hævet meget i virksomheden i 2021.

2

INDBETALING RATEPENSION OG LIVRENTE

Både lønmodtagere og selvstændige bør inden årsskiftet overveje pensionsindbetalinger. Lønmodtagere har ofte en arbejdsgiveradministreret ordning, og her kan man bede om at få yderligere indskudt på enten ratepension eller livrente.

For både lønmodtagere og selvstændige, er grænsen for indskud på ratepensioner og ophørende livrente 58.500 kr. tilsammen. Navnlig selvstændige kan have ordninger flere steder, og her skal man passe på at grænsen på de 58.500 kr. ikke overskrides.

28

10 gode skatteråd inden nytår

3

PENSIONSFRADRAG SOM SELVSTÆNDIG

For selvstændige gælder fortsat den særlige 30% ordning, hvor op til 30% af virksomhedsoverskuddet før renter og avancer ved salg af fast ejendom, kan indskydes på en pensionsordning.

Indbetalingen på en 30%-ordning skal som udgangspunkt være foretaget inden årets udløb, hvorfor det er nødvendigt at foretage et skøn over årets overskud inden årets udløb. Den faktiske indbetaling af beløbet til bank eller pensionsinstitut kan udskydes til 2022, men det kræver at der i 2021 er indgået en skriftlig og bindende aftale om indskuddets størrelse.

Det kan navnlig være aktuelt, hvis der i 2021 opstår store hævninger i virksomhedsordningen.

4

ALDERSPENSION

Endelig er der alderspension, som er en pensionsordning uden fradrag. Til gengæld modregnes pensionen ikke i offentlige ydelser ved udbetaling.

Alle kan i 2021 indskyde op til 5.400 kr., og har man mindre end fem år til folkepensionsalderen, kan der indskydes op til 52.400 kr.

5

TILBAGEBETALING AF INDBETALT FORSKUDSSKAT (B-SKATTER)

Har du i løbet af 2021 betalt for meget i forskudsskat, kan du inden den 31. december 2021 anmode om at få skatten tilbagebetalt. Det kunne eksempelvis være aktuelt for de der i 2019 og 2020 har haft gode resultater, men hvor 2021 tegner noget anderledes. Det hjælper på likviditeten, og man skal ikke trække på kassekreditten.

Det er samtidig en god ide at tjekke forskudsopgørelsen for 2022, og få tilrettet denne, hvis de ansattes B-skatterater er for høje eller lave.

6

GAVER TIL NÆRTSTÅENDE – OG LÅN TIL BØRN

For 2021, kan der til børn og børnebørn afgiftsfrit gives gaver på op til 68.700 kr. Svigerbørn kan modtage afgiftsfri gaver på op til 24.000 kr. i 2021.

Hvis du tidligere har lånt dine børn penge, kan gaven gives ved en meddelelse om at gaven sker ved en nedbringelse af lånet.

Husk at der ved ydelse af anfordringslån (rente- og afdragsfri) til børn og børnebørn, ikke må gives et løfte om at lånet årligt nedbringes (afdrages) ved at give gave.

7

SÆLG TABSGIVENDE AKTIER OG EVT. KRYPTOVALUTA

Hvis du i 2021 har realiseret skattepligtige gevinster på aktier, og samtidig har aktier i behold hvorpå der er et urealiseret tab, bør du overveje at sælge nogle af disse aktier. Det tab der herved opstår, kan modregnes i andre skattepligtigee gevinster på aktier. Ønsker du at beholde aktien fordi du er overbevist om at den vil stige igen, kan du kort tid efter salget genkøbe aktien, hvis der i perioden har været en reel risiko for kursudsving. Denne regel er opfyldt for børsnoterede aktier.

8

9

HÅNDVÆRKER- OG SERVICEFRADRAG

I 2021 kan der opnås fradrag på op til 25.000 kr. for både håndværker- og servicefradrag, dvs. i alt op til 50.000 kr. pr. person. Grænsen blev pga. corona forhøjet ekstraordinært i 2021, og i 2022 er vi igen tilbage på de normale satser med ca. 7.000 kr. for servicefradrag og ca. 13.000 kr. for håndværkerfradrag. På Skattestyrelsens hjemmeside er der en glimrende oversigt over, hvad der kan opnås fradrag for.

10

DELING AF VIRKSOMHEDSRESULTAT MELLEM ÆGTEFÆLLER

Ved anvendelse af reglen om medarbejdende ægtefælle, kan op til 252.000 kr. (2021) af virksomhedens overskud overføres til ægtefællen. Hvis virksomhedens resultat eksempelvis er 1.000.000 kr., kan der opstå ønske om at overføre et større resultat til ægtefællen for at udnytte topskattegrænsen. Dette kræver imidlertid, at der enten indgås en lønaftale, eller aftale om ligedeling af virksomhedens resultat. Ved lønaftaler skal gælde med fremadrettet virkning, og ligedeling kræver fælles hæftelse hele året. Der kan derfor være god grund til at overveje, om det skal ske med virkning fra 1. januar 2022.

BIDRAG TIL VELGØRENDE FORMÅL

For 2021 kan der opnås fradrag for gaver til velgørende formål på op til 17.000 kr. Fradraget gives kun til godkendte foreninger og organisationer, og er betinget af, at foreningen/organisationen kender dit personnummer, således fradraget kan indberettes til Skattestyrelsen, hvorefter det automatisk kommer med på dit oplysningsskema. Ved betaling via mobilepay eller andre betalingsløsninger, kan beløbet ikke fradrages.

Af chefrådgiver, skat, Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

Hvordan er det lige med skatten ved køb af el- og hybridbiler?

Gå ind på vores hjemmeside på kortlink.dk/2duta eller scan QR-koden eller og læs Jens Chr. Obels skattemæssige anbefalinger til virksomhedsejere, som anskaffer sig en el- eller hybridbil og ønsker at benytte bilen både privat og erhvervsmæssigt.

Mit LandboNord

| 29

LandboNords medarbejdere samlede ind til Knæk Cancer For 4. år i træk har LandboNord sammen med resten af Danmark markeret uge 43 med en stor Knæk Cancer indsamling. Medarbejderforeningen Nordlys formåede at indsamle et beløb på over 54.000 kroner blandt andet takket være et bidrag fra LandboNord og et stort internt bankospil med en række flotte præmier sponsoreret af samarbejdspartnere, leverandører, kollegaer og andre lokale bidragsydere. Indsamlingen blev afsluttet lørdag med indsamlingsshow på TV2, hvor beløbet fra LandboNords medarbejdere fik det samlede landsbeløb helt op på knap 170 millioner kroner.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Nord- og Vestjylland

30

Jens Bigum Højagergaard Binderupvej 17 9600 Aars +45 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Morten Egekvist Bavnehøjgaard Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup +45 24 22 99 32 me@dlr.dk

Hans Christian Holst St. Langheden Skelgårdsvej 54 9340 Asaa +45 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ +45 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 Bjerget 7741 Frøstrup +45 24 22 99 29 hg@dlr.dk

LN SUMMAX TILFREDSHEDSGARANTI PRØV GRATIS I 30 DAGE Papirfri bilagshåndtering Bedre økonomisk overblik Personlig oplæring - også online Gratis support Kontakt Peter Heidemann

9624 1714

Vær med hvor det sker - Jeg er medlem af foreningen LandboNord, da det giver god mening at være med til at præge den retning, som landbruget udvikler sig i.

Til dig der er landmand eller er ansat i landbruget Som medlem af LandboNord bestemmer du selv i hvilket omfang, du vil involvere dig.

Det kan være som menigt medlem, medlem af et fagudvalg eller en af foreningens fem nordjyske kredse.

Uanset hvad, så kan du gøre en forskel - både for erhvervet, din fremtid og dit netværk.

Jonas Ellitsgaard Jensen Selvstændig landmand og medlem af LandboNord Kreds 1

Medlemsfordele:

Byggeri kom endelig i gang Det kan betale sig at være en del af noget større. Det kan griseproducent Klaus Dam fra Tylstrup skrive under på.

Efter at have løbet panden mod en mur i forbindelse med en større udvidelse, fik Klaus, takket være sit medlemskab af LandboNord, hjælp, så han i sidste ende kunne komme i gang med byggeriet.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk Egentlig burde det ikke tage mere end tre måneder at få sin miljøgodkendelse behandlet, men ikke desto mindre gik der længere tid end planlagt, da griseproducent Klaus Dam skulle have kommunens miljøgodkendelse.

- Det eneste vi manglede for at komme i gang, var miljøtilladelsen, så da de tre måneder var gået, begyndte jeg at rykke for svar. Men det eneste svar jeg kunne få, var, at kommunens medarbejdere arbejdede på sagen. Det var ret frustrerende for at sige det mildt, men samtidig var det vigtigt at holde hovedet koldt og være konstruktiv, siger Klaus Dam. Derfor kontaktede Klaus sin kreds, LandboNords Kreds 4, for at høre om foreningen kunne hjælpe. I LandboNord er det typisk de fem kredse, som dækker hele regionen i Nordjylland, der har den direkte kontakt med kommunen, hvis der er sager, som kræver ekstraordinær opmærksomhed. Derfor var kredsformand Mogens Højholt Hansen heller ikke i tvivl, da han hørte om Klaus’ udfordringer.

- Vi kunne hurtigt konstatere, at sagsbehandlingstiden i det her tilfælde var ekstraordinær lang, hvis vi sammenlignede med lignende sager i andre kommuner. Derfor tog vi initiativ til et dialogmøde med kommunen hos Klaus, hvor vi blandt andet kunne bidrage med faglige argumenter fra LandboNords MiljøRådgivning, så vi kunne få sat skub i tingene, siger Mogens Højholt Hansen.

Det lykkedes at få sat skub i tingene Ved mødet, hvor blandt andre Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard, kommunens sagsbehandlere fra landbrugsteamet, repræsentanter fra LandboNords bestyrelse og LandboNords MiljøRådgivning, deltog, redegjorde Klaus Dam for sin udvidelse og ikke mindst hvilke konsekvenser det havde for ham og de lokale håndværkere, at byggeriet til knap ti millioner ikke var kommet i gang.

- Jeg føler, der blev lyttet mere til mig, end hvis jeg bare havde stået ene mand med en sag. Takket være opbakningen fra foreningen, kunne vi redegøre for lignende sager fra kollegaer i andre kommuner. Resultatet blev da også, at jeg kort tid efter fik tilladelsen, så vi endelig kunne komme i gang, siger Klaus Dam og fortsætter.

- Jeg kan kun opfordre til, at vi landmænd bruger vores forening aktivt og udnytter medlemsfordelene, hvis vi har behov for hjælp.

Udvidelse • Stald med produktion af 27.000 grise (7 og 30 kg).

• Forventet klar midt februar 2022.

Mit LandboNord

| 33

LandboNords Seniorklubber Dato

Tid

Arrangement

Indhold

Hjørring LandboSenior 14/12

13.30

Julearrangement

Julearrangementet finder sted på Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, Vrå. Kirkesanger Rune Møller Nielsen, kirkesanger Jeanet Been og deres pianist Lene Rom Frederiksen underholder med julens salmer og sange. Pris inkl. kaffe, gløgg og æbleskiver 75,- kr. Tilmelding senest 7/12.

18/1

13.30

Foredrag med Per Krøis Kjærgård ”Hvorfor er det nu vi synger”

Foredraget finder sted på Idrætscentret Vendsyssel, Stadionvej 17, Vrå. Per Krøis Kjærgård er tekstforfatter, komponist og pianist. Med lune og glimt i øjet sættes sangene i perspektiv til dagsaktuelle emner. Det krydres med gode historier og anekdoter. Pris inkl. kaffe 100.- kr. Tilmelding senest 11/1.

22/2

14.00

Vendsyssel Teater

”Onkel Vanja” Et tragikomisk mesterværk af den russiske dramatiker Anton Tjekhov om spildt liv og frygten for forandring. Herefter spisning Hos Uffe.

22/3

13.30

Generalforsamling

Dagsorden ifølge vedtægter. Efter generalforsamlingen fortæller Per Østergård, Løkkegårdsvej, Hjørring om sine mange rejser og oplevelser til østafrikanske lande.

Brønderslev LandboSenior 19/1

14.00

Auktionstræf på LandboNord

Jens Otto Madsen (Vrensted dreng årgang 1946) fortæller om ”En spændende rejse gennem livet”, hans opvækst, arbejdsliv, rejser, pensionisttilværelse og at skrive bøger og få dem udgivet. Pris 25,- kr. for kaffe.

Frederikshavn LandboSenior 14/12

14.00

Foredrag ved kommandørkaptajn Alex Fiedler på Knivholt

Alex Fiedler er tidligere chef for Flådestation Frederikshavn og vil fortælle og vise billeder fra sit spændende liv. Han har bl.a. været styrmand i Handelsflåden og ekspeditionsleder på krydstogtskib. Pris: kr. 50,- inkl. kaffe og kage.

Tilmelding senest tirsdag 7/12 til bestyrelsen.

Østvejdsyssel LandboSenior 25/1

14.30

Eftermiddagstur til Retten i Aalborg, Badehusvej 17, Aalborg

Afgang fra Kulturhuset i Hjallerup kl. 14.30. Der laves samkørsel. Rundvisning i retten med en forfriskning. Efterfølgende spiser vi på en lokal cafe. Pris kr.

50,-. Tilmelding senest 14/1 inden kl. 12.00.

09/03

17.00

Generalforsamling & 25 års Jubilæum

Generalforsamling kl. 17 – 18.30, hvor der serveres øl og vand. Dagsorden udsendes senere. Herefter jubilæumsmiddag samt underholdning ved trioen A’Capella. Pris kr. 100,-. Af hensyn til traktementet vil vi gerne have tilmelding senest 18/2 inden kl. 12.

09.30

Højskoledag

Foredrag af bl.a. forstander Eva Terp Hansen, folketingsmedlem Preben Bang Henriksen og Erik Lindsø. Pris: 275,- kr. Max 135 personer.

Tilmelding senest 21/2.

Fælles 2/3

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

34

Hovedbestyrelsen og direktionen

Fra venstre: Hans Chr. Holst, Bjarke Lauersen, Lars Mellemkjær, Lars-Peter Boel, Martin Andreasen, Niels Pedersen Qvist, Uffe Bertelsen (adm. direktør), Niels Vestergaard Salling (formand), Torben Farum, Jørgen Vigsø, Mogens Højholt Hansen, Christian Søndergaard Christensen (medarbejdervalgt), Kasper Thing Andreasen, Niels Hedermann, Ole Larsen og Carsten Pinderup (medarbejdervalgt).

LandboNords hovedbestyrelse og direktion mødes jævnligt for at træffe beslutninger på vegne af LandboNord. Hovedbestyrelsen er 13 ud af 44 folkevalgte, som sørger for, at landbrugets stemme bliver hørt. Du kan altid komme i kontakt med bestyrelsen via LandboNords hjemmeside eller som medlem holde dig opdateret via nyhedsbrevet Politisk Nyt, som udkommer jævnligt med politiske opdateringer enten via skrift eller video.

Er du ikke medlem, kan du ringe til foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund på 9624 2421 og høre om de fordele, der følger med et medlemskab.

Mit LandboNord

| 35

DET SKER i LandboNord Dato

Tidspunkt

Arrangement

Indhold

15. december 08.30

Sprøjteopdateringskursus Brønderslev

20. januar

08:30

Sprøjteopdateringskursus Brønderslev

2. februar

18.00

Kredsårsmøde i kreds 3

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

På kredsårsmødet berettes om det lokale arbejde i LandboNord. Der er beretning ved kredsformanden samt valg til kredsbestyrelsen.

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

Trends og tendenser indenfor dansk landbrug

Se lokation på www.landbonord.dk 3. februar

8.30 – 12.00

Kursus: Transport af farligt godt

8. februar

09.00

10. februar

08:30

Landbrugskonference – Idrætscenter Vendsyssel, Vrå Sprøjteopdateringskursus Fjerritslev

16. februar

08:30

Sprøjteopdateringskursus Brønderslev

16. februar

18.00

Kredsårsmøder i kreds 1, 2, 4 og 5.

Se lokationer på www.landbonord.dk Sprøjteopdateringskursus Arden

2. marts

08:30

3. marts

08:30

Sprøjteopdateringskursus Brønderslev

23. marts

18.00

Generalforsamling LandboNord

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

På kredsårsmøderne berettes om det lokale arbejde i LandboNord. Der er beretning ved kredsformændene samt valg til kredsbestyrelserne.

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

Beretning ved LandboNords formand Niels Vestergaard Salling. Godkendelse af årsrapport, indkomne forslag samt valg.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev medmindre andet er nævnt. For mere information www.landbonord.dk

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

Landets professionelle mægler Vi søger alle typer landbrugsejendomme til salg

Lynge Nielsen T: 2966 7858

LandboGruppen Nord Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev nord@landbogruppen.dk T: 9624 2440

Ruben Dietz T: 2121 2685

Hans W. Henriksen T: 3089 0508

Nyansættelser og jubilæer Nye elever

i LandboNords ØkonomiRådgivning Maren Wörner-Langgaard, årgang 1994 Hej! Jeg hedder Maren Wörner-Langgaard og er elev i LandboNords ØkonomiRådgivning i Brønderslev. Jeg er elev i LN Erhverv, hvor jeg til dagligt arbejder på at dygtiggøre mig inden for kontering, moms, udarbejdelse af regnskaber, samt mange andre kunderelaterede opgaver. Inden min elevtid har jeg uddannet mig til Finansbachelor på UCN i Aalborg, og har gennem forskellige studiejobs kunnet snuse til forskellige opgaver inden for regnskabsbranchen, som kun har gjort mig mere nysgerrig på faget. Nu ser jeg frem til en masse ny læring hos LN Erhverv i LandboNord.

Natasja Bisgaard Christensen, årgang 2000 Hej! Jeg hedder Natasja Bisgaard Christensen. Jeg er den nye elev i LandboNords ØkonomiRådgivning i Fjerritslev, hvor jeg varetager opgaver som kontering, momsopgørelser, udarbejdelse af regnskaber og derudover andre forskellige kundeopgaver. Inden jeg begyndte hos LandboNord, har jeg taget en HHX-eksamen på Fjerritslev Handelsgymnasium og blev student i 2020, hvorefter jeg holdt et sabbatår. Jeg har altid interesseret mig meget for økonomi og har længe haft tanken om af arbejde hermed. Derfor har jeg glædet mig meget, til at starte ved LandboNord for at få videreudviklet min interesse og få flere kompetencer inden for økonomi.

38

Martin Hesthaven Jensen, årgang 1998 Hej! Jeg hedder Martin Hesthaven Jensen. Jeg er elev i LandboNords ØkonomiRådgivning i Brønderslev, hvor jeg arbejder med kontering, moms, regnskaber samt andre relevante kundeopgaver. Jeg er uddannet Finansøkonom fra Professionshøjskolen UCN i Aalborg i juni 2021. Jeg har valgt LandboNord som min elevplads, da jeg brænder for en god kontakt til kunder samt interesserer mig for økonomi og regnskab. Jeg forventer, at jeg gennem min elevtid hos LandboNord kan udvikle mine kompetencer indenfor økonomiområdet, så jeg opnår bred forståelse for forskellige virksomheder og kunder samt de spændende udfordringer, der ligger heri.

Sara Devantie Thomsen, årgang 1998 Hej! Jeg hedder Sara Devantie Thomsen. Jeg er ansat som revisorelev i LandboNords ØkonomiRådgivning i Brønderslev. Her arbejder jeg på at dygtiggøre mig indenfor kontering, moms, udarbejdelse af regnskaber, samt andre tilhørende kundeopgaver. Jeg er uddannet Financiel Controller fra Professionshøjskolen UCN i Aalborg. Jeg har valgt LandboNord som elevplads, da jeg har en stor interesse for tal, og hvad der ligger bagved det at drive en virksomhed. Derfor ser jeg arbejdet med regnskaber som én af mange muligheder for at øge forståelsen for de problematikker, som ligger bagved de forskellige virksomheder og på den måde videreudvikle på mine kompetencer. Jeg glæder mig til at møde jer!

Ghita Hedegaard Pedersen er ny svinerådgiver i LandboNord Svinerådgivningen i Brønderslev. Ghita er faglært landmand suppleret med en akademiuddannelse i ledelse. Ghita kommer med erfaring fra en tilsvarende stilling i en anden rådgivningsvirksomhed, og hun skal yde rådgivning inden for svineproduktion samt HR-opgaver, som fx kan være hjælp til rekruttering, medarbejdersamtaler, arbejdstidsplanlægning samt LEAN forløb m.v.

Jubilæer Jette Andreasen, sekretær i PlanteRådgivningen, har 40 års jubilæum den 11. marts 2022.

Mit LandboNord

| 39

Glæd dig til Tirsdag 8. februar 2022

Landbrugskonference arrangeret af LandboNord

Trends og tendenser Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

Niels Brocks Gade 14,

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

st. th., 8900 Randers C