Mit LandboNord, Oktober 2021

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit OKTOBER 2021

DASHBOARD: FODEROMKOSTNINGER ER BLEVET NEMMERE AT OVERVÅGE LANDBONORD HAR OVERTAGET NORDLAND

ESG: NYE KRAV TIL FREMTIDENS LANDBRUG SIDE 15

INDHOLD Bliver du snydt? Smågriseproducenter taber millioner på kontraktbrud.

Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 9

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

LN Summax gør en stor forskel.

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Intern organisation) Thomas S. Hertz, marketingkoordinator Betina Amdisen Røjen (kvæg) Helle Kjærsgaard (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Søren Greve Olesen (Planter) Kirsten Søe Pedersen (Planter) Trine Jensen (Økonomi) Camilla Lerbjerg Thomsen (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 12

Mød DLBR Forsikringsmægler i LandboNord.

SIDE 14

(Foreningskonsulent)

Multifunktionel jordfordeling: Godt samarbejde gør en forskel.

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Layout: Formedia

SIDE 18

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

Mælkeproducent, bliv klar til fremtidens prisudsving.

Annoncespørgsmål rettes til: Inge G. Jensen Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Mandag den 1. november 2021.

SIDE 22

FORSIDEN:

I fremtiden bliver der mere end én bundlinje at holde øje med, når man vil drive landbrug i Danmark. Derfor er LandboNord nu godt i gang med at tilbyde rådgivning, som ser ind i en ny virkelighed, hvor emner som klima og bæredygtighed kommer til at spille en central rolle.

2

Klima og bæredygtighed kræver handling I løbet af sommeren fik det gamle filmcitat fra Olsenbanden ”Vi skal ikke hjem, vi skal videre!” en renæssance. Det skete i forbindelse med Europamesterskabet i fodbold, hvor herrelandsholdet trods modgang lykkedes at skabe resultater, der sikrede holdet en plads blandt Europas fire bedste.

Citatet passer også meget godt på den udvikling, som vi gennemgår her i LandboNord. Vi har mod på mere og tager gerne udfordringen op – hvad enten den kommer fra kunder, konkurrenter eller nye fagområder, hvor det kræver, at vi er med helt fremme. Et af de områder er klima og bæredygtighed, som er blevet mere aktuelt end nogensinde før.

For eksempel giver Arla nu en eurocent ekstra pr. kg mælk til de mælkeproducenter, som har Arla Klimatjek. For tredje år i træk er Thise Mejeri af de danske forbrugere blevet udråbt som Danmarks mest bæredygtige brand indenfor fødevarer. Danish Crown har bæredygtighedsstrategien kaldet ”MEAT2030”, hvor de har en erklæret ambition om at være verdens mest succesfulde og bæredygtige kødproducent i 2030. Tican arbejder løbende med nedbringelse af vand, energiog råvareforbruget på slagterierne og med foderforbrug og optimering ude hos producenterne. Kravene til den finansielle sektor betyder også, at pengeinstitutterne skal til at redegøre hvor for, meget deres investeringer belaster på CO2-regnskabet.

og klima. Vurderingen forkortes ESG: Environmental, Social and corporate Governance – på dansk: Miljø-, social- og virksomhedsledelse af virksomhedens kollektive samvittighedsfuldhed overfor sociale og miljømæssige faktorer.

I LandboNord er vi mere end klar til at understøtte din virksomhed med værktøjer, så du i fremtiden kan producere fødevarer, der har øje for ESG. Der er på nuværende tidspunkt ingen hurtige løsninger, så det kræver tålmodighed og god tværfaglig rådgivning fra vores Klima & BæredygtighedsRådgivning. Du kan læse mere om ESG her i bladet.

Velkommen til nye kunder og medarbejdere

I LandboNord er der nemlig aldrig stilstand. Vi skal populært sagt ikke hjem – vi skal videre!

Læs mere om overtagelsen af Nordland og alle de andre ting, vi arbejder med i øjeblikket her i bladet. Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere.

God læselyst.

Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

I august kunne vi annoncere, at LandboNord har overtaget revisionskontoret Nordland i Østervrå. Vi har budt velkommen til ni dygtige medarbejdere og en lang række nye kunder. Østervrå er populært sagt flyttet de kun 20 km til Brønderslev, og vi ser frem til vise, hvilken forskel vi som markedsførende i Nordjylland kan gøre for vores nye kunder på en række områder. Vi bestræber vi os på at gøre overgangen så smidig som mulig, med nogle ting, der forbliver de samme – og andre der ændres til det bedre.

ESG på din bundlinje Rækken af eksempler er lang og således ikke udtømmende, men hvad enten du er leverandør til Arla, Thise, Danish Crown, Tican eller nogle helt tredje, så er kravene til at være fødevareproducent blevet skærpet. Du skal i fremtiden ikke blot have øje for den økonomiske bundlinje, men også for det aftryk din virksomhed sætter på omverdenen både i forhold til ledelse, medarbejdere

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

Oktober 2021

3

LEDER

Datotyranni

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

og kommende landbrugsforhandlinger I skrivende stund er der fuld drøn på årets høst og fra mit vindue kan jeg se adskillige hårdtarbejdende kollegaer arbejde med høsten i markerne. Også selvom vi har passeret 20. august, som er slutdato for såning af efterafgrøder, hvis man ikke vil have træk i kvælstof-kvoten.

En fuldkommen vanvittig måde at regulere et erhverv på, der lever i, af og med naturen og dermed vejrets luner. Det er jo heller ikke første gang at alle landbrugets organisationer gør folketinget opmærksom på, at dato-tyranniet ikke giver nogen som helst faglig mening, men ingenting er der sket, og derfor må vi kunne forvente, at de tager hånd om det i landbrugsforhandlingerne. Når befolkningen ikke kan se mening med lovgivningen, skabes der mistro til, om demokratiet virker og til politikernes og embedsfolkenes egentlige hensigter. Det findes der mange historiske fakta på. Nu er det dog ikke således, at vi ikke tror på vores demokrati, men der har været gule veste i Frankrig, og det kan der også komme i Danmark, hvis ikke politikerne respekterer demokratiet og involverer og lytter til de mange forskellige erhverv og samfundsgrupper, som vil blive ramt af den grønne omstillings massive forandringer.

4

været vant til via verdensmarkedet og en stram dansk lovgivning. Kort sagt er vi for udvikling og imod afvikling af vores erhverv og de arbejdspladser og den eksportindtjening, der ligger i vores erhverv.

Omvendt kan vi jo politisk risikere, at rød blok kører selv, og dermed bliver der ikke noget bredt forlig, der sikrer en stabil politisk opbakning mange år frem. Hvis det bliver et rent rødt forlig, vil der komme en svær periode i dansk landbrugs historie, især hvis man ser på, hvad partierne til venstre for regeringen har af ønsker og krav til dansk landbrug. Meget er det er en romantisk forestilling om, at bare man er langt foran de andre lande i krav til landbruget, så vil man set med deres øjne kunne hjælpe hele verden i den rigtige retning. Samtidig mener man, at man hjælper dansk landbrug til en førerposition med mindre stress, bedre priser, bedre dyrevelfærd m.m., men de har en forestilling om, at markedet skriger på grønne produkter, mens vi kan se det ene grønne produkt efter det andet blive taget ud af markedet på grund af manglende salg og dermed ingen indtjening.

Store emner er kastet ind i landbrugsforhandlingerne

Vi har viljen til forandring

Vi skal derfor bruge vores politiske goodwill klogt og ikke kæmpe alle kampe, for så taber vi, fordi vi kommer til at stå som nogle, der ønsker at stå tilbage på perronen, når det grønne klima- og biodiversitetstog suser forbi. Politik er forandring - og det er det politikerne ønsker - men ikke al forandring er en fordel for dem, det går ud over.

Vi har som erhverv sagt, at vi er klar til at høste de frugter, vi kan af den grønne omstilling, og at vi ved, at der også vil komme nogle udfordringer. Men vi har viljen til forandring, hvilket vi altid har

Derfor skal vi skabe en position, hvor vi har flest mulige politikere klædt godt på med hensyn til, hvordan vi ser fremtidens landbrug, og hvilke muligheder det vil

give både dansk landbrug, men i den grad også til samfundets fordel. Ellers vil ingen støtte vores ønsker til fremtidens landbrug, og så bliver vi ladt i stikken. Her er det også værd at bemærke, at den største modstand mod forandringer i landbruget kommer fra den ældre generation, mens den yngre er anderledes positivt stemt.

Dette gælder for øvrigt i hele samfundet. En ting der dog er sikkert, er, at den teknologiske og digitale udvikling med robotter, droner og it-værktøjer til måling, styring og hjælp til ledelse længe har været inde i en rivende udvikling. Grafen er tæt på lodret op mod tidligere års jævnt stigende tendens, og det samme vil ske på klimatiltag og biodiversitet. Det har nemlig alt sammen bevågenhed blandt en stor del af verdens befolkning, og derfor vil der komme krav, kvoter og forandringer. Men dem skal vi sortere i og omfavne dem, der peger fremad og afvise dem, der går mod afvikling med faglige argumenter. Det bliver ikke nemt, da der i dette efterårs landbrugsforhandlinger er kastet nogle meget store emner ind i forhandlingerne, og meget af det har stor betydning for den måde, hvorpå vi driver landbrug vi Danmark. Vi er i position og klar til det arbejde, der skal gøres. Pt. er det umuligt at sige noget om hvilke rammevilkår der kommer efter forhandlingerne, men vi tror på en fremtid for dansk landbrug, som i dag er et af verdens mest klimarigtige landbrug.

MinkRådgivning Med indsigt og erfaring står vores økonomiske og juridiske teami LandboNordklar til at hjælpedig med din erstatning!

Kim Nørgaard Økonomikonsulent

Mads Kringelbach Advokat (L)

Kennet Rønfeldt Virksomhedsrådgiver

Glenn Robert Muir Advokat

Niels C. Mikkelsen Virksomhedsrådgiver

Jeff Emanuel Larsen Advokat

Carsten Kjeldsen Advokat

Vi kender minkbranchen bedst! landbonord.dk

Kontakt os

9624 2424

Oktober 2021

5

GENERALFORSAMLING

LandboNord er

aktiv på flere fronter Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

I juli var der igen fysisk generalforsamling i LandboNords hovedsæde i Brønderslev. Deltagerne kunne konstatere, at både foreningen og rådgivningsvirksomheden har et højt aktivitetsniveau, og at der politisk bliver kæmpet for medlemmernes interesser på flere fronter.

Efter forsamlingsforbuddet blev lempet, var det igen muligt for LandboNords medlemmer at mødes fysisk – om end med god afstand mellem stolene. Formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, gjorde status på et tumultarisk år, hvor specielt lukningen af minkerhvervet har fyldt meget.

- Nedlukningen kom som et chok for os alle, demokratiet blev sat under pres og konsekvenserne blev omfattende. Selvom der nu er lovet erstatninger, så har det haft store personlige konsekvenser for mange familier. Derfor har det været vigtigt for os gennem hele det lange forløb at række ud til de berørte avlere.

Blandt andet med tilbud om rådgivning fra LandboNords kriseberedskab, siger Niels Vestergaard Salling.

6

Meget på spil i øjeblikket Foreningens arbejde med emner som klima, bæredygtighed og imagepleje fortsætter, men noget af det, som har fyldt – og stadig fylder meget i øjeblikket, er spørgsmålet om vandplanerne, udtagelse af lavbundsjorde, hvoraf en stor del er i Nordjylland, og ikke mindst landbrugsforhandlingerne på Christiansborg.

- Ingen skal være i tvivl om, hvad der er på spil i øjeblikket. Konsekvenserne kan være fatale for en landsdel som Nordjylland, hvis grundlaget for at producere bliver så spinkelt, at flere landbrug må lukke. Derfor er vi for eksempel gået sammen med NNF for at fortælle hvorfor vi ønsker et bredt politisk forlig i forbindelse med Landbrugspakken. Vores håb er, at det vil bevare nordjyske arbejdspladser i landbruget og følgeerhvervene og sikre arbejdsro til at udvikle fremtidens bæredygtige landbrug, siger Niels Vestergaard Salling.

Hele 8,3 mio. kr til medlemmerne Nøgletallene for rådgivningsvirksomheden LandboNord blev gennemgået af adm. direktør Uffe Bertelsen. Bundlinjen viser et rekordoverskud på 10,2 mio. kr. før skat mod et overskud på 7,1 mio. kr i 2019. Det udløste i år en stor udlodning på hele 8,3 mio. kr direkte til medlem-

På generalforsamlingen var der genvalg til formand Niels Vestergaard Salling (tv), som var på valg.

Derudover var der en tak til de to afgående medlemmer af bestyrelsen, Hans Jørgen Boel (th) og Per Barup.

merne. Over en årrække er LandboNord nu oppe på at have udloddet små 50 mio. kr på den konto. Ydermere blev det til en ekstraordinær bonus til alle medarbejdere i LandboNord på baggrund af et helt særligt år med mange udfordringer.

Adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen, kunne præsentere et rekordoverskud i rådgivningsvirksomheden med hele 8,3 mio. kr til medlemmerne.

- Da landet lukkede ned, troede jeg ikke, vi ville komme så godt gennem krisen, som vi gjorde. Det lykkedes os alligevel at organisere rådgivningen, så vi fortsat kunne understøtte vores kunders produktioner med solid rådgivning. Blandt andet online på flere digitale platforme. Nu hvor samfundet genåbner, skuer vi endnu en gang op for aktivitetsniveauet, blandt andet ved at udbygge vores vifte af rådgivningsydelser, siger Uffe Bertelsen.

LandboNord har overtaget Nordland Med overtagelsen af revisionskontoret Nordland i Østervrå, er kontoret nu flyttet til Brønderslev, hvor nye kunder og medarbejdere er blevet budt velkommen.

Siden det blev offentliggjort, at LandboNord overtog revisionskontoret Nordland, har der været livlig aktivitet i både Østervrå og Brønderslev. Rent praktisk er kontorets ni ansatte flyttet fra lokationen i Østervrå til LandboNords kontor i Brønderslev. Med samtlige nye medarbejdere installeret, er de nu klar til at fortsætte med at betjene de samme kunder som tidligere, men med få ændringer.

- Vi bestræber os selvfølgelig på at gøre overgangen så smidig som muligt, men du vil som ny kunde også mærke, at du er kommet til LandboNord. Vores mål er, at det skal være nemt at være kunde – det bliver det blandt gennem en større nærhed til dine rådgivere. Hele grundlaget for vores rådgivning er, at vi sammen med dig som kunde når de ønskede resultater gennem en fælles indsats med et team af rådgivere, som lever op til dine forventninger, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

Solide nordjyske rødder

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

styrke den enkeltes EGS-profil samt øge digitaliseringen.

- LandboNord er grundlagt og har solide rødder i Nordjylland, hvor vi er markedsførende med en række stærke fagrådgivninger, som skaber resultater for vores kunder. Gennem mange år har vi investeret i den nyeste teknologi og flere digitale løsninger, som styrker kundernes indsigt i deres virksomhed og forenkler arbejdet med områder som regnskab og bogholderi. Det skal simpelthen være let, siger Uffe Bertelsen.

Med et hold af engagerede og kompetente medarbejdere vil der være plads til at udvikle den enkelte kundes virksomhed i forhold til at styrke økonomien, optimere udbyttet fra mark og stald,

Det nye hold af medarbejdere. Fra venstre: Revisorassistent Hanne Møller Andersen, revisorassistent Rasmus Lindbjerg, Birte Christiansen, revisorassistent Pia Berg Steffensen, økonomikonsulent, revisor HD (R) Laila Libergreen, revisorassistent Anne-Mette Myrup, revisorassistent Bjarne Munch, revisorassistent Marianne Nielsen og revisorassistent Marianne Als Thomsen.

Oktober 2021

7

Klimapåvirkning

Af Kvægrådgiver Anette Østergaard, aoe@landbonord.dk

fra mælkeproduktion kan mindskes Klimaet er kommet på dagsordenen. Det er noget som vi i landbruget også må forholde os til. Dansk landbrug udleder i gennemsnit omkring 4 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år.

Arla har med deres KlimaTjek taget hul på at få opsat konkrete tal. Klimabelastning udtrykt i kg CO2-ækvivalenter ligger i niveauet 8,4 -12,6 ton pr. årsko ved 10.500 kg EKM. Ejendommens samlede klimabelastning beregnes både ud fra mark og stald.

Stalden Den største klimabelastning, stammer fra dyrenes omsætning af foder, hvor der produceres en masse metan. Produktionen af metan påvirkes i nogen grad af, hvilke fodermidler dyrene får. Fx giver fodermidler med et højt indhold af fedtsyrer en lavere produktion end grovfoder. Med produktion af de forskellige fodermidler følger et klima-aftryk, både de hjemmeavlede og de indkøbte. Udskiftning af sojaskrå med fx dansk rapskage eller hestebønne vil medvirke til en lavere klimabelastning.

I øvrigt er det de velkendte dyder, som høj ydelse med en høj energiudnyttelse, lav kælvningsalder og reduceret opdræt, som har en positiv indvirkning på klimabelastningen. Hvad man forventer mest af er udvikling af forskellige tilsætningsstoffer, som kan reducere produktionen af metan i vommen. Foderadditivet 3 nop skulle kunne reducere køernes produktion af metan med op til 25-30%. Måske godkendes det i EU i 2021. Der er desuden udvikling i gang med produktion af tang, hvoraf der dannes et fodertilskud med bl.a. tanniner og antioxidanter, som kan stoppe produktionen af metan i køernes vom.

8

Marken Mens kvæget og gyllen bidrager med henimod 75% af klimabelastningen på en malkekvægbedrift, så udgør energiforbruget omkring 10% og lattergas emissioner fra mineralisering af kvælstofholdige gødninger i marken omkring 15% af den resterende belastning. Desto mere af energien, som kan flyttes over på vedvarende energiformer, desto bedre for klimaet. Biogas og elektrificering er aktuelt lige nu, og i nær fremtid spås det, at brint vil kunne blive det herskende brændstof i større traktorer, maskiner og lastbiler. Hvad angår lattergasemissioner, så er det vigtigt at benytte kvælstofgødninger effektivt og undgå iltfattige forhold; fx vandmættet jord eller høj punktkoncentration.

Kulstofdepoter Planterester har i millioner af år været indlejret i jorden, og kan i dag findes som depoter af kul, olie, spagnum og humus.

For at undgå frigivelse af disse depoter af potentielle drivhusgasser, gælder det om at anvende og forbrænde mindst muligt af dem, og vende udviklingen til at opbygge indholdet af organisk stof i jorden. Her vil kløvergræs med den samme mængde gødning til rådighed, være en væsentlig bedre opbygger af organisk stof end helsædsmajs. Forskellen svarer til omkring 2 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar pr år. Stoppes dræn og undgås bearbejdning af humusjorde, herunder vildmoserne, viser beregninger, at det vil spare en udledning, som svarer til 15-40 ton CO2-ækvivalenter pr. år pr. hektar alt efter humusindhold.

Af Fagchef Økologi Thor Bjørn Kjeldbjerg, tbk@landbonord.dk

Bliver du også snydt?

Smågriseproducenter taber millioner på kontraktbrud Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

I takt med en stigende usikkerhed på eksportmarkederne, ser vi i LandboNord SvineRådgivning flere eksempler på producenter, som står tilbage med store tab på grund af uenigheder om kontrakterne. Uenigheder som desværre kan løbe op i millionbeløb.

Markedet for eksport af 30 kg grise til udlandet er presset, og det afspejler sig i den grad på prisen. Derfor produceres grisene i skrivende stund med tab, når de skal ud af stalddøren. Men det er ikke hele historien, for i øjeblikket oplever LandboNord SvineRådgivning, at flere producenter henvender sig med juridiske kvaler.

- Vi oplever desværre flere eksempler på smågriseproducenter, som er raget uklar med deres eksportør. Enten på grund af manglende tillæg, tilbageholdelse af penge eller slet og ret, at de ikke afhenter de grise, som der er skrevet kontrakt på, fortæller svinerådgiver i LandboNord, Preben Høj.

Pas på med at vente for længe Derfor har LandboNord fået henvendelser fra flere frustrerede landmænd, som er efterladt i en svær situation, og flere er derfor nødt til at søge akut juridisk assistance. Advokatfuldmægtig i Norden Advokatfirma, Nikolaj Bo Jakobsen, anbefaler, at man skaber sig et overblik over, hvad der egentlig er aftalt mellem parterne – og nok så vigtigt hvem der hæfter for hvad.

- Hvis producent og eksportør er raget uklar om den indgåede aftale, er det vigtigt, at man ikke lader stå til for længe, da det kan medføre, at reglerne om passivitet eventuelt får den konsekvens, at man har accepteret ændringen – evt. en mindre pris eller en mindre leverance.

Derudover er det altafgørende at du egentlig ved, hvem du kan stille til ansvar, siger Nikolaj Bo Jakobsen.

Udover at handle hurtigt, hvis ”skaden er sket”, så har han også en appel til andre producenter, som kunne være i risikogruppen for at havne i samme situation med sin eksportør.

- Mange kontrakter har ”rigtig mange år på bagen”, uden at parterne har fået justeret vilkårene løbende. Vores anbefaling er, at kontrakten jævnligt tages op af skuffen for at få tjekket, om aftalevilkårene svarer til det ønskede.

Verden omkring os ændrer sig, ligesom svinepriserne er omskiftelige. Det kan være relevant at regulere kontrakterne således, at en stigning eller et faldt i svinenoteringen over en længere periode skal medføre en genforhandling af kontrakten, siger Nikolaj Bo Jakobsen.

- Det er vigtigt med klarhed over, hvordan du er sikret ved eksportørens tilbageholdelse af betaling, konkurs eller manglende afhentning af grise. Kan du få kompensation for manglende levering? Er der stillet sikkerhed for betalingen? Hvilket lands domstol skal tage stilling til eventuelle tvivlsspørgsmål, hvis aftalen er med en udenlandsk eksportør? Alle spørgsmål som vi opfordrer vores producenter til at få styr på inden flere havner i samme situation, siger Preben Høj.

For juridisk bistand kontakt advokatfuldmægtig Nikolaj Bo Jakobsen, nbj@nordenadvokat.dk, telefon 96242518 / 21212691.

Søg juridisk rådgivning Som hovedregel er det vigtigt med et åbent samarbejde mellem producent og eksportør, så alle har mulighed for at planlægge i god tid. Derfor lyder opfordringen både fra Preben Høj og Nikolaj Bo Jakobsen, at kontrakten skal være skriftlig og med vilkår både for så vidt angår det faglige, men så sandelig også det juridiske.

Oktober 2021

9

Faglig kalvedag med masser af inspiration Af fagchef Betina Amdisen Røjen, ber@landbonord.dk

Der var fuldt hus på Folstedgaard ved Tylstrup, da LandboNords KvægRådgivning, sammen med mælkeproducent Lars Donskov Hansen, slog dørene op for arrangementet Kalven i Fokus. En dag dedikeret til fremtidens malkeko. Noget tyder på, at rådgivningen ramte plet med kalvedagen, for antallet af deltagere oversteg ganske forventningerne, og de 70 pladser var hurtigt fyldt op.

Dagen var tilrettelagt, så de mange deltagere blev delt op i hold, hvorefter de kyndigt blev guidet rundt på ejendommen til flere forskellige faglige indlæg.

Her kunne deltagerne blive inspireret til arbejdet med kalve ved blandt andet at høre om mælketildeling, fodring, sundhed og krav til opstaldning. Dagen sluttede med fælles frokost, tid til sparring med kollegaer samt spørgsmål til og diskussion med rådgiverne.

Formålet med dagen var at give de fremmødte en kursusdag, der var så nær på udfordringerne i stalden som muligt, i stedet for et kringlet powerpoint-show i et mødelokale. Her var der syn for sagen om, hvordan Lars Donskov praktiserer sin kalvepasning, og der blev også holdt indlæg om bl.a. goldko- og kviefodring.

Råstoffet i en god mælkeproduktion er at sikre robuste køer, og derfor er det så vigtigt at passe dem ordentligt allerede fra fødslen. Der kommer hele tiden ny

10

viden på området, så det er oplagt at holde sig opdateret, også selvom man har mange års erfaring med kalve.

evalueret på forløbet, og med justeringer her og der, vil det blive en begivenhed, man ikke vil gå glip af!

Mange yngre deltagere havde afsat dagen til ny inspiration

Hvis du ønsker at udfordre din egen kalvepasningsstrategi, og give den et løft, så er der også mulighed for at tale med vores kvægrådgivere om et forløb med netop pasning af kalve og sikring af fremtidens malkekøer. Det kan f.eks. være en staldskole med undervisning varetaget af kvalificerede rådgivere og sparring kalvepassere imellem. Der er også mulighed for at lave et egentligt tilskudsberettiget gårdkursus over flere kursusgange for besætningsejer og medarbejdere, hvor et program skræddersyes efter ønske for den enkelte bedrift.

For både vært Lars Donskov Hansen og LandboNords KvægRådgivning var begejstringen stor over fremmødet især af de mange yngre medarbejdere i kvægbruget. For Lars var det inspirerende at kunne vise og fortælle hvordan det også kan gøres i praksis. Selvfølgelig er der altid plads til forbedringer, men at kunne vise og stå ved hvordan man selv praktiserer kalvepasningen, gav stof til eftertanke hos de fremmødte. Og med de mange faglige indlæg var der rig mulighed for at tage nyttig viden med sig hjem og dele med sine kollegaer. Blandt andet var der stor interesse for emnerne om de kommende krav til hudpleje for ungdyr og arealkrav til parvis og fælles kalveopstaldning. Her kunne LandboNords rådgivere give nogle konkrete facts med hjem.

I LandboNord tror vi på, at sådanne fagdage også kan være med til at motivere og fastholde de unge mennesker i landbruget. For der er virkelig brug for fortsat at skabe miljøer, hvor de yngre kan udvikle og dygtiggøre sig indenfor deres fagområder.

Behov for at udfordre din egen kalvepasningsstrategi – så tal med os Med så stor interesse for kalvedagen, og flere på venteliste, arbejder vi nu på at gentage succesen, så alle dem der desværre gik glip af begivenheden, får muligheden for at deltage. Der er blevet

Kontakt Fagchef Betina Amdisen Røjen e-mail: ber@landbonord.dk mobil: 2121 2727

Deltagerne blev delt op i hold, så de kunne gå rundt til forskellige poster. Her fortæller kvægrådgiver Merete Søndergaard Christensen om regler og krav til kalveopstaldning.

Miljø og klima i søjle 1

“Eco-schemes” Med den kommende reform skal hvert enkelt landbrug leve op til nye grønne krav i form af de såkaldte eco-schemes, for at få udbetalt sin landbrugsstøtte. Disse nye eco-schemes gør det muligt at give støtte til tiltag indenfor klima, miljø og biodiversitet. Eco-schemes er dermed de nye tiltag for miljø, klima og biodiversitet, som en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte går til. Det vil sige, at der gives en økonomisk gulerod og et incitament til, at landmænd frivilligt kan udføre yderligere tiltag til gavn for miljø, klima og biodiversitet. Til sammenligning er det kun muligt at lave omkostningsdækkende ordninger i Landdistriktsprogrammets ordninger i søjle 2. Hvis man som landmand ikke lever op til

et af disse eco-schemes, må man fra 2023 sige farvel til 20% af sin direkte støtte.

Eco-schemes i Danmark Den danske implementering af eco-schemes er nu på vej igennem i landbrugsforhandlingerne, og mens man i andre lande er på 20-100 forskellige grønne initiativer, som man kan vælge imellem for at leve op til kravene, er vi pt. på 4-5 muligheder i Danmark. Det er, hvad it-systemet kan klare, siger myndighederne, men det vil give en konkurrencefordel til de andre lande, så derfor arbejder Landbrug & Fødevarer hårdt på at få indført flere muligheder, så man som landmand får flere initiativer at vælge imellem - altså langt flere eco-schemes.

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

I sidste uge havde Brønderslev Kommune inviteret miljøminister Lea Wermelin på besøg for at høre om kommunens naturtiltag i forbindelse med en konkurrence om, hvilken kommune der har Danmarks vildeste natur. Det gav mig mulighed for at debattere direkte med ministeren om eco-schemes, paragraf 3, ammoniakproblematikken, datotyranni samt om udvikling og ikke afvikling af dansk landbrug, alt sammen godt støttet af borgmester Mikael Klitgaard. Vi kom også omkring planloven og mulighederne i forhold til planlægning af den grønne energi og den grønne omstilling generelt.

Oktober 2021

11

LN Summax gør en stor forskel På kort tid har Vildmosekartoflen I/S for alvor meldt sig ind i en ny digital virkelighed hvad angår bilagshåndtering.

Med introduktionen af LN Summax, har det med raketfart gjort en mærkbar forskel for medejer Mikael Nørgaard.

Det er ved at være efterår og kartoffelhøsten er godt i gang. På kontoret sidder medejer i Vildmosekartoflen I/S Mikael Nørgaard og digitaliseringskonsulent i LandboNord, Peter Heidemann. Det gjorde de også i foråret, da regnskabsprogrammet LN Summax blev en central del af bogholderiet.

- Set i bakspejlet, skulle vi have gjort det her for lang tid siden. Den digitale bilagshåndtering har betydet en verden til forskel. Nu er det blandt andet muligt at kæde bilagene sammen, så vi kan se,

Der er sket en del siden foråret, hvor medejer af Vildmosekartoflen I/S, Mikael Nørgaard (tv.), og digitaliseringskonsulent i LandboNord, Peter Heidemann, satte sig ned og gennemgik nye digitale arbejdsgange i virksomheden.

om de stemmer overens med de indbetalinger, vi får fra vores storaftagere af kartofler, siger Mikael Nørgaard.

På blot tre måneder har Mikael håndteret 600 bilag digitalt gennem Vildmosekartoflen I/S. Tidligere kunne det være

et tidskrævende detektivarbejde at søge rundt i de fysiske bilag, men nu har Mikael bilagene med over alt – digitalt vel at mærke.

- Jeg kan tilgå bilagene ved hjælp af min computer, og mangler jeg noget, er bilaget nemt at søge frem. Når der er bilag, der skal betales, så skal jeg ikke længere først logge ind i netbank eller taste kontonumrene ind – jeg godkender blot og sender til betaling, siger Mikael Nørgaard.

Fire selskaber og ét regnskabsprogram Udover at stå i spidsen for Vildmosekartoflen I/S, så har Mikael Nørgaard også ansvaret for tre andre I/S selskaber, der tilsammen producerer omkring seks millioner kilo kartofler om året. Det giver nu ikke sved på panden, for selvom alt kører i Summax-løsningen, så er der et separat digitalt arkiv for hvert selskab.

Mikael Nørgaard har nu fået mere tid i produktionen frem for bilagshåndtering på kontoret.

12

- Jeg har sagt farvel til de forskellige bunker af bilag på skrivebordet, og når

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

håndteringen er blevet så overskuelig, så frigør det også meget tid, som jeg tidligere brugte på kontoret, siger Mikael Nørgaard.

Teknikken skal virke for dig Det kommer ikke bag på Peter Heidemann, at LN Summax så succesfuldt er blevet integreret i virksomheden. Han er glad for at se, hvor godt Mikael Nørgaard har taget de nye digitale arbejdsgange til sig, og hvor hurtigt han har ændret tankegangen til at være digital.

- Når man først digitaliserer sine bilag, så er det ingen, der har lyst til at gå tilbage til de gamle fysiske. Det vidner vores tilfredshedsgaranti om. Men for det skal fungere optimalt, så kræver det også, at man som Mikael bruger lidt tid på at sætte sig ind i hvordan de nye arbejdsgange fungerer. Teknikken skal virke for dig. I LandboNord er vi med hele vejen. Vi er altid klar til at hjælpe, hvis der opstår spørgsmål, så guider vi trygt igennem, siger Peter Heidemann.

Sammen med sin bror Jan driver Mikael Nørgaard 630 ha og producerer omkring seks millioner kilo kartofler om året. Produktionen er delt op i fire selskaber, hvor alle bilag håndteres digitalt og arkiveres separat i Summax, så der altid er styr på de forskellige ind- og udbetalinger. De fire selskaber er:

• Vildmosekartoflen I/S • Appetit Kartofler I/S • Brødrene Nørgaard Økologi I/S • Gård 15 I/S

Vidste du ... ... at LandboNord giver tilfredshedsgaranti til nye kunder på LN Summax? Ønsker du ikke at fortsætte med LN Summax efter den første måned, bliver du ikke faktureret for opstart og introduktion.

Det kan Mikael Nørgaard godt genkende.

Efter introduktionen i foråret er han glad for det er lykkes at se effekten af digitaliseringen så hurtigt.

- Det er ikke kun en virksomhed som vores, der kan få gavn af det her. Når først du har dine data digitalt, så giver det automatisk flere muligheder for et nemmere overblik, siger Mikael Nørgaard.

Oktober 2021

13

Mød DLBR

Forsikringsmægler i LandboNord Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Nu er det blevet endnu nemmere for produktionslandbrug at få rådgivning om den rigtige dækning og den bedst opnåelige præmie i forbindelse med køb af forsikringer. LandboNord og DLBR Forsikringsmægler har indgået et partnerskab, så det nu er muligt at få forsikringsrådgivning som kunde i LandboNord.

I takt med danske landbrugsvirksomheder bliver større, så stiger kompleksiteten også i forbindelse med forsikringerne. Behovet for en uvildig forsikringsrådgivning er voksende.

Derfor har LandboNord og DLBR Forsikringsmægler nu indgået et partnerskab, så det bliver nemmere for den enkelte landmand at forsikre sin virksomhed.

- Vi er glade for at byde DLBR Forsikringsmægler velkommen her i vores rådgivningsvirksomhed. På den måde har vi muligheden for at inddrage en uvildig forsikringsmægler i vores rådgivningsforløb, når det er nødvendigt. Her får vi en kapacitet med indsigt i de helt specielle risici, der er forbundet med driften, og de forsikringsbehov der måtte være i den forbindelse, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

Den rigtige dækning er altafgørende Hos DLBR Forsikringsmægler ser direktør Peter Quitzau frem til et endnu tættere samarbejde. I lighed med LandboNord, så er DLBR Forsikringsmægler også ejet af landmænd, og der er en ganske særlig grund til, at forsikringsområdet bør have en høj prioritet i et moderne landbrug.

Den uafhængige forsikringsrådgiver fra DLBR Forsikringsmægler, Bo Elvinus Volhøj, gør det nemmere at forsikre sin landbrugsvirksomhed, så virksomheden er sikret den rigtige dækning til den bedst opnåelige pris.

14

- Når skaden er sket, er den største gevinst, at man er rigtigt dækket. Specielt når vi taler om produktionslandbrug i dag, som har værdier for mange millioner. Derfor er vi sat i verden for at sikre, at den enkelte landmand får den bedst opnåelige præmie ved køb af forsikringer og den rigtige erstatning, når skaden er sket. Derudover kan man benytte vores ekspertise i enkeltstående sager, hvor landmanden har brug for uvildig rådgivning, siger Peter Quitzau.

Vær opmærksom på dine forsikringsaftaler Forsikringsrådgiver Bo Elvinus Volhøj havde første arbejdsdag i august hos LandboNord i Brønderslev. Her kom han blandt andet med en opfordring til de landmænd, som har en 5-årig aftale med deres forsikringsselskab, der udløber til nytår.

- Alt for få er opmærksomme på, at når deres forsikringsaftale udløber, så fortsætter den bare, hvis ikke man gør noget.

Derfor opfordrer vi til at få indhentet alternative tilbud fra andre forsikringsselskaber inden det er for sent. Her vil det være oplagt at tage kontakt til mig, så du kan få hjælp til at indhente og analysere tilbuddene, for der er store prisforskelle i øjeblikket, siger Bo Elvinus Volhøj.

Mere om partnerskabet • Du vil nu kunne møde en DLBR Forsikringsmægler i LandboNords kontorer i Brønderslev, Fjerritslev og Randers.

• Mægleren er en erfaren specialist i landbrugets forsikringer, er uafhængig af forsikringsselskaberne og varetager landmandens interesser.

• Landmanden slipper for besværet med forsikringerne, og er sikret den rigtig forsikringsdækning til den bedst opnåelige pris. Typisk løber forsikringerne over en periode på fem år, og sender man forsikringerne i udbud, er der ofte mellem 5 og 35 procent at spare.

• Vælger man en forsikringsmægler, er man sikret en rabat hos forsikringsselskabet, som ifølge Peter Quitzau, ofte vil dække den årlige udgift til en forsikringsmægler.

ESG

Nye krav

til fremtidens landbrug Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

ESG: I fremtiden bliver der mere end én bundlinje at holde øje med, når man vil drive landbrug i Danmark. Derfor er LandboNord nu godt i gang med at tilbyde rådgivning, som ser ind i en ny virkelighed, hvor ESG, Environmental, Social and corporate Governance spiller en central – og nogle gange afgørende rolle for, hvad du som landmand bliver vurderet på i fremtiden.

Oversat fra engelsk, så betyder ESG: Miljø-, social- og virksomhedsledelse af virksomhedens kollektive samvittighedsfuldhed overfor sociale og miljømæssige faktorer – altså en vurdering af hvordan din virksomhed sætter sit aftryk på omverdenen både i forhold til ledelse, medarbejdere og klima.

- Landbruget er vant til at skulle levere resultater på den økonomiske bundlinje, men i fremtiden vil investorerne også se resultater i forbindelse med eksempelvis klima og bæredygtighed. Det er en dagsorden, vi ikke kan ignorere – derfor skal vi også rådgivningsmæssigt være helt fremme i bussen så vi kan hjælpe vores kunder, siger rådgivningschef i LandboNord Agriculture, Merete L. Andersen.

Få konkrete initiativer at arbejde videre med LandboNords rådgivere har netop afholdt et internt møde med deltagelse af repræsentanter fra SEGES, Danish Crown, Arla og Nordea for at diskutere hvordan man sikrer, at ESG bedst muligt bliver en del af hverdagen ude i landbrugsvirksomhederne. Hvis man er mælkeproducent hos Arla, så kender man allerede Arla Klimatjek, hvor bedriftens klimapåvirkning bliver beskrevet.

Det er en god indikator for, hvor der er et forbedringspotentiale i forhold til klimapåvirkningen i mælkeproduktionen.

- Succeskriteriet er først og fremmest for den enkelte landmand at komme i gang med at forholde sig til den nye dagsorden - ESG. Det kan ske med hjælp fra vores stærke tværfaglige Klima- & bæredygtighedsRådgivning, som omdanner et utroligt bredt emne til konkrete initiativer, der gør en forskel på bundlinjerne. Det er vigtigt for os at vi kan hjælpe vores kunder med at få de nye områder i spil på bedrifterne, siger Merete L. Andersen.

ESG er kommet for at blive I det arbejde er det vigtigt at hjælpe med at få ”det store grønne spøgelse” brudt ned i små delelementer, så det bliver til at overskue at arbejde med på den enkelte bedrift. Derfor vil rådgiverne tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed og med det passende tempo.

Det er nemlig meget forskelligt, hvor meget bedrifterne allerede har sat i gang.

Men har man slet ikke taget stilling, kan det hurtigt være for sent, for ESG er en dagsorden, som er kommet for at blive.

- Vi kan se, at der både på verdensplan og herhjemme bliver investeret i virksomheder, som forholder sig til ESG. De viser dermed omverdenen, at de er en del af løsningen i stedet for en del af problemet på de klimaudfordringer, som vi står overfor i øjeblikket, siger Merete L. Andersen.

For mere information og klima-/ bæredygtighedsrådgivning, gå til LandboNord.dk

Oktober 2021

15

VÅRBYG Startgødning med fosfor (P)

giver ofte merudbytte De stramme regler for P begrænser kornudbyttet Den stramme lovgivning om gødskning har til formål at begrænse tab til omgivelserne, men ser ud til at få den modsatte effekt. Når vi dyrker marken, betyder et højt udbytte, at afgrøden udnytter jordens kvælstof bedre og efterlader mindre kvælstof (N) til efterafgrøderne.

Det optimale er, at jorden indeholder mindst muligt N lige efter høst.

LandboNords forsøg med startgødning med P til vårbyg i 2021 LandboNord gennemfører mange forsøg med gødning. Mange af forsøgene skal undersøge, hvorfor P til vårbyg øger udbyttet mere end forventet i Nordjylland.

I LandboNords forsøg har vi øget udbyttet mere end tidligere forsøg i Danmark.

I denne artikel omtaler jeg ni forsøg i 2021 og syv forsøg i 2020 med P til vårbyg, hvor P er tildelt ved såning.

Resultat 2021 Mindst syv af ni forsøg gav merudbytte ved at tildele P som startgødning. Otte af forsøgene var placeret på marker med højt indhold af P (Pt over 4,0). Merudbytte blev målt til i gennemsnit ca. syv hkg pr. ha, med det højeste på 13 hkg pr. ha.

Fotos 1 og 2 er fra et forsøg med merudbytte for P på 11 hkg pr. ha. Så snart analysen er færdig, trykker vi resultatet i Afgrødenyt. Resultatet ser ud til at bekræfte resultater fra 2020, som ses herunder.

Resultat 2020 Seks ud af syv forsøg gav merudbytte for at tildele startgødning. Se figur 1.

2021 med fotos Fotos fra 17. maj 2021 kommer fra LandboNords forsøg ved Brovst. Bemærk, at vårbyg uden P som startgødning har færre blade og er lyse i forhold til vårbyg med P tildelt som startgødning. Jorden indeholder meget P ifølge analysen på Pt 4,99, at det af myndigheder vurderes som højt. Derfor er det overraskende, at P har effekt på væksten.

Af planteavlskonsulent Kirsten Søe Pedersen, kip@landbonord.dk

LandboNords forsøg har vist, at P i organisk gødning ikke virker lige så godt for planten som P i handelsgødning. Der er normalt merudbytte for at tildele P i handelsgødning ved såning i LandboNords forsøg. P-forsøgene hos LandboNord viser, at både marker med lave og høje analyser for P-indhold giver merudbytte for at tildele P. Dermed viser vores forsøg, at på de marker vi har lavet forsøg i, er jordens P-analyse ikke en rettesnor for, om vårbyggen har brug for P i handelsgødning.

Læs mere herom i LandboNords Afgrødenyt, som fås til favorabel pris.

Kontakt os på 9624 2424.

Hvor meget P må man tildele marken Den dyrkede mark må tildeles 30 - 35 kg P pr. ha efter lovgivningen. Den grænse gælder, uanset om P tildeles i organisk gødning eller i handelsgødning.

Marker med lave analyser for P-indhold må tildeles mere P, så der er en smule fleksibilitet på P-loftet.

Foto 1. 60 P pr. ha placeret ved såning, Panalyse af jord: Pt 4,99 (højt). Udbytte over 20% større end ved 0 P pr. ha.

Figur 1. Ud fra denne figur kan vi se, at jordens forsforindhold (Pt) ikke er afgørende for fosforresponsen, da vi ser både lave og høje merudbytter på Pt 5,3 og Pt 4,3 og Pt 5,7.

16

Foto 2. Uden P. P-analyse af jord: Pt 4,99 (højt).

Kvælstofforsøg på humusjord Landbrugsstyrelsen sendte i 2020 en ændring til gødskningsbekendtgørelsen i høring, som ville reducere N-normen for vårkorn på humusjord (JB 11) med 50 kg kvælstof pr. ha i forhold til normer på mineraljord (JB 2-4). Normudvalget var blevet anmodet om at undersøge, om der var grundlag for at differentiere kvælstofnormen mellem mineraljord og humusjord. Men beslutningsgrundlaget for at reducere normen med 50 kg kvælstof pr. ha byggede på 13 forsøg på JB 11 udført i 1996 og 1997 i vinterhvede.

Der var kun gennemført 4 forsøg i vårsæd, som ikke gav belæg for en reduktion.

De 4 eksisterende forsøg der var for vårsæd viste store variationer i kvælstofbehovet, derfor besluttede normudvalget i november 2020 efter gennemgang af landsforsøg på JB 11 og sammenlignet med udenlandske forsøg, at modificere reduktion for vårkorn med 25 kg kvælstof pr. ha og ikke 50 kg kvælstof pr. ha.

Samtidig anbefalede normudvalget, at der skulle gennemføres nye kvælstofforsøg på JB 11 jorde for at styrke beslutningsgrundlaget fremadrettet. En stor andel af Danmarks humusjorde ligger i Nordjylland, og derfor har vi i LandboNord en stor interesse i at deltage i og bidrage til forsøg på JB 11. Det resulterede i, at LandboNord i et samarbejde med SEGES og Agri Nord i foråret 2021, etablerede flere forsøg på JB 11 i vårbyg, havre og vinterhvede med stigende mængder kvælstof på humusjord.

tydelige responser på forskellige kvælstoftildelinger i vækstperioden. Visuelt er det tydeligt at se en forskel i kvælstoftildelingerne.

Forsøgene blev høstet i uge 34, og vi arbejder i skrivende stund på at bearbejde og analysere data. På nedenstående figur 1 er sammenlignet to af vores kvælstofforsøg i vårbyg fra i år, et på humusjord og et på mineraljord, begge forsøg har fået samme behandlinger. Her ses det, at der på mineraljord er en større respons på øget kvælstoftildeling, end der ses på en humusjord med 19,4 % humus. Udgangspunkt ved 0 kg kvælstof pr. ha er den samme, men ved stigende mængde kvælstoftildeling er der ikke samme udbyttestigning på humusjord, som der er på mineraljord. Der er i denne sammenligning et lavere økonomisk kvælstofoptimum på JB 11 end der er på JB 4, men det bliver spændende at få samlet

Af forsøgskoordinator Sofie Hæstrup Olesen, sol@landbonord.dk

resultaterne for alle JB 11 forsøgene og se, hvad det viser.

Senere databehandling vil gøre os klogere på den optimale kvælstoftildeling og nettomerudbytte for JB 11.

Sammenligning af kvælstofforsøg i vårbyg på humusjord og mineraljord, gennemført at LandboNord i 2021.

Billede 1. Kvælstofforsøg på JB 11 i udkanten af Store Vildmose. Parcel fra venstre 160 kg N pr. ha ved såning, 0 kg N og 90 kg N pr. ha ved såning og 30 kg N i st. 37. Taget den 03-06-2021.

Foto. Sofie Hæstrup Olesen.

Ved LandboNord har vi i alt haft 10 kvælstof forsøg på JB 11, 1 i vinterhvede, 5 i vårbyg og 4 i havre. Heraf er 3 forsøg finansieret af LandboNord, for at øge mængden af data til fremtidige norm beslutninger. Vores forsøg ligger i Store Vildmose området og i Hjallerup enge.

Formålet med kvælstofforsøg er at finde minimum-, optimum- og maksimum kvælstoftildeling. Derfor starter alle kvælstofforsøg i et interval fra 0 til 200 kg N pr. ha. Der må i perioden ikke tildeles husdyrgødning til forsøgsarealet. På billede 1 og 2 ses

Billede 2. Dronefoto fra kvælstofforsøg på JB 11 i havre, her ses nuancerne for kvælstoftildelingerne. Rundt om forsøget ses tydeligt at der er holdt afstand med gyllevognen. Taget den 23-06-2021. Foto. Sofie Hæstrup Olesen.

Oktober 2021

17

Multifunktionel jordfordeling:

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Godt samarbejde mellem kommune og landbruget gør en forskel

Der er godt nyt til initiativgruppen af landmænd, LandboNord og Hjørring Kommune, der har gået og ventet på svar fra Landbrugsstyrelsen. Projektet med at lave en multifunktionel jordfordeling i området, kan blive til mere end blot streger på et kort. Landbrugsstyrelsen har netop givet et betinget samtykke, som betyder, at styrelsen nu går i gang med at høre samtlige berørte lodsejere i området.

I den indsendte ansøgning om multifunktionel jordfordeling kombineres behovet for jordfordeling med andre udfordringer i området. Ud over at forbedre arronderingen, så inddrages mange andre relevante elementer i ansøgningen, blandt andet skovrejsning, beskyttelse af vand, friluftsliv, klimatilpasning, naturoverdrev mv.

Kæmpe skridt i den rigtige retning I Hjørring Kommune står initiativer som multifunktionel jordfordeling højt på dagsordenen, og chef for Grøn Omstil-

18

- Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, hvis projektet med de 1000 hektar kommer i mål. I Hjørring Kommune vil vi lykkes med at understøtte en bæredygtig dagsorden, og her er et godt samarbejde mellem kommune, og i det her tilfælde, landbruget nøglen til succes. Det er selvfølgelig ikke problemfrit, men så længe der er et fælles mål, vil der også være en vilje, siger Lotte Vang.

Det er i området her, man vil forsøge at foretage en multifunktionel jordfordeling.

Det er LandboNord, som i samarbejde med Hjørring Kommune står bag projektet, og chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Søren Greve Olesen, glæder sig over nyheden.

- Det er landmændene i området, som har taget det ambitiøse initiativ – et initiativ, som kan være med til at fremtidssikre deres produktion ved at styrke driften. En af de store fordele ved at jordfordele er, at du får muligheden for at samle dine marker tæt på din ejendom, så transporten i flere tilfælde bliver væsentligt reduceret. Derudover er der en række andre fordele i projektet, som kommer hele området til gode, hvis projektet bliver gennemført, siger Søren Greve Olesen.

ling, Lotte Vang, vil ikke udelukke, at vi i fremtiden vil se lignende projekter og samarbejder andre steder i kommunen.

© OpenStreetMap-bidragsydere.

Planerne om at jordfordele et område med 1000 hektar i Hjørring Kommune er nu kommet et vigtigt skridt videre, efter Landbrugsstyrelsen nu har givet et betinget samtykke til projektet.

Et projekt hvor opbakningen og viljen til at samarbejde, har skabt resultater.

Hvis du selv går med tanker ... ... om multifunktionel jordfordeling i dit område, så kontakt Søren Greve Olesen på SGO@landbonord.dk eller 96 242424.

Vi skal bidrage til

den grønne omstilling En af de mest virkningsfulde redskaber til en grøn omstilling er et initiativ som multifunktionel jordfordeling.

Landbruget har, såvel som alle andre brancher, et medansvar for, at vi bidrager til den omstilling. Derfor støtter vi i LandboNord op om initiativer, som det her i Hjørring Kommune, hvor der findes fælles løsninger, som både tager hensyn til natur og landbrug. Summen af alt det her skulle gerne være en række positive

effekter for blandt andet klimaet, miljøet og landmandens bundlinje.

Jeg ved godt, at det ikke altid er nemt.

Der vil være sten på vejen og kameler, der skal sluges. Men så længe vi som erhverv ikke bliver kvalt i de kameler, så kan jeg kun opfordre til, at vi ser mulighederne for at gøre en positiv forskel.

Det samme vil jeg opfordre kommunerne til. Ros til Hjørring Kommune for det gode samarbejde med de lokale lodsejere, der nu har ført til et betinget samtykke fra Landbrugsstyrelsen på de 1000

Er du medlem af LandboNord?

Vi møder indimellem landmænd, som regner med, at de er medlem af LandboNord, hvis de køber rådgivning hos LandboNord og dermed er kunder i LandboNord.

Får du bonus udbetalt, det vil sige del af overskuddet i LandboNord, betaler kontingent og får medlemsmails fra LandboNord og Landbrug & Fødevarer om den politiske situation, ja så er du medlem, men ellers er du ikke.

LandboNords bestyrelse har for nylig igen haft ringekampagne for at få flere

Af næstformand Lars Mellemkjær, lars@mellemkjaer.dk

hektar. Hvordan resultatet bliver, vil tiden vise, men jeg kan kun opfordre til, at der kommer flere lignende projekter i fremtiden. Ikke bare i Hjørring men i hele landsdelen. Vi kan kun have en interesse i at give vores landbrug videre til næste generation i endnu bedre tilstand, end da vi overtog det.

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

medlemmer, og der er aflagt regnskab for LandboNord, som også i år gav medlemsbonus til alle vores medlemmer.

Der tegnes fortsat og heldigvis en del nye medlemskaber, hvilket viser, at der er opbakning til LandboNords foreningspolitiske indsats. Denne opbakning er også helt nødvendig, hvis vi fortsat skal have kræfterne til at udføre det politiske benarbejde, der er nødvendigt for at sparke de politiske benspænd af vejen eller få dem gjort nemmere at arbejde med, således at vi kan forbedre vilkårene for landbrugserhvervet.

Så meld dig endelig ind som medlem, for sammen står vi stærkere.

Oktober 2021

19

DASHBOARD Foderomkostninger er blevet

nemmere at overvåge Med Dashboard er landmanden nu sikret en tættere overvågning af foderomkostningerne, så der kan reageres i tide, hvis der sker pludselige ændringer. I øjeblikket kan det være en stor hjælp, hvor vi ser store udsving i foder og mineraler.

Det er nu blevet nemmere at holde styr på den løbende omkostning til foder.

Med Dashboard kan landmanden se, hvordan de realiserede omkostninger til foder harmonerer med de budgetterede omkostninger.

- Alle landmænd, som er afhængige af foder til deres dyr, ved, at det kan være en ubehagelig overraskelse, hvis man for sent opdager, at omkostningerne afviger for meget fra det forventede.

Specielt da vi taler om en post, som er blandt de største på budgettet. Derfor kan der være mange penge at spare, når landmanden via Dashboard kan spotte afvigelserne i tide, så der kan reageres på dem, siger virksomhedsrådgiver i LandboNord, Jacob Ibsen.

Brug for værktøjer til den korte bane I øjeblikket er der store udsving på fodermarkederne, og det betyder, at flere landmænd er begyndt at indkøbe foder og mineraler i mindre mængder. Fagchef for Foder i LandboNord, Peter Jakobsen, anbefaler derfor, at flere landmænd

20

bliver opmærksomme på mulighederne i værktøjer som Dashboard.

- Udviklingen med hyppigere indkøb skærper behovet for værktøjer, der kan give en indikation om, hvor længe du kan holde til at vente. Bliver du så fokuseret på at vente til prisen falder, og foderbeholdningen nærmer sig smertegrænsen, kan du spille kortene forkert, så du hurtigt risikerer at blive ramt på likviditeten, siger Peter Jakobsen.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Følg udviklingen grafisk I takt med at foderet bliver købt ind, så trækker Dashboard automatisk oplysninger fra Ø90, så landmanden får data på sin skærm i form af tal og grafer. Er udviklingen positiv i forhold til forventningerne, er tallet grønt, og er den negativ, vil tallet være rødt. Herefter kan landmanden med få klik lave mindre grafiske analyser af udviklingen alt efter hvilke foderblandinger, han vil rette fokus på.

For mere information om Dashboard: Kontakt virksomhedsrådgiver Jacob Ibsen på telefon 9624 1730 eller mail jib@landbonord.dk eller fagchef for Foder, Peter Jakobsen på telefon 9624 1885 eller mail pej@landbonord.dk

DANISH Boksen

Af svine- og HR-rådgiver Mette Holst Tygesen, mht@landbonord.dk

– dit nye digitale ringbind til svinestalden Kender du det med, at det kan være svært at finde alle de dokumenter, som skal fremvises ved et kontrolbesøg? Der er dyrlægepapirer et sted, kursusbeviser for medarbejdere et andet sted og handleplaner for halebid et helt tredje sted.

Der er bare utrolig mange dokumenter, som man skal kunne fremvise, men nu kommer der snart et værktøj, der kan hjælpe med at holde styr på det hele.

Danish boksen bliver lanceret her sidst i oktober.

Med Danish Boksen har man gjort det mere simpelt at forberede sig til et kontrolbesøg fra DANISH eller Fødevarestyrelsen, bl.a. ved hjælp af en score, som viser,

hvor langt man som svineproducent er med opdatering og samling af sine dokumenter.

En ud af tre afvigelser i Danish kontrollen sker, fordi svineproducenter kikser nogle administrative punkter. For at minimere disse afvigelser, har SEGES Svineproduktion udviklet dokumenthåndteringssystemet DANISH Boksen.

Platformen bliver gratis, og alle svineproducenter får adgang til den her i efteråret.

Under udviklingen af platformen var det et stort brugerønske, at systemet kunne komme med nogle påmindelser, når det er tiden til at uploade eller opdatere dokumenter, der har en udløbsdato. Med den funktion kan man få mere ro i maven og mindske nervøsiteten op til et kontrolbesøg, fordi man ved, at man i hvert fald har styr på den administrative del.

Platformen er bygget op, så den ligner det, som mange kender fra Summax. Den skaber et godt overblik på en simpel og illustrativ måde, når først man er kommet i gang. Når man lige starter op, er der selvfølgelig lidt ekstra arbejde med at få alle dokumenterne fundet og lagt ind i systemet, men derfra er det til gengæld let at vedligeholde. I LandboNord SvineRådgivning står vi naturligvis klar til at hjælpe jer godt i gang med at få systemet startet op og lagt dokumenterne ind på de rette ”hylder”.

Oktober 2021

21

Bliv klar til

fremtidens prisudsving Hvis du er mælkeproducent, er der i øjeblikket et rigtig godt udgangspunkt for at få din virksomhed gjort økonomisk klar til fremtidens prisudsving. Det vurderer strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord, Niels C. Mikkelsen. Han anbefaler blandt andet at arbejde på at få oprettet et finansielt beredskab, som sikrer virksomhedens likviditet, og gerne uden det koster en markant merpris.

Turbulente omgivelser med en konstant grad af uforudsigelighed. Det er hverdagen for landets selvstændige mælkeproducenter anno 2021. Sådan var det også for 10 og 20 år siden, men udsvingene synes blot større nu. For 2 år siden var det Brexit og konsekvensen heraf, vi diskuterede. Nu er det mere Kina og forventningerne til deres import af mælkeprodukter, produktions-niveauet i New Zealand, USA mm., der påvirker vores forventninger til mælkeprisen.

Store prisudsving på mælk, kød og foder, resulterer i større likviditetsudsving i virksomheden. En virksomhed som typisk har vokset sig større i løbet af de seneste år.

Dette stiller krav til et finansielt beredskab, sådan at du som mælkeproducent, økonomisk set ikke bare overlever en periode med lavere mælkepris, men også gør det uden at betale en markant merpris for den yderligere kapital, der skal stilles til rådighed.

Gode muligheder for et finansielt beredskab Et finansielt beredskab kan defineres som den likviditet, virksomheden er i stand til at fremskaffe på relativt kort sigt. Det kan være uudnyttede trækningsretter på kassekreditten, uudnyttede belåningsmuligheder, værdipapirer der kan sælges etc.

Indenfor området med mælkeproduktion oplever vi i øjeblikket en periode, hvor afregningsprisen muliggør, at der på de fleste landbrug tjenes penge. Det viser budgetopfølgningerne for 1. halvår, også selvom vi ser de første negative afvigelser på foderpriserne. Årsrapporterne for 2020 så ligeledes fornuftige ud, så udgangspunktet for at skaffe sin virksomhed et finansielt beredskab, og dermed en større frihedsgrad, er til stede. Det er altid lettere at lave gode aftaler, når vinden blæser den rigtige vej.

Elementer i beredskabet Hvor stort et beredskab der er brug for, er forskelligt fra ejendom til ejendom.

En bedrift med 300 køer vil med et mælkeprisfald på 30 øre, over et år, generere 1,0 mio. kr. mindre i mælkesalg.

Er likviditeten i nu-drift positiv med 500.000 kr., så mangler der, afhængigt af skattesituationen, 500.000 kr.

Kend din virksomheds likviditetsnulpunkt

Af strategi- og virksomhedskonsulent Niels Christen Mikkelsen, ncm@landbonord.dk

Endelig er det en sund øvelse at få beregnet virksomhedens likviditetsnulpunkt. Det viser, hvad mælkeprisen præcist skal være, for at din likviditet på årsbasis er i balance. Konsolideringsnulpunktet fremgår af årsrapporten, men likviditetsnulpunktet er ofte lige så interessant. Budgettet giver en indikation, men forskydning i momskreditter, engangsposter mm., kan hurtigt give et lidt forkert billede.

Konklusionen er, at det som mælkeproducent er et rigtig godt tidspunkt at få sin virksomhed gjort økonomisk klar til fremtidens prisudsving.

22

Idekataloget kunne omfatte • Kontakt til realkredit om ny finansiering, afdragsfrihed, løbetidsforlængelse og bidragssats, når årsrapporten er positiv læsning, og opfølgningen pr. 30. juni ser ok ud.

• Lagerbeholdninger – For stort et lager stiller krav til likviditet.

Hvor stor en sikkerhedsmargin på grovfoderproduktionen skal der tænkes ind i markplanen?

• Kortlægning af hvordan investeringer finansieres – Lav rente er en god ting, men lånets eller leasingkontraktens løbetid er mindst lige så vigtigt.

• Sørg for at der er sammenfald mellem virksomhedens strategi og dine egne ønsker om et finansielt beredskab.

• Vækstfonden – evt. se på afdragsprofil.

• Kontakt til pengeinstitut – tag en drøftelse af virksomhedens samlede afvikling af gæld. Passer afviklingen nogenlunde med de driftsmæssige afskrivninger og er der plads til skattebetaling/ pension. Er du velforberedt, viser det ikke blot et godt indblik i din virksomheds økonomi, men også at du er opmærksom på hvilke scenarier, der er mulige. Her er du allerede foran på point i forhold til en god snak om rentebetaling på lån og kreditter.

• Fastholdelse af kreditter. Undgå om muligt at få nedskrevet kreditrammerne i en periode med positiv likviditet. Igen er dialogen med pengeinstituttet vigtig. Der er ingen garanti for at virksomheden kan få genetableret en tidligere kreditramme.

• Skattestrategi – overvej om det er en idé at udskille markdriften i et selskab og få fradrag for saldoen efter Al§40 – mælkekvote købt efter 2005 – og anvende reglerne om straksfradrag mm.

Vær især opmærksom på investeringer Grundlæggende gælder endvidere at investeringer med kort tilbagebetalingstid er med til at sikre et godt cash-flow.

Investeringer foretaget over den løbende drift måles ikke kun på rentabilitet men også på likviditet. Er soliditeten en begrænsende faktor for din virksomhed, skal du tænke dig godt om, inden du foretager den langsigtede gode investering. Det er kun en god investering, hvis den ikke har belastet det finansielle beredskab mere end der er plads til.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Nord- og Vestjylland Jens Bigum Højagergaard Binderupvej 17 9600 Aars +45 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Morten Egekvist Bavnehøjgaard Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup +45 24 22 99 32 me@dlr.dk

Hans Christian Holst St. Langheden Skelgårdsvej 54 9340 Asaa +45 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ +45 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 Bjerget 7741 Frøstrup +45 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Oktober 2021

23

NYT OM VAND

Offentlige vandløb og regulativer Det er for alle offentlige vandløb lovbestemt, at driften og vedligeholdelsen skal være bestemt af et regulativ. Det er kommunernes ansvar at drifte og vedligeholde offentlige vandløb, og samtidig er det også kommunerne, der er myndighed på området og dermed ansvarlig for, at der for alle offentlige vandløb ligger et lovligt regulativ, og at dette regulativ til enhver tid er opfyldt.

Regulativer skal for at være lovlige bl.a. indeholde enten en beskrivelse af vandløbets skikkelse eller et minimum for vandløbets vandføringsevne.

Begge dele er til for at sikre vandløbets evne til at aflede vand. Flere offentlige vandløb er udpeget i vandplanerne til at opfylde kravet om god økologisk tilstand, og for at dette kan opnås, er det nødvendigt at gøre en indsats. Dette kan for nogle vandløbs tilfælde gøres ved en vandløbsregulering/projekt, hvor f.eks. vandløbet bliver genslynget, eller spærringerne kan blive fjernet. I andre tilfælde kan det være nødvendigt med en ændring af regulativet for at ændre den gældende drift af vandløbet.

24

Ved en regulativændring er der minimum otte ugers høringsfase, og her er det meget vigtigt for alle lodsejere at holde sig for øje, at den afvanding, der er sikret under nuværende regulativ, ikke bliver ringere, og at der dermed ikke er risiko for hyppigere oversvømmelser.

Lodsejerne skal også holde sig for øje, at man ikke er erstatningsberettiget, hvis oversvømmelser sker på baggrund af en regulativændring, som man er ved reguleringsprojekter.

Kommunen har ofte de miljømæssige briller på, når regulativer og reguleringer skal laves, og ofte vil tiltag der fremmer den økologiske tilstand medføre risikoen for en ringere afvanding. Klassiske tiltag i kommunens værktøjskasse er f.eks. at nedsætte antallet af grødeskæringer, samt indsnævring af strømrenden eller etablering af grøde øer og differenceret grødeskæring.

Af Miljø- og vandløbskonsulent Laurits Faarup Marcussen, lfm@landbonord.dk

Alt dette er godt for vandmiljøet, men kan have store konsekvenser for afvandingen og for robustheden af vandløbet, da risikoen for at vandløbet stopper til bliver større, jo mindre strømrenden er og jo mindre grøden beskæres.

LandboNord er selvfølgelig med i dialogen med kommunen om regulativerne i forsøget på at sikre afvandingen, så unødige oversvømmelser undgås, og der stadig skabes godt vandmiljø. LandboNords opgave er samtidig at være med til at informere og oplyse lodsejerne, der bliver berørt af regulativændringerne, så vi kan sikre alle vore medlemmers værdier.

Leveringsstrategi for slagtesvin Nu hvor leveringen af slagtesvin er ved at blive normaliseret på begge slagterier, er det vigtigt at få samlet op på den leveringsstrategi som du har valgt, for at sikre at den giver den højeste indtjening.

En leveringsstrategi indeholder to væsentlige elementer: 1. Leveringsvægt, når stalden ikke skal tømmes 2. Omgangstid i uger

Af svinerådgiver Preben Høj, prh@landbonord.dk

Dækningsbidrag for én gris DB pr. gris Grænsen for overvægt Grænsen for undervægt Optimalt leveringsområde 0

Kg. slagtevægt

Den slagtevægt, som fremgår af Ekontrollen, er konsekvensen af ovenstående to elementer.

som trækker hurtigt ned på indtjeningen.

Analysen viser, at grisene skal leveres med en slagtevægt på gennemsnitligt 94 kg og højst 2% overvægtige. Styringsparameteren er procentvis overvægtige. Jo dygtigere man er til at veje ud, jo højere gennemsnitsvægt kan man opnå!

man skal forsøge at ændre på den. I det pågældende eksempel var en omgangstid på 13 uger mest optimal med hensyn til indtjening pr. kvm. stiareal, med tendens til at 12 uger var lige så god. Med en højere tilvækst over 1.100 g/dag vil 12 uger være den mest optimale løsning.

Besætningseksempel Tican leverandør

Udvejning ved noteringsniveau under 9,25

I nedenstående eksempel er det en leverandør til Tican, som har analyseret sin leveringsstrategi. Hos Tican er basisintervallet imellem 72 og 100 kg slagtevægt. I besætningen er der nedenstående resultater i nudrift: • Foderpris: 1,90 kr/FE • Foderudnyttelse: 2,65 FE/kg tilvækst • Daglig tilvækst: 1.050 g • Indsættelsesvægt = 30 kg • God udvejning • Slagteri: Tican

Kurven bliver mere og mere flad ved faldende notering, og på et tidspunkt vil toppunktet for dækningsbidraget falde til et lavere niveau end 100 kg slagtevægt. I nedenstående tabel vises beregningerne for samme besætning ved forskellige noteringer og 13 ugers omgangstid:

Når det sidste hold er leveret ved tømningen, falder den gennemsnitlige slagtevægt til 89-90 kg, hvilket er den slagtevægt som står på E-kontrollen.

Leveringsvægt når stalden ikke skal tømmes. Notering over 9,25 Med de nuværende foderpriser og dette noteringsniveau vil indtjeningen på det enkelte slagtesvin altid stige med stigende slagtevægt hele vejen op til den øverste grænse for basisintervallet = 100 kg slagtevægt. Hældningen på denne stigning er bestemt af sammenhængen mellem foderomkostninger pr. marginalt kg slagtevægt og noteringen.

Når stalden ikke skal tømmes, er det derfor altid bedst at levere grisene med en vægt, der ligger i det øverste område. Kunsten er at undgå for mange overvægtige,

Hvis man har endnu højere foderpris eller et højere foderforbrug, vil leveringsvægtene være lavere.

Omgangstid på slagtesvineholdene Af praktiske årsager kan man ikke altid variere på omgangstiden, men man kan altid vurdere om den er optimal, og om

Andre situationer Ved specialgriseproduktion kan man miste tillægget, når man kommer over grænsen for overvægtsfradrag. Her er grænsen for udvejningen derfor en smule lavere end for almindelige slagtesvineproduktion. Leveringsstrategien afhænger også af afregningsmasken for det aktuelle slagteri. Hvis man også sælger smågrise til pulje- eller eksportnotering, kan det i perioder være en god forretning at sænke slagtevægten, hæve omgangshastigheden og indsætte smågrise i stedet for at sælge dem til en lav pris.

Noteringsniveau

Gennemsnitsvægt på udvejninger, inden tømning af sektion

Overvægtige

Slagtevægt på E-kontrollen

8,00 + 1,00

87

Ingen overvægtige

84

8,50 + 1,00

92

Ingen overvægtige

88

9,00 + 1,00

93

Få overvægtige

89

9,50 + 1,00

94

2% overvægtige

90

10,00 + 1,00

94

2% overvægtige

90

Oktober 2021

25

Tak til LandboNords Åbent Landbrug værter Den 19. september var Åbent Landbrug tilbage i en næsten ”normal” udgave, hvor der var rig mulighed for at se køer, kalve og grise og få et indtryk af, hvordan en moderne landbrugsbedrift anno 2021 ser ud. I år var der to muligheder for de besøgende, idet man både kunne besøge et landbrug på den måde, som man ”plejer” i form af Åbent Hus, men ligesom sidste år, var der også mulighed for at booke en rundvisning i en mindre gruppe. Ved rundvisningen er der lidt større mulighed for at få en dialog med værten.

I LandboNord havde vi fire værter, som viste deres landbrug frem, og tilsammen havde de besøg af ca. 4000 gæster. Der var grundet COVID-19 lagt en begrænsning ind på 1000 gæster på bedrifter, som holdt åbent hus og på 100 gæster på ejendomme med rundvisning. LandboNord havde fire værter med åbent hus og to med rundvisning.

Af Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk og Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Tak til de frivillige hjælpere Hos mælkeproducenterne blev der serveret smagsprøver på ARLAs produkter, og der var forskellige gaver til børnene. Hos værter med Åbent Hus var der også mulighed for traktorture, rideture, majslabyrinter, leg i korncontainer eller i halm, gårdquizzer, møde med landmandens leverandører og meget mere.

Hos de fleste værter var der samarbejde med spejdere, 4H, lokale skoler og foreninger om at tage imod, tilbyde forskellige oplevelser for de mange gæster. Der var også rigtig god hjælp fra flere seniorklubber, som velvilligt møder op og hjælper på dagen. Værterne og LandboNord er meget taknemlige for denne hjælp, for uden denne kunne arrangementerne sandsynligvis ikke gennemføres.

Det er det hele værd Alle værterne havde en aktiv og meningsfuld dag, hvor de fik set og talt med de glade og interesserede besøgende.

Der ligger et stort arbejde i at planlægge og forberede dagen, men når det er gået godt, og der har været mange positive gæster, så er det det hele værd. Jeg nyder at se de glade besøgende, selvom det selvfølgelig har krævet lidt forberedelse. Det er desuden en oplagt og levende måde at vise landbruget og vores erhverv frem på. Vi er rigtig stolte af vores erhverv, og derfor vil vi jo gerne vise det frem, siger mælkeproducent, Gert Jonstrup.

Alle værter skal have en stor tak for det store engagement, de har ydet i forbindelse med Åbent Landbrug 2021.

Vi ser nu frem mod Åbent Landbrug den 18. september 2022, hvor vi håber, at rigtig mange igen har lyst til at besøge gårdene og lære lidt om landbrug.

KOLOGI RÅDGIVNING Tværfaglig og personlig sparring Planteavl

Omlægnings- og fastholdelsestjek

Mælkeproduktion

Tilskud

Svineproduktion

Økonomi

Læs mere på landbonord.dk 26

Gensidigt samarbejde

Af fagchef økologi Thor Bjørn Kjeldbjerg, tbk@landbonord.dk

og fokus på jordens frugtbarhed er vejen frem Jeg møder Claus Jensen ude i vårbygmarken, lige før duggen har sluppet sit tag, og mejetærskeren skal starte op igen. Efterafgrøde udlægget ser ud til at have klaret sig rimeligt i lyset af den tørre periode, der har været over sommeren.

Han har for nylig indledt et samarbejde med økologisk svineproducent Thomas Bertram om produktion af økologiske slagtesvin, hvilket han forventer sig en del af, og han er glad for at kunne trække på Thomas’ erfaring på området.

Ellers er det mest økologisk planteavl og, i mindre skala, grønsags- og bærproduktion, Claus hidtil har kastet sig ud i. Han kører efter nogle faste principper, der dels tilgodeser jordens frugtbarhed og dels hindrer ukrudtet i at tage overhånd.

Sædskiftet har en stor betydning, og det samme har de efterafgrøder, der indgår undervejs. Ud over samarbejdet med Thomas har Claus gennem flere år haft et samarbejde med en økologisk mælkeproducent, hvilket betyder, at han kører to sædskifter. I begge indgår imidlertid kløvergræs som en vigtig del, som både indlejrer organisk stof til jorden og sanerer for ukrudt.

Derudover er efterafgrøder af kløver og rajgræs udlagt i de etårige afgrøder

vigtige, fordi de giver konkurrence til frøukrudtet og samtidig øger puljen af organisk stof. Måske vil cikorie indgå i det fremtidige valg af efterafgrødeblandinger udsået om foråret, fordi den med sin pælerod kan supplere de to øvrige typer. Claus har også en idé om at en veletableret efterafgrøde med dybtgående rodnet som fx hos rødkløver og cikorie, kan bane vejen for den næstfølgende afgrødes rødder. Vintervikke og rug udlagt i efteråret kan også komme på tale; det kommer an på jordtype, og hvad hans rådgiver Jan Lund kan inspirere ham til.

Første afpuds af en veletableret efterafgrøde sker i oktober og bliver lagt i miler og siden anvendt som grøngødning; andet afpuds sker i november for at kunne foretage så god en opblanding med jorden som muligt; men også for at efterlade evt. tidsler og andet rodukrudt med blødende sår.

Alle pletter med rodukrudt bliver indtegnet på kort og bearbejdet særskilt. En stivtandsharve med vingeskær og med bagmonteret langfingerharve skærer ukrudt fri og ryster det første jord fra rødderne. Det bliver opfulgt af to omgange med såbedsharve med vibrerende fjedertænder, som ryster det sidste jord af rødderne. Udtørret og svækket bliver rodukrudtet i sidste ende pløjet ned.

Økologisk planteavler Claus Jensen har bestilt en RISE-analyse for at se, hvordan hans bedrift ligger i forhold til bæredygtighed.

Om hans metoder er bæredygtige, kerer Claus sig også om. Det er meget oppe i tiden, og han har allerede bestilt en RISE-analyse, som vil kunne sige noget om, hvor han ligger. Gensidigt samarbejde mellem planteavl og husdyrhold, hvor foder- og halmproduktion, konsumkorn og raps går op i en højere enhed samtidig med opbygning af organisk stof i jorden, er vejen frem, mener Claus.

Oktober 2021

27

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Er det nu der skal ske

overdragelse af ejendommen?

Svaret er ikke entydigt, men Kan ejendommen den nye, og forventeligt højere, ejenoverdrages til den seneste domsvurdering. Eksemplet nedenfor ud fra en skatte- og afgiftsejendomsvurdering? viser, hvordan reglen virker ved overdramæssig betragtning, kan Når fast ejendom overdrages, skal det ske gelse af en ejendom før og efter den nye til markedspris. For overdragelser mellem vurdering, hvor vurderingen stiger fra der være gode grunde til at forældre og børn, gælder fortsat reglen 1.000.000 kr. til 2.500.000 kr. ejendommen bør overdrages, om, at dette kan ske til en værdi svarende inden den nye ejendomsvur- til den seneste offentlige ejendomsvurErhvervs- og dering +/15%.

Det betyder, at det fortlandbrugsejendomme dering modtages. sat er den vurdering som nu foreligger, og som i de fleste tilfælde ikke er ændret siden 2011. Ejendommen skal være ejet i personligt regi, men reglen gælder altså fortsat for både parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhuse og erhvervsejendomme, herunder landbrugsejendomme.

Vurderingsstyrelsen informerer nu i medierne om, at man påbegynder udsendelse af nye vurderinger for parcelhuse og ejerlejligheder. Sandheden er snarere, at man for ca. 50.000 ejendomme i første omgang udsender datamateriale om hvilke oplysninger der ligger til grund for vurderingen, og herefter senere den egentlige nye ejendomsvurdering. Stadig dog kun for ca. 50.000 ejendomme, som kun udgør ca. 3% af boligmassen. For alle andre boligejendomme, gætter vi på, at de nye ejendomsvurderinger først kommer i 1. eller 2. kvartal 2022, og måske senere.

Som ovenfor anført forventes nye vurderinger for boligejendomme m.fl. først udsendt i løbet af 1. halvår 2022, og indtil da kan den nuværende vurdering altså anvendes. Det gælder således også for ejerlejligheder i de større byer og sommerhuse, hvor der for begges vedkommende er sket store prisstigninger de seneste år. Det betyder i praksis, at ejerlejligheder i storbyerne, og sommerhuse, indenfor familiekredsen kan overdrages til en pris væsentligt under den reelle markedspris. Dog kun så længe den nye ejendomsvurdering ikke er modtaget. Når den nye ejendomsvurdering modtages, afløses den nugældende +/- 15% reglen af en +/- 20% regel, men nu baseret på

+/- 15% Vurdering 1. oktober 2019

+/- 20%

1.000.000

Vurdering 1. oktober 2021

2.500.000

Forventet reel markedspris

2.500.000

2.500.000

Lavest mulige overdragelsespris

850.000

2.000.000

Ved overdragelse efter vurderingen pr. 1. oktober 2019 vil der potentielt kunne spares en væsentlig gaveafgift.

28

For erhvervs- og landbrugsejendomme gælder de samme regler som ovenfor beskrevet. Det betyder, at disse ejendomme fortsat kan familieoverdrages til den senest kendte offentlige ejendomsvurdering +/- 15%. Udsendelse af nye vurderinger for erhvervs- og landbrugsejendomme har endnu længere udsigter end for boligejendomme, og vil skal måske helt hen i 2023, før de udsendes. Indtil videre er det derfor fortsat en overvejelse værd, om overdragelse af ejendomme til børn i forbindelse med et generationsskifte bør ske mens de nuværende ejendomsvurderinger fortsat kan anvendes.

Om de nye ejendomsvurderinger af landbrugsejendomme bliver højere end de nugældende er svært at sige. Jorden på landbrugsejendomme har gennem mange år været vurderet efter en særlig vurderingsnorm kaldet ”bondegårdsreglen”. Formålet med denne regel er reelt set, at værdien af produktionsjord ikke må sættes for højt, da det vil føre til en for høj ejendomsskat. Reglen videreføres ikke i det nye vurderingssystem, men erstattes af en ny ”fremskrivningsmodel”. Når vurderingen af jord på landbrugsejendomme sker, fastsættes en indgangsværdi, som herefter danner grundlag for en senere fremskrivning af værdien. Indgangsværdien for produktionsjord opgøres på grundlag af de gennemsnitlige hektarpriser, der nu anvendes efter bondegårdsreglen.

Sagt med andre ord, vil indgangsværdien af jorden være på samme niveau som den nu er vurderet, og en fremtidig forhøjelse eller reduktion af jordværdien vil afhænge af prisudviklingen på landbrugsjord. En anden væsentlig ændring der træder i kraft med de nye vurderinger er, at der for landbrugs- og skovejendomme ikke længere fastsættes en samlet ejendomsværdi, men alene en vurdering af jorden og et evt. stuehus, der bebos af ejeren.

Det skyldes, at det alene er værdien heraf, der udløser skatter i form af ejendomsskat (grundskyld) og ejendomsværdiskat. Hvis en landbrugsejendom, efter modtagelse af de nye vurderinger, skal overdrages indenfor familien som led i et generations-

skifte, kan man mod gebyr anmode Vurderingsstyrelsen om en samlet vurdering af hele ejendommen. Denne vurdering kan herefter anvendes ved overdragelsen.

Hvad er så det gode råd?

Uanset om det er en by- eller landbrugsejendom, der ønskes overdraget indenfor familien, er der i begge tilfælde god grund til at overveje og undersøge, om ejendommen skal overdrages under de vurderingsregler, der p.t. fortsat er gældende.

De gældende vurderinger af fast ejendom er i de fleste tilfælde lavere end den reelle handelspris, hvorfor det som oftest vil være fordelagtigt at anvende disse.

Vi kender endnu ikke de nye vurderinger,

Af chefrådgiver, skat Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

men alene en beskrivelse af de metoder, som Vurderingsstyrelsen vil anvende.

Selvom landbrugsejendomme fortsat vil blive vurderet efter en konservativ og standard vurderingsnorm, er der ikke noget, der tyder på, at vurderingerne vil blive lavere end de nugældende.

Arvefinten - velgørende organisationer Af chefrådgiver, skat, Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

Hvordan sikrer jeg, at mest muligt af min arv tilfalder dem jeg ønsker, og ikke statskassen i form af arveafgift?

En stor del af den ældre del af befolkningen bliver rigere og rigere, og navnlig formuen for par, der nærmer sig pensionsalderen, udgør for mange i dag anseelige beløb. Stigende priser på parcelhuse og fritidsboliger udgør en væsentlig del, men også stigninger i beholdninger af værdipapirer har ført til, at mange ældre i dag har nettoformuer på flere millioner.

Nogle har måske som mål at få brugt hele formuen, inden de falder bort, men mange vil efterlade sig en væsentlig formue, som skal fordeles mellem arvingerne. Uanset om man har været gift med sin ægtefælle gennem hele livet, og alene har fællesbørn, opretter mange et testamente, idet man ønsker arven fordelt på en anden måde, end den som arveloven foreskriver, hvis der ikke er oprettet testamente.

Arveafgift på 15% eller 36,25% Hvis arven alene tilfalder egne børn, børnebørn eller egne forældre, udgør arveafgiften 15%. Er man enlig og ikke

har livsarvinger som førnævnte, vil arven tilfalde søskende eller disses børn, dvs. nevøer og niecer. For disse arvinger er arveafgiften imidlertid 36,25%, dvs. en relativ hård ”beskatning” af arven, idet 36.250 kr. af hver 100.000 kr. der falder i arv udover 308.800 kr. belægges med den høje afgift.

Indsæt en velgørende organisation som arving i testamente Hvis ens arvinger alene, eller i overvejende grad, er omfattet af kredsen, som skal betale den høje arveafgift på 36,25%, kan man med fordel i testamentet indsætte en velgørende organisation som arving.

Samtidig bestemmes det i testamentet, at det er den velgørende organisation, der skal betale hele arveafgiften for de andre

arvinger, men dog således at der bliver et beløb tilbage til den velgørende organisation. Populært kaldes det 30%-ordningen, idet man ofte indsætter den velgørende organisation til at arve 30%, mod at hele arvegiften betales af den velgørende organisation. Herved forøges det nettobeløb, som tilfalder de personlige arvinger som niecer og nevøer, eller andre som man ønsker at betænke med mange tusinde kr.

Arveandelen til den velgørende organisation kan naturligvis også være mindre end 30%, men hvis den eksempelvis sættes til 25%, vil det beløb, som den velgørende organisation modtager, næsten være uinteressant. Der bør være en vis rimelighed i fordelingen, men modellen viser, at det kan være en god ide at indtænke en velgørende organisation, hvis arvingerne skal betale den høje arveafgift.

Arving

Boafgift

Ægtefælle og velgørende organisationer

0%

Børn og forældre

15%

Alle andre arvinger (søskende, niecer, nevøer og andre)

36,25%

Oktober 2021

29

SOCIALKONSULENTEN Mere end 7000 har allerede ansøgt om

Tidlig Pension – er du den næste?

Siden der den 1. august 2021 blev åbnet for ansøgninger til den nye Tidlig Pension (Arne-pension), har mere end 7000 personer indgivet ansøgning.

Af socialkonsulent Mette Neist, mne@landbonord.dk

De sidste par uger har jeg haft adskillige henvendelser i forhold til ansøgninger om Tidlig Pension. Flere har fået direkte hjælp til ansøgningen, og andre har søgt råd og vejledning om hvilken tilbagetrækningsmulighed, der vil være mest givtig for dem.

Den Tidlige Pension giver dig mulighed for pension op til 3 år før din folkepensionsalder, alt efter hvor mange år du har været i arbejde, fra du var 16 år til du blev 61 år.

Som selvstændig optjenes der 1 års anciennitet for hvert år, hvor din virksomheds overskud før renter har været større end den maksimale årlige dagpengesats. Er overskuddet mindre, reduceres ancienniteten forholdsmæssigt.

For arbejde som lønmodtager optjener du antal år på arbejdsmarkedet ud fra det antal timer med beskæftigelse, som du har haft i det enkelte kalenderår.

Tilbagetrækningsmuligheder Mulighederne for tilbagetrækning er mange – eks. Tidlig Pension, Seniorpension eller efterløn. Hvilken mulighed, der er bedst for dig, afhænger bl.a. af din pensionsformue, dine indkomster fremover, civilstatus m.m.

Er du overgået til efterløn inden 1. januar 2022, vil du have mulighed for at overgå til Tidlig Pension og samtidig modtage et kompensationsbeløb som en slags erstatning for de måneder, du mister i efterløn.

Vil du have mere viden om dine tilbagetrækningsmuligheder eller hjælp til at søge, så kan du rette henvendelse til LandboNords socialkonsulent Mette Neist, tlf.: 9624 2424, mne@landbonord.dk.

30

Uglekasser I løbet af foråret 2021 har vi i LandboNord fået fremstillet 50 ynglekasser til ugler, som er en art, der er i tilbagegang og dermed kan bruge en hjælpende hånd.

Uglekasserne er produceret med hjælp fra den selvejende institution Nr. Vesterskov ved Brønden, som har hjulpet med samling

Af 2. næstformand i LandboNord Torben Farum, farum@bigpig.dk

og montage af kasserne. Uglekasserne blev omdelt i LandboNords fem kredse, hvor nogle af kasserne blev opsat hos medlemmer af LandboNord, mens andre er udleveret til lokale skoler, som vil inddrage uglekasserne i undervisningen.

Vi er allerede nu i gang med at planlægge, hvilken art vi skal arbejde med til næste år, så hvis du kender en fugl, der har brug for hjælp til ynglesteder, tager vi meget gerne imod forslag.

Uglekasser blive r hængt op ved Poulstrup Friskole og Børne hus

Sindal Privatskole og Børnehus og Lars-Peter Boel fra kreds 1 us

ole og Børneh

Poulstrup Frisk

Tim fra Nørre Vesterskov samler uglekasser

s-

Friskolen Skallerup og Lars-Peter Boel fra kreds 1

og Børnehus og Lar Vendsyssel Friskole Joest fra kreds 1 Peter Boel og Ejner

Lørslev Skole og Lars-Peter Boel fra kreds

Astrup Skole og fra kreds 1

Ejner Joest og

Lars-Peter Boel

1

Hundelev Friskole og Christian Dalsg aard og Lars-Peter Boel fra kreds 1

Oktober 2021

31

BNBO:

Sidste udkald for en frivillig aftale Hvad skal der ske nu?

Er du lodsejer til et BNBO-område, der rammes af forbuddet for anvendelse af pesticider, bør du overveje følgende forhold:

Datoen for at få trukket begrænsninger ned over hovedet i de såkaldte BNBOområder nærmer sig hastigt.

Hvis din ejendom er omfattet af BNBO, så lyder opfordringen fra Norden Advokatfirma at søge en frivillig aftale.

Måske du mere end én gang er blevet mindet om, at det kan være en fordel at indgå en frivillig aftale om dit BNBO-område. Det er i hvert fald ikke første gang, vi har skriver om det. Virkeligheden er desværre, at mange lodsejere endnu ikke har reageret på muligheden, hvilket kan have store konsekvenser.

Derfor lyder vores opfordring: Indgå en frivillig aftale om dit borings-nære beskyttelsesområde - på den måde sikrer du din jord bedst muligt. Selvom det politiske arbejde med BNBO-områderne har været længe undervejs, så kræver det lodsejernes opmærksomhed og handling nu.

Inden udgangen af 2022 er alle kommuner forpligtet til at gennemgå BNBOområder og forholde sig til, om den enkelte lodsejer skal rådighedsbegrænses i form af et forbud eller påbud mod brug af pesticider på jorden. For at opnå mest mulig i erstatning og mindst mulige gener ved et myndighedsindgreb, er det relevant at få indledt forhandlingerne nu, så erstatningen opgøres til det tab, du reelt får.

32

- Er begrænsningen for anvendelse af pesticider på din jord fastsat på et oplyst grundlag, eller kunne samme resultat være opnået på andre måder?

- Giver den fastsatte begrænsning ret til erstatning? Hvis du har ret til erstatning, hvordan skal erstatningssummen så opgøres?

Er kommunens tiltag for vidtgående?

Begrænsningen af lodsejerne ses bl.a. ved påbud mod at anvende pesticider ved boringsområder. En begrænsning kræver, at kommunen som minimum har et veldokumentet grundlag for at pålægge lodsejeren forbuddet.

Erstatningens størrelse Er BNBO-området udvalgt på et veldokumenteret grundlag, har du som landmand fortsat ret til erstatning. – mere præcist; FULD ERSTATNING. I den forbindelse anbefaler advokat Mads Kringelbach, at ”…lodsejere inddrager rådgivere med specifik viden omkring landbruget, så der tages højde for alle tænkelige forhold ved udmåling af erstatningen.”

Af advokatfuldmægtig Nikolaj Bo Jakobsen, nbj@nordenadvokat.dk

Forhandling om frivillige aftaler Er du lodsejer til et BNBO-område, er det vores anbefaling, at dialogen om en frivillig aftale tages nu. Herved undgås muligheden for, at et kommunalt forbud rammer for vidt, og en drøftelse af BNBO-områdets størrelse og erstatningens størrelse kan tages. En forhandling af en frivillig aftale giver mulighed for, at begrænsningen af pesticidanvendelsen ikke bliver for vidtgående, og erstatningen udmåles korrekt.

Er du lodsejer til et BNBO-område, tilbyder Norden Advokatfirmas advokat Mads Kringelbach at vurdere din sag sammen med en landbrugskonsulent.

På den måde får du hjælp af en sagkyndig med speciale i landbrugsforhold. Det gennemgående kendskab til landbruget sikrer først og fremmest, at kommunens forbud ikke er for vidtrækkende. Er forbuddet berettiget, er det store kendskab til landbruget med til at sikre, at alle relevante forhold indgår i erstatningsopgørelsen.

Råmælkstest

Af svinerådgiver Inga Riber, irk@landbonord.dk

kan give vigtig viden til en målrettet rådgivning Søernes råmælk har en større betydning for pattegrisene end ofte antaget. Derfor kan test af råmælksforsyningen blive et vigtigt værktøj i fremtidens rådgivning.

Vi ved fra flere undersøgelser, at pattegrisenes forsyning af råmælk er vigtig for pattegrisenes tilvækst og overlevelsesevne. LandboNord har i samarbejde med medicinalvirksomheden Hipra lavet et projekt, som gik ud på at undersøge, om råmælksforsyningen i udvalgte besætninger er tilstrækkelig, og om vi kan se en sammenhæng mellem råmælksforsyningen og besætningens produktionsresultater.

Vi vender tilbage med resultaterne af projektet senere, men jeg vil her beskrive, hvad råmælkstesten er, og hvad den kan bruges til.

Piclets Score

GRUPPE 4

23% GRUPPE 1 GRUPPE 3

14%

50%

GRUPPE 2

13% Piclets with Score 1 Piclets with Score 2 Piclets with Score 3 Piclets with Score 4 Fordeling af besætningens grise i gruppe 1-4.

Resultatet af råmælkstesten kan bruges til at vurdere sandsynligheden for om eventuelle problemer i en besætning skyldes utilstrækkelig råmælkstildeling og/eller om besætningens strategi omkring kuldudjævning og splitmalkning fungerer som forventet.

Hipra er en spansk medicinalvirksomhed, som primært producerer og sælger vacciner, men som også har eget laboratorium til at servicere deres kunder. Råmælkstesten laves på baggrund af blodprøver, som sendes til dette laboratorium i Spanien.

Da næsten alle søer i Danmark vaccineres mod rødsyge, er råmælkstesten baseret på undersøgelse af rødsygeantistoffer hos søer og pattegrise. Antistoffer overføres fra so til pattegrise via råmælken og mængden af overførte antistoffer bruges derfor som mål for mængden af råmælk givet fra so til pattegrise. På baggrund af mange testede besætninger i Europa har Hipra lavet en model, hvor pattegrisene inddeles i fire grupper afhængigt af hvor stor en andel af soens antistofniveau, pattegrisene har opnået. De fire grupper er inddelt således: Score 1 gives til pattegrise, som uden tvivl er underforsynet med råmælk, mens score 4 gives til pattegrise, som har fået rigeligt med råmælk. Mellem score 1 og 4 findes mellemgrupperne score 2 og 3. I en gennemsnitlig besætning vil der være 25 % af pattegrisene i hver af de fire grupper.

I praksis tages der i hver besætning blodprøver af cirka 10 søer og 30 mellemstore pattegrise på dag 7 efter faring. Herefter analyseres mængden af rødsygeantistoffer i blodprøverne.

Søer og pattegrise skal mærkes op ved faring, så det er tydeligt hvilke søer og pattegrise, der hører sammen. Besæt-

Sammen med dyrlæge Anni Arvad Andersen fra medicinalvirksomheden Hipra undersøger LandboNord sammenhængen mellem råmælksforsyningen og besætningens produktionsresultater.

ningen får blandt andet et svar som det i lagkagediagrammet, hvor fordelingen af pattegrisene i de fire grupper er angivet.

Jo færre pattegrise i gruppe 1, desto bedre. Det er ud fra svaret også muligt at se de enkelte værdier fra søerne og pattegrisene.

Der kan være flere årsager til, at for mange pattegrise ikke får råmælk nok. Det kan f.eks. være dårligt fungerende søer, for mange pattegrise om for få patter, for små/svage pattegrise, dårligt miljø i farestien eller ikke-optimal fodersammensætning. Det kræver derfor ofte en kombination af generel faglig viden og besætningskendskab at lave en målrettet plan for at løse et eventuelt problem.

Testen kan ikke erstatte god rådgivning, men bruges til at målrette rådgivningen.

Er der ikke styr på råmælkstildelingen, kan effekten af andre tiltag blive mindre eller helt udeblive. Er der omvendt styr på råmælkstildelingen, skal der ikke bruges yderligere rådgivningskræfter her.

Oktober 2021

33

NYANSÆTTELSER Mary Jean Gongob Tjørnelund

Thomas Skriver Hertz

er ny kontorassistent i LandboNords ØkonomiRådgivning

er ny markedsføringskoordinator i LandboNord

Mary Jean Gongob Tjørnelund er uddannet kontorassistent med speciale i administration, og har efterfølgende afsluttet administrationsbacheloruddannelsen ved UCN i Aalborg.

Lena Thomsen

Nikolaj Bo Jakobsen

er ny juridisk sagsbehandler i Norden Advokatfirma

er ny advokatfuldmægtig i Norden Advokatfirma

Vi er glade for at have fået Lena Thomsen som en del af Norden Advokatfirma. Med Lenas erfaring og ekspertise, vil både nuværende og kommende kunder være i kyndige hænder, siger advokat og indehaver i Norden Advokatfirma, Mads Kringelbach. Lena er uddannet advokatsekretær, og har erfaring fra to større advokathuse. Hos Norden Advokatfirma vil hun blandt andet komme til at arbejde med sager med tilknytning til områderne selskabsret og kontrakter.

De seneste tre år har vi haft Nikolaj som studentermedhjælper, hvor han har vist sit værd og blevet en del af vores hold af juridiske medarbejdere med en stærk relation til landbruget og erhvervslivet. Fra starten valgte vi at målrette hans opgaver indenfor bestemte retsområder, så Nikolaj i dag har en specialiseret viden på emner som: Selskabsret, aftaleret, persondata, retssager og lejeforhold, siger advokat og indehaver i Norden Advokatfirma, Mads Kringelbach. Nikolaj Bo Jakobsen vil have base i på kontoret i Brønderslev, men vil også være at træffe på vores kontorer i Fjerritslev og Randers efter aftale.

Claus Bjørnlund

Bjarne Munch

er ny statsaut. revisor i LandboNords ØkonomiRådgivning

er ny revisorassistent i LandboNords ØkonomiRådgivning

Claus Bjørnlund er ansat som statsaut. revisor i ØkonomiRådgivningen med speciale i regnskab og skat. Claus har 28 års erfaring fra branchen og blev statsaut. revisor i 2008.

Claus skal arbejde både med landbrug og byerhverv med fokus på ejerledede virksomheder. Herunder er det naturligt, at især kunder i selskabsform bliver betjent af Claus. Opgaverne vil herudover bl.a. omfatte arbejde med generationsskifte og omstrukturering samt køb og salg af virksomheder.

34

Thomas Skriver Hertz er ansat som markedsføringskoordinator, hvor han blandt andet skal styrke LandboNords brand ved at sikre relevant og inspirerende kommunikation til kunder og medlemmer på en række af LandboNords platforme. Thomas Skriver Hertz er uddannet markedsføringsøkonom samt bachelor i International Handel & Markedsføring fra CBS.

Bjarne er fra holdet af medarbejdere, der er kommet til LandboNord i forbindelse med at LandboNord har overtaget Nordland i Østervrå. Bjarne er uddannet revisorassistent og har arbejdet indenfor revisionsbranchen siden 1988. Med de mange år inden for branchen har Bjarne erfaring med en bred vifte af opgaver så som udarbejdelse af regnskaber, skatteopgørelser og moms. Som revisorassistent i LandboNord vil Bjarne fortsat arbejde med landbrugskunder fra vores kontor i Brønderslev. Her vil Bjarne assistere nuværende men også nye kunder med regnskaber og skatteopgørelser.

Hanne Møller Andersen er ny revisorassistent i LandboNords ØkonomiRådgivning Hanne er fra holdet af medarbejdere, der er kommet til LandboNord i forbindelse med at LandboNord har overtaget Nordland i Østervrå. Hanne er uddannet revisorassistent i 2007 og har siden endt uddannelse arbejdet indenfor regnskabs- og revisionsbranchen. Hanne har derfor flere års erfaring med momsafregning, bogføring og andre administrative opgaver indenfor primært byerhverv. Som revisorassistent i LandboNord vil Hanne komme til at arbejde med kunder i LN Erhverv, som er LandboNords afdeling i Brønderslev for kunder og virksomheder med byerhverv.

Hanne vil fortsat assistere både nuværende, men også nye kunder med forskellige regnskabsmæssige opgaver.

Rasmus Lindbjerg er ny revisorassistent i LandboNords ØkonomiRådgivning Rasmus er fra holdet af medarbejdere, der er kommet til LandboNord i forbindelse med at LandboNord har overtaget Nordland i Østervrå. Rasmus er uddannet revisorassistent og har efterfølgende læst til merkonom. Han har været i regnskabs- og revisionsbranchen siden 2008 og har derfor mange års erfaring med udarbejdelse af regnskaber, skatteopgørelser og årsrapporter indenfor primært selskaber.

Som revisorassistent i LandboNord vil Rasmus komme til at arbejde med kunder i LN Erhverv, som er LandboNords afdeling i Brønderslev for kunder og virksomheder med byerhverv i Brønderslev. Her vil Rasmus fortsat assistere både nuværende, men også nye kunder med forskellige regnskabsmæssige opgaver.

Anne-Mette Myrup

Marianne Nielsen

er ny revisorassistent i LandboNords ØkonomiRådgivning

er ny revisorassistent i LandboNords ØkonomiRådgivning

Anne-Mette er fra holdet af medarbejdere, der er kommet til LandboNord i forbindelse med at LandboNord har overtaget Nordland i Østervrå. AnneMette er uddannet kontorassistent og har siden 2007 været ansat indenfor regnskabs- og revisionsbranchen.

Anne-Mette har flere års erfaring med bogføring og momsafregning for primært byerhverv samt udarbejdelse af løn og rådgivning om medarbejderforhold.

Marianne er fra holdet af medarbejdere, der er kommet til LandboNord i forbindelse med at LandboNord har overtaget Nordland i Østervrå.

Marianne har en baggrund som selvstændig, hvor hun i ca. 10 år drev møbelbutik, hvorefter hun i en årrække, drev eget landbrug. Marianne har siden 2005 været ansat på kontor og har derfor mange års erfaring med primært bogføring.

Som revisorassistent i LandboNord vil Anne-Mette komme til at arbejde med kunder i LN Erhverv,som er LandboNords afdeling i Brønderslev for kunder og virksomheder med byerhverv. Her vil Anne-Mette assistere både nuværende, men også nye kunderne, med de mange forskellige regnskabsmæssige opgaver. Anne-Mette vil ligeledes forsætte med opgaverne i forbindelse med lønadministration.

Som revisorassistent i LandboNord vil Marianne fortsat komme til at arbejde med landbrugskunder fra vores kontor i Brønderslev. Her vil Marianne assistere både nuværende, men også nye kunder med forskellige regnskabsmæssige opgaver.

Oktober 2021

35

NYANSÆTTELSER Marianne Als Thomsen er ny revisorassistent i LandboNords ØkonomiRådgivning

er ny revisorassistent i LandboNords ØkonomiRådgivning

Marianne er fra holdet af medarbejdere, der er kommet til LandboNord i forbindelse med at LandboNord har overtaget Nordland i Østervrå. Marianne er oprindelig uddannet landmand og senere agraøkonom. I 2002 blev Marianne ansat indenfor regnskabsog revisionsbranchen og har derfor flere års erfaring med regnskab, momsafregning, udarbejdelse af løn og rådgivning om medarbejderforhold. Marianne har ligeledes stor erfaring med rollen som farmsekretær. Som revisorassistent i LandboNord vil Marianne fortsat arbejde med landbrugskunder fra vores kontor i Brønderslev. Her vil Marianne assistere nuværende men også nye kunder med forskellige regnskabsmæssige opgaver. Funktionen som farmsekretær og opgaverne med lønadministration vil fortsat være nogle af Mariannes arbejdsopgaver.

Pia er fra holdet af medarbejdere, der er kommet til LandboNord i forbindelse med at LandboNord har overtaget Nordland i Østervrå. Pia er uddannet revisorassistent ved LandboNord og har efter endt uddannelse i 2000 arbejdet med regnskaber for primært landbrugskunder. Med de mange års arbejde indenfor branchen har Pia stor erfaring med momsopgørelser, skatteregnskaber og årsrapporter.

Laila Libergreen

Birte Christiansen

er ny økonomikonsulent i LandboNords ØkonomiRådgivning

er ny økonomikonsulent i LandboNords ØkonomiRådgivning

Laila er fra holdet af medarbejdere, der er kommet til LandboNord i forbindelse med at LandboNord har overtaget Nordland i Østervrå.

Laila er uddannet revisorassistent og har været beskæftiget indenfor regnskabs- og revisionsbranchen siden 1998. Laila har sideløbende hermed læst en HD(R). De mange år i revisionsbranchen har givet Laila en bred erfaring med udarbejdelse af regnskaber og selskaber for små og mellemstore virksomheder. Derudover rådgiver Laila om ejendomsavance, nyetableringer, socialøkonomi og meget andet til kunder med både landbrug og byerhverv.

Birte er fra holdet af medarbejdere, der er kommet til LandboNord i forbindelse med at LandboNord har overtaget Nordland i Østervrå. Birte er uddannet revisorassist ved en landboforening og har siden suppleret med uddannelsen til registreret revisor. Birte har arbejdet med regnskab og økonomi i mange år. Hun har mange års erfaring med udarbejdelse af momsopgørelse, skatteregnskaber, leasingaftaler samt udarbejdelse af årsrapporter.

Som økonomikonsulent i LandboNord vil Laila komme til at arbejde med kunder i LN Erhverv som er LandboNords afdeling i Brønderslev for kunder og virksomheder med byerhverv. Her vil Laila fortsat rådgive både nuværende men også nye kunder med regnskabs- og rådgivningsmæssige opgaver indenfor skatteområdet.

36

Pia Berg Steffensen

Som revisorassistent i LandboNord vil Pia komme til at arbejde med landbrugskunder fra vores kontor i Brønderslev.

Her vil Pia fortsat assistere både nuværende men også nye kunder med forskellige regnskabsmæssige opgaver.

Som økonomikonsulent i LandboNord vil Birte komme til at arbejde med landbrugskunder fra vores kontor i Brønderslev. Her vil Birte fortsat assistere og rådgive nuværende, men også nye kunder med regnskabs- og rådgivningsmæssige opgaver indenfor skatteområdet.

Anders Vindberg Mortensen

Morten Lund Kjeldgaard

er ny natur- og miljøkonsulent i LandboNords MiljøRådgivning

er ny kok i LandboNords kantine i Brønderslev

Anders er uddannet som skov- og naturtekniker med speciale i naturpleje, og efterfølgende er denne uddannelse suppleret med uddannelsen som jordbrugsteknolog med speciale i natur og miljø. Anders skal ud over at arbejde med miljøgodkendelser være med til at udvikle naturrådgivningen i LandboNord.

Morten er uddannet kok hos Hotel Hvide Hus i Aalborg og har mange års erfaring i kokkefaget fra forskellige hoteller og restauranter i det nordjyske.

Morten kommer senest fra en stilling som køkkenchef i Food&Co ved Novi i Aalborg.

Thomas Michelsen Jensen

Emil Bollerup Christensen

er ny virksomhedsrådgiver i Strategi og Virksomhedsøkonomi hos LandboNord i Randers

er ny planteavlskonsulent i LandboNord

Thomas er uddannet cand.merc.aud og har flere års erfaring fra anden landbrugsrådgivningsvirksomhed, hvor han har rådgivet og serviceret landbrugskunder med udarbejdelse af regnskaber, budgetter og analyser.

Glenn Robert Muir er ny advokat i Norden Advokatfirma Vi er glade for at kunne præsentere Glenn som ny advokat i Norden Advokatfirma. Glenn har de seneste fire år været ansat hos advokatfirma i Aalborg, først som praktikant og de seneste tre år som advokatfuldmægtig.

Som kunde i Norden Advokatfirma vil du blandt andet møde Glenn i forbindelse med sager om fast ejendom, aftaleret, lejeret og i retssager.

Emil er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i planter, ligesom han er uddannet landmand og produktionsleder. Emil skal rådgive og servicere PlanteRådgivningens kunder med blandt andet udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt udarbejdelse af EU-ansøgninger m.v.

JUBILÆER Regnskabsassistent Jette Mogensen havde 45 års jubilæum den 1. august 2021.

Regnskabsassistent Dorte Carøe Kristoffersen havde 40 års jubilæum den 1. august 2021.

Oktober 2021

37

LandboNords Seniorklubber Dato

Tid

Arrangement

Indhold

Hjørring LandboSenior 19/10

13.30

Foredrag om ”Familien på farten”

Billedforedraget finder sted på Idrætscenter, Stadionvej 17, Vrå. Anne Grethe Trangbæk og Helge Rude Kristensen kørte i maj 2019 et halvt år på landevejene imellem Atlanterhavet, Stillehavet og Ishavet i Canada og Alaska, en strækning på ca. 50.000 km. i deres gamle Land Cruiser. Pris inkl. kaffe 100,kr. Tilmelding senest den 12/10.

9/11

13.30

Foredrag ”Fra pøbel og almue folk” ved Ebbe Larsen, forstander på Møltrup Optagelseshjem

Billedforedraget finder sted på Idrætscenter, Stadionvej 17, Vrå. På Møltrup Optagelseshjem står døren altid åben for mænd, som på den ene eller anden måde er kommet på livets skyggeside pga. sociale problemer, misbrug eller ensomhed. Pris inkl. kaffe 100.- kr. Tilmelding senest 2/11.

14/12

13.30

Julearrangement

Julearrangementet finder sted på Idrætscenter, Stadionvej 17, Vrå. Tenor og kirkesanger Rune Møller Nielsen. Kirkesanger Jeanet Been og deres pianist Lene Rom Frederiksen vil komme og spille/synge og underholde med julens salmer og sange. Pris inkl. kaffe, gløgg og æbleskiver 75,- kr. Tilmelding senest 7/12.

18/1 2022

13.30

Foredrag med Per Krøis Kjærgård ”Hvorfor er det nu vi synger”

Foredraget finder sted på Idrætscentret, Stadionvej 17, Vrå. Per Krøis Kjærgård er tekstforfatter, komponist og pianist. Han har skrevet både musik og tekst til sangen ”Linedanser”. Med lune og glimt i øjet sættes sangene i perspektiv til dagsaktuelle emner. Det krydres med gode historier og anekdoter om sangene, forfatterne og komponisterne. Pris inkl. kaffe 100.- kr.

Tilmelding senest 11/1 2022.

Brønderslev LandboSenior 14/10

18.30

Hyggeaften på LandboNord

Vi mødes til en hyggeaften med underholdning og samvær. Jens Ole Jensen kendt fra ”Schwåmpis Venner” underholder med sange og måske også lidt irsk stemning. Vi starter aftenen med at nyde et glas rødvin, lidt brød og ost.

Aftenen slutter med kaffe og kransekage. Pris: 125,- kr. Tilmelding senest 7/10.

3/11

14.00

Auktionstræf på LandboNord

Else Marie Pedersen fra Østvendsyssel, fortæller om en interessant periode i sit arbejdsliv ”Mit Nordjyske Fetaeventyr hos Kjær i Ørum”. Pris: 25,- kr. for kaffe.

2/12

18.0023.00

Julearrangement på Landboskolen, Danmarksgade 1, Brønderslev

Der julehygges med fællessange og musik. Menu: Buffet og risalamande m/ mandelgave, kaffe og småkager. Underholdning ved ”Skvalderskrål”, 7 friske piger der akkompagneres af Else Højgaard. Poul Erik spiller op til dans. Pris: 200,- kr. Bindende tilmelding senest 25/11.

19/1 2022

14.00

Auktionstræf på LandboNord

Jens Otto Madsen (en Vrensted dreng årgang 1946) fortæller om ”En spændende rejse gennem livet”, Hans opvækst, arbejdsliv, rejser, pensionisttilværelse, og at skrive bøger og få dem udgivet. Pris 25,- kr. for kaffe.

Frederikshavn LandboSenior 6/10

12.30

Besøg hos GrønGas, Grøngasvej, Vrå

Rundvisning på biogasanlægget – meget aktuelt i disse tider med udnyttelse af vedvarende energi og genbrug. Kl. 14.15 kører vi nordpå til Kornets Hus, Guldagervej 501, 9800 Hjørring, hvor vi skal starte med at drikke kaffe kl.

14.45 og efterfølgende have en rundvisning i huset og haven. Pris kr. 150,inkl. rundvisning, kaffe og kage. Tilmelding senest onsdag 29/9 til bestyrelsen. Der laves aftale om samkørsel.

30/11

12.00

Julefrokost

Julefrokosten afholdes hos Heidis Spisehus, Brønderslevvej 112B Gærum.

Henrik Klitgaard kommer med sin harmonika og spiller. Efter spisningen fortæller forfatter Knud Erik Larsen, Ravnshøj om sine bøger ”Fredenslund” og ”Den svære ungdom”. Frokosten afsluttes med kaffe og småkager. Pris: kr.

250,- i alt. Tilmelding senest fredag 19/11 til bestyrelsen.

14/12

14.00

Foredrag ved kommandør-kaptajn Alex Fiedler på Knivholt

Alex Fiedler er tidligere chef for Flådestation Frederikshavn og vil fortælle og vise billeder fra sit spændende liv. Han har bl.a. været styrmand i Handelsflåden og ekspeditionsleder på krydstogtskib. Pris: kr. 50,- inkl. kaffe og kage.

Tilmelding senest tirsdag 7/12 til bestyrelsen.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk 38

LandboNords Seniorklubber Østvendsyssel LandboSenior 26/10

13.00

Flyvestation Aalborg

Afgang fra Kulturhuset i Hjallerup kl. 13.00, retur ca. 17.30. Vi skal se redningshelikopter, Hercules og Challenger fly. Mens vi drikker kaffe, skal vi høre om missioner og opgaver ude i verden. Pris kr. 100,00. Tilmelding til LandboNord senest den 15/10 inden kl. 12.00.

23/11

12.30

Julefrokost i Flauenskjold Kulturhus, Ålborgvej 583

Der serveres julemenu. Underholdning v/Thorup Spillemænd. Pris kr. 150,00 som indbetales på konto 7421-1405324 eller mobilepay 29820115 (Jytte Juul). Tilmelding til LandboNord senest tirsdag den 17/11 inden kl. 12.00.

25/12022

14.30

Eftermiddagstur til Retten/Domstolen i Aalborg, Badehusvej 17, 9000 Aalborg

Afgang fra Kulturhuset i Hjallerup kl. 14.30. Der laves samkørsel. Rundvisning i retten med en forfriskning. Efterfølgende spiser vi alle på en lokal cafe for egen regning. Pris kr. 50,-. Tilmelding til LandboNord senest den 14/1 inden kl. 12.00.

Hanherred LandboSenior 14/10

19.00

Foredrag med professor Ove Korsgaard

Ove Korsgaard, der er tidligere forstander på Gerlev Idrætshøjskole causerer over emnet ”Solskin for det sorte muld i Kultur- og Seniorcentret. Alle er velkomne. Pris 50,- kr.

25/11

19.00

Foredrag med TV-journalist Kurt Leth

Kurt Leth vil fortælle om almindelige menneskers ualmindelige historier blandt originaler og andre spændende personer fra hans TV-udsendelser på TV Syd og TV2 Østjylland. Alle er velkomne. Pris 75,- kr. Foredraget finder sted i Kultur- og Seniorcentret. Der serveres gløgg og æbleskiver.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

Det sker i LandboNord 25/10

08:30

Sprøjteopdateringskursus

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

27/10

08:30

Transport af farligt gods

Transporterer du dieselolie, benzin, ilt- og/eller gasflasker, gødning, planteværnsmidler eller andre faremærkede produkter med UN nummer ad offentlig vej og med registreringspligtigt køretøj, skal du have et ADR kap 1.3 kursus.*

27/10

13:00

Transport af farligt gods

Transporterer du dieselolie, benzin, ilt- og/eller gasflasker, gødning, planteværnsmidler eller andre faremærkede produkter med UN nummer ad offentlig vej og med registreringspligtigt køretøj, skal du have et ADR kap 1.3 kursus.*

17/11

08:30

Sprøjteopdateringskursus

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

24/11

08:30

Sprøjteopdateringskursus

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

*) Beviset er gyldigt i fem år - gældende fra datoen man har været på kursus.

Som følge af Covid-19 afholdes alle kurser efter gældende retningslinjer.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk Oktober 2021

39

FÅ DIN JORD TIL AT YDE OPTIMALT Vi er klar med det nyeste og mest moderne udstyr

Bestil jordprøver allerede nu Et højt udbytte kræver, at dine planter har adgang til den rette mængde næringsstoffer.

En jordbundsanalyse giver dig et godt kendskab til din jords næringstofstilstand, så du kan styre din gødningstildeling optimalt, og få et højt udbytte.

Kontakt LandboNords PlanteRådgivning og hør mere!

Tlf. 9624 2424

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

Niels Brocks Gade 14,

9700 Brønderslev 9690 Fjerritslev st. th., 8900 Randers C LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk