Mit LandboNord, April 2015

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #01 // APRIL 2015

REKORDRESULTAT OG -UDLODNING SÅDAN STEG DÆKNINGSBIDRAGET 50 KR. VANDOMRÅDEPLANER - KAMPEN FORTSÆTTER

En sand fornøjelse gav mere holdbare køer SIDE 8

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Sanne Holm Nielsen,

Rekord resultat og største udlodning nogensinde SIDE 4

Generalforsamling i LandboNord SIDE 6

Kommunikationskonsulent

Inge G. Jensen (Administration) Peter Küster Nielsen, Journalist Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Mette Holst Tygesen (Svin) Ann Louise Worsøe Jørgensen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Kim Nørgaard (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø)

Fotos: LandboNord, Colourbox m.fl.

Grafisk produktion: Novagraf A/S

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

En sand fornøjelse SIDE 8

LandboNords forlængede arm i Østvendsyssel SIDE 11

Sådan steg dæknings­ bidraget 50 kr.

SIDE 12

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: mandag den 18. 5. 2015.

FORSIDEN: Mælkeproducent, Per Nørgaard med et par håndfulde af det sand, der bliver brugt i sengebåsene.

LEDER Af formand Niels Vestergaard Salling, vestergaard-salling@post.tele.dk

Kun 5 % læser politisk stof - mange aner ikke, hvad der sker i deres eget erhverv Landmænd kan let miste modet i denne økonomisk svære tid, men foråret er på vej og kan få tankerne hen på andet end den økonomiske krise. Resten af samfundet snakker om 2 % vækst, forbrugsfremgang og fald i arbejdsløsheden. Men overskrifterne omkring netop vores erhverv er noget mere dystre, og sandheden er, at der lukkes landbrug hver uge. Men der er flere ting, vi skal have for øje. For eksempel at regeringen er gået i valgkamp, og der er ikke de stramninger, som de ikke vil indføre overfor vores erhverv for at få stemmer på dyrevelfærds- og sundhedsområdet.

Modsat så har Blå Blok erkendt, at den danske overimplementering via grønne overbeviste embedsmænd er kommet for vidt. Senest har Venstres Trols Lund Poulsen på et møde i Vejle udtalt: ”Vi vidste ikke, hvad vi satte i gang. Vi blev ført bag lyset, og det skal der rettes op på.”

Møde om vandområdeplaner 16. april

Mange års overimplementering af EU-regler

Nytter det at blive ved med at protestere, vil enhver travl landmand spørge sig selv om? Svaret er JA! I forhold til hvordan vandplanerne så ud til at begynde med, er de væsentlig ændret.

Det er opnået ved at lægge et enormt politisk pres med fakta, faglighed og anlagte retssager, der hvor fagligheden og fakta ikke kunne flytte noget politisk.

Eksempelvis er randzonerne halveret, efterafgrøde-kravet kraftig reduceret, og reduceret vandløbsvedligeholdelse vil ikke blive brugt, siger ministeren, selvom det stadigvæk står nævnt i planerne. Ministeren forsøger nu at sende planerne i høring uden at angive, hvor de sidste 6.200 tons kvælstof skal

VKO’s sekspunkts forslag med mere gødning er en positiv ting, selvom det slet ikke er nok for at kunne rette op på mange års overimplementering af EU-regler. Det har betydet, at vores omkostninger er ved at kvæle vores landbrug - og Dan Jørgensen fortsætter blot ad det spor. Vi skal have vores konkurrenceevne tilbage, og vi skal have lov til at gøde efter planternes behov.

Det skal ske hurtigst muligt, ellers vil der ske en endnu kraftigere reduktion i antallet af landmænd i de kommende år. I forvejen halveres husdyrproducenterne hvert 7. år.

Vi vil derfor kraftigt opfordre til, at medlemmerne af LandboNord deltager i debatmødet om vandområdeplaner torsdag den 16. april fra kl. 19-22.00 i Aabybro. Her fremlægger Naturstyrelsen endnu engang deres nu nye planer. Landbrug & Fødevarer og vi i de lokale foreninger vil komme med vores udlægning af deres plan, og derefter er der debat. Borgmester Mogens Gade giver et indlæg om sine holdninger til

findes, da de så uden høring kan sætte dem på senere. Alle disse krumspring sætter vores retssikkerhed under pres, og det har den været længe. Derfor skal vi blive ved. Vi har vundet flere retssager, og det skal vi også, for det gælder de blivende landmænds fremtid og Udkantdanmarks arbejdspladser.

Der er kørt og køres retssager fra Landbrug & Fødevarers side på bræmmer, randzoner, vandplaner, krydsoverensstemmelsesregler, MRSA offentliggørelse og endnu flere…..… og vi vinder.

Vi vidste ikke, hvad vi satte i gang. Vi blev ført bag lyset, og det skal der rettes op på TROLS LUND POULSEN , VENSTRE

vandområdeplanernes indvirkning i Jammerbugt Kommune.

Det viser, at ministerierne er gået for langt, og derfor prøver de med alle mulige krumspring at undgå et nederlag.

Det viser, at det nytter at være medlem af en lokal forening samt Landbrug & Fødevarer, og mange af kontingentkronerne går til at køre disse retssager, da de koster millioner af kroner.

Lokalt samarbejder vi med de lokale politikere, og vi gør klar til valgmøder omkring landbrugets fremtid og den nuværende økonomiske situation. Det er glædeligt, at så mange unge landmænd er blandt LandboNords folkevalgte, for det er især deres fremtid vi kæmper for, både på den korte og lange bane.

Fortsættes næste side...

3

Vi kæmper sammen for færre regler, hurtigere miljøgodkendelser, mere gødning og bedre rammevilkår, så vi kan blive konkurrencedygtige igen.

Derfor er det vigtigt at bakke op om den indsats, der bliver gjort ved at betale kontingent og yde en indsats som folkevalgt.

Som jeg ser det, burde alle landmænd gøre en indsats for at rammevilkårene og imaget for erhvervet bliver forbedret. Som folkevalgt får man også indsigt i, hvor stor en indsats der ydes, hvad politikerne får at vide, og hvordan erhvervets økonomiske situation er.

Derfor kan man se dem, der ikke er medlemmer nogen steder, som nogle, der kører på ”frihjul” og lader alle vi andre tage og bære ansvaret for erhvervet.

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

I LandboNord tror vi på, at vi skaber den bedste og mest resultatskabende rådgivning til vores kunder ved at drive en forretning, der er i udvikling. Og udvikling kræver overskud. Derfor er jeg meget tilfreds med, at LandboNord kom ud af 2014 med det bedste resultat nogensinde. Omsætningen steg fra 136 millioner kroner i 2013 til 156 millioner kroner i 2014, mens overskuddet før skat steg fra 7,2 millioner kroner til 8,6 millioner kroner – en fremgang på 20 %.

Den store udlodning til medlemmerne skal også ses i lyset af den aktuelle situation i landbruget, hvor vi oplever den største krise i 80 år. Derudover fokuserer vores rådgivningsydelser meget på produktionsforbedringer inden for eksisterende rammer i landbrugsvirksomheden, ligesom vi har udviklet et produkt til analyse af potentialer i den konkrete landbrugsvirksomhed.

Den gode økonomi kommer ikke af sig selv. Der er lagt en målrettet strategi, og den bliver fulgt. Der er skåret ned på omkostningerne og skruet op for effektiviteten, så vores fælles rådgivning nu har medarbejdere, der er blandt de mest effektive i dansk landbrugsrådgivning. Dette selvom vi har fastholdt priserne på samme niveau som de andre foreninger og ikke har sat dem op de sidst fem år.

Tilgang af nye kunder i hele vores markedsområde og et udvidet forretningsomfang hos eksisterende kunder har bidraget væsentligt til vores resultat for 2014. Dette er gennemført uden at øge vores omkostninger tilsvarende.

Derudover er det meget tilfredsstillende, at vi kan se fremgang inden for stort set alle vores forretningsområder.

Vi vil i 2015 og fremadrettet fortsætte med at udvide vores forretning til nye og eksisterende kunder. Samtidig ønsker vi ganske enkelt at tilbyde vores stærke rådgivningspalette så kosteffektivt som muligt. Med vores store fokus på dette har vi formået at holde priserne i ro i en årrække, og vi fastholder uændrede priser i 2015.

Rekordudbytte til LandboNords medlemmer

Vi medlemmer har nu har en toptunet forretning, og modsat de andre foreninger, der har samme priser, kan vi give rabat i de gode år som for eksempel i år, hvor vi har fået ca. 10 % på vores køb af rådgivning.

Vores medlemmer, der også er vores ejere, skal også mærke, når det går godt, og derfor udløser resultatet den største udlodning nogensinde. Hele 6 mio. kr. bliver tilbagebetalt til medlemmerne.

Med 175 medarbejdere i Brønderslev og 50 medarbejdere Fjerritslev er vi i både Brønderslev og Fjerritslev en af byernes største arbejdspladser. Begge vore driftssteder er meget velfungerende og senest er vores medarbejdere i Fjerritslev samlet under ét tag på Brøndumvej. Det giver os et stærkt afsæt til 2015.

Kreds 6 i Himmerland Med nu omkring 1000 kunder i Himmerland vil vi se på oprettelsen af en kreds 6 samt gøre vores rådgivning og det politiske arbejde endnu mere målrettet.

Med en god økonomi i LandboNord vil vi sætte forskellige projekter i søen, der kan gavne medlemmernes bundlinje og fjerne nogle af de mange politiske udfordringer, der er for vores erhverv.

Lad os håbe, at foråret bringer bedre priser med sig, end prognoserne forventer samt et godt vækstår for afgrøderne.

4

Rekordresultat og største udlodning til medlemmerne nogensinde

Det store udbytte svarer til en rabat i størrelsesorden 10 % pr. købt time i LandboNord i 2014. Omregnet til kroner svarer rabatten til medlemmerne til en gennemsnitlig rabat pr. købt time på ca. 80 kr.

Vækststrategi fortsættes uden prisstigninger

Forventningen til omsætningen i 2015 er nogenlunde uændret. Indtjeningen budgetteres forsigtigt - og forventes derfor i underkanten af niveauet for 2014.

Vær tro mod dig selv og få styr på udgifterne

Af driftsøkonom René Nedergaard, ren@landbonord.dk

Markbrug er ofte et overset element, når man skal optimere indtjeningen i sin virksomhed. En løbende dokumentering af tidsforbrug og maskiner er nemlig nødvendig, men har man disciplinen i orden, kan der være rigtig mange penge at hente derude.

Det er helt naturligt, at du som svineproducent har fokus på at optimere din svineproduktion, og er du mælkeproducent, er det naturligt, at dit fokus ligger på ydelsen. Men din bedrift består også i mange tilfælde af et markbrug, og hvordan ser det helt nøjagtigt ud med udgifterne der?

Når vi taler om at have overblik over sin bedrift, så bør det altså ikke begrænse sig til de samlede udgifter. Skal du have en chance for at kunne finde besparelser eller bedre alternativer, så er det altafgørende at få bedre styr på de enkelte produktionsgrene.

Fokus har oftest været på husdyrholdet, men har du samtidig skarpt fokus på markbruget med præcise registreringer, så kan der være mange penge at spare – og det behøver ikke at være en uoverkommelig opgave.

Registreringen kan oftest være en mental barriere, men de steder hvor vi ser i det daglige markarbejde, så ligger der en seddel i traktoren, hvor man sætter et par krydser, inden man træder ud af døren. Jo mere det bliver en del af arbejdet, desto mere motiverende kan det faktisk også blive for både landmand og medarbejdere. I sidste ende dokumenterer det jo, hvor dygtige I er, og ikke mindst om der er økonomi i det arbejde, der bliver udført.

Vær tro mod dig selv Analysen kan være udslagsgivende for, om du skal leje eller købe mere jord, eller om du skal gøre noget anderledes. Måske skal du satse på at dyrke jorden pløjefrit.

Derved kan du få ploven ud af sædskiftet og så direkte efter stub.

Eller også kan løsningen være at samarbejde med en nabo eller sende bud efter maskinstationen, som kan spare timer i det samlede regnskab. Under alle omstændigheder vil løsningerne være individuelle og skal baseres på nøjagtige data for bedriften, så der bliver et ordentligt grundlag at tage beslutninger ud fra.

Et ordentligt grundlag i min optik er en omhyggelig registrering – og ikke mindst en registrering, hvor man er tro mod sig selv: Hvor mange timer bliver der brugt i marken, hvor mange liter diesel bliver der brugt, hvor meget bliver der brugt i vedligehold osv.

Når vi har omkostningerne på plads for de enkelte produktionsgrene, så er det relativt nemt at identificere indsatsområderne. Vi laver typisk et businesstjek, som identificerer, hvor din bedrift ligger i forhold til andre i samme gruppe. På den måde kan vi se, hvor der er gode og dårlige afvigelser.

Markbruget har i for lang tid været et overset element i budgettet, og selvom det kan være en mental barriere at gå i gang med at registrere, så kan det i sidste ende vise sig at være en god investering.

5

Generalforsa med gode resultater på bundlinjen På LandboNords generalforsamling den 12. marts blev det endnu engang slået fast, at LandboNords strategi er den rigtige. Både formand Niels Vestergaard Salling og adm. direktør Uffe Bertelsen kunne præsentere gode resultater på bundlinjen.

Nyheden om rekordregnskab og udlodningen på seks millioner kroner til medlemmerne var allerede blevet offentliggjort inden årets generelforsamling, men de fremmødte havde lejlighed til at få regnskabet gennemgået og ikke mindst få en status på det politiske arbejde af henholdsvis adm. direktør Uffe Bertelsen og formand Niels Vestergaard Salling.

Sidstnævnte ridsede de politiske resultater op fra året og ikke mindst kridtede banen op for den nærmeste fremtid.

LandboNords gode forretningsmæssige resultater har været med til at skabe en slagkraftig politisk forening, som vægter samarbejdet med andre erhverv, kommuner og universiteter meget højt.

Eksempelvis fortsætter LandboNords omfattende drænvandsundersøgelser på 105 målestationer, som skal påvirke politikerne med fakta fra det virkelige liv, så reglerne om gødskning bliver lempet.

Der var en god debat på generalforsamlingen i LandboNord.

6

- Flere politikere har sagt, at landbruget ikke skal pålægges flere byrder. Men fakta er, at man allerede har vedtaget så meget overimplementering i forhold til vores nabolande, at vi slet og ret er ved at dø af særregler. Vi er reguleret af lokale og nationale regler, men når det kommer til indtjeningen, så bliver vi afregnet efter globale takster. Det hænger ikke sammen, sagde Niels Vestergaard Salling.

Derudover bød generalforsamlingen også på et oplæg fra Jammerbugt Kommunes borgmester Mogens Gade fra Venstre, som fortalte om kommunens og LandboNords gode samarbejde blandt andet i bestræbelserne på at sikre bedre rammevilkår for landbrugserhvervet.

Bedre rammevilkår var også omdrejningspunktet i LandboNords nystiftede initiativpris på 10.000 kroner. Første modtager, Carsten Søborg, fik prisen for

amling

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Jens Myhren th. har været en del af foreningsar-

Carsten Søborgs arbejde er ikke gået ubemærket

Her får Henrik Nielsen tak for sit arbejde i bestyrel-

bejdet de seneste ti år.

hen.

sen – senest som formand for Økonomiudvalget.

sin ihærdige indsats i forbindelse med drænvandsanalyser og kvælstofmålinger i Limfjordsoplandet.

På generalforsamlingen blev der også gjort status over LandboNords bestyrelse, som ugen senere blev konstitueret.

Bestyrelsen består nu af 13 medlemmer. Nyt medlem af bestyrelsen er Jane Koller, mens Jens Myhren, Henrik Nielsen, Mogens Højholt Hansen udtræder.

Niels Vestergaard Salling, som blev genvalgt på generalforsamlingen, fortsætter som formand.

Lars Mellemkjær blev valgt som 1. næstformand. Derudover fortsætter han som kredsformand i Kreds 2.

Torben Farum blev valgt som 2. næstformand. Derudover fortsætter han som formand for Svineudvalget.

Martin Andreasen blev valgt som ny formand for Økonomiudvalget.

Jane Koller er nyvalgt bestyrelsesmedlem og formand for Kreds 4. Hun afløser Mogens Højholt Hansen på begge poster.

Niels Pedersen Qvist er nyvalgt kredsformand for Kreds 5. Her erstatter han Jens Myhren. Derudover fortsætter

Mogens Højholt Hansen blev konstitueret for-

Adm. direktør Uffe Bertelsen gennemgik års-

mand for Kreds 4 og medlem af bestyrelsen, da

regnskabet for LandboNord med et overskud før

den post blev ledig sidste år. Mogens er dog ikke

skat på hele 8,6 mio. kr. og en rekordudlodning til

helt ude, da han på generalforsamlingen blev

medlemmerne på 6 mio. kr.

valgt til suppleant til bestyrelsen.

Niels Pedersen Qvist som formand for Deltidsudvalget.

Ole Larsen fortsætter som formand for Kvægudvalget.

Hans Chr. Holst fortsætter som formand for Planteudvalget.

Hans Jørgen Boel fortsætter som formand for Kreds 1.

Frank Andersen fortsætter som formand for Kreds 3.

Niels Hedermann fortsætter som fritvalgt medlem af bestyrelsen.

Bente Christensen fortsætter som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen.

Carsten Pinderup fortsætter som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen.

7

En sand fornøjel Bagkanten på båsene er omkring 40 centimeter, og det giver køerne et trin op, men det har de hurtigt vænnet sig til.

Køerne er renere, og der er ingen tvivl om, at de holder længere PER NØRGAARD, MÆLKEPRODUCENT

I oktober besluttede mælkeproducent Per Nørgaard at udskifte køernes udtjente madrasser med sand. Det skulle vise sig at være en god beslutning. I dag kan han se en klar forbedring i dyrevelfærden og ydelsen steg øjeblikkeligt seks-otte procent, hvor den også ligger i dag.

Der er en afslappet stemning i stalden hos Per Nørgaards 150 køer. Rundt omkring i båsene ligger kreaturerne på et blødt underlag af fint specialsand, som er fri for ler og sten.

- Det er gået stærkt siden vi skiftede fra madrasser til sand. I løbet af blot en måneds tid, kunne vi se forskellen på køernes ben. Hårene på haserne havde

tidligere tendens til at blive slidt af, men nu kan vi se, at hårene er ved at komme ud igen. Køerne er renere, og der er ingen tvivl om, at de holder længere, siger Per Nørgaard, som også kunne se en positiv udvikling i ydelsen, som øjeblikkeligt steg seks-otte procent.

Inspireret på LandboNord junimøde Det var på et af LandboNords junimøder, hvor Per Nørgaard blev inspireret til at tænke i alternative underlag i båsene.

- På mødet hørte vi blandt andet om erfaringerne med at udskifte underlaget.

Budskabet var, at der simpelthen ville være kontant afregning ved kasse 1, hvis vi gjorde det. Jeg havde mine betænkeligheder, blandt andet hvordan sandet skulle komme ud igen – og ikke mindst med slitage, men jeg synes at fordelene overskygger ulemperne, fortæller Per Nørgaard.

Det er tydeligt at aflæse, at der skete noget markant i Per Nørgaards besætning i oktober måned.

8

Kvægrådgiver Karsten Brødbæk har været med fra starten af projektet, og han er enig med Per Nørgaard i, at sandet er en fordel på mange fronter.

- Både ydelsen og køernes velfærd er blevet forbedret med meget få midler. Vil man have sand, så skal man også regne med, at det slider mere på udstyret, og gyllen kan ikke bruges i biogasanlæg, men umiddelbart er det en relativ billig investe-

Kvægrådgiverne Karsten Brødbæk (tv) og Nikolaj Græsbøl Thomsen (th) er sikre på, at Per Nørgaards investering har givet ham mere holdbare køer.

KONTAKT

Karsten Brødbæk

lse Køerne har taget godt imod det fine

Kvægrådgiver Telefon: 9624 2551 Mobil: 5171 4574 kbr@landbonord.dk

sand i båsene.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

ring, som giver gode resultater: Holdbare køer og dermed højere livsydelse per ko og ikke mindst mulighed for opdræt af færre kvier, siger Karsten Brødbæk, som også hæfter sig ved mulighederne for at veksle dyreenheder i kvier til dyreenheder i køer.

Det er fordel, her hvor EU’s mælkekvote blev ophævet 1. april i år.

Forventningerne til Per Nørgaards køer er steget, efter sandet kom ind i stalden.

I DAG

OM 2 ÅR

2,5

3,1

24.629

31.500

Gennemsnitlig malke-år Gennemsnitlig livsproduktion kg EKM (YKTR)

Sandet er nemmere i hverdagen Per Nørgaard har påmonteret planker i hver bås, så bagkanten kan holde på sandet. Det har været en investering på omkring 300 kroner per bås. Til sammenligning skulle han give 7-800 kroner per madras.

- Tidligere strøede vi halm hver dag, og nu kører vi sand ind en gang om ugen.

Sandet er ikke dyrere end det halm, vi køber, så det er blevet nemmere i hverdagen. Hvis man som os har fast gulv i stalden, så er der i mine øjne ikke noget at betænke sig på. Fortryder man, så kan man jo pille det ned og lægge madrasser ind igen, siger Per Nørgaard.

Der er sket en markant ændring i ydelsen, efter der blev lagt sand i båsene i oktober måned.

Efter de nye tiltag, så er kvægrådgiver Karsten Brødbæks forventning, at køerne bliver endnu mere holdbare, end de har været de tidligere år.

KLOG PÅ HOLDBARHED

- opskriften på høj livsproduktion En gennemsnitlig malkeko i Danmark opnår omkring 2,7 malkeår og en livsproduktion på 25.000 kg EKM (YTKR).

Disse tal kommer fra en ny analyse, LandboNord har udarbejdet. Målet med analysen er at synliggøre, at vores køer ikke er så holdbare, som vi går og tror.

Det er LandboNord parat til at gøre noget ved.

Vi tilbyder som de eneste i landet at udarbejde en analyse, der giver dig et tydeligt billede af dine kviers fremstillingspris og tilbagebetalingstid.

LandboN ord tilby der nu et ny t koncep t, som er b optimeri aseret på ng a hed og d f holdbare øget livs rigennem produkti on - i eksistere nde ram mer.

BLIV KLOGERE PÅ HOLDBARHED - KONTAKT Michael Mortensen Kvægrådgiver Mobil 3047 5092 mim@landbonord.dk

Nikolaj Græsbøl Thomsen Kvægrådgiver Mobil 2112 2280 ngt@landbonord.dk

KvægRådgivningen | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

9

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

I Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejendomsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på. et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440 10

Kreds 5: LandboNords forlængede arm i Østvendsyssel Selvom jeg er nyvalgt formand for Kreds 5, så har jeg i en længere periode siddet i både kredsbestyrelsen i Kreds 5 og desuden haft en plads i LandboNords hovedbestyrelse. Derfor vil vi også fortsætte linjen i det politiske arbejde, som allerede er etableret.

ud til et landbrug. Målet er både at give eleverne viden og indsigt i, hvordan et moderne landbrug drives, men det er bestemt også for at vise omgivelserne, at vi gerne vil samarbejde.

Konstruktiv dialog om landbrugets vilkår

En af de opgaver, der ligger lige for i det kommende halve år, er, at vi skal

Vi vil gerne præge landbrugets vilkår i vores område, og det ligger os på sinde at opretholde den konstruktive dialog med Aalborg Kommune om fx afvanding af vores marker. Derudover har vi også som mål at sætte landbruget på dagsordenen som en positiv og aktiv erhvervspartner, som gerne vil bidrage til samfundet - både via de arbejdspladser, der er i primærproduktionen, men i særdeleshed også i følgeerhverv som tømrer, smed osv., hvor landbruget også er med til at skabe arbejdspladser.

Livet i landdistrikterne Da jeg selv er deltidslandmand og formand for Danske Deltidslandmænd, er jeg meget optaget af, hvordan vi skaber liv på landet, så det også i fremtiden er attraktivt at bosætte sig uden for byskiltene. Vi vil blandt andet fortsætte kampen for internetforbindelse, der svarer til det, en moderne virksomhed anno 2015 har brug for.

Derforuden ligger det mig på sinde, at vi tager kontakten til det omkringliggende samfund alvorligt. Hvis omverdenen ikke er med os, er politikerne det heller ikke, for det er der ingen stemmer i.

Et af de områder, som vi vil tage en aktiv del i, er skolereformen, hvor vi som erhverv helt oplagt kan spille med.

Derfor har LandboNord afsat midler, så vi kan tilbyde en række skoler busture

Landbrugets stemme i valgkampen

Af formand for Kreds 5 Niels Pedersen Qvist

være landbrugets repræsentanter på de valgmøder, der bliver holdt frem mod det kommende folketingsvalg – hvornår det så end bliver. Vi vil deltage på så mange valgmøder som muligt i vores område, så vi sikrer, at landbruget har en stemme. Det er meget vigtigt, at de, der ikke ser landbruget som en del af løsningen, ikke får det sidste ord i debatterne.

Tilbud på Markbesøg LandboNord tilbyder nu attraktive priser på markbesøg. Køb en rådgivningspakke og få mere ud af dine penge.

Over 50 ha

FÅ 10 MARKBESØG - BETAL FOR 9 For landmænd med over 50 ha tilbyder vi en rådgivningspakke med 10 timers markbesøg inden for samme kalenderår til en pris, der svarer til ni timer.

50 ha UndFÅer5 MARKBESØG - BETAL FOR 4

For landmænd med under 50 ha tilbyder vi en rådgivningspakke med fem timers markbesøg inden for samme kalenderår til en pris, der svarer til fire timer.

er 25 ha UndMARKBESØG UDEN FOR NORMAL ÅBNINGSTID

For landmænd med under 25 ha tilbyder vi et markbesøg uden for normal åbningstid, så du kan komme på arbejde til tiden.

RING 9624 2424 OG HØR MERE. TIMEPRIS 860 KR. + MOMS. Ingen tillæg for kørsel eller andre gebyrer

11

Sådan steg dæknin med 50 kr. pr. gris Da Jørgen Gadensgaard så tallene i budget 2014 for sin slagtesvineproduktion, tegnede der sig et billede af en presset økonomi. Men efter svinerådgiver Preben Høj anbefalede at ændre indsættelsesvægten fra 30 kg til 17 kg, var der udsigt til et markant forbedret dækningsbidrag.

Da Jørgen Gadensgaard så den positive forbedring i budgettet ved at følge Preben Højs råd, var det ikke svært at træffe beslutningen.

og dermed producere flere men mindre grise. Det er en gunstig situation både for dem og for mig, forklarer Jørgens Gadensgaard.

- Da der som udgangspunkt var udsigt til at forbedre dækningsbidraget pr. slagtesvin med 30 kr., så det var ikke svært for mig at træffe beslutningen. At resultaterne nu har vist sig at nå helt op på 50 kr. pr. slagtesvin, er jo bare positivt, siger Jørgen Gadensgaard.

Tidligere var dyreenhederne en begrænsende faktor på Jørgen Gadensgaards bedrift. Men den lavere indsættelsesvægt har nu medført, at antallet af dyreenheder i slagtesvinestalden er blevet mindre.

Tidligere har der ikke rigtigt været nogen smågriseproducenter, der var interesseret i at levere 17 kgs grise. Men det er blevet en mulighed, fordi mange smågriseproducenter er udfordret på pladsen.

- Antallet af grise pr. årsso har været støt stigende de seneste år, og det betyder, at mange smågriseproducenter har for lidt plads i deres stalde. Og da de færreste har råd til at udvide, vælger nogle at levere smågrisene allerede ved 17 kg. Det giver dem til gengæld plads til at tage flere søer ind i produktionen

Jørgen Gadensgaard - Er 3. generation på gården Vester Rugtved, der ligger ved Sæby - Har drevet gården siden 1997 - Producerer ca. 7.000 slagtesvin om året - Dyrker 112 ha jord, som gør at han forsyner sig med ca. halvdelen af det foder, han har brug for til sine slagtesvin.

12

Få ændringer i eksisterende staldanlæg Inden Jørgen Gadensgaard skulle træffe den endelige beslutning om, hvorvidt han skulle ændre sin produktion, tog han svinerådgiver Preben Høj fra LandboNord med på råd.

-Preben Høj hjalp med projekteringen og med at afgøre, hvilke ændringer den nye Jørgen Gadensgaard med et kuld grise, der netop er sat ind. Bagest ses den overdækning, som er lavet for at sikre de mindre grise den rette temperatur. I takt med, at grisene bliver større fjernes overdækningen.

ngsbidraget Produktionsdata 23/6-2014 – 15/3-2015 Indsættelsesvægt, kg Slagtevægt, kg

Kødprocent

Daglig tilvækst, g

Foderudnyttelse, FE/kg Døde og kass, %

18,0 85,0 60,0 952 2,62 2,8

produktionsform ville kræve af stald, foderanlæg osv., siger Jørgen Gadensgaard.

Det blev til, at fire sektioner skulle have overdækning i stierne, en ekstra silo skulle opføres, og det eksisterende foderanlæg skulle gennemgå en mindre ombygning. En investering der kostede i underkanten af 100.000 kr.

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

-Set i bagklogskabens lys ville jeg ønske at jeg havde ændret produktionen for længe siden, for det har vist sig, at resultaterne har været markante. 50 kr. ekstra pr. produceret gris bliver til en væsentlig forbedring af årsregnskabet, når jeg producerer ca. 7.000 grise hvert år, siger Jørgen Gadensgaard.

Få mere at vide Vil du vide mere om mulighederne for at ændre din produktion, så ring til

Preben Høj SvineRådgiver Telefon 9624 1894 Mobil 2911 8428 prh@landbonord.dk

Svinerådgiver Preben Høj studerer E-kontrol fra Jørgen Gadensgaards produktion.

Efter omlægningen faldt foderforbruget pr. kg tilvækst så meget udover det forventede, at det svarede til yderligere 20 kroners besparelse pr. produceret slagtesvin.

Udover justeringerne af det eksisterende produktionsapparat har den nye produktionsform ikke ændret meget på rutinerne på bedriften.

- Pasningen af grisene adskiller sig ikke meget fra tidligere, så det har ikke været en udfordring. Til gengæld er vi gået fra 13 til 16 ugers omdrift, og det gør, at vi har bedre tid til at gøre klar til en ny levering af grise, siger Jørgen Gadensgaard.

Kom bare i gang Jørgen Gadensgaards anbefaling til andre, der står med samme overvejelse er, at de bare skal komme i gang – selvfølgelig forudsat, at de kan finde en smågriseproducent, der vil levere 17 kgs grise.

LN Advokater har speciale i rådgivning af privatpersoner og mindre virksomheder, så har du brug for rådgivning og sparring i juridiske sager, så står vi klar til at hjælpe dig.

Vi hjælper dig fx med • • •

At føre retssager for både byret og landsret Inkasso med mulighed for at registrere debitorer i RKI Testamente og ægtepagter

• • • •

Konkursbehandling Erhvervsrådgivning Dødsbobehandling Ansættelsesret

Gratis familietjek

Vi tilbyder et gratis familietjek, hvor vi gennemgår jeres behov for fx testamente, ægtepagt, samejeoverenskomst m.v. Book en tid på 9624 2445.

Klaus S. Rasmussen Advokat 9624 2450 - 2962 5266 ksr@lnadvokater.dk

Lone Raunbak Ejendomskonsulent 9624 2447 - 2448 6206 lra@lnadvokater.dk

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev • 9624 2445 • www.lnadvokater.dk

13

FOKUS PÅ

foder Er jeres foderblandinger opdateret med den nyeste viden, der giver den højeste produktivitet og laveste foderomkostning?

Proteinanalyse af kornet For hjemmeblandere er et lavere proteinindhold i kornet en stor udfordring.

Proteinanalyserne i høst var meget svingende med stor tendens til faldende indhold. Derfor er det en god idé at lave en analyse ige, for at sikre, at fodringen

JT

FAG

LIG

TN

IVE

AU

ETER

CILIT E FA

R

FIND FACE OS PÅ BOOK

IALT

SOC

AB

SK LLES

FÆ

Solsikke- og rapsskrå er ikke så attraktive proteinkilder Tidligere var der mange penge at spare ved at erstatte sojaskrå med solsikke- eller rapsskrå, men sådan er det ikke i øjeblikket. Derfor skal man overveje at tage det ud af blandingerne, specielt til smågrise og ungsvin. Solsikke- og rapsskrå bidrager med et høj træstofindhold, hvilket belaster grisenes fordøjelse og giver højere foderforbrug. Undersøgelser siger, at 1 % højere træstof i blandingen betyder 4 % lavere foderværdi for grisene.

Øget fibre i sofoderet giver bedre mælkeydelse

HØ

LÆK

frem til høst ikke er under eller over forsyning af protein, hvilket for begge dele kan koste mange penge.

URE

DIET

TU // S

WWW.NJYLLS.DK

Flere undersøgelser viser, at et øget fiberindhold i både drægtig- og diegivningsblandingen giver højere mælkeproduktion i farestalden og dermed højere fravænningsvægt samt lavere dødelighed hos pattegrisene. Fibre stimulerer fordøjelsen positivt og nedbrydes til kortkædede fedtsyrer, der er en god energikilde til mælkeproduktion. Der er effekt af fibre både fra lucerne og roepiller.

Effektiv middel mod diarré Et meget veldokumenteret produkt mod diarré hos smågrise er organisk syre. Den billigste løsning er myresyre, som kan tilsættes gennem fodret som calciumformiat med 0,5 % eller gennem drikkevandet med 2 ‰. Det kan være en god løsning for at nedsætte antibiotikaforbruget i smågriseproduktionen.

Højere kødprocent Kravet til høj kødprocent er blevet større og belønnes nu bedre af slagteriet.

14

Affagchef foder Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk

Derfor skal det overvejes at tildele slagtesvinene mere protein og aminosyre, specielt fra 30 til 55 kg, her er deres evne til kødproduktion stor. I slutfasen inden slagtning kan der overvejes en restriktiv udfodring, da foderoptagelsen bliver for høj, og evnen til kødproduktionen falder.

Afprøv nye fodertiltag her i foråret Perioden her i foråret er et godt tidspunkt at finde nye foderløsninger, så man er klar til at tage tilbud hjem til ny fodersæson, som typisk er fra ny høst.

Er der spørgsmål til ny viden om fodring, øget produktivitet og lavere foderomkostninger, er du meget velkommen til at kontakte LandboNords nye Team Foder på tlf. 9624 1881.

NYANSÆTTELSER 1. januar 2015 er Maria Bak Gerding ansat som revisorassistent i LN Erhverv. Maria er uddannet revisorassistent hos Redmark i Års og har tidligere læst til finansøkonom.

Maria er 23 år og bosat i Aalborg.

1. februar 2015 er

Christian Hessellund Christensen ansat som

planteavlskonsulent.

Christian er nyuddannet planteagronom fra KU Science og har tidligere arbejdet som forsøgsmedarbejder i LandboNords planterådgivning. Christian er 26 år og bosat i Brønderslev.

1. februar 2015 er

Peter Jakobsen ansat som fagchef, foder i LandboNord SvineRådgivning.

Peter kommer fra en stilling i DLG, hvor han gennem 25 år har arbejdet med foder, blanding, optimering, foderanlæg, rådgivningsbesøg osv. Peter er 50 år og bosat i Nibe.

9. marts 2014 er

Christian Andersen ansat som IT supporter elev.

Christian har afsluttet 2 års handelsskole samt grundforløbet ”strøm, styring og IT” på Ringsted ZBC. Christian er 22 år, kommer fra Kirke Hyllinge, men er nu bosat i Brønderslev.

1. marts 2015 er

Niels Christian Albertsen ansat som IT konsulent i intern IT. Niels er butiksuddannet, men har de sidste 9 år arbejdet indenfor IT området, og kommer senest fra en stilling som IT supporter hos Neas Energy A/S i Aalborg. Niels 33 år og bosat i Aalborg.

Husk digital post Husk at tjekke den digitale postkasse – og mind også medarbejderne om det.

I kan risikere at overse vigtige informationer fra det offentlige, hvis I glemmer at logge ind.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup Mobil: 24 22 99 29 E-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa Mobil: 24 22 99 33 E-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk

15

Investeringsordninger under LDP i 2015 I den nye programperiode vedrørende Landdistriktsmidler er ordninger om tilskud ændret en del. Der bliver blandt andet nu givet tilskud til modernisering af kvægstalde.

I MiljøRådgivningen har vi stor erfaring med udarbejdelse af ansøgninger og er klar til at søge tilskud i de nye runder.

I 2015 åbnes der for følgende tilskudsrunder:

Afsatte midler (mio. kr.)

Ansøgningsperiode

Farestalde 2015

50

19. marts – 19. maj

Miljøteknologi 2015 – Gartnere og fjerkræ

50

19. marts – 19. maj

Miljøteknologi 2015 – Modernisering - Kvæg

100

19. marts – 19. maj

Miljøteknologi 2015 – Pesticid og kvælstof

61,5

1. juni – 1. juli

Økologisk Investeringsstøtte 2015

40

X. august – X. september

Ordning

Som det fremgår af ovesigten, er der i øjeblikket åbnet for tre ordninger: Miljøteknologtilskud til gartnerier og fjerkræproduktion, tilskud til etablering af farestalde til løsgående søer samt modernisering af kvægstalde.

Finansieringsplan Som noget nyt indgår en finansieringsplan i prioritering af ansøgningerne.

I ordningerne omkring farestalde og modernisering af kvægstalde er det ligefrem et krav, at der i ansøgningerne skal medsendes et underskrevet dokument fra bank eller kreditforening om, at restfinancieringen af projektet er på plads.

Miljøteknologitilskud til fjerkræproduktion Under denne ordning ydes der 40 % tilskud til investering i teknologier, der reducerer miljø- og klimapåvirkninger fra fjerkræproduktionen. Det vil sige reducerer energiforbruget (klimagasudledningen), ammoniakfordampningen samt lugt.

16

Tilskud under denne ordning kan søges af følgende produktionsgrene: slagtefjerkræ samt æg- og rugeægsproduktioner fra skrabe, fritgående eller økologiske høns samt omlægning til disse produktionsgrene.

Der er afsat 25 mio. kr. til fjerkræ i denne runde.

Der ydes kun tilskud til teknologier, der er optaget på DCA listen. Af listen fremgår, at der ydes tilskud til: Varmevekslere, LED-lys, lavenergi ventilation, etagesystem med gødningsbånd, kønsopdelt fodring samt luftvaskere.

Der skal investeres mindst 300.000 kr. i ovenstående teknologier for at søge tilskud, dog er grænsen vedr. investering i LED lys og ventilation kun 100.000 kr.

Farestald til løsgående søer Denne ordning er en uændret fortsættelse af de sidste par års runder med tilskud til etablering af farestalde til løsgående søer. Der ydes 40% tilskud til etablering af disse farestalde både ved renovering af eksisterende stalde og ved nybyggeri. Ved nybyggeri kan der opnås 7.000 kr. i tilskud pr. faresti.

Nybyggeri:

20 mio. kr.

Tilbygning:

40 mio. kr.

Renovering:

40 mio. kr.

Der ydes 20 % tilskud til ny- og tilbygninger, mens der ydes 40 % tilskud til renoveringer.

Ansøgningerne gives point vedr. nutidsværdi, miljøgodkendelse og byggetilladelse. Der kan opnås 1 point for opnået miljøgodkendelse og 1 point for opnået byggetilladelse.

Nutidsværdien kan give mellem 0 og 3 point.

Der kan kun søges tilskud til projekter, der har mindst 3 point. Ved pointlighed prioriteres projekter med den højeste nutidsværdi først.

NaturErhvervstyrelsen har imidlertid ikke endnu fastlagt retningslinjer for beregning af projekternes nutidsværdi.

De har dog orienteret om, at angivelse af urealistiske nutidsværdier vil medføre afvisning af ansøgningerne.

I ordningen ydes der kun tilskud til investeringer nævnt på bekendtgørelsens bilag 1, som ses nedenfor.

Investeringerne skal være på min.

300.000 kr. for at der kan søges tilskud.

Ved ansøgning om ny- og tilbygninger skal der ikke indsendes tilbud vedr. investeringerne. Der kan søges tilskud til de priser, der er nævnt i bilag 1.

Modernisering af kvægstalde Der er 100 mio. kr. i puljen, og de er fordelt i disse tre grupper:

Det skal nævnes, at de faste priser vedr. f.eks. ensilagesiloer eller malkeanlæg kun gælder for det antal køer, bedriften

forøges med. Bygges der til 100 køer mere, kan der derfor søges tilskud vedr. ensilageopbevaring til 100 køer x 22 m2/ ko x 275 kr./m3 opbevaring = 605.000 kr. Dette beløb er ansøgningsgrundlaget vedr. ensilageopbevaring.

I bilag 1 er angivet de maksimale priser, de enkelte investeringer må koste.

Ved renoveringer skal der fremsendes to tilbud på pris på det ansøgte.

Kontakt os i MiljøRådgivningen, hvis du er interesseret i få lavet en tilskudsansøgning.

Denne del af ordningen indeholder ingen tilskud til malkning, mælkeopbevaring, foderopbevaring mm.

Af miljøkonsulent Karoline Holst, kho@landbonord.dk

BILAG 1 FRA BEKENDTGØRELSEN VEDR. MODERNISERING AF KVÆGSTALDE Faste priser og maksimale priser

Faste priser

Faste priser

Maks. priser

Kategori

Nybyggeri

Tilbygning

Renovering

Sengebåse til lakterende køer

20.035 kr./ koplads

20.035 kr./ koplads

11.940 kr./koplads

Sengebåse til goldkøer

20.836 kr./koplads

20.836 kr./koplads

12.418 kr./koplads

Fællesbokse min. 8 m2/ko

20.600 kr./plads

20.600 kr./plads

11.336 kr./plads

Enkeltbokse min. 12 m2/ko eller ungdyr

30.900 kr./boks

30.900 kr./boks

17.004 kr./boks

Behandlingsfaciliteter - fælles

11.955 kr./plads

11.955 kr./plads

5.065 kr./plads

Ændring af eksisterende bindestalde - køer

20.035 kr./koplads

20.035 kr./koplads

11.940 kr./koplads

Ændring af fuldspaltegulvbokse

-

-

7.285 kr./plads

Ekstra staldkvadratmeter, Opsamlingsplads/foderbord

2.100 kr./ m2

2.100 kr./ m2

2.100 kr./m2

Ekstra staldkvadratmeter, Malkestald

3.500 kr./m2

3.500 kr./m2

3.500 kr./m2

Ekstra staldkvadratmeter, Servicerum

5.000 kr./m

5.000 kr./m

5.000 kr./m2

Pladser til kalve 0-3 mdr. i enkeltbokse og 3-6 mdr. i fællesbokse

13.285 kr. pr. plads

13.285 kr. pr. plads

7.307 kr. pr. plads

Sengebåse til ungdyr

18.032 kr./ungdyrplads

18.032 kr./ungdyrplads

10.746 kr./ungdyrplads

Fællesbokse ungdyr

18.540 kr./plads

18.540 kr./plads

10.202 kr./plads

Ændring af eksisterende bindestalde - ungdyr

18.032 kr./ungdyrplads

18.032 kr./ungdyrplads

10.746 kr./ungdyrplads

Sygdomsovervågning Grundpris + transponder til 40 pct. af koantal

30.000 kr. + 1.100 kr. pr. ko

30.000 kr. + 1.100 kr. pr. ko

30.000 kr. + 1.100 kr. pr. ko

Kobørster

14.000 kr. pr. børste

14.000 kr. pr. børste

14.000 kr. pr. børste

Vandkar

-

-

1 m. - 7.000 kr. pr. stk.

2 m. - 7.800 kr. pr. stk.

3 m. - 8.900 kr. pr. stk.

Belysning

-

-

800 kr. pr. armatur

Ventilation i kalvestalde

-

-

Behandlingsfaciliteter

-

-

Rengøring af gulve - Robotskraber

-

-

1.650 kr. pr. kalv 50.000 kr. pr. klovbehandlingsboks 100.000 kr. pr. stk.

Rengøring af gulve - Stationær skraber

-

-

75.000 kr. pr. stk.

Rengøring af gulve - Drivbom på opsamlingsplads

175.000 kr. pr. stk.

175.000 kr. pr. stk.

175.000 kr. pr. stk.

Skridsikring af gangarealer - Gummibelægning

-

-

425 kr. pr. m2

Skridsikring af gangarealer - Rilleskæring

-

-

40 kr. pr. m2

Basis staldanlæg

2

2

LOVTILKØB - INDGÅR IKKE I BASISSTALD

Blødt hvileareal - Madras

-

-

875 kr. pr. koplads

Skridsikkert gulv til malkestald og opsamlingsplads - Gummibelægning

-

-

445 kr. pr. m2

500.000 kr. pr. anlæg 475.000 kr. pr. anlæg inkl. frostsikring 275 kr. pr. m3 opbevaring

-

Ensilagesiloer - 22 m3 pr. ko og 13 m3 pr. kvie

500.000 kr. pr. anlæg 75.000 kr. pr. anlæg 4 inkl. frostsikring 275 kr. pr. m3 opbevaring

Gyllebeholder

140 kr. pr. m3 opbevaring

140 kr. pr. m3 opbevaring

-

Teltoverdækning gyllebeholder

320 kr. pr. m overdækning

320 kr. pr. m2 overdækning

-

Luftrensning

3.500 kr. pr. ko

3.500 kr. pr. ko

-

MILJØ- OG DYREVELFÆRDSTILKØB Forsuringsanlæg Sandvasker

2

-

MALKNING OG MÆLKEOPBEVARING Konventionel med fast exit, hhv. 30° sildeben eller ”side by side”

75.000 kr./malkeplads

75.000 kr./malkeplads

-

Mælkekøling, isvandsanlæg

1.100 kr./malkende ko

1.100 kr./malkende ko

-

Mælketank inkl. bufferkapacitet på 25 pct.

1.800 kr./ malkende ko 68.000 kr. alt inklusiv pr. malkeplads 1.000.000 kr. pr. robot ved 75 årskøer

1.800 kr./ malkende ko 68.000 kr. alt inklusiv pr. malkeplads 1.000.000 kr. pr. robot ved 75 årskøer

-

Malkekarrusel Malkerobot

-

17

På tur med de be - til at gætte kvælstofbehov og Yara

I januar tog to erfa-grupper – en fra nord og en fra vest samt to planteavlskonsulenter til Norge for at se Yaras gødningsfabrik i Porsgrunn.

Sidst på den første dag, var der arrangeret besøg hos en norsk landmand – en mælkeproducent, og han havde spurgt en nabolandmand, om han ville komme og fortælle om sin svineproduktion. Det var rigtig godt at høre, hvor positive landmænd kan være, men de kan vel også karakteriseres som værende offentligt ansatte?

Norske landmænd • VIGTIGST at Norge er selvforsynende med landbrugsprodukter • Godt 2 % af Norges areal er agerjord • Gennemsnitlig 1.500 traktorer pr 100 km2 agerjord • Gennemsnitlig

kornudbytte pr. ha 32 hkg (med så godt som fri kvælstoftilførsel!)

• Genemsnitlig kvælstoftilførsel 176 kg/ha (uden organisk kvælstoftilførsel) • Gennemsnitlig

kvægbrug 25 malkekøer, svineproduktion 40 søer (alt opdræt passes på andre landbrug og tages hjem inden kælving/farring) • Landbrug

går i arv og kan ikke omsættes i fri handel, da staten vil styre mængden af landbrug

Dag to stod på besøg på Yaras gødningsfabrik, der fylder omkring 1,5 km2 af en ø i en af de norske fjorde. Her foregår Europas største produktion og ikke mindst Yara’s største produktion af NPKgødninger. Det meste bliver solgt til Asien.

Sikkerhed havde en meget høj prioritet, så iklædt hjem, kittel og åndedrætsværn drog vi rundt på fabrikken for at se og høre om produktionen. En helt igennem imponerende produktion i en skala for sig!

Efter produktion blev gødningen mere eller mindre transporteret direkte på transportbånd på skibe, der lå klar lige i forlængelse af fabrikken i Norges største havn.

Sidst på dagen gik turen gyngende mod Nordjylland igen efter en særdeles god oplevelse. En stor tak til de vindende landmænd og ikke mindst til Yara for turen.

• Alle

landbrugsaktiviteter er bygget op omkring statsstøtte efter princippet om, at jo mere bøvlet det er at drive landbrug, jo højere støtte • Prisen

aftales hvert efterår efter, at den gennemsnitlige landmand skal tjene omkring mindstelønnen på 600.000 NOK • Priser

på mælk omkring 5 kr./l fra landmanden • Svinekødsprisen

omkring 25 kr./kg fra landmanden • ”Statsmejeriet/slagteriet”

skal afhente alt mælk og svin. Der findes mindre mejerier/slagterier, som landmanden kan levere til, men hvis de f.eks. holder ferie, skal statsmejeri/slagteriet afhente mælk/svin.

• Organisk

gødning køres ud på markerne – gennemsnitlig størrelse 1 ha – efter så forsvarligt som muligt princippet.

• Der

findes kontrol af landbrugets gøren og laden, men meget mere rådgivningsbaseret med dyrevelfærd, logik og udbytteoptimering i fokus.

18

Yara • Startet 1905 i Norge • Primær aktionær den norske stat • Verdens største leverandør af gødning til planter • Største producent af ammoniak – nordeuropas største anlæg ligger i Porsgrunn • Produktion Porsgrunn 2.000.000 tons NPK/år.

edste Af planteavlskonsulent Ann Louise Worsøe Jørgensen, alj@landbonord.dk

Pensionsoverblik

Økonomisk tryghed i tilværelsen Formålet med pensionsoverblik er at få en enkel og samlet rapport, der giver overblik over • Den samlede formue i dag • Muligheden for at optimere pensionsudbetalinger • Det økonomiske råderum i seniortilværelsen.

RING OG HØR MERE - KONTAKT Bente G. Jensen Økonomikons., reg. revisor Telefon 9624 1760 Mobil 2149 4191 bgj@landbonord.dk

Torben Carstensen Økonomikonsulent Telefon 9624 1840 Mobil 5151 5666 tca@landbonord.dk

19

Helhedsorienteret rådgivning til fjerkræproducenter Af Team Fjerkræ: Driftsøkonom Søren Peider Hansen Miljøfagchef Anna Birgitte Thing Fagchef Foder Peter Jakobsen Energirådgiver Martin Toft Pedersen

I LandboNord har vi gennem mange år rådgivet nordjyske fjerkræproducenter, men set i lyset af en forventet stigning i antallet af fjerkræproducenter i de kommende år, formaliserer vi nu rådgivningen til netop den målgruppe.

Vi har samlet et team af specialister på fjerkræområdet. Det betyder, at vi fremadrettet leverer en helhedsorienteret og tværfaglig rådgivning, der både omfatter miljø, økonomi, foder og energi.

uanset om du producerer rugeæg, slagtekyllinger eller konsumæg.

opmærksomme på i forbindelse med ansøgningen.

Vi yder også strategisk rådgivning om fremtidsplanerne for virksomheden. Her koordinerer vores specialister i teamet på tværs.

Derudover har vi også gennem de seneste år etableret et solidt samarbejde med DanHatch og deres producenter.

Miljøgodkendelser – god dialog med kommuner

Kan foderløsningen optimeres

Når det gælder miljøgodkendelser, uanset om det er ved etablering eller

Efterspørgslen på kyllingekød er kun steget de sidste mange årtier, og derfor ser vi også at mange landmænd, der eksempelvis har søgt tilskud til at bygge slagtesvinestalde, nu ansøger om at konvertere projekterne til slagtekyllingeproduktion i stedet.

I det hele taget er fjerkræproduktionen i fremgang grundet stigende efterspørgsel på verdensmarkedet.

Energiforbedrende tiltag Specielt kyllingerne er energislugere, og inden for energiforbedrende tiltag tilbyder vi rådgivning, der kan spare dig masser af kroner i den daglige drift.

Vi kan desuden ansøge om tilskud til energiforbedrende tiltag igennem diverse tilskudsordninger.

Endelig har vi i LandboNord en særdeles attraktiv aftale om salg af energibesparelser til hele 43 øre pr. sparet kWh. Det er en af de højeste priser i markedet.

Økonomisk og strategisk rådgivning Vi tilbyder både økonomisk rådgivning i forbindelse med etablering og investering, men i høj grad også i forhold til at identificere de områder, der sætter fokus på den daglige drift.

Vi har benchmark-værktøjer, der også analyser, hvor du ligger i forhold til andre fjerkræproducenter – og det er

20

Da foderomkostninger er den største post i budgettet, giver det god mening at kaste et blik på, om den foderløsning, du har, er den bedst mulige i forhold til pris, krav og kvalitet. Det giver vores foderekspert dig indblik i, så du opnår den optimale løsning.

Team Fjerkræ

udvidelse af eksisterende anlæg, så er vi eksperter med både et indgående kendskab til fjerkræproduktion, og ikke mindst et godt kendskab og samarbejde med de nordjyske kommuner. Vi kender de lokale forhold, som man skal være

Team Fjerkræ er en parallel til Team Kvæg, Team Svin og Team Grovfoder, hvor vi sikrer, at rådgiverne hele tiden er opdaterede på, hvad der rører sig på fagområdet, så producenterne kan få den bedst mulige rådgivning.

Rådgivning, der flytter dine resultater

ANSØG O M TILSKUD fra 19. m ar til 19. m ts aj 2015

I LandboNord har vi en veludviklet rådgivningspalette, der står klar til at møde dine behov som fjerkræproducent. Det gælder for både økonomi, foder, miljø og energi.

Vi står desuden klar til at hjælpe dig med at få del i de 50 mio. kr., som er afsat til fjerkræproducenter og gartnerier i Miljøteknologiordningen 2015. Ansøgningsfristen er 19. marts til 19. maj 2015.

Tjek på økonomien og læg en strategi • • • • •

Få miljøgodkendelsen i hus

Etablering og investering Budget, årsrapport Finansiering Benchmark Strategien for din virksomhed

• Rådgivning ved etablering, udvidelse eller ændring af dyrehold eller stalde • Beregninger af projektet • Udarbejdelse af miljøansøgningen

Spar på energien

Opnå den rette foderløsning • Mål om bedst mulige produktionsresultater • Bedste og billigste fodring • Vurdering af pris, kvalitet og krav til foderet i din produktion

• Overblik over energiforbrug • Identificerer mulige besparelser • Ansøgning om tilskud til energibesparende tiltag • Salg af energibesparelser for 43 øre pr. kWh.

KONTAKT TEAM FJERKRÆ Søren Peider Hansen Driftsøkonom Telefon 9624 1800 Mobil 4033 9459 sph@landbonord.dk

Anna Birgitte Thing Miljøfagchef Telefon 9624 2581 Mobil 21488802 abt@landbonord.dk

Peter Jakobsen Fagchef Foder Telefon 9624 1895 Mobil 2115 0379 pej@landbonord.dk

Martin Toft Pedersen Energirådgiver Telefon 9624 2549 Mobil 2022 8685 mtp@landbonord.dk

LandboNord har succes med ansøgninger I 2014 hentede LandboNord 46 mio. kr. til nordjyske landmænd via Miljøteknologiordningen.

Vi er også klar til at hjælpe dig med at få et tilskud i hus.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

21

Livet efter krisen Frygten for det ukendte er oftest den største udfordring, når en landmand overvejer at afvikle sin bedrift eller går konkurs. I LandboNord tror vi fortsat på en fremtid for dansk landbrug med en stærk faglig rådgivning på alle produktionsgrene, men der er også hjælp at hente for dem, hvor familierne skal videre i livet efter en krise.

En del af at drive et professionelt landbrug i dag er at have en exitstrategi, hvis projektet mislykkedes. Desværre oplever advokat Klaus S. Rasmussen, at mange familier først får taget snakken med ham, når der ikke er nogen vej tilbage.

- Jeg oplever, at landmændene er villige til at kæmpe rigtig lang tid for deres ejendom. De hænger i helt ude ved fingerspidserne, og det gør de lige så længe, de overhovedet kan. Ofte har landmanden, i den sidste periode forud for en konkurs, reelt set arbejdet og knoklet i rigtig mange timer, men ikke fået noget ud af det selv. Gælden er ikke blevet mindre, han har ikke fået bedre vilkår, så reelt set har han arbejdet for kreditorernes fornøjelse og ikke sin egen, siger Klaus S. Rasmussen.

Når der ikke er nogen vej tilbage, så betyder det enten en afvikling eller en konkurs. Ifølge Klaus S. Rasmussen er det vigtigt for familien at vide helt præcist, hvad der skal ske.

- Det indebærer, at man sætter sig ned og får en realistisk snak om, hvad en fremtid for den pågældende familie kan byde på. Hvilke muligheder har man for at gå ud at få et arbejde, hvor skal man bo, hvor skal børnene gå i skole – egentlig simple ting, men som betyder meget for familien. For det er det, som skal danne baggrund for, hvordan vi så tilrettelægger et liv efter det her, siger Klaus S. Rasmussen, som hurtigt i forløbet kobler LandboNords socialkonsulent, Susanne Sander, på sagen.

22

Skab selv et socialt sikkerhedsnet Susanne Sander kan give familien et realistisk billede af, hvilke muligheder der er for et liv efter krisen. Her er det klart en fordel at have forsikret sig.

- Hvis man har dårlig økonomi, er det jo ikke noget, som er opstået fra den ene dag til den anden. Derfor skulle landmanden og ægtefællen gerne år forinden have sat sig ned og forberedt sig på, at den her situation kan indtræffe. Blandt andet ved at være medlem af en A-kasse og at have tegnet en sygedagpengeforsikring. I de tilfælde hvor banken overtager ejendommen, har jeg nogle gange anbefalet landmanden at sygemelde sig, så han i en periode kan få ro med sygedagpenge og måske psykologiske samtaler, siger Susanne Sander, som desværre også ser eksempler på landmænd, der ikke har fået skabt sig et socialt sikkerhedsnet. Så er der ofte kun kontanthjælp tilbage at leve for.

Frygten for det ukendte er den største Kontanthjælp eller ej. Selvom situationen er alvorlig, så nedtoner Klaus S. Rasmussen samtidig forventningerne til, at man falder i afgrunden, når man går konkurs.

- Umiddelbart skal man passe på ikke at lægge for meget i det her med at gå konkurs. Jeg tror, at man typisk får et

KONTAKT

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

bedre liv, hvis man tager beslutningen på det rigtige tidspunkt i stedet for at vente. Måske fordi man ikke forstår, hvad en konkurs indebærer, eller fordi man er bange for, hvad andre folk vil tænke om én, hvis man går konkurs. Min erfaring er, at folk i den nære og fjerne omgangskreds sagtens kan forstå, at en konkurs kan være den eneste rigtige mulighed, siger Klaus S. Rasmussen.

Gældfri på 3 til 5 år Med til et bedre liv hører også at blive gældfri. Ved en konkurs har man nogle muligheder for at benytte sig af Gældssaneringsinstituttet, hvilket indebærer, at man kan blive gældfri på en periode fra 3 til 5 år - afhængigt af om man er gået konkurs før gældssaneringen.

- Er vi i en situation, hvor vi ikke vælger en konkurs, men er ude ved kreditorerne og sige, at vi bliver nødt til at finde en afviklingsordning med jer. Kreditorerne er så typisk lydhøre over for nogle aftaler, som indebærer nogenlunde samme vilkår, som de ellers ville kunne få, hvis landmanden var gået konkurs først, forklarer Klaus S. Rasmussen.

Både Klaus S. Rasmussen og Susanne Sander understreger, at der bestemt er et liv på den anden side, og at der er lys for enden af tunnellen indenfor en overskuelig fremtid, men at det er vigtigt at få hele familien informeret om, hvad der skal ske – inden det sker.

Susanne Sander

Klaus S. Rasmussen

Socialkonsulent Telefon 9624 2436 Mobil 4052 5215 ssa@landbonord.dk

Advokat Telefon 9624 2450 Mobil 2962 5266 ksr@landbonord.dk

Computerskærme til Tanzania computerskærmene af LandboNord. Planen er, at de, sammen med indsamlede møbler og andet undervisningsudstyr, skal pakkes i en container og sendes af sted fra Danmark til Tanzania i løbet af foråret.

hjælp. Derudover er der en foredragssal, som skal indrettes med møbler, og en sovesal, hvis det kan lade sig gøre, fortæller sekretær i støttegruppen og pensioneret svinerådgiver i LandboNord, Anders Andersen.

Det er Støttegruppen for Igabiro Landbrugsskole Tanzania, som har fået

- Eleverne har blandt andet et stort behov for at komme på internettet, så de kan samarbejde med andre landbrugsskoler. Her bliver skærmene en stor

Læs mere om projektet og landbrugsskolen på: igabiro.wordpress.com, hvor billederne fra Tanzania stammer fra.

Pensioneret svinerådgiver Anders Andersen sør-

Der går i dag 190 elever på landbrugsskolen i

Her er en af de computere som bliver brugt på

ger for, at skærmene kommer med til Tanzania.

Tanzania.

skolen i dag.

I fremtiden skal 38 skærme fra LandboNord hjælpe landmandsaspiranter i den nordvestlige del af Tanzania. Skærmene på 19 tommer har mange gode år tilbage, men LandboNord blev nødt til at udskifte dem, da kravene til skærmopløsningen er blevet skærpet i takt med, at detaljegraden i fagprogrammerne er blevet større.

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

23

Vandområdeplaner Vandområdeplanerne er den danske implementering af EU’s vandrammedirektiv, der blev vedtaget i år 2000.

Direktivets formål er at opnå ”god tilstand” i alle vandområder. Myndighederne måler miljøtilstanden i vandmiljøet ved at måle, om udvalgte planter og dyr overholder nogle fastsatte grænseværdier. Naturstyrelsen har sendt forslag til anden generation vandplaner i høring indtil 23. juni 2015, og vandområdeplanerne skal være vedtaget senest 22. december 2015.

I de nye vandområdeplaner lægges der igen op til næringsstofreduktioner.

Landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet er halveret siden 1990 (fig.

1), og på trods af en halveringen af næringsstofudledningen er tilstanden ikke forbedret på mange af de punkter, som er vigtigst i vandrammedirektivsammenhæng. Vandet er ikke blevet klarere, og ålegræsset vokser ikke på dybere vand.

Alligevel fastholdes kravene til reduceret kvælstofudledning til vandmiljøet, som den vigtigste parameter for at opnå målopfyldelse i vore fjorde.

Det bliver en vanskelig/umulig opgave for landbruget og samfundet. Alle de økonomisk mulige tiltag er allerede implementeret i landbruget plus en undergødskning af markerne i dag. Næste tiltag bliver derfor udtagning af arealer,

mere vedvarende græs, vårsæd mv. Det bliver en stor økonomisk udfordring for landbruget.

Forslag til Vandhandleplan 2. generation.

Naturstyrelsens forslag indeholder krav om yderligere reduktion i kvælstofudledningen på 7.800 tons kvælstof inden 2021. Reduktionen er ud over de allerede vedtagne tiltag som randzoner og efterafgrøder.

De 1.600 tons kvælstof reduceres ifølge planerne gennem statslige initiativer, primært vådområder. De resterende 6.200 tons kvælstof af reduktionskravet er sendt i udvalg. Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg, som er sammensat af repræsentanter fra Miljø-, Fødevare-, Erhvervs- og Finansministeriet. De skal pege på, hvilke virkemidler og hvilken tidshorizont der er for implementering af tiltagene. Det betyder, at for 80 % af reduktionskravet, som skal opfyldes her i 2. vandplanperiode, kender vi ikke virkemidlerne. Vi ved ikke om kvælstofreduktionen til vandmiljøet skal findes på dyrkningsfladen eller andre steder og heller ikke hvilke virkemidler, der kan anvendes. Det ministerielle udvalg skal først aflægge

Af miljøfagchef Anna Birgitte Thing, abt@landbnord.dk deres beretning efter høringsfristens udløb. Derfor arbejder vi med et ”worst case”-scenarie.

Målsætningen for kvælstofudledning i vandområdeplanerne svarer til, at landbrugets bidrag til udledning skal reduceres med 45 % i gennemsnit på landsplan.

Det bliver så anden gang, at landbruget skal halvere kvælstofudledningen. Det bliver ikke en let opgave.

Vandområdeplaner Nordjylland Kravene til yderligere kvælstofreduktion varierer fra, at der må bruges 7 % mere N på de arealer, der afvander til det nordlige Kattegat/Skagerrak, og der skal reduceres henholdsvis 35 % N i oplandet til Limfjorden og hele 57 % kvælstofreduktion på de arealer, der afvander til Mariager Fjord. Den samlede målsætning for Limfjorden er lempet meget lidt, og Limfjorden er nu opdelt i tre områder afhængig af sårbarhed. Reduktionskravene varierer fra 55 % i Hjarbæk Fjord til 29 % i Langerak.

Hvis Danmark skal nå at leve op til sine forpligtigelser i vandrammedirektivet og samtidig have en landbrugsproduktion, er der et stort behov for at gå nye veje – f. eks ved at flytte virkemidlerne/ tiltagene væk fra dyrkningsfladen og inddrage andre miljø-parametre end kvælstof. Første del af kampen for at få lov til at gøde optimalt står om målene i Limfjorden og Mariager Fjord. Bliver målene først sat for højt i EU, bliver det en lang og sej kamp op ad bakke – men det er en kamp, der skal vindes.

Vandområdeplanerne er i høring frem til 23. juni 2015. Derfor er det nu, kampen for realistiske miljømål i Limfjorden og Mariager Fjord skal kæmpes.

Fig 1. Udledning af kvælstof fra landbruget

24

Kampen mod vandområdeplaner fortsætter De nye vandområdeplaner er næsten lige så skadelige og ufaglige som i de tidligere planer. Målsætningerne er stadigvæk i mange tilfælde umulige at opnå uden at afvikle store dele af landbruget omkring Limfjorden, Mariager Fjord og på Fyn. Limfjorden er i vores område, og her er de fleste politikere opmærksomme på, at mange af deres kommunes arbejdspladser vil blive nedlagt, hvis planerne bliver indført, som de ligger. Vi sidder på 10-20 % af arbejdspladserne her i produktions Danmark(udkant), og hvad vil de så få i stedet? Ingenting eller 5 cm bedre sigtbarhed i fjorden.

Der forligger stadig ingen konsekvensberegninger fra statens side, hvilket er fuldstændigt uansvarligt. Der er masser af undtagelsesmuligheder i planerne, men dem vil regeringen ikke bruge, hvilket er ubegribeligt.

Vi skal stå sammen og bekæmpe disse planer, og det gør vi med høringssvar, faglige forsøg og argumenter - og retssager, der hvor der ikke bliver lyttet til vores faglige synspunkter.

LandboNord er en af de førende foreninger i kampen, blandt andet takket være en stærk økonomi i vores forening skabt på effektivitet, besparelser og konkurrencedygtighed. Synes du, at der er nok andet at se til her i den svære økonomisk situation, landbruget befinder sig i, ja så er svaret, at det ikke er nu, vi skal give op. Vi har flyttet rigtig meget, og der er mere, der skal flyttes endnu, det her gælder de blivende landmænds fremtid.

Landbrug & Fødevarer har kørt og kører flere retssager - flere er vundet, og flere sejre er på vej. Men planerne går ikke væk, og derfor skal vi forsat kæmpe imod dem. Det er jo ikke nok at vinde nogle ”slag”, hvis man taber ”krigen”.

God dialog giver alliancepartnere I LandboNord har vi opbygget et konstruktivt forhold til de nordjyske kommuner og det giver resultater, med samarbejder omkring flere arbejdspladser, vandløb, vandafledning, miljøgodkendelse og mange andre ting. Senest har alle de nordjyske landboforeninger sammen med Landbrug & Fødevarer og SEGES haft et møde med de relevante borgmestre og udvalgsmedlemmer, hvor vi har forklaret og orienteret om, hvordan vi ser på vandområdeplanerne. Senere vil vi få foretræde for samtlige nordjyske kommuner, og den 16. april holder vi et stormøde sammen med Landbrug & Fødevarer og de andre nordjyske landboforeninger og familiebruget. Mødet skal kaste lys over planerne. Naturstyrelsen kommer og fremlægger planerne, og Landbrug & Fødevarer vil problematisere dem. Vi håber på stor opbakning til mødet, så naturstyrelsen går hjem med følelsen af, at det her ikke kommer igennem.

Valgmøder med fokus på rammevilkår Derefter vil der blive afviklet valgmøder, og vi vil selv afholde nogle med fokus på forskellige emner, der alle omhandler vores bundlinje eller rammevilkår.

Opfordringen skal også her være, at man

Af formand Niels Vestergaard Salling, vestergaard-salling@post.tele.dk

møder op og giver sin mening til kende.

Det gælder også de vælgermøder, vi ikke selv inviterer til.

Vi skal som landmænd varetage vores erhvervs vilkår. Det gøres bedst ved, at vi gør en indsats både hjemme på bedriften ved at passe vores produktion i harmoni med omgivelserne og ved at fortælle resten af samfundet om, hvad vores erhverv betyder for deres hverdag.

Det får vi chancen for på de kommende valgmøder.

Vi skal sætte fokus på tabet af arbejdspladser og skattekroner i kommunekassen, som er lig med et lavere velfærdsniveau. Vi skal også fokusere på, at vi konstant bliver dygtigere til eksempelvis at udnytte vores gylle, og nye stalde er lig med bedre miljø for dyr, mennesker og natur. Men vi skal også understrege, hvor meget vi holder af naturen, som vi lever i, med og af, og at vi på ingen måde vil skade drikkevandet, dyrene eller naturen.

Der skal være en faglig og konstruktiv dialog og ikke en religiøs holdning til de forskellige produktioner indenfor landbruget. Vi vil argumentere for, at det er som at skyde sig selv i foden, når regeringen meddeler til EU, at Danmark vil reducere ammoniak tabet med 24 %, mens de andre lande kun vil reducere 5 %. Det vil kun betyde, at produktion flytter væk fra Danmark, og at der vil blive gjort et kæmpe indhug i de 169.000 arbejdspladser og de 155 milliarder i eksportindtægter. På den måde kan de danske politikere slet ikke bestemme kvaliteten af de fødevarer, vi kan købe i de danske supermarkeder.

25

Foreningerne i Landbrug & Fødevarer inviterer til stormøder om

Nye Vandområdeplaner – nye stramninger?

Kom og hør om konsekvenserne ved de nye vandområdeplaner!

Hør hvad din organisation gør – og hvad du selv kan gøre –for at sikre fagligt fornuftige vandområdeplaner, der giver plads til landbruget.

INFO

Torsdag den 16. april, kl. 19.00 – ca. 22.00 DGI-Huset Jens Møllers Vej 3, 9440 Aabybro Tilmelding kan ske til de enkelte foreninger senest den 13. april: LandboNord, www.landbonord.dk eller 9624 2424 Agri Nord, www.agrinord.dk eller 9634 5100 LandboThy, www.landbothy.dk eller 9618 5700 nf plus, www.nfplus.dk eller 7013 2800

PROGRAM

• Velkomst og indledning v/ Niels Vestergaard Salling, formand for LandboNord, og Kurt Jørgensen, formand for nf plus • Fagligt indlæg v/miljøfagchef Anna Birgitte Thing, LandboNord, og chefkonsulent Flemming Floor Jensen, AgriNord 1. del: Vandområdeplanernes faglige indhold

• Hvad indeholder vandområdeplanerne v/ Thomas Bruun Jessen, kontorchef, Naturstyrelsen • Vandområdeplaner – det kan gøres bedre! v/ Flemming Nør-Pedersen, politisk direktør, Landbrug & Fødevarer • Landbrug & Fødevarers retssager og klager v/ Charlotte Bigum Lynæs, advokat, Landbrug & Fødevarer • Debat mellem salen og panel • Pause 2. del: Den politiske indsats

Gratis møde - der serveres kaffe og kage

• Vi fastholder presset – Høringsfasen skal bruges aktivt v/ viceformand Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer • Konsekvenser af vandområdeplaner på kommunalt plan v/ borgmester Mogens Gade, Jammerbugt Kommune • Debat mellem salen og panel • Afrunding v/ Carl Christian Pedersen, formand for Agri Nord

og 26

LN Erhverv – værdifuld rådgivning til virksomheder uden for landbruget LandboNord er kendt af de fleste nordjyder, om ikke andet så fra besøg i Brønderslev, hvor domicilet fylder godt op i landskabet, når man kører ind i byen fra syd. Tilsvarende kender nogen måske LandboNord fra et besøg i Hanherreds Idrætscenter i Fjerritslev, hvor LandboNord er nærmeste nabo. De fleste ved også at LandboNord ofte er i medierne, når det handler om høstudbytte, dyrevelfærd og vilkårene for livet på landet i almindelighed.

Men i LandboNord har vi også en bred rådgivningspalette, der henvender sig til erhverv uden for landbruget. Afdelingen hedder LN Erhverv, og den rådgiver blandt andet butikker, håndværksvirksomheder og produktionsvirksomheder

Af chefrådgiver Jesper Frisgaard, jfp@landbonord.dk

om skat, regnskab, investering, pension og strategiudvikling.

Lej en virksomhedssekretær Udover opgaver, der vedrører regnskab og skat, kan du som virksomhedsleder også leje en virksomhedssekretær fra LN Erhverv, der kan klare en stor del af de daglige administrative opgaver, som fx løbende bogføring, udarbejdelse af momsregnskaber og udbetaling af løn til medarbejdere. Du kan leje en virksomhedssekretær i alt fra et par timer om ugen til flere dage om ugen.

klar med højt specialiseret skatterådgivning. Det kan være svært at overskue de mange og meget komplicerede regler i disse situationer, men med vores rådgivning sikrer du dig, at du får den mest fordelagtige løsning.

Ring til os på 9624 2424 og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan matche dit behov for rådgivning.

Din sparringspartner ved køb eller salg af virksomhed Står du overfor at udvide, overdrage eller afhænde din virksomhed, står vi også

Sammen udvikler vi din virksomhed Har du en butik, driver du en håndværksvirksomhed eller en produktionsvirksomhed, så står LN Erhverv klar med en rådgivningspalette, der kan være med til at flytte dine resultater.

LN Erhverv rådgiver og sparrer med små og mellemstore virksomheder om alt inden for • Regnskab og skatterådgivning • Investering, finansiering og budget • Pensionsordning, efterløn mv.

• Strategiudvikling • Virksomhedssekretær til bogføring og alt andet papirarbejde.

Kontakt e n af vores konsulen ter for et uforpligte nde møde RING OG HØR MERE Jesper Frisgaard Chefrådgiver Telefon 9624 1720 Mobil 2149 5559 jfp@landbonord.dk

Anette O. Schmidt Økonomikons., reg. revisor Telefon 9624 1762 Mobil 2179 6902 aos@landbonord.dk

Bente Vigsø Økonomikons., reg. revisor Telefon 9624 1783 Mobil 2938 5875 bvi@landbonord.dk

Lisbeth M. Christensen Økonomikonsulent Telefon 9624 1848 Mobil 2118 8341 lic@landbonord.dk

27

NYT FRA BRØNDERSLEV KOMMUNE

Vandløb i Brønderslev Kommune er påvirket af okker Af Thomas Mellergaard, tlf. 9945 5856 og David Mikkelsen, tlf. 9945 5855, Brønderslev Kommune.

Spuling af dræn Spuling af dræn direkte ud i vandløb og søer er ikke tilladt, da der er fare for, at der tilledes/frigøres stoffer, der kan forurene vandløbet eller søen. Alt spulevand skal opsamles og spredes på marker i omdrift.

Det fremgår af § 27, stk. 2 i miljøbeskyttelsesloven, at stoffer, der kan forurene vandet, og som er aflejrede i vandløb, herunder dræn, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet. § 27. Stoffer, der kan forurene van­ det, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter § 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet.

- Stk. 2. Stoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet,

må ikke uden kommunalbestyrel­ sens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet.

-S tk. 3. Miljøministeren kan fast­ sætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der er nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vand­ løb, søer eller havet, samt om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse herom, og om afgrænsnin­ gen i havet af den enkelte kommu­ nes kompetence.

§ 3 inden for de afgrænsede områder af klasse I, II og III i den kortlægning af okkerpotentielle arealer i Jylland, som blev foretaget i årene 1981-1983.

- Stk. 2. Ved udgrøftning og dræning forstås enhver aktivitet herunder ændring, vedligeholdelse og reparation, hvorved grundvandsstanden sænkes i de i stk. 1 nævnte områder.

- Stk. 3. Oplysninger om beliggenhed af de i stk. 1 nævnte områder kan fås hos kommunalbestyrelsen.

Nydræning eller ændring af eksisterende dræn

Loven, der henvises til, er lov om okker nr. 934 af 24. september 2009. Oversigt over okkerpotentielle områder ses her: http://kort.arealinfo.dk/ I venstre side under ”Tilskudsordninger og drift af landbrugsjord” vinger du ”Lavbund og okker” af, når du har zoomet kortet ind til det ønskede niveau.

I de udpegede okkerpotentielle områder gælder blandt andet følgende i henhold til bekendtgørelse nr. 1312 af 20. november 2006, Godkendelse til udgrøftning og dræning samt støtte til bekæmpelse af okkergener: § 1. Udgrøftning og dræning indenfor jordbrugserhvervet må ikke påbegyndes uden godkendelse efter lovens

Okker er giftig Når Ferrojern opblandes i vandløbsvandet, dannes den orangegule, grødagtige substans, som mange kender fra vandløb. Denne form af okker er ikke egentlig giftig, men den kan alligevel sætte sig på planterne og på åndedrætsorganer af fisk og smådyr, så de bliver kvalt. Resultatet af okker i vandløb kan betyde manglede målopfyldelse, jf. Vandrammedirektivet, og derfor resultere i krav om indsatser til forbedring af forholdene.

Konsekvens Da væsentlig okkerforurening er meget alvorligt i forhold til vandløbsmiljøet, kan overtrædelser af miljøbeskyttelseslovens § 27 eller okkerloven udløse indgivelse af sagen til strafferetlig behandling efter behandling i kommunens Teknik- og Miljøudvalg.

28

LandboNord

styrker indsatsen i erstatningssager

Nyt samarbejde mellem LandboNord og advokatfirmaet HjulmandKaptain styrker indsatsen over for de landmænd, som bliver udsat for en arbejdsskade eller længerevarende sygdom. Men selvom indsatsen bliver skærpet, er der fortsat alt for mange, som

økonomisk efter en arbejdsskade eller sygdomsforløb. Hos HjulmandKaptain er der flere faktorer, som spiller ind, for at få et vellykket forløb i sagen.

- Vi skal sikre dokumentation, og ikke mindst at der hele tiden er skred i sagen – både i den offentlige og i den forsikringsmæssige del af sagen. Det betyder blandt andet, at vi får relevante myndigheder til at træffe nogle afgørelser, som vi så kan løfte over i forsikringssagen, siger advokat i HjulmandKaptain, Karina Kellmer.

undlader at forsikre sig.

Tag ikke chancer med dine forsikringer

Skulle uheldet være ude, og man eventuelt er berettiget til erstatning fra forsikringsselskabet, så kan det være altafgørende at kunne sandsynliggøre omfanget af arbejdsskaden eller konsekvenserne af et sygdomsforløb.

Det afhænger i sidste ende af dokumentationen og sagsgangen. Derfor har LandboNord skærpet indsatsen og indledt et samarbejde med advokatfirmaet HjulmandKaptain.

Mens de, som har tegnet forsikring i mange tilfælde, kan se frem til en erstatning, så er der desværre også flere tilfælde, hvor der ikke er blevet tegnet en forsikring. Dem oplever Susanne Sander også eksempler på.

- Vi støtter og udvikler vores faglighed.

Mange sager kan jeg godt klare fra mit skrivebord, men der er sandelig også nogle, hvor jeg vurderer, at det kræver et advokathus med en vis volumen, så landmanden er sikret det bedst mulige udgangspunkt, når han beder om at få tab af erhvervsevne- eller méngradserstatning fra forsikringsselskabet, siger socialkonsulent i LandboNord, Susanne Sander.

Samarbejdet har allerede resulteret i flere erstatningssager, hvor landmænd er blevet sikret

-Mange gange så vælger man de her forsikringer fra, fordi de er dyre, men de er rigtig gode. Dem som ikke er forsikrede, de er overladt til det offentlige.

Desværre oplever jeg, at selvstændige i større eller mindre grad efterhånden bliver skrevet ud af lovgivningen, så man har overladt det til dem selv og deres privat tegnede forsikringer. Mister man en indkomst, kan det være fatalt, forklarer Susanne Sander.

Hun bakkes op af Karina Kellmer, som ikke vil anbefale nogen at tage chancer med deres forsikringer.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Socialkonsulent i LandboNord, Susanne Sander, anbefaler selvstændige som minimum at have tegnet følgende forsikringer: - Sygedagpengeforsikringen - Medlemskab af en A-kasse - Forsikring mod tab af erhvervsevne - Livsforsikring. Eksempelvis gennem landboforeningernes Gruppeliv - Heltidsulykkesforsikring.

Kontakt Susanne Sander Socialkonsulent Telefon 9624 2436 Mobil 4052 5215 ssa@landbonord.dk

- Når uheldet er ude, så afhænger erstatningens størrelse af, om – og i hvilket omfang, man har tegnet forsikring.

Derfor bliver mange også overraskede, når omfanget af en arbejdsskade eller sygdomsforløb skal gøres økonomisk op.

Hvis landmanden derimod har tegnet en tab af erhvervsevneforsikring, og bliver bevilget præmiefritagelse og løbende udbetalinger, så giver det flere muligheder for fortsat drift. Eksempelvis til en aflønning af en erstatningsarbejdskraft, siger Karina Kellmer, som samtidig gør opmærksom på, at der også kan kræves erstatning af modparten, hvis andre skulle være skyld i uheldet. I de tilfælde vil man ved at kontakte HjulmandKaptain kunne få en vurdering af sagen uden beregning.

29

Pris for godt landmandskab Prisen for Godt Landmandskab i LandboNord blev uddelt onsdag aften den 25. februar, da kredsene havde årsmøde.

Fem af LandboNords ”Spiren” blev uddelt, og i Kreds 2 blev det til endnu en pris, nemlig Dyrlægernes Vandrepokal.

”Spiren” består af en bronzeskulptur, som er en model af den større bronzefigur, som er opstillet uden for LandboNords rådgivningscenter i Brønderslev og udført af Hjørring-kunstneren Flemming Holm.

Kreds 1: Årets vinder af prisen i Kreds 1 blev Mette Ydesen og Søren Smalbro fra ”Tangsgård”

LandboNord ønsker prismodtagerne et stort tillykke.

slagtesvin, kødkvæg og tilhørende markbrug.

Kreds 2: LandboNords pris gik i Kreds 2 til

Dyrlægernes Vandrepokal for Godt Landmand-

Kreds 3: Årets vinder af prisen i Kreds 3 blev

Charlotte Fredborg og Claus Snebang Jensen fra

skab gik til Marianne og Lars Thomsen fra ”Nr.

Jutta og Hans Pilgård fra ”Ørebro” ved Gøttrup,

”Vester Fladholt” ved Karup, som til daglig driver

Ribberholt” ved Ravnshøj, som til daglig driver

som til daglig driver landbrug med svineproduk-

et alsidigt landbrug med slagtesvin, jordbærpro-

landbrug med økologisk og traditionel planteavl

tion.

duktion og mink.

og en besætning med omkring 45 Charolais køer.

Kreds 4: Årets vinder af prisen i Kreds 4 blev Ma-

Kreds 5: Årets vinder af prisen i Kreds 5 blev I/S Kokkenborg, som til daglig driver landbrug ved Dron-

rianne K. Simonsen og Preben Ørum Pedersen fra

ninglund med 220 malkekøer.

gården og mejeriet ”Sønderhaven” ved Serritslev.

Her producerer de årligt omkring 100 tons ost fra bedriftens 100 køer.

30

ved Bjergby, som til daglig driver landbrug med

Dystre tal

Af driftsøkonom Søren Peider Hansen, sph@landbonord.dk

- med en snert af forår LandboNord var traditionen tro tidligt ude med de nye regnskabstal og forventningen til det kommende år. Tal der denne gang passede alt for godt til vådt og klamt vintervejr. Dette gjaldt ikke mindst for forventningerne til 2015. Siden er der sket forskelligt. Nogle har låst dieselolien på et rigtig lavt niveau, og ifølge prognosefolkene skulle der komme mulighed for billig olie igen. Minkfolket har kun set stigende skindpriser. Svineproducenterne oplever lige nu, at noteringen for første gang i mands minde bliver højere end svineprognosen i første kvartal. På mælkesiden diskuteres, hvor mange ører prisen 2015 er vurderet for lav!

Dollarkursen forventes at stige endnu mere Den fælles ”motor” er stigende dollarkurs. Bortset fra olieprisen nyder alle salgspriserne i større eller mindre udstrækning godt af, at dollaren stiger.

Når kontrakterne er indgået i dollar, betyder en stærk dollar, at der kommer flere kroner i kassen, og det er jo dem vi bruger til at betale regninger med.

TAL KVÆG: Kvægbedrifterne lagde rigtig godt ud i 2014 med høj mælkepris, men prisfaldene på mælken i 2. halvår ødelagde optimismen.

Resultatet blev 700.000 kr. efter finansiering, ganske flot målt op mod 311.000 kr. året før, men med en forventning på minus 493.000 kr. i 2015 blev billedet ødelagt. Ikke mindst fordi det var denne forventning, der prægede budgetterne.

Budgetter der uundgåeligt krævede ny likviditet fra en finansverden, hvor likviditet til landbrug for alvor er kommet under luppen.

TAL SVIN: Svineproducenterne oplevede et efterår, hvor noteringen lå mere end 2 kr. under budgetforventningen! Det resulterede i et resultat efter finansiering på minus 411.000 kr. for den store gruppe soholdere med salg af grise ved 30 kg. Det var et skift fra plus 428.000 kr. året før. Med en prognose for noteringen i 2015 på 9 kr. kunne denne gruppe svineproducenter forvente et resultat på minus 1.074.000 kr. i 2015. Også svineproducenterne er således ude og forhandle ekstra likviditet alene til driftsfinansiering. På det seneste og under påvirkning af den stigende dollar er svineprognosen hævet med 35 øre. Langt fra nok til at tage brodden af likviditetsbehovet, men omsider den rigtige vej.

TAL MINK: Umiddelbart blev 2014 et katastrofeår for minkproducenterne med

et fald i indtjening efter finansiering på 2,5 million kr. Resultatet i 2014 blev dog på 709.000 kr. efter finansiering, et resultat der for de fleste ville række til det vi i gamle dage kaldte positiv konsolidering. Med de stigende skindpriser på de første auktioner tegner 2015 til fremgang.

TAL FJERKRÆ: Regnskaberne er spredt på forskellige produktioner, flest med kyllinger, nogle med rugeæg, nogle med konsumæg eller økologiske konsumæg.

Det generelle billede er stabil lidt positiv indtjening og med de forventninger, der er lagt ind i budgetterne, forventes billedet at blive det samme i 2015. Denne driftsøkonomi er baseret på tidligere etablerede anlæg og fortæller ikke, om et nyt anlæg er rentabelt.

Planteavl er ikke nævnt som en selvstændig driftsform, fordi langt de fleste har en husdyrproduktion. Billedet fra ”Driftsgrensanalyserne” er resultater i nogenlunde samme niveau som 2013.

I driftsgrensanalyserne indregnes aflønning af ejerens indsats, og det betyder, at rigtig mange har negativ bundlinje efter finansiering.Denne problematik er omtalt særskilt i bladet.

LANDINSPEKTØRFIRMAET

BIRK & BOE I/S GRUNDLAGT 1818

landbrugssager • jordfordelinger markplaner • GPS målinger

VIKARSERVICE VENDSYSSEL Primulavej 16 · 9750 Østervrå Tlf. 98 86 40 46 (døgnvagt).

Tlf. 9892 1600 Nørrebro 11 • 9800 Hjørring Fax. : 98 91 13 54 E-mail: info@birkogboe.dk www.birkogboe.dk

www.vikarservicevendsyssel.dk Vi er en vikarvirksomhed som står til rådighed med kvalificeret arbejdskraft 24 timer i døgnet - både for landbrug og andre erhverv.

31

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Ophævelse af formueskattekursen Skatteministeren har med virkning fra den 5. februar 2015 ophævet punkterne i værdiansættelsescirkulæret, som omhandlede formueskattekursen, hvorved formueskattekursen ikke længere kan anvendes ved værdiansættelse af aktier og obligationer samt unoterede konvertible obligationer.

Værdiansættelse af aktier Inden for skatteområdet findes der flere forskellige måder at værdiansætte aktier og anparter på, hvis værdien i en fri handel ikke kendes. SKAT kom i 2000 med vejledende retningslinjer for, hvordan værdien kunne beregnes, og i 2009 kom SKAT med en ny værdiansættelsesvejledning, hvor der angives flere økonomiske beregningsmodeller til beregning af handelsværdien. SKAT er ikke bundet af de vejledende retningslinjer og kan tilsidesætte en beregnet værdi, hvis de finder, at værdien ikke er udtryk for handelsværdien.

Formueskattekursen kan ikke længere anvendes Indtil den 5. februar 2015 har man inden for familiehandler og i dødsboer også kunnet opgøre værdien af unoterede aktier og anparter til formueskattekursen, der som oftest har været en væsentligt lavere værdiansættelse end den værdi, der kunne opgøres som handelsværdien ved anvendelse af de vejledende retningslinjer.

32

Selv om formueskatten blev afskaffet med virkning fra 1997, havde Folketinget ved vedtagelse af Boafgiftloven og Dødsboskatteloven i 1996 forudsat, at værdiansættelsescirkulærets bestemmelser om formueskattekursen fortsat skulle finde anvendelse. Senest den 22. januar 2015 slog Skatterådet fast, at der ved overdragelse af unoterede aktier inden for den gaveafgiftspligtige personkreds var et retskrav efter værdiansættelsescirkulæret på at anvende formueskattekursen, når der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra en omsætning, eller omsætningerne havde fundet sted under forhold, som bevirkede, at den anvendte overdragelseskurs var uegnet som udtryk for handelsværdien, og der ikke var særlige omstændigheder, der talte for en fravigelse af formueskattekursen.

Med virkning fra og med 5. februar 2015 har Skatteministeren ændret værdiansættelsescirkulæret, så det ikke længere er muligt at værdiansætte unoterede aktier og anparter til formueskattekursen. Nu gælder alene de vejledende retningslinjer, som SKAT altså ikke er bundet af.

Hvis man ønsker en afklaring af, hvilken handelsværdi SKAT kan acceptere, kan man anmode om et bindende svar.

Af afdelingsleder Kirsten Cato Jensen, kcj@landbonord.dk

slaget ikke være bindende, hvis det ud fra et efterfølgende salg eller afkast på aktivet kan sandsynliggøres, at aktivets værdi på tidspunktet for afgivelsen af det bindende svar afveg mindst 30 pct. og mindst 1 mio. kr. fra den værdi, der blev lagt til grund i det bindende svar.

Fremover vil der formentlig blive udløst større skatter og afgifter ved generationsskifte af et selskab end hidtil, da formueskattekursen ofte har været en fordelagtig kurs. Ligeledes vil det fremsatte lovforslag, som forventes vedtaget den 21. april 2015 medføre, at der ikke kan sikres en afklaring af værdiansættelsen ved anmodning om bindende svar, når en virksomhed ejet gennem et selskab skal generationsskiftes.

Negative SKAT har udsendt et styresignal, hvor det præciseres, at negative renter skal sidestilles med positive renter, så der kan tages fradrag for negative renter

Der er dog den 20. marts 2015 fremsat et nyt lovforslag, hvorefter et bindende svar ikke vil være bindende i alle tilfælde.

Den seneste udvikling i renten har medført, at der i en række tilfælde bliver fastsat en negativ rentesats på flere typer af fordringer eller gæld, bl.a. realkreditobligationer og realkreditlån samt indlånskonti i pengeinstitutter.

En negativ rentesats indebærer, at der skal betales en rente fra kreditor til debitor.

Hvis det bindende svar vedrører et aktivs værdi, vil svaret ifølge lovfor-

Der har ikke tidligere været taget stilling til, hvordan modtagerne af

Et bindende svar er ikke altid bindende

Afgift på gas produceret på biogasanlæg fra og med 1. januar 2015 Fra 1. januar 2015 skal der betales gasafgift af gas fremstillet på biogasanlæg, hvis anlægget har en indfyringseffekt på over 1.000 kW. Afgiften kan beregnes til ca. 0,25 øre pr. MJ.

Registrering hos SKAT Fra og med den 1. januar 2015 skal der betales afgift af gas fremstillet på basis af biomasse, når gassen er anvendt som

brændsel til opvarmning eller sælges som brændsel til opvarmning.

skal man registreres med virkning fra denne dato.

Virksomheder med eget anlæg til fremstilling af gas skal registreres hos SKAT. Registreringen sker ved brug af blanket 23.020, der anvendes ved anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk. Da reglerne trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2015,

Indberetning af afgift

Regneeksempel på metode 2 (brug af gas fremstillet på basis af biomasse) 1. Fremstillet elektricitet

150.000

kWh

2. Indfyret energiindhold gas (1. delt med 0,375)

400.000

kWh

3. Omregnet til MJ (2. gange 3,6)

1.440.000

MJ

4. Afgift

9,80

øre/Nm3 ved 39,6 MJ/Nm3

5. Afgift pr. MJ

Ca. 0,25

øre/MJ

6. Afgift af biogas (5. gange med 2.)

3.564

kr.

Afgiften på biogas udgør 9,8 øre/Nm3 for afgiftspligtig biogas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, svarende til ca. 0,25 øre/MJ. Mængden opgøres som de leverancer af biogas, for hvilke der er udstedt fakturaer, samt eget forbrug af biogas. I det omfang eget forbrug opfylder betingelserne for godtgørelse, f.eks. opvarmning af stalde, kan det modregnes i den afgiftspligtige mængde.

En registreret virksomhed skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver måned, og afgiften skal indbetales til SKAT senest den 15. i den efterfølgende kalendermåned. Afgiften skal indberettes digitalt til SKAT i TastSelv Erhverv.

Virksomheden skal kunne dokumentere resultatet af de gennemførte målinger, føre regnskab her-

Beregning af afgiften

over, og dokumentere målemetoden.

renter de negative renter (debitorerne) og betalerne af de negative renter (kreditorerne) skal behandle deres udgifter henholdsvis deres indtægter skattemæssigt.

Det har foranlediget SKAT til at udsende et styresignal, hvor de beskriver de helt grundlæggende regler om henholdsvis beskatningen af og fradrag for negative renter.

SKAT finder, at en renteindtægt i form af en negativ rente er skattepligtig for debitor efter statsskattelovens § 4 e, og en renteudgift i form af en negativ rente er fradragsberettiget for kreditor efter statsskattelovens § 6 e.

En renteindtægt for debitor i form af en negativ rente, og en renteudgift i form af en negativ rente for kreditor medregnes for personer til kapitalindkomsten.

Personer, der anvender virksomhedsskatteordningen, skal medregne renter vedrørende virksomheden i virksomhedsindkomsten. Dette gælder også for negative renter vedrørende virksomheden.

For afkast af pensionsformuer gælder tilsvarende, at påløbne renteudgifter i form af negative renter for kreditor fradrages og modtagne renteindtægter i form af negative renter for debitor medregnes på samme måde som formueafkast i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Den registrerede virksomhed skal kunne dokumentere energiindholdet af den mængde gas, der skal betales afgift af.

Skatteministeren har fastsat regler, som kan benyttes ved opgørelse af energiindholdet i biogas. Ved anvendelse af metode 2, som formentlig vil være den metode, der mest vil blive brugt ved biogasanlæg, opgøres det indfyrede energiindhold i gassen som elproduktionen i afgiftsperioden divideret med en virkningsgrad på 37,5 %.

Metanafgift og NOx-afgift Biogasanlæg er også registreringspligtige og afgiftspligtige efter CO2-afgiftsloven for metanafgift, hvis anlægget har en indfyringseffekt på over 1.000 KW. Det samme gør sig gældende for NOx-afgift.

33

Iværksætterkonto og etableringskonto Du kan få fradrag i din indkomst ved at indskyde et beløb på en iværksætterkonto eller en etableringskonto. Indskud kan ske helt frem til 15. maj 2015, hvis du vil have fradrag i indkomståret 2014. Fordelen ved iværksætterkontoen er fradrag i den personlige indkomst - altså i topskatten (skatteværdi på op til ca. 52 %). Indskud på en etableringskonto fradrages som et ligningsmæssigt fradrag (skatteværdi på ca.

33 %) Mulighed for fradrag uden indskud Du kan få fradrag i 2014 for iværksætterkonto og etableringskonto uden at foretage indskud, hvis aktivet er købt og virksomheden anses for etableret i perioden 16. maj 2014 til 15. maj 2015.

En virksomhed anses for etableret, når: 1. Der er afholdt udgifter eller købt aktiver for mindst 81.500 kr. (2014) og 2. Virksomheden har et omfang, der kræver en arbejdsindsats på mindst 50 timer om måneden. Arbejdskravet kan opfyldes af ægtefællen.

Indskud på etablerings- og/eller iværksætterkonto kan ske med 250.000 kr. eller 60 % af nettolønnen. Der skal dog mindst indsættes 5.000 kr. om året. Hvis der er sket etablering, beregnes fradraget ud fra overskuddet i virksomheden.

Indskuddet kan ikke overstige nettolønindkomsten/virksomhedsoverskuddet.

Indskud nu - fradrag i indkomståret 2014 Du får fradrag for indskud i indkomståret, når du indskyder beløbet i perioden fra 16. maj i indkomståret til 15. maj året efter.

Indskud, som du vil have fradrag for i 2014, skal du have indbetalt på kontoen senest 15. maj 2015.

34

Når virksomheden er etableret kan der kun foretages fradrag i det år, hvor virksomheden er etableret, og i de efterfølgende fire indkomstår. Er skatteyder gift, kan begge ægtefæller indskyde på de to ordninger, og begge ægtefæller kan få frigivet midler, selvom det kun er den ene ægtefælle, der etablerer selvstændig virksomhed.

Etableringskonto eller iværksætterkonto?

Etableringskontoordningen kan med fordel anvendes ved opsparing, når der ikke betales topskat. Indskud på etableringskonto er fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag og har derfor kun en skatteværdi på ca. 33 %.

Når pengene hæves, kan der til gengæld stadig opnås fradrag for de udgifter eller investeringer, som pengene hæves til.

For driftsudgifter kan der opnås fradrag efter statsskattelovens regler med 45 %

Fradrag i indkomståret 2014 ved etablering senest 15. maj 2015 Hvis du er etableret senest den 15. maj 2015, kan du få fradrag i 2014 uden at skulle binde penge på en konto.

Etablering kan ske ved en personlig ejet virksomhed eller gennem et aktie – eller anpartsselskab

af udgifterne samtidig med, at der anvendes etableringskontomidlerne. Anvendes midlerne til køb af maskiner eller driftsbygninger, skal der forlods afskrives med 50 % af de hævede midler. Den resterende del af anskaffelsessummerne kan afskrives efter de almindelige regler.

For indskud foretaget forud for 2010 er størrelsen af fradraget dog mindre.

Iværksætterkonto kan med fordel anvendes, når der betales topskat.

Indskud på iværksætterkonto kan nemlig fradrages i den personlige indkomst og har derfor en fradragsværdi på ca. 52 % ved topskattebetaling. Til gengæld kan ingen del af de udgifter eller investeringer, iværksætterkontomidlerne anvendes til, fradrages.

Virksomhed ejet gennem A/S eller ApS Etablerings- og iværksætterkonto kan også anvendes, hvis virksomheden drives i et aktie- eller anpartsselskab.

Ved frigivelse af iværksætter- eller etableringskontomidlerne nedsættes den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne ikke, men der skal i stedet ske efterbeskatning af de hævede midler.

Efterbeskatningen sker over en periode på 10 år, der starter med det år, hvori pengene hæves. Er der tale om midler fra en iværksætterkonto, er det hele det hævede beløb som beskattes med 1/10 pr. år. Er der tale om midler fra en etableringskonto, er det kun 50 % af det hævede beløb, som beskattes ved at medregne 5 % af det frigivne beløb pr. år i 10 år (for indskud foretaget i 2002 eller senere).

Det er et krav, at indskyderen eller dennes ægtefælle ejer mindst 25 % af aktierne i selskabet eller råder over mere end 50 % af stemmerne i dette. Der skal endvidere være tale om et aktivt driftsselskab. Selskabets virksomhed må altså ikke i overvejende grad bestå af ejendomsudlejning eller i besiddelse af værdipapirer.

Virksomhedsordningen - igen Med virkning fra 11. juni 2014 er der sket dels en stramning af reglerne i virksomhedsskatteloven og dels en ændring, som bevirker, at man skal være meget opmærksom på, hvordan midler uden for virksomhedsordningen fremskaffes.

ADVARSEL Opret ikke nye sikkerhedsstillelser uden at kende konsekvenserne heraf

Ligeledes vil en negativ indskudskonto evt. også bevirke, at der skal foretages rentekorrektion, som nu vil ske med en rentekorrektionssats, der er væsentlig højere end hidtil. Rentekorrektionssatsen vil fra 2015 være 3 procentpoint højere end den hidtil beregnede rentekorrektion. Rentekorrektionen er en skatteteknisk beregning, der ændrer på skatteværdien af rentefradraget, hvis der er ”lånt” penge i virksomheden.

Endelig vil lovændringen bevirke, at der skal ske beskatning, når virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for gæld placeret uden for virksomhedsordningen.

Det er specielt her, man skal tage sig i agt.

Skatteministerens indgreb over for skatteydere, der anvender virksomhedsordningen, kan i nogle situationer få store skattemæssige konsekvenser, og det vil fremover være endnu vigtigere at tage økonomikonsulenten med på råd, når der skal fremskaffes penge til brug uden for virksomhedsordningen, eller man vil låne sine børn penge.

Samtidig med stramningerne er der vedtaget nogle overgangsregler, som gælder, hvis man har anvendt virksomhedsordningen i indkomståret 2014.

Men der er ingen overgangsregler for det tilfælde, at der er stillet sikkerhed for gæld placeret uden for virksomhedsordningen den 11. juni 2014 eller senere.

Hvordan rammer lovændringen

Sikkerhedsstillelse for gæld uden for virksomhedsordningen

Indgrebet i virksomhedsskatteloven rammer på følgende måder: 1. Ingen mulighed for opsparing til ”virksomhedsskatteprocent”, hvis indskudskontoen er negativ 2. Beskatning af en fiktiv indkomst, hvis virksomhedens aktiver stilles som sikkerhed for gæld uden for virksomhedsordningen 3. Rentekorrektion Den manglende mulighed for opsparing ved en negativ indskudskonto, kan for nogle bevirke, at der skal betales topskat, da der ikke som tidligere vil være mulighed for at foretage indkomstudjævning ved hjælp af opsparing i virksomhedsordningen, når indskudskontoen er negativ.

Hvis der er stillet sikkerhed i aktiver placeret i virksomhedsordningen for gæld placeret uden for virksomhedsordningen kan man risikere at blive beskattet af et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen som personlig indkomst.

Eksempler på situationer, hvor der kan opstå beskatning: • Der er stillet sikkerhed i aktiver i virksomheden for et banklån placeret uden for virksomhedsordningen, hvor låneprovenuet anvendes til køb af sommerhus.

• Der er placeret et kreditforeningslån uden for virksomhedsordningen, hvor der er stillet sikkerhed i aktiverne, der ligger i virksomheden. Låneprovenuet anvendes til at købe aktier i et udenlandsk landbrugsselskab eller børsnoterede aktier.

Tidligere kunne man til dels styre hævningerne i virksomhedsordningen ved at placere et nyoptaget lån eller en del heraf uden for virksomhedsordningen. Den mulighed vil ikke nødvendigvis være til stede fremover.

Eksempler på situationer hvor der ikke opstår beskatning: • Der er stillet sikkerhed i en blandet benyttet ejendom for et lån placeret uden for virksomhedsordningen, hvor lånet er mindre end værdien af stuehuset.

• Der er stillet sikkerhed for eget landbrugsselskab, hvormed der er samhandel.

Virksomhedens aktiver kan altid stilles til sikkerhed for gæld uden for virksomhedsordningen, hvis der er tale om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Sikkerhedsstillelse i forbindelse med en familiehandel, hvor far eller mor stiller sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen for datterens eller sønnens lån, er ikke nødvendigvis en situation, der kan falde ind under sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Derimod vil solidarisk hæftelse for gæld i I/S anses for at være omfattet af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Fortolkning af ny lovgivning Der er mange forskellige forhold, der gør sig gældende for den enkeltes virksomhedsordning, og konsekvensen i det enkelte regnskab skal nøje gennemgås og optimeres. Da der er tale om ny lovgivning, er der også forhold, der ikke er fuldt belyst på nuværende tidspunkt, og hvor vi endnu mangler en afklaring af, hvordan reglerne skal anvendes i praksis.

35

Sådan sikrer du støtte

til naturarealer I 2015 vil flere lodsejere opleve ikke at kunne få tilskud til slæt og afgræsning af naturarealer. Dette skyldes, at der træder et nyt vurderingsgrundlag i kræft, hvor projektmidlerne kun gives der, hvor man forventer, at det giver størst biodiversitet. Således er det fremadrettet et krav at enten: 1. 50 % af marken ligger inden for særlige udpegede Natura 2000 områder til pleje.

2. 50 % af marken ligger inden for Natura 2000 område, og mindst 90 % af marken er en gentegning af tilsagn.

3. Marken ligger uden for Natura-2000 og har en høj naturværdi (HNV).

Punkt 3 er særlig interessant, fordi du selv har mulighed for at påvirke naturværdien.

Et areals naturværdi vil ligge mellem 0 og 14 og får point ud fra parametre som landskabet, levesteder for dyr og planter, geografiske placering i forhold kyster, beskyttet natur, vandløb o.l.

Metoden anvendes i hele EU for at sikre en pleje af de arealer, hvor der er mest natur. Da der afsættes færre penge til naturpleje, er denne metode udviklet for at sikre sårbare arters overlevelse. Det er også derfor, at antallet af beskyttede arter på arealet har indflydelse på HNVværdien.

For at komme i betragtning til tilskud, skal arealet have en værdi over 5. Søges der tilskud til flere arealer, end der er penge til, gives støtten til de arealer

36

med højest score. Det er dog sådan, at selvom det kun er en mindre del af arealet, der har en høj naturværdi, kan der stadig søges til hele arealet.

Her ser du HNV-værdien for dit areal Ønsker du at kende HNV-værdien for et areal, kan du gå ind på arealinfo.dk. Her du trykker på ”+” ud fra ”Naturdata”, hvorefter det bliver muligt at tilvælge HVN laget.

Zoom ind på det ønskede areal, og tryk på signaturen ud fra HNV i venstre side.

Nu kan du se, hvilken farve det ønskede areal har, samt hvilken værdi farven står for. I LandboNord undersøger vi det også gerne for dig og giver gode råd til dine muligheder for støtte.

Forbedre sandsynligheden for støtte i 2016 Kortet opdateres hvert forår, og det er derfor muligt at påvirke værdien. Dette kræver, at der findes nogle særlige plante- og dyrearter på arealet. Undersøgelser har vist, at HNV-værdien kan påvirkes med 1-2 point ved en nærmere undersøgelse af arealet, og hvis der findes nogle særlige dyr og planter.

I LandboNord tager vi gerne ud og registrerer dyr og planter på de arealer, du ønsker tilskud til. Dette kan være med til at øge HNV-værdien, og dermed give bedre muligheder for at modtage støtte i 2016. Arterne skal være registreret senest i august for at komme med på kortet, der danner grundlag for støtteansøgningerne i 2016.

Af miljøkonsulenterne Kirsten P. Thomsen, kpt@landbonord.dk Mikael K. Samsøe, mpe@landbonord.dk

Nye projektordninger åbner Det er snart muligt at indsende ansøgninger om tilskud til rydning af uønsket opvækst og forberedelse til afgræsning i de særligt udpegede Natura 2000 områder.

Ordningen omfatter 100 % tilskud til • Indhegning • Vandforsyning • Elforsyning • Fangfold • Rydning af uønskede planter Ansøgningsrunden åbner 30. april – 2. juni 2015. Vil du vide, om dine arealer kan få støtte, eller ønsker du hjælp til udarbejdelsen af ansøgningen, er du velkommen til at kontakte MiljøRådgivningen i LandboNord på 9624 2424.

Græsningsprojekter for bedrifter med randzoner Har du en randzone i dit fællesskema, og ejer du et areal med høj naturværdi?

Så kan du i 2015 få 100 % tilskud til: • Indhegning • Vandforsyning • Elforsyning • Fangfold Ansøgningsrunden åbner 4. maj – 16. juni 2015. Ansøgninger bliver prioriteret efter højeste naturværdi (se beskrivelse andet sted på siden). Har du spørgsmål til dine arealers HNV-værdi, eller ønsker du hjælp til udarbejdelsen af ansøgningen, er du velkommen til at kontakte MiljøRådgivningen i LandboNord på 9624 2424. Lodsejere, der tidligere har vist interesse for natur- og miljøprojekter, vil blive kontaktet.

KO NT AK T MI LJØ RÅ DG IV NI NG EN PÅ 96 24 24 24 FO R AT HØ RE ME RE

Sådan sikrer du støtte til naturarealer HVAD KRÆVER DET? • • • •

Fremadrettet gives støtte til slæt og afgræsning af naturarealer, hvis 50 % af marken ligger inden for et særligt udpeget Natura 2000-område til pleje.

Der gives støtte hvis 50 % af marken ligger inden for Natura 2000-område, og mindst 90 % af marken er en gentegning af tilsagn.

Endelig gives der støtte til marker, der ligger uden for Natura 2000-område, forudsat at de har en høj naturværdi (HNV) på 5 eller der over.

HNV-værdien ligger mellem 0 og 14. Der gives point for landskab, levesteder for dyr og planter, ekstensiv og økologisk landbrug samt registrerede arter på arealet.

HVAD KAN DU GØRE?

For at forbedre HVN-værdien på et givent areal, kan man få registreret, hvilke arter der er.

LandboNord tilbyder at få dine arealer undersøgt for beskyttede dyr og planter, med henblik på at forbedre HNV-værdien på arealet og opnå støtte.

FÅ MERE AT VIDE - KONTAKT HVAD KAN DU FÅ I TILSKUD? • •

Støtten gives som et 5-årigt tilsagn.

100 % støtte til hegning, rydning, fangefold mv. på Natura 2000 arealer.

EKSEMPEL I Natura 2000 eller HNV på min. 5 Grundbeløb (hvis krav kan opfyldes) + 5-årig plejegræsordning

1.890 kr.+1.650 kr. = 3.540 kr./ha

5-årig plejegræsordning uden grundbeløb

2.600 kr./ha

MiljøRådgivningen | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Mikael K. Samsøe Miljø- og naturkonsulent Telefon 9624 2585 Mobil 2117 4316 mpe@landbonord.dk Kirsten P. Thomsen Miljøkonsulent Telefon 9624 2599 Mobil 2114 0424 kpt@landbonord.dk

Af dyrskueansvarlig Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

Dyrskue i Fjerritslev Dyrskue i Hjørring - Lørdag den 23. maj 2015

- Fredag den 19. og 20. juni 2015

Fjerritslev Dyrskue afholdes lørdag den 23. maj 2015. Der er lagt op til et traditionelt skue med bedømmelse af dyrene fra morgenstunden efter Borgmesterens åbningstale.

Hjørring Dyrskue afholdes fredag og lørdag den 19. og 20. juni 2015. Igen i år satses der stort på fødevarer og fremstilling af smagfulde resultater. Fredag formiddag vil der være madlavning for skolebørn. Dette sker naturligvis i vores flotte køkken i LandboNords Telt. Også om lørdagen vil der være fuld gang i LandboNords køkken, hvor den kendte tv-kok Nikolaj Kirk kommer på besøg og kokkererer for publikum.

Der er masser af aktiviteter for børnene med udstilling af egne kæledyr, rideture, pandekagebagning, kørsel på pedaltraktor, ansigtsmaling og ikke mindst en halmballekonkurrence. Og i år vil der også være en hoppeborg, som alle børn kan prøve gratis.

På programmet er også et spændende show ved Frieser Nord, der garanterer, at publikummerne ikke kommer til at kede sig.

Masser af shows og oplevelser Vi fastholder vores dyrskueshow fredag eftermiddag, hvor der bliver fart over feltet med forskellige opvisninger, shows osv. Efter showet serveres der grillbøffer, mens Hesteshowet gør sig klar.

Vi har desuden en maskinudstilling med spændende nyheder, og i LandboVild med heste – deltag i casting Nords telt serverer vi frokost for Som noget nyt lancerer vi i år konkurrencen ”Vild I begyndelsen af året har vi 50 kr. med svinekød leveret af med heste”, hvor alle hesteinteres-serede får lanceret ny hjemmeside til både Tican. Under frokosten vil Niels chancen for at vinde en plads i hesteshowet Hjørring og Fjerritslev Dyrskue.

Vestergaard Salling holde dyrfredag den 19. juni om aftenen. Konkurrencen skuetale i LandboNords telt. foregår ved, at deltagerne tilrettelægger et Besøg dem på www.hjorringdyrskue.dk show af max 5 minutters varighed, som de og www.fjerritslevdyrskue.dk.

Om eftermiddagen er der afoptager og lægger på Hjørring Dyrskues FaceHer vil programmer for de sluttende konkurrencer mellem bookside. Sidste frist for at lægge sit show to dyrskuer blive offentliggjort dyrene og uddeling af præmier op er den 11. maj. Af alle videoer udvælges der i løbet af foråret. til vinderne og ærespræmiemodtamax 6 shows, der skal konkurrere om tre pladser i gerne. hesteshowet på Hjørring Dyrskue.

Nye hjemmesider

Læs mere om konkurrencen på www.hjorringdyrskue.dk.

38

på

plakaten

Sprøjteopdateringskurser • Torsdag 7. maj 2015 kl. 08.30 hos LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev • Onsdag 13. maj 2015 kl. 08.30 hos LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev • Tirsdag 19. maj 2015 kl. 08.30 hos Højgaarden, Slettestrandvej 50, Fjerritslev Se nærmere på www.landbonord.dk Arrangør: PlanteRådgivningen

Lørdag 6. juni kl. 10.00-12.00

Landbruget kommer til Sæby Kom og mød landbruget til en snak og kig på dyr, maskiner m.m. på Torvet i Sæby.

Arrangør: LandboNord, Kreds 2 og Nord-Midtvendsyssel LandboUngdom

Søndag 21. juni 2015

Kødkvægets Dag Se annoncering senere.

Alle er velkomne.

Torsdag 30. april kl. 18.00-21.00

Open by Night i Brønderslev Kom og mød landbruget til en snak på standen ved Banegårdspladsen, smag på produkter fra dansk landbrug og kig på dyr, maskiner m.m.

Arrangør: LandboNord, Kreds 4

Arrangør: LandboNords Kødkvægsudvalg

Torsdag 9. juli 2015 kl. 18.30

Grillaften

Nærmere oplysninger følger senere.

Alle er velkomne.

Onsdag 20. maj 2015

Arrangør: LandboNords Kødkvægs- og Deltidsudvalg

Græsningsaften

hos Marianne Kreutzfeldt, Vesterskovvej 39, 9830 Tårs kl. 19.00 Vi skal se på græsmarker, fastlægge ensileringstidspunkt og snakke om produktion af godt grovfoder.

Konsulent medvirker.

Alle er velkomne.

Arrangør: LandboNords Kødkvægsudvalg

31. juli -2. august 2015

Studietur for kødkvægsog deltidslandmænd via Vestjylland til Sønderjylland og Nordtyskland Yderligere oplysninger ved Marianne Kreutzfeldt, tlf. 2536 8810, og Jørgen Larsen, tlf. 2025 8235.

39

BRØNDERSLEV

SENIORKLUB Onsdag den 15. april 2015 kl. 19.00 Torsdag den 16. april 2015 kl. 19.00

Rundvisning på TV2 Nord Søparken 4, 9440 Aabybro

HJØRRING

SENIORKLUB Søndag den 17. maj til lørdag den 23. maj 2015

En uge på Højskolen ”Marielyst”, ”Strejftog på sydhavsøerne”

Der vil blive serveret kaffe og kage.

Pris 40 kr.

Samkørsel fra Bowlinghallens parkeringsplads kl. 18.20 Tilmelding senest torsdag den 9. april.

I samarbejde med Landsforeningen LandboSenior.

Max 25 personer pr. aften.

Tilmelding efter 1. november 2014 på tlf. 5413 6361 eller via hjemmeside: www.hsmarielyst.dk eller bestil et katalog med tilmeldingsblanket på kontor@hsmarielyst.dk.

Tirsdag den 12. maj 2015 kl. 13.30

Besøg ”Den Grønne Vogn”

Dagen starter for de friske kl. 7.30 med morgenmotion og senere fælles morgensamling med højskolesang i skolens smukke koncertsal.

I løbet af ugen bydes på foredrag og/eller vandreture.

Om aftenen er der foredrag, koncert, film eller fællessang.

Oplys venligst LANDBOSENIOR ved tilmelding.

Pris 4.300 kr. + evt. enkeltværelsestillæg 375 kr.

Transport: Der arrangeres fælles transport.

Vi besøger ”Den Grønne Vogn”, som står på Lønstrupvej, tæt ved Nydalvej 2, Lønstrup, 9800 Hjørring, hvor Svenning Christensen vil være til stede.

Svenning fortæller om den populære vogn.

Derefter drikker vi kaffe i Vennebjerg Gl. Mølle, Skallerupvej 812, Lønstrup.

Samkørsel fra Bowlinghallens parkeringsplads kl. 12.45.

Pris 50 kr.

Tilmelding senest tirsdag den 5. maj.

Postkasseservice til LandboNords medlemmer

Til de af vore kunder, som ikke bor i Brønderslev, Fjerritslev eller nærmeste omegn, har vi oprettet en ”Postkasseservice”. Tjek vores hjemmeside for at se, hos hvilke medarbejdere, der er opsat postkasser. www.landbonord.dk

40

SYD-ØSTVENDSYSSEL

SENIORKLUB

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB

Torsdag den 11. juni til lørdag den 13. juni

”På sporet af 1864”

Tirsdag den 21. april 2015 kl. 12.30

– Bustur med Nilles Rejser til Dybbøl

Virksomhedsbesøg på rapsoliefabrikken DLG Food Oil

3-dags bustur til Sønderjylland og Nordtyskland. Vi skal besøge de vigtige steder i forbindelse med slaget omkring Dybbøl, hvor Danmark mistede Sønderjylland. Der vil være indkøbsmuligheder ved grænsen og i Flensborg.

Udførligt program for turen udleveres hos formanden.

Seniorklubben og Nilles Rejser A/S har planlagt turen - minimum 35 deltagere.

Pris: 2.324 kr. pr. person (tillæg for eneværelse kr. 200 kr.).

Afbestillingsforsikring: 252 kr./141 kr.

Rejseforsikring: 323 kr. (aldersreguleret).

Det blå sygesikringsbevis skal medbringes.

Bindende tilmelding til Nilles Rejser på tlf. 7021 6022.

Kvisselholtvej 90, Agersted.

Herefter besøg hos Translyft i Dybvad.

Der afsluttes med kaffe på Dybvad Kro. Pris: 100 kr.

Tilmelding senest fredag den 22. maj.

Onsdag den 27. maj 2015 kl 13.30

Løvspringstur på Hestvang Ole Bouet vil fortælle om gårdens historie, og vi vil gå/køre gennem skoven.

Der vil være kaffe, og vi afslutter arrangementet med stegt flæsk. Sted oplyses senere.

Fredag den 19. og lørdag den 20. juni fra kl. 9.00

Hjørring Dyrskue Kom og besøg Seniorklubberne på skuet, mød kollegaer og oplev et rigtigt dyrskue. Der serveres kaffe og en ”lille en” til alle seniormedlemmer.

Pris 100 kr.

Tilmelding senest fredag den 22. maj.

Tirsdag den 15. – 18. juni 2015

Sommertur til Ærø og Svendborg Pris ved 30 pers. 3.615 kr.

Opsamlingsted: kl. 05.45 v. Ravnshøj kl. 05.55 v. Frederikshavn Busstation – kl. 06.15 v. Sæby Rutebilstation.

Tilmelding til Nilles Rejser på tlf. 7021 6022

41

HAN HERRED

SENIORKLUB Torsdag den 16. april 2015 kl. 19.00

Landbrugets seniorklubber - et godt tilbud til dig

Hvis du som forhenværende landmand eller landmand på vej ud af erhvervet fortsat gerne vil have kontakt og hyggeligt samvær med kolleger, er Landbrugets Seniorklub måske noget for dig og din ægtefælle/samlever. Det er ingen forudsætning, at du har været eller er medlem af en landboforening, for at være medlem af en seniorklub.

I LandboNord er der fem seniorklubber: Landbrugets Seniorklub Hjørring Formand Povl Hansen Telefon 9898 8610 Frederikshavn Landboforenings Seniorklub Formand Lisbeth Jørgensen Telefon 9842 3703 Landbrugets Seniorklub Han Herred af 1999 Formand Jens Christian Andreasen Telefon 9821 3977 Landbrugets Seniorklub Brønderslev Formand Vera Nielsen Telefon 9846 5080 Syd-Østvendsyssel Seniorklub Formand Martin Andersen Telefon 9895 1835

Foredrag med Karsten Hansen (kortbuks) på Kultur og Seniorcentret Karsten Hansen vil berette om sit spændende arbejde i og med naturen og dens seværdigheder – ofte sammen med Volvoen og hunden Frode.

Alle er velkomne.

Pris 75 kr. inkl. kaffe med tilbehør.

Torsdag den 21. maj 2015

Udflugt

Årets udflugt går til Saltsyderen i Blokhus og derefter til den seværdige Lokalhistoriske Samling i Saltum, hvor den medbragte mad kan indtages, inden der køres til Brønderslev – først til Rododendronparken for derefter at slutte med middag på Hedelund.

Pris for hele herligheden er kun 400,- kr. ekskl. drikkevarer.

Udflugten starter fra Landbocentret kl. 08.30.

Foreningen sørger for formiddags- og eftermiddagskaffe.

Tilmelding til Gunnar Nielsen tlf. 9799 1312 eller til Knud M. Madsen tlf. 9823 1429 senest den 10. maj 2015.

Torsdag den 18. juni 2015 Medlemskontingentet er mellem 50 og 100 kr. pr. år.

Som medlem får du et par gange om året tilsendt et program over en masse arrangementer som fx foredrag, udflugter, højskoledage, kurser, bowling osv. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte en af formændene eller foreningssekretær Doris Nielsen på telefon 9624 2403.

42

Madpakketur

Årets madpakketur går i år til Jægerum Søerne, hvor vi mødes kl. 18.00 til festligt samvær med fællessang og travetur ved søerne. Medbring gerne bord og stole.

LANDBO

UNGDOM Lørdag den 18. april kl. 12.00

Traktortræk

På markedspladen i Jerslev, 9740 Jerslev Brønderslev Landboungdom afholder året første traktortræk i Vendsyssel.

Vi vil sælge øl og vand for ikke at forglemme pølser.

Vi håber på en kanon god dag med en masse traktorer og underholdning til både små og store.

Så tag hele familien med til en fantastisk dag.

Søndag den 19. april kl. 10-14

Øko-dag

På ”Vester Hebbelstrup”. Vester Hebbelstrupvej 84, 9700 Brønderslev Det er blevet tid til, at køerne skal ud på græs for første gang i år. Så tag familien med ud og se køerne hoppe og danse på de store græsmarker.

Onsdag den 3. juni kl. 19.30

Danish Agro

Borupvej 29, 9760 Vrå Vi skal se produktionen af pillefoder. Her er stationer for produktion af foder til både kvæg og svin.

Tilmelding Emil: 2323 0412, senest 25. maj.

Arrangementet er gratis.

Søndag den 21. juni kl. 10.00

Hjørring-Trækket på Dyrskuepladsen i Hjørring Igen i år har vi træk, kom og vær med til en hyggelig dag.

Tilmelding for trækkere på www.vendsyssel-traktortræk.dk

Torsdag 25. juni kl. 18.00 Brønderslev LandboUngdom vil sælge kaffe, te, saftevand og godt med kage. Vi håber på en god dag med høj solskin og en masse glade mennesker.

Lørdag den 9. maj kl. 12.00

Traktortræk l

Adresse: Hjørringvej 476, 9750 Østervrå Hvis du er til røg og mange hestekræfter samlet på et sted – så er trækket på Holmen lige noget for dig!

Tur i det grønne

Super Best i Østervrå, Bredgade 4, 9750 Østervrå Tag med på årets landtur! Vi tager på tur rundt i oplandet, hvor det gælder om at komme hurtigst i mål og have løst flest opgaver rigtige – en lidt anderledes, men sjov landtur!

Arrangementet er gratis!

Tilmelding til Kenneth: Mobil 6024 0060

For trækkere sker tilmelding på www.vendsyssel-traktortræk.dk

Lørdag 4. juli kl. 18.00

Gratis entré for medlemmer

Østermarksvej 40, 9320 Hjallerup

Traktortræk

Vi afholder vores årlige traktortræk som et aftentræk på banen i Klokkerholm.

Kom og oplev den hyggelige stemning og tag familie og naboer med. Når stævnet er afviklet, er der afterparty i teltet til kl. 02.00.

For trækkere sker tilmelding på www.vendsyssel-traktortræk.dk For yderligere information, kontakt Andreas på 6114 2244.

43

Summax – fremtiden er papirløs Mere end 200 LandboNord-kunder har allerede valgt Summax – er du den næste?

Summax er en rigtig god løsning til dig, der gerne vil have alle dokumenter og papirer samlet et sted, hvor du med få klik kan finde netop de bilag, du har brug for.

Summax e-faktura • • •

e-fakturaen sendes direkte fra leverandøren til dit arkiv. e-fakturaen bliver automatisk tildelt et bilagsnummer i Ø90. e-fakturaen bogføres, betales og arkiveres med kun ét klik.

Summax e-arkiv • • • •

Holder styr på dokumenterne.

Giver et godt overblik, samt høj sikkerhed og automatisk back up.

Sparer tid, når du ved hjælp af genkendelsestekster søger efter netop de bilag, du har brug for.

Fungerer på både pc, tablets og smartphones.

Med Summax er du fri for papirerne på skrivebordet. Summax, e-faktura og e-arkiv bliver din indgang til online økonomistyring og arkivering - hver dag året rundt.

Vil du vide mere om Summax - så læs mere på landbonord.dk/summax eller tag en snak med din revisorassistent eller økonomikonsulent om programmet.

ØkonomiRådgivningen | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk Summax-annonce_bagside.indd 1

19-03-2015 14:59:43

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

Industrivej 3

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

9690 Fjerritslev