Page 1

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #03 // SEPTEMBER 2017

NY AFDELING AF LANDBONORD I ØSTJYLLAND VIDEOANALYSER NU OGSÅ I SVINESTALDEN

Gode erfaringer med GMO-fri fodring SIDE 8


INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Ny afdeling af LandboNord i Randers

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 6

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Budgetåret 2017: Passer pengene?

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 11

Vi har fulgt Thomas Bertram og hans økologiske grise i et år

Kommunikationskonsulent

Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Søren Greve Olesen (Planter) Louise Rødkær Hermansen (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 18

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring

(Kundechef)

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Hestebønner som proteinfoder til køer og grise

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

SIDE 22

Annoncespørgsmål rettes til: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Marianne Nellemann marianne@vtryk.dk

Få en strategi der gør en forskel SIDE 36

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Mandag d. 13 november, 2017.

FORSIDEN:

Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen og mælkeproducent Lars Larsen. Lars valgte sidste år at fodre GMO-frit. En beslutning han ikke fortryder.

2


Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

En sommer med vækst

Etablering i Østjylland Her i LandboNord har vi haft en begivenhedsrig sommer. I maj kunne vi annoncere, at vi åbnede en ny afdeling af LandboNord i Østjylland - først og fremmest for at være endnu tættere på vores kunder syd for Limfjorden, og derigennem at tilbyde et full-line service-koncept. Afdelingen i Randers er med til at styrke den landbrugsrådgivning, som vi i LandboNord er kendt for – nemlig en rådgivning, som er helt i front med udviklingen på en række fagområder. Vi har – og rekrutterer løbende, de bedste specialister fra de enkelte landbrugsfaglige produktionsgrene, så du som kunde kan forvente landets bedste rådgivning skræddersyet til dit behov.

Nyeste viden og potentielle udviklingsmuligheder Et af de behov kan være at blive opdateret, og her i efteråret arrangerer vi traditionen tro en række møder, hvor du har mulighed for at høre om den nyeste viden og potentielle udviklingsmuligheder for din bedrift. Hvad enten det eksempelvis drejer sig om etablering, generationsskifte eller foderhandler. I denne udgave af Mit LandboNord har vi samlet en række aktuelle historier. Her kan du blandt andet læse om vores nye Østjylland-afdeling i Randers, som allerede er kommet godt fra start.

Videoanalyser, strategi og budgetter I efterhånden et par år nu, har mælkeproducenterne nydt godt af LandboNord KvægRådgivnings videoanalyse af køernes adfærd. Analysen finder potentialer i besætningen, og konceptet er nu også blevet en del af LandboNord SvineRådgivning – designet til svineproduktion. Læs blandt andet om svineproducent Mogens Højholt Hansens erfaringer med den nye analyse.

Vi har også været på besøg hos mælkeproducent Mads Sørensen, som ikke lægger skjul på, at det forløb, han har haft med LandboNord i forbindelse med at få lavet en strategi for bedriften med 375 årskøer, har ”været konstruktivt - helt vildt”.

Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål, eller er blevet inspireret til at høre mere.

Så er budgetsæsonen ved at nærme sig, og du kan læse om vores forventninger til næste års budgetter her i bladet. Da vi rundede første halvår af 2017, kunne vi med glæde konstatere, at det så fornuftigt ud i forhold til det budgetterede – en tendens der forhåbentlig fortsætter resten af året.

God læselyst. Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

LANDINSPEKTØR Brønderslev

Jammerbugt

Bredgade 206 - 9700 Brønderslev Lundbakvej 1 - 9490 Pandrup Gasværksvej 5 - 9000 Aalborg

www.landnord.dk

NORD Aalborg Tlf. 98 82 15 44 Tlf. 98 24 75 11 Tlf. 98 29 67 20

info@landnord.dk

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

#03 // september 2017

3


Der er stadig

udfordringer Høsten er i fuld gang, om end noget forsinket på grund af vejret, for det ikke bare regner, nej det regner meget og ofte, ja nærmest hver dag. Hver morgen tømmes regnmåleren endnu en gang, og 20 mm eller mere er ikke usædvanligt. Vejrudsigterne ser ikke for gode ud; der står vand på markerne mange steder, og høsten mister værdi hver eneste dag. Vi har en stor avl stående derude på markerne, men vi har prøvet det før og er lykkedes til sidst, selv om vi har måttet stjæle høsten imellem bygerne. Datoen for såning af efterafgrøderne er udsat, men ikke nok for os her i Nordjylland, hvilket vi har gjort opmærksom på stort set hvert eneste år, uden at der er sket ændringer. Datoregimet kører videre, men vi bliver ved med at presse på.

Urealistiske vandplaner Vandplanerne kører videre indtil 2027 og sikkert også derefter, det kan for den enkelte landmand virke ret håbløst og mindre vigtigt, når man i en travl hverdag hjemme på bedriften har nok at se til, også selv om de økonomiske forhold er blevet bedre for mange. Men som Landbrug & Fødevarers kampagne ”De 7 synder” gør opmærksom på, er planerne og ikke mindst målene for planerne stadigvæk, til trods for de mange ændringer vi har fået gennemført, fyldt med fejl og urealistiske. Kan de ikke bare skrotte det hele? Nej er svaret, via tidligere regeringer er mål og planer meldt ind til EU fra alle lande, og hver især skal så leve op til det. Vi skal dog have lavet om på vores, for de vil braklægge store dele af Nordjylland omkring Limfjorden, hvilket vi, sammen med de andre landboforeninger og familiebrug, beviste lige før sommerferien, ved at fremkomme med en rapport, udarbejdet af SEGES, vedrørende konsekvenserne af vandplanerne for landbruget omkring Limfjorden. Rapporten viste, at op til 70% af landbrugsjorden skal braklægges nogle

4

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

steder omkring Limfjorden, hvilket jo er fuldstændigt vanvittigt. Det siger noget om, at målsætningerne og det mål, at vi skal tilbage til år 1900, er grebet i luften og fuldstændigt utopi. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har fået begrænset sit ansvarsområde til landbrug og miljø efter kvotedebatten på fiskeriområdet. Det kan være en fordel for os, selv om det selvfølgelig er en svækket og lidt stækket minister lige pt. Men han er stadigvæk nok den minister, der ved mest om landbrug via hans opvækst, og derfor tror vi på, at vi fortsat kan få forklaret og gennemført ændringer til gavn for erhvervet på eksempelvis afgiftsområdet, således vores konkurrenceevne bliver bedre. Ministeren kommer igen til DGI Huset i Åbybro mandag 23. oktober og sammen med de andre nordjyske landbo- og familieforeninger håber vi på, at vi kan fylde hallen med landmænd og dermed vise, at der er meget, der skal ændres på endnu og ikke mindst i vandplanerne, før vi kan drive vores landbrug med ro i sindet og koncentrere os om det.

Valgkampen skydes i gang nu Kommunevalgkampen er så småt ved at blive skudt i gang, og vi vil vanen tro afholde op til flere valgmøder og dermed få kontakt med kandidaterne for at sikre, at kandidaterne også husker vores erhverv efter valget. Lokalt er det jo især arbejdskraft, vandløb, miljøgodkendelser og kontrol, som vi gerne vil have forbedret yderligere, alt efter hvilken kommune det er. Men i år udvider vi indsatsen til, at vi også selv stiller med flere kandidater til valget, for at sikre forståelse og indflydelse for vores erhverv. Men også forståelsen for, at vi gennem vækst, udvikling og samarbejde med virksomhederne kommer længst i kommunerne. Derfor stiller vores bestyrelsesmedlem fra kreds 3, Ole Larsen,

op i Jammerbugt Kommune, hvilket også tidligere bestyrelsesmedlem Jane Koller gør. I Hjørring og Frederikshavn Kommuner er der også landmænd, der stiller op, og i Brønderslev Kommune stiller både Hans Christian Holst og jeg selv op. Dette gør vi, for at få indsigt og indflydelse, således at vi kan varetage vores erhvervs tilgang til politik og dermed skabe fremgang for vores erhverv. Næstformand Lars Mellemkjær vil fortsat styre kommunekontakten sammen med de andre kredsformænd og LandboNords konsulenter i MiljøRådgivningen, så der bliver ingen sammenblanding der, og det er på det område, at der eventuelt kan opstå konflikter.

LandboNord har kun tabt 4 medlemmer LandboNord er den landbo-/familiebrugsforening der siden august 2016 har tabt færrest medlemmer, helt nøjagtig 4 stk., og dermed er vores fælles forening med 0,3 % langt fra gennemsnittet på 4,1 %. Der skal lyde en stor tak for opbakningen til alle vores medlemmer. Som I kan læse i lederen, har vi udfordringer nok, så vi har brug for at stå sammen. I Region Nordjylland har vi samlet mistet færrest medlemmer med 3,8 %, LandboThy har mistet 1,7 % mod 2,4 % året før. Agri Nord har mistet 8,5 % af medlemmerne mod 6,6 % året før, og vi er på 0,3 % mod 1,9 % sidste år. LandboNord er nu på 1220 medlemmer, Agri Nord på 1095 medlemmer og LandboThy på 635 medlemmer. Antallet af heltidsbrug er nu under 10.000 i Danmark, mens antallet af medlemmer i alt i Landbrug & Fødevarer er på 31.078 stk. Jeg håber, at I får høsten bjærget og får næste års avl godt på vej, ligesom jeg håber på fortsat gode priser på vores produkter, et godt valg og håbet om en minister, der vil forbedre vores vilkår og ikke mindst ændre vandplanerne.


Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Søndag den 17. september kl. 10-16 Søndag den 17. september slår fire af LandboNords landbrugsbedrifter dørene op til dette års Åbent Landbrug. Her er alle interesserede fra både land og by velkomne til at kigge forbi.

ÅRETS FIRE VÆRTER ER ...

Anette og Casper Pedersen, Tronsmark Holstein Hirtshalsvej 15, 9881 Bindslev

For de fire værter ligger der et kæmpe arbejde bag arrangementet – både før, under og efter. De gør et stort og flot arbejde for at gøre alt klar til de mange gæster, som får mulighed for at se, hvordan dyrene lever, hvor maden kommer fra, og hvem der producerer den. Hensigten er, at gæsterne får en god oplevelse af moderne dansk landbrug.

Petra og Matthijs Westra, Tranum Enge Dairy Tranum Engevej 156 9460 Brovst

Blandt aktiviteterne er • Se dyrene • Klap en kalv og prøv måske at håndmalke en ko eller se malkning • Tal med en landmand om dyrene og arbejdet på en gård • Se de store maskiner • Smagsprøver fra Arla • Halmlegeplads, korncontainer, pedaltraktorbane og majslabyrint • Boder med kaffe, kage, pølser og vand • 4H-aktiviteter for børn • Landboungdom med aktiviteter og en hjælpende hånd på dagen LandboNord vil her benytte lejligheden til at sige tak for den store indsats og det fantastiske engagement til de fire værter. Og samtidig håber vi, at alle får en rigtig god dag den 17. september.

Anne-Marie og Gert Jonstrup, Smersted Smerstedvej 64 9760 Vrå

Inge og Peter Sudergaard, Kyvsgaard Kyvsgårdvej 31, Langholt 9310 Vodskov

#03 // september 2017

5


LANDBONORD ØSTJYLLAND

Ny afdeling af LandboNord styrker landbrugsrådgivningen i Østjylland Rådgivningsvirksomheden LandboNord har overtaget Dansk Revisions landbrugsafdeling i Randers med kunder og medarbejdere.

at vi stiller ressourcer til rådighed fra kontorerne i Brønderslev og Fjerritslev, så hele LandboNords landbrugsfaglige produktportefølje vil være tilgængelig i afdelingen i Randers, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt. Rådgiverne i LandboNord Østjylland får derfor mulighed for at benytte en lang række produkter og værktøjer i rådgivningen, som de ikke har haft samme mulighed for tidligere.

Revisorassistent Birgitte Vinther er godt i gang med at klargøre praktiske opgaver til efteråret.

Markedet for landbrugsrådgivning er under rivende udvikling, og LandboNord har, med baggrund i en voksende kundeportefølje syd for Limfjorden, i længere tid haft et ønske om en fysisk placering i Østjylland. Det er nu sket i Randers.

LandboNord Østjylland Dansk Revision Randers har overdraget eksisterende medarbejdere og kunder til afdelingen LandboNord Østjylland. Det betyder, at LandboNord nu kan tilbyde en lang række specialerede ydelser endnu tættere på kunderne i Himmerland og Østjylland. - Vi er kommet godt fra start med etableringen af kontoret i Randers, og vi står med et stærkt hold på seks medarbejdere – tre konsulenter og tre assistenter – der servicerer en lang række kunder. Planen er på sigt, at vi vil bygge vores forretning op i Østjylland, sådan at kontoret i Randers omfatter flere økonomifolk, og samtidigt vil vi begynde at etablere en fagrådgivning, når det giver mening. I en periode vil det være sådan,

6

- I og med at vi er over 220 medarbejdere i LandboNord og ca. 110 af dem er i økonomirådgivningen, så har vi jo også en lang række produkter, som vi har udviklet i LandboNord. Produkter som eksempelvis Proaktivt Nulpunkt og Potentiale Vurdering samt vores digitale regnskabsløsninger – Automatisk Bogføring, LN Digitalt Regnskab og LN Summax. Vi ruller så at sige hele LandboNords koncept ud i LandboNord Østjylland. På den måde får de bedre adgang til nogle kompetencer og værktøjer, end man har haft tidligere, siger Andreas H. Brandt. Det er specielt indenfor digitaliseringsområdet, et område, hvor LandboNord er teknologisk førende, at LandboNord Østjylland har noget nyt at tilbyde kunderne i Østjylland. Hvilket Andreas H. Brandt mener, at der er et stort behov for.

- Landmændene vil rigtig gerne videre med at få det daglige kontorarbejde automatiseret og digitaliseret, sådan at de kan bruge deres tid mere effektivt, specielt med henblik på at kigge ind i deres økonomi, og finde ud af hvor der er mulighed for forbedring, siger Andreas H. Brandt.

Nye muligheder og ressourcer i rådgivningen Chefrådgiver på kontoret i Randers, Jes Mågård, ser frem til alle de nye muligheder og ressourcer, som LandboNord Østjylland vil kunne trække på i rådgivningen overfor kunderne. - Vi har længe ønsket, at kunne tilbyde vores kunder digitaliserede løsninger som Ø90 og Summax. Så det er virkelig en fordel at vi har fået adgang til de løsninger, så vi nu har flere muligheder overfor vores kunder og især deres samarbejdspartnere og pengeinstitutterne. De vil jo rigtig gerne se regnskaberne i Ø90. I det daglige får vi jo også større mulighed for sparring, da vi nu har et meget større netværk af kollegaer, der arbejder med landbrug, siger, chefrådgiver Jes Mågård. Jes Mågård er et kendt ansigt i LandboNord, da han tidligere har arbejdet i virksomheden fra 2007 til 2009, hvilket han mener er en klar fordel i hele etableringsprocessen.

Revisorassistent Jens Noer Bay-Smidt (tv.) og økonomikonsulent Henrik Bak Vester er i sving med at vurdere kunder, og hvornår de kan lægges om til Ø90.


Det nye kontor har til huse på Dansk Revisions adresse i Randers

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

- Der er selvfølgelig sket meget siden jeg arbejde i LandboNord, men jeg føler alligevel, at jeg kender virksomheden godt, og det er en fordel tror jeg, at jeg ikke er helt fremmed på kontorerne i Fjerritslev og Brønderslev. Der er jo rigtig mange praktiske ting, der skal gøres i etablering af vores nye afdeling, og det er ikke bare vores kunder der får en masse nye muligheder, det er også os medarbejdere. Jeg ser meget frem til at blive en del af en organisation, hvor der er nogle flere ressourcer

vi kan trække på, og flere muligheder for sparring, end vi har haft før. Og hvor vi fortsat kan tilbyde vores kunder en rigtig god rådgivning, men med nogle nye værktøjer, som er mere rettet mod landbrug og digitalisering, siger Jes Mågård.

Med vores tredje afdeling af LandboNord leverer vi på strategien om at udvide vores forretning til gavn for vores kunder og ikke mindst landbruget generelt.

serede ydelser, de kan få på eksempelvis digitale regnskaber, som i dag har en stor betydning i moderne landbrug.

Efterspørgslen på netop LandboNords specialiserede ydelser begrænser sig ikke kun til Nordjylland, men hele Jylland.

Vi er førende på digitale regnskaber, og vi forventer, at afdelingen i Randers bliver startskuddet til yderligere vækst og en styrkelse af vores rekrutteringsgrundlag.

Landmænd oplever i dag, at der kan være store regionale forskelle på, hvor speciali­

Uffe Bertelsen, adm. direktør i LandboNord

#03 // september 2017

7


7,5 ØRE MERE PR. KILO MÆLK

Gode erfaringer med

GMO-fri fodring Mælkeproducent Lars Larsen har ikke fortrudt, at han for et år siden skiftede til GMO-fri fodring. I dag får han mere for sin mælk og ydelsen er ovenikøbet steget.

Umiddelbart er der ikke noget som afslører, at Lars Larsens besætning nu er GMO-fri. Siden han for 14 år siden købte gården, har han fodret sin besætning med konventionelt foder, men da Arla for et år tilbage tilbød ham 7,5 øre mere pr. kilo mælk, hvis han skiftede til GMOfri fodring, slog han til.

- Jeg tænkte selvfølgelig på, om vi kunne holde det høje ydelsesniveau, som vi lå på. Vi gav det tre måneder, og var det så helt galt, måtte vi skifte tilbage igen. I mit tilfælde ville fodringen ikke blive dyrere, og jeg skulle ikke ud at lave nogle ekstraordinære investeringer, siger Lars Larsen. Kvægrådgiver i LandboNord, Kristina Krogh Jensen, havde heller ikke nogen betænkeligheder på Lars’ vegne. - Vi har fulgt både udenlandske og danske forsøg med GMO-fri fodring, og de viser, at der ikke er nogen ydelsesmæssig risiko ved at skifte. En lille udfordring kan blive at finde den rigtige foderblanding til kalvene, men det burde ikke være en forhindring. Skulle man mod forventning ikke få succes med skiftet, så er det nemt at skifte tilbage igen, siger Kristina Krogh Jensen.

Et yderst tilfredsstillende resultat

Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen og mælkeproducent Lars Larsen. Lars lægger stor vægt på selvforsyningsgrad, og hér vægter både kvalitet og proteinindhold.

8

Inden skiftet brugte Lars Larsen 7-800 gram sojaskrå per ko på foderbordet + en andel foder, som lokker køerne til robotterne. Efter en snak med LandboNords KvægRådgivning og foderleverandøren, som kunne levere de ønskede blandin-


Lars Larsen køber NON-GMO sojaskrå, som han fodrer sine kalve og mindre kvier med

LARS LARSEN Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

ger, blev besætningen GMO-fri. I dag bliver køerne fodret med en blanding af valset byg, rapskager/skrå – halv majs og halv græs. Og så bliver der fortsat kørt med en GMO-fri sojaskrå i robotblandingen og til kalvene. Til forskel fra tidligere, så kommer sojaen i dag fra Tjekkiet i stedet for Sydamerika. - Jeg ved godt, at vi helt kunne lade være med at bruge sojaskrå i robotblandingen og kun bruge raps, men det er det setup, som jeg føler kører bedst for os. Bekymringerne for en eventuel ydelsesnedgang er blevet gjort til skamme. Vi er steget

cirka 800 kilo mælk pr årsko det sidste års tid. I dag ligger vi på omkring 12.800 kg/år med pil opad, så det er yderst tilfredsstillende, siger Lars Larsen. Han tilskriver dog ikke foderet æren for det flotte resultat, og Kristina Krogh Jensen er enig. GMO-fri fodring sikrer først og fremmest en bedre afregningspris. - Vi kan ikke med sikkerhed sige, at det er raps fremfor sojaskrå, som har bidraget til ydelsesfremgangen, men det er klart, at den øgede fokus på foderet og management har bidraget positivt

Mælkeproducent nær Fjerritslev. 200 årskøer og driver 175 ha jord. Har siden september 2016 fodret besætningen med GMO-fri foder.

til processen. På det år, som ordningen med GMO-fri fodring har kørt, har vi kun oplevet, at vores besætninger enten har holdt samme ydelsesniveau eller som i Lars’ tilfælde, har haft en fremgang. Derfor opfordrer jeg også til, at endnu flere besætninger melder sig til ordningen, hvis de får muligheden for det, siger Kristina Krogh Jensen. For mere information om ordningen og muligheder for at blive en del af den, kontakt LandboNord KvægRådgivning.

I et år har Lars Larsen fodret sine køer med rapsskrå i stedet for GMO-soja.

#03 // september 2017

9


MEDARBEJDERHÅNDBOG Det er ikke størrelsen,

det kommer an på

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

En medarbejderhåndbog behøver ikke at fylde flere ringbind for at være effektiv. Med et nyt initiativ vil LandboNord forsøge at gøre dagligdagen nemmere ude på bedriften, hvor samarbejdet bliver mere effektivt, hvis retningslinjerne for arbejdspladsen er lige ved hånden. Det er ikke et lovkrav at have en medarbejderhåndbog, men spørger man HR- og chefkonsulent i LandboNord, Merete L. Andersen, så er hun ikke i tvivl om, at en medarbejderhåndbog gør en forskel. - Vi oplever desværre, at mange landmænd ikke har retningslinjerne for arbejdspladsen skrevet ned. Det kan dels resultere i misforståelser og dårlig stemning, men også i usikre medarbejdere, siger Merete L. Andersen.

En tjekliste i det daglige Derfor har LandboNords HR-Rådgivning udviklet en overskuelig medarbejderhåndbog, hvor de vigtigste retningslinjer for ansættelse på bedriften er beskrevet. En af de landmænd som netop har fået lavet en medarbejderhåndbog, er svineproducent Martin Andreasen. For ham og de ti ansatte har det allerede gjort en forskel. - Jeg tror det bliver et effektivt værktøj i hverdagen. Blandt andet når vi skal introducere nye medarbejdere eller hvis der er nogle ting som jeg, eller en af mine ansatte er i tvivl om. Tidligere kunne jeg godt bruge tid på at opsummere ting, som vi nu kan finde i medarbejderhåndbogen, som altid kan findes i forrummet, siger Martin Andreasen.

10

Modelfoto. Både hygiejne og madordningen er vigtige emner i medarbejderhåndbogen på bedriften.

Det var i forbindelse med et LandboNord-forløb med medarbejdermøder på bedriften hver 14. dag, at Martin Andreasen blev introduceret til ideen med at få designet en overskuelig medarbejderhåndbog til bedriften, hvor de vigtigste retningslinjer på arbejdspladsen blev beskrevet. Og det krævede ikke megen overtalelse. - Vi har nogle ting, som er unikke og vigtige at forholde os til på den her arbejdsplads. Blandt andet en madordning, hvor man kan betale et beløb, og så er der mad hver dag. Vi har en bog, man skal ajourføre med ferie og overarbejde. Derudover har vi også en holdning til brugen af computer og mobiltelefon og rygning i arbejdstiden, fortæller Martin Andreasen.

- Hvis man er i stand til at få de vigtigste spilleregler ned på et papir, og de ikke fylder flere ringbind, så er sandsynligheden for, at det bliver brugt i det daglige også større. Både af arbejdsgiver og medarbejderne. Det vigtigste er, at ingen skal være i tvivl om, hvad der bliver forventet af hinanden. På den måde er der større sandsynlighed for, at man får taget eventuelle misforståelser i opløbet, inden de bliver alt for store, siger Merete L. Andersen.

En overskuelig medarbejderhåndbog Selvom der kan være mange aspekter ved at være ansat på en bedrift, så fylder selve håndbogen ikke mere end et stykke sammenfoldet A4 papir. Ifølge Merete L. Andersen er det helt bevidst.

Svineproducent Martin Andreasen er glad for at have fået en medarbejderhåndbog, som han kan bruge aktivt på bedriften.


BUDGETÅRET 2017

Passer

pengene? Budgetåret 2017 bliver for mange landbrugsvirksomheder præget af positive afvigelser. Priserne på mælk, kød og planter har været bedre end forventet og forudsagt af prognoserne. Foderpriser og omkostningerne til f.eks. frø, planteværn og kemikalier er også lavere end forventet, så der realiseres positive budgetafvigelser på dækningsbidraget. Efter nogen hårde år med gevaldig omkostningsstyring, er kapacitetsomkostningerne samtidig skåret stramt til, så vi ser faktisk ind i et år, med overskud. Dette er en positiv situation, som kun kan anbefales at forvalte bedst mulig. Men hvad er det bedste for din virksomhed? Ved at forholde sig til tallene i god tid, giver det mulighed for planlægning og velovervejede beslutninger, som kan eksekveres hen over efteråret. Modsat scenarie er at køre året til ende, måske se på kassekreditten, når det bliver juleferie eller først konstatere tallene, når årsrapporten kommer i foråret 2018. De sidste scenarier giver associationer over til reklamen for ”kør’ sikkert bil”, med billedet af en mand, der kører bil med en pose over hovedet, bare at vi i 2017 kører af sted med udsigten til noget godt, og hvor de seneste år, har kørt af sted mod ringe resultater. I begge situationer giver det god mening at vide, hvor vi ender.

Hvor stort bliver overskuddet Overskuddets størrelse kan selvsagt ikke forudsiges 110% sikkert, men mange landbrugsvirksomheder har de seneste år fået udarbejdet et estimat, hvor f.eks.

Af chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard, ams@landbonord.dk

de realiserede tal pr. f.eks. 31/7, 31/8 eller 30/9 suppleres med den forventning, der er til resten af året – både på indtægter og udgifter. Derved får vi et rigtigt godt afsæt for de beslutninger, som skal træffes mht. investeringer, vedligehold og afdrag. Estimater kan laves i Ø90, og produktet er meget overskueligt og brugbart. Effekten på likviditet måned for måned er synlig, ligesom årets resultat bliver synligt. Det kræver en snak med din driftsøkonom eller driftsassistent, som kan bearbejde tallene, og hvis du er realistisk og tro mod dig selv, får du et beslutningsgrundlag, der giver basis for rigtig god planlægning.

refleksion – Det er hér, der kigges tilbage på de realiserede produktionsresultater – der ses på nye potentialer sammen med driftsøkonom og fagpersoner. Nogle afholder fællesmøder med sin fagrådgiver og driftsøkonom, hvor grundforudsætningerne for budgetter bliver diskuteret grundigt igennem og lagt. Der udarbejdes indsatsplaner. Investeringsbehovet analyseres. Omkostningssættet gennemgås og estimeres for året der kommer. Finansieringen diskuteres. Ja ... Der lægges en gennemarbejdet plan, så vi har noget at pejle efter og ikke bare kører ind i det næste år med en pose over hovedet.

Hvordan skal overskuddet forvaltes Feberredninger i juleferien med indkøb af grønt til maskinhuset kan være ganske rart, men hvis overskuddet kunne være forvaltet bedre ved god planlægning, vil denne løsning altid være at foretrække. Skal pengene investeres i produktionen, skal pengene bruges til afdrag eller hvordan skal de forvaltes? Svaret afhænger af din virksomhed og dit økonomiske råderum, og opfordringen herfra lyder: Kør aldrig bil med en pose over hovedet, få styr på det forventede resultat for 2017 via et estimat. Brug informationen til at beslutte, hvordan et eventuelt overskud skal forvaltes. En god plan viser overblik og giver ro i både din mave, men også i dine samarbejdspartnere.

Budget 2018 Selvfølgelig skal der laves budget – også i gode år! Budget skal ikke laves for bankens skyld, men for dig og din virksomheds skyld. Fasen for udarbejdelse af budgettet giver den nødvendige

#03 // september 2017

11


Videoanalyse

afslører grisene havde foreslået, at vi fik flere foderautomater, men jeg var ikke helt sikker på, om det var løsningen – så da jeg hørte om LandboNords videoanalyse, var jeg ikke i tvivl – det skulle prøves, fortæller Mogens Højholt Hansen.

Ved analysen af overvågningsbillederne bliver filmen med mellemrum standset og aktiviteten i stalden registreres.

Svineproducent Mogens Højholt Hansen fik syn for sagen, da han fik et kamera sat op i stalden, og LandboNord SvineRådgivning efterfølgende begyndte at analysere resultaterne. Optagelserne afslørede en overraskende tendens hos grisene, som Mogens ikke oplevede, når han var i stalden og kigge til dyrene.

Problemer med den daglige tilvækst En af de svineproducenter, som har haft et kamera sat op i sin stald, er svineproducent Mogens Højholt Hansen. Kameraet blev sat op for at overvåge en flok af 6 ugers grise på godt 10 kilo. I et stykke tid havde der været problemer med den daglige tilvækst, så det var på tide, at der blev ændret noget i stalden. - Målet var at skabe mere velvære og trivsel for grisene. Vi havde tidligere ligget på 500 gram daglig tilvækst, og på et tidspunkt var vi nede på 400. Flere

Svinerådgiver Søren Sloth satte kameraet strategisk op, så det var muligt at have udsyn over hele grisenes område. To døgn senere blev kameraet taget ned igen, og Søren begyndte at analysere optagelserne efter nogle af de metoder, som LandboNord SvineRådgivning løbende har udviklet over det seneste års tid. - I dette tilfælde brugte jeg tre forskellige analyser, som ville give et billede af, hvordan grisenes adfærd havde en betydning for den manglende tilvækst. Her var det især trafikken ved foderautomaten, vi havde fokus på, fortæller Søren Sloth.

Maksimal kapacitet blev overskredet Trafikken viste noget bemærkelsesværdigt. Ved at tælle grisene ved foderautomaten med et 15 minutters interval blev det klart, at der var flaskehalse. På bestemte tidspunkter gennem dagen blev den maksimale kapacitet overskredet,

Det er efterhånden mange timers optagelser, som svinerådgiver i LandboNord SvineRådgivning, Søren Sloth, har analyseret igennem fra besætninger rundt omkring i Nordjylland. Optagelserne består af billeder, som er optaget med et 3 sekunders interval. Når billederne afspilles, bliver det til en film, som afslører grisenes adfærd. - Optagelserne åbner op for en helt ny verden, som vi ikke er vant til at rådgive ud fra. Den helt klare fordel er, at vi får et indtryk af grisene, når de er alene – og det kommer der meget brugbar data ud af, fortæller Søren Sloth.

12

Scan QR-koden her eller gå ind på adressen https://goo.gl/WpahFH og se uddrag fra overvågningen og hør svinerådgiver Søren Sloth forklare om metoden bag.


Videoanalysen • Billeder hvert 3 sekund. • 2 døgns optagelser. • Registrering af ansattes aktivitet i stalden, så effekten/konsekvensen bliver synlig på graferne.

• Gennemgang af optagelserne med ansatte og ejer ved aflevering. • Godt værktøj til at finde og synliggøre, rutiner i stalden som ikke er optimale.

hvorimod der på andre tidspunkter slet ikke var nogen søgning til automaterne – selvom der måtte være nogle grise, som var sultne. Den analyse kom bag på Mogens Højholt Hansen. - Jeg havde egentlig troet, at der var søgning på automaterne hele døgnet rundt, for lige så snart vi er derinde, så sker der en masse. Men med videoanalysen kan vi jo se, at der faktisk er perioder, hvor der ikke sker ret meget. Grisene er flokdyr, også når de skal æde, og det kommer lidt bag på mig, siger Mogens Højholt Hansen.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

i gang med at lave en plan for, hvad der kan gøres for at udnytte potentialet i besætningen, så de får en stabil daglig tilvækst. Blandt andet ved midlertidigt at opjustere gulvfodringen. Mogens Højholt Hansen er ikke i tvivl om, at analysen har været et effektivt værktøj. - Vi kan allerede nu se en forskel, efter vi er blevet opmærksomme på adfærdsmønstret i stalden. I stedet for at gætte os frem, har vi nu fået et kvalificeret grundlag at træffe beslutningerne på – for vi kan jo ikke være ude i stalden hele tiden, siger Mogens Højholt Hansen.

Som konsekvens af analysen er Mogens og LandboNord SvineRådgivning nu gået

Svineproducent Mogens Højholt Hansen er glad for de muligheder, som analysen nu åbner op for.

Professionel rådgivning

BLIV KLOG PÅ KLOVE

Giv dine køer mod på mere!

Få styr på klovsundheden én gang for alle. LandboNord tilbyder forskellige muligheder for at forbedre klovsundheden på din bedrift. Klovbeskæringskursus på din bedrift

LandboNord afholder praktiske klovbeskæringskurser, hvor vi har køer i boksen, ser på forskellige lidelser, instrueres i korrekt beskæring og ser det miljø køerne går i, og fejlfinder dér. Vores klovbeskæringskurser afholdes enten som gårdkursus for bedriftens ejer og ansatte, eller som kurser, hvor vi samler maximalt 6 deltagere, så der bliver plads og tid til at alle for en masse viden og praktisk instruktion. KONTAKT: Kurserne afholdes med examineret klovbeskærer: • Klovteori Morten Otte • Instruktion i klovbeskæring på levende køer Kvægrådgiver • Fejlfinding klov-lidelser i ko-stalden Tlf. 2048 8432 mot@landboord.dk LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

KLOVDAG - Workshops om klove! 11. oktober hos Karsten Weinkouff, Stabækvej 1, 9800 Hjørring Kl. 10.00-14.00 Teori, praktisk beskæring, staldsystemet Tilmelding på tlf. 96242534

Klovkursus: Tilmeld på tlf. 9624 2534 Afholdes ved 6 tilmeldinger Gårdkursus Tilmeld på tlf. 9624 2534 Afholdes når det passer jer

#03 // september 2017

13


NYANSÆTTELSER 1. juli er

Carsten Jacobsen ansat som advokat

Carsten er uddannet advokat ved Aalborg Universitet i 2012, og har tidligere arbejdet i LandboNord. Han har senest arbejdet som advokat i HjulmandKaptain. Carsten er 33 år og er bosiddende i Sæby med sin familie.

1. juli er

28. august er

Jens Noer Bay-Smidt

Christian Ameland Nielsen

ansat som revisorassistent

ansat som advokat

Jens er 22 år og blev udlært som revisor i Dansk Revision i 2016. Jens bor i Randers.

1. juli er

Louise Frisk Nielsen ansat som revisorassistent 1. juli er

Jes Mågård ansat som virksomhedsrådgiver

Jes er 47 år og har været leder af Dansk Revisions landbrugsafdeling siden 2009. Jes har tidligere arbejdet i LandboNords ØkonomiRådgivning. Jes bor i Gjerlev.

Christian er 32 år, uddannet Cand Jur fra AAU og kommer fra en stilling som advokat hos firmaet Patrade i Aalborg. Christian er bosat i Aalborg.

Louise er 34 år og har tidligere arbejdet i LMO. Hun har været hos Dansk Revision siden 2010. Hun er opvokset i landbruget og bor i Hadsten.

JUBILÆUM: Den 1. juli kunne regnskabsassistent Marian Rasmussen fejre 40 års jubilæum i Dansk Landbrugsrådgivning. Den 1. august kunne driftsøkonomiassistent Helle Juel fejre 25 års jubilæum i Dansk Landbrugsrådgivning.

1. juli er

Jens Peter Kragh ansat som økonomikonsulent 1. juli er

Birgitte Vinther ansat som revisorassistent

Birgitte er 31 år, og har tidligere arbejdet i LMO. Hun har været i Dansk Revision siden 2010. Birgitte bor i Gjerlev.

1. juli er

Henrik Bak Vester ansat som økonomikonsulent Henrik er 55 år og kom til Dansk Revision i 2016. Før dette arbejdede han som selvstændig rådgiver i 7 år. Han har tidligere arbejdet i Vestjysk Landboforening. Henrik bor i Hadsten.

14

Jens Peter er 49 år og har tidligere arbejdet i Hobro Landboforening og Kronjysk Landboforening. Han har været hos Dansk Revision siden 2009. Han har speciale i svineproduktion indenfor økonomirådgivningen. Til daglig er Jens Peter deltidslandmand (planteavl). Jens Peter bor i Havndal.

14. august er

Tina Christensen ansat som revisorassistent

Tina er 38 år og ansat i Fjerritslev. Tina kommer fra en stilling hos Be-Ge Jany, hvor hun bl.a. har været superbruger på C5. Privat bor Tina i Fjerritslev sammen med sin familie.

STA

RT

DIN

FR

EM

TID

HE

Vælg Nordjyllands Landbrugsskole, hvis du brænder for en spændende uddannelse indenfor landbrugserhvervet. Vi tilbyder blandt andet: • Moderne undervisningsfaciliteter • Rekord-høj elevtrivsel og gennemførsel • Højt fagligt niveau • Nye, store og rummelige værelser • Fantastiske omgivelser • Socialt fællesskab

Kontakt os: Tlf: 98351800 Web: www.njylls.dk

R


Ukrudtsbekæmpelse i

kologiske marker

Ukrudtsproblemer er ofte det der udfordrer, når talen falder på økologisk markdrift. Her er tre gode råd til at komme på forkant af ukrudtet.

Af planteavlskonsulent Eske Harbo H. Laursen, ela@landbonord.dk

1. Dyrk minimum 20 pct. af sædskiftet med kløvergræs eller grøngødningsafgrøder der kan afslås.

2. Hav maksimum 50 pct. af sædskiftet med konkurrencesvage kornafgrøder og højst to år i træk.

3. Vælg afgrøderne så der opnås god konkurrenceevne i marker med høj bestand af ukrudt.

Dette er faktisk den vigtigste regel, når det gælder om at holde ukrudtet i ave. Malkekvægsbedrifter har sjældent problemer med at leve op til de 20 % ofte er andelen af kløvergræs højere. Kvægbedrifter har oftest heller ikke så mange ukrudtsproblemer som planteavlsbedrifter. Planteavlsbrug kan have sværere ved at få en direkte indtægt fra kløvergræs, men på længere sigt kan det godt betale sig i form af bedre udbytter og mindre ukrudt.

Hvis bare der kunne dyrkes konkurrencestærke afgrøder hele tiden, var meget jo klaret, men sådan er det ikke. Sædskiftet skal kunne give plads til mindre konkurrencedygtige afgrøder. Ofte er der også højere priser for de konkurrencesvage afgrøder, så derfor er de interessante, selv om de ikke har en god ukrudtskonkurrenceevne. Vinterrug har en hurtig tilvækst i foråret og bliver høj, hvilket tilsammen kan hæmme det meste ukrudt. Havre har en god bladfylde igennem det meste af vækstsæsonen og giver ligesom rug en kraftig hæmning af ukrudtet. I den modsatte ende af kornarterne finder vi vårhvede, som på grund af sin ringe buskning og relativ åbne vækstform giver ukrudtet god plads.

Her kommer kløvergræsset igen til sin ret. Det er noget af den mest ukrudtssanerende afgrøde, der findes.

Det vil derfor være en god ide for den økologiske planteavler, at indlede et samarbejde med en kvægbedrift. Begge parter kan få fordele ud af samarbejdet. Planteavleren kan få slået, afsat og få betaling for sit kløvergræs, og kvægbedriften kan få sænket sandsynligheden for kløvertræthed på sine arealer.

Ukrudtets fjende nummer 1 i det økologiske sædskifte.

Vær forudseende og bekæmp ukrudtet før ukrudtsfølsomme afgrøder som f. eks majs, vinterhvede, lupin og hestebønner, gerne i kombination med at så dem på række, således at der kan radrenses. Rækkeafgrøderne har generelt en dårlig konkurrenceevne, men til gengæld kan der gennemføres en meget effektiv og sanerende ukrudtsbekæmpelse i form af radrensning. Derfor kan det også være interessant at dyrke korn på dobbelt rækkeafstand, således man også kan radrense dette. Især skal man være opmærksom på, at rækkeafgrøder med en lang vækstsæson, som majs og roer, kan medføre en meget stor opformering af kvik; udløbermængden kan forøges op til 50 gange i majs! Her kommer det engelske ordsprog ”One year’s seeding means seven years’ weeding” virkelig til sin ret. Modsat vil en renholdelse af rækkeafgrøder medføre en mærkbar nedgang af både frø- og rodukrudt – så meget, at det kan spores i op til fire år efter rækkeafgrøden.

Rug på række.

Hvis man som økolog har et sundt sædskifte og har respekt for ukrudtet og tager det i opløbet, er ukrudt ikke et stort problem i det økologiske sædskifte. Men det kan hurtigt ændre sig, hvis ikke man gennem hele sædskiftet passer på.

#03 // september 2017

15


NYT FRA TEAM MINK

Driftsøkonomi

– fokus på dit nulpunkt Skindpriserne på de første 4 auktioner i år kan sammenlignes med sommerens vejr - Der har været meget få lyspunkter. Som udgangspunkt er der ikke noget at gøre ved priserne, eller er der? Måske, men er det realistisk? Hvad med omkostningerne – har vi overblik over dem og hvad kan vi gøre bedre? Såvel som kvæg- og svinerådgivningen har vi nu også i minkrådgivningen et redskab til at belyse især fremstillingsomkostningerne på jeres bedrift - Proaktivt Nulpunkt. Vi sammenholder seneste års regnskabstal fra årsrapporten op imod en benchmarkgruppe. Denne gruppe er specielt sammensat til at matche ens egen virksomhed 100 %. Dernæst skal der vurderes på, hvor avleren kan forbedre sig. Det gøres naturligvis i samspil med avleren selv, og handlingsplanen bliver derefter udfyldt. Ingen avler går forgæves til os. Alle regnskaber – også regnskaber lavet udenfor LandboNord eller i Ø90 (regnskabssystem) kan få foretaget disse beregninger og vurderinger. I eksemplet her på siden har vi valgt at fokusere på skindstørrelse, fodereffektivitet/ydelse samt vedligehold og pelsningsomkostninger. Det vurderes her, at avleren har potentiale til både at hæve sin indtægt pr. skind samt reducere sit nulpunkt (markeret cirkel). Som det ses af eksemplet, er fordelen ved Proaktivt Nulpunkt, at der kan arbejdes og justeres på tallene med det samme, og derved se effekten deraf. I eksemplet har vi én driftsgren med -

16

nemlig skind, men Proaktivt Nulpunkt er klargjort til at medtage markdrift også, for de pelsdyravlere, der tillige har planteavl. Styrken i Proaktivt Nulpunkt er foruden tal-delen, at der ligeledes er indbygget et handlingsplans-setup, hvor det beskrives hvilken indsats, der skal ydes, samt hvornår og hvordan du når dine mål.   Det er kun dig der sætter begrænsningerne – ring til os og lad os sammen finde indsatserne og sætte nye mål for din bedrift.

Af virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt, ker@landbonord.dk

Her ses et eksempel på hvordan det kan gribes an


Budgetopfølgning - en midtvejsstatus for minkavlere August måned er sæson for udarbejdelse af budgetopfølgninger, hvor vi forholder os til om de forventninger, vi opstillede ved udarbejdelse af budget for 2017 holder stik. Der følges op på, om 2016-produktionen af skind sælges til de forventede priser, og om omkostningerne ved produktion af skind i 2017 holdes på det ønskede niveau. I LandboNord udarbejder vi budget for en del minkavlere og nedenstående diagram viser, hvad den gennemsnitlige minkavler har af forventninger til resultatet for 2017. Vi har således en spredning med avlere med et forventet resultat før skat på -400.000 kr. og modsvarende avlere med et budgetteret resultat på +800.000 kr. Der er som gennemsnit budgetteret med en skindpris på 264 kr. og som grafikken viser er det ikke fuldt tilstrækkeligt til at opnå økonomisk balance, når der skal trækkes kapital ud til privat og skat. Vi har ved gennemgang af årsrapport 2016 set på fremstillingspriser for skind, og de fleste avlere kan genkende, at niveauet ofte er omkring de 280-300 kr. Med juni auktionen overstået, er langt de fleste skind solgt, og det er nu muligt at forholde sig til, om salget af skind holder det budgetterede. Opfølgningerne, der dog ikke dækker alle budgetter, viser en opnået skindpris på 254 kr. som gennemsnit. Der er således for perioden en mindre indtægt end forventet, men omvendt er stykomkostninger - væsentligst foder - også på et lavere niveau end budgetteret. Samlet ligger kapacitetsomkostninger - primært løn - 47.000 kr. højere end

budgetteret, og likviditet før skat omkring 100.000 kr. under det forventede.

Af økonomikonsulent Niels Mikkelsen, ncm@landbonord.dk

Husk kommentarer Udover at forholde sig til periodens tal, er en vigtig del af opfølgningen at redegøre for, om den budgetterede produktion i 2017 også svarer til den produktion, der går ude i burene. Et mindre foderindkøb betyder en bedre budgetopfølgning nu og her, men kan også være en indikation på, at der ikke er de hvalpe, der var budgetteret med. Derfor er kommentarer og bemærkninger til budgetopfølgningen lige så vigtig som selve taldelen for at give det rigtige billede af den økonomiske situation på farmen. Flere pengeinstitutter efterspørger i forbindelse med opfølgningen pr. 30. september et estimat for året, og her indgår forventet status. Det mindsker risikoen

Af driftsøkonomiassistent Ronnie Høgh, roh@landbonord.dk

for overraskelser, når årsrapporten udarbejdes, og er der noget kreditgivere ikke bryder sig om, så er det overraskelser. Ligeledes er estimatet et godt udgangspunkt for næste års budget.

Budget 2017 før skat 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

___________________________________________________________________ ___________________________________________________________________ ___________________________________________________________________ ___________________________________________________________________ ___________________________________________________________________ ___________________________________________________________________ ___________________________________________________________________ ___________________________________________________________________ ___________________________________________________________________ ___________________________________________________________________ >-401 tkr.

-400-0 tkr.

1-400 tkr.

401-800 tkr.

801 tkr. <

Budgetopfølgning pr. 30.06.17 (1.000 kr.) 6000 __________________________________________________________________ 5000 __________________________________________________________________ 4000 __________________________________________________________________ 3000 __________________________________________________________________ 2000 __________________________________________________________________ 1000 __________________________________________________________________ __________________________________________________________________ 0 Likviditet før skat

Indtægter

Realiseret

Stykudgifter

Budget

Kontante kapacitetsomkostninger

#03 // september 2017

17


Der er stadig plads til Økologisk smågriseproducent, Thomas Bertram, er nu flyttet ind i stuehuset på den bedrift, som han købte sidste år. Produktionen kører nogenlunde planmæssigt, men det kan være svært at finde tid til det hele, når man som udgangspunkt kun er sig selv. Siden opstarten har vi her i bladet fulgt Thomas Bertram på bedriften ved Jerslev. Med et nyt set-up for økologisk svineproduktion har han sat sig for at udfordre den traditionelle måde at drive det på, og noget tyder på, det er lykkedes. - Jeg er foran det, jeg regnede med. Gennemsnittet 12,5 fravænnet gris pr. kuld, er en halv gris mere, end forventet – og når de bliver større, så vejer de et kilo mere, så det er dejligt, siger Thomas Bertram.

- Hvis det nuværende høje arbejdspres fortsætter i længere tid, så er det ikke indsatsen værd de næste ti år. Men det forventer jeg heller ikke, for jeg går og glæder mig over, at mit pasningsmæssige setup fungerer, som jeg havde regnet med. Jeg kan gøre alle arbejdsopgaverne selv uden at få hjælp. For eksempel ved fravænning. Der kan jeg gå ud at fodre, når jeg har lyst, og så kan jeg fange både soen og grisene. Fravænningen er gjort på en time – og det er et megastort plus, siger Thomas Bertram.

Stadig ting at forbedre

Tiden er en knap faktor I dag kan han se tilbage på et år med megen opmærksomhed fra omverdenen, hårdt arbejde og et koncept, der fungerer for ham. Han regner med et overskud allerede i år, men timelønnen i det regnestykke måtte gerne være lidt højere. - Der er mange ting, som tager tid. Blandt andet logistikken, når grisene går ude på marken. Den våde sommer har været en udfordring. Hver gang det regner, skal jeg ud at strø – når jeg ikke har halmen med mig, så er det en ekstra opgave at hente og køre ud med det, siger Thomas Bertram.

Nu er Thomas Bertram flyttet helt ind på bedriften ved Jerslev.

18

Derfor er han gået i gang med at udtænke måder, hvorpå han kan optimere logistikken – det bliver der arbejdet med, når der er tid. I opstartsfasen har han fået en uvurderlig hjælp fra sin familie og ikke mindst bedriftens tidligere ejere Else og Knud Erik Olesen, men Thomas vurderer, at der stadig er et stykke vej endnu, før det kører, som han havde forestillet sig.

Noget som bestemt ikke er et plus, er problemet med smågrise, som bliver mast ihjel af deres mor. Thomas Bertram vurderer, at helt op mod 60 procent af grisene dør på grund af det. - Det er klart en udfordring, at så mange bliver mast ihjel. En løsning kunne være et mere tørt leje, men det har været meget svært med den her sommer. Flere af grisene har foretrukket at ligge tæt ved soen i stedet for i grisehjørnet, fordi temperaturreguleringen har vist sig svær at styre, når vådt halm hos soen er blevet varmt, derfor har de været mere udsatte end forventet, siger Thomas Bertram. Også her arbejder han løbende med forbedringer, og netop pga. udfordringerne med dødeligheden, så overvejer han fremadrettet at ændre lidt på indretningen i de mobile stalde..

Fortsat plads til de bedste Da jeg til decemberudgaven af Mit LandboNord interviewede Thomas Bertram for første gang, var han nyuddannet, havde ikke tidligere arbejdet med økologisk svineproduktion, og der var endnu ikke kommet grise på bedriften. Han valgte blandt andet rådgivning hos LandboNord, og dengang sagde han, at ”der er plads til forbedringer i økologisk


de bedste svineproduktion, og jeg er overbevist om, at jeg kan gøre det bedre, end det bliver gjort i dag. Der er altid plads til de bedste på markedet”. Her knap et år senere mener han det stadig.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Søerne på bedriften er meget omgængelige, og det gør dem nemme at passe.

- Jeg fortryder ikke det, jeg har gjort indtil videre. Jeg håber på, at arbejdspresset bliver mindre, men ellers kan jeg rigtig godt lide min arbejdsdag og min håndtering af dyrene. Jeg er pasningsmæssigt et skridt foran andre økologiske svineproducenter, da jeg for eksempel passer fire søer ad gangen – og jeg skal ikke en gang bukke mig ned for at komme ind til dem, siger Thomas Bertram.

Økologiske elitesøer Hvis der er nogle landmænd, som er blevet inspireret til selv at starte en produktion op, så er Thomas’ bedste råd at kaste sig ud i det. Han anbefaler dog at tænke logistikken igennem, da den kan være en tidsrøver. Indtil videre har der været mange udfordringer, men også flere positive overraskelser. - Jeg føler, at jeg har fået nogle elitesøer. Jeg har haft 100 faringer uden fødselshjælp, og kun haft tre med farefeber. Søerne er rolige, og jeg kan gå ind og klappe dem, når de lige har fået grise. Blandt andet når jeg har besøgende – det er simpelthen en fornøjelse at opleve, siger Thomas Bertram.

Vi har fulgt Thomas Bertram i et år, hvilket svarer til fire udgaver af Mit LandboNord. Du kan bruge linket her eller scanne qr-koden, hvis du vil læse de tidligere artikler.

December 2016

April 2017

Juni 2017

Link: https://goo.gl/zxyZi5

Link: https://goo.gl/kfxqWC

Link: https://goo.gl/Su7rH9

#03 // september 2017

19


OPLANDSKONSULENTER

Gratis rådgivning om

vådområder Oplandskonsulenter klar til at hjælpe med de kollektive virkemidler. Med vedtagelsen af Landbrugspakken har landmænd fået lov til at gøde mere, således at der kan opnås et højere udbytte. Betingelsen for Landbrugspakken var, at det ekstra kvælstof ikke måtte påvirke kystvandene negativt, og derfor har landbruget forpligtet sig til, at reducere kvælstofudledningen andet sted. Det er derfor essentielt, at landmænd kommer i gang med at etablere de frivillige, kollektive indsatser, således at man kan bevare de optimale gødningskvoter og det gode udbytte kan fortsætte.

Ifølge Vandområdeplanen skal kvælstofudledningen til Limfjorden reduceres med 1.238 ton N inden 2021. Dette svarer til en reduktion fra landbruget på 20 %. For at leve op til reduktionskravet skal der etableres op mod 3.000 ha nye vådområder, 280 ha minivådområder og 1.350 ha skov.

Oplandskonsulenterne skal hjælpe landmænd med at vælge det virkemiddel og den placering, som giver bedst mening for den enkelte og for vandoplandet. Konsulenterne hjælper bl.a. med at søge tilskud hjem til minivådområder, hjælper med kontakt mellem landmænd og entreprenør, og sikrer samtidigt at projektet bliver fulgt til dørs.

For at sikre at alle landmænd har adgang til den bedste rådgivning omkring de kollektive virkemidler, har staten og EU ansat 29 oplandskonsulenter der står klar med gratis rådgivning. De to af oplandskonsulenterne har hjemme i LandboNords MiljøRådgivning.

Det er utrolig vigtigt, at landmændene påbegynder etableringen af de kollektive virkemidler nu. Jo større en reducering af kvælstof landbruget kan nå med de frivillige virkemidler, jo mindre bliver behovet for den målrettede regulering som forventeligt bliver tiltag i marken, såsom flere efterafgrøder, nedsatte gødningsmængder eller braklægning.

Vil du høre mere om de kollektive virkemidler kan du kontakte oplandskonsulenterne:

Anna-Birgitte Thing, tlf.: 9624 2581, abt@landbonord.dk

Camilla L. Thomsen, tlf.: 9624 2599, clt@landbonord.dk

20


Af miljørådgiver Camilla L. Thomsen, clt@landbonord.dk miljøfagchef Anna-Birgitte Thing, abt@landbonord.dk

Virkemidler Minivådområder Et minivådområde fungerer som et naturligt renseanlæg, hvor drænvand bliver ført igennem tre åbne bassiner der renser vandet for kvælstof og fosfor. Størrelsen på minivådområderne bliver tilpasset størrelsen af drænoplandet, således at minivådområdet udgør min. 1 % af oplandet. Det er en forudsætning, at minivådområdet etableres, hvor der er tilstrækkeligt drænet opland samt, hvor der er et indsatsbehov, hvilket betyder, at der som tommelfingerregel skal være en nitratkoncentration på 4 mg. Foruden at reducere mængden af kvælstof og fosfor, kan et minivådområde bidrage med at opretholde en god afvanding af markerne og øge et områdes rekreative værdi, da anlægget kan indpasses som naturlige vandhuller i landskabet. Landbrugsstyrelsen har en tilskudsordning, hvor der ydes 100 % tilskud til etableringsomkostningerne ved et minivådområder samt mulighed for at søge om en mindre kompensation for tabt areal. I den kommende tilskudsordning, der starter til februar 2018, er der afsat midler til etablering af ca. 130 minivådområder på landsplan, og de prioriteres efter områder udpeget som værende egnede og potentielt egnede.

Fakta om minivådområder Det er et billigt og fleksibelt virkemiddel til at fange næringsstoffer fra markdræn/grøfter, inden de kommer ud i vandmiljøet. Et konstrueret minivådområde etableres ved at lede vand fra dræn eller grøfter gennem et lavvandet ”vandhul”. Herved sker der en omdannelse af nitrat til frit kvælstof, der ikke udgør et miljøproblem (denitrifikation). Samtidig skabes der værdifulde biotoper til gavn for flora og fauna.

Vådområder Vådområder er naturlige rensningsanlæg, der kan reducere kvælstofudledningen med op til 50-75 %. Vådområdeprojekter handler om at genskabe naturlige vandforhold de steder i landskabet, hvor det er velegnet. Dette vil omfatte lavtliggende landbrugsarealer, der oftest oplever problemer med oversvømmelse i dag. Kvælstoffjernelsen sikres ved, at jorden er oversvømmet eller vandmættet i vinterhalvåret, hvor den største afstrømning af næringsstoffer fra oplandet foregår. Ved disse forhold vil farten på vandet blive sænket, hvilket medfører en øget opholdstid af vandet i vådområdet. Dette giver de bedste betingelser for denitrifikation og aflejring af næringsstoffer, hvilket sikrer en stor reduktion af kvælstof i området.

Det er kommunerne og Naturstyrelsen der står for vådområdeprojekterne, og som lodsejer bestemmer du selv, om du vil lægge jord til et vådområde. Der kan være flere gode grunde til at deltage i et vådområdeprojekt, bl.a. indgår der ofte jordfordeling, der bliver betalt af projektet, der kan gives 20-årigt fastholdelsestilskud (tilskud mellem 800-3.500 kr. pr. ha afhængig af sædskifte) kombineret med grundbetaling ifølge §32 (inkl. evt. kvægpræmier) og endvidere bliver der skabt et smukt naturlandskab.

Skovrejsning Plantning af privat skov er en god mulighed for at udnytte mindre og ukurante arealer, der ikke giver det største afgrødeudbytte. Skovrejsningen giver mulighed for at udøve skovdrift på lang sigt, samtidigt med at skoven vil hjælpe med at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og beskytter grundvandet. Foruden reduktionen af kvælstofudledningen, så vil skoven også fungere som biotoper og naturlige korridorer i landskabet, som vil give en varieret flora og fauna, som vil bidrage til landskabets naturindhold og værdi. Det er muligt at søge tilskud til privatskovrejsning, hvor du enten selv kan plante træerne, eller du kan kontakte en entreprenør.

#03 // september 2017

21


Hestebønner

som proteinfoder til køer og grise Økologerne har haft fokus på hestebønner i mange år grundet den høje pris på indkøbt protein. Men stigende selvforsyningsgrad er altid på dagsordenen, både når vi snakker fodring af køer og grise, og der er gennem de sidste par år tilsået flere og flere marker med hestebønner herhjemme. Den proteinholdige bælgfrugt bruges i stigende grad som protein-tilskud til dyrefoder ved konventionel fodring, og erstatter delvist det dyrt indkøbte sojaskrå.

Hestebønner til køer Toastede hestebønner er et alternativ til både sojaskrå og rapskage, og indeholder ikke kun protein, men også stivelse. Hestebønner, som ikke er toastede, har 30 procent protein med lavt AAT værdi og høj PBV. De kan bruges som proteinkilde til kvier og goldkøer, mens der til malkekøerne skal anvendes toastede hestebønner for at opnå en høj AAT værdi. Det vil langt hen ad vejen være prisen på det indkøbte proteinfoder, som bliver afgørende for, hvornår og hvor mange hestebønner, som kan blive aktuelle at anvende.

For at hestebønner skal være et godt ko-foder, skal de som nævnt toastes, og succesen heraf afhænger af tilstrækkelig varmebehandling. Der er flere forskellige gårdtoastere på markedet, mens det også er muligt at få hestebønnerne behandlet ved de forskellige foderstoffirmaer. Foderstoffirmaerne er udfordret på, at de på deres anlæg har vanskeligt ved at give hestebønnerne nok varme, og de vil kun opnå et indhold af PBV svarende til 4. eller 5. slæt græs. Hestebønnerne skal efter toastning have en afgangstemperatur på ca. 125 grader celsius. For at få effekt af toastningen skal hestebønnerne være lagerfaste.

Organisk stof, fordøjelighed

84,4%

Vand

11,1 %

AAT 20

82 g/kg ts.

PBV 20

49 g/kg ts

NEL 20

7,94 MJ/kg ts

Kg TS pr. FE (Norfor)

0,94

Kg foder pr. FE (Norfor)

1,05

Kg TS pr. FE (DK)

0,85

Kg foder pr. FE (DK)

0,95

Tabel 1

Af tabel 2 fremgår proteinværdier af de mest anvendte fodermidler til køer samt værdier for både toastede og ikke-toastede hestebønner, og merværdien af AAT fremgår tydeligt ved toastning.

Et eksempel på en vellykket toastning kan ses i tabel 1 (hestebønner dyrket i Vendsyssel). Vælges det ikke at toaste hestebønnerne, skal de nedtørres, så lagerfastheden sikres, og ved et vandindhold på 20 %, bør indlægningshøjden ikke overstige 1,5 meter.

v

Enhed

Sojaskrå afskallet

Rapsskrå 4% fedt

Rapskage 10,5% fedt

Hvede/ Kornbærme

Solsikkeskrå

Hestebønner toasted

Hestebønner

528

385

344

347

417

309

309

412

412

Råprotein

g/kg TS

Stivelse

g/kg TS

AAT

g/kg TS

228

148

126

143

130

184

101

PBV

g/kg TS

239

172

149

139

235

53

159

NEL

MJ/kg TS

8,53

6,63

7,73

7,54

6,72

7,75

7,88

Lysin

% af AAT

6,6

6,5

6,7

5,2

5,3

6,9

7,1

Metionin

% af AAT

1,7

2,3

2,3

2,1

2,4

1,4

2,0

Tabel 2. Kilde: Fodermiddeltabel, Norfor

22

Norfor

Beregnede værdier


Ingen begrænsning i mængden af hestebønner Med de nuværende sorter er der ingen begrænsninger i, hvor store mængder hestebønner malkekøerne kan tildeles. Tidligere lød anbefalingen, at hestebønner burde varmebehandles før udfodring til småkalve. Med de nuværende sorter er dette formentlig ikke påkrævet længere. Vær dog opmærksom pa aminosyretildelingen af methionin og cystein, når hestebønnerne fodres til småkalve.

Hestebønner erstatter sojaprotein i svinefoder Der er de seneste år kørt afprøvninger med de nyeste sorter af hestebønner til smågrise og slagtesvin. Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsresultater for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet med kontrolblanding. Grise der blev fodret med hestebønner blev behandlet signifikant

Af kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, kkj@landbonord.dk

færre dage for diarré. Afprøvning med 21 % hestebønner til slagtesvin viste ingen forskel på produktionsresultaterne. I øjeblikket afprøves 15 % hestebønner i foderrationen til diegivende og drægtige søer. Hestebønner skal ikke varmebehandles eller forbehandles, inden de kan indgå i svinefoderet. 10 % hestebønner i foderrationen erstatter 4 % sojaskrå og 6 % korn. Der er set store udsving på proteinog energiindholdet i hestebønner, derfor anbefales at få lavet en kemisk analyse, inden de indregnes i foderblandingerne.

Spørgsmål? Har du spørgsmål vedrørende håndtering eller brug af hestebønner i svineblandinger, kan du kontakte Peter Jakobsen, tlf.: 2115 0379, pej@landbonord.dk

Temadag om fjerkræ

Onsdag den 8. november kl. 14.30 på LandboNord. LandboNord inviterer til temadag om fjerkræ. I dag er ¼ af det kød vi spiser fjerkræ, og det tal vil sandsynligvis stige. Er din produktion og dit staldsystem klar til et skifte i forbrugertrenden? Hvordan optimerer du din produktion og får resultater på bundlinjen? Er din bedrift gearet til den nye miljølovgivning? Køber du foder i blinde eller følger du trenden på fodermarkedet? Arrangementet afsluttes kl 18:00 med sandwich. LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#03 // september 2017

23


HJØRRING DYRSKUE

Masser af oplevelser for både landmænd og byfolk på Hjørring Dyrskue 2017 Hjørring Dyrskue løb af stablen den 16. og 17. juni og bød igen i år på en flot dyre- og maskinudstilling og god stemning samt en masse nye oplevelser – specielt for naturelskere og hesteentusiaster. Stemningen på de to dyrskuedage var høj blandt både publikum, udstillere og arrangører. Og specielt lørdag viste vejret sig også fra sin bedste side. Da billetsalget blev gjort op lørdag eftermiddag havde knap 26.000 personer gæstet årets dyrskue. Det vellykkede dyrskue gav anledning til stor glæde i LandboNord.

hesteentusiaster. De nye tiltag vakte stor begejstring blandt publikum – specielt skolebørnene var vilde med den nye Outdoorudstilling, hvor alle sanser kom i spil.

nye initiativer, sagde formanden for Dyrskuebestyrelsen, Jens Myhren.

Det blev til hele 45 tilmeldinger til de nye ridekonkurrencer, hvilket LandboNord og Dyrskuebestyrelsen er godt tilfredse med.

De traditionsrige dyrskueshows underholdte masser af publikum i den Store Arena både fredag og lørdag, hvor den franske hesteartist Mélie Philippot var hovednavn. Mélie Philippot har gæstet dyrskuet før, og leverede igen fantastiske og kreative shows.

- Vi er utrolig tilfredse med, hvordan dyrskuet er forløbet i det hele taget, der har været en rigtig god stemning på pladsen, og vi har haft et fantastisk godt vejr. Vi er specielt glade for at se så mange, der har taget så godt imod vores

- Det er skønt at se, at alle vores forberedelser bærer frugt, og at så mange folk har valgt at bruge en dag eller to på dyrskuet. Med så mange glade gæster og udstillere kan jeg ikke være andet end tilfreds. Jeg tror helt klart, at folk har fået en god oplevelse med sig herfra, sagde dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen fra LandboNord.

Nye initiativer var et hit Dyrskuet bød i år på nye oplevelser bl.a. i form af en udvidet Outdoorudstilling for naturelskere og ridekonkurrencer for

24

Alle sanser var i spil i den nye Outdoorudstilling.

Forrygende Dyrskueshows både fredag og lørdag

Til stor fornøjelse for publikum fortsatte dyrskuet i år med konkurrencen ”Nordjyllands Bedste Bonderøv”, hvor deltagere


Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

Af dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

Dyrskueshowene bød bl.a. også på opvisninger med veteranmaskiner, Dressurhingste fra stutteri Katrinelund og kongelig parade ved Friser Nord.

Rekord mange skolebørn på Hjørring dyrskue Mélie Philippot trak masser af publikummer til Store Arena både fredag og lørdag.

fra LandboUngdom dystede i forskellige landbrugsrelaterede discipliner. Vi håber, at det kan blive en tilbagevendende konkurrence.

Mere end 3.900 skolebørn gæstede dyrskuepladsen fredag, hvor de både kunne gå på skattejagt, klappe kalve og meget andet. En række af klasserne gik også i LandboNord køkkenet, hvor de fik lejlighed til at lære lidt om fødevarernes oprindelse og fik tips og tricks til madlavning.

Og vinderne blev … Titlen som Miss Vendsyssel (landsdelens smukkeste malkeko) gik til Bjarne Terkelsen. Bedste Interbreed besætningsgruppe gik til John Bak. Hos kødkvæget gik bedste besætningsgruppe til Sønderlund Limousine. Bedste hundyr inden for kødkvæg gik til Thomas og Anders Møgelmose Jensen og bedste tyr kom fra Pallas Charolais v/Fam. Christensen.

Omkring 3.900 skolebørn gæstede pladsen fredag.

Blandt hestene gik prisen for skuets bedste hoppe til Ann‑Sophie R. Larsen mens skuets bedste hingst gik til Charlotte Juul Paaske.

#03 // september 2017

25


- på bedriften ROBUST 4G MOBIL ROUTER - Kan bruges i traktor, bil eller sommerhus • Designet til at være mobil med dobbelt simkort • Lang rækkevidde • Driftssikker • Ekstrem hårdfør – IP64 klassificering • Fjernadministration • Høj sikkerhed

Efter købet af en 4G router kan der købes yderligere tilbehør for en endnu bedre forbindelse. Vi giver her tre eksempler:

Tilbehør 1: Denne antenne er an-

Tilbehør 2: Ønsker du i stedet at

Tilbehør 3: Er det derimod rækkevid-

vendelig til at gøre internetforbindelsen i hjemmet eller sommerhuset kraftigere og mere stabil.

sikre bedre forbindelse i bilen eller traktoren, kan denne antenne fra Sierra Wireless løse dette problem.

den på routeren i hjemmet som halter, kan antenner fra TP-link imødekomme dette

Har du en

SMARTPHONES Der er i dag et stort marked for mobiltelefoner, hvor nogle kan mere end andre. Vi anbefaler at der investeres i smartphones, som er bygget til arbejdsmiljøet, så de ikke går i stykker under brug, eller når der udføres fysisk arbejde. Derudover kan smartphonen også anvendes til at kommunikere med de produkter vi udbyder. Er der ikke trådløst internet i stalden, hjælper vi gerne med at sætte det op. Hvis du er bekymret for, at smartphonen anvendes til ikke arbejdsrelaterede opgaver, kan der installeres en app på smartphonen, som blokerer, at andre apps kan afvikles.

26

gadget

som kan gøre hverdagen nemmere. Giv os et tip eller kontakt os for at høre mere om de omtalte løsninger. IT-konsulent FINN WINTHER WAMMEN fww@landbonord.dk

eller IT-support elev JONAS LYKKEMARK ANDERSEN jla@landbonord.dk


Usædvanligt stort

angreb af knoldbægersvamp Årets angreb i LandboNords forsøg blev det værste blandt alle forsøg med knoldbægersvamp i Danmark. Forsommerens regn over en lang periode medførte voldsomt angreb af knoldbægersvamp i forsøget ved Dronninglund. Det store angreb presser midlerne til at vise, hvad de kan, og der var store og uventede forskelle på dem. Ingen af behandlingerne kunne bekæmpe sygdommen helt.

I vores del af Danmark var det fornuftigt at behandle den 9. maj i 2017 Det var et godt valg, fordi der bagefter kom en lang, fugtig periode med 10 dages regn. De ubehandlede parceller fik knoldbægersvamp på ca. 70 % af stænglerne. De mest effektive forsøgsbehandlinger har reduceret smitten til ca. 10 % af planterne med bare den ene behandling.

De mest effektive midler Folicur Xpert, Propulse eller det nye Pictor Active. Vi anvendte 0,7 l/ha. De to midler Folicur Xpert og Propulse virkede bedre end mange kendte løsninger.

Løsningerne med Amistar og midler med samme aktivstof som Amistar virkede meget dårligere end forventet, og det ser ud til, at det aktivstofs effekt mod knoldbægersvamp næsten er forsvundet. Ville en behandling mere øge udbyttet? En ekstra behandling for knoldbægersvamp svarer sig sjældent. Behandlingen den 9. maj var placeret på rette tidspunkt og gav god effekt. Den gode timing af en enkelt behandling er den store udfordring at lykkes med.

Af planteavlskonsulent Kirsten Søe Pedersen, kip@landbonord.dk

Forsøgsled ubehandlet for knoldbægersvamp i Dronninglund, august 2017.

Hvad er udbyttet af forsøg i LandboNord? Maksimalt dækningsbidrag og samtidig mindst mulig omkostning for landmanden! De dyre løsninger er ikke generelt de bedste. Når vi vælger en unødvendig dyr løsning øger vi risikoen for at sætte penge til. Der er mange forsøg, hvor behandling for knoldbægersvamp ikke engang dækker udgift til både middel og til at sprøjte. Ved at vælge midler som ikke er dyre og alligevel med god effekt, er der større chance for at behandlingen kommer til at svare sig.

Samme forsøg som på billedet ovenfor. Forsøgsled behandlet med 0,7 Folicur Xpert 9. maj med god effekt mod knoldbægerangreb, august 2017.

Resultater fra forsøg med høj smitte er vores bedste mulighed for at vælge midlet mod sygdommen i fremtiden.

Billedet er taget med drone fra forsøget i Dronninglund. En af parcellerne er markeret med streger. Det ses, at den er mere angrebet af knoldbægersvamp end naboparcellerne. Der er fem gentagelser med 13 behandlinger.

#03 // september 2017

27


LN ADVOKATER Så er det tid til

registrering Nogle landmænd vælger at drive deres landbrugsvirksomhed i regi af et kapitalselskab eller et interessentskab (I/S). Kapitalselskabet er en samlebetegnelse for anpartsselskaber, iværksætterselskaber, aktieselskaber og partnerselskaber. For landbrugsvirksomheder, der drives i regi af et kapitalselskab eller et interessentskab, er der fra den 23. maj 2017 med lov nr. 262 om indførelse af et register over reelle ejere indført et krav om, at disse landbrugsvirksomheders reelle ejere registreres hos Erhvervsstyrelsen. Formålet med registreringen er at skabe øget gennemsigtighed omkring danske virksomheders reelle ejerstruktur med henblik på at sikre, at virksomhederne ikke benyttes til skattesvig eller anden økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask. Loven er en implementering af 4. hvidvaskningsdirektiv fra EU og sker som led i gennemførelsen af skattelypakken.

Den reelle ejer Man er reel ejer, når man enten direkte eller indirekte kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i det kapitalselskab eller det interessentskab, som landbrugsvirksomheden drives fra. Den indirekte kontrol er eksempelvis til stede, når man igennem et holdingselskab ejer et anpartsselskab, som driver landbrugsvirksomheden. Reelle ejere kan kun være fysiske personer. Det er ifølge en vejledning fra Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt tilstrækkeligt til at anse en fysisk person for at være den reelle ejer, hvis man ejer eller kontrollerer

28

mere end 25 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i landbrugsvirksomheden. Der kan godt foreligge flere reelle ejere af en landbrugsvirksomhed. Reel ejerskab kan dog også foreligge på andre måder, idet kontrollen kan udøves ved andre hjælpemidler. Man kan derfor godt betragtes som reel ejer, selvom man ejer mindre end 25 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i en landbrugsvirksomhed, som drives i regi af kapitalselskab eller interessentskab. Det gælder for eksempel, hvis man har ret til at udpege ledelsesmedlemmer eller har ret til at nedlægge veto i forhold til visse beslutningstyper. En sådan ret kan være angivet i en selskabskontrakt mellem de ejende parter i et kapitalselskab.

Krav om oplysninger Når man har fået identificeret, hvem der er den reelle ejer, skal en række oplysninger om den reelle ejer videregives til Erhvervsstyrelsen. Disse oplysninger er bl.a. den reelle ejers fulde navn, adresse og fødselsdato. Nationalitet og bopælsland skal også angives, ligesom CPR-nummer eller tilsvarende dokumentation, som sikrer entydig identifikation af den pågældende reelle ejer, skal oplyses til Erhvervsstyrelsens register over de reelle ejere.

Af advokat Carsten Jacobsen, cja@landbonord.dk

Det fremgår også af lovbemærkningerne til lov nr. 262 om indførelse af et register over reelle ejere, at arten og omfanget af den reelle ejers rettigheder skal oplyses. Det betyder, at landbrugsvirksomheden skal have kendskab til art og omfang af den reelle ejers rettigheder, herunder oplysninger om den konkrete ejerbesiddelse og om, hvorvidt dette sker gennem indirekte eller direkte ejerskab. Det omfatter også kendskab til opdelinger af stemmerettighederne på kapitalklasser og lignende, om ejerskab sker via pantsætning af stemmerettigheder, aftaler om stemmerettigheder eller lignende, samt hvem der er berettiget til at udøve stemmerettigheder på en ejers vegne.

Frist for registrering Der løber en frist til 1. december 2017 til at få registreret, hvem der er den reelle ejer af det kapitalselskab eller det interessentskab, som driver landbrugsvirksomheden. Det er lovens udgangspunkt, at der ved manglende registrering eller mangelfuld registrering kan tildeles en bøde til det interessentskab eller det kapitalselskab, som driver landbrugsvirksomheden. Der er også åbnet op for at direktionen eller bestyrelsen i kapitalselskabet eller interessentskabet kan pålægges en bøde, hvis de i forbindelse med registreringsprocessen har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Kontakt os Hos LN Advokater i Brønderslev er vi klar til at assistere dig med at identificere den reelle ejer af din landbrugsvirksomhed, ligesom vi er behjælpelige med at få registreret det reelle ejerskab hos Erhvervsstyrelsen. Kontakt os gerne på 96 24 24 45 eller cja@lnadvokater.dk for at høre nærmere.


LN SUMMAX Undgå at maskinomkostningerne

løber løbsk Der er og har været travlhed på markerne. Mejetærskeren og traktoren er smurt, og vejrudsigten har været fulgt nøje. Men når udbyttet fra markerne er i hus, er der tid til andre overvejelser. Hvad koster det eksempelvis at holde din maskinpark kørende, hvad er omkostningerne ved en specifik maskine og er det tid at investere i nyt, på grund af for store omkostninger til service og vedligeholdelse? Hvordan får jeg overblikket over min aktuelle økonomi, og er det på tide at få digitaliseret mine regnskaber?

Digitale regnskaber Detaljeringsgraden i dine regnskaber er afgørende for dit overblik, og bliver alt, der vedrører vedligeholdelse af maskiner bogført på samme konto, kan det være svært at skabe dette overblik. Splittes omkostningerne derimod ud på hver enkelt maskine, kan man med de digitale regnskabsløsninger, der findes på markedet i dag, nemt og hurtigt få både visuelt syn for sagen, og få aktuelle tal på hver enkelt maskine og dermed have et reelt sammenligningsgrundlag. I LandboNord anbefaler vi LN Summax og rådgiver hver enkelt, så løsningen bliver tilpasset den enkeltes behov.

Flere typer overblik Det er de færreste, der med de traditionelle fysiske bilagsmapper, er i stand til hurtigt at få overblik over eksempelvis udgifterne til en enkelt maskine. Med et e-arkiv i LN Summax kommer der markant bedre styr på bilagene. Med en effektiv søgefunktion kan du eksempelvis fremsøge specifikke bilag på baggrund af tekst og ord der fremgår af bilaget. Det er med andre ord let at lokalisere lige det bilag du søger, og du slipper samtidig for bunkerne af papir. Også med e-bogføring i LN Summax kan du få et hurtigt og ikke mindst aktuelt overblik over udgifterne. Når dine fakturaer først er blevet bogført – manuelt eller automatisk, ligger oplysningerne klar til brug. Ved blot at fremsøge posteringer der vedrører et specifikt kontonummer eller en specifik maskine, har du øjeblikkeligt en sammentælling af de pågældende udgifter, der kan sammenlignes med tidligere perioder. Denne form for rapportering kan foretages løbende, og er med til at sikre dig imod ubehagelige overraskelser, netop fordi du med digitaliseringen altid har opdaterede data at arbejde med, og skabe overblik ud fra.

Af digitaliseringskonsulent Peter Heidemann, peh@landbonord.dk Det er blot er spørgsmål om at have flere kontonumre hos din leverandør, et antal der skal afspejle din maskinpark og din detaljeringsgrad i regnskaberne. Med efaktura i LN Summax, eller EAN fakturering, bliver ikke bare fakturaen automatisk opsplittet, den bliver også automatisk bogført for dig, og betaling af flere e-fakturaer i én arbejdsgang, sikrer rettidig betaling og dyrebar tid sparet på kontoret, som kan bruges med fordel andre steder, i en travl hverdag. Økonomisk overblik er ikke kun et spørgsmål om at have konkrete tal, men i lige så høj grad et spørgsmål om aktuelle tal. Hvis din seneste opgørelse er 3 måneder gammel, fortæller den intet om din aktuelle situation, men automatisk bogføring, digitale regnskaber, e-fakturaer, e-arkiv og e-bogføring er alt sammen værktøjer, der kan hjælpe dig til et mere aktuelt og opdateret økonomisk overblik. Her i LandboNord holder vi løbende møder og rådgiver om de forskellige løsninger i LN Summax, så du er sikker på at få det bedste grundlag at tage dine beslutninger på, når det gælder om at finde den optimale udnyttelse af dine maskiner.

Tal eventuelt med dine leverandører omkring fakturering, og få splittet dine fakturaer ud på hver enkelt maskine.

Med en digitalisering af dine regnskaber, kan du løbende holde øje med dine udgifter til maskinerne. Blandt andet via mobiltelefonen eller en tablet.

#03 // september 2017

29


Undgå kostbare fejl i foderblanderiet

Af fagchef, Foder Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk

Ved gennemgang af hjemmeblanderiet finder vi flere fejl, og konsekvensen er typisk dyr i form af højt foderforbrug, diarré eller lav kødprocent. Inden for de seneste par måneder har jeg på flere bedrifter konstateret eksempler på fejl i blanderiet. Det er typisk fejl, som man ikke opdager med det samme, hvilket ofte resulterer i dyre lærepenge. Det er aldrig en dårlig idé at få sine blandinger gået efter.

Ring eller mail til mig på 2115 0379 / pej@landbonord.dk, hvis der er spørgsmål til hjemmeblanderiet eller fejl i foderet.

Overslæb på sojaskrå i transportvejen

1 2 3

Store problemer med diarré hos pattegrisene gav mistanke til fejl i diegivningsblandingen, og analyser af foderblandingen afslørede udsving på protein-indholdet på over 20 %. Fejldosering af sojaskrå blev afsløret og rettet. Nu er diarrén hos pattegrisene forsvundet, og fravænningsvægten er igen stigende.

Grovformaling af kornet Foderforbruget er for højt, og der blev iværksat prøveudtagning af foderblandinger til sigteanalyser. De viste, at 50 % af korndelen er under 1 mm soldet, og målet er 60-70 % under 1 mm soldet. Slitage af møllen var årsag til at formalingen af kornet var blevet grovere, og efter reparation af møllen faldt forbruget med 0,1 FEsv/kg, hvilket betyder 200.000 kr./ år på bundlinjen.

Silokontrol af forbrug af mineraler Forbruget af mineraler f.eks. 10 % mere end planlagt på foderoptimeringen betyder en ekstra omkostning på ca. 3.000 kr. pr. 1.000 producerede slagtesvin. Ved at lave silokontrol på mineralforbruget, vil der hurtigt kunne afsløres fejl i vejesystemet eller i indtastningen.

30

INVITATION

Kødkvægsudflugt

T A’ D I N PARTNE R MED

LandboNords kødkvægrådgivning inviterer til en spændende heldagstur fredag den 22. september 2017, hvor vi kører mod Østvendsyssel. Læs mere på www.landbonord.dk. PRAKTISK INFORMATION TILMELDING Tilmelding senest mandag den 18. september 2017 til LandboNord på tlf. 9624 2424 eller på www.landbonord.dk. PRIS Prisen er 450 kr. + moms pr. person inkl. fuld forplejning for hele dagen - rundstykker, frokost og aftensmad. Der køres i egne biler. Max 50 deltagere.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk


INVITATION til

Åbent Axelborg Tirsdag den 14. november 2017 - heldagsarrangement Kunne du tænke dig at møde folkene på Axelborg og få indblik i, hvad der arbejdes med, og hvordan den politiske interessevaretagelse foregår, så får du hermed muligheden for at deltage i LandboNords arrangement den 14. november. Du får denne dag mulighed for at møde og stille spørgsmål til formand for L&F, Martin Merrild, samt politisk direktør Morten Høyer, og du bliver præsenteret for aktuelle sager i L&F.

GRATIS ARRANGEME NT MED FULD FORPLEJNIN G

Morten Høyer Politisk direktør

Du vil således få indblik i, hvordan den lokale forening, LandboNord og L&F arbejder med de udfordringer, som landmændene oplever i deres hverdag, og hvordan der generelt bliver arbejdet med det politiske område. L&F holder møder med masser af politikere og ministre hver eneste måned og forsøger at inspirere og påvirke dem og levere dokumentation. Hver eneste dag sætter L&F fokus på, at landbruget er en del af løsningen på Danmarks udfordringer, og det er dette politiske benarbejde, du får lejlighed til at høre mere om på denne tur til Axelborg.

Martin Merrild Formand for L&F

Vi håber, at du har lyst til at deltage i det informationsrige arrangement og ser frem til en inspirerende dag.

PROGRAM: 07:25 Afgang fra Aalborg Lufthavn 09:00 Velkomst og morgenmad på LandbrugsAvisen 09:15 Oplæg og mulighed for spørgsmål v. direktør og chefredaktør Henrik Lisberg 10:45 Rundvisning med mulighed for at tale med journalister 11:55 Ankomst og velkomst til Axelborg samt sandwich 12:00 Situationen i erhvervet v. Martin Merrild 13:00 Det politiske arbejde i L&F og de aktuelle udfordringer v. Morten Høyer 14:00 Rundtur på Axelborg – Door-step møder - Presseafdelingen – hvordan arbejder pressen i L&F 15:00 Kaffe og kage 15:15 Temaoplæg 16:25 Afrunding på dagen og opsamling 16:30 Farvel og tak for i dag 17:00 Middag på Restaurant Flammen, H.C. Andersens Boulevard 20:20 Afgang fra Kastrup Lufthavn

Tilmelding senest d. 1/11 til: Inge G. Jensen tlf. 96 24 24 01 igj@landbonord.dk Eller Kia Klostergaard Gaardlund tlf. 96 24 24 21 kkg@landbonord.dk Efter først til mølle princippet, da der er begrænset pladser.


Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Opdatering

Af økonomikonsulent Poul Erik Poulsen, pop@landbonord.dk

af Bygnings- og Boligregistret (BBR) BBR er startet i 1977 og oplysningerne i BBR bruges i mange sammenhænge og af mange aktører, som alle har brug for korrekte data. Oplysningerne bruges også fremadrettet af Skat, når du bestiller en total ejendomsvurdering over de ejendomme, der f.eks. skal indgå i et generationsskifte (fremover er det kun bolig og jord, der vurderes hvert andet år). Skat er, med baggrund i bekendtgørelse 1010 af 24/10 2012, i gang med at fremtidssikre og opdatere oplysningerne i BBR. Oplysningerne om de enkelte bygninger skal være mere detaljerede, og der skal være sammenhæng mellem data og luftfoto på BBR-meddelelsen. Anvendelse og placering af de enkelte erhvervsbygninger samt tekniske anlæg skal fremgå. Ejerne af Danmarks 730.000 erhvervsejendomme vil derfor blive kontaktet af Skat i 2018 for at få ajourført oplysningerne i BBR.

Ny løsning til indberetning Skat har lavet en løsning, hvor man kan printe et skema, der indeholder et luftfoto af hele ejendommen og de oplysninger, der i dag er registreret i BBR om de enkelte bygninger. Man skal markere, hvor de enkelte bygninger er placeret på luftfotoet og tjekke, at de registrerede oplysninger er korrekte. Forkerte oplysninger rettes, og de enkelte bygningers anvendelseskode skal påføres. Oplysninger om nye bygninger påføres og oplysninger om nedrevne bygninger skal overstreges, og man angiver på luftfotoet, hvor bygningen lå og hvornår den blev nedrevet. Tekniske anlæg skal også være korrekt registreret med bl.a. type, areal, etableringsår, placering m.m. Skemaet med rettelserne skal herefter

32

underskrives og indsendes til Skats BBR erhvervsservice. Skat registrerer oplysninger og videresender dem til den kommune, hvori ejendommen ligger. Når kommunen har behandlet oplysningerne og opdateret BBR, får ejeren en ny BBRmeddelelse tilsendt.

Du behøver ikke at gøre noget, før du bliver kontaktet af Skat. Du modtager først et brev, som bliver fulgt op af en telefonsamtale. Hvis du i stedet ønsker hjælp til opgaven fra en uvildig, så du bedst muligt sikrer dig en korrekt ejendomsvurdering til en evt. kommende familiehandel, kan du allerede nu kontakte din økonomikonsulent i LandboNord og få hjælp til at ajourføre oplysningerne i BBR.

Gratis temaaften for landmandspar Den 27. november 2017 på LandboNord Hvilke udfordringer er der forbundet med at blive landmandsenke/mand, og hvordan forbereder man sig bedst muligt som ægtefæller? Det kan du blive klogere på den 27. november, hvor LandboNord inviterer til gratis temaaften for landmandspar. LÆS MERE HER: Programmet byder bl.a. på oplæg baseret på guide til enker og enkemænd i landbruget ved Specialkonsulent Jane Karlskov Bille, SEGES, samt oplæg ved LandboNords egne eksperter om sorg, krise, fremtidig forsørgelse, samt juridiske regler ift. dødsbo og arvinger.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk


Virksomhedsordningen “anno” 2018 Mange selvstændigt erhvervsdrivende anvender den såkaldte virksomhedsordning. Kort fortalt er virksomhedsordningen en del af skatteberegningen, hvor hovedformålet med ordningen er at opnå høj skatteværdi af rentefradrag, samt mulighed for opsparing af overskud til lav skat (22 %) i gode år, og hævning af overskuddet i dårlige år, altså en konjunkturudligning. I juni 2014 blev der, med omgående virkning, vedtaget et hasteindgreb i virksomhedsordningen. Omgående er måske meget sagt, men reglerne blev indført som et hasteindgreb med overgangsordninger til og med 2017. Indgrebet havde til formål at værne mod en utilsigtet anvendelse af ordningen, som gennem en årrække havde bredt sig. Hovedformålet med lovindgrebet var: 1. Ingen fremtidig opsparing af overskud i virksomheden hvis indskudskontoen er negativ med mere end 500.000 kr. 2. Sikkerhedsstillelse på 500.000 kr. eller derover (virksomhedens aktiver som sikkerhed for privat gæld), kan medføre hævning af opsparet overskud og manglende mulighed for fremtidig opsparing af overskud Ved negativ indskudskonto forstås, at ejeren har lånt penge i sin virksomhed, typisk til private formål. Negativ indskudskonto kan opstå på flere måder, men har som udgangspunkt ikke noget med virksomhedens resultat at gøre. Negativ indskudskonto er for mange op-

stået ved, at man i år med underskud har hævet på virksomhedens kassekredit til privatforbrug m.v., og gennem årene er indskudskontoen herved blevet negativ. Hvis den erhvervsdrivende har brugt virksomhedens aktiver (ejendomme) som sikkerhed for privat gæld, kan der opstå en ”ulovlig” sikkerhedsstillelse. Den ulovlige sikkerhedsstillelse kan have den konsekvens, at der fra og med 2018 ikke længere kan opspares overskud i virksomheden. Det medfører, at virksomhedens samlede skattemæssige resultat beskattes fuldt ud, og vil derfor udløse betaling af AM-bidrag, skatter og måske også topskat. Den effektive beskatning kan blive op til ca. 56 %.

Hvad sker der i 2018? Hvis indskudskontoen fortsat er negativ med mere end 500.000 kr., kan der ikke spares op i virksomhedsordningen. Det samme gælder, hvis man har positiv indskudskonto, men har sikkerhedsstillelser på 500.000 kr. eller derover. Med andre ord kan der ikke spares op i virksomheden. Hvis man i perioden 2014-2017 har kunnet opspare overskud, men samtidig har haft en ”ulovlig” sikkerhedsstillelse som ikke er afviklet pr. 31. december 2017, vil de overskud der er opsparet i 2014-2017 blive efterbeskattet i 2018. Dette vil således kunne ramme nogle af de landmænd som i 2016 - og forventeligt i 2017 - opnåede gode resultater. Vigtigt er dog at slå fast, at uanset i hvilket omfang man helt eller delvist er ramt af de nye regler, vil opsparede overskud fra før 2014 ikke blive beskattet som følge af de nye regler.

Af chefrådgiver Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

Hvad kan jeg gøre? Hvis man i 2018 fortsat har en negativ indskudskonto over 500.000 kr., skal indskudskontoen udlignes før der igen kan spares op. Det kan ske på flere måder, men det er ofte svært, da det kræver store likvide midler, som skal hentes i privatøkonomien. Man kan også overveje at udtræde af virksomhedsordningen i et enkelt år, og året efter genindtræde i virksomhedsordningen og her måske opgøre en ny positiv indskudskonto. Hvis man har større opsparede overskud fra 2014 og tidligere år, medfører udtræden af virksomhedsordningen imidlertid beskatning af disse overskud, og dermed skat på op til 56 %. Er man på den ene eller anden måde omfattet af de skærpede regler, og har man anvendt overgangsordningen i perioden 2014-2017, er der flere forhold, der skal undersøges og afklares i løbet af 2017. For nogle vil det formentlig ikke være muligt at reparere på forholdene, og konsekvensen heraf vil i realiteten være, at det fra og med 2014 ikke vil være muligt at opspare overskud i virksomheden. For landbrugsvirksomheder har opsparing af overskud ikke været det store tema de seneste år, men for 2016 er tendensen vendt, og vi ser ind i et 2017, hvor der forventes gode resultater. De skærpede regler vil ramme mange af vores kunder, og vi vil i løbet af efteråret 2017 tage fat i de kunder, hvor forholdet er aktuelt. Der findes desværre ingen nemme løsninger, men det er vigtigt at få klarlagt, hvordan den enkelte landmand bliver ramt af reglerne, og navnlig om man kan risikere at skulle aflevere en større skattebetaling.

#03 // september 2017

33


TEMAAFTEN

Sharemalkning En mand ejer en kostald og måske noget jord. Vi kan kalde ham gårdejer. En anden mand ejer ikke rigtig noget, ham kalder vi sharemalker. Lad os tænke os et eksempel, som ikke bunder i virkeligheden, men som har elementer af de forskellige konstellationer for sharemalkning, som vi kender. Sharemalkeren har måske sparet nogle penge sammen, eller måske har han slet ikke nogen. Alligevel kunne han godt tænke sig at etablere en virksomhed med mælkeproduktion, men når han kigger rundt på alle de ejendomme der er til salg, kan han ikke finde den rigtige ejendom. Han er også lidt bekymret for den gældsætning, han skal gøre, hvis han skal købe en ejendom med 300 køer, 240 ha til 38 mio., og han tænker også, at det ville være rart at afprøve sig selv, håndtering af medarbejdere og sit eget overblik i ”ejersituationen”, før han tager det store spring. Så i stedet har sharemalkeren fået lavet budget for en mælkeproduktion i en mere utraditionel form, hvor han ”kun” ejer 300 køer, en fuldfodervogn, en traktor, en minilæsser samt noget værktøj. Han går nu og kigger efter en tom ejendom, hvor han kan sharemalke. Sharemalkeren har også været i forskellige banker for at låne penge til en besætning og det grej, han skal bruge – det har ikke været nemt. Bankerne er vant til sikkerhed i jord og bygninger, men hér ejes ingen af delene. Med en god beskrivelse af projekt og budget, finder en bank dog alligevel projektet interessant, og de godkender at låne til besætning, grej og kassekredit til at køre driften. De fleste sharemalkere vil købe grovfoder ind til køerne, og således ikke leje jord eller markmaskiner.

34

Gårdejeren kan være en pensioneret landmand, en forretningsmand, som har opkøbt landbrug, en mælkeproducent som har købe en ejendom mere eller ... han har i hvert fald et bygningssæt med plads til en mælkeproduktion. Bygningssættet står tomt, og gårdejeren ønsker både liv på gården, men selvfølgelig også en indtægt. Nogle gårdejere kan og vil lave grovfoder til sharemalkeren, andre kan ikke, og sharemalkeren må finde andre samarbejdspartnere på dén front. Gårdejeren og sharemalkeren mødes, og bliver enige om, at sharemalkeren må leje bygningssættet til mælkeproduktion. Lejen kan være en fast leje pr. m3, pr. sengebås, pr. år. eller…. I den perfekte verden bruger de to helt indledningsvis lidt tid og noget professionel hjælp til at finde ud af, om de kan samarbejde. Om de

Af chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard, ams@landbonord.dk

har kemi og om de har sammenfaldende værdier f.eks. mht. orden på ejendommen. De to får dernæst udarbejdet en lejeaftale, som indbefatter en afklaring af alle de store spørgsmål såsom, hvem der står for vedligeholdet på ejendommen. Betaler gårdejeren nye tagrender, hvem holder vejen ned til tankrummet, opsigelsesvarsel osv. I Vendsyssel siger man ”heroppe stoler vi på hinanden”, men sommetider er sharemalkeren en fynbo og hvem ved, hvad de kan finde på? Spøg til side – kontrakten er rigtig vigtig og især processen, hvor alle de mulige og umulige forhold som kan opstå, bliver diskuteret godt igennem og nedskrevet. Hvordan ser sharemalker-historien ud for en rigtig gårdejer? Hvordan ser historien og overvejelserne ud for en rigtig sharemalker? Hvilke overvejelser har og havde banken, før de gik ind i projektet? Hvilke udfordringer kan der være i samarbejdet, og hvordan kommer man på forkant med disse? LandboNord har samlet alle aktørerne til en Sharemalker-temaaften, hvor der vil være indlæg fra sharemalker, gårdejer, bankmand, HR-rådgiver og to aktører, som har været igennem et forberedende forløb, så deres samarbejde kunne blive problemfrit. Vi inviterer både potentielle sharemalkere og gårdejere, som kunne være interesseret i at lave samarbejde med en sharemalker.

Vi ses til sharemalker-tema Torsdag 19. september 2017 kl. 16.30-22.00 hos Nordjyllands Landbrugsskole, Halkærvej 19, Nibe. Pris: 300 kr. for arrangement og forplejning


L

NDSYSSE VE

Vendsyssel

F

ØD

EVARE

R

Fødevarer

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

LandboNords fødevareforum, Vendsyssel Fødevarer, kører på højtryk, og det seneste tiltag der er kommet ud af samarbejdet i Vendsyssel Fødevarer, er folderen ”Guide til lokale fødevarer og gårdbutikker i Vendsyssel og Hanherred”. I guiden kan du se, hvor flere af vores lokale fødevarer og gårdbutikker i Vendsyssel befinder sig. Hensigten med guiden er at synliggøre de mange, rigtig gode lokale råvarer og spændende gårdbutikker med delikatesser i Vendsyssel og Hanherred. Det kan være vanskeligt at finde de små gårdbutikker, men med denne guide skulle det gerne blive nemmere. Guiden er blandt andet blevet omdelt til sommerhuse og turistbureauer i Vendsyssel i juni måned, og håbet er, at dette giver anledning til flere besøg i de lokale gårdbutikker.

Lokale råvarer fra et af medlemmerne af Vendsyssel Fødevarer.

Se folderen ved at scanne denne QR-kode

Stormøde

med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen 23. oktober 2017 kl. 19.00-21.00 i DGI-huset Aabybro, Jens Møllersvej 3, 9440 Aabybro. • • • Hvis du har lyst til at være en del af Vendsyssel Fødevarer så kontakt foreningskonsulent, Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk, tlf: 23 60 06 39.

• • •

Velkomst v. lokalformand Oplæg v. Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister Landbrugets situation v. Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer Pause Spørgsmål og debat Afrunding v. lokalformand

TILMELDING senest den 16. oktober på www.landbonord.dk eller 94 24 24 24.

Esben Lunde Larsen

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#03 // september 2017

35


STRATEGI ”Det har været konstruktivt

– helt vildt!” Da 40 årige Mads Sørensen valgte at lægge en strategi for sin bedrift sammen med LandboNord, havde han ikke forventet, at det ville gøre så stor en forskel, som det viste sig at gøre.

Indtil for kort tid siden var Mads Sørensen en af de mange landmænd, som ikke har en nedskrevet strategi for sin virksomhed. Til daglig driver han en bedrift med 375 årskøer fordelt på to ejendomme og fem fuldtidsstillinger. De seneste to år har han haft en stabil drift uden udvidelser, så han følte, det var på tide at få styr på de mange tanker, som han gik med.

aspekter af vores bedrift, fortæller Mads Sørensen. I flere år havde Mads Sørensen været medlem af en ledelses-erfa-gruppe, hvor strategi har været diskuteret, men det var aldrig rigtig blevet til noget med at få lavet en selv. Men da Mads havde taget beslutningen, fik han sig en overraskelse. - Da jeg kontaktede LandboNord, viste det sig, at de kunne tilbyde en strategi, som var langt mere dybdegående, end jeg havde forestillet mig. Og da jeg fik den fremlagt, var jeg ikke i tvivl. Sådan en skulle vi have – og det var til fulde en rigtig beslutning, siger Mads Sørensen.

for fremtidens mål. I Mads Sørensens tilfælde var der 12 personer, som via anonyme besvarelser i et spørgeskema, blev bedt om at komme med deres ærlige meninger om en række punkter ved bedriften. Og det var svar, som gjorde stort indtryk på Mads. - Da vi kørte hjem efter det første møde, sagde jeg til min kone Malene, som sad ved siden af mig: Pyha, det var godt nok voldsomt. Vi havde fået ærlige meninger, nogle af dem skarpe og hårde, fra nogle af dem tæt på os. Det havde nogle gange givet en tåre i øjenkrogen, men allerede der havde jeg det sådan, at jeg kunne ikke forestille mig at være det foruden, fortæller Mads Sørensen. Ifølge Mads var der blandt andet nogle af hans ledelsesmæssige beslutninger, han fik tilbagemeldinger på, som gjorde indtryk. Ting som han ikke lagde så meget vægt på i dagligdagen, for eksempel at følge op og været være mere konsekvent i sin ledelse. - Til daglig har jeg syntes, at det fungerede, og det har ikke været noget, vi snakkede om. Men via strategien blev jeg opmærksom på det, og jeg er mega stolt over, at folk har været ærlige i deres tilbagemeldinger, siger Mads Sørensen.

Mere end en virksomhed

Malene og Mads Sørensens strategi blev til i et tæt samarbejde med Merete L. Andersen fra LandboNord (th.).

- Der sker rigtig mange ting omkring os. Landbrug lukker ned og vi brugte måske vores tid og krudt på noget, som i det store billede ikke kunne svare sig. Derfor ville vi gerne inddrage folk tæt på os for at høre deres ærlige mening om alle

36

Ærlig og skarp feedback Arbejdet gik i gang. Først blev det afklaret, hvad strategien skulle indeholde. Derefter hvem der skulle bidrage med input, og til sidst blev tilbagemeldingerne analyseret og der blev lagt en plan

Noget andet, som Mads også blev opmærksom på, var hvor meget det betød af have overskud i hverdagen. Ikke på virksomhedens bundlinje, men på hans egen. - De havde også interviewet min kone, og vi har godt nok kendt hinanden i over 20 år, men der blev alligevel lukket op for nogle ting i åbent forum, hvor vi kunne se, at det handlede om at priori-


tere vores tid, så vi havde overskud til at drive butikken – og samtidig være en familie, fortæller Mads Sørensen.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Strategi 2020 Efter alle tilbagemeldingerne var blevet drøftet, var strategien klar: Strategi 2020 for Mads Sørensens bedrift indeholder fire spor: Familie, ledelse, økonomi og produktion i prioriteret rækkefølge. Ud fra det er der en konkret handlingsplan med opgaver, som skal løses - af hvem og til hvilken deadline. På den måde er strategien blevet gjort meget konkret. - Jeg kunne godt have lagt flere bånd på mig selv, men i og med vi har åbnet op, så har vi også fået bundet rigtig mange sløjfer. Det har været en hård omgang, men jeg er overbevist om, at det ikke er den sidste strategi, vi laver. Vi har fået et værktøj til at komme sikrere i mål, end hvis vi ikke havde en strategi. Det har været konstruktivt – helt vildt!, siger Mads Sørensen.

Kristian Skov fra SEGES (th.) hjalp, sammen med Merete L. Andersen fra LandboNord, familien med at få formuleret en strategi ud fra tilbagemeldinger fra spørgeskemaerne.

Effektiv malkning nord og syd for Limfjorden Kursus med malkeguruen David Reid og Michael Farre fra SEGES 25. september kl. 9.30-16.00 hos Flemming Pedersen, Fjerritslev 26. september kl. 9.30-16.00 hos Lars Lomholt, Skørping Amerikanske David Reid kommer til Nordjylland og afholder praktiske kurser, hvor han vil instruere i effektiv malkning, optimale malkerutiner, god logistik under malkning og hvilke faktorer som betyder noget for koen og malker. Vi starter med teori i en dejlig praktisk vinkel og afslutter i stalden med optimal malkning via instruktion og gennemgang af anlægget, det sunde yver og om hvordan vi får den ustressede ko til at komme selv - og selv gå ud igen.

Max 30 deltagere pr. kursus. TILMELDING Efter først-til-mølle-princippet på tlf. 9624 2534. PRIS 1000 kr. pr. deltager inkl forplejning hele dagen.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#03 // september 2017

37


Personlig

Af socialkonsulent Susanne Sander, ssa@landbonord.dk

assistanceordning LandboNords Socialrådgivning tilbyder vejledning omkring personlig assistanceordningen. En ordning, som hele tiden undergår forandringer – både lovgivningsmæssigt, men også i forhold til den praksis, der implementeres i de respektive kommuner. Det kan derfor være meget vigtigt, at man forud for en eventuel ansøgning om dette, kontakter socialkonsulentordningen med henblik på at sikre sig, at man er orienteret om den seneste udvikling indenfor området. Området er rimelig kompliceret lovgivningsmæssigt, og vi kan derfor kun anbefale, at man får professionel vejledning forud for en sådan ansøgning. En række landmænd modtager personlig assistance fra jobcenteret. Personlig assistanceordningen er en mulighed man har, hvis man har varig og væsentlig nedsættelse af sin arbejdsevne, som gør, at der er udtalte skånehensyn overfor det arbejde, man skal udføre. Man kan søge op til 20 timer ugentligt, såfremt man arbejder 37 timer ugentligt. Den personlige assistance må ikke have karakter af medhjælp (arbejdskraftbehovet er ifølge en beregning ikke dækket tilstrækkeligt ind) og skånehensynene må ikke være uforenelige med det fortsatte arbejde som landmand. Der har, i samarbejde med jobcentrene i den senere tid, været en række diskussioner om, hvorvidt man skal vurdere, om landmanden er i stand til at varetage de indholdsmæssige opgaver i erhvervet, uden at stillingsindholdet reelt set udhules. Denne diskussion har afstedkommet, at jeg har rejst en ankesag på vegne af

38

en landmand, og Ankestyrelsen har i den forbindelse udtalt, at den pågældende landmand fortsat selvstændigt kunne varetage kontorarbejde, medarbejdersamtaler m.v. og med støtte ligeledes deltage i de praktiske driftsopgaver og derfor stadig kunne varetage kerneopgaverne i sit erhverv, hvilket derfor ikke var uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Ankestyrelsen lagde klagers opgørelse af timeforbruget for personlig assistance til grund for deres afgørelse, hvorefter han blev tildelt personlig assistance i op til 20 timer ugentligt. Da den selvstændige erhvervsdrivende havde været sygemeldt i længere perioder, vurderede Ankestyrelsen, at retten til personlig assistance skulle beregnes på månedsbasis, ud fra oplysningerne om sygemeldingen, idet der ved færre end 37 timer ugentligt, skulle ske en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet. Ankestyrelsen ændrede derved kommunens afgørelse og hjemviste beregningen af det månedlige tilskud til kommunen. I forbindelse med Ankestyrelsens behandling af sagen, vurderede Ankestyrelsen, at det ikke var muligt at imødekomme skånebehovene yderligere ved at ændre fordelingen af arbejdsopgaver i større omfang end allerede sket,

idet hensynet til landmandens nedsatte arbejdsevne måtte afvejes overfor stillingsindholdet. Der kunne derfor ikke kræves en omfordeling i en sådan grad, at stillingsindholdet udhules. SEGES, der er bekendt med afgørelsen, udtaler i den forbindelse, at det er centralt, når man vurderer, hvorvidt der kan ydes tilskud til personlig assistance, at man vurderer, hvorvidt den pågældendes erhverv er foreneligt med den varige og betydelige funktionsnedsættelse, der skal ligge til grund. Man skal med andre ord konstatere, hvorvidt landmanden fortsat kan varetage de indholdsmæssige opgaver i erhvervet, hvilket den pågældende afgørelse nu viser, at man kan – ved blandt andet kontorarbejde, delvis deltagelse i det praktiske arbejde m.v. samtidig med, at man med støtte kan deltage i de praktiske driftsopgaver. Der skal endelig foretages en vurdering af, hvorvidt fordelingen af arbejdsopgaver kan ændres, men ikke i et sådant omfang, at stillingsindholdet reelt set udhules. Det er ligeledes værd at bemærke, at der sker en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet, såfremt vedkommende ikke arbejder på fuld tid.

Orienteringsmøde om læplantning Mandag 30. oktober Hermed inviteres til orienteringsmøde i Vrensted Forsamlingshus om læplantning i den vestlige del af Hjørring Kommune mandag 30. oktober kl. 19.30. Mødet vedrører • Plantning uden besvær • Robuste træer og buske / hurtigtvoksende • Enkel papirgang / lavt kontingent • Ingen myndighedskontrol

Alle er velkommen. Foreningen er vært ved aftenkaffen. Hilsen Hjørring Læplantningslaug


Ny husdyrlov

Af chefkonsulent, Planter og Miljø, Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

– betydning for dig som husdyrproducent Pr. 1. august er en ny Husdyrlov trådt i kraft. Loven erstatter den gamle Husdyrlov fra 2007. Den nye lov gør op med en række beregningsmetoder og begreb, som tidligere har været anvendt i både den gamle Husdyrlov og i arealreguleringen frem til og med 1. august 2007.

Større fleksibilitet Med den nye lov for husdyrbrug får den enkelte landmand større fleksibilitet i stalden. Det giver bedre sikkerhed for landmændenes rammevilkår. Det sker fordi man fremadrettet får godkendt et produktionsareal, som kan lægges til grund for en animalsk produktion. Eksempelvis får man i den nye lov godkendt et antal kvm. til en slagtesvineproduktion. Godkendelsen vil dermed indeholde alle fremtidige effektivitetsstigninger i staldene – uanset at tilvæksten over en periode stiger fra 900 g til 1.200 g dagligt. Samtidig kan en ny godkendelse indeholde en såkaldt ”Fleks-model”, hvor produktionstilladelsen tillader et skifte fra eksempelvis sohold til slagtesvineproduktion. Men det kan vise sig, at være for dyrt købt at søge den form for godkendelse i og med, at BAT-krav stilles efter det værst tænkelige scenarie.

Ny beregningsmetode og beskyttelsesniveau Ændringen fra at godkende et antal dyr og dyreenheder til at godkende et antal kvm. produktionsareal er den største enkeltstående ændring i den nye Husdyrlov. Den nye beregningsmetode er mere fagligt korrekt end den tidligere og sikrer, at man som landmand har en langt større fleksibilitet i godkendelsen end tidligere. Omkostningerne ved den nye lov er, at produktionsarealet altid anses for fuldt udnyttet, når det er angivet i godkendelsen. Det betyder, at man ved lav belæg-

ning i staldene fortsat vil have fuld emission af ammoniak og lugt fra staldene – i og med, at det er produktionsarealet, der bestemmer emissioner. Samtidig vil særlige pladskrævende produktionstyper (økologi og særlig dyrevelfærd) opleve en forøgelse af emissionerne på lugt og ammoniak når den nye beregningsmetode bringes i anvendelse. Samtidig vil det ikke længere være muligt, at anvende foderkorrektioner til opfyldelse af BAT-krav på svineproduktioner fordi Miljøstyrelsen pt. ikke anerkender, at foderkorrektioner har en effekt på emissioner. Der er altså både gode og mindre gode ting ved den nye lov. Beskyttelsesniveauet får både ammoniak (natur) og lugt (naboer mv.) vil være uændret. Den nye beregningsmetode skal blot ”oversættes” til det gamle beskyttelsesniveau. Så der sker ingen lempelser, der gør det lettere at opnå nye tilladelser.

delse, så man skal ikke længere redegøre for, hvor husdyrgødningen udbringes overfor kommunen. Arealreguleringen vil fremadrettet ske gennem gødningsregler og gødningsregnskabet.

Opsamling – nye produktionstilladelser • Fremadrettet godkendes produktionsarealet (kvadratmeter). Emissioner på lugt og ammoniak beregnes derfra • Større fleksibilitet i godkendelser. Effektivitetsstigninger i staldene er indregnet i godkendelsen. • Beskyttelsesniveau for natur og lugt er uændret • Kontinuitetsregler lempes • Arealregulering falder ud af Husdyrloven.

Kontinuitetsregler Også kontinuitetsregler ændrer sig. Før kunne myndigheden nedskrive en produktionstilladelse helt eller delvist, hvis der indenfor en 3 årig periode ikke havde været fuld produktion i staldene. Fremadrettet udløses kontinuitetsreglerne kun, hvis produktionen har været mindre end 50 % på 25 % af stiarealet (kan oversættes til ca. 1/8 af produktionen). Det vil sige, at produktionstilladelsen opfattes som værende fuldt udnyttet, når bare 25 % af staldene har en belægning svarende til 50 % af det mulige. Altså langt mere rimelige regler.

Arealregulering Arealreguleringen (godkendelsen af udspredningsarealer) vil fremadrettet ikke længere være indeholdt i en godken-

Hvis du vil høre mere om den nye lov og dine muligheder, så ring til LandboNords MiljøRådgivning på 9624 2424.

#03 // september 2017

39


LandboNord og AgroMarkets tilbyder hjælp til

handelsstrategi En rentabel landbrugsproduktion kræver mere end almindelig faglighed. Det kræver overblik og styr på forretning, på finansiering og ikke mindst på køb og salg af råvarer.

Bankernes udlånspolitik er desuden ændret væsentligt, så en optimering af råvarestyringen kan give bedre likviditet. Desuden oplever vi, at bankerne nu forlanger en skriftlig strategi, hvis der skal gives kredit.

Af svinerådgiver og fagchef, Foder, Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk

hjælper med at få den overført til hverdagen, så det ikke blot bliver endnu et stykke papir i skrivebordsskuffen. Med en handelsstrategi, vil du blive kontaktet af LandboNord, hvis der gives salgs- eller købssignal, som kræver handling efter den aftalte handelsstrategi.

LandboNord laver i samarbejde med AgroMarkets en individuelt tilpasset handels- eller finansieringsstrategi og

Få informationerne først og skab overblik Senest kl. 7 alle hverdagsmorgener producerer analytikere fra AgroMarkets markedskommentarer vedrørende fundamentale og tekniske forhold på www.agromarkets.dk og sender senest kl. 7.15-7.30 SMS, hvis der er relevante salgs- og købssignaler. Der indarbejdes priser, anbefalinger og analyser vedrørende energi, kød, korn og oliefrø samt valuta på www.agromarkets.dk. Men nu er der endnu flere produktområder eksempelvis planteværn, økologi og kartofler. Desuden er det blevet muligt for abonnenterne at tjekke egne afregningspriser og tilbud på hhv. korn og gødning i forhold til markedet.

Handelsstrategi til alle landbrug Prisudsvingene på landbrugets købte og solgte produkter er blevet større, og det kan have store konsekvenser på bundlinjen, at handle på det forkerte tidspunkt og til den forkerte pris.

Er du interesseret ... ... i at høre mere om et AgroMarkets abonnement eller om mulighederne for en handelsstrategi for din bedrift, kontakt:

40

Rasmus Gramkow, Tlf. 96242545, rag@landbonord.dk

Peter Jakobsen Tlf. 96241895, pej@landbonord.dk


FAUNASTRIBER

Nordjylland

Af miljørådgiver Camilla Lerbjerg Thomsen, clt@landbonord.dk

i blomsterhav Netop nu står en stor del af Nordjylland i fuldt flor takket være faunastriberne og de landmænd, der har fået striberne etableret. Igennem sommeren har vi haft glæde af blandt andet den smukke honningurt og de blomstrende solsikker, som har pyntet langs de nordjyske landeveje. Sammenlagt blev det til 65 km med faunastriber fordelt på 80 landmænd. En faunastribe er typisk tre meter bred og anlægges til en billig pris, mens arealet som bliver brugt til faunastriben stadig tæller med i det ansøgte EU-arealtilskud. Striberne ser ikke kun flotte ud, men bidrager også til bedre betingelser for insekter, småfugle og markvildt og ikke mindst til de trængte bier, der netop nu oplever hårde tider. Succesen bliver fulgt op næste år, og der arbejdes på at kunne tilbyde en række forskellige blomsterblandinger. Derfor er der i år også anlagt forsøgsmarker, hvor der testes forskellige varianter af frøblandinger for at kunne tilbyde de bedste blandinger, når sæsonen skydes i gang igen næste år. Vil du have et smugkig på hvilke blomsterblandinger, der muligvis bliver tilgængelige næste år, så tag et smut forbi DLGs forsøgsmark lidt nord for Brønderslev. Den ligger på Hjørringvej 200 m nord for Stadevej, lige på modsatte side af rastepladsen ved Serritslev.

#03 // september 2017

41


DRIFTSØKONOMI

Sommeren er forbi

Af driftsøkonom Jakob R. Nørgaard, jno@landbonord.dk

og det er igen tid til at trække i arbejdstøjet

2017 tegner til at blive et rigtigt godt år for svineproducenterne, og vi skal sikkert helt tilbage til 2001 for at finde et tilsvarende år.

Kontroller omkostningerne

Det er således hele 16 år siden I prøvede det sidst, og jeg kan godt forstå, at man lige trækker vejret og også giver sig tid til at nyde det. Men når vi ser ud over landskabet og de seneste budgetkontroller, er der også nogle tendenser, som jeg synes bør korrigeres – hellere nu end når priserne vender næste gang.

Få tilpasset din bedrift

Hold effektiviteten høj Selvom det har været et travlt år, så bør der fortsat være fokus på at holde effektiviteten på det budgetterede niveau. En gris tabt i år, er betydeligt mere værd nu end i tidligere år, hvor I kæmpede for hver en gris: LandboNord Svinerådgivning siger, at er burde være gang i mange flere forløb. Det er jeg enig i, da det er nu, der er fuld valuta ved at bruge dem. Husk det er de sidste grise, der sikrer produktionen og dermed økonomien for de kommende år.

Fortsæt med at kontrollere omkostningerne, så de ikke overstiger budgettet. Det viser også jeres samarbejdspartnere, at der er et fornuftigt og sundt forhold til økonomien.

Har du i en årrække haft nogle flaskehalsproblemer på bedriften, som trænger til at blive løst og økonomien ikke har slået til, så er det nu, du skal overveje at få det ordnet. Selv små investeringer kan både øge effektiviteten og give store besparelser. Brug vores svine- og energikonsulenter, så I får løst de rigtige udfordringer først. Brug din sunde fornuft og undgå unødvendige impulskøb.

Få sparet op til næste lavkonjunktur Det har været et godt år, det kan der ikke være tvivl om, men historien viser også, at der kommer år med lav indtjening igen. Derfor er det vigtigt, hvad vi også kan se mange allerede gør, at få afdraget og forbedret det finansielle beredskab, så næste lavkonjunktur bliver nemmere at komme igennem.

• Hold effektiviteten høj i forhold til budgettet • Kontroller omkostningerne • Få tilpasset din bedrift og løst flaskehalsproblemer • Udgå unødvendige impulskøb • Få sparet op til næste lavkonjunktur

42


Erfagrupper for unge i Vendsyssel LandboUngdom René Lynge & William Kartz Johansen, der sidder i bestyrelsen for Dronninglund LandboUngdom, har opstartet 2 erfagrupper for unge, der er medlem af Landboungdom. Målgruppen er unge, der går på 1. hovedforløb eller har afsluttet 1. hovedforløb og er i praktik. William er med i svine-erfagruppen og René i planter. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen erfagruppe for kvæg, men der arbejdes på at finde nogle interesserede unge, så der også kan opstarte en gruppe. Gruppen består af 6-12 elever i hver

Af regionsformand Gerbrig F. M. Postma, www.vendsyssel-lu.dk

gruppe. Der holdes så 4 til 6 gårdbesøg om året, hvor man besøger de forskellige praktikpladser. Der er en LandboNord konsulent med til hvert besøg, så der er mulighed for at stille spørgsmål, og besøgene har fagligt, lærerigt info. Det er eleven, der viser rundt på ejendommen og fortæller om dagligdagen. Og i løbet af besøget får man en god dialog med hinanden og konsulenten. Det giver de unge et godt indblik i, hvad erfagrupperene hos LandboNord og andre landboforeninger går ud på, og giver dem noget socialt med andre, der har samme arbejdsinteresse. Ideen opstod, da René og William syntes de manglede nogle i deres egen aldersgruppe at dele erfaringer med samt blive klogere på forskellige ting i forbindelse med arbejdet.

I er velkommne til at kontakte William og René for at høre nærmere og evt. få en plads i gruppen. René Lynge: 23 96 04 44 William Kartz Johansen: 30 42 41 93

Nem adgang til IT-support

Tegn et IT-abonnement og få direkte adgang til eksperterne ALT DETTE FÅR DU MED ET IT-ABONNEMENT • • • • • •

Carsten Pinderup IT-konsulent Mobil 2010 6193 cpi@landbonord.dk

Telefonsupport: Inden for normal åbningstid Fjernsupport via internettet: Kræver bredbåndsforbindelse eller lign. E-mail-support: Skriv til os på support@landbonord.dk Hjælp selvom du ikke er til stede: Teamviewer - Kræver accept fra dig Større effektivitet: Ingen grund til at bøvle selv - Vi har ekspertisen Aktuelle tilbud pr. mail

Finn W. Wammen IT-konsulent Mobil 2963 2959 fww@landbonord.dk

LandboNord IT-Rådgivning | Ring 9624 2497 | support@landbonord.dk | www.landbonord.dk

#03 // september 2017

43


Kalkning, næringsstoffer og fosforregulering

- få styr på dine jordbundsanalyser

Høsten er over os i skrivende stund, og vi kan gøre status over udbytterne i de enkelte marker. Mange marker giver godt, men enkelte skuffer desværre.

44

ske kunne forklare eventuelt manglende udbytte, men de vil også vise, om tallene for de enkelte næringsstoffer er så lave, at det kan blive hæmmende for væksten i den kommende vækstsæson, og der vil kunne sættes ind med en forebyggende indsats.

hver hektar. Det er den metode, vi bedst kan anbefale, da du her får et meget indgående kendskab til jordens næringsstoftilstand, og det vil være muligt at tildele næringsstofferne i de områder af marken, hvor de mangler, og undgå at tildele i områder, hvor der ikke er behov.

Omvendt kan for høje næringsstoftal også være et problem, da for meget af et næringsstof vil kunne hæmme optagelsen af et andet næringsstof. Specielt høje reaktionstal vil give problemer, da det vil hæmme optagelsen af mangan, især på sandjorde og fremme manganmangel.

Når du har fået taget jordprøver, får du en mappe fra os, der viser næringsstoftilstanden i den enkelte mark, og der medfølger som standard også et kort over, hvordan kalken bør fordeles på de enkelte marker. Denne tildeling foretages af maskinstationer og kræver blot, at du eller maskinstationen kontakter os, så sender vi data på mail og kalken er klar til at blive spredt.

For at sikre den rigtige næringsstoftilstand, til gavn for planternes vækst, anbefaler vi i LandboNord, at der udtages jordprøver hvert 4.–5. år. En jordprøve udtaget i LandboNord analyseres som standard altid for reaktionstal (kalktal), fosfortal, kaliumtal og magnesiumtal, og kan analyseres for en række andre næringsstoffer efter landmandens ønske, oftest er det kobber vi yderligere analyserer for. En prøve består af 15-25 stik udtaget repræsentativt på det areal, prøven skal dække.

En af årsagerne til et skuffende udbytte kan være, at næringsstoftallene ikke er på det optimale niveau. Dette kan afklares ved at udtage jordbundsanalyser.

Vi udtager prøverne på to forskellige måder. Vi kan enten tage det, vi kalder almindelige jordprøver, hvor der udtages en prøve for hver 4-5 hektar. Dog bør der tages en prøve i hver mark, da sammenblanding af jord fra marker med forskellig dyrkningshistorie eller jordbund vil give et misvisende resultat.

Jordbundsanalyserne tages typisk hen over efteråret og vinteren, og de vil må-

Ved den anden metode, som vi normalt kalder en gps prøve, tager vi en prøve for

Vi garanterer også, at når vi sender dig mappen, som viser resultatet af de jordprøver vi har taget for dig, så lægger vi næringsstoftallene fra de enkelte marker ind i markonline. Dette program bruger vi, når vi udarbejder gødningsplan, og på denne måde sikres det, at det er de nyeste tal, der ligger til grundlag for din gødningsplan.

Ny fosforregulering Fra 1. august 2017 trådte en ny fosforregulering i kraft, og den sætter et loft over hvor mange kg fosfor pr. hektar, der må tildeles i husdyr- og handelsgødning tilsammen. Dette gør at fosfortallene er blevet ekstra interessante. De kan nemlig være vejen til at få hævet dette loft, da fosfortal mellem 3,0 og 4,0 giver mulighed for at bruge et kg/ha fosfor ekstra for hver 0,5 enhed tallet er under 4, mens fosfortal under 3,0 giver mulighed for at bruge et kg/ha fosfor ekstra


FAKTA: Sidste år lå 25% af de analyserede jordprøver under 3,0 i fosfortal, 25% lå under 7,0 i kaliumtal og 50 % lå under 5,0 i magnesiumtal.

Af planteavlskonsulent Jens Lyhne Kristiansen, jlk@landbonord.dk

De anbefalede kalkmængder lå sidste år på ca. 1,5 tons pr. ha på de bedrifter, hvor vi tog gps prøver. Det spænder dog på næsten alle bedrifter mellem en tildeling på 0 t/ha og 10 t/ha.

for hver 0,25 enhed, tallet er under 3,0. Der vil således maksimalt kunne hentes 14 kg/ha fosfor ekstra på baggrund af fosfortallene. Hvor meget ekstra fosfor der må bruges beregnes som et gennemsnit af fosfortallene på bedriften, og der vil ikke ske en modregning i den tilladte mængde fosfor, der må tildeles, hvis fosfortallene i en mark er over 4,0. Kravene for at kunne bruge denne re-

gulering er, at der skal tages jordprøver hvert 5. år, og der skal tages minimum en jordprøve for hver 5 ha harmoniareal, ligesom prøverne skal være jævnt fordelt på bedriftens harmoniarealer. I de prøver vi har analyseret de sidste år, kan vi se, at 25 % af jordbundsanalyserne ligger med et fosfortal mellem 3,0 og 4,0, og i 25 % af jordbundsanalyserene ligger fosfortallet under 3,0. Der vil derfor være en del ejendomme, hvor der vil

være mulighed for at hæve fosforloftet, specielt på ejendomme med lav tilførsel af husdyrgødning. Har du spørgsmål til jordbundsanalyserne er du velkommen til at kontakte LandboNords planteavlskonsulenter.

Få din jord til at yde optimalt Bestil jordprøver allerede nu! ET HØJT UDBYTTE kræ til den rette ver at

ng dine planter har adga r. ffe sto gs rin næ de mæng er dig et giv En jordbundsanalyse næringsds jor godt kendskab til din re din sty n ka stofstilstand, så du og få et , alt tim gødningstildeling op højt udbytte.

FÅ UDTAGET DINE JORDPRØVER HER I EFTERÅRET

Landbonord tilbyder udtagning, analysering og databehandling Kontakt LandboNord i dag:

på 9624 2424

Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk


KURSER Tjek selv dine maskiner

og spar penge Brug efteråret og vinteren til at tage på kursus i transport af farligt gods eller sikre dig bevis for, at du selv må foretage lovpligtigt eftersyn af egne maskiner.

teleskoplæsser og traktor med frontlæsser, siger arbejdsmiljørådgiver Simon Poulstrup.

Én gang årligt skal maskinerne på bedrifter med ansatte have foretaget et lovpligtigt eftersyn af en sagkyndig. Hos mange er løsningen at lade maskinhandleren løse opgaven, men med et enkelt kursus kan du eller dine medarbejdere selv foretage eftersynet af langt de fleste maskiner. Det betyder en besparelse og forenkler samtidig arbejdet med at få maskinerne efterset.

Der er god grund til at have styr på sine eftersyn. Det giver naturligvis en sikkerhed for, at ens maskiner er sikkerhedsmæssigt i orden. Samtidig undgår man at komme i klemme i reglerne. Hvis Arbejdstilsynet finder fejl på bedriften, bliver man pålagt, at alle eftersyn skal foretages af en autoriseret kontrollant.

LandboNord tilbyder i december et AMUkursus i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole, hvor man på et dagskursus kan blive godkendt til at foretage eftersyn på egne maskiner.

Arbejdstilsynet kontrollerer Det er arbejdsmiljørådgiver Simon Poulstrup, der står for undervisningen på kurserne. - Arbejdstilsynet tillader, at du selv tjekker maskiner og læssemaskiner, men der skal en ekstern, certificeret kontrollør til at foretage 10 års hovedeftersyn på læsseredskaber som eksempelvis

Kurset fokuserer blandt andet på instruktionsbøgers anvisning i sikkerhedskontrol og tjekskemaer til brug ved eftersyn.

Transport af farligt gods Det efterspurgte kursus ’’Transport af farligt gods” gentages den 24. oktober i Fjerritslev og den 8. november og 14. november i Brønderslev (dagskursus). LandboNord har holdt flere kurser sidste vinter om emnet. Flere landmænd valgte at tage hovedparten af deres medarbejdere med på kurset. Det giver en større fleksibilitet, at alle har tilladelse til eksempelvis at transportere dieselolie til maskinerne i en tank på ladbilen. Kurset afholdes både som dag- og aftenkursus og med kursusbeviset i hånden, har man de kommende fem års tilladelse til at transportere farligt gods.

Af sekretær, PlanteRådgivning Margith Laugesen, mal@landbonord.dk

Kurser hos LandboNord TRANSPORT AF FARLIGT GODS Tirsdag d. 24. oktober Kl. 19.00-21.30 på LandboNord, Brøndumvej 12, 9690 Fjerritslev. Onsdag d. 8. november Kl. 19.00-21.30 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev. Tirsdag d. 14. november Kl. 13.00-15.30 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev. Formålet med kurset er at give chauffører et certifikat til transport af farligt gods. Kurset omfatter også undervisning til sikker håndtering i en nødsituation. Underviser: Arbejdsmiljørådgiver Simon Poulstrup.

LOVPLIGTIGE EFTERSYN AF EGNE MASKINER Tirsdag d. 5. december Kl. 8.30-16.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Formålet er at uddanne kursisterne til sagkyndige i eftersyn af maskiner og udstyr på egen virksomhed. Kurset afholdes som AMU-kursus i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole. Underviser: Arbejdsmiljørådgiver Simon Poulstrup.

46


ENERGIRÅDGIVNING Energiinvestering med ”ja” fra banken

Af energirådgiver Rasmus Bardino Bredgaard, rbb@landbonord.dk

Flere og flere banker ser med positive øjne på investeringer i landbruget og det kan mærkes hos de nordjyske landmænd.

projektet. Med en årlig besparelse på kr. 100.000 og et energisparetilskud på kr. 140.000 (35 øre/kWh), kunne banken give Søren grønt lys til at foretage investeringen i 4 stk. 20kW Vølund varmepumper af typen ”luft til vand”.

En af dem er Søren A. Larsen, som driver et svinebrug ved Dronninglund. Bedriften forsynes i dag med varme fra et ældre oliefyr, som Søren ønsker at udskifte. Han ville gerne have undersøgt mulighederne for et rentabelt alternativ til den dyre olie, og kontaktede derfor LandboNords EnergiRådgivning. Vi fik gennemgået forbrug og behov, og kom frem til, at en varmepumpeløsning var det rigtige.

Varmepumper og LED lys

Med energi- og økonomiberegningerne fra LandboNord under armen, har Søren været i banken, som var meget positive overfor

med Vølund omkring installation af varmepumperne, og er blevet uddannet hertil. Det samlede tilbud lød på kr. 300.000,- inkl. montering og finindstilling af hver varmepumpe for optimal drift.

Der bliver ligeledes investeret i LEDbelysning, som vil reducere bedriftens energiforbrug til belysning med over 50 %. Investeringen i LED-belysning forventes at være tilbagebetalt inden for 2,5 år. Der kan hjemtages et energisparetilskud på kr. 11.000,- til denne investering.

Varmepumperne er nu bestilt ved fabrikken og forventes at blive leveret i uge 38. Inden da skal der etableres en solid sokkel, hvorpå varmepumpernes hovedaggregat kan opstilles. I forbindelse hermed skal der etableres adgang til afløb, hvori kondensvandet fra varmepumperne kan afledes. Når varmepumperne bliver leveret påregnes der ca. en uge til montering.

Søren er sidenhen blevet kontaktet af installatør Henrik Højbjerg fra Højbjergs Smedie & VVS i Højbjerg, som har stor erfaring med at installere de pågældende varmepumper. Højbjerg har et samarbejde

Søren ser frem til at komme i gang med projektet, hvilket vi vender tilbage til i næste nummer af Mit LandboNord. Vi forventer at have varmepumperne i drift i uge 39-40.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 79 Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Skagen Ålbæk Hirtshals Hjørring Tårs Løkken

79

Blokhus

Brovst

Hanstholm

Fjerritslev

Brønderslev

Frederikshavn

93

Sæby

93

Læsø

Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Område 92 Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup 24 22 99 32 me@dlr.dk

Område 93 Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Område 95 Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Dronninglund Nørresundby Aalborg

Thisted

Nibe

Løgstør

Skørping

Nykøbing M

78

Farsø

95

Skive Vinderup

92

Aars

Hadsund

Hobro

Tjele Viborg

89

Mariager

Randers

Langå

www.dlr.dk

er realkredit

#03 // september 2017

47


BRØNDERSLEV

SENIORKLUB Onsdag 4. oktober kl. 14.00

Auktionstræf i Brønderslev Hallen (salen nær bowling) Foredrag ved Tonny Bistrup, forhenværende direktør og ansat på Pedershåb fra 1967 til 2013. Emne: ”Fra drøm til mål” om mennesket Peder Nielsen og beslagfabrikken, samt om den betydning, som virksomheden har haft for Brønderslev by.

HJØRRING

SENIORKLUB Tirsdag 24 oktober kl. 13.30 på Halvorsminde

Foredrag ved Rikke Nielsen Rikke er tidligere landsholdsspiller, som efter karrierens slutning har overvundet så svær en modstander som kræft, ligesom hun har født et barn med Downs syndrom. Pris inkl. kaffe 75.- kr. Tilmelding senest 17. oktober på tlf. 96242424/LandboNord.

Pris for kaffe: 25,- kr.

Onsdag 25. oktober kl. 18.30

Foredrag med Helge Qvistorff Helge er blandt andet er kendt for naturudsendelser og sit forfatterskab LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev. Emnet for foredraget er: ”Røvere og godtfolk i Rold Skov”. Vi starter aftenen med vin, brød og ost, og senere er der kaffe. Mød op til en hyggelig aften på LandboNord.

Tirsdag 7. november kl. 13.30 på Halvorsminde

Foredrag ved Nikolaj Niebuhr Nikolaj er skiguide, dyrker ekstremskiløb og bjergbestigning på trods af, at han er lam i højre side. Det seneste han har bedrevet er at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest. Pris inkl. kaffe 75.- kr. Tilmelding senest 31. oktober på tlf. 96242424/LandboNord

Pris: 200,- kr.

Tirsdag 5. december kl. 13.30 på Halvorsminde

Tilmelding senest torsdag 19. oktober.

Advent/Julearrangement

Onsdag 15. november kl. 14.00

Auktionstræf på LandboNord Erhvervsparken 1, Brønderslev

Mød højskolelærer og musiker Helge Teglgård, Rude Strand Senior Højskole, som vil få os i den rette julestemning med musik og sang. Pris inkl. gløgg, kaffe og æbleskiver 50.- kr. Tilmelding senest 28. november på tlf. 96242424/LandboNord

Svend Aage Kristensen, der har været ansat som rugemester hos Mølbjergs Rugeri/senere DanHatch A/S, holder foredrag over emnet: ”Knud Mølbjergs rugeri”, som startede som et almindeligt landbrug og nu er en af Europas største og mest dynamiske virksomheder indenfor rugeri og opformering. En unik historie.

Mandag 5. februar 2018 kl. 18.00

Pris for kaffe: 25,- kr.

Foreningen har reserveret 56 billetter på Vendsyssel Teater til forestillingen ”Fornuftens Land” af Niels Hausgård,

Teateraften Pris for teaterbillet + spisning 350,- kr. ekskl. drikkevarer.

Tirsdag 28. november kl. 18.00 – 21.00

Tilmelding senest 1. december 2017

Julefrokost på Landboskolen Danmarksgade 1, Brønderslev Vi slutter vores sommer- og efterårsprogram af med en julefrokost på Landboskolen, hvor vi blandt andet skal lytte til mandskoret ”Frejdig”. Menu: Landboskolens gode julefrokost (+ mandelgave) Musik: Poul Erik underholder og spiller op til dans. Pris: 200,- kr. - øl, vin, snaps og vand kan købes. Tilmelding senest tirsdag 21. november. 48

Bowling Vi mødes i Hjørring Bowlinghal, Ringvejen 10, Hjørring, hver onsdag fra kl. 14.00 til 15.30 til en bowlingdyst samt kaffe og samvær. Der er ingen tilmelding, man møder bare op. Pris pr. gang 55.- kr. Yderligere oplysninger: Henvendelse til Povl Hansen, 9898 8610, eller Svend Erik Hansen, 9899 8190.


FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB Tirsdag den 19. september kl. 13.00

SYDØSTVENDSYSSEL

SENIORKLUB

Mandag 9. og tirsdag 10. oktober kl. 13.00

Virksomhedsbesøg på kartofBesøg på AKV Langholt felmelsfabrikken AKV Langholt Kartoffelkampagnen er i gang, og man er i gang med at bearRundvisning og kaffe.

bejde årets høst af kartofler til stivelse. Vi bliver rundvist på fabrikken og hører om produktionen. Man kan tilmelde sig til enten mandag eller tirsdag. Max. 25 pr. hold.

Max. 50 personer.

Tag fodtøj på der passer til efteråret.

Videre til maskinfabrikken Hosta, Gørtlervej 1, Hjallerup.

Afslutning i kantinen på AKV, hvor der serveres kaffe og kage.

Tilmelding senest 12. september på tlf.: 6138 4651.

Pris: 75,- kr. pr. prs. inkl. kaffe og kage. Tilmelding til LandboNord senest fredag 6. oktober kl. 12.00.

Gravsholtvej 92, Langholt.

Torsdag 26. oktober kl. 14.00 på Knivholt

”Pensionister til fods over Hardanger”

Tirsdag 14. november kl. 19.00

Bjarne Thorndal, Østervrå, fortæller og viser billeder og film fra en vandretur i sommeren 2008.

Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hallerup.

Pris: Kr. 100,-. Tilmelding senest 19. oktober.

Foredragsaften Landmand og organisationsmand Kaj Ole Petersen, Bindslev, fortæller om sit aktive liv og kalder sig causeri ” Fra grebning til de bonede gulve og tilbage igen”. Kom og mød et spændende menneske. Pris: 75,- kr. pr. person inkl. kaffe og kage.

Torsdag 9. november

Julefrokost på Havkatten i Hals Besøg på Dronninglund Kunstmuseum, hvor der drikkes kaffe. Pris inkl. bus, frokost, eftermiddagskaffe og entré: Kr. 400,-. Afgang Ravnshøj kl. 10.30. Afgang Frederikshavn kl. 10.40. Afgang Sæby kl. 11.00.

Tilmelding til LandboNord senest fredag 10. november kl. 12.00.

Fællesarrangement MELLEM HJØRRING, FREDERIKSHAVN, SYDØSTVENDSYSSEL OG BRØNDERSLEV SENIORKLUBBER

Tilmelding senest torsdag 2. november.

Tirsdag den 26. september kl. 18.00 Torsdag 7. december kl. 14.00 på Knivholt:

Adventsmøde med sognepræst Kirstine Rafn, Vrejlev-Hæstrup ”Fra forstadstøs til folkekirkepræst”. En ærlig beretning om en opvækst i en forstad til København til at ende som præst i Nordjylland. Pris: Kr. 100,- pr. person. Tilmelding senest torsdag 30. november.

Høstfest i Øster Vrå Kulturcenter Bredgade 6-8, Østervrå

Høstfesten afholdes sammen med vores naboforeninger. Høsttalen bliver holdt af tidligere forstander for Lundbæk Landbrugsskole, Niels Qvist. Orkestret ”Midt i Ugen” underholder og spiller op til dans. Mød op til en festlig og hyggelig aften. Pris pr. pers. 250.- kr. Bindende tilmelding senest 18. september til LandboNord tlf. 96242424. Husk at oplyse foreningens navn.

#03 // september 2017

49


HANHERRED

SENIORKLUB Torsdag 21. september kl. 19.00

Billedforedrag om Huse i Fjerritslev af Ejgild Bodilsen I februar fortalte Ejgild Bodilsen om østbyen, og nu vil han fortælle om den anden del af byen. Der var stort fremmøde til det spændende foredrag i februar, og vi forventer et lige så godt foredrag om den resterende del af Fjerritslev. Pris: 50,- kr. inklusiv kaffe.

Mandag 25. september kl. 17.00

Opstart madlavning Herefter alle mandage i ulige uger.

Torsdag 26. oktober kl. 19.00

Foredrag ved Pernille Vigsø Bagge

Opstart bowling

Pernille Vigsø Bagge fortæller om sit spændende liv fra Christiansborg til præst i Løgstør. Pernille er født i Holstebro, opvokset i Løgstør, uddannet som teolog, har arbejdet som lærer, været med i kommunalbestyrelsen i Løgstør fra 2002 til 2005. Hun var folketingsmedlem fra 2005 til 2015, hvorefter hun gik teologvejen og blev præst i Løgstør.

Herefter alle onsdage i lige uger.

Pris: 50,- kr. inklusiv kaffe.

Alle er velkomne.

Onsdag 20. september kl. 19.00

Alle er velkomne.

Torsdag 16. november kl. 19.00

Adventsfest med Det grå guld fra Sydthy Det grå guld underholder med musik, sang, fællessang og små fortællinger. I pausen serveres der æbleskiver og gløgg samt kaffe og småkager. Pris 100,- kr. alt inklusiv.

Har du styr på dine ansættelsekontrakter? Når arbejdsgiver og medarbejdere bliver uenige, f.eks. i forbindelse med en opsigelse, er det afgørende, at man som arbejdsgiver har styr på sine medarbejders ansættelseskontrakter. Alle ansatte der arbejder mere end 8 timer om ugen, og er ansat for længere tid end en måned skal have en ansættelseskontrakt. LandboNord står til rådighed, hvis I ønsker hjælp til udfærdigelse eller godkendelse af jeres kontrakter. Vi hjælper også med opholdstilladelser, indhentning af skattekort mv. til udenlandske medarbejdere. LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

50

Kontakt LandboNord i dag Pernille Tolstrup Teamleder Lønservice Telefon: 96241853 Mobil: 41156508 pto@landbonord.dk


DET SKER i LandboNord

Dato Tid

Arrangement

Indhold

19/09

10.00

Har du din strategi for efteråret på plads? Bandsholmvej 54, 9600 Aars

Mød Landbonords planteavlskonsulenter på en hurtig tur i marken, og hør hvordan vores strategi for efteråret ser ud.

22/09

08.30

Kødkvægsudflugt Østvendsyssel

Vi kører mod Østvendsyssel på en spændende heldagstur.

25/09

18.00 20.00

Mød Syd Energi Saltumvej 22, 9700 Brønderslev

Kom og hør Syd Energis direktør forklare årsagen til prisstigningen på elregningen.

25/09

09.30 16.00

Effektiv malkning Flemming Pedersen, Fjerritslev

Kursus med malkeguruen David Reid og Michael Farre fra SEGES.

26/09

09.30 16.00

Effektiv malkning Lars Lomholt, Skørping

Kursus med malkeguruen David Reid og Michael Farre fra SEGES.

03/10

14.00 17.00

Aktuel økonomi i svineproduktion

Hør om de seneste resultater fra DB-tjek, og se hvem de lokale vindere er. Vi ser samtidig på hvad prognoserne for 2018 viser, og hvordan vi skal budgetlægge for kommende år.

12/10

10.00

Roedemonstration Fjembevej 13, Sæby

LandboNord holder i samarbejde med DLF, Strube, SES, KWS og Limagrain roedemonstration i sæby.

23/10

19.00 21.00

Stormøde med Miljø- og Fødevare-minister Esben Lunde Larsen, DGI-huset Aabybro

Hør Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen samt Martin Merrild, som vil fortælle om landbrugets situation.

24/10

19.00 21.30

Kursus: Transport af farligt gods Fjerritslev

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

25/10

11.00

Regionsmøde L&F, Kvæg

26/10

19.00

Efterårsmøde Kødkvæg

Hvordan er grovfoder sæsonen 2017 gået?

31/10

10.0014.00

VideoAnalyse og robotgennemgang Himmerland

Videoanalyse og robotoptimering med besætning

Årsmøde PlanteRådgivningen

Få aktuelt nyt om planteavl.

02/11 07/11

17.00

Etableringsaften

”Årets første julefrokost” Der vil bl.a. være indlæg fra to etablerede landmænd, og har du et ejendomsprojekt i kikkerten, er der mulighed for at få det vurderet af vores ekspertpanel.

08/11

19.00 21.30

Kursus: Transport af farligt gods

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

08/11

14.30

Temadag og fjerkræ

Få aktuelt nyt om fjerkræ.

14/11

13.00 15.30

Kursus: Transport af farligt gods

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

14/11

07.00 21.00

Tur til Axelborg

Kom til Åbent Axelborg, hvor du får mulighed for at møde og stille spørgsmål til formand for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild, og direktør, Morten Høyer. Desuden vil du få et indblik i, hvordan L&F arbejder med de udfordringer, landmændene oplever i deres hverdag.

Temaaften for landmandspar

Hvilke udfordringer er der forbundet med at blive landmandsenke/mand?

Lovpligtige eftersyn af egne maskiner

Formål med kurset er at give indsigt i kontrol og tilsyn af maskiner for opfyldelse af gældende sikkerhedsbestemmelser.

27/11 05/12

08.30 16.00

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk


LN ADVOKATER advokatanpartsselskab

LN ADVOKATER ER LANDMANDENS ADVOKAT LN Advokater driver advokatvirksomhed med fokus på kvalificeret og nærværende rådgivning i erhvervsmæssige og private retsforhold. Vi har stor erfaring med rådgivning indenfor landbrugssektoren, hvor de enkelte medarbejdere besidder specialiserede viden vedrørende en lang række landbrugsrelaterede retsforhold. Vi hjælper bl.a. med: • • • • •

Juridiske udfordringer med bedriften - fx. uoverensstemmelser med naboer, leverandører, myndigheder mv Kontrakter og aftaler, forpagtning, leje, ansættelse af medarbejdere. Køb eller salg af ejendomme. Økonomiske udfordringer med bedriften. Personlige forhold, herunder testamente, ægtepagt samt separation/skilsmisse og dødsfald.

Ejendomsrådgiver Lone Raunbak - Advokat(L) Mads Kringelbach - Advokatfuldmægtig Simon Fonseca Ullits Christensen Advokat Carsten Jacobsen - Advokat Christian Ameland Nielsen

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev Telefon 96 24 24 45 • Fax 96 24 24 27

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

Profile for LandboNord

Mit LandboNord september 2017  

I denne udgave kan du blandt andet læse om LandboNord Østjylland, vores nye afdeling i Randers. Videoanalyser i svinestalden, gode erfaringe...

Mit LandboNord september 2017  

I denne udgave kan du blandt andet læse om LandboNord Østjylland, vores nye afdeling i Randers. Videoanalyser i svinestalden, gode erfaringe...

Advertisement