Issuu on Google+

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #03 // SEPTEMBER 2015

NY LEDER AF DRIFTSØKONOMI FIK 1/3 AF INVESTERINGEN I ENERGISPARETILSKUD BUDGETSÆSON 2016

Slagtesvineproducent med tro på fremtiden SIDE 6


INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Ny leder af Drifts konomi

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 4

Slagtesvineproducent med tro p fremtiden

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

SIDE 6

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Sanne Holm Nielsen, Kommunikationskonsulent

Inge G. Jensen (Administration) Peter Küster Nielsen, Journalist Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Mette Holst Tygesen (Svin) Ann Louise Worsøe Jørgensen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Kim Nørgaard (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø)

Budgets sonen 2016 SIDE 8

Fik 1 3 af investeringen i energisparetilskud

Fotos: LandboNord, Colourbox m.fl.

SIDE 14

Grafisk produktion: Novagraf A/S

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

vervejelser ved en oml gning SIDE 18

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: torsdag den 12. november 2015.

FORSIDEN: Slagtesvineproducent Kristian Kraglund foran sit nye staldanlæg.


LEDER Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

Krisen ser ud til at blive langvarig Høsten tegner god med godt høstvejr indtil nu og meldinger om udbytter bedre end ventet. Regeringen arbejder på de bedre vilkår, som de har lovet os under valgkampen, hvor vi stort set var de eneste, der blev lovet noget.

Ministeren vil vores erhverv I Landbrug & Fødevarer har vi spillet ind med langt flere forslag end de 16 styk, der er i 16-punkts-planen, og det kigger regeringen på i tiden frem mod folketingsåbningen. Vi har fået en minister, der vil vores erhverv, og som kæmper med at få embedsmændene til at ændre den kurs, de hidtil har været på. Her var overimplementering af EU- reglerne mere reglen end undtagelsen, og her kunne vi stort set aldrig få dispensationer på grund af vejrforhold. Datoregimet er forhåbentligt ved at forsvinde, vi driver landbrug i, med og af naturen, og derfor lever vi med vejrets luner. Man kan ikke styre vejret, og derfor kan man heller ikke drive landbrug efter fastsatte datoer. Dette har den nye minister forstået, nu mangler så embedsværkets forståelse, så dispensationer ikke trækkes i langdrag.

Likviditetsmangel i 85 % af bedrifterne Det var så også alt det positive jeg lige kunne komme på, for fakta er, at selv om tingene lysner politisk, og der måske for første gang i mange år endelig er en regering, der er positive overfor vores erhverv, ja så er vi i den værste krise i mange år. Nogle siger den værste i 80 år, men hvordan er det egentlig gået til, at vi er endt, hvor vi er? Det er der vel ingen, der helt nøjagtigt kan svare på. Nogle mener, at vi selv er ude om det, fordi vi har gældsat os mere end resten af verdens landmænd. Andre mener, at denne krise er en af de meget sjældne, fordi mange negative ting har ramt vores erhverv samtidigt. Der er en finanskrise, der startede i 2008, og som er den værste siden 1929. Samtidigt med er der opstået en politisk krise med Rusland, så 20 % af vores eksportvarer ikke længere har nogen fast destination.

Her er det især mælk og svinekød, der er ramt, men også andre sektorer. Som om det ikke skulle være nok, har Kina forkøbt sig i mælkepulver i 2014, så de kun køber ganske lidt her i 2015. Dermed er der alt for store mængder på markedet, og derfor falder priserne. Prognoserne for 2016 ser dystre ud, og det ser ikke ud til, at der kommer priser, der kan dække vores omkostninger lige med det samme. Så selvom regeringen vil os - og det er jo dejligt at blive anerkendt - så må vi konstatere, at 16-punkts-planen ikke er nok til, at vi kommer på fode igen rent økonomisk lige med det samme. Med likviditetsmangel på 85 % i kvæg- og svine- bedrifterne, ser lyset for enden af tunnelen noget svagt ud, og mange af os risikerer, at det er et modkørende tog, der er på vej imod os. Det vil blive en kamp imellem EU/verdens lande om, hvem der skal lukke ned for produktion, og hvem der skal blive i markedet. Der ser ikke ud til og være nogen vej udenom, så vi må kæmpe for at overbevise vores kreditgivere om, at der er en fremtid for dansk landbrug, og det er der, selvom den er svær at få øje. Som medlemsvalgte lægger vi pres på politikerne og kreditgiverne med information og viden for at få mest muligt igennem hurtigst muligt.

Forbedring af produktiviteten Men den enkelte landmand må selv vise over for sine kreditgivere, at han/hun er den rette til at drive sit landbrug. Dette gøres ved at tage initiativer, der forbedrer produktiviteten eller sænker omkostningerne, og her hører privatforbruget også under, hvis det ellers er højt. Det drejer sig om signaler til sine kreditgivere, og så skal man selvfølgelig forbedre de ting, man har lovet. Der er masser af hjælp at få til disse forbedringer på den enkelte bedrift via vores fælles rådgivning i LandboNord. Alle kan blive bedre, og der er mange penge at hente for den enkelte endnu, men priserne skal nødvendigvis stige, for at vi når i mål, og især skal vores byttepris og konkurrenceevne forbedres. Noget af det værste, der kan ske, er, at der sker en

nationalisering af landbrugsstøtten, lidt som vi ser det pt. i Frankrig og Sverige, hvor medlemsstaterne støtter deres egne landmænd. Det vil være en katastrofe for dansk landbrug, da vi ikke skal regne med national støtte og samtidigt er meget afhængige af vores eksport. Mange af de tiltag, der forhåbentlig kommer fra politisk hold, såsom mere gødning, fjernelse af overimplementering osv. er målrettet på forbedringer af konkurrenceevnen på lidt længere sigt. For dem af os, der er meget pressede pt. vil det være klogt at få en snak med kreditgiverne omkring fremtiden lige her og nu, da der ikke ser ud til at komme nogen redningsplanke ud til dem af os, der er presset helt i bund rent økonomisk. Til et sådant møde er det vigtigt at være klar på alle muligheder samt at have nogle med til mødet og nogle til at hjælpe med at forberede mødet.

Medlemstal I en opgørelse, som Landbrug & Fødevarer har udarbejdet for nyligt over bevægelsen i antal medlemmer, har LandboNord kun en medlemstilbagegang på -4,1 % mod -4,7 % på landsplan. Dette er meget tilfredsstillende, og vidner om medlemmernes store loyalitet overfor LandboNord.

Dyrskuer og Åbent Landbrug LandboNords dyrskuer blev afviklet med stor succes, færre brugte kroner og flere gæster, dyr og stande. Nu nærmer vi os så Åbent Landbrug, som sidste år var en kæmpe succes. LandboNord vil som sædvanligt levere arbejdskraft, og Landbrug & Fødevarer koordinerer for hele landet. Vi skal fortsat vise vores landbrug frem - svære tider eller ej - det gælder vores ret til at drive landbrug, og pt. viser det jo, at den store indsats, der er ydet for at overbevise politikerne om vores værd, er lykkes. Desuden vil vi sætte flere projekter i gang i den nærmeste fremtid, hvor vi tager fat på at fortælle lokalsamfundet endnu mere om, hvad vi bidrager med. Forbrugerne holder med dansk landbrug, se bare Rema 1000 og Fakta. Det er bare det politiske spor og nogle embedsmænd, der har kørt i den forkerte retning i 25 år.

3


Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

LandboNord styrker landmandens økonomi

Ny leder af Driftsøkonomi

Anne-Mette Søndergaard er ny leder af LandboNords afdeling for driftsøkonomi, og hun fortsætter samtidig som chefkonsulent i KvægRådgivningen. Det er en seriøs styrkelse af den tværfaglige rådgivning i LandboNord og yderligere et skridt på vejen for at forbedre alle vores landmænds økonomi - uanset driftsgren.

4


Svin, mink, planteavl, fjerkræ og kvæg – alle store driftsgrene, som får sparring og driftsøkonomisk vejledning fra LandboNords afdeling for driftsøkonomi. Med en ny leder for området vil LandboNord styrke både den rent driftsøkonomiske rådgivning, men også brobygningen over til fagafdelingernme, så kunden i stigende grad oplever total-rådgivning. Ord som kortperiodisk likviditetsstyring og -kontrol er ikke nye termer for AnneMette Søndergaard, da hun via sit arbejde i gårdbestyrelser og gårdråd har været en aktiv del af landmandens sparring på det økonomiske område. Men udfordringer er der fortsat nok af. − Vi har stadig udviklingsområder på dét at sikre, at landmanden er en professionel virksomhedsleder, der styrer sit landbrug ud fra målbare mål og likviditetsstyring, og som optræder professionelt i sit forhold til især kreditgiverne, siger Anne-Mette Søndergaard. Bedriftens økonomi er det altoverskyggende pejlemærke anno 2015, og det vil det helt sikkert også være de næste år frem. Fra både landmænd og deres økonomiske samarbejdspartnere i banker og kreditforeninger er der fokus på både produktionsresultater, men også på de forskellige bytteforhold ned gennem regnskabet. - I LandboNord tror vi på, at der stadig er et uudnyttet potentiale i at bruge tallene endnu mere målrettet til at finde nye og udbytterige indsatsområder. Så med et ben i hver lejr, vil jeg være med til at styrke den livsvigtige information mellem afdelingerne og dermed produktet til kunden, siger Anne-Mette Søndergaard og fortsætter: Vi har stærke produkter i bl.a. vores tværfaglige budgetter, DB-tjek på svin, ProduktionsOverblik på kvæg og Økonomi i Planteproduktion, ligesom vores årsmøder hvert år kan samle mange hundrede mennesker, da de giver ny inspiration og faglig viden. Disse produkter og arrangementer er også hjertebørn for mig, som til stadighed skal forbedres og gøres operationelle for vores landmænd. Driftsøkonomi favner bredt og arbejder med sparring til både svin, kvæg, planteavl, mink, fjerkræ, og der ligger således et arbejde foran Anne-Mette Søndergaard

med at bringe sit vidensniveau op på andre faggrene end kvæg. Hun tager handsken op og vil via sambesøg ude i marken med både driftsøkonomerne, men også med de andre fagafdelinger, kunne komme helt tæt på de udfordringer og løsninger, der ligger. Denne satsning har den naturlige konsekvens, at Anne-Mette Søndergaard ikke fortsætter med faste kunder, men i stedet vil bruge sin energi på sambesøg med kollegaerne i både KvægRådgivningen og Driftsøkonomi og på at understøtte og fremme koblingen mellem LandboNords fagafdelinger og Driftsøkonomi.

Et stort ønske gennem længere tid Anne-Mette har sideløbende med sine opgaver som chefrådgiver og kvægrådgiver gennem de seneste år arbejdet med udvikling af tværfaglige produkter i LandboNord. Derudover har hun siddet i mange gårdråd og bestyrelser, ligesom en stor del af hendes tid er brugt på at spotte økonomiske potentialer på kvægejendomme i hele Jylland. − Anne-Mette har været gennem en udvikling af rollen som kvægrådgiver og ikke mindst som leder af KvægRådgivningen, og hendes ønske om at komme endnu tættere på driftsøkonomien betyder, at hun nu tager springet fuldt ud. Det er vi glade for og stolte af. Vi ved, at AnneMette kan magte udfordringen, og hun vil uden tvivl komme til at styrke og give sparring til mange flere af vores kunder i de udfordringer, vi har sammen, siger adm. direktør Uffe Bertelsen, der understreger,

at det også bliver et plus for mælkeproducenterne at have Anne-Mette Søndergaard som leder af Driftsøkonomi.

Mulighed for nye øjne på din bedrift Via mange flere sambesøg på alle driftsgrene mellem Anne-Mette Søndergaard og den rådgiver, som allerede kommer på ejendommen, vil kunderne opleve at få en ny dynamik ind i forløbet, og kunderne kan bare sige til, hvis de ønsker et sambesøg. Anne-Mettes styrke er, at hun bidrager med nye og sommetider lidt skæve vinkler, der er nødvendige, som situationen er i landbruget lige nu. Og ikke mindst bliver de nye vinkler formidlet med en tydelig og klar retorik.

Udvikling af nye og eksisterende produkter Der arbejdes allerede med videreudvikling af LandboNords rådgivningsydelser og produkter som PotentialeVurdering Svin, Planter, Mink og Kvæg, ligesom nye finasieringsformer står højt på dagsordenen. − I tider som disse må bøtten rystes, nye tanker må tænkes, og nye tiltag må iværksættes. Der skal satses, og det skal vi i rådgivningen være en del af. Da de fleste af vores landmænd og mine kolleger på LandboNord kender mig på godt og ondt, synes jeg, at vores nye setup er det helt rigtige. Jeg glæder mig til at rykke igennem på flere fronter og tænker, at alle nok skal komme med gode indspil til, hvordan vi lykkes med vores fælles projekt, som er at skabe økonomi i at drive landbrug i Danmark, konkluderer Anne-Mette Søndergaard.

Anne-Mette Søndergaard • 39 år, bor i Lendum, gift med Søren og 2 børn (6 og 8 år) • Agronom med speciale i husdyr • Har været kvægrådgiver i LandboNord 15 år • Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning i 11 år • Sidder i 8 gårdråd og gårdbestyrelser • KvægRådgivningen har 15 ansatte • Driftsøkonomi har 20 ansatte.

5


Slagtesvinepr med tro på fremtiden For tiden er det småt med positive historier fra slagtesvineproducenterne, men hos Kristian Kraglund, der har sine ejendomme lidt uden for Dybvad, er troen på fremtiden ganske anderledes. I begyndelsen af august tog han den første sektion i sit spritnye staldanlæg i brug, og i den kommende tid vil de nye rammer blive fyldt op med grise, der skal fedes op til slagtning.

For blot få år siden stod Kristian Kraglund med en produktion på to ejendomme - Rysholt med en produktion af 8-10.000 slagtesvin om året og Svangen med en produktion af ca. 10.000 smågrise. Kristian Kraglund beskriver det selv som både noget og ingenting, og derfor begyndte han at tænke i nye baner. Han besluttede sig for at sanere både so-ejendommen og slagtesvinestalden, da rækken af sygdomme, der havde sneget sig ind i besætningen, efterhånden var blevet lang. − Vi havde alle sygdomme, som man kunne forestille sig. Så nu var chancen der for at komme af med noget af det, siger Kristian Kraglund. Efter saneringen besluttede Kristian Kraglund sig for at fortsætte med slagtesvineproduktionen på Rysholt og for at bygge den gamle sostald på

Svangen om til en klimastald til grise fra 7-35 kg. Men det lavede ikke om på, at der i den eksisterende slagtesvinestald stadig kun var kapacitet til at producere de 10.000 slagtesvin. Netop derfor opstod ideen om at udvide produktionen til det dobbelte. − Jeg stod over for en situation, hvor vi enten skulle udfase produktionen, eller også skulle vi give gas. På det tidspunkt var renten historisk lav, teknologipuljen kom med nogle penge, og finansieringen var på plads. Derfor tænkte jeg, at det kan ikke andet end passe, at det bliver en ok forretning at udvide, siger Kristian Kraglund. Udover de gunstige forhold for renten og for muligheden for at få miljøtilskud, så tilbød Danish Crown et nystaldstillæg på 15 øre pr. produceret kg og en underskudsgaranti. Så alle faktorerne tilsammen gjorde, at Kristian Kraglund havde en god mavefornemmelse i forhold til projektet. Han anerkender dog også, at udsigten til, at sønnen i fremtiden vil overtage bedriften, spillede en stor rolle i beslutningen.

Store forventninger til udsorteringsvægt Det samlede regnestykke for byggeriet viser, at midlerne fra miljøteknologiordningen i alt har finansieret 20 procent af de samlede omkostninger til hele byggeriet. Blandt tiltagene, som Kristian Kraglund har fået tilskud til gennem ordningen, er gyllekøling, LED-lys og fasefodring. Men et af de tiltag, som Kristian forventer sig særligt meget af, er de udsorteringsvægte, der er placeret i hver af de seks sektioner i den nye stald.

Kristian Kraglunds nye staldanlæg er netop blevet færdig, og de første grise er sat ind.

6

− Grisene skal træde op på vægten for at blive sluset igennem til et bestemt foderområde.


oducent

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

Vi havde alle sygdomme, som man kunne forestille sig. Så nu var chancen der for at komme af med noget af det KRISTIAN KRAGLUND, SVINEPRODUCENT

Det vil sige, at de grise, der fx er mellem 40 og 50 kg, bliver sluset igennem til et område med én type foder, mens grisene over 50 kg bliver sluset igennem til en anden slags foder. Og vejer grisene under 40 kg bliver de sluset til et tredje område, fortæller Kristian Kraglund.

Når grisene går ind i foderområdet skal de igennem en udsorteringsvægt, der afgør hvilket foderområde de bliver sluset igennem til.

Med vægtene håber slagtesvineproducenten på, at han fremover kan reducere foderforbruget pr. kg tilvækst. Derudover er det også et mål at komme nærmere den øvre vægtgrænse ved levering til Danish Crown og at levere nogle mere ensartede hold. − Når vi har betalt for hele griselivet, så kan vi lige så godt udnytte det op til 90 kg, hvis der er penge i det, og grisene ikke æder os ud af huset inden, siger Kristian Kraglund.

Det nye fasefodringsanlæg er noget af det, som

Kristian Kraglund forventer sig meget af de nye

Kristian Kraglund har opnået tilskud til.

udsorteringsvægte.

Vi tror på fremtiden På trods af de udfordringer slagtesvinesektoren står over for lige nu, er Kristian Kraglund optimistisk omkring fremtiden. − Historikken viser, at det har været en ok forretning for os, og der tror vi også på, at det bliver fremadrettet – også selvom det ser lidt svært ud lige nu, hvor vi virkelig mangler Putin til at tage imod nogle svin, slutter Kristian Kraglund.

Kristian Kraglund • Overtog i 1980 Rysholt ved Dybvad fra sine forældre. • Købte so-ejendommen Svangen i 2005, som i dag er omdannet til klimastald. • Driver 450 ha jord i området omkring Dybvad og Flauenskjold. • Leder pt. efter ca. 150 ha mere, så han kan bliver selvforsynende med foder.

7


Budgetsæson 2016:

Din plads er for bordenden Budgetsæsonen står for døren, og det er nu du skal evaluere på året, der er gået og samtidig sætte retning for året, der kommer. Det er i løbet af de seneste år kun blevet vigtigere i samspillet med de finansielle parter, at du som landmand kan fremlægge et gennemarbejdet budget. Og er du godt forberedt, er sandsynligheden for en konstruktiv dialog med banken også betydeligt større.

Husk • Dit budget er din prognose for 2016 • Forhold dig til forudsætningerne • Vær præcis på det, du kan ændre og det, som er bestemt af omverdenen • Overvej plan B, hvis noget ikke går som planlagt • Dit budget skal være ambitiøst, men realistisk.

8

Et budget er ikke et udtryk for dine drømme for fremtiden, men for det, du faktisk vil og kan. I LandboNord er vores rådgivere fra Økonomi-, Plante-, Svine- og KvægRådgivningen klar til at hjælpe dig med at udarbejde et tværfagligt budget, hvor der med udgangspunkt i det fagtekniske i både stald og mark opstilles et økonomisk billede af det kommende år. På den måde sikrer du dig en sammenhæng i dit budget, og du får det mest realistiske bud på en rettesnor for det kommende år.

Tag selv hånd om processen Vores erfaringer viser, at når du selv tager hånd om dit budget, så det mere end opfylder bankernes forventninger til faglighed og dybde, så er det dig, der styrer processen. Tager du derimod hånd om mindre, end banken forventer, vil banken komme og stille yderligere krav, og på den måde rykkes magtbalancen imellem dig og banken. LandboNord anbefaler derfor, at du sammen med dine konsulenter laver et godt stykke forarbejde og sætter dig selv i førersædet, så du vinder respekt og tillid i dit møde med banken. Er budgettet gennemarbejdet på basis af realistiske og ambitiøse forventninger, så er det sjældent, du bliver sendt hjem for at lave det om.

Et komplet budget med klar handlingsplan Når du sammen med fagkonsulenten eller driftsøkonomen i LandboNord udpeger de indsatsområder, der skal være fokus på i det kommende år, er det ikke antallet af indsatser, der tæller. Derimod er det afgørende, at indsatserne kan beskrives klart og tydeligt i en handlingsplan, så de bliver så konkrete som muligt. Så hellere tre realistiske og konkrete indsatsområder end ti, som er svære at lægge en klar handlingsplan for. Hvilke indsatsområder, der skal udvælges er meget individuelt fra bedrift til bedrift. For nogle vil det være en plan om at investere i nyt maskinel, mens det for andre handler om rettidighed i marken eller om at reducere foderudgift eller dødelighed. Gør dig derfor klart, hvad der skal til, for at du når i mål, og lad LandboNord hjælpe dig med at samle tal og handlingsplan i et budget. Herefter kan vi sammen evaluere på, om tallene ser tilfredsstillende ud. Hvis ikke, så må vi spidse blyanten og blive skarpere på, hvad der skal gøres anderledes i de kommende år.

Opnå tryghed, respekt, tillid og overblik Ring til LandboNord på 9624 2424 og tal med vores konsulenter, de er klar til at klæde dig på til at indtage pladsen for enden af bordet.


Af driftsøkonom Søren Peider Hansen, sph@landbonord.dk

Vores erfaringer viser, at når du selv tager hånd om dit budget, så det mere end opfylder bankernes forventninger til faglighed og dybde, så er det dig, der styrer processen SØREN PEIDER HANSEN, DRIFTSØKONOM

9


Amerikaner gav inspir

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Den internationalt anerkendte dyrlæge, David A. Reid, har netop været i Danmark. Han rejser verden rundt for at minde mælkeproducenter om, hvor vigtigt det er, at holde fokus på køerne - og ikke mindst det udstyr, der bliver brugt i produktionen. På sit besøg kom han også forbi LandboNord, hvor han gav et inspirerende oplæg og efterfølgende eksempler på sin viden i en besætning hos I/S Klovborg.

Når de daglige malkninger bliver rutine, er der en tendens til, at man misser detaljerne. Det mener den amerikanske dyrlæge David A. Reid fra Wisconsin. Med over 40 års erfaring i bagagen, rejser han rundt og rådgiver mælkeproducenter. Sammen med dyrlæge fra SEGES, Michael Farre, kom han forbi LandboNord, hvor interesserede mælkeproducenter fik en kærlig opsang og inspiration til at forbedre ydelsen. - Det vigtigste for mælkeprocenterne er nok at gå ud og observere deres køer. Kende køernes normale opførsel, så de kan spotte, hvis der er noget unormalt. Unormal opførsel koster nemlig mælk, siger David A. Reid. Flere undersøgelser viser, at en god trivsel i stalden også giver en bedre ydelse. Derfor er det vigtigt at være på forkant

og gøre de nødvendige investeringer i stald og udstyr, så det ikke ender med lappeløsninger. - Vi vil have så meget mælk som muligt, men samtidig behandle vores køer ordentligt. En af måderne at gøre det på, er ved at sørge for, at dit malkningsudstyr er vedligeholdt: Sørg for at få manualerne til alle delene, følg anbefalingerne for udskiftninger og reparationer og hav en god procedure, som sikrer, at malkemaskinen kører effektivt, og som den skal, siger David A. Reid. I sit oplæg hos LandboNord viste han flere eksempler på dårligt vedligeholdt udstyr og dårlige arbejdsrutiner, som dag efter dag går ud over ydelsen og sundheden i stalden. Under sit besøg i Danmark, havde David A. Reid følgeskab af sin danske kollega, dyrlæge fra SEGES, Michael Farre. Sammen besøgte de danske besætninger, og hvor de spottede indsatsområder, som kunne arbejdes videre med. Michael Farre har stor respekt for amerikanerens viden.

David A. Reid (forrest) giver de fremmødt mælkeproducenter inspiration. I baggrunden lytter dyrlægen Michael Farre.

10

- David ved rigtig meget om interaktionen mellem ko og teknik. Herhjemme er vi mere er vant til, at der er nogen som ved noget om teknik, og så er der er nogen, som ved noget om køerne og biologien. Han er mikset, som kan komme med det hele på én gang, siger Michael Farre. Kombinationen har givet nogle værdifulde iagttagelser, som mange mælkeproducenter verden over i dag nyder godt


erende staldtips

På det indsatte billede. Henning Hornstrup t.h. fik masser af inspiration med sig hjem.

af. Michael Farre tror på, at ydelsen flere steder kan øges, hvis man følger David A. Reids anbefalinger. - Man skal yde en lille indsats up front, og så får man noget mere output bagefter. Vi har ofte fokuseret på, at det bare skal gå rigtig stærkt. Det får en til at tænke, at hvis vi bare får nogle maskiner på, så malker vi rigtig hurtigt. Det kan ikke være mere forkert, siger Michael Farre. Fodermester Henning Hornstrup er enig. I øjeblikket er han ved at starte en malkebesætning på 1000 køer op i Finderup ved Viborg, og han er ikke i tvivl om, at David A. Reid giver god inspiration at arbejde videre med.

- Det er meget anderledes tanker, end hvad der bliver gjort mange steder. Køerne skal have lov til at få den tid, de skal have. Det er alfa og omega. Den tid, der bliver investeret er givet godt ud i den anden ende i mindre yverbetændelse og færre skader. Det skal ikke gå stærkere, end køerne kan være med til det, siger Henning Hornstrup. LandboNord var vært for arrangementet, som var delt op i to afdelinger: Et oplæg hos LandboNord og et besætningsbesøg hos I/S Klovborg. Og netop besøgene ude i besætningerne er vigtige for David A. Reid. Her samler han inspiration, og det opfordrer han også andre mælkeproducenter til at gøre, hvis man vil

forbedre sine resultater. - Det er en proces som aldrig stopper. Jeg har været i gang med det her i 43 år, og produktionspotentialet på køer i de år, har været fænomenal. Der er udvikling på områder som foder, gener og malkningsudstyr. Blot fordi du har købt udstyret for ti år siden, behøver det ikke at være toppen af poppen længere. Der kan være nyt udstyr, som løser opgaven på en hurtigere, mere nænsom og mere komplet måde. Derfor er det en god idé at finde inspiration hos andre mælkeproducenter, der har det nyeste udstyr, siger David A. Reid.

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

11


NETVÆRK OG DIALOG

giver resultater

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Kredsbestyrelsesmedlem Jens Peter Jensen fik, sammen med Brønderslev Lystfiskerforening, Årets Naturpris. Den blev givet til et fælles projekt i Stade-Mellerup Bæk, hvor ørredernes gydemuligheder blev forbedret.

Flere initiativer i LandboNords Kreds 4, har nu vist sig at bære frugt. Det glæder kredsformand Jane Koller. Hun oplever kredsen som et godt hold, der hver især spiller ind med kompetencer og netværk mellem medlemmer, borgere, politikere og embedsmænd. Der har over sommeren været meget fokus på dårlige rammevilkår og økonomi i landbruget. Men i Kreds 4 er det også lykkedes at fortælle de positive historier, som heldigvis fortsat er en del af dansk landbrug. Et af initiativerne kom i foråret, hvor LandboNord donerede ti busture til skolerne i Brønderslev Kommune, så eleverne kunne komme ud at besøge et landbrug. - Der har været rift om busturene, og skolerne er vilde efter at komme ud at

12

lære om livet på landet. På den måde får børnene et godt førstehåndsindtryk, og ikke mindst et realistisk indtryk af, hvordan fødevarerne bliver produceret. Det styrker dialogen med de familier, som ikke længere har en naturlig kontakt med landbruget, siger kredsformand Jane Koller. I det hele taget glæder Jane Koller sig over, at dialogen er blevet styrket på flere plan. Ikke kun med befolkningen til Open by Night-arrangement i Brønderslev og Hjørring Dyrskue, men også i dialogen med embedsmænd og politikere i Brønderslev Kommune, har der været gode resultater. - Man kan selvfølgelig altid ønske sig mere, men overordnet synes jeg faktisk, at det går rigtig godt. Ved sidste dialogmøde med Teknisk Forvaltning kom det frem, at landmændene overholder de regler, som er udstukket. Det er bare godt at høre, selvom det jo gerne skulle være en selvfølge, siger Jane Koller. Særligt ét initiativ har fået opmærksomhed af Brønderslev Kommune.

- Det er virkelig flot, og jeg er sikker på, at der også i fremtiden vil blive lagt mærke til de initiativer, som vi hver især spiller ind med for at vise, hvilken rolle landbruget spiller i dag. Vi er blandt andet aktive i Brønderslevs handelsstandsforening, erhvervsforeningen, og Det Grønne Råd. Og op til folketingsvalget var vi med til at arrangere valgmøder med kandidater fra hele det politiske spektrum. Alt i alt gavner det dialogen og netværket, så vi ikke bliver fremmede overfor hinanden, siger Jane Koller.

Plads til forbedringer Der er dog stadig kampe, som bliver kæmpet. Jane Koller understreger, at kredsen hele tiden forsøger at gøre politikerne opmærksomme på de rammevilkår, som kredsens medlemmer arbejder under. - Jeg har altid en lang liste med punkter med til lokalpolitikerne, når vi mødes på forskellige plan. Det kan være ønsket om at nedsætte behandlingstiden på udvidelser, oprensning af vandløb, vedligeholdelse af vejene og klipning af træer til forbedring af arbejdskørslen. Desuden opfordrer vi gang på gang kommunen til at presse på højere oppe i systemet, så vi kan få nogle bedre rammevilkår, siger Jane Koller, som gerne fremlægger dokumentation. Dokumentationen kommer fra flere af Kreds 4s medlemmer. De deltager nemlig i projekter, som blandt andet påviser den reelle udledning af kvælstof i dræn, og hvordan man dyrker bæredygtige kartofler i Store Vildmose.


HU SK ! SID ST E FR IST FO R TI LM EL DI NG ER 23 /1 0 20 15

HØSTFEST Tag familie, venner og medarbejdere til en forrygende fest med lækker mad, underholdning, musik og dans.

Lørdag den 31. oktober 2015 kl. 18.30 på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev For kun 350,- kr. pr. person får du en lækker 3-retters menu, kaffe, natmad og musik ved orkestret ”Bitter Moon”.

ard B u gtaler Peter N ørga un derh older

Endvidere vil bugtaler og entertainer Peter Nørgaard, kendt fra ”Danmark har Talent”, underholde i løbet af aftenen.

Lækker mad M asser af dans Go d musik

BESTIL BILLETTER NU Ring 9624 2424 eller send en e-mail til plakaten@landbonord.dk og bestil jeres billetter. Beløbet bliver faktureret på jeres konto. Jeres billetter inkl. bordnummer bliver sendt til jer inden festen. Er I flere, der vil sidde sammen, så bestil billetterne samlet.

PRIS: 350 kr. ex moms pr. person TILMELDING: Senest den 23. oktober 2015 LandboNord | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

13


Fik 1/3 af investeringen i energisparetilskud

I den seneste tid har LandboNords EnergiRådgivning slået et slag for, at landmænd, der står overfor at skulle investere i nyt maskinel, kender deres muligheder for tilskud. Det er nemlig ikke kun ved udskiftning til fx LED-lys, ny ventilation eller gyllekøling, man kan opnå tilskud. Mange vil også kunne opnå energisparetilskud ved køb af nye maskiner. Martin Andreasen, der driver en so-ejendom og 560 ha lidt uden for Brønderslev, er en af de landmænd, der nærmest ved et tilfælde opdagede, at han kunne få tilskud, da han stod over for en investering i en dybdeharve.

raps. Og hos dem har det set ud til, at de har hævet udbytterne samtidig med, at de har sparet en pløjning. Så det var egentligt det, der gjorde, at jeg besluttede mig for at investere, siger Martin Andreasen.

− Jeg havde set nogle andre, der havde kørt med dybdeharve både før og efter

Derfor var det heller ikke udsigten til energisparetilskuddet, der var tungen

Maskiner, der kan opnås tilskud til fx • bredere redskaber – harve, såmaskine, plov eller sprøjte • redskaber med flere funktioner, fx såsæt (grubning, såning, gødning i samme arbejdsgang)

Andre investeringer, du kan opnå energisparetilskud til • Udskiftning af kedler. • Udskiftning til LED • Isolering af varmerør • Overdækninger i klimastalde. • Udskiftning af ventilatorer.

14

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

på vægtskålen for Martin Andreasen i forhold til beslutningen om at investere. − Da jeg havde besluttet mig for at investere i dybdeharven, var jeg faktisk slet ikke klar over, at man kunne få energisparetilskud. Men så læste jeg en artikel af energirådgiver Niels Horne Svendsen, hvor han lagde vægt på, at det altid er en god idé at ringe for at høre om mulighederne. Og det gjorde jeg så, siger Martin Andreasen. Den opringning kom til at betyde, at Martin nåede at ansøge om energisparetilskud, inden han indgik den endelig købsaftale for dybdeharven. Faktisk endte tilskuddet med at udgøre næsten en tredjedel af den samlede investering – et beløb, der overraskede Martin Andreasen. Dertil kom reduktionen i dieselforbruget og ikke mindst de arbejdstimer, der spares ved at undvære en arbejdsgang. Martin Andreasen er naturligvis glad for, at det lykkedes ham at opnå energi-


sparetilskud til dybdeharven, men han ærgrer sig samtidigt over, at han ikke kendte til muligheden for et års tid siden. − Vi gik fra en 4 meter såmaskine til en på 6 meter. Det reducerede vores energiforbrug, fordi maskinens kapacitet er udvidet med 50 procent. Den maskine kunne vi helt sikkert også have opnået energisparetilskud til. Men købsaftalen var indgået, da jeg fandt ud af det, så der var der ikke noget at gøre, siger Martin Andreasen.

Ring, inden du køber Når man skal søge om energisparetilskud er det allervigtigste, at man laver en aftale om salg af energibesparelsen, inden man indgår købsaftalen. − I øjeblikket taler jeg med flere landmænd, som nærmest ved en tilfældighed opdager, at der er et tilskud at hente. Og i nogle tilfælde er det for sent, fordi købsaftalen er indgået, og det er jo rigtig ærgerligt, fortæller energirådgiver i LandboNord, Niels Horne Svendsen.

Både Niels Horne Svendsen og Martin Andreasens klare råd til andre, der står overfor en investering i nyt maskinel, er samstemmende: Ring til LandboNord! − Jeg vil til en hver tid anbefale landmænd, der overvejer at investere i en ny maskine, at ringe til energirådgiverne i LandboNord. Det værste der kan ske er, at man får et nej til tilskud, siger Martin Andreasen.

Da jeg havde besluttet mig for at investere i dybdeharven, var jeg faktisk slet ikke klar over, at man kunne få energisparetilskud. MARTIN ANDREASEN, SVINEPRODUCENT

Få mere viden Ring til energirådgiver Niels Horne Svendsen, hvis du vil høre om du kan opnå energisparetilskud på en investering.

Niels Horne Svendsen Energirådgiver Telefon 9624 2549 Mobil 2022 8685 nhs@landbonord.dk

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup Mobil: 24 22 99 29 E-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa Mobil: 24 22 99 33 E-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk

15


Af chefkonsulent Planter | Miljø Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Tilskudsordninger i efter ret 2015 Som vanligt vil der i løbet af efteråret 2015 være et par tilskudsordninger, som man skal holde øje med. Det drejer sig dels om Økologisk Investeringsstøtte (ØIS) og Miljøteknologi til markbrug (MT). Begge ordninger forventes afviklet fra midt hhv. september (ØIS) og start november (MT).

16


Økologisk Investeringsstøtte Ordningen vil forventeligt råde over en samlet tilskudsramme på 40 mio. kr. med mulighed for at søge tilskud til investeringer indenfor svine- og kvægsektoren, frugt, grønt og anden planteavl samt æg- og fjerkræbranchen. NaturErhvervstyrelsen udgiver en teknologiliste over de teknologier, der kan søges tilskud til. Det er ikke muligt at søge tilskud til andre teknologier end de, der er optaget på listen. Der kan sandsynligvis opnås 40 % i tilskud. Ordningen åbner forventeligt d. 15. september 2015 med ansøgningsfrist d. 16. oktober 2015.

Miljøteknologi til markbrug Før udskrivelsen af folketingsvalget i juni var der sendt et udkast til en bekendtgørelse for denne tilskudsordning i høring. Ordningen var i bekendtgørelsen låst til kun at kunne søges af de jordbrugere, der havde etableret randzoner. Vi arbejder for, at den bestemmelse i tilskudsordningen fjernes, men det kan vise sig besværligt, når bestemmelsen allerede er meldt ind til EU – uanset at regeringen i deres 16-punkts plan ønsker at afskaffe randzonerne. Tilskudsordningen forventes at råde over en samlet tilskudsramme på 61,5 mio. kr. – væsentligt mere end tidligere års økonomiske ramme indenfor samme ordning. Tabellen til højre viser, hvad der forventeligt kan søges tilskud til. Investeringerne og dermed tilskuddet ser ud til at være bestemt af faste prisen angivet på teknologilisten. Der kan opnås 40 % i tilskud.

Forudsat man kan opgøre og dokumentere en besparelse, er der nemlig mulighed for at sælge den. Og tilskuddene kan kobles, så man sammenlagt kan få en større andel af udgiften til teknikken dækket af tilskud. I LandboNord har vi specialiset os i at beregne besparelser i markbruget med hjælp fra maskinkonsulenter og andre eksperter. Vi har beregnet en række projekter, som har givet et tilskud til investeringen gennem salg af energibesparelser. Eksempelvis har vi beregnet projekter, hvor der er opnået tilskud til udskiftning af traktorer, såmåskiner til direkte såning (ny arbejdsgang med reduceret energiforbrug), større vogne, sprøjter med en større bredde osv. Det afgørende er alene, at besparelsen kan dokumenteres på overbevisende måde overfor den part, der skal udbetale tilskuddet. Ved energibesparende investeringer i teknik til markbrug er det vores erfa-

ring, at man typisk kan opnå et tilskud på 5-10 % af investeringen. For at kunne få tilskud til at gennemføre energibesparende investeringer på bedriften, skal ansøgningsproceduren overholdes. Det er helt afgørende, at dokumentationsrækkefølgen i ansøgningen respekteres. Ellers kan et tilskud ikke udbetales. Investeringen i teknologien må ikke foretages, før der foreligger en aftale om salg af energibesparelser mellem dig som køber af teknologien og energiselskabet som køber af energibesparelsen. Vi har desværre i enkelte tilfælde oplevet, at købet af teknologien har været gennemført eller bekræftet inden aftalen med energiselskabet har været indgået. I så fald kan der desværre ikke opnås tilskud til købet. Læs mere om energisparetilskud i artiklen på side 14.

Vi afventer stadig den endelige bekendtgørelse. Forhåbentlig er dels kravet til randzoner taget ud og antallet af teknologier på listen øget.

Tilskud gennem energibesparelser Som ansøger under Landdistriktsordningens tilskudspuljer og helt generelt skal det sideløbende undersøges, om den investering man ønsker at gøre i ny teknik, kan medføre en energibesparelse.

17


vervejelser

ved en omlægning Økologi er blevet en væsentlig del af den offentlige debat. Politisk er der bred enighed om, at Danmark skal satse mere på økologi, men hvilke muligheder er der for omlægning. Det ved flere af LandboNords rådgivere, som gerne giver et realistisk bud på, hvad der kan svare sig for den enkelte fødevareproducent.

Driftsøkonom i LandboNord, Mogens Larsen, har flere års erfaring med omlægning til økologi. Han er ikke i tvivl om, at der kan være penge at hente i en omlægning, men det er en omlægning, som kræver meget af den enkelte fødevareproducent. - Vi kan se, at de landbrug, som har omlagt deres veltrimmede produktion til økologi, har tjent en anelse bedre end deres konventionelle kollegaer. Samlet set kan en omlægning være en fortjeneste forudsat man kan sit håndværk. Der er nemlig mange regler at overholde, hvis man ikke vil risikere at miste sin status som økolog, forklarer Mogens Larsen. Et af kravene er, at alt dyrenes foder skal være økologisk. Derfor anbefaler Mogens Larsen, at man helst skal være selvforsynende, da det ellers kan blive dyrt at købe sit foder. Som tommelfingerregel råder han mælkeproducenter til at have mindst 1 hektar pr. ko – forudsat at jorden er i orden.

Mere info kontakt Mogens Larsen, driftsøkonom 96241703, mol@landbonord.dk Ane Juul, planteavlskonsulent 96242562, aju@landbonord.dk Josva Møller Jensen, svinerådgiver 96241876, jom@landbonord.dk

xx

18

- Det er på ingen måde nemmere at være økolog end konventionel fødevareproducent, men det kan være sjovere og mere udfordrende. Derfor er det oplagt at få vurderet sin bedrift her i LandboNord, hvor vi har et godt regnskabsmæssigt sammenligningsgrundlag med den gruppe af økologiske bedrifter, som vi laver regnskaber for i dag, siger Mogens Larsen.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk gøre, og det kan være en overraskelse for nogle landmænd: at man kan have planteavlen økologisk og svineproduktionen konventionel, siger Josva Møller Jensen. Derfor er Josva Møller Jensens bedste råd til omlægningsnysgerrige svineproducenter, at de sammen med en svinerådgiver, en planteavlskonsulent og en økonomikonsulent mærker efter, om der kan være et potentiale i at gradvist starte en økologisk produktion op. - Man skal et langt stykke ad vejen have et holistisk syn på sin bedrift. Udfordringen kan være, at man har lavet mange investeringer, som ikke kan omlægges til økologi. Derfor kan man eksempelvis se på muligheden for at dele ejendommen op og så få sig nogle erfaringer i mindre skala til at begynde med, siger Josva Møller Jensen. Uanset hvilken produktion, som man ønsker at lægge om, så kan LandboNords planteavlskonsulent Ane Juul være en god indgangsvinkel til at vurdere selve grundlaget for en eventuel omlægning. Til daglig arbejder Ane med tilskudsordninger til økologisk markbrug. - Den nye EU-reform lægger op, at mange mindre landbrug får økonomiske fordele ved en omlægning. Det har betydet en stigende interesse fra flere af vores kunder. På sigt giver det flere udviklingsmuligheder jo flere økologiske brug, der ligger i området, siger Ane Juul.

Sæt ikke alt på ét bræt Svinerådgiver Josva Møller Jensen ser også et potentiale i økologisk svineproduktion, men han vil helst råde til en gradvis omlægning. - Det skal ikke være et alt eller intet. Vi har et par eksempler, hvor man er startet med økologisk planteavl for så senere at tage svineproduktionen med. Det kan lade sig

Som økologisk planteavler må du ikke bruge handelsgødning eller sprøjtemidler, man binder sig for en fem-årig periode og så skal man have økologikontrol én gang årligt. Det er dog altid en individuel vurdering, om det kan svare sig at lægge om. Derfor anbefaler Ane Juul interesserede fødevareproducenter til at tage kontakt til LandboNord.


NYANSÆTTELSER 1. juni 2015 er

1. september 2015 er Camilla

1. oktober 2015 er

Rasmus Bardino Bredgaard ansat

Dyrman Nielsen

som energirådgiver i MiljøRådgivningen. Rasmus er 29 år og bosat i Vestbjerg.

ansat som support i PlanteRådgivningen. Camilla er 21 år og bosat i Storvorde.

ansat som advokatsekretær i Ejendom & Jura. Bente er 53 år bosat i Fjerritslev.

1. august 2015 er

1. oktober 2015 er

1. oktober 2015 er

Søren Greve Olesen ansat som planterådgiver i PlanteRådgivningen. Søren er 39 år og foreløbig bosat i Rakkeby.

Anders Nielsen ansat som IT supporter i intern IT. Anders har tidligere været ansat i en projektstilling i LandboNord. Anders er 26 år og bosat i Jerslev .

Bente Jensen

Kia Klostergaard Gaardlund ansat som foreningskonsulent i LandboNord. Kia er 35 år og bosat i Hjørring.

10. august 2015 er

Heidi Dahlgaard Bach ansat som advokat i Ejendom & Jura. Heidi er 46 år og bosat i Åbybro.

15. august 2015 er

Mads Kringelbach ansat som

chefjurist i Ejendom & Jura samt som advokat i LN Advokater. Mads er 41 år og bosat i Brønderslev.

17. august 2015 er Kristoffer

JUBILÆER 25 ÅRS JUBILÆUM Tirsdag 15. december 2015 kan sekretær i SvineRådgivningen, Anni Jensen, fejre 25 års jubilæum. Jubilæet fejres med en reception for kunder, forretningsforbindelser, familie og kolleger fredag den 4. december 2015 kl. 13.00.

Græsbøl Nielsen ansat som

planteavlskonsulent i PlanteRådgivningen. Kristoffer er 24 år og bosat i Frøstrup.

PLANTERÅDGIVNINGENS ÅRSMØDE Torsdag den 19. november 2015 Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

19


Tjek dine nye foderleverancer og undgå produktionstab Der er efterhånden flere eksempler på, at der sker fejl ved foderleverancen, og det betyder store tab i svineproduktionen. Tillid er godt, men kontrol er bedre. Derfor har du pligt til at tjekke, om det er det rigtige foder, der er leveret, ellers kan foderleverandøren frasige sig ansvaret for tabet. Ny fodersæson betyder nye blandinger og måske nye foderleverandører Det er vigtig at tjekke nye foderkontrakter og nye blandinger for at sikre, at foderleverandøren lever op til, hvad der er aftalt. Fra produktkortene fremgår blandt andet, hvilke garantier blandingen skal overholde. Det er især råvarer, foderenheder, protein, aminosyrer og vitaminer. Når ny foderleverance kommer, skal der medfølge leveringsseddel med garantier, der skal svare til garantierne på produktkortene.

Tiltag ved etablering af modtagerkontrol • Der skal udnævnes en ansvarlig person • Der skal beskrives en fast procedure for alle leverandører • Tjek, at læsseprøven har rigtig farve og lugt • Tjek, at leveringssedler lever op til garantierne på produktkortene

Tal modtagerkontrol med din foderrådgiver Det er en god idé at forberede din foderleverandør på, at der laves

Af fagchef Foder, LandboNord SvineRådgivning Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk

læsseprøvekontrol, og at der ved ny foderleverance skal afleveres foderprøve og indlægssedler på blandingen til modtagerkontrol. Er der spørgsmål til ny viden om foderkontrol for at undgå tab i produktionen, er du meget velkommen til at kontakte LandboNord Svinerådgivning på 9624 1881.

Udtag foderprøver for kontrol Når der kommer nyt foder, ser man typisk ikke på foderet, da det sædvanligvis kommer i en lukket fodersilo og foderanlæg. Derfor er det vigtigt, at der udtages en foderprøve til kontrol, når der kommer ny foderleverance. En foderprøve kan vurderes på udseende og lugt og giver et fingerpeg, om leverancen er rigtig. Ved at opbevare tidligere foderleverancer i et glas eller poser, kan der hurtigt sammenlignes, og der kan reageres på forskelligheder. Hvis dyrene også reagerer, er det vigtig at få stoppet fodringen og få udtaget prøver til foderanalyser i samarbejde med foderrådgiveren. Ved en fejlfodring er det vigtigt, at bevisbyrden ikke bliver ædt af dyrene eller byttet af foderleverandøren. Dermed kan det blive svært at få erstatning for produktionstab.

Foderprøver, således at farve og udseende kan sammenlignes med ny foderleverance.

Der udtages 50 g mineralprøve af ny mineralleverance, der hældes i glasbeholder, således at farveforskelle hurtigt konstateres.

20


Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet. Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på. I Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd. LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme. LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejendomsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på. et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

21


Dræning Dræning er et grundvilkår for planteproduktionen. En god dræningstilstand er af grundlæggende betydning for mulighederne for blandt andet frit afgrødevalg, rettidig såning, hensigtsmæssig jordbearbejdning og ukrudtsbekæmpelse samt nogenlunde

ubesværet færdsel på markerne under høst. Mange forsøg og undersøgelser viser et merudbytte for dræning på mellem 10 og 25 %. En bedre dræning af landbrugsjorden skal ses som en langsigtet investering. Det er som regel en meget god investering. Dræning

Af miljøfagchef Anna Birgitte Thing, abt@landbonord.dk kan også være relevant for at sikre, at jorden også i fremtiden vil blive kategoriseret som god landbrugsjord.

Hvorfor dræne jorden? En velafvandet jord betyder: a. et godt luftskifte, som giver mulighed for, at rødderne kan udvikle sig i dybden, og hermed udnytte vandet bedre - også i en tør sommerperiode b. dyrkningssikre arealer, fordi overskudsvandet ledes væk c. en bedre udnyttelse af næringsstoffer, fordi planterne har mulighed for en optimal vækst d. at landbrugsmaskiner kan køre på markerne uden at lave unødige spor. Jo højere vandindhold, jo større risiko for, at jorden tager skade e. at jorden nemmere bliver egnet til dyrkning, dvs. hverken for løs eller for hård. f. at det er muligt at udføre markarbejdet rettidigt og hensigtsmæssigt om foråret og dermed lægge grunden til et godt udbytte.

22

Hvis Danmark ikke var afvandet ved dræn, kunstige vandløb og grøfter, kunne en væsentlig landbrugsproduktion ikke lade sige gøre.

Hvor er det lovligt at dræne?

Hvilke ulemper kan der være ved dræning

Som udgangspunkt må landbrugsarealer drænes. Men der er efterhånden så mange situationer, hvor der kræves en tilladelse fra kommunen, før dræningsarbejdet kan påbegyndes, at det kan anbefales. Hvis du er i tvivl, så kontakt LandboNords MiljøRådgivning eller kommunen direkte.

Der er risiko for via drænene at udlede nitrat, små mængder fosfor og meget lave koncentrationer af pesticider fra marken til vandløbene. I drænrørene transporteres i større eller mindre grad fine jord- og sandpartikler med vandet. Det kan øge risikoen for tilsandede vandløb.

Før du dræner Dræning er en bekostelig og kompliceret aktivitet. Derfor er det vigtigt at kende det lovmæssige grundlag, forundersøgelser og kortmateriale.

Der er fire love, som gælder for dræningsområdet: Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven, Okkerloven og Planloven.

Reparation og nydræning skal anmeldes til kommunen, hvis: a. Der er flere lodsejere der berøres b. Vandet skal pumpes væk fra et areal c. Arealet er et § 3-areal, Natura 2000 arealer


d. Arealet er okkerpotentielt område e. Dræning af arealer, der er nabo til § 3-arealer, må ikke ændre tilstanden af § 3 arealerne f. Ændringer eller udvidelser af eksisterede drænprojekter skal anmeldes og screenes, medmindre de vurderes ikke at kunne være til skade for miljøet. Det er projektejer (landmanden), der skal lave denne vurdering. Nye drænprojekter skal altid anmeldes til kommunen. a. Alle nye projekter skal anmeldes til kommunen b. For drænprojekter over 300 ha skal der altid udarbejdes en VVM-redegørelse, mens øvrige projekter skal screenes. Det er vigtigt at vedligeholde dræninger løbende, således at der er tale om sædvanlig vedligeholdelse. Omfattende vedligeholdelsesarbejder med store tidsmæssige mellemrum vil, i medfør af vandløbsloven, kunne anses for regulering og ikke vedligeholdelse.

I de tilfælde vil det kunne medføre ændringer af beskyttede vandløb og naturtyper. Dermed er der anmelderpligt til kommunen.

Forberedelse til minivådområder Der er afsat 20 mio. kr. under miljøteknologiordningen til etablering af minivådområder i 2016. Vi forventer, at der fremover må gødes optimalt på de arealer, der afvander gennem et minivådområde. Skal du i gang med dræning, kan det derfor

være en god ide at forberede sin dræning til etablering af et minivådområde. Den største udfordring i forbindelse med etablering af minivådområder er at få samlet drænvandet i et punkt (indløb til minivådområdet). Er der overvejelser i forbindelse med dræning eller etablering af minivådområder så kontakt Anna Birgitte Thing, MiljøRådgivningen eller Niels Arvidson, PlanteRådgivningen på 9624 2424.

Team Mink

- Rådgivning, der flytter dine resultater LandboNords Team Mink - et stærkt hold, der samler erfaringer fra samarbejde med mere end 200 minkproducenter! LandboNords Team Mink gør en forskel for dig, når de rådgiver om • • • • • • • • •

Budget og årsrapport E-kontrol Mink Økonomistyring Benchmarking / Business Check Mink Skatteoptimering Rådgivning om ejerformer/generationsskifte Kapitalfremskaffelse Miljøgodkendelser Miljø- og teknologiansøgninger.

LandboNord er den rådgivningsvirksomhed i Danmark, der har størst ekspertise og erfaring i at rådgive og udarbejde regnskaber for minkproducenter. Vi har en lang tradition for at samle vores tværfaglige rådgivningstilbud rettet mod vores minkkunder i Team Mink.

Kim Nørgaard Økonomikonsulent Telefon 9624 1843 Mobil 2118 8568 kin@landbonord.dk

Niels C. Mikkelsen Økonomikonsulent Telefon 9624 1769 Mobil 2118 8499 ncm@landbonord.dk

Kirsten Plesner Thomsen Miljøkonsulent Telefon 9624 2599 Mobil 2114 0424 kpt@landbonord.dk

RING TIL OS PÅ 9624 2424

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

23


Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Omvendt betalingspligt på salg af el og gas til danske videreforhandlere samt salg af certifikater

Økonomisk tryghed i tilværelsen

Af økonomikonsulent Kim Nørgaard, kin@landbonord.dk

For mange personer er det vigtigste at tænke på hverdagen lige nu og her, men det er også vigtigt at tænke på, hvordan man får en tryghed i tilværelsen, når man skal til at nyde sit otium.

man tidligere har kunnet indskyde på en ratepension. Muligheden for at lave indskud efter denne ordning fortsætter dog fremadrettet, dog blot på en livrente ordning.

I LandboNord ved vi, at der er mange, som synes, det kan være vanskeligt at få overblik over de komplicerede sammenhænge mellem husstandens pensionsordninger i samspil med offentlige ydelser, skat, frie midler, eventuelt friværdi og værdier i firma eller virksomhed.

I 2015 har du mulighed for at indskyde på følgende pensionsordninger: • Aldersopsparing • Ratepension • Livrente

Nye momsregler:

Der er fra 1. juli 2015 indført omvendt betalingspligt på el og gas ved salg til danske videreforhandlere. Hvem er videreforhandlere: En afgiftspligtig videreforhandler defineres i momsloven som en afgiftspligtig person, hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse med køb af gas eller elektricitet er at videresælge disse varer, og hvis eget forbrug af disse varer er ubetydeligt. Afgiftspligtige videreforhandlere er f.eks. naturgasselskaber, der køber biogas til opgradering til naturgasnettet og elselskaber, der køber strøm fra ejere af husstandsvindmøller eller solcelleanlæg m.v. Udlejere af fast ejendom er ikke omfattet af videreforhandlerbegrebet, når levering sker til udlejers aftagernummer. Salg af el og gas til private eller andre virksomheder, som ikke anses som videreforhandlere, skal faktureres med dansk moms som hidtil. Det forventes, at de fleste, som bliver berørt af dette, er ejere af husstandsvindmøller, som sælger strøm til videreforhandlere. Her vil der i afregningerne fra elselskabet efter 1. juli 2015 ikke indgå moms.

24

Af økonomikonsulent Bente G. Jensen, bgn@landbonord.dk

Derfor tilbyder vi at udarbejde et Pensionsoverblik, der giver dig en enkel og samlet rapport, som giver overblik over din samlede formue i dag, det økonomiske råderum og eventuelle optimeringsmuligheder i seniortilværelsen. Overblikket er også med til at give dig en konkret handlingsplan, hvis analysen viser, at der er optimeringsmuligheder. Samtidig er analysen også med til at give et bud på afvikling af opsparing i virksomhedsordningen. Sammen med pensionsoverblikket er det også muligt at lave en arveanalyse, som giver dig en opgørelse over, hvilke beløb der falder i arv, hvem der modtager hvilke beløb, hvor stor arveafgiften bliver, samt om der også er nogle ændringsmuligheder. Det er derfor stadig vigtigt at have øjnene åbne for pensionsindskud gennem hele sin livscyklus, og der er således sket lidt ændringer i mulighederne for indskud på pensionsordningerne. Mange er af den opfattelse, at det ikke længere er muligt at lave indskud på pensionsordninger efter 30 %-ordningen (30 % af resultatet før renter), som

På aldersopsparingen er det i 2015 muligt at indskyde kr. 28.600, men man får blot ikke fradrag for denne indbetaling. Aldersopsparingen kan dog stadig være en mulighed, idet denne ikke skal modregnes i fremtidige pensionsydelser. På ratepension kan der indskydes kr. 51.700 i 2015, som giver fradrag på selvangivelsen. På livrenten er det således muligt i 2015 at lave indskud efter 30 %ordningen, og ellers er det muligt at lave indskud efter følgende regler. Når du selv opretter ordningen og indbetaler i ti år eller mere, får du fuldt fradrag for indbetalingerne, og der er således ingen øvre grænse. Når du selv opretter ordningen og aftaler at indbetale i mindre end ti år eller laver en engangsindbetaling, får du fradrag for din samlede indbetaling, men du skal som hovedregel fordele fradraget over ti år med 1/10 hvert af de ti år. Det er dog muligt at lave et opfyldningsfradrag, hvis dit fradrag er mindre end 47.600 kr. Du kan således ”fylde op” til 47.600 kr. i 2015 i alt hvert år, indtil du har fået fradrag for hele din indbetaling.


Skiftet eller uskiftet bo? Sådan træffer du den rigtige beslutning Hvis en afdød efterlader sig en erhvervs- eller landbrugsejendom, er det vigtigt for den efterladte ægtefælle at få beregnet, om det bedst kan svare sig at vælge skiftet eller uskiftet bo. LandboNords erfaringer viser, at der kan være mange hundredetusinde kroners forskel på de to muligheder, såfremt man ønsker at afhænde erhvervsejendommen. Når man har et dødsfald helt inde på livet, er der mange tanker der melder sig. Udover sorgen over tabet af den afdøde, er der en masse praktik forbundet med situationen. Og efterlader den afdøde sig en erhvervs- eller landbrugsejendom, er det særligt vigtigt at forholde sig til, om man som efterlevende ægtefælle skal vælge skiftet eller uskiftet bo. I LandboNord har vi set en række eksempler på, at efterlevende ægtefæller ikke får udarbejdet en grundig beregning af, om det bedst kan betale sig at vælge skiftet eller uskiftet bo. I mange tilfælde kan det vise sig, at langt flere penge bliver i familien, hvis man vælger at skifte. Forskellen ligger i, at et dødsbo er skattefritaget ved en fællesformue under 5,3 mill (2015), hvor der sker fuld beskatning ved salg i levende live eller ved et efterfølgende salg fra et uskiftet bo. Skattefriheden afhænger altså ikke af ejendommens værdi eller gældens størrelse, men af ægtefællernes samlede formue efter salg af ejendommen. I LandboNord kender vi vejen gennem regeljunglen, og vi er klar til at udar-

bejde beregninger, der kan give det bedste grundlag for at træffe det valg, der giver bedst mening for dig. Ring til os på 9624 2424.

Af revisorassistent og økonomikonsulent Jytte Engsig Henning Jakobsen jen@landbonord.dk hja@landbonord.dk

Eksempel på forskelle mellem uskiftet bo og skiftet bo Ved salg af ejendommen Formue i fællesboet Ejendom Indbo Indlån Værdipapirer aktier Værdipapirer obligationer Gæld Skattemæssig fortjeneste ved salg af ejendommen kr. 1600.000 Skønnet skat heraf Ægtefælles formue efter salg

Uskiftet bo

Skiftet bo

4.350.000 5.000 140.000 40.000 125.000 4.660.000 -2.000.000 2.660.000

4.350.000 5.000 140.000 40.000 125.000 4.660.000 -2.000.000 2.660.000

-700.000 1.960.000

0

Bobehandlingsudgift Familiens formue efter salg

-50.000 2.610.000

Formuefordelen skal ved arv til børn belastes med 15% afgift med mindre den løbende kan overføres løbende via afgiftsfri gaver.

LN Advokater har speciale i rådgivning af privatpersoner og mindre virksomheder, så har du brug for rådgivning og sparring i juridiske sager, så står vi klar til at hjælpe dig.

Vi hjælper dig fx med • • •

At føre retssager for både byret og landsret Inkasso med mulighed for at registrere debitorer i RKI Testamente og ægtepagter

• • • •

Konkursbehandling Erhvervsrådgivning Dødsbobehandling Ansættelsesret

Gratis familietjek

Vi tilbyder et gratis familietjek, hvor vi gennemgår jeres behov for fx testamente, ægtepagt, samejeoverenskomst m.v. Book en tid på 9624 2445. Klaus S. Rasmussen Advokat 9624 2450 - 2962 5266 ksr@lnadvokater.dk

Lone Raunbak Ejendomskonsulent 9624 2447 - 2448 6206 lra@lnadvokater.dk

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev • 9624 2445 • www.lnadvokater.dk

25


Genindførelse af håndværkerfradraget Folketinget vedtog den 26. august 2015 at genindføre den såkaldte BoligJobordning med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Regeringen har desuden indgået en politisk aftale om indførelse af en todelt BoligJobordningen for 2016 og 2017. Som en af sine første handlinger indgik regeringen en politisk aftale om genindførelse af håndværkerfradraget for 2015 - 2017. Lovforslaget for indkomståret 2015 er vedtaget i Folketinget. Lovforslag for 2016 og 2017 fremsættes først senere, da ordningen for disse år får et andet og mere grønt indhold.

Fradrag i 2015 Ordningen indføres med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015, og betingelserne for fradrag bliver de samme, som var gældende for 2013 og 2014. Det betyder, at der kan opnås fradrag for udgifter til arbejdsløn inklusiv moms til istandsættelse af helårsboliger og

sommerhuse, herunder fritidsboliger i udlandet, samt til hjælp i hjemmet, f.eks. til rengøring, havearbejde, vinduespudsning m.m. Der kan maksimalt opnås fradrag for 15.000 kr. pr. person. Ægtefæller kan få fradrag for 30.000 kr. tilsammen. Det er uden betydning, at udgiften alene er faktureret til og betalt af den ene ægtefælle. Hjemmeboende børn over 18 år kan få fradrag, hvis de har betalt et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal være betalt elektronisk, enten til håndværkeren eller til den i husstanden, som har betalt håndværkeren.

26

Politisk aftale for 2016 og 2017 For 2016 og 2017 hæves det maksimale fradrag til 18.000 kr. pr. person men opdeles til gengæld i et fradrag på maksimalt 6.000 kr. for udgifter til hjælp i hjemmet (serviceydelser) og et fradrag på maksimalt 12.000 kr. for udgifter til håndværksydelser. Skatteværdien af fradraget vil stadig udgør ca. 30 pct. Listen over de serviceydelser og håndværksydelser, der berettiger til fradrag, bliver ændret, så der alene vil kunne tages fradrag for serviceydelser, som modvirker sort arbejde, og for arbejde, som har et grønt sigte.

Skatteværdien af fradraget udgør ca. 30 %, det vil sige 4.500 kr. pr. person.

Barselsudligning for selvstændige Folketinget vedtog i juni 2013, at selvstændige fra 1. oktober 2015 bliver omfattet af en barselsudligningsordning. Formålet er at forbedre de økonomiske vilkår for både mandlige og kvindelige selvstændige, der skal på barsel.

Af økonomikonsulent Kirsten Cato Jensen, kcj@landbonord.dk

Fra oktober 2015 vil en ny barselsordning med navnet ”Barselsudligning for Selvstændige” sikre, at selvstændige bliver helt eller delvist kompenseret for det indtægtstab, de har, når de går på barsel.

Bidrag til barselsudligningsordningen Det er obligatorisk for alle selvstændige i aldersgruppen 18-64 år at indbetale til ordningen. Der er udsendt en årlig opkrævning, der i 2015 maksimalt vil være på 328 kr. Beløbet nedsættes forholdsmæssigt, hvis der er indbetalt delvist ATP-bidrag for selvstændige som også er lønmodtagere. Selvstændige, der betaler

fuldt ATP-bidrag som lønmodtager, er undtaget for at betale bidrag. Opkrævningen blev sendt ud i august med betalingsfrist den 14. september 2015. Barselsudligning for Selvstændige bruger oplysninger fra SKAT til at afgøre, hvem der skal indbetale til ordningen. Udgiften vil være fradragsberettiget for den selvstændige.

Kompensation Barselsudligning for Selvstændige kompenserer helt eller delvist de selvstændige for et indtægtstab under deres barselsorlov. For at få kompensation skal den årlige indkomst som selvstædig overstige den maksimale dagpengesats. Der udbetales højst op til 164,97 kr. i timen. Denne sats bliver reguleret løbende. Det ugentlige fravær for selvstændige er maksimalt 37 timer.


Husk at indberette og registrere til tiden - så undgår du træk i støtten

Siden 1. januar 2015 har der været indføjet i reglerne om krydsoverensstemmelse, at indberetninger/registreringer er omfattet af reglerne om KO. Det er krav 2.2. til slagtning, ja så er man på 33 procent for sene indberetninger. Det er meget vigtigt, at man overholder denne nye regel, hvis man vil undgå

Af kvægrådgiver Karsten Brødbæk, kbr@landbonord.dk

sanktioner og træk i støtten til følge. I dyreregistreringen er det muligt at trække en oversigt over antal indberetninger, samt hvor mange der eventuelt er indberettet for sent.

Varmebehandling af hestebønner m.m. Ny toaster med dokumenteret effekt. Salg af varmebehandlet foder til heste. Alle hændelser skal være indberettet inden 7 dage efter hændelsen. Det skal være foretaget i dyreregistreringen, Webdyr eller indsendt til CHR-afdelingen i Skejby. Der er dog krav om, at man skal notere det i besætningslisten indenfor tre dage. Hændelser kan være fødsel, flytning, død, slagtning, eksport, salg med videre. For langt de fleste gælder det bare om at få det indberettet elektronisk indenfor tre dages fristen. Hvis en producent har mere end 29 % for sene indberetninger i perioden fra 1. januar 2015 og til kontroltidspunktet, er der tale om en KO overtrædelse. Det giver typisk 1 eller 3 % fradrag i støtten. Det forlyder, at der allerede er fundet en del besætninger, hvor det har været tilfældet. Det er selvfølgelig mest i de små besætninger, som ikke har så mange hændelser. Her kan man snart komme op på 30 % fejl. Hvis man har 15 hændelser, giver fem for sent indberettede hændelser problemer. Hvis man har 10 kælvninger, som er indberettet til tiden, og man glemmer rettidig indberetning af fem tyrekalve

hoertil@mail.dk tlf.22584788

LandboNord afholder

MAJSDAG Onsdag den 30. september 2015 kl. 10-13 Hos Hardy Larsen, Fuglsangsvej 34, 9670 Løgstør Kom og se udvalgte majssorter. Hvilke majssorter har klaret den kolde og blæsende nordjyske sommer bedst? Og hvad betyder valg af efterafgrødetype, såtidspunkt og såteknik for sikker etablering af efterafgrøder i majs? Kom og få svaret på dette, samt en masse anden viden omkring majsdyrkning, når LandboNord, sammen med LG, KWS, Syngenta, FM-majs, Sejet, Nordic seed, Thyregod og DLF Trifolium fremviser vores store majsdemo 2015. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. LandboNord og de deltagende virksomheder er vært ved pølser |og øl/vand. PlanteRådgivningen Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

27


Eksperthjælp til paragrafferne LandboNords afdeling Ejendom & Jura kan du søge rådgivning til en bred vifte af juridiske problemstillinger. Vores professionelle rådgivning spænder vidt over køb og salg af fast ejendom, kontrakter, generationsskifte, familiejura, oprettelse af selskaber, konkurser og meget mere.

Lone Raunbak Ejendomsrådgiver

28

I løbet af sommeren har vi budt to nye ansigter velkommen, og de er mere end klar til at tage fat på de opgaver, som vores kunder efterspørger. Så tag godt imod Mads Kringelbach, der er ansat som chefjurist i afdelingen og Heidi Bach, der er ansat som advokat.

Vidste du, at Ejendom & Jura • har bistået i mere end 270 handler og generationsskifter det seneste år? Hovedparten af handlerne har været i forbindelse med landbrug. • rådgiver dig om den nye landbrugslov, hvor høringsreglen er blevet ophævet? Det giver dig nye muligheder for at eje mere jord eller flere ejendomme end tidligere. • hvert år hjælper masser af landmandsfamilier med at få tjek på fx testamente, ægtepagt og skilsmisse.

Mads Kringelbach Chefjurist

• kan hjælpe dig, hvis du står over for at skulle stifte et selskab? Både i forhold til landbrugsdrift og andre selskaber • kan hjælpe med rådgivning om lejeaftaler? Fx er det ikke muligt at opsige en lejekontrakt uden en særlig begrundelse. • har bistået mange familier med rådgivning i økonomisk trængte tider. Herunder i forbindelse med konkurs.

Ring 9624 2424

Heidi Bach Advokat


Åbent Landbrug s ndag den 20. september kl. 10-16 Søndag den 20. september slår fire af LandboNords landbrugsbedrifter dørene op til dette års Åbent Landbrug. Her er alle interesserede fra både land og by velkomne til at kigge forbi.

Af foreningssekretær Doris Nielsen, don@landbonord.dk

For de fire værter ligger der et kæmpe arbejde bag arrangementet – både før, under og efter. De gør et kæmpe arbejde for at gøre alt klar til de mange hundrede gæster, så de får en god oplevelse af moderne dansk landbrug.

• Se de store maskiner • Smagsprøver fra Arla • Halmlegeplads, korncontainer og pedaltraktorbane • Bod med kaffe, pølser og vand

Blandt aktiviteterne er • Klap en kalv og prøv at håndmalke en ko • Tal med en landmand og se dyrlægen scanne køerne

LandboNord vil her benytte lejligheden til at sige tak for den store indsats og det fantastiske engagement til de fire værtsbedrifter.

Årets fire værter er

Torsten Nørgård, Nørgaard Nørrevej 14, Lyngså, 9300 Sæby

Mariane Brix og Finn Bach, Dronningholm Dronningholmsvej 78, Kettrup, 9690 Fjerritslev

Vagn Brasholt og Gitte Døi, Magne og Kirsten Brasholt, Nr. Haugaard, Lønstrupvej 489, Vennebjerg, 9800 Hjørring

Lis og Lars Pedersen, Joan og Niels Hedermann, Klovborg Taksvej 45, Øster Brønderslev, 9700 Brønderslev

29


På vej mod bedre forståelse mellem landmænd og kommuner Af Per Henrik Hansen, på vegne af projekt ’Fra plan til handling i det åbne land’

Gennem halvandet år har Jammerbugt Kommune sammen med LandboNord og SEGES arbejdet med at forbedre kommunikationen mellem kommune, landbrug og andre virksomheder. Et af målene er at få et bedre beslutningsgrundlag, når landmænd og kommuner planlægger.


Kommunale embedsmænd skal blive bedre til at tale med og forstå landmænd; og både landmænd og kommune skal have et bedre beslutningsgrundlag, når de lægger planer for, hvad der skal ske i det åbne land. Eksempelvis når landmændene planlægger større staldbyggerier, og når kommunen planlægger naturprojekter. Samtidig skal naboer, borgerforeninger, natur- og miljøorganisationer og andre, som har interesse i, hvad der sker i lokalområdet, inddrages i planlægningen på et tidligt tidspunkt. Deres røster skal høres, inden færdige planer kommer i formel høring. Det er perspektivet i en ny metode for dialog, som Jammerbugt Kommune er ved at udarbejde. Arbejdet bygger på erfaringerne fra projektet ’Fra plan til handling i det åbne land’, som kommunen har samarbejdet med LandboNord og SEGES om fra efteråret 2013 til foråret 2015.

Deltagelse af fem familier Som omtalt her i bladet i oktober 2014, har fem landbofamilier deltaget i et forsøg med såkaldte landmandsmøder i forbindelse med projektet. Meningen med sådan et møde er, at kommune og landmandsfamilie skal udveksle tanker om fremtiden i god tid, før der bliver lagt helt konkrete planer om for eksempel en udvidelse af produktionen. Når planerne bliver mere konkrete, vil de på grund af den tidlige dialog bedre kunne tilpasses andre interesser i nærområdet, og omvendt. Konkret har hver af de fem familier haft besøg af medarbejdere fra Jammerbugt Kommunes miljø- og planafdelinger og af en medarbejder fra LandboNord. Og så er snakken ellers gået om hvilke værdier,

Sammen med fem landmænd, LandboNord og SEGES har Jammerbugt Kommune arbejdet med en metode til bedre kommunikation med landbrug og virksomheder. Billedet viser deltagere i projektet på besøg hos landmand Jens Vittrup Sørensen. Foto: Claus Haagensen.

Vi plejer ikke at se kommunen som nogen, der gerne vil hjælpe og prøve at finde løsninger. Men nu er vi mere kommet til at se dem som medspillere, som det er godt at inddrage på et meget tidligt tidspunkt, især når et af vores medlemmer har planer om at udvide eller ændre en husdyrproduktion. ANNA BIRGITTE THING, MILJØFAGCHEF

familien lægger vægt på, om visioner for bedriften og om kommunens tanker om udviklingen i lokalområdet. Tilsvarende møder, kaldet erhvervsmøder, er blevet holdt med virksomheder i andre brancher.

Dialog i system - Vi har i forvejen masser af dialog med landmænd og andre virksomhedsejere. Men nu sætter vi det i system. Vi vil være sikre på, at dialogen giver os den viden om landmændenes langsigtede planer, som vi gerne vil have, og at der kommer bedre planlægning ud af vores snakke med dem, forklarer Jesper Hansen, teamleder i Jammerbugt Kommunes miljøafdeling. Udover landmandsmøderne bygger den nye metode også på såkaldte interessentmøder. Her inviteres alle, der har interesse i nærområdet, hen i det lokale forsamlingshus eller på den nærmeste kro for at drøfte fremtiden for området. De inviterede kan for eksempel være borger- og idrætsforeninger, miljø- og naturorganisationer og repræsentanter for turisterhvervet. Også her er formålet dels at give kommunen indsigt i, hvad der rører sig i lokalområdet, og dels at sikre en god dialog omkring de planer, som de forskellige parter måtte have for fremtiden. Drøftelserne på mødet kan enten handle udviklingen på en enkelt bedrift eller virksomhed, eller det kan være udviklingen i lokalområdet som helhed, der er på dagsordenen.

En øjenåbner For LandboNord har deltagelsen i projektet været noget af en øjenåbner, fortæller miljøfagchef Anna Birgitte Thing. - Vi, der arbejder i LandboNord, er gode til at finde løsninger på de ting, vi arbejder med her og nu. Men vi er ikke så gode til at se ud i fremtiden; hvad det er landmanden reelt vil på den lange bane, og hvilke værdier de egentlig sætter højt. Det har vi lært noget om på landmands- og interessentmøderne, siger hun. Også synet på kommunen har ændret sig. - Vi plejer ikke at se kommunen som nogen, der gerne vil hjælpe og prøve at finde løsninger. Men nu er vi mere kommet til at se dem som medspillere, som det er godt at inddrage på et meget tidligt tidspunkt, især når et af vores medlemmer har planer om at udvide eller ændre en husdyrproduktion. Det vil vi også prøve at gøre med de andre kommuner, vi arbejder i, siger Anna Birgitte Thing. For landmændenes vedkommende håber hun, at kommunens nye tilgang til dialog og samarbejde giver dem mere tryghed og færre konflikter i forholdet til kommunen. - Når man har dialog og taler om tingene tidligt, kører samarbejdet bedre, lyder hendes begrundelse.

31


NYT FRA

Af Charlotte Fredborg Jensen, medlem af Måltidstænketanken, fladholt@post5.tele.dk

J rdbærfarmen Så er sommeren på hæld eller i hvert fald på vej på hæld her på Jordbærfarmen. Ja, jordbærfarm er det jo så kun om sommeren - så går vi lige så stille i løbet af efteråret over i at være pelsdyrfarm, samt ”alt det der ligger derimellem” - farm - og det er vi jo i princippet hele året, MEN nogle gange har vi mere travlt med det ene end med det andet og omvendt.

klage!) er manglen på varme - vi manglede varmen i den grad. Det er nemlig varmen, der gør jordbærrene søde, og de var altså ”jordbær med bonus-surhed” i år. Men sådan er det - at være bonde - mener jeg. Vi kan ikke bestemme over vejret, hvor gerne vi end ville.

Og fuldstændig samtidig med at jordbærplanterne er blevet klippet af med brakpudseren - ja, der høstede vi vinterbyg - det indikerer lukning af jordbærsæson 2015 - og start på en ny sæson - og vi kan godt li` det - det der med sæsoner.

Vi har kæmpet massivt for at trække kunder til vores bod herhjemme i år. Vi har fået dullet op i hjørnet af maskinhuset, hvor der lige bliver lavet midlertidig bod i de fem uger jordbærsalget står på, og det gav pote. Vi havde så mange dejlige jordbærkunder, store som små, og Eddie (hunden) kunne slet ikke følge trop med at gø og byde velkommen.

Og vi har haft en helt vildt dejlig jordbærsæson. ”Jamen der har været koldt, og der har været blæst og regn og blæst og koldt” …. Jo, men det kan jordbær faktisk godt li`, det eneste vi kan klage over (hvis vi absolut SKAL

Fordelen ved at dyrke jordbær er, at næsten alle elsker jordbær og ser det som små guldklumper på vores marker. DERFOR er INGEN i dårligt humør!!! Nogen taler mere end andre, men vi havde kaffe på kanden og bagte kage

i weekenden til fri afbenyttelse - DET var hyggeligt, så hønse da være med at de skulle have tæpper på for at sidde ude - personalebordet i boden blev også flittigt benyttet af trætte kunder.

Vi skal hele tiden huske på - midt i al ”sommersurheden” og tristheden og regn og rusk og blæst og maskiner, der driller (og koster!), og dyr der bliver syge, og dårlige priser, og jeg kunne blive ved - hvorfor det var vi valgte at blive landmænd og landmandskoner…. Hvorfor vi valgte at bo på landet og kæmpe for det erhverv. vi elsker.

32


Vores kære formand, Martin Merrild skrev i sit sidste nyhedsbrev ”at vi står overfor et bjerg”….. jamen så må vi jo bare bestige det bjerg!!!! Jeg bliver helt træt ved at læse hans næste linjer, ja, faktisk helt ked af det…. ”Kære Claus Snebang Jensen (og kone kunne han godt have skrevet), Desværre er der ikke meget at glæde sig over for tiden”…… HVAD!!!! Tænkte jeg - er der udbrudt krig?, er nogen død?

MEN der er da masser at glæde sig over alligevel. Portvin på terrassen - ja okay, under tæpper og med grill og bål tændt for at holde varmen, men det er ægte dansk hygge - at vi får snakket sammen - mand og kone - er for mig omdrejningspunktet af at have det godt. Jeg er af den støbning at får mine tanker først fri galop, så kan jeg ikke stoppe dem igen, så forestiller jeg mig alt muligt ud i femte potens - DER viser bondemanden sig fra sin meget meget sindige side og kan få mig helt ned på jorden igen, og vise versa når han går i selvsving over manglende overblik og at det hele er decentralt styret - selv vejret!! SÅ tager vi lige et dybt suk og svinger os op på en ”vi har det jo godt” hylde…. Så skal vi bare lige grine lidt af, at vi bor hvor vi godt må skrue HELT op for musikken, uden at naboerne klager, at vi godt kan snakke om netop naboen uden at skulle hviske (ikke at vi gør det, men vi KAN godt), vi kan gå nøgne rundt (det gør vi så heller ikke, fordi så kommer der også altid uventede gæster) - at vi kan have heste, uden at det koster en jetjager, at vi kan have hund UDEN nødvendigvis at skulle ud og lufte den, at vi har en undskyldning

for at ”være nødt til ” at have to biler, at vi kan sidde ude i mørket og nyde stjernehimlen uden at blive forstyrret af gadelys, at vi har to kæmpestore sæsoner, hvor vi er NØDT til at have rundstykker og holde tre kvarters pause hver morgen for at overleve, at vi har traktorer, vogne, trailere, minilæssere og så videre - vognpark nok til at kunne holde Amalienborg rimeligt trimmet - jo vi har det jo grundlæggende godt. De som ulykkeligvis er blevet tvunget til at gå fra gården - kan også finde ting at bygge en ny tilværelse op på, hvis fundamentet i familien er solidt og holdt ved lige. Og jeg mener helt klart, at en af de vigtigste pæle i fundamentet er at kunne tale sammen - og det skal vi huske at praktisere. Det er det nemmeste at glemme i en problemfyldt eller bare meget travl hverdag. Der er det nemmeste at trække sig ind i sig selv at trække sig væk fra fællesskabet. Og undskyld mig, men Martin Merrild gør det ikke nemmere for en svag sjæl ved at bekræfte os i, hvad vi allerede ved - at det er noget hø generelt at være landmand lige nu - men vi er danskere… vi husker hyggen - og så skal vi lige huske engang imellem at lege varmblodede sydlændinge og slå ud med armene og deltage i samværet, få grinet og delt dagens oplevelser - det letter på hjertet - og hjælper til, at livet ikke går i stå.

….. næh, det omhandlede faktisk (bare) pesticidafgifter og jordskatter…. Jeg er med på, at rigtig mange landbrug er i dyb krise lige nu, og at vi er et meget udskældt erhverv, samt at mange udefrakommende faktorer gør, at vi ikke kan gøre en kattens fis ved det, før ”nogen” beslutter sig for at sende milde vinde denne vej.

33


Hvad m jeg med

mit §3 areal? Har man §3 natur blandt sine Tilstandsændringer arealer, er der flere ting man Hvis driftshistorien viser, at man normalt gødsker sin eng, må man skal være opmærksom på. fortsætte med dette i samme omfang. Skifter man derimod gødningstype, Jeg får ofte spørgsmål om skal der søges dispensation til dette. blandt andet gødskning og Det skyldes, at sammensætningen og omlægning og beplantning i selve gødningsformen har indvirkning på, hvilke planter der er at finde på forbindelse med §3 arealer, arealet. Omlægning af engen må også og her er svaret oftest, at ske i samme omfang som hidtil. der ikke må ske en tilstandsDet betyder, at hvis man normalt ændring af arealet. omlægger engen hvert 9. år, må man fortsætte med dette hvert 9. år.

Der må aldrig beplantes på §3 arealer, uden en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3. Desuden er der rydningspligt på de fleste §3 arealer, som ikke var bevokset i 2004. Dette er efter driftslovens §5, hvor blandt andet arealer i landzonen skal holdes fri for opvækst af træer og buske. Skove, læhegn og småbeplantninger på over 0,5 ha er dog fritaget. Samtidig gælder rydningspligten ikke på klitfredninger samt arealer, der er meget våde, stejle eller på anden måde

34

Af natur- og miljøkonsulent Kirsten Plesner Thomsen, kpt@landbonord.dk

vanskelig at rydde med maskiner eller er vanskelig fremkommelig. Beplantning langs et §3 beskyttet areal, skal der ligeledes søges dispensation til. Dette gælder også fjernelse af ældre træer og buske på §3 beskyttede arealer. Har man et stykke jord, som ikke er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, men hvor arealet ikke ønskes drevet i en årrække, kan man i kommunen søge om 15 års genopdyrkningsret. På denne måde undgås det, at arealet vokser ind i en §3 beskyttelse i den mellemliggende periode.

Arealer som vokser ind i §3 Hvis et areal ligger udyrket hen i en årrække, kan det vokse ind i en §3 beskyttelse. Dette gælder også områder, som er udlagt i en lokal- eller kommuneplan. Hvis en byggegrund vokser ind i §3, må der efterfølgende ikke bygges på arealet. Man kan derfor med fordel fortsætte dyrkningen af de arealer, der er lokalplanlagt, indtil disse er solgt.


plakaten

Mandag 19. oktober 2015 kl. 11 – 14

Onsdag 11. november 2015 kl. 19.00

Landbrug & Fødevarer, Kvæg holder regionsmøde

SEGES afholder regionalt møde indenfor planteavl

på LandboNord i Brønderslev

på LandboNord

Mød Landbrug & Fødevarer, Kvægs ledelse på årets regionsmøde og få en status på det aktuelle politiske og faglige arbejde. På mødet er der lagt op til dialog og debat om aktuelle emner, og Kvæg orienterer om, hvilke arbejdsopgaver ledelsen aktuelt har fokus på.

Indlægsholderne vil blandt andet være Torben Hansen, Ivar Ravn, Jens Elbæk samt Niels Peter Nørring fra Landbrug & Fødevarer.

Der kræves ingen tilmelding, så mød bare op.

Tirsdag 20. oktober 2015 kl. 19.00

NaturErhvervstyrelsen besøger LandboNord NaturErhvervstyrelsen vil give en gennemgang af, hvordan ansøgningsperioden 2015 er gået. Derudover vil styrelsen komme ind på andre relevante emner. Det primære fokus for mødet er dialogen mellem NaturErhvervstyrelsen og de nordjyske landmænd.

Lørdag 31. oktober 2015

LandboNords høstfest på Nordjyllands Idrætshøjskole Se annonce i bladet side 13.

Onsdag 18. november 2015 kl. 19.00

Møde om vitaminer, mineraler/reproduktion, kælvning I mange kødkvægsbesætninger er der tit udfordringer omkring det at få dyrene drægtige og få kalvene af køerne. Derfor har vi valgt at sætte fokus på dette. Vi mødes onsdag den 18. november 2015. kl. 19.00 hos Kirsten Danielsen og Jens Kristian Jensen, Underårevej 1, Serritslev. De har en besætning på ca. 70 køer og inseminerer en meget stor del af dem med et meget godt resultat. Vi ser besætningen. Kl. 20.00 mødes vi på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, hvor der er indlæg af produktchef Erling Mikkelsen, Mosegården, omkring vitaminer og mineraler. Herefter vil der være indlæg ved en lokal dyrlæge om reproduktion og kælvning. Endvidere er der indlæg ved inseminør Lene Basballe omkring det praktiske arbejde med inseminering. Tilmelding til LandboNords reception på tlf. 9624 2424. Arrangør Kødkvægsudvalget

35


Torsdag 19. november 2015 kl. 16.00

Slagtesvin – få det hele med!

Kom til årsmøde i PlanteRådgivningen og få aktuelt nyt om planteavl med hjem.

Over tre kursusdage sætter vi fokus på økonomi og produktivitet ved slagtesvin. Kurset henvender sig til ejere og driftsledere/erfarne medarbejdere, og vi kommer bl.a. omkring emner såsom smågrisekvalitet, produktions- og leveringsstrategi, markplan optimeret til svineproduktion, tilskudsmuligheder, peptalk og inspiration til at gøre det bedre. Der lægges op til, at kursisterne selv kan påvirke indholdet på kursusdag 2 og 3, derfor vil det endelige program aftales på første kursusdag.

Årsmøde PlanteRådgivningen Arrangør: PlanteRådgivningen

1. kursusdag 24. november 2015: Fokus på slagteri/økonomi

2. kursusdag 15. december 2015:

Optimer produktionsresultaterne i soholdet Med 4 kursusdage sætter vi fokus på produktiviteten i soholdet. På kurset, der henvender sig til ejere og driftsledere/erfarne medarbejdere, præsenteres den nyeste viden, som vedrører daglig pasning og rutiner i soholdet. Økonomi og ledelse vil indgå naturligt sammen med de fire overordnede fokusområder, som beskrevet nedenfor.

3. kursusdag 2. februar 2016: Fokus på sundhed og ”alt det andet” Alle kursusdage er fra kl. 14.00-19.00 og afsluttes med spisning. Prisen for deltagelse er 3.000 kr. inkl. forplejning og kursusmateriale. Der er mulighed for at søge AMU tilskud til kurset.

Fokus på fodring af søer og smågrise

AMU-kursus Produktionsstrategier i landbruget mål 44980 Kurset afholdes i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole

2. kursusdag 26. november 2015:

Arrangør: LandboNord SvineRådgivning

1. kursusdag 28. oktober 2015:

Fokus på farestald og pattegriseoverlevelse

3. kursusdag 14. januar 2016: Fokus på reproduktion og polte

4. kursusdag 15. marts 2016: Fokus på sundhed, sanering og økonomi Alle kursusdage er fra 15.00 – 19.00 og afsluttes med spisning. Prisen for alle 4 dage er 3.500 kr. inkl. forplejning og kursusmateriale. Der er mulighed for at søge AMU tilskud til kurset. AMU-kursus Produktionsstrategier i landbruget mål 44980 Kurset afholdes i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole Arrangør: LandboNord SvineRådgivning

36

Fokuspå fodring af grise i vækst


LANDINSPEKTØRFIRMAET

BIRK & BOE I/S GRUNDLAGT 1818

landbrugssager • jordfordelinger markplaner • GPS målinger

Kødkvægsudflugt Kom med på en heldagstur fredag den 25. september 2015

Tlf. 9892 1600

Kom med på denne spændende heldagstur, hvor vi kører mod Østhimmerland.

Nørrebro 11 • 9800 Hjørring Fax. : 98 91 13 54 E-mail: info@birkogboe.dk www.birkogboe.dk

PROGRAM FOR DAGEN 9.00

JT

LIG

TN

11:00

IVE

AU

R

13.30 FIND FACE OS PÅ BOOK

IALT

SOC

B //

FÆL

Kongerslev Kalkværk Vi mødes på kalkværket på Vildmosevej 13, 9293 Kongerslev. Vi ser selve kalværket og får en rundvisning på stedet af direktør Bent Andersen. Der serveres frokost. Kongerslev Kalkværk er en moderne virksomhed, som leverer bredt til Dansk Landbrug

ET CILIT E FA

KA LESS

Bloksdal Charolais Vi mødes hos Bloksdal Charolais, Nøvlingvej 280, Ferslev, 9230 Svenstrup. Her drikker vi morgenkaffe og ser Charolais-dyr

FAG

ER

LÆK

T A ’ D IN PARTNE R MED

STU

Rundvisningen afsluttes med kaffe og kage i mosen.

E

UR DIET

Lille Vildmose Centret Vi mødes på centret på Birkesøvej 16, 9280 Storvorde. Her giver naturvejleder Jakob Konnerup os en guidet tur i mosen, hvor vi blandt andet ser Tofte Sø og Portlandsmosen.

16.30

WWW.NJYLLS.DK

Limousine-besætning Vi mødes hos Per Laursen, St. Ardenvej 35, 9510 Arden. Her ser vi den flotte Limousine-besætning, der har vundet på mange skuer. De har blandt andet opdrættet Klarlund Osvald, der er den mest brugte tyr til inseminering i Danmark. Derefter ser vi familiens gårdbutik. Vi bliver vist rundt og får en fortælling om, hvad det vil sige at drive en gårdbutik. Der serveres diverse smagsprøver.

19:00

Dagen sluttes med middag hos familien Laursen.

PRAKTIK

Der køres i egne biler. Vi samles i så få biler som muligt, når vi kører fra Bloksdal Charolais. Praktisk påklædning og fodtøj tilrådes. Egen kikkert kan med fordel medbringes, Prisen for hele dagen inkl. forplejning 450 kr. Der skal dog betales for drikkevarer til aftensmaden.

TILMELDING

Senest den 20. september til Karsten Brødbæk på 5171 4574 eller kbr@landbonord.dk Knud R. Jensen på 2149 2714 eller krj@landbonord.dk Helle Kjærsgaard på 9624 2534 eller hkj@landboNord.dk

37


BRØNDERSLEV

SENIORKLUB Onsdag den 14. oktober 2015 kl. 14.00

Auktionstræf på LandboNord

Bent Heiselberg, tidligere betjent på Grønland fortæller og viser film om sin tid som betjent på Grønland. Pris for kaffe 25 kr.

Torsdag den 22. oktober 2015 kl. 18.30

Halfdan Rasmussens 100 års fødselsdag

fejres med musikalsk foredrag med Jeannet Ulrikkeholm på LandboNord Jeannet Ulrikkeholm fortæller om Halfdan Rasmussen, og synger nogle af hans sange. Vi starter aftenen med brød, ost og vin og senere en kop kaffe. Der er lagt op til en hyggelig aften. Pris 125 kr. Tilmelding senest onsdag den 7. oktober.

Onsdag den 11. november 2015 kl. 14.00

Auktionstræf på LandboNord

Svend Erik Jacobsen kommer og fortæller om sit aktive liv med organisationsarbejde. Pris for kaffe 25 kr.

HJØRRING

SENIORKLUB Fra september 2015 bowles der hver onsdag fra kl. 14.00 til kl. 15.30.

Bowling

Vi mødes i Bowlinghallen, Ringvejen 10 i Hjørring til en bowlingdyst samt kaffe og samvær. Der er ingen tilmelding. Pris pr. gang: 50 kr. Yderligere oplysninger kan fås hos Povl Hansen, tlf. 9898 8610 eller Svend Erik Hansen, tlf. 9899 8190.

Mandag den 5. – tirsdag 6. oktober 2015

Tur til Gram Slot og Sort Sol i Sønderjylland med Nilles Rejser. Turen er fuldtegnet.

Tirsdag den 20. oktober 2015 kl. 13.30

Foredrag ved Per Larsen, tidligere chefpolitiinspektør ”På kanten af livet” på Halvorsminde

Onsdag den 25. november 2015 kl. 18-23

Julefrokost

på Landboskolen Brønderslev Julehygge og Landboskolens gode mad. Sangkoret ”Frejdig” kommer og skaber em god stemning, Poul Erik, der er leder af sangkoret fortsætter med at spille til dansen. Pris 200 kr. Tilmelding senest onsdag den 18. november

Torsdag den 10. december 2015 kl. 19.30

Adventsmøde i Brønderslev Hallen Arresthuspræst Helge Morre Pedersen fortæller om ”Livet bag tremmer” og sin tid som arresthuspræst. En aften med kaffe, ostemad og lagkage. Pris 100 kr. Tilmelding senest mandag den 7. december.

38

Da vi i januar desværre måtte aflyse vores foredrag med Per Larsen på grund af sygdom, har vi nu den glæde, at vi har fået ham til at komme til vores opstart med foredragsholdere. Han er en eminent formidler, både på en sjov, alvorlig og positiv måde. Per Larsen stod bl.a. i spidsen for efterforskning af Blekingegade-sagen (1988-91) og senere kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen (1996-97). I 2008 måtte han ud i en personlig kamp mod kræft. I dag er han formand for Børnerådet, vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse og er rådgiver i forebyggelse af kriminalitet og bandekriminalitet. Entre inkl. kaffe 100 kr. Tilmelding senest tirsdag den 13.oktober.


SYD-ØSTVENDSYSSEL

SENIORKLUB

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB

Tirsdag 20. oktober 2015 kl. 13.00

Tirsdag 24. september 2015 kl. 15-16

på Vrejlev Kloster, Vrejlev Kloster 3, Vrå.

Pris 50 kr. + 5 kr. for leje af sko.

Virksomhedsbesøg på Vrejlev Bowling Ålborgvej 81B i Sæby Kloster/Ingstrup Mejeri Vrejlev Kloster er et kendt gods i Vendsyssel. Troels Holst, tidligere ejer af Vrejlev Kloster, vil fortælle om godsets drift og besøget slutter på Ingstrup Mejeri, Hovedgaden 48 i Løkken, hvor der fortælles om mejeridriften. Der er mulighed for at købe mejeriprodukter på mejeriet. Der serveres kaffe i forbindelse med besøget i Ingstrup. Pris: 75 kr. pr. person. Tilmelding til LandboNord senest fredag 16. oktober kl. 12.00.

Yderligere datoer 8/10, 22/10, 5/11, 19/11 og 3/12. Juleafslutning er den 17/12 kl. 16.00

Onsdag den 21. oktober 2015 kl. 14.00

Foredrag med Thomas Mølgård ”Til fods fra Mexico til Canada” på Knivholt.

Tirsdag 17. november 2015 kl. 19.00

Danmarks besættelse – I år er det 75 år siden, at Danmark blev besat i Kulturhuset, Nørre Allé 3, Hjallerup Tidligere skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersen fortæller om Danmarks besættelse i sit foredrag: ”Danmarks besættelse den 9. april og konsekvenserne for Nordjylland”. Foredraget suppleres med power pointshow. Kom og oplev et spændende foredrag om de ”5 forbandede år”. Pris: 75 kr. pr. person inkl. kaffe. Tilmelding til LandboNord senest fredag 13. november kl. 12.00.

Pris 100 kr. Tilmelding senest fredag 16. oktober 2015.

Tirsdag 24. november 2015 kl. 13.00

Julefrokost på Simested kro Efter frokost kører vi til Neder Kjærsholm gods, hvor vi starter med kaffe og besøger deres store julestue. Bussen kører fra Ravnshøj kl. 10.30, Sæby kl. 10.50. Pris 400 kr. Tilmelding senest fredag den 6. november 2015.

Onsdag den 16. december 2015 kl. 14.00

Adventsmøde på Knivholt.

Frank og John Hejslet kommer og underholder. Pris 75 kr. Tilmelding senest fredag den 11. december 2015.

39


HAN HERRED

SENIORKLUB Mandag 21. september 2015 – sædvanlig tid

Madlavning

Madlavningsholdet starter igen deres gastronomiske udfoldelser. Tilmelding til Jens Chr. Andreasen tlf. 98213977/20458639 senest d. 16/9-15

SENIORKLUBBER Tirsdag den 22. september 2015 kl. 18.00

Høstfest i Østervrå Kulturcenter Bredgade 6-8, 9750 Østervrå

Torsdag den 24. september 2015

Høstfesten er med spisning, tale og dans, og holdes sammen med naboforeningerne.

Kultur/Senior Centret kl. 19

Orkestret ”Midt i Ugen” underholder og spiller op til dans. Høsttaler: Jens Myhren, tidligere næstformand i LandboNord. Maden leveres af Restaurant Hedelund.

Foredrag af Børge Madsen – “Af skade bli`r man klog” ”Af skade bliver man klog” – sådan vil Børge Madsen indlede sit foredrag om at skifte sin identitet midtvejs i livet. Pris inkl. kaffe med tilbehør 50 kr.

Torsdag den 22. oktober 2015

Orientering om politiets nye struktur Kultur/Seniorcentret kl. 19 Politiassistent Lars K. Jensen vil orientere om politiets nye struktur, og om hvad det får af betydning for os i ”Vandkants Danmark”, lige som han vil komme ind på det forebyggende arbejde og om terror i vort land. Pris inkl. kaffe med tilbehør 50 kr. Alle er velkomne.

Torsdag den 19. november 2015

Gårdsangerne fra Thy Kultur/Seniorcentret kl. 19 Her venter der os en musikalsk oplevelse med ”Gårdsangerne fra Thy”, som vil underholde os med glad musik og fællessang. Pris 100 kr. inklusiv gløgg og æbleskiver. Alle er velkomne.

Fredag 15. januar 2016

Nytårsfest

På Kultur/Seniorcentret 40

FÆLLES FOR BRØNDERSLEV, SYDØSTVENDSYSSEL OG HJØRRING

Mød op til en festlig aften. Pris 225 kr.


LANDBO

UNGDOM Lørdag 3. oktober 2015 kl. 11.00

Efterårstræk i Klokkerholm på Østermarksvej 40, 9320 Hjallerup Traditionen tro vil vi igen afholde vores efterårstræk på Klokkerholm-banen. Kom og vær med til en fed dag, hvor der er aktiviteter for enhver smag. Under stævnet vil der være mulighed for at købe øl og vand samt diverse godt fra pølsevognen. Læs mere på www.vendsyssel-lu.dk Entre: Gratis for medlemmer af LandboUngdom & 50 kr. for ikke medlemmer.

Onsdag 7. oktober 2015 kl. 19.00

Tur til Bondegårdshyben hos Henrik og Anette Bruun, Hummelhedevej 102, 9740 Jerslev

Onsdag 4. november 2015 kl. 19.00

Tur til Rønnovsholm Guldagervej 404, 9800 Hjørring

Vi tager en tur til Rønnovsholm og ser på nybygget biogasanlæg, som er bygget i efteråret 2014. Der leveres varme til Hjørring Varmeværk. Vi kigger nok også en lille tur i maskinhuset og sparker dæk. Der drives ca. 900 ha pløjefrit. Vi griller pølser og giver en øl eller vand.

Onsdag 4. november 2015 kl. 18.00

Madlavningshold på Astrup skole

Igen i år er vi og Pernille klar med et madlavningsprogram, så vi kan få lært det der med tilberedning. Vi kører på femte sæson, og folk fra sidste gang anbefaler det og siger, at de kommer for hyggens skyld. Pris 50 kr. pr. gang for medlemmer og for ikke medlemmer 75 kr. pr. gang. Tilmelding: Emil, 23 23 04 12.

Vi skal ud og se specialproduktionen af diverse hybenprodukter. Der er desuden produktion af jordbær, stikkelsbær, blommer og kirsebær. Vi stiller smagsprøver op og giver en øl eller vand. Max 30 personer Tilmelding til Karl, tlf. 22759225 senest 5. oktober.

Tirsdag 27. oktober 2015 kl. 19.30

Bedriftsbesøg hos Jacob Christensen Ådalen 59, 9860 Vrå

Vi har virksomhedsbesøg ved Jacob, hvor han vil vise os gården, og vi kan få en snak om, hvordan han blev etableret. Vi er vært ved vand og pølser. Arrangementet er gratis.

Torsdag 5. november 2015 kl. 18.00

Madlavning på Dybvad skole

Traditionen tro kører vores madlavningshold fra torsdag 5. november kl. 18.00 og fortsætter hver torsdag herefter året ud. Prisen er 500 kr. ved start, og tilmelding skal ske til Kenneth M., 60240060.

41


Nærmere om tid og sted på sms og facebook

Tirsdag 17. november 2015 19.30

på Sønderskovvej 208, 9362 Gandrup

Kom med til et spændende bedriftsbesøg, hvor Jesper vil fortælle om opstarten som selvstændig landmand. Ud over Jespers indlæg arbejder vi på at få nogle indlægsholdere med, såsom Danish Crown, landboforeningen og måske en bankmand, som vil give sit syn på sagen omkring selvstændighedstanken og et blik ind i fremtiden. Der vil være mulighed for at se ejendommen og måske sparke til lidt dæk. Vi slutter selvfølgelig af med en forfriskning til sidst. Tilmelding: Jonas Jensen, 27 57 82 63.

Gårdbesøg hos Mogens Mortensen i Gåser

Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard fra LandboNord kommer forbi og besigtiger ejendommen sammen med os. Mogens Mortensen har 200 køer med en ydelse på 11.500 kg EKM pr. årsko. De dyrker 285 ha, hvor de laver alt selv i marken. De kører med et sædskifte bestående af græs, hvede, byg, rug, havre og majs. Vi slutter selvfølgelig aftenen af med en forfriskning.

Bedriftsbesøg v. Jesper Laden

Den 12.-13. november 2015

Agritechnica Tyskland

Der er AGRITECHNICA 2015 i Tyskland i år. Du har mulighed for at komme med LU til AGRITECHNICA, hvor vi kører i bus dertil. Afgang torsdag den 12/11 kl. 3.40 fra Hjørring og så samler vi op ned gennem Nordjylland. Tilbage i Hjørring fredag kl. ca. 1.40 (natten til lørdag) Prisen er inkl. forplejning på busturen, aftensmad torsdag, morgenmad fredag, bus, hotel og entré til Agritechnica. Tilmelding og betaling senest onsdag den 23. september. Begrænset deltager antal, derfor ”først til mølle”. Tilmelding via www.landboungdom.dk. Gå til medlemssystemet og log dig ind. Her tilmelder du i fanen ”aktiviteter”. Er du ikke medlem, klikker du på gæstetilmelding i stedet for login. Pris for medlemmer: 1.360 kr. Pris for ikke-medlemmer: 1.660 kr.

Fredag 27. november 2015 kl. 19.00

Julefrokost i Hjørring Zwei Grosse, Hjørring. Julefrokosten bliver igen kanon.

Vi fejrer det forgangne år, og der skal festes og hygges. Pris kommer senere. Tilmelding: Thomas, 22 26 73 81

42


Fredag 11. december 2015 kl. 16.00

Tur i det hvide

Det er igen blevet tid til at komme ud og sparke lidt dæk, inden vi går helt på juleferie. Vi vil vanen tro finde nogle spændende ejendomme rundt om i det nordjyske og prøve at samle en busfuld mennesker, ligesom de forrige år. Kom med til en rigtig hyggelig aften, hvor vi får set en masse maskiner, og får en rigtig god snak med de lokale landmænd. Tilmelding: Mark, 25 77 53 73.

Landbrugets seniorklubber - et godt tilbud til dig

Hvis du som forhenværende landmand eller landmand på vej ud af erhvervet fortsat gerne vil have kontakt og hyggeligt samvær med kolleger, er Landbrugets Seniorklub måske noget for dig og din ægtefælle/samlever. Det er ingen forudsætning, at du har været eller er medlem af en landboforening, for at være medlem af en seniorklub. I LandboNord er der fem seniorklubber: Landbrugets Seniorklub Hjørring Formand Povl Hansen Telefon 9898 8610 Frederikshavn Landboforenings Seniorklub Formand Lisbeth Jørgensen Telefon 9842 3703 Landbrugets Seniorklub Han Herred af 1999 Formand Jens Christian Andreasen Telefon 9821 3977 Landbrugets Seniorklub Brønderslev Formand Vera Nielsen Telefon 9846 5080 Syd-Østvendsyssel Seniorklub Formand Martin Andersen Telefon 9895 1835

Lørdag 12. december 2015

Julefrokost i Flauenskjold hallen Vi holder julefrokost i samarbejde mellem Dronninglund og Brønderslev LU. Aftenen går med spisning og ellers generel hygge. Kom forbi og få en god aften sammen med alle os andre! Pris kun 200 kr. for medlemmer.

Medlemskontingentet er mellem 50 og 100 kr. pr. år. Som medlem får du et par gange om året tilsendt et program over en masse arrangementer som fx foredrag, udflugter, højskoledage, kurser, bowling osv. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte en af formændene eller foreningssekretær Doris Nielsen på telefon 9624 2403.

Tilmelding til Jimmy, tlf. 61 76 68 40 (Dronninglund) eller Karl, tlf. 22759225 (Brønderslev) senest 5. oktober Husk medlemskort på selve aftenen.

43


VI GT IG T:

Ri ng ind en du ind g r en k bs af ta le

OPNÅ ENERGISPARETILSKUD

- også når du køber maskiner og redskaber

Går du med tanker om at opgradere maskinparken på bedriften? Så husk, at det er muligt at opnå energisparetilskud på en række maskiner og redskaber, der reducerer jordbearbejdningen.

EKSEMPEL

Landmand A investerer i en ny dybdeharve, der gør, at han kun skal køre over sine 450 ha jord én gang efter høst i modsætning til tidligere, hvor han kørte over jorden to gange. Dybdeharven koster 150.000 kr. Dieselbesparelse: ca. 50.000 kr. om året Energisparetilskud: ca. 49.000 kr. Tilbagebetalingstid: ca. 2 år Hertil kommer gevinsten af det reducerede tidsforbrug, som udgør ca. 70.000 kr. om året

Maskiner, der kan opnås tilskud til fx • bredere redskaber – harve, såmaskine, plov eller sprøjte • redskaber med flere funktioner, fx såsæt (grubning, såning, gødning i samme arbejds-gang) Andre investeringer, du kan opnå energisparetilskud til • Udskiftning af kedler. • Udskiftning til LED • Isolering af varmerør • Overdækninger i klimastalde. • Udskiftning af ventilatorer. I LandboNord tilbyder en af markedets højeste afregningspriser på salg af energibesparelser. Vi giver 45 øre/kWh på op til 250.000 kWh og hele 48 øre/kWh ved energibesparelser på over 250.000 kWh.

Niels Horne Svendsen 9624 2549 / 2022 8685 nhs@landbonord.dk

Rasmus Bardino Bredgaard 9624 2564 / 2119 3459 rbb@landbonord.dk

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev


Mit landbonord, september 2015