Issuu

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit SEPTEMBER 2020

EJENDOMSMARKEDET: MULIGHED FOR EN GOD HANDEL FÅ FAGLIG SPARRING OG NETVÆRK MED LANDBONORDS ERFA-GRUPPER

STRATEGIFORLØB UDVIKLER FREMTIDENS LANDBRUG SIDE 6

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Strategien har sat tingene i system

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 7

Drømmen om et produktionsanlæg med 4000 søer er ved at gå i opfyldelse

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse. Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Intern organisation) Ann Bergsman, Grafisk storyteller Betina Amdisen Røjen (kvæg) Helle Kjærsgaard (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Søren Greve Olesen (Planter) Trine Jensen (Økonomi) Camilla Lerbjerg Thomsen (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 8

Ny fagchef for Økologi vil skabe flere robuste landbrugsvirksomheder SIDE 10

(Foreningskonsulent)

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Udnyt dit medlemsskab i LandboNord

Layout: MartinMeyer.dk

SIDE 12

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

Lean - en måde at skabe mere system og arbejdsglæde i hverdagen

Annoncespørgsmål rettes til: Inge G. Jensen Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 2. november 2020

SIDE 16

FORSIDEN:

Blomstrende faunastribe ved LandboNords hovedkvarter i Brønderslev. Sammen med Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, ALK Maskinservice og DSV Frø Danmark etablerede LandboNord godt 120 km faunastribe i hele Nordjylland.

En plan med stort potentiale I LandboNord vil vi understøtte din virksomhed maksimalt med synlige resultater. Vores seneste tiltag handler således om at give dig mulighed for at sætte konkret handling bag dine fremtidsplaner for din virksomhed. Forestil dig, hvordan det vil være at lede din virksomhed om tre-fem år. Den er blevet nøjagtig, som du går og drømmer om med hjælp fra dine samarbejdspartnere, ansatte og familierelationer. Hvordan ser din virksomhed ud? Har du fået flere ansatte? Har du udviklet dit landbrug gennem investering, optimering eller vækst? Har du opnået en højere indtjening? Har du fået mere tid med familien? Osv. Det er professionel virksomhedsledelse at tænke længere end til udgangen af året, og er du motiveret for at nå større mål på længere sigt, har vi en løsning til dig, og vi hjælper dig gerne med at komme i mål!

Guld værd for dem der greb muligheden Gennem årene har vi ført mange landbrugsvirksomheder gennem succesfulde strategiforløb, og vi kan løbende se resultaterne af det arbejde. I al beskedenhed er de i mange tilfælde guld værd for de landmænd, som greb muligheden for at få en plan, fik sat ord på drømmen og ikke mindst fik sat system i tingene, så der er mulighed for at følge op.

kvæg mv. I LandboNord har vi i tæt samarbejde med SEGES Consulting skabt et unikt tilbud til dig, som gerne vil have en større indsigt i din virksomhed, blive bedre til at forventningsafstemme med dine tætte samarbejdspartnere, vil skabe en bedre økonomi og få defineret nogle tydelige mål og vejen dertil.

En model, der giver mening for dig Hvordan det kommer til at se ud, er i høj grad op til dig. Et strategiforløb kan have mange versioner, men vi tilbyder den model, som giver mening for dig, hvor du får en dedikeret og tæt sparring fra vores eksperter med indgående kendskab til branchen og strategisk planlægning. Du kan læse mere om strategiforløb inde i bladet. Blandt andet om svineproducent Troels Christensen fra Farsø, som fortæller, hvordan han gennem sit strategiforløb nu arbejder mere struktureret, end han gjorde for to år siden, inden forløbet gik i gang.

Drømmen bygges trinvist Du kan også komme med ud til svineproducenterne Jonas og Danni Sørensen, som i foråret nåede et af deres delmål, da de tog et nyt produktionsanlæg til 4.000 søer i brug. En ti år gammel drøm er ved at gå i opfyldelse, og brødrene har høstet flere fordele ved at bygge i etaper. Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere. God læselyst. Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør

Ekstra inspiration i hverdagen I bladet kan du også komme med til et af vores erfa-gruppemøder for udenlandske medarbejdere. I LandboNord har vi en række tilbud til dig eller dine medarbejdere til at få ekstra inspiration, erfaringsudveksling og faglig sparring med vores rådgivere om aktuelle emner. I artiklen giver deltagerne deres bud på, hvilken forskel gruppen gør for deres daglige arbejde.

Derfor har LandboNord nu valgt at satse endnu mere på dette område, da vi har en stærk rådgivningsvirksomhed med fageksperter på områder som økonomi, skat, rekruttering, planteavl, miljø, svin og

september 2020

LEDER

Sommeren

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

går på hæld Corona Primærlandbruget er kommet forholdsvis nemt igennem Coronakrisen, men der er dog lidt flere udfordringer for vores afsætningsvirksomheder og dermed også priserne, som kan ramme os endnu hårdere senere. I skrivende stund er der tæt på 30 grader for 3. dag i træk, så mon ikke den kolde 2020-sommer trods alt bliver en normal sommer. Dog har den set fra de fleste landmænds synspunkt været en god sommer med vand på stort set de rigtige tidspunkter og varme til høsten. Skal man høste med øjnene, ser det godt ud, men det skal man jo altid være forsigtig med.

Et par trælse mærkesager fra politiske side Politisk har der været forholdsvis roligt, dog nåede den ellers i egne øjne landbrugsvenlige regering at kaste et par trælse mærkesager af sig inden sommerferien. Her tænker jeg på år 1900-problematikken, sværere at få arbejdskraft fra tredjelande, øgede krav til svinetransport, øgede krav til efterafgrøder og paragraf 3 arealer og dermed det opgør med landbrugspakken, som rød blok trak frem i valgkampen, og som vi frygtede, at S ville gå med på, når de var støttet af rød blok. Mange vil sikkert sige, at vi normalt har det fint under socialdemokratiske regeringer. Til det er der at sige, at verden er forandret på det punkt, fordi S nu er støttet af en ren rød blok samt de radikale, som er gået helt i front på det grønne område. Man kan også vende det til det mere positive, vi har længe været udfordret på vandløb og vandplaner, og den kamp fortsætter nok til evig tid, men her er det godt at have en fælles forening som LandboNord. Debatten om arbejdskraft

fra tredjelande og paragraf 3 arealer ser ud til at ændres alt efter farven på regeringen. Så står vi tilbage med de nye krav på mere natur, bedre biodiversitet, grøn energi og klimadagsordenen. Samtidigt er der mange ældre landmænd, der egentlig bare ønsker at drive deres landbrug, som de altid har gjort, deres landmandstid ud og derfor ikke ønsker mange nye krav og regler. Disruption er det mundrette ord, der dækker over vores kommende udfordringer. Egentlig dækker det bare over det vi har set ske i generationer, nemlig at forskellige jobs er blevet udkonkurreret af teknologien. Nu er det så ofte digitalisering og teknologi, der skaber nye jobs men også fjerner nogle tidligere jobs.

Hvad er Fremtidens Landbrug? Dette spørgsmål har der nok aldrig været flere bud på end nu. Det gælder alt fra larver, græsprotein, til grønsager i flere etager dyrket med kunstigt lys samt nye former for dyrkning af mere almindelige afgrøder. Der er ændrede krav fra supermarkeder, forbrugerne og industrien for at de selv kan se godt ud markedsføringsmæssigt, og dette vil presse på udviklingen. Men en ting står fast, og det er, at vi skal have noget at spise, og at der bliver flere munde at mætte i verden, men der bliver et mindre areal at dyrke på. Dette samtidigt med at der er øgede krav til bæredygtighed, klima, natur og biodiversitet, som bør skabe muligheder for mange slags landbrug. Derfor vælger vi at snakke om udvikling i stedet for afvikling af dansk landbrug. Politisk råbes der op om, at varerne skal mærkes, så forbrugerne kan se hvad de køber, men kan det overhovedet lade sig

gøre. Vi har selv råbt om målinger i årevis, måske får vi det i fremtiden på godt og ondt. Det er i hvert fald sikkert, at vi kommer til at dokumentere, hvordan vores varer er produceret endnu mere end i fremtiden. Ellers kan vi ikke få politisk opbakning, og vi kan heller ikke få den merpris, som vi alle skal have for at få økonomien til at hænge sammen. Det er også vigtigt at vi får mere lydhørhed hos forbrugerne og politikerne ved at give mere oplysning og åbenhed om vores dagligdag, og her er en opgave, som den enkelte landmand selv kan bidrage til. Dette kan være igennem åbent landbrug, besøgslandbrug eller via de sociale medier. Men at få nogle ud og se, hvordan dyrene har det, flytter helt sikkert mest i vores retning, for vi har intet at skamme os over.

Mere og mere kontrol For en uges tid siden havde vi besøg af en kontrollant fra Baltic/DC, der skulle se om vi overholdt de 193 regler, som man skal for at være Englands-producent. Sådan en dag kan man se meget forskelligt på. Nogle føler det er en som en eksamen, andre som et overgreb på deres selvbestemmelse. Vi vælger at sige, at der kommer en person, der hjælper os med at få vores produktionsapparat set efter, ligesom når Big D eller Skov er her og lave serviceeftersyn på vores foder og ventilationsanlæg. Besøget foregik i en fin tone, og vi fik rettet de par småting, der ikke var helt i skabet og fik godkendelsen senere. Det er min klare erfaring efter 25 år som landmand, at vores egenkontrol bliver udvidet mere og mere, og at det skaber bedre overblik og resultater på bedriften. Jeg ønsker alle landmænd et godt efterår.

Generalforsamlingen blev også digital

Generalforsamling i alternative rammer – fra venstre, næstformand Lars Mellemkjær, næstformand Torben Farum, adm. direktør Uffe Bertelsen og formand Niels Vestergaard Salling.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Torsdag den 3. juli afholdt LandboNord generalforsamling digitalt. Her var budskabet blandt andet, at hverken forretning eller forening har ligget i dvale under COVID-19 nedlukningen af Danmark. Rammerne for årets generalforsamling var noget anderledes, da LandboNord kunne byde velkommen til online generalforsamling. Den oprindeligt planlagte generalforsamling i marts blev udskudt på grund af COVID-19, og det gav anledning til at tænke alternativt, da en ny dato skulle fastsættes. - Siden foråret har vi regelmæssigt mødtes online, så ideen om at afholde generalforsamlingen på denne måde, er et godt alternativ når myndighederne sætter restriktioner for, hvor mange vi fysisk må samles, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

LandboNord er med på mange fronter På grund af den ufrivillige udsættelse gjorde Niels Vestergaard Salling i sin beretning status på det forgangne knap halvandet år. Her var emnerne blandt andet klima, bæredygtighed og imagepleje. - På mange fronter går det stærkt i øjeblikket, og der er mange dagsordner, vi skal være med til at sætte. Her i LandboNord fortsætter vi med at finde fælles

løsninger med resten af samfundet på vigtige spørgsmål som: miljø, klima og bæredygtighed, men samtidig skal vi ikke finde os i, når lovgivning bliver baseret på fejl og fejlagtige beregninger. Derfor er jeg glad for, at vi i LandboNord bakker op om Landbrug & Fødevarers initiativ om fælles retssag mod krav om efterafgrøder og §3 arealer – temaer som vi har været særdeles aktive på hen over året - på trods af COVID-19 nedlukningen af landet, siger Niels Vestergaard Salling. Det kunne gæsterne til årets Naturmøde i Hirtshals blandt andet opleve, da mødet blev omdannet til et online møde i stedet. Her havde LandboNord inviteret to folketingspolitikere til debat om §3-arealer ude på næstformand Torben Farums eng i Syvsten uden publikum fysisk til stede. De fulgte i stedet debatten online.

Stærkt overskud i LandboNord Rådgivningsvirksomheden LandboNords nøgletal blev også gennemgået. Bundlinjen viser et overskud på 7,1 mio. kr før skat mod et overskud på 6,2 mio. kr i 2018. Det betyder, at der igen i år blev udloddet penge, 5,5 millioner kroner, direkte udbetalt til medlemmernes bankkonto, som via medlemskabet af foreningen LandboNord også ejer virksomheden. Over en årrække har LandboNord nu udloddet knap 40 mio. kr direkte til medlemmerne.

så de svarer til de krav, som stilles af den moderne virksomhedsleder. Både den faglige detalje i produktionen, den økonomiske indsigt i regnskabet, og når der skal tages strategiske beslutninger for virksomheden, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

Gode initiativer blev belønnet I år valgte bestyrelsen at donere 100.000 kr til Danske Vandløb, som gør en stor fælles indsats mod ødelæggende oversvømmelser af by- og landbrugsområder. LandboNords initiativpris på 10.000 kr gik til Jens Chr. Larsen fra Gærum, som gennem længere tid har arbejdet med Grøn Omsorg, hvor man bruger natur og landbrug aktivt som terapeutisk, pædagogisk og sundhedsforebyggende værktøj. Se listen over valgte medlemmer til LandboNords bestyrelse og fagudvalg på kortlink.dk/27q4s eller scan qr-koden her.

- Det bør altid være en fordel at vælge LandboNord. Vi investerer i og udvikler løbende vores full-line serviceprodukter, september 2020

Strategisk rådgivning:

Af vicedirektør i LandboNord Andreas H. Brandt, ahb@landbonord.dk

Udvikling af fremtidens landbrug I LandboNord har vi en klar målsætning om at være med til at udvikle fremtidens landbrug. Det gælder ikke bare om at investere i den nyeste teknologi eller spå om hvad forbrugerne har lyst til at sætte tænderne i om fem år. Det gælder i høj grad også om at kigge indad og se hvilke muligheder der ligger for at udvikle din virksomhed. De færreste ejerledere i danske landbrugsvirksomheder har i dag en nedskrevet strategi. Det har konsekvenser for fremtidig vækst, rekrutteringsmuligheder eller når virksomheden skal overdrages. Det er en tendens, som vi mener ikke er holdbar. Derfor tilbyder vi et udviklingsforløb med LandboNord, hvor du får skabt et solidt fundament for at træffe vigtige og langsigtede beslutninger. Vi hjælper blandt andet med at finde svar på spørgsmål som: - Hvordan udvikler jeg mit landbrug over de næste år? – gennem optimering eller vækst? - Hvad er det vigtigste mål for virksomheden? – mere familietid eller en højere indtjening? - Hvordan får jeg andre med på mine ideer - fra tanke til handling? Vi inddrager både samarbejdspartnere, ansatte og familierelationer i strategiarbejdet, der hvor det er relevant.

Gevinsten ved et udviklingsforløb med LandboNord - Du får indsigt i virksomhedens muligheder og trusler - En klar forventningsafstemning med dine tætte samarbejdspartnere - Et fundament til at skabe en bedre økonom

- Du får defineret tydelige mål og vejen dertil

Strategi kræver lederskab Belært af erfaringer ved vi, at eksekvering af sin strategi kræver tre ting: opfølgning, opfølgning og opfølgning. Her kommer dit advisory board eller din rådgiver ind i billedet – vi hjælper med at holde fokus. I interviewet med Troels Haugaard Christensen her kan du se hvilken forskel, det har gjort for ham.

Vi favner mange aspekter i det strategiske arbejde – og listen bliver stadig længere. Vi tilbyder den model, der giver mening for dig. Få en dedikeret og tæt sparring fra vores eksperter med indgående kendskab til branchen. Kontakt LandboNord på 96 24 24 24 eller din økonomikonsulent direkte til en uforpligtende vurdering af hvad vi kan hjælpe med.

ANNONCE

Erfagruppe med ledelsesfokus Synes du, at det kan være en udfordring at lede en gruppe medarbejdere og/eller ønsker du at dygtiggøre dig inden for ledelse, så meld dig ind i en ledelseserfagruppe. Der afholdes 4-5 møder om året á cirka 5 timers varighed. Omdrejningspunktet for møderne er altid erfaringsudveksling kombineret med et fagligt/teoretisk indlæg. Vi opstarter grupper løbende, så snart vi har samlet minimum 6 deltagere, så jo før du tilmelder dig, jo før kan vi starte op. Er du interesseret i at høre mere, så kontakt svine- og HR-rådgiver Mette Holst Tygesen på tlf. 2128 2218 eller mht@landbonord.dk

Strategien

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

har sat tingene i system Interview med Troels Haugaard Christensen som har kørt sit strategiforløb med LandboNord og SEGES Consulting i halvandet år. Sammen med tre fastansatte og en sæsonarbejder driver han 246 ha og producerer 20.000 smågrise og 24.000 slagtesvin. Troels har været selvstændig siden 2016, og på den tid har han tredoblet sin produktion.

“

Det har overrasket mig hvor vigtigt det egentlig er at have styr på sine strategiske mål. Da jeg i sin tid besluttede mig for at være selvstændig, skulle jeg først og fremmest ud at passe grise og marker. På grund af strategiforløbet med LandboNord arbejder jeg nu på en helt anden måde i dag, end jeg gjorde for to år siden. I dag har jeg et advisory board, hvor vi er fem medlemmer, der mødes tre gange om året. Boardet består af strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord Jakob Ræbild Nørgaard, virksomhedsassistent i LandboNord Helle Juel, afdelingsleder i SEGES Consulting Kristian Skov, min kæreste Julie Møller og mig. Her får vi fulgt op på strategiske og personlige mål for virksomheden. Udover at hjælpe mig med at følge op på tingene, så har det også givet min kæreste en større forståelse af landbruget, hvor hun ikke er en aktiv del af produktionen.

Troels Haugaard Christensen har gennem strategiforløbet fået inddraget sin kæreste Julie Møller i mange af virksomhedens vigtige beslutninger - selvom hun til daglig ikke er en aktiv del af produktionen.

fik mig til at vende tingene indad og forsøge at løse problemerne selv. Men nu har jeg fået mod på at involvere mine medarbejdere meget mere end tidligere. Jeg har lært dem bedre at kende, og det giver en konstruktiv sparring, som er vigtig for os alle sammen.

Du er ikke ekspert i alt

En vigtig sparring i det daglige

Gennem strategiforløbet har jeg fået værktøjer til at blive en bedre leder. Det handler især om at turde arbejde med sig selv, og erkende, at man ikke er ekspert i alt.

Strategien har givet mig end helt anden ro, end jeg har været vant til tidligere. Nogle gange kunne jeg være i tvivl om, hvor langt vi var nået i arbejdet, eller også begyndte jeg at glemme ting. Det

Det er blevet klart for mig, at hvis du ikke har styr på dig selv som leder, så kan du heller ikke skabe nogle resultater i driften. De ting vi løbende diskuterer i mit advi-

”

sory board involverer store strategiske beslutninger, som jeg ikke kan tage alene.

Jeg kan godt lide, at vi skaber mål i fællesskab, og det har jeg nu fået rammerne til.

september 2020

Trinvis udvidelse gav

uventede muligheder En ti år gammel drøm om et produktionsanlæg med 4.000 søer er ved at blive til virkelighed på Store Vognsbæk ved Frederikshavn for brødrene Jonas og Danni Sørensen. Selvom drømmen ikke er gået i opfyldelse på én gang, så har brødrene formået at høste flere af de fordele, der er ved at udvide i etaper. Selvom markedsføringen af arrangementet har været beskedent, er der alligevel mellem 5-600 besøgende, som lægger deres vej forbi Store Vognsbæk en regnvåd aften i marts, hvor brødrene Danni og Jonas Sørensen viser deres nybyggede stald frem. Kapaciteten kommer herefter op på omkring 3.400 søer, og den nye stald er bygget sammen med brødrenes eksisterende, som blev bygget i 2010. Planen er at bygge et anlæg på Store Vognsbæk med plads til 4.000 søer over de næste 2 år. - Da vi begyndte udvidelsen, ville vi gerne have bygget det hele på én gang, men når det er sagt, så er vi blevet langt mindre økonomisk sårbare og opnået en langt bedre indkøring, end hvis vi havde gjort det hele på én gang, fortæller Danni Sørensen.

Ændringer gør en forskel Med til åbenstald-arrangementet er også svinerådgiver i LandboNord, Preben Høj. Preben har været en del af projektet fra starten, hvor han blandt andet har arbejdet med at indrette og dimensionere staldene. Han er enig med Danni og Jonas Sørensen i, at de har høstet flere fordele ved at have bygget i etaper. - På papiret er det nemmeste at bygge et stort anlæg på én gang, men efter finanskrisen i 2008 har det nærmest været en umulighed at låne penge til større projekter af den her art. Derfor ser vi, at byggerierne i dag bliver opført i etaper. Her ved Store Vognsbæk har det haft den betydning, at vi har lavet flere ændringer

fra første etapestald til den nybyggede stald, som vi står i i dag, siger Preben Høj. Nogle af ændringerne er blandt andet, at der nu er investeret i en strøningsmaskine, der dækker hele den nye stald med en imponerende hængebane, som snor sig gennem nybygningen. Under gulvet i hele stalden er der bygget et linespil, så man undgår blokering af halm i gylleanlægget. - De trælse ting, bliver man bare træt af at lave. Vi har lært nogle ting fra den første etape, som vi ikke ville gentage. Derfor har vi blandt andet investeret i at gøre håndteringen af halm og gylle nemmere, siger Danni Sørensen.

Danni Sørensen (th.) har haft svinerådgiver i LandboNord, Preben Høj (tv.), med på holdet fra starten.

For mere information ... om arbejdet med at indrette og dimensionere stalde. Kontakt Preben Høj på: Telefon: 96241894, mobil: 29118428 eller prh@landbonord.dk

Byg dine drømme

trinvist Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Dårlige erfaringer fra tidligere Tanken om at bygge i etaper er ikke ny, men det er gennem tiderne blevet gjort med mere eller mindre held. Op gennem 90’erne blev der bygget en del knopskydninger, som ifølge Preben Høj, ikke har vist sig at være brugbare i længden. - I dag ser vi desværre eksempler på udvidelser fra den periode, som er svære at arbejde videre med, fordi man ikke har gennemtænkt konceptet. Når man først er bundet op på et setup, kan det være noget nær umuligt at ændre på, når først det er bygget, siger Preben Høj. Det er også den erfaring, brødrene har oplevet i Store Vognsbæk. Her er rådet at tænke stort fra starten. - Da vi i sin tid startede det her, ville vi gerne have et anlæg med plads til 1200 søer, men det blev vi udfordret på. Det vil også være mit råd til andre i dag: at turde tænke stort fra starten. Vi kan altid få lov til at bygge mindre, end det vi har søgt og fået tilladelse til, men hvis ikke projektet er gennemarbejdet med en plan fra starten, kan det blive svært at udvide bagefter, siger Danni Sørensen. Går tingene efter planen, står sidste etape af anlægget klar i løbet af 2 år med en kapacitet til 4.000 søer på Store Vognsbæk. Derudover har Danni og Jonas Sørensen endnu en ejendom, så når målet er nået, vil de tilsammen have en produktion med 4700 søer.

I dag er det nærmest umuligt at bygge et komplet produktionsanlæg på én gang. Alligevel opfordrer chefrådgiver i Strategi | Virksomhedsøkonomi, Keld V. Nielsen, til at drømme stort, så længe man har en plan for det. En trinvis udvidelse er nærmest en forudsætning, hvis du går med planer om at bygge nyt i dag. Derfor er chefrådgiver i LandboNord, Keld V. Nielsen, også involveret i flere projekter, som kræver en trinvis udvidelse. - Når du deler din produktion op i etaper, så får du automatisk muligheden for at se, om det nye byggeri svarer til forventningerne produktions- og indtjeningsmæssigt. Så længe der er en plan for din udvidelse, ved du også, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Hver enkelt etape skal både kunne fungere selvstændigt og i en sammenhæng, siger Keld V. Nielsen.

Mange har planer i skufferne Forventningerne er en del af projektets samlede strategi, og det skal være sådan, at man stadig kan få en forretning ud af det – selvom man ikke når i mål med hele projektet.

- Rigtig mange har planer liggende i skuffen om både 2. og 3. etape, som de endnu ikke har ført ud i livet. De har måske fundet et leje, hvor de ikke behøver at udvide yderligere, mangel på finansiering – eller også er de blevet stoppet af lave afregningspriser, siger Keld V. Nielsen.

Vær tro mod din strategi Selvom drømmen om et komplet produktionsanlæg ikke kan realiseres på én gang, så opfordrer Keld V. Nielsen til at drømme stort, så længe drømmene er understøttet af god rådgivning og faglig sparring. - Specielt hos svineproducenterne ser vi i øjeblikket produktionsanlæg, hvor det indtjeningsmæssigt går over al forventning. På den måde er der ikke langt til at overveje næste etape i en udvidelse, hvis det stemmer overens med den oprindelige strategi, siger Keld V. Nielsen.

For mere information ... om økonomien bag trinvis udvidelse Keld V. Nielsen Chefrådgiver Strategi | Virksomhedsøkonomi Reg. Revisor Telefon: 96241701 Mobil: 20137355 kvn@landbonord.dk

september 2020

Vil skabe flere

robuste

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

landbrugsvirksomheder Bliv mere bevidst om dit landbrugs stærke og svage sider og skab en mere robust virksomhed ud fra dem. Sådan lyder en af opfordringerne fra ny Fagchef for økologi i LandboNord, Thor Bjørn Kjeldbjerg, som har over 25 års erfaring med økologi og bæredygtighed.

Kontakt Thor Bjørn Kjeldbjerg på 96242581 eller mobil 21212681.

Det er en erfaren planteavlskonsulent, som nu er en del af LandboNords PlanteRådgivning. De seneste 25 år har Thor Bjørn Kjeldbjerg blandt andet været med til at udvikle økologien i Nordjylland. Et arbejde som også de konventionelle landbrug kan drage nytte af. - De RISE-analyser med fokus på bæredygtighed, som vi laver for landbrugene i dag, er blevet videreudviklet på de økologiske bedrifter i Danmark. Her ser vi på landbruget som et hele, og hvordan det kan drives bæredygtigt – dels i forhold til eksempelvis klimaet men også i høj grad i forhold til bundlinjen. Er du bevidst om din virksomheds stærke og svage sider, ved du også hvad der skal til for at gøre den mere robust, siger Thor Bjørn Kjeldbjerg.

K2 - FLYDENDE GØDNING KONCENTRERET KARTOFFELSAFT TIL GØDNINGSANVENDELSE K-2 er en organisk gødning, der er godkendt til økologi

Chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Søren Greve Olesen, hilser Thor Bjørn Kjeldbjerg velkommen på holdet af stærke rådgivere.

K-2 er rigt på kali og derfor velegnet til at supplere egen gylle i tank

- Emner som økologi, klima og bæredygtighed er blevet en naturlig del af dansk landbrug. Vi ser en stigende efterspørgsel på rådgivning på netop de områder, og med Thor Bjørn Kjeldbjerg på holdet, kan vi videreudvikle flere nye og spændende rådgivningstilbud – både for konventionelle og økologer, siger Søren Greve Olesen.

Sommer: Slætgræs mv. Efterår: Vinterraps og græs Forår: Kartofler og alle andre afgrøder

K-2 har følgende ca. indhold i kg/m3: N 18, P 5, K 65 og 35-40% ts

ANVENDELSE:

Leveres i gylletank i september og om foråret også udbragt på mark med specialudstyr. Området for levering omfatter Vendsyssel og Himmerland. Nærmere oplysninger om pris etc. kan fås ved henvendelse til Svend Bøgh, mobil: 40 51 62 34.

AKV LANGHOLT AMBA GRAVSHOLTVEJ 92 9310 VODSKOV WWW.AKV-LANGHOLT.DK

Faldende

Af strategi- og virksomhedskonsulent Trine Jensen, tje@landbonord.dk

økologisk mælkepris

- hvad gør jeg? Merprisen for økologisk mælk er indsnævret, og benchmarkingtallene er blot ét af de værktøjer, der kan bidrage til inspiration for bedriftens resultater sammenlignet med øvrige økologiske mælkeproducenter. Hvor henter jeg bedste det tabte? Foderomkostningerne pr. kg EKM viser stor variation både hos konventionelle og økologer. Hos økologerne er forskellen markant større og bidrager ekstra til enten god bundlinje eller til lidt af en mavepuster. Det fremgår når vi ser regnskabstallene for 2019. I gennemsnit har økologerne foderomkostninger på 2,02 kr. pr kg EKM, når grovfoderet er afregnet til gennemsnitlig 1,45 kr. pr FE. Vi betragter nu resultaterne hos de bedste 10 pct. målt på årets resultat pr. ko. Denne gruppe af økologer ligger på 1,80 kr. pr kg EKM i foderomkostninger. Altså 22 øre lavere end gennemsnittet. Hos de konventionelle er forskellen blot 12 øre. Tallene vidner om et væsentligt fokusområde. Baggrunden og virkemidlerne er forskellige på de enkelte bedrifter. Spørger vi kvægkonsulent Bjarne Kjærgaard, så er emnerne klare; godt grovfoder, god pasning, god reproduktion og en trimmet bedrift, herunder antallet af opdræt.

Det er der ikke noget nyt i. Det giver resultater, og omvendt så er det bekosteligt, når bedriften ikke er trimmet. Foderøkonomi får endnu større betydning i disse år, hvor først kornprisen var høj, og nu proteinprisen. Det øger fokus på emnet foderøkonomi og bedriftsoptimering. Emnet starter ude i marken. Den hurtige læser tænker måske, at de bedste har et større areal til rådighed. Men det er ikke tilfældet. De har samme areal pr. ko, men opnår bedre resultater i marken, som også bidrager til bundlinjen. Ser vi igen i staldens resultater for 2019, så er udgangspunktet hos de 10 pct. bedste, at de målt pr. ko har stort set samme foderomkostninger, mens forskellen findes i ydelsen, der er godt 1.000 kg mælk højere. Det er i øvrigt et billede, der gentager sig fra tidligere år. Nemlig, at der opnås bedre resultater på de samme omkostninger. Overordnet gælder det for både foderomkostninger, øvrige stykomkostninger og kapacitetsomkostninger. Ydelsesmæssigt er ikke nødvendigvis et topniveau, der bidrager til den bedste bundlinje. Men et vist ydelsesniveau sammen med en god trimning af bedriftens set up. Omkostningerne ligger generelt lavere end gennemsnittet pr ko med undtagelse af én post. Nemlig lønomkostningerne. Her er omkostningerne pr ko højere, men med højere ydelse bliver det igen lavere omkostninger til den samlede arbejdsindsats pr kg EKM. Næst efter foderomkostninger ér lønomkostningerne

i øvrigt et emne med stor variation, og hvor baggrunden, effekt og ”virkemidler” er mange. Blandt andet er mekanisering, rammer og medarbejder setup vidt forskellige på de enkelte bedrifter, hvor strategi, opgaver, ”tilvalgt frihed” mv. er forskellige, hvorfor lønomkostningen bør ses i en større sammenhæng. Der skal jo gerne være en sammenhæng! Sammenhængen mellem gejst, motivation og arbejdsglæde i medarbejdere teamet, er heller ikke uvæsentlig. Faktisk kan der være lige så stort et potentiale i de lønomkostninger, der ligger i den lave ende, som de der ligger i den høje. Ved at træde lidt ud af dagligdagen, og se bedriften udefra, blandt andet suppleret med benchmarkingtal fra regnskabet, bliver der plads til spørgsmål, drøftelser og ideer. Afsæt tid til det her i efteråret. Sæt ”plejer” på pause og tag et kig på *”pausebilledet”. Er billedet tilfredsstillende? F.eks. nulpunktsmælkeprisen og eventuelt fremstillingspriser for mælk og grovfoder. Og hverdagen! Er der noget, der giver anledning til fokus og indsats? LandboNord har et hold af rådgivere, som er klar til at drøfte mulighederne, med afsæt i netop din bedrift og økologien. Kontakt fx kvægrådgiver Bjarne Kjærgaard, planteavlsrådgiver Thor Bjørn Kjeldbjerg eller undertegnede.

september 2020

Udnyt dit medlemskab

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

i LandboNord Sådan drager svineproducent og formand for LandboNords økonomiudvalg, Martin Andreasen, fordel af at være medlem af LandboNord. - På et møde i december fik jeg virkelig øjnene op for, at der via mit medlemskab i LandboNord og Landbrug & Fødevarer, er rigtig gode muligheder for at få en god og konkurrencedygtig pensionsordning, ulykkesforsikring, sundhedsforsikring og sygdomsforsikring, hvor der er ekstra gode og konkurrencedygtige ordninger. Alle ordninger er jo samtidig super vigtige ordninger, som alle burde tage stilling til. Også sundhedsforsikringen for medarbejdere er helt klart en ordning, jeg vil benytte mig af fremover. Ifølge Martin Andreasen burde alle tage stilling til disse forskellige forsikringer og pensioner, da det er vigtigt at være godt dækket ind både rent pensionsmæssigt men også i tilfælde af sygdom, ulykker eller lignende. - Ordningen gennem Landbrug & Fødevarer er desuden en forholdsvis nem måde at gøre det på, at da det ligesom er en hel pakke man køber, som dækker det hele, og som er gennemarbejdet af professionelle folk. På den måde er man sikker på, at man er godt dækket. Samtidig har jeg endda sparet en del tid på ikke at skulle sætte mig ind i alt, da jeg er tryg ved, at det er professionelle folk, som har sammensat pakken på en måde, som gør den yderst fordelagtig og konkurrencedygtig for mig, siger Martin Andreasen.

Der er helt klart noget at spare For ham er det vigtigt, at man har eller får oprettet en pensionsordning. Han vil ikke nøjes med at satse på, at jorden eller bedriften kan sikre ham og familien. Derudover inkluderer medlemskabet også mindre ting som oplevelser, og det kan også give små ekstra fordele, når man eksempelvis er med familien tivoli eller skal til koncert.

ved at oprette ordningerne via mit medlemskab og kompetente folk i Landbrug & Fødevarer går det hurtigt og er langt nemmere at overskue. Derfor vil jeg sådan set også opfordre alle til at få gjort noget ved det, hvis det ikke allerede er gjort, siger Martin Andreasen.

- Som oftest flyver tiden afsted, og derfor glemmer man at få gjort noget ved det med pension og forsikringer. Men

”Der er helt klart noget at spare. Men det vigtigste for mig er en pensionsordning, ulykkes- og sygdomsforsikring.” - Martin Andreasen

Se dine fordele

Hvis du er medlem, så husk at benytte de fordele du har. Som medlem af LandboNord har du desuden mulighed for at benytte flere fordele, som ikke andre landboforeninger tilbyder. Du kan se mere om, hvilke fordele du har på: www.landboNord.dk/forening/medlemsfordele lf.dk/medlemskab/kontante-medlemsfordele

Af Fagchef Kvæg Betina Amdisen Røjen, ber@landbonord.dk

Høje mineralomkostninger giver ikke en øget effekt på produktionen Står dine køers mineralblanding mål med forventningerne, eller er det tid at overveje billigere alternativer? Din uvildige kvægrådgiver kan hjælpe dig med at finde en fornuftig balance. Der bruges mange penge til mineraltilskud i danske malkekvægbesætninger. Omkostningerne ligger på ca. 200 til 800 kr. pr årsko inklusiv opdræt og ofte endnu højere. Det ser tilmed ud til, at omkostningerne er stigende gennem de senere år. Så med et anslået gennemsnit på ca. 520 kr. pr. årsko er det en væsentlig udgift, som skal stå mål med de forventninger, der er til den mineralblanding, man nu en gang bruger. Vi skelner typisk mellem typemineralog specialblandinger til malkekøerne. Prismæssigt er typemineralerne, suppleret med foderkridt- og salt, oftest det billigste alternativ. Typemineralerne er formuleret med henblik på at opfylde mineral- og vitaminbehovet i gængse fo-

derrationer i Danmark, og i DMS kan man hurtigt få et overblik over alle de væsentligste mineraler og vitaminer i foderet og tjekke om dyrenes behov er opfyldt. Specialblandingerne er ofte dyrere bl.a. fordi mikromineralerne (typisk selen, zink, mangan og kobber) enten er på sulfatbasis, eller er på organisk bundet form som chelater, hvor mineralerne er bundet til aminosyrer. Noget der i teorien skulle lede til en øget absorption og udnyttelse i forhold til de uorganiske forbindelser, som bruges i typemineralblandingerne. Ofte er der i specialblandingerne også brugt både syntetisk og naturligt E-vitamin eller endda kun naturligt E-vitamin. Naturligt E-vitamin skulle have en højere udnyttelse end syntetisk E-vitamin. Af andre populære foderadditiver i specialblandingerne kan nævnes B-vitaminet biotin, beta-caroten og gærkulturer f.eks. Yea-sacc.

Ingen sammenhæng mellem omkostninger til mineraler og ydelse

man ikke kunnet spore en effekt af høje mineralomkostninger på produktionen. Derfor lyder opfordringen fra LandboNords KvægRådgivning, at du tager en føler på om du har opnået en tilsvarende værdi af at påtage dig den ekstra udgift, der typisk er ved diverse additiver. Hvis svaret er ja, så er den ekstra omkostning givet godt ud, men hvis du ved nærmere overvejelser ikke synes, at de forventede effekter af indsatsen står mål med omkostningerne, så bør du overveje at anvende en billigere løsning og se på andre tiltag. F.eks. vil biotin ikke kompensere for en manglende indsats omkring klovsundhed i besætningen, ligesom gær heller ikke nødvendigvis er et mirakelmiddel til at øge energiudnyttelsen. Få din uvildige kvægrådgiver til at gå din fodring igennem og tag en snak om mulighederne for at optimere din mineralforsyning. Der kan være penge at spare.

Selv om mange undersøgelser efterhånden har vist disse store forskelle i mineralomkostninger mellem bedrifter, har

september 2020

Af Strategi- og virksomhedskonsulent Morten Elkjær, mel@landbonord.dk

Finansiering – det årlige tjek Bedriftens finansiering bør have et grundigt eftersyn en gang om året. For mange vil et godt tidspunkt være i august/ september, da en del lån har refinansiering til nytår og samtidig er finansieringen en af grundpillerne i det kommende års budget og økonomistyring. Skåret ind til benet skal et årligt tjek sikre dig, at bedriften har den optimale finansiering og ikke mindst, at du som ejer/direktør får taget aktiv stilling til finansieringen. Resultaterne i landbrugets mange driftsgrene svinger over årene og resultaterne har det seneste år budt på store forskelle driftsgrenen imellem. I driftsgrene hvor der har været lavkonjunktur, er det et ”must” at optimere alle dele af bedriften, herunder også finansieringen. Men I driftsgrene og tider med god økonomi kan presset for optimering måske opleves mindre. Men der må ikke slækkes på bedriftens optimeringen, heller ikke den finansielle del. Men den overordnede forudsætningen for at nå en optimal finansiering er, at du for det første har indblik og overblik over

virksomhedens nu-situationen. Dernæst skal du kende dine fremtidsplaner og følsomheder samt risici heri. Under nusituationen kræver det naturligvis også, at du kender din nuværende finansiering til bunds – både dens sammensætning og produktegenskaberne for dine enkelte lån og øvrige finansielle aftaler. Før du når frem til, hvordan du opnår økonomisk optimering og styring af din finansiering, kan du som supplement stille dig selv nogle afklarende spørgsmål, så du sikre kvaliteten af finansieringsløsningen. Og her står du naturligvis ikke alene – hvis du har brug for sparring til at komme rundt om det hele, står vi i LandboNord selvfølgelig klar med sparring og input.

Men som minimum bør du finde svarende på flg. spørgsmål: • Hvor meget likviditet skal jeg bruge, og hvor stor skal min buffer være • Hvor meget likviditet kan min virksomhed selv generere • Hvor meget kan og skal jeg afdrage • Hvad er formålet med min finansiering • Hvem er mine leverandører af finansiering – hvor mange • Hvilken renterisiko vil jeg løbe – fast eller variabel rente • Hvad må min finansiering koste, og hvad har jeg råd til at betale • Hvordan tror jeg mine kreditgivere ser på mine valg

Selvom spørgsmålene er relativt simple, kan vejen til fyldestgørende svar være mere kompliceret. Nogle af spørgsmålene genererer nye spørgsmål, som kræver afklaring, før man kan komme videre. Men med et godt kendskab til nu-situationen og de fremtidige planer og risici er du klædt godt på til at gå i dialog med dine nuværende eller nye finansieringspartnere om optimale og gennemarbejdede løsninger. Løsninger hvor du har taget aktivt stilling. Mit budskab er, at gode resultater ikke må blive en sovepude for optimering af finansieringen – tvært imod – gode resultater er benzin til virksomhedens motor – men det kræver, at du som ejer sørger for, at benzinen bliver hældt på. Gode resultater er lig med styrket konkurrenceevne på det finansielle marked, og det skal omsættes til fremtidige gode resultater. Samtidig oplever vi en øget konkurrence blandt kreditforeninger og pengeinstitutter om at finansiere danske landbrug. Det kan give dig fordele i form af skarpere priser og muligheder for effektuering af dine planer. Mine kollegaer i Strategi- og virksomhedsøkonomi og jeg er naturligvis klar til at give dig sparring og yderligere faglig indsigt tilpasset dig og din virksomhed.

Husk PlanteRådgivningens årsmøde 14

TORSDAG 12. NOVEMBER 2020

Forbedret velfærd og

overlevelse ved søerne Dødeligheden blandt danske søer er i de seneste år steget. I 2019 var sodødeligheden på landsplan på 14 procent.

i drægtighedsstalden, og er det unge eller gamle søer, man mister. Når man har dette overblik, kan man vurdere, hvilke indsatser, der skal fokuseres på i besætningen for at nedbringe sodødeligheden.

Vi arbejder i dansk svineproduktion med en målsætning om, at maksimalt 9 pct. af årssøerne dør eller aflives. SEGES Svineproduktion har derfor igangsat en kampagne med fagligt informationsmateriale om, hvad du kan gøre for at sikre et længere liv for søerne.

Fokusområder i besætningen

Sodødelighed dækker over flere ting. Det er søer, der bliver aflivet eller dør af sig selv. Der kan være sæsonvariation i, hvordan det ser ud. Det første, man skal gøre i besætningen, er at skabe sig et overblik over, hvordan fordelingen er mellem slagtede, aflivede og selvdøde søer. Derefter kan man se på hvor og hvornår, man mister søerne. Er det fortrinsvis i farestalden eller

Erfaringer fra besætninger, der har formået at nedbringe sodødeligheden, viser at følgende indsatser og fokusområder nedbringer sodødeligheden: • Fokusering på belægningsgrad i drægtighedsstalden • Minimering af aggression ved fodring • Øget tilsyn af søer (se alle søer i bevægelse) • Etablering af flere sygestier (5-10 procent) med blødt leje • Opfølgning på foderhygiejne og foderstrategi i farestalden • Hurtig action ved ”problemsøer” ved f.eks.at flytte til sygesti • Tydelig zoneopdeling i drægtighedsstier

Få svar på dine spørgsmål

med et budget Høsten er veloverstået, vi har haft et forrygende høstvejr med masser af sol og varme. Det giver forventninger om, at når udbyttet gøres op, så bliver det en rigtig god høst målt på både kvantitet og kvalitet og tørringsomkostninger på et absolut minimum. Mens du har siddet på mejetærskeren har du måske haft tid til at spekulere, tænke lidt over, hvordan du får optimeret det sidste hos grisene, hvordan du kan få plads til 20 køer mere, om det er tiden til få kigget finansieringen igennem og eventuelt lægge om til fast rente, eller om du skal afprøve nye afgrøder til næste år. Inden du får tænkt tanken til ende, bliver du forstyrret og så er de gode tanker/planer skubbet i baggrunden. Nu nærmer budgettiden sig, og det er tid til at lægge planer for næste år. Skal du forsætte med den nuværende produktion

eller skal nogle af tankerne ude fra mejetærskeren måske realiseres. I LandboNord hjælper vi dig med at lave budgettet, et budget tilpasset lige netop dig, og som du kan bruge som et vigtigt styreredskab til gavn for dit landbrug. Og budgettet skal bruges, løbende og hele året. Det er dig selv, der skal tage styringen over din bedrift. Ja, banken vil også gerne se et budget, og det er fint, MEN det er først og fremmest dit budget, din ”vejviser” og dit landbrug. Det er vigtigt, at du bruger tid på budgettet, produktionstal, priser, omkostninger, finansiering osv. Alt sammen danner de forudsætninger for den bundlinje, som er så vigtig for at din forretning lykkedes og udvikler sig. De landmænd som involverer og tager ansvar for deres budget, lykkedes også i langt

Af Svinerådgiver Mette Holst Tygesen, mht@landbonord.dk med strategisk brug af overbrusning og liggevægge • Forbedring af forhold for poltene under opvæksten. Dette var blot nogle få eksempler på, hvilke tiltag man kan overveje. SEGES Svineproduktion har samlet nogle af de gode råd, omkring sooverlevelse, på en temaside. Du finder temasiden via linket her: svineproduktion.dk/Aktuelt/Temaer/SoLiv2 I LandboNord SvineRådgivning vil vi også sætte øget fokus på sooverlevelse i den kommende tid. Vi er naturligvis klar til at give sparring til den enkelte besætning om, hvilke indsatser, der er relevante. Hvis vi i fællesskab kan nedbringe sodødeligheden, vil det både gavne økonomien på den enkelte bedrift og forbedre landbrugets image generelt.

højere grad med resultatet, og den løbende opfølgning giver tryghed i dagligdagen og langt bedre forudsætning for at nå i mål. Alle landmænd ved, at en god høst som det første forudsætter et godt såbed – min påstand er, at første forudsætning for at nå et godt resultat er et godt gennemarbejdet budget. Budgettet ”kigger” typisk 1 år frem, men for nogle af jer vil det ikke være nok. Der er tidspunkter, hvor det er vigtigt at kigge længere frem, fx 5 eller 10 år; altså en plan for fremtiden. Så kalder vi det strategi og strategiplanlægning, men det er reelt en plan eller ”kørevejledning” for en lidt længere tur. Mine kolleger og jeg er altid klar til at hjælpe og give dig sparring, hvad enten det er med et budget eller med en strategiplan.

Af afdelingsleder for Strategi- og Virksomhedsøkonomi Allan Madsen, ama@landbonord.dk

september 2020

Mere system og

arbejdsglæde i hverdagen Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Lean: Selvom lean-principperne blev udviklet på en japansk bilfabrik i 60’erne kan nogle af dem også fint fungere i en moderne svineproduktion mellem Sindal og Frederikshavn. Svineproducent Sidsel Kallehauge Christensen har fået nogle værdifulde værktøjer til at lede sine medarbejdere og måden hvorpå dagligdagsopgaver bliver løst. Sammen med sin mand Rolf driver Sidsel Christensen en produktion med 700 søer og 12.000 slagtesvin ved Lendum. Her har de tre fastansatte, en deltidsansat og en elev. Til daglig arbejder Sidsel i stalden sammen med de ansatte, hvor hun den seneste tid har introduceret lean. Det har gjort en bemærkelsesværdig forskel.

- Jeg har fået mere overskud til mine opgaver, da folk ved hvad der skal ske, og derfor heller ikke kommer og spørger hele tiden. Jeg er blevet bedre til ikke at gøre tingene for dem, men i stedet gøre det sammen, hvis det er nødvendigt. Det betyder, at mine medarbejdere nu tager mere ansvar, og det motiverer mig helt vildt at se hvordan de blomstrer, fortæller Sidsel Christensen.

Tingene blev sat i system Inden hun begyndte arbejdet i stalden, havde hun ti års erfaring fra sundhedsvæsenet som sygeplejerske. Her har hun selv haft lidt erfaring med lean, men det var først efter hun deltog i et kursusforløb arrangeret af LandboNord og SEGES, at hun fik sat tingene i system. - Jeg har ikke nogen ledelseserfaring, så jeg kunne godt mærke, at jeg manglede nogle ledelsesværktøjer i dagligdagen. Umiddelbart lød lean meget teoretisk, men jeg fandt hurtigt ud af, at det kan blive meget konkret. Blandt andet ved at vi nu har tavlemøder HVER mandag og vi løbende får lokaliseret fokusområder,

hvor vi kan gøre ting smartere, siger Sidsel Christensen.

Vigtigt med en tryg kultur Derfor blev en af de første opgaver da også for medarbejderne at gå ud i produktionen og finde områder, hvor der var mulighed for forbedringer. Det resulterede i flere små ændringer, men der var også større ting, det var godt at få talt om. Ikke alle vidste for eksempel hvad de skulle gøre i tilfælde af halebid. - Det overraskede os. Vi havde ikke været gode nok til at dele viden, og i sådanne tilfælde er det vigtigt ikke at begynde at pege fingre ad hinanden. I stedet for anerkendte vi, på en positiv måde, at vi kan være ærlige overfor hinanden og fortælle, hvis der er noget, vi ikke ved noget om, siger Sidsel Christensen.

Lean er en holdindsats HR-konsulent i LandboNord, Mette Holst Tygesen, er både med til at afholde kurser i lean i LandboNord og ude på den enkelte bedrift.

Ved at analysere arbejdsgangen ved flytning af søer til drægtighedsstalden fandt holdet ud af, at de både sparede tid og unødig uro, hvis flytningen blev foretaget af to mand i stedet en

Måske lean også er noget for din virksomhed? Kontakt en af vores lean-medarbejdere og hør hvilke muligheder LandboNord kan tilbyde jer. Lasse Kruse Ledet, Kvægrådgiver Telefon: 96242539, mobil: 29820252 lle@landbonord.dk Mette Holst Tygesen, Svinerådgiver og HR-konsulent Telefon: 96241886, mobil: 21282218 mht@landbonord.dk Nina Roland Simonsen, Svinerådgiver Telefon: 96241890, nrs@landbonord.dk Rasmus K. Wielandt, Kvægrådgiver Telefon: 96242550, mobil: 42504595 rkw@landbonord.dk

- Det er inspirerende at se, hvor mange steder principperne fra lean gør en forskel, men det er også vigtigt at understrege, at man kun skal tage de ting til sig, som giver mening. Det hjælper ikke noget, hvis halvdelen ikke er med på ideen, siger Mette Holst Tygesen. Det er Sidsel Christensen enig i. Hun er hele tiden opmærksom på, at det er en rejse, hvor hele holdet bidrager til succesen. - Lean har inspireret mig til at se hvilke ressourcer hver enkelt medarbejder kan bidrage med i det daglige. Vi bliver bedre til at stille krav til hinanden og ikke mindst give udtryk for, hvad vi ønsker af hinanden, siger Sidsel Christensen.

Fra mål til handling med ”Det strategiske lederskab” LandboNord udbyder i samarbejde med SEGES Akademi og Erhvervsakademi Aarhus kurset ”Det strategiske lederskab”. Det er et fag, hvor du styrker din ledelsesmæssige handlekraft og lærer at omsætte virksomhedens strategiske mål til konkrete handlinger, som skaber udvikling i din virksomhed. Kurset består af i alt 8 kursusdage i oktober, november og december. Opstart er den 21. oktober og der er mulighed for at afslutte med eksamen den 17. december. Kurset er et akademifag og tæller 10 ECTS point. Læs mere om kurset og download kursusfolderen på LandboNords hjemmeside. Scan QR-koden og kom direkte ind og læs om kurset.

Plancherne i personalerummet vidner om, hvor vigtigt det er at der arbejdes efter fælles værdier.

september 2020

Ejer- og generationsskifte:

Stor interesse for

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

landbrugsejendomme Der er travlhed i ejendomsbranchen i øjeblikket, og muligheden for at gøre en god handel - både som køber og sælger - er til stede. Derfor kan det være en god idé at sætte gang i et ejer- eller generationsskifte, hvis tiden er ved at være moden til det. De gode afregningspriser for specielt svinekød har sat skub i lysten til at investere i produktionslandbrug. I øjeblikket er meldingen fra LandboGruppen Nord, at der er stor interesse på markedet, og man gerne ser, at der kommer flere ejendomme på markedet. - Vi kan konstatere, at der er stor købelyst – også til de store produktionsbrug. Efterspørgslen på landbrug er i øjeblikket noget større end udbuddet, og vi kommer som sædvanligt gerne ud til en uforpligtende vurdering, hvis du går med tanker om at sælge. Sandsynligheden for

at vi allerede har en mulig køber, er stor, siger direktør i LandboGruppen Nord, Hans W. Henriksen, som vurderer antallet af handler til at være 20–25 % flere end på samme tid sidste år. Siden finanskrisen har der været et efterslæb i forhold til ejer- og generationsskifter i landbruget. Derfor er gennemsnitsalderen for en dansk landmand da også relativt høj i forhold til andre erhverv. Derfor opfordrer økonomikonsulent i LandboNord Poul Erik Poulsen da også de landmænd, som går med tanker om ejer- eller generationsskifter, om at komme ud af busken. - Et godt udgangspunkt er altid en uforpligtende henvendelse til din økonomirådgiver i LandboNord for at få afdækket de muligheder der kan ligge i at gå i gang med et ejer- eller generationsskifte. Det behøver ikke at være fordi, du vil sælge i morgen. Det er en proces, som godt kan strække sig over flere år. Det første skridt er altid det sværeste, men rigtig vigtigt for at komme godt i mål, siger Poul Erik Poulsen.

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi har haft et travlt år -

og har medvirket ved mange handler og mangler nu nye salgsemner!

Derfor søger LandboGruppen Nord nu alle former for produktionsejendomme, deltids-/ fritidsejendomme og landbrugsjord i hele Nordjylland. Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal et møde hvor vi gennemgår dine muligheder. NORD

LandboGruppen Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev

I forbindelse med generationsskiftet

Investér i dit generationsskifte – et succesfuldt generationsskifte kræver, at du investerer tid og penge, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Tal om generationsskiftet med dine nærmeste – også selvom det ligger mange år ud i fremtiden. På den måde kan du løbende forventningsafstemme med de personer, som skal være en del af generationsskiftet.

Vær i god tid – i visse tilfælde kræver generationsskiftet eksempelvis, at der skal være tid til at kompetenceudvikle den person, som skal overtage virksomheden.

Er du klar til den nye rollefordeling? I et generationsskifte er det vigtigt at have styr på sine roller – og ikke mindst give plads til næste generation.

BNBO

Af miljøfagchef Camilla Lerbjerg Thomsen, clt@landbonord.dk og chefkonsulent Søren Greve Olesen, sgo@landbonord.dk

Boringsnære beskyttelsesområder Ligger din jord i boringsnære beskyttelsesområder? Hvis ”Ja”, så er det relevant at du forbereder dig på en henvendelse fra din kommune.

Det betyder, at kommunerne sammen med vandværkerne skal indgå frivillige aftaler med de lodsejere, der har jord inden for BNBO omkring ophør af anvendelse af pesticider. Derfor kan mange lodsejere forvente, at kommunerne og vandværkerne snarligt banker på døren for at se på mulighederne for at indgå en frivillig aftale omkring anvendelsen af arealerne.

Regering vedtog den 11. januar 2019 en tillægsaftale til Pesticidstrategi 20172021. Denne tillægsaftale pålægger kommunerne at gennemgå samtlige BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) inden udgangen af 2022, med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsatser for at reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse i BNBO. Herunder særligt landbrugsdrift.

Der er forholdsvis stor handlefrihed fra kommunerne og vandværkernes side, og mulighederne for at indgå frivillige aftaler er mange. Der kan være snak om specifikke dyrkningsaftaler, mulighed for skovrejsning og eventuelt opkøb af jord indenfor BNBO.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at man som lodsejer er positiv overfor indgåelsen af frivillige aftaler. Så længe erstatningens størrelse er på ”markedspris-niveau”, afhængig af hvilken type aftale der indgås. Hos LandboNord opfordrer vi til, at man først og fremmest får overblik over, om man har BNBO på sine arealer. Dette kan du spørge din planteavlsrådgiver om. Dernæst opfordrer vi til, at man gør sig klart, hvilke frivillige aftaler man vil kunne være interesseret i at indgå. LandboNord kan også være behjælpelig i forbindelse med forhandlingerne med kommuner og vandværker om at indgå en frivillig aftale.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 79 Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Skagen Ålbæk Hirtshals Hjørring Tårs Løkken

Blokhus

Brovst

Hanstholm

Fjerritslev

Brønderslev

Frederikshavn

Sæby

Læsø

Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Område 92 Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup 24 22 99 32 me@dlr.dk

Område 93 Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Område 95 Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Dronninglund Nørresundby Aalborg

Thisted

Nibe

Løgstør

Skørping

Nykøbing M

Farsø

Skive Vinderup

Aars

Hadsund

Hobro

Tjele Viborg

Mariager

Randers

Langå

www.dlr.dk

er realkredit september 2020

Inspiration, erfaringsudveksling

og faglig sparring Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Erfa-grupper: Der er mange måder at opkvalificere sin faglighed på. En populær mulighed er en af LandboNords mange erfa-grupper, hvor både landmænd og medarbejdere finder sammen for faglig sparring og inspiration til at udvikle et moderne landbrug. Det er forår – få uger inden forsamlingsforbuddet træder i kraft og det meste af Danmark lukker ned. Erfagruppen for udenlandske medarbejdere mødes på mælkeproducent Morten Mejlvangs kvægbedrift ved Serritslev. Dagens emne er klovbeskæring, og kvægrådgiver i LandboNord Lasse Kruse Ledet, har inviteret klovbeskærer Per Andersen med. Han skal demonstrere for erfagruppedeltagerne hvordan de bedst beskærer køernes klove. Et ønske, som har stået højt på deltagernes liste over emner for gruppen. - Deltagerne vil gerne have nogle indspark udefra og klovsundhed er et af de emner, der ofte bliver diskuteret i vores erfagrupper. Alle der arbejder med køer

ved, at halte køer ikke giver den mængde mælk, de skal. Med dagens møde får deltagerne en større forståelse for klovens opbygning, og de bliver instrueret i, hvordan de finder og håndterer halte køer. Det motiverer til at gøre en ekstra indsats, når man kommer i en erfagruppe og har mulighed for at sparre og lære nye ting, siger Lasse Kruse Ledet.

Øger motivationen at være med

hvor Lasse Kruse Ledet overlader det praktiske del af seancen til den professionelle klovbeskærer. Der bliver ivrigt observeret og diskuteret i gruppen mens køerne bliver fikseret og får deres klove beskåret. - Det er vigtigt, at vi kan få lov at bruge tid på et emne som klovbeskæring, siger Demitri Osipchuk og fortsætter. Til hverdag derhjemme har vi ikke den tid som i

Gruppen af udenlandske medarbejdere består af seks deltagere, som alle er ansat på kvægbedrifter i området. Typisk mødes erfagruppen på skift hos hinandens arbejdspladser – og nogle gange mødes de på LandboNords hovedsæde i Brønderslev. I dag er gruppen hos Denys Bushman, som bruger gruppen til at udvikle sig fagligt. - Vi er en gruppe med et højt fagligt niveau, og det øger min motivation at være med her. Her har vi mulighed for at lære lidt mere om emner som pasning af kalve, yversundhed, foderomkostninger, økonomi og som i dag klovbeskæring, siger Denys Buskman. Efter en gennemgang af teorien bag klovbeskæring, går gruppen ud i stalden

Denne dag er gruppen på besøg på Denys Bushmans arbejdsplads.

gruppen. Det er vigtigt at forbedre sig, og det kan vi her. Her spørger Lasse ind til hvis vi har nogle problemer i produktionen eller forslag til ting, som vi skal tale om. Det er en god investering.

Et bredt udvalg af erfa-grupper Det er ikke kun udenlandske med arbejdere, som nyder godt af erfa-grupperne i LandboNords KvægRådgivning. Kvægrådgiver Lasse Kruse Ledet kører i øjeblikket otte grupper. - Vi har et bredt udvalg af grupper – både til økologer og konventionelle mælkeproducenter samt kødkvægsproducenter i LandboNord. Der er stor variation på fokus i grupperne, nogle er mest på produktionsdelen, mens der i andre er mere fokus på ledelse eller økonomi. Vi har også grupper for grovfoderproduktion sammen med LandboNords PlanteRådgivning. For at få en god erfa-gruppe op at stå, går vi typisk ind og vurderer, hvordan vi kan sammensætte gruppen, så deltagerne får et optimalt mix af faglige ambitioner, besætninger og geografi, siger Lasse Kruse Ledet.

Inden den praktiske del bliver teorien bag klovbeskæring ivrigt diskuteret.

Erfa-grupper i LandboNords

PlanteRådgivning

SvineRådgivning

Af chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning Søren Greve Olesen, sgo@landbonord.dk

Af svinerådgiver Mette Holst Tygesen, mht@landbonord.dk

På planteavl har vi flere Erfagrupper målrettet medhjælper og driftsledere i marken. Her er arbejdes med rettighed og timing af behandlingerne i marken. Samtidig supplerer konsulenten fra LandboNord med aktuel grundlæggende agronomisk viden om: planter, jord, sygdomme, skadedyr, næringsstoffer mm. Gruppen bruger også hinanden til sparring og forståelse omkring planteavl og driftsledelse af en planteavlsbedrift.

I LandboNord SvineRådgivnng tilbyder vi erfagrupper til såvel medarbejdere som ejere og driftsledere samt erfagrupper på engelsk til de udenlandske medarbejdere. En del af grupperne mødes på skift hos hinanden, så de kommer i stalden og giver hinanden sparring på aktuelle problemstillinger. Grupper til ejere har typisk lidt mere fokus på økonomi og ledelse, end grupperne på ansatte har. Fælles træk for alle grupper er, at åbenhed er vigtig, så man kan lære af hinandens succeser og fejltagelser.

september 2020

kologisk

strøhalm

Af planteavls- og økologikonsulent Eske Harboe Høj Laursen, ela@landbonord.dk

i økologiske kvægbedrifter pr. 1. januar 2023 Fra 1. januar 2023 skal mindst halvdelen af den strøhalm, som anvendes på økologiske bedrifter med produktion af økologisk mælk og/eller oksekød være økologisk. Der skelnes ikke mellem staldtyper. Er man som økolog ikke selvforsynende med halm og indkøber konventionel halm, bør man allerede nu begynde at forberede sig på en lovændring i 2023. Dette krav ligger et godt stykke ude i fremtiden, men det bliver vigtigt for de økologiske kvægbrugere at sikre sig, at de har tilstrækkeligt med halm i høsten 2022, da kravet gælder fra årsskiftet 2022/23.

Er du økologisk kvægbruger Så er det allerede nu vigtigt at overveje, om du kan skaffe halm nok til høst 2022. Hvis ikke, er det måske nu, at du skal kontakte din nabo med økologisk plante-

avl om ikke han er interesseret i at bytte halm for noget økologisk husdyrgødning. Eller måske er det din konventionelle planteavlsnabo, som du skal have en snak med, for at finde ud af om det ikke var nu, han skulle have sine marker omlagt til økologi, således at I kan komme i gang med et samarbejde til gavn og glæde for begge parter. Hvis du skal sikre, at du ikke skal hente halmen langvejs fra, er det ved at være på tide, at naboen begynder at tænke på omlægning for at være klar med at levere økologisk halm til dig til høsten 2022.

Er du økologisk planteavler Er du allerede omlagt til økologi, er det en god ide at kontakte økologiske kvægbrugere i dit område for at undersøge, om ikke det er nu, I skal begynde

et samarbejde til stort gavn for begge parter. Det er ikke sikkert, at du ligefrem skal sælge dit halm til kvægbrugeren. Det kan godt være, at han bare skal ”låne” det vinteren over og levere det tilbage i brugt stand som dybstrøelse til gavn for dine marker. Måske kan dette føre til yderligere samarbejde.

Er du konventionel planteavler Er du ikke økolog, men kunne godt tænke dig at høre mere om økologi, er du velkommen til at kontakte LandboNords økologikonsulenter, for at få et gratis omlægningstjek. Vi regner nemlig med at der i løbet af de næste par år bliver interesse fra de økologiske kvægbrugere i at øge samarbejdet med økologiske planteavlere, netop på grund af kravet om brug af 50% økologisk strøhalm.

NYANSÆTTELSER Fagchef for økologi

Økonomikonsulent

Thor Bjørn Kjeldbjerg

Lasse Mellergård

Lasse Mellergård er den 1. marts 2020 tiltrådt i ØkonomiRådgivningen som økonomikonsulent. Lasse er uddannet med HD i regnskab og økonomistyring i 2013, og kommer fra en stilling som økonomikonsulent hos Velas (LMO) i Østervrå.

Den 15. august er Thor Bjørn Kjeldbjerg ansat som fagchef for økologi i LandboNords Planterådgivning. Thor Bjørn kommer fra en stilling som økologikonsulent.

Intern IT-konsulent

Marc Løth

Marc Løth er den 1. maj 2020 tiltrådt en stilling som Intern IT-konsulent hos LandboNord i Brønderslev. Marc der kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Nilfisk A/S, skal som Intern IT-konsulent hos LandboNord være med til at sikre, at intern IT fungerer optimalt.

Fagchef i kvæg

Betina Amdisen Røjen

HR Business Partner

Mette Dam Frederiksen

Den 1. juli 2020 er Mette Dam Frederiksen ansat som HR Business Partner i LandboNord. Mette er uddannet HD(O) og proceskonsulent og kommer fra en stilling som HR-chef i Arctic Group A/S.

Panteavlskonsulent

John Flyvholm Den 1. maj 2020 er Betina Amdisen Røjen ansat som fagchef i kvæg. Betina er uddannet Cand. Agro i 2006 og efterfølgende har Betina i 2011 færdiggjort en Ph.d. afhandling. Siden 2013 har Betina været ansat på Videncentret for Landbrug/SEGES Kvæg, hvor hendes primære arbejdsopgaver har handlet om optimering af foderforsyningen til malkekoen.

Den 1. august er John Flyvholm ansat som planteavlskonsulent. John er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i planter og tidligere selvstændig svineproducent.

IT-supporterelev

Simon Dahl Poulsen

Advokatfuldmægtig

Sine Storgaard Vikariat i Agriculture

Karina Thomsen Den 1. maj er Sine Storgaard ansat som advokatfuldmægtig i Norden Advokatfirma. Stine kommer fra en tilsvarende stilling i advokatfirmaet Hjulmand Kaptain. Sine forventes færdiguddannet som advokat pr. 1. september 2020, hvorefter hun fortsætter i Norden Advokatfirma som advokat.

Karina Thomsen er ansat i et vikariat i Agriculture og er uddannet i Sociologi.

Den 1. august er Simon Dahl Poulsen tiltrådt som IT-supporterelev i LandboNords IT Rådgivning. Simon er 18 år og har afsluttet grundforløbet på Data- og Kommunikationsuddannelsen fra EUC Nordvest og skal opstarte hovedforløbet på uddannelsen på Tech College i Aalborg.

40 ÅRS JUBILÆUM Den 1. oktober 2020 kan revisorassistent Liselotte Brørup fejre 40 års jubilæum

september 2020

Det hjælper

at oprense vandløbene Gennem flere år har LandboNord haft fokus på afvanding. Vores vandløb som fører vandet ud til havet skal holdes i topform, ved at regulativerne overholdes og oprensning gennemføres professionelt. Derfor var Landbrug & Fødevarer og LandboNord i 2011 bannerfører for at få etableret flere vandløbslaug, som løbende kan følge med i, hvordan vores vandløb har det, samtidig med at disse laug sikrer dialog med myndighederne.

Vandløb, Helge Danneskiold-Samsøe, på det hasteindkaldte stormøde i Brædstrup den 29. februar.

Der kræves handling Mødet var arrangeret af Landbrug & Fødevarer og Danske Vandløb og havde til formål at råbe vores politikere op i forhold til, at det er nødvendigt at få ændret fokus i kommunerne, således at vand ikke skal parkeres men føres til havs via forbedrede vandløb. Med på mødet var folketingspolitikere fra

Af 1. næstformand i LandboNord og formand for miljøpolitisk udvalg Lars Mellemkjær, lars@mellemkjaer.dk

Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og de lovede, at der kommer til at ske noget fra folketingets side. Efterfølgende blev Danmark lukket ned af coronavirus, så jeg frygter, at det kommer til at trække ud med politiske udspil på afvandingsudfordringen, men det haster.

Danske Vandløb Yderligere var Landbrug & Fødevarer og LandboNord med til at danne Danske Vandløb som paraplyorganisation for vandløbslaugene og ikke mindst for alle de grundejere, der er udfordret af vand på deres grund. Danske vandløb har kontakt med Folketinget, Kommunernes Landsforening og andre interessenter for at styrke vores vandløb, oprensningen og afvandingen, så de stigende mængder vand bedre kan holdes væk fra marker, huse, grunde m.m. LandboNords bestyrelse valgte at donere 100.000 kr. til Danske Vandløbs arbejde med at få Danmark op i gear på afvanding. Dette vigtige arbejde kræver opbakning, også økonomisk. Jeg havde fornøjelsen af at overrække checken på de 100.000 kr. til formanden for Danske

Lars Mellemkjær overrækker formand for Danske Vandløb, Helge Danneskiold-Samsøe, en check på 100.000 kr.

Tag stilling til

miljøledelse nu! Et velfungerende miljøledelsessystem giver en bedre styring af forbruget af energi og råvarer, samt en mere effektiv håndtering af restprodukter (affald). Miljøledelsessystemet kan reducere omkostningerne til disse poster i regnskabet og dermed afspejle sig direkte på bundlinjen. Siden 21. februar 2017 har det i forbindelse med nye godkendelser for IEhusdyrbrug været lovpligtigt at anvende miljøledelse. Pr. 21. februar 2021 SKAL alle husdyrbrug, omfattet af IE-direktivet, have indført et miljøledelsessystem.

Miljøledelse er en fortløbende proces som bl.a. indebærer at bedriften skal: • Kortlægge sine miljøforhold • Formulere en miljøpolitik • Fastsætte et ambitionsniveau (miljømål) • Udarbejde en handlingsplan for opnåelse af pågældende mål • Foretage en årlig evaluering af miljøarbejdet (evt. justeringer)

IE-husdyrbrug: • 750 stipladser til søer • 2.000 stipladser til slagtesvin • 40.000 stipladser til fjerkræ

Implementeringen af et miljøledelsessystem indebærer for en husdyrsbedrift, at man i grove træk foretager en kortlægning af, hvordan bedriften påvirker miljøet. Miljøpåvirkningen består primært af et forbrug af ressourcer samt den efterfølgende håndtering af rest-/affaldsprodukter. Ved en kortlægning af de aktuelle miljøforhold på bedriften, vil man i langt de fleste tilfælde, kunne identificere områder, hvor en optimeringsmulighed ligger ligefor. Optimeringsmulighederne ligger typisk inden for følgende områder:

Af energi- og miljøkonsulent Rasmus Bardino Bredgaard, rbb@landbonord.dk

Af svinerådgiver Nina Roland Simonsen, nrs@landbonord.dk

Vil du have værdi af din miljøledelse? - LandboNord hjælper dig godt på vej

Energi Vand Affald Daglig håndtering (fx LEAN) Kørsel Ved at forbedre bedriftens miljøprofil udadtil vil man oftest blive betragtet med andre øjne både fra leverandører, kunder og myndigheder. Som en medgevinst kan et velfungerende miljøledelsessystem resultere i en nedsat tilsynsfrekvens fra kommunen. Et veletableret og vedligeholdt system skal derfor ses som et vigtigt led i en generel optimering af virksomheden med muligheder for at opnå store økonomiske, miljømæssige og driftsmæssige fordele.

I LandboNord har vi udviklet et fyldestgørende materiale til at hjælpe dig godt igennem de mange krav til miljøledelse. Vi sammenfatter det hele og bistår dig i processen med at opsætte gode og realistiske miljømål. I miljøledelsesmaterialet bruger vi nøgletal inden for fx energi og vand, og sammenholder det med gennemsnitsforbruget indenfor din produktionsgren. Sammenligningen kan bl.a. være med til at finde de største faldgruber og dermed det største økonomiske potentiale i din besætning. Vores mål med miljøledelse er at gøre det håndgribeligt og brugbart i hverdagen.

DEN 20. SEPTEMBER 2020 - SE MERE PÅ AABENTLANDBRUG.DK

Hellere vand i et minivådområde

end på marken Af oplandskonsulent Camilla Thomsen, clt@landbonord.dk

Denne vinters store nedbørsmængder har givet store udfordringer på arealerne, og her har minivådområderne med de dertilhørende pumper vist deres værd, da de har kunnet bidrage med en mere effektiv vandafledning af de oversvømmede arealer. Al begyndelse er svær, og i de sidste par år, har der været adskillige udfordringer i forbindelse med udrulningen af minivådområder i Danmark. Der har været IT-problemer igennem ansøgningsrunden, genstridigt myndighedsarbejde,

problemer med udpegningskortet og ikke mindst problemer med afsyningsproceduren. Alle problemerne er ikke løst endnu, men der begynder at tegne sig en positiv fremtid for minivådområder. I vinter blev afsyningsproceduren tilrettet, således det nu er muligt at hyre sin egen landinspektør, som skal stå for opmålingen af minivådområdet. Hvis landinspektøren skulle støde på fejl eller mangler ved minivådområdet, som gør at projektet ikke lever op til kravene i tilskudsordningen, så vil der altså være mulighed for at få rettet disse fejl, inden der indsendes en udbetalingsanmodning til Landbrugsstyrelsen. Det er landinspektørens opmåling der ligger til grund for godkendelsen af minivådområdet, og det er kun i 5 % af projekterne (stikprøver), hvor Landbrugsstyrelsens egne kontrollanter skal stå for opmålingen. Det har tidligere været således, at såfremt der blev fundet en mindre fejl i udformningen af minivådområdet, så kunne det koste lodsejer hele tilskuddet. Landbrugsstyrelsen har meldt ud, at der

bliver indført gradueret sanktioneringen, således ikke-væsentlige fejl ikke medfører bortfald af hele tilskuddet, men kun et procentuelt nedslag. Til trods for, at vi stadig møder nogle forhindringer i forbindelse med etableringen af minivådområder, så er mulighederne blevet bedre. Dette betyder også at minivådområder bliver etableret rundt omkring i det ganske land, til glæde for lodsejer, tilstanden i de indre fjorde og omkringlevende natur. Næste ansøgningsrunde for minivådområder er forventet til at åbne omkring februar 2021. Der er altså god tid til at overveje mulighederne for at finde en perfekt placering af et minivådområde, hvori der kan samles et drænsystem fra et opland på min. 20 ha (50 ha, hvis der skal søges til en dertilhørende pumpe). Det er desuden et krav, at minivådområdet er beliggende indenfor de områder der er udpeget som værende egnet til minivådområder, dette kan ses på http://miljoegis.mim.dk/ cbkort?profile=lbst.

Er du interesseret i at høre mere om minivådområder, kan du rette henvendelse til oplandskonsulent Camilla Thomsen, på tlf. 96242599 eller clt@landbonord.dk, der er klar til at yde gratis rådgivning.

Nye prøveudtagere

Af Fagchef Kvæg Betina Amdisen Røjen, ber@landbonord.dk

i LandboNords KvægRådgivning Truppen af prøveudtagere i LandboNord er nu oppe på hele tre, da vi her den 1. august kunne byde to nye medarbejdere velkommen.

Vores prøveudtagere er: Frank Andersen som begyndte i januar, og Jens Aage Justesen og Ole Bouet som begyndte i august. Tidligere på året sagde vi farvel og tak for godt samarbejde til Henrik Vadsholt, som har været hos os i 4,5 år og nu har valgt nye udfordringer.

Vores tre mand store team, er klar til at køre ud i alle kroge af Himmerland, Vendsyssel og længere sydpå. Her vil de sørge for at få udtaget prøver til kvalitetsanalyse af alt det grovfoder, som efterhånden er lagt i silo og stak hen over foråret og sommeren, og det som bliver høstet i efteråret.

Prøveudtagerne har hvert sit område i landet, som de primært kører i. På den måde kan du og vores prøveudtager opbygge et kendskab til hinanden, hvilket vil spare tid og lette arbejdsgangen for begge parter.

Derfor skal du kontakte os Omhyggelig og korrekt udtagning af ensilageprøver til kvalitetsanalyse på næringsstoffer, og pålidelig opmåling af stakkene til opgørelse af udbytter, er vigtige parametre. De skal sikre, at du kan få afstemt dine foderplaner så retvisende som muligt ud fra det der ligger i stakken, og få budgetteret med hvor langt hvert enkelt ensilageparti rækker hen på året. Begge dele bidrager til at du kan være på forkant med begivenhedernes gang hen over året og forebygge, at der opstår uventede overraskelser. Kontakt din kvægrådgiver eller sekretær Helle Kjærsgaard LandboNords KvægRådgivning på 96242424 angående udtagning af grovfoderprøver.

Det nye hold af prøveudtagere er allerede godt i gang. Her bliver de instrueret af kvægrådgiver Karsten Brødbæk til højre. De tre prøveudtagere er fra venstre: Jens Aage Justesen, Ole Bouet og Frank Andersen.

september 2020

Undgå bøder, påbud og krydsoverensstemmelse pga.

Af miljøfagchef Camilla Lerbjerg Thomsen, clt@landbonord.dk

dine §3 arealer Det kan godt betale sig at være opmærksom på, om man har arealer der er udpeget efter Naturbeskyttelse §3. En overtrædelse kan føre til påbud om tilbageførsel til oprindelig tilstand med krav om udpining, bøde eller fradrag i EU-udbetalingen (K.O.). I LandboNord gør vi løbende opmærksomhed på arealerne, men hvert år bliver landmænd overrasket over udpegningerne. De fleste har godt styr på deres marker, men enkelte kan i dagligdagen have rettet et skel eller flyttet en markgrænse så de nu dyrker et område der er udpeget. Disse justeringer er vigtige at undgå, uden først at have talt med den pågældende kommune. Pga. den øgede opmærksomhed på §3 arealer og skærpede krav, opfordrer vi alle til at tage et tjek på deres marker, og hvis nødvendigt kontakte din rådgiver for at drøfte de udfordringer der måtte være. Er man uenige i udpegningen af natur, f.eks. grundet en længerevarende historik som landbrugsareal, er

Har du spørgsmål omkring beskyttet natur, er du velkommen til at kontakte Plante- eller MiljøRådgivningen hos LandboNord. 28

det muligt at anmode kommunen om afregistrering af den beskyttede natur, her skal der vedlægges en redegørelse for arealanvendelsen fra før 1992, dette kan være i form af historiske luftfotos eller gamle markplaner. I LandboNord vil vi gerne hjælpe med et overblik. Derfor har mange af vores kunder i august og september 2020 modtaget en mail med marker som er udpeget eller overlapper med arealer som er udpeget med §3. Ansvaret er dit, men vi hjælper gerne med en dialog med din kommune om mulighederne på din bedrift.

Fakta om Naturbeskyttelsesloven §3 Arealet kan være udpeget som beskyttet eng, mose, hede, overdrev eller sø. Det er ikke tilladt at foretage ændringer på arealer udpeget som mose, hede eller overdrev, hvilket betyder at det ikke er tilladt at omlægge, sprøjte eller gødske disse arealer. På nuværende tidspunkt er det tilladt at udføre den drift der har

Af chefkonsulent Søren Greve Olesen, sgo@landbonord.dk

været på engarealerne op til 1992 i forhold til omlægning og gødskning, men regeringen har vedtaget at de samme restriktive krav, som gælder for de øvrige naturarealer, også kommer til at gælde for engarealerne fra 1. juli 2022, så det ikke bliver tilladt at omlægge og gødske disse arealer. Det er lodsejers eget ansvar at holde sig opdateret om eventuelle udpeget naturarealer på ejendommen. Er man i tvivl om, hvorvidt man har beskyttet natur på sig ejendom, kan man finde oplysningerne på Danmarks Miljøportal eller via Miljøstyrelsens app ”§3-Natur”.

Moderniseringsstøtte til kvægstalde

Af miljøkonsulent Karoline Holst, kho@landbonord.dk

I øjeblikket er der åbent for ansøgning om moderniseringsstøtte til kvægstalde i perioden frem til 30. oktober 2020. Navnet på ordningen er noget misvisende, da det er en ordning med tilskud til ny- og tilbygning til stalde til malkekvæg eller slagtekalve. Bekendtgørelsen og vejledningen er netop publiceret. Tilskud beregnes ud fra standardomkostninger, så der skal ikke indhentes og indsendes tilbud.

Puljen fordeler sig således: - 21 mio. kr. i puljen til stalde til malkekvæg med malkefaciliteter - 35 mio. kr. til stalde til malkekvæg uden malkefaciliteter - 29 mio. kr. til stalde til slagtekalve og/ eller småkalve I hver af puljerne er der forlods sat penge af til økologiske ansøgere, det drejer sig om henholdsvis 5, 8 og 7 mio. kr. I denne ordning ydes der 20% i tilskud beregnet på grundlag af bruttoarealet i de ansøgte stalde. Bruttoarealet er hele staldens areal fradraget servicefaciliteter og foderlade. De ansøgte projekter prioriteres efter omkostningseffektivitet (miljøeffekt i forhold til investering). I puljerne til malkekvæg kan der søges tilskud til stalde til såvel køer som kvier.

Overvågning af brunst og drøvtygning.

fasefodring baseret på mælkemåling eller overvågning af brunst, sygdomme og drøvtygning. Der er fastsat standardpriser på de enkelte teknologier, og Aarhus Universitet har beregnet standardmiljøeffekter på dem, samt forskellige kombinationer af teknologierne. Den beregnede miljøeffekt for teknologierne er større, hvis de vælges sammen med en sengebåsestald med fast drænet gulv, end hvis de vælges sammen med en spaltestald. Der vil med andre ord være større chance for tilskud, hvis stalden etableres med fast drænet gulv. Det er også muligt at søge tilskud til etablering af plansiloer i forbindelse med stalden. De tillægges dog ikke nogen miljømæssig effekt, og vil derfor forringe ansøgningens chancer for at opnå tilskud.

Da pengene skal være brugt og udbetalt inden programperioden udløber ved 2023, får man som udgangspunkt en 2-årig projektperiode fra den dato tilskuddet søges. Der kan dog søges forlængelse én gang. For at kunne nå at udnytte tilskuddet er det derfor en god ide at sætte gang i arbejdet med at søge om miljøgodkendelse til projektet allerede nu.

Vi er klar til at drøfte dine muligheder Årets ordning indeholder mange forskellige kombinationsmuligheder i forhold til at udarbejde en ansøgning. Det vil derfor være oplagt at mødes og regne omkostningseffektivitet på forskellige sammensætninger af din ansøgning.

Eksempel på miljøeffekt ved forskellige staldtyper og tilvalg af miljøteknologi

Standardomkostningen til etablering af staldene er 2.200 kr./m2 (dog 2.400 kr./ m2 for slagtekalve). Standardomkostningen til malkeudstyr er ligeledes fastsat i forhold til bruttoareal – f.eks. 810 kr./m2 for en konventionel malkestald.

Stald type

Miljøteknologi

Miljøeffekt

Sengebåse med spalter

Overdækning af gylletanke

1,0

Sengebåse med spalter

Overdækning af gylletanke og overvågning af drøvtygning

1,6

Sengebåse med fast drænet gulv

Overdækning af gylletanke

5,6

Der skal desuden søges tilskud til mindst en ammoniakreducerende teknologi til stalden. Det kan være gylleforsuring, overdækning af gyllebeholder, installering af

Sengebåse med fast drænet gulv

Overdækning af gylletanke og overvågning af drøvtygning

6,1

Dybstrøelse

Overvågning af drøvtygning

6,0

september 2020

Grøn Omsorgsvært efterlyses

- Landmand søges til pilotprojektet ”Ud på Gården” i Frederikshavn Kommune LandboNord søger kontakt med landmænd i Frederikshavn Kommune, der kunne tænke sig, i samarbejde med kommunen, at starte et pilotprojekt i 2020 med Grøn Omsorg for mennesker med behov for en rehabiliterende velfærdsydelse ved dagsophold ude på gården. Ydelsen baserer sig på viden om den værdi, som kontakt med dyr og natur kan give. Velfærdsydelsen praktiseres i dag i Norge (på 400 gårde), Sverige, Finland

og Holland. LandboNord arbejder på at få ”Ud på gården” indført permanent i Danmark. Landsforeningen SIND anbefaler på det varmeste dette initiativ. Det er velfærdstjenestens formål, at brugerne genvinder livsmestring, udvikling og trivsel efter lidelser som f.eks. stress, depression, demens eller lignende.

Mindre landbrug i naturskønt område Pilotprojektet tænkes udført på et forholdsvis mindre landbrug (evt. deltidsbrug) med dyrehold. Gården må gerne være placeret i et naturskønt område med ro. Den nuværende landbrugsdrift kan videreføres uændret.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Af Jens Chr. Larsen, LandboNords repræsentant for Grøn Omsorg

Brugerne skal have mulighed for, efter interesse, at deltage i alle arbejdsopgaver omkring landbruget f.eks. pasning af dyr, mark, have, drift af skov og evt. naturpleje. Bygnings- og maskinvedligeholdelse kan også indgå. Frederikshavn Kommune stiller i 2020 en sundhedsfaglig medarbejder til rådighed for sikring af pilotprojektets kvalitet. Der må tillige påregnes en sikkerhedsvurdering af de fysiske forhold på gården. Velfærdsydelsen forventes honoreret efter forhandling med kommunen på niveau med andre tilsvarende tilbud.

Er du interesseret i pilotprojektet? Så kontakt LandboNord for yderligere information: Lars Mellemkjær på tlf: 21 46 40 24 Jens Chr. Larsen på tlf: 40 95 56 61

Mental sundhed - kan landbruget med projektet Grøn Omsorg levere det? Danske landmænd er kendt for at fremstille sunde fødevarer, der sikrer befolkningens fysiske velfærd. Nu viser det sig, at landmanden gennem konceptet Grøn Omsorg også kan bidrage til befolkningens mentale sundhed.

Grøn Omsorg eller Ud på gården, som det også kaldes, opfylder LandboNords ønske om at styrke livet på landet, for Ud på gården må gerne placeres helt ude på landet. Derudover kan konceptet blive landbrugets positive bidrag til at løse mange af de problemer, som vores moderne samfund skaber for mennesker i byerne.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Jens Chr. Larsen tildelt LandboNords Initiativpris Derfor har LandboNord valgt at tildele LandboNords initiativpris 2020 på 10.000 kr. til Jens Chr. Larsen, LandboNords repræsentant for Grøn Omsorg, for hans ihærdige indsats for at etablere og fremme Grøn Omsorg/Ud på gården. Se mere om Grøn Omsorg i Norge på hjemmesiden: Inn på tunet.no

LandboNord har taget initiativ til, at Grøn Omsorg kan blive et tilbud i Danmark i lighed med Norge, Sverige, Finland og Holland. Alene i Norge driver 400 gårde Grøn Omsorg. Grøn Omsorg tager udgangspunkt i viden om den værdi, som kontakt med dyr og natur kan give mennesker med psykiske lidelser, sociale og pædagogiske behov. Det praktiseres på en gård med landmanden/ejeren som den centrale person. Midlet er brugernes mulighed for at deltage i alle gårdens arbejdsopgaver.

Pilotprojekt LandboNord er klar til at blive pionér for det første pilotprojekt i Danmark, der bl.a. skal bruges til at få lovgivet om Grøn Omsorg på landsplan. Vi satser på et samarbejde med de nordjyske kommuner, og på nuværende tidspunkt er vi i dialog med Brønderslev og Hjørring kommuner, og vi har allerede indgået en aftale med Frederikshavn Kommune, hvor vi nu søger en landmand til det første projekt. Vi har etableret et samarbejde med flere, der kan støtte udviklingen: En følgegruppe af interesserede personer i Nordjylland, Landbrug & Fødevarer på Axelborg, Fødevareminister Mogens Jensen/fødevareministeriet og Landsforeningen Sind.

Formand for LandboNords kreds 2, Lars Mellemkjær th., overrækker blomster samt LandboNords Initiativpris til Jens Chr. Larsen.

september 2020

FÅ DIN JORD TIL AT YDE OPTIMALT Vi er klar med det nyeste og mest moderne udstyr

Bestil jordprøver allerede nu! Et højt udbytte kræver, at dine planter har adgang til den rette mængde næringsstoffer. En jordbundsanalyse giver dig et godt kendskab til din jords næringstofstilstand, så du kan styre din gødningstildeling optimalt, og få et højt udbytte.

Kontakt LandboNords PlanteRådgivning og hør mere!

Tlf. 9624 2424!

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

Nye muligheder med en

seniorpension Ved årsskiftet trådte de nye regler om seniorpension i kraft. Ordningen henvender sig til de seniorer på arbejdsmarkedet, der er nedslidte, og som ikke længere kan arbejde fuld tid. Er du født i 1959 eller der før, så kan muligheden være for dig. I min rolle som socialkonsulent møder jeg mange nedslidte selvstændige. Et langt arbejdsliv har slidt på helbredet, og det er vanskeligt at holde sig engageret i virksomheden. Måske har man ikke indbetalt til efterlønnen, og folkepensionsalderen ligger flere år ude i tiden. Ønsket om at ophøre med virksomheden er til stede, men spørgsmålet om fremtidig forsørgelse melder sig, og så kommer man i tvivl. En seniorpension kan være løsningen i disse situationer. Ønsker du at ophøre med dit arbejdsliv, fordi dit helbred er blevet en begrænsning for dig, og kan du sige ja til følgende: • Du er født i 1959 eller der før. Det vil sige, at der er max 6 år til, du kan modtage folkepension. • Du har sammenlagt arbejdet mindst 2025 år. Her gælder både selvstændigt arbejde og arbejde som lønmodtager. • Du har arbejdet mindst 27 timer pr. uge. Er du ansat i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændige erhvervsdrivende, er kravet til antal timer mindre. • Din arbejdsevne er nedsat til højst 15 timer om ugen i det arbejde, du har haft det seneste år. • Du er undersøgt af din læge eller speciallæge i forhold til dine helbredsbegrænsninger.

Fysisk nedslidning At være nedslidt kan vise sig på flere måder. Den oplagte, og lettest genkendelige for os alle, er den fysiske nedslidning. Et langt arbejdsliv med fysisk arbejde sætter sine spor, og flere oplever gennem livet slitage i eksempelvis ryg, skuldre, arme og ben. Denne slitage kan medføre skånehensyn, som dagligt påvirker din mulighed for at varetage dit arbejde. Du får måske smerter ved tungere eller lettere løft, ved reparationer og vedligeholdelsesopgaver, ved arbejde i skulderhøjde, når du skal ind og ud af traktoren eller blot ved at køre i traktoren i forår og ved høst.

Seniorpension

søges gennem bopælskommunen, og kan allerede ansøges 6 måneder før man opfylder betingelserne om de 6 år. Vil du høre mere om seniorpension eller have hjælp til at ansøge, så lad mig høre fra dig. Af socialkonsulent Mette Neist, mne@landbonord.dk

Psykisk nedslidning Den mere ”usynlige” nedslidning er den psykiske nedslidning. Et aktivt og langt arbejdsliv har stillet store psykiske krav til dine evner om at kunne planlægge, omstille dig, skabe overblik, koncentrere dig og vise engagement. Har du tilmed været arbejdsgiver, har du måske oplevet perioder med mangel på personaleressourcer, sygefravær, medarbejderkonflikter og store dokumentationskrav. Over tid kan man miste overblikket, modet og engagementet. Flere år med spekulationer og pres kan medføre stress og depression. Vær opmærksom på, at seniorpensionen er for alle nedslidte – uanset årsagen.

september 2020

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Straksfradrag - en skattemæssig akilleshæl Mange kender sikkert historien fra oldtidens Grækenland, hvor mor Thetis sammen med havguden Neurus fik sønnen Achilleus. Som den gode mor Thetis var, ville hun naturligvis gøre sønnen udødelig. Ifølge sagnet gjorde hun knægten udødelig ved at dyppe ham i floden Styx. Men hvordan holdt hun fast på knægten? Ja, det gjorde hun naturligvis ved at holde ham om hælen, og herefter dyppe ham i floden. Achilleus havde ifølge Iliaden et langt og spændende liv, men en dag affyrede Paris en pil mod Achilleus, og Apollon styrede pilen, så den ramte ham præcist i hælen, og dermed var livet slut for Achilleus.

En akilleshæl skal i den forstand forstås som et sted, hvor skattemyndighederne har haft held til at finde et sårbart sted i indkomstopgørelsen. Et straksfradrag er et fradrag man kan få, hvis der foretages en tilbygning til eksisterende bygning. Fradraget træder i stedet for årlige skattemæssige afskrivninger, der for bygningers vedkommende kan dække en periode på måske 15 – 20 år afhængig af, hvilken bygning der er tale om. Straksfradraget medfører som navnet antyder, at udgiften kan fratrækkes i det år, den afholdes. En række kriterier skal sædvanligvis være opfyldt, for at der kan blive tale om at beregne et straksfradrag.

Straksfradrag

1. Tilbygningen skal udgøre en naturlig del af den eksisterende bygning 2. Der skal være fysisk sammenhæng 3. Bygningen skal fungere som et hele 4. Tilbygningen må ikke være væsentlig 5. Tilbygningen må ikke kunne fungere selvstændigt 6. Der må ikke skabes sammenhæng via såkaldte afskrivningsbroer

Hvad har en akilleshæl og et straksfradrag så med hinanden at gøre. Ja det er vist en kendt sag, at skattemyndighederne de seneste år kun har udført en begrænset kontrol hos virksomhederne i Danmark. Landmændene er ingen undta-

Den anden del af forudsætningerne for at kunne beregne et straksfradrag knytter sig til grundlaget. Det fremgår af lovgivningen (afskrivningslovens § 18, stk. 2), at

Heraf kommer navnet akillessenen og udtrykket akilleshæl om et menneskes svage punkter.

gelse, men på særligt et område har skattemyndighederne fundet en akilleshæl.

”Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, kan i stedet fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til vedligeholdelse. Udgifter til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.”

Hvad betyder det for dig Som det måske kan læses mellem linjerne, er et straksfradrag noget der i vid udstrækning er anvendt på en landbrugsvirksomhed, idet der løbende sker udvidelse, når der har været behov herfor, og en udvidelse har kunnet finansieres. Skattemyndighederne har i forlængelse af en række afgørelser fra Landsskatteretten fundet en akilleshæl på netop dette område, og de har i høj grad forsøgt at tilsidesætte de straksfradrag, vi har opgjort for vores kunder. I nogle sager har de forsøgt at påstå, at der slet ikke er grundlag for at kunne beregne et straksfradrag, eksempelvis ved at påstå, at der er tale om en helt ny bygning, eller at den nye bygning er væsentlig.

Af chefrådgiver Jesper Frisgaard, jfp@landbonord.dk

Alternativt har de forsøgt at påstå, at grundlaget som vi har anvendt til at beregne straksfradraget er forkert. Eksempelvis har de i konkrete sager forsøgt at opdele bygninger, selv om det er i direkte strid med loven. Samlet set er det skattemæssige felt omkring straksfradrag et område, hvor der kan opstå lange og bøvlede skattesager. Hvis du derfor får en henvendelse fra skattemyndighederne, hvor de måske spørger ind til en ombygning, som du har foretaget de senere år, anbefaler vi, at du drøfter sagen med din skattekonsulent med henblik på at vurdere den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde i netop din sag.

Status

COVID-19 hjælpepakker Statens hjælpepakker er ved at være udfaset for de fleste virksomheder, og det er nu tid til at få de sidste ansøgninger afsendt.

Af juniorkonsulent Lasse Mellergaard, lml@landbonord.dk

Kompensation til selvstændige, freelancere mv. (tabt omsætning)

Ansøgningsfristerne for de mest relevante hjælpepakker er som følgende:

Virksomheder med mindst 30% omsætningsnedgang, som følge af COVID-19, kan ansøge for perioden 9. juli til 8. august. Betingelserne i ordningen er uændrede.

- Kompensation til selvstændige, freelancere mv. Ansøgningen for perioden 9. juli til 8. august har frist den 30. september 2020 - Kompensation af virksomhedens faste omkostninger ansøges senest den 30. september 2020 - Kompensation til lønudgifter har seneste ansøgningsfrist den 20. september 2020.

Udskudte frister for moms, A-skat og AM-bidrag Ønsker du fortsat at indbetale til de normale frister, er det vigtigt, at du hæver udbetalingsgrænsen på din skattekonto. Aftal med din regnskabsassist, hvad du ønsker i forhold til betalingerne.

Læs mere om de relevante hjælpepakker på landbonord.dk eller kontakt LandboNord.

september 2020

Lovændring med øget fokus på fremme af lokal og kommunal opbakning til

vedvarende energi Af advokat Mads Kringelbach, mak@nordenadvokater.dk

Folketinget vedtog den 26. maj 2020 et lovforslag om ændring af lov om vedvarende energi (VE-loven). Lovforslaget indeholder en række ændringer for vedvarende energianlæg (VE-anlæg), herunder blandt andet vindmøller og solcelleanlæg. Ændringerne er trådt i kraft den 1. juni 2020, og indebærer bl.a. nye regler for nabokompensation ved indførelse af en salgsoption, erstatning af den tidligere købsretsordning med en bonusordning til naboer samt et engangsbeløb til kommuner. Landvindmøller og solceller er den billigste form for vedvarende energi (VE) i Danmark i dag. Den lokale og kommunale opbakning til fremtidens udbygning med VE er et væsentligt element i at sikre Danmarks fortsatte grønne omstilling. Men VE er ikke altid populære hos naboerne. Formålet med lovændringerne er derfor at sikre forbedrede vilkår for naboer til fremtidens energianlæg som f.eks. vindmøller og solcelleanlæg. Derudover skal lovændringerne understøtte reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030. De væsentligste ændringer af loven gennemgås kort i det følgende.

Omfattede opstillere

Ændring af vurderingstidspunkt

Med lovændringen udvides kredsen af hvilke opstillere, der omfattes af VEloven. Tidligere var alene opstillere af vindmøller over 25 meter og tilknyttede lysmarkeringsmaster samt opstillere af solcelleanlæg, der havde vundet ret til pristillæg, omfattet. Med ændringen omfattes bl.a. opstillere af følgende anlæg:

Med ændringerne til VE-loven skal vurderingen af værditab nu foretages på tidspunktet, hvor det opstillede anlæg har produceret den første KWh strøm. Vurderingen skal dermed foretages på tidspunktet, hvor anlægget er endeligt opført. Dette modsat tidligere, hvor vurdering blev foretaget på baggrund af opstillers visualisering af anlæggets påvirkning af den enkelte ejendom.

• Landvindmøller over 25 meter • Åben dør-havvindmøller uden for udbud • Kystnære havvindmøller efter udbud • Større solcelleanlæg uanset modtagelsen af pristillæg. Større solcelleanlæg omfatter: (1) solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover (2) solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW (3) solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller • Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg • Bølgekraftværker, der har vundet ret til pristillæg • Hybridanlæg

Salgsoptionsordning Den nye salgsoptionsordning indebærer, at opstilleren af pågældende anlæg skal tilbyde at købe en beboelsesejendom, hvis der skal betales værditab efter værditabsordningen til ejeren af beboelsesejendommen, og hvis beboelsesejendomme er beliggende enten inden for 6 gange møllehøjden fra vindmøller eller 200 meter fra et solcelleanlæg, bølgekraftværk eller vandkraftværk. Salgsoptionen skal tilbydes, når værditabet overstiger 1% af beboelsesejendommens værdi. Muligheden for en salgsoption er dermed knyttet til muligheden for værditabserstatning. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om salgsoptionens størrelse samtidig med afgørelsen om værditab. Ejer og opstiller kan dog indgå aftale om salgsoptionens størrelse i stedet for at afvente taksationsmyndighedens afgørelse. Ejeren skal først meddele opstilleren, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte

Hos Norden Advokatfirma rådgiver vi de involverede parter i sager om etablering og drift af blandt andet solcelleanlæg, vindmølleparker og lignende.

salgsoption, efter at energianlægget er opført, og efter, at taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse. Ejeren skal være opmærksom på, at fremsættelse om ønske om benyttelse af salgsoptionen skal ske senest 1 år efter første producerede kilowatt-time. Tidsfristen er dog for landbrugsejendomme altid mindst 6 måneder og for øvrige ejendomme altid mindst 3 måneder fra det tidspunkt, hvor taksationsmyndighedens afgørelse værditabets og salgsoptionens størrelse foreligger.

Køberetsordning erstattes af VE-bonusordning til nære naboer Den tidligere køberetsordning nedlægges og erstattes af VE-bonusordningen. VE-bonusordningen indebærer, at opstillere af energianlæg skal tilbyde naboer en årlig skattefri udbetaling svarende til en del af energianlæggets kapacitet i hele anlæggets levetid. Det forventes, at VE-bonusordningen vil gælde for beboere i husstande, der er helt eller delvist beliggende inden for 8 gange møllehøjden fra vindmøller på over 25 meter eller inden for 200 meter fra større solcelleanlæg. VE-bonusordningen er kun gældende for husstande i beboelsesejendomme, som allerede er opført – eller som er byggeprojekter med gyldig byggetilladelse – på tidspunktet for det offentlige møde, som opstiller skal afholde.

VE-bonussen vil variere fra år til år afhængigt af både produktion og elpris. Det forventes, at den gennemsnitlige årlige udbetaling vil være omkring 5.000 kroner pr. husstand for en vindmølle og 2.000 kroner pr. husstand for et solcelleanlæg. Betalingerne skal ske bagudrettet i anlæggets levetid.

Grøn pulje til kommuner Grøn pulje er en ny ordning, der medfører, at opstillere af bl.a. landvindmøller, visse solcelleanlæg og vandkraftværker skal betale et engangsbeløb til en grøn pulje i den kommune, hvor energianlægget opstilles. Det beløb, der skal betales til kommunen, vil være forskelligt for anlægstyperne, da fuldlasttimerne, dvs. antallet af timer på et år, hvor produktionskapaciteten producerer ved maksimal effekt, er forskellige. Puljen skal fortrinsvist anvendes til grønne tiltag i nærområdet for energianlægget. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 3 år allokeret midlerne i grøn pulje, skal det indbetalte beløb overføres til statskassen. Dette er en ændring i forhold til første udgave af lovforslaget, hvor udgangspunktet var, at beløbet skulle tilbagebetales til opstiller. Som landmand kan lovforslaget have betydning for dig i flere henseender, men især hvis du er eller bliver nabo til solcelle-, vindmølleanlæg eller lignende eller hvis du som landmand deltager i et projekt om etablering af sådanne anlæg.

september 2020

LandboNord Seniorklubber Dato

Tid

Arrangement

Indhold

Hjørring LandboSenior 29/09

13.30

Besøg på Kornets Hus, Aurion, Guldagervej 501, Hjørring

Vi skal se det nyopførte Kornets Hus, hvor vi får en rundvisning – foredrag, samt kaffe med brød. Max 50 personer. Entre 80.- kr. Tilmelding senest 22/9.

20/10

13.30

Generalforsamling på Halvorsminde Efterskole

Dagsorden iflg. vedtægterne. Efter kaffen underholder organist Peter Toft. Af hensyn til kaffebordet er der tilmelding senest den 13/10.

10/11

13.30

Billedforedrag med Anne Grete Trangbæk og Helge Rude Kristensen på Halvorsminde Efterskole

I maj 2019 kørte Anne Grete og Helge et halvt år på landevejene mellem Atlanterhavet, Stillehavet og Ishavet i Canada og Alaska, en tur på ca. 50.000 km. Pris inkl. kaffe: 100,- kr. Tilmelding senest 3/11.

01/12

13.30

Julearrangement på Halvorsminde Efterskole

Kirkesangerne Rune Møller Nielsen og Jeanet Been samt pianist Lene Rom Frederiksen underholder med julens samler og sange. Pris inkl. kaffe, gløgg og æbleskiver: 75,- kr. Tilmelding senest 23/11.

Brønderslev LandboSenior 14/10

16.00

Auktionstræf på LandboNord

Jens Chr. Vestergaard tager os med på et historisk tilbageblik på landbolivet, LandboSenior m.v. gennem billeder og ord. Pris: 25,- kr. for kaffe. Tilmelding senest 7/10.

25/11

18.00 -23.00

Julearrangement

Juleafslutning på LandboSkolen, Danmarksgade 1. Der hygges med fællessange og musik. Underholdning ved Skvalderskrål. Poul Erik spiller op til dans. Pris 200,- kr. Bindende tilmelding senest 18/11.

Østvendsyssel LandboSenior 29/9

08.00

Heldags bustur til Gl. Estrup Landbrugsmuseum

Afgang fra Hjallerup Kulturhus - hjemme ca. kl. 16.30. Kaffe og rundstykker undervejs, frokost på Gl. Estrup i den gamle stald og kaffe med kringle. Tilmelding senest tirsdag den 22/9 til LandboNord.

27/10

14.00

Hyggeeftermiddag og evt. fællesspisning

Indlæg om Hospice v/Birgitte Nielsen, Hospice Vendsyssel. Fællessang v. Gynther Mølgaard. Der vil også være fællesspisning, hvor menuen er stegt flæsk med persillesovs. Tilmelding senest tirsdag 20/10 til LandboNord.

24/11

12.30

Julefrokost

Kulturhuset i Hjallerup. Underholdning v. Skvalderskrål samt fællessang. Der serveres julemenu fra Hjalleruphallen. Tilmelding senest 17/11 til LandboNord.

Frederikshavn LandboSenior 22/9

15.00 Bowling - 16.00

30/9

13.30

Besøg på Alderslyst Vingård, Melvadvej 14, Thorup

Mogens Damsgård byder velkommen med smagsprøve på egen hvidvin. Alderslyst er en dejlig vingård beliggende på sydsiden af Jyske Ås, hvor vi får en rundvisning og hører om dyrkning og fremstilling af vinen. Besøget slutter med kaffe og kage. Pris kr. 100,- inkl. rundvisning, smagsprøve og kaffe. Tilmelding senest den 23/9 til bestyrelsen (max. 50 pers).

25/11

12.00

Julefrokost

Julefrokosten afholdes hos Heidis Spisehus, Brønderslevvej 112B Gærum. Henrik Klitgaard kommer med sin harmonika og spiller. Efter spisningen fortæller forfatteren Knud Erik Larsen, Ravnshøj, lidt om sine bøger ”Fredenslund” og ”Den svære ungdom”. Festen afsluttes med kaffe og småkager. Pris: kr. 250,- inkl. frokost, kaffe og underholdning. Tilmelding senest den 16/11 til bestyrelsen.

Bowling forventes at starte op igen den 22/9 kl. 15.00 – 16.00 i Skippergade 35, Frederikshavn. Har du lyst til at bowle, så mød op til en hyggelig eftermiddag – der er ingen tilmelding.

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk 38

DET SKER i LandboNord Dato

Tid

Arrangement

Indhold

25/09

09.30

Kødkvægsudflugt 2020

LandboNords kødkvægsrådgivning inviterer til en spændende heldagstur, hvor vi kører mod Aalborg og Østhimmerland.

28/09

08.30

KURSUS: Sprøjtebevis

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

08/10

12.30

Kursus: Transport af farligt gods

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

21/10

08.30 - 15.30

1. kursusdag på ”Det strategiske lederskab

LandboNord udbyder i samarbejde med SEGES Akademi og Erhvervsakademi Aarhus kurset "Det strategiske lederskab". Det er et fag, hvor du styrker din ledelsesmæssige handlekraft og lærer at omsætte virksomhedens strategiske mål til konkrete handlinger, som skaber udvikling i din virksomhed. Kurset består af i alt 8 kursusdage med mulighed for at afslutte med eksamen.

03/11

10.30 - 14.30

Få en langt nemmere hverdag som arbejdsgiver

LandboNord inviterer til en spændende eftermiddag for arbejdsgivere. Få gode råd og ideer til en nemmere hverdag. Rådgiverne bringer relevante cases i spil, og kommer med de gode eksempler på, hvordan du kan være på forkant med dine medarbejderforhold, så du opnår bedre overblik og større medarbejdertilfredshed.

25/11

12.30

Kursus: Transport af farligt gods

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information www.landbonord.dk

-en grad koldere

Hos Polarkøl er dit køleanlæg altid i sikre hænder! Din foretrukne samarbejdspartner inden for Landbrug Erhverv Server-køl

Mælke-køling Detail

Varmepumper

Co2 anlæg

Marine

Køle-/Fryserum

Varmegenvinding

DØGNVAGT 88 44 22 20

ALEXANDER WEESGAARD INDEHAVER / KØLETEKNIKER

ISO 9001 certificeret september 2020

Stress l i familien ing de trivse erådgivn

Manglen

Sorg- og

kris

e g n e p g Sygeda fald

døds g o m o ygd

ke k y l u s d j Arbe

g Omskolin flikthåndtering on K

Spørg socialkonsulenten - hvis du har brug for personlig rådgivning Personlig rådgivning og vejledning indenfor følgende områder:

Socialkonsulenten tilbyder også:

• • • • • • • • • • • • • •

• Undervisning, foredrag eller oplæg i erfagrupper, til temadage eller lignende. • Kurser for konsulenter og landmænd • Aktuel information om lovændringer

Understøttelse Efterløn Stress Manglende trivsel i familien Sorg- og kriserådgivning Sygedagpenge Sygdom og dødsfald Arbejdsulykker Omskoling Konflikthåndtering Fleksjob Personlig assistance Pension, seniorpension og førtidspension Misbrug eller afhængighed af fx medicin, alkohol eller spil • Ægteskabs- og parforholdsproblemer, separation og skilsmisse • Ansøgninger i det sociale system • Ankesager m.m.

MLN_Bagsiden_Mette_2020_1kor_HIGH.indd 2

Har du brug for hjælp? Kontakt: Mette Neist Socialkonsulent Tlf. 9624 2436 Mobil 4052 5215 mne@landbonord.dk

17.03.2020 11.50

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

Tronholmen 5

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

8960 Randers SØ

Mit LandboNord, sept. 2020