Militærkøretøjs Klubbens medlemsblad nr. 2 - 2012 by Militærkøretøjsklubben

milklub-nyt MILITÆRKØRETØJSKLUBBENS MEDLEMSBLAD Nr. 2 - 2012

Redaktøren har ordet

Power Shopping i Paris

Kim Hansen

Så blev det forår og et nyt blad er sprunget ud. Ikke så digert som man kunne ønske, men omvendt, hvad er der egentlig at skrive om, oven på den lange og begivenhedsløse vintersæson.

- eller historien om, hvordan man forener det nyttige med det behagelige I et svagt øjeblik har jeg tidligere lovet Lykke, at vi hvert år tager til en europæisk storby på forlænget weekend. I ved, uden børn og andre forstyrrende elementer – kun os. Vi har således tidligere været i London (Imperial War Museum, HMS Belfast), Oslo (besigtigelse af GMC’er) og Berlin (Flakbunkere) – alt i alt meget romantisk og spændende.

Men hvad, jeg dykker gerne dybt i den digitale skrivebordsskuffe og finder noget frem. Bl.a. har jeg fundet en artikel om en power shopping tur til Paris. Den har tidligere været bragt i et andet blad, men den tåler nok at blive bragt igen Der er også nyt fra Bestyrelsen og den vel overståede generalforsamling.

En aften, hvor jeg lige bladrede Internettet igennem for spændende grønne ting, som man jo så ofte gør, faldt jeg over en annonce på Milweb. Intet mindre end ophørsudsalg hos BEKE i Paris. BEKE har siden 1946 handlet med og skrottet militære køretøjer og samlet et anseligt lager af NOS og TakeOff dele. Dertil en vognpark med talrige GMC’er holdende. Men nu skal området anvendes til andre formål og alt skal sælges eller skrottes. Tanken om, at alle disse herligheder kunne ende som armeringsjern uden at jeg kunne redde noget af det forekom uhyggelig.

Og forsidebilledet – ja, igen et af redaktørens egenproduktioner, altså fotoet, ikke kampvognen. Det er taget i Normandiet 2011. Jeg ved faktisk ikke så meget om motivet. Den blev fundet og udgravet for en del år siden og er nu et monument. Men tænk om de nu snart rigtig mange medlemmer betænkte redaktøren med en mængde fotos, så der var noget at vælge imellem til for- og bagside – suk. Og mere fra samme skuffe: Send dog lige lidt om jeres køretøj. Det er ALTID spændende for os at læse om andre medlemmers projekter eller oplevelser.

I et lyst øjeblik foreslog jeg Lykke, at Paris, byernes by, var det ideelle mål for en ”os to alene” tur. Med himmelvendte øjne, der klart viste, at min plan allerede var gennemskuet, tilkendegav Lykke, at det da var en strålende idé. Den ulige kamp mellem hende og GMC har hun for længst indstillet og lever nu i efter parolen ”If you can’t beat them – join them”.

Det er besluttet, at bladet ikke skal udsendes i papirudgave til alle medlemmer. Dertil rækker vores økonomi slet ikke. Man kan så læse pdf udgaven på sin PC, Ipad eller andet udstyr eller selv printe ud. Men for nu at tilgodese de personer, der ikke gider noget med internet og den slags, ja der er det nu muligt at bestille bladet i en trykt udgave frit leveret i Danmark, ikke til døren, men i postkassen. Prisen har jeg ikke helt på plads, men i omegnen af en tyver pr blad. Trykte blade bestilles hos undertegnede – se kontaktinfo på bagsiden.

Således opløftet af de heldige forhandlingsresultater tog jeg kontakt til BEKE. Mit skolefransk rækker ikke i den sammenhæng, og da man ikke taler engelsk hos BEKE, gik der en rum tid, før der kom svar på mine engelske mails. Efter mange ugers skriverier frem og tilbage, aftalte vi en fredag i uge 42. En del appetitvækkende billeder fik jeg også tilsendt. Da mine norske kløverdæk jo ikke holder evigt på den varme danske asfalt, skyndte jeg mig at reservere nogle bar grip dæk, som det ses på fotoet.

I den forbindelse skal nævnes, at man som enkeltperson eller forening faktisk ikke behøver at være medlem af klubben for at abonnere på bladet. I så fald retter man henvendelse til formanden. I øvrigt – printer du bladet ud til andet end eget og privat brug, skal du lige kontakte undertegnede eller bestyrelsen. Bladet og indhold er som andre udgivelser ophavsretsligt beskyttet.

Rigtig god fornøjelse med læsningen af dette nummer og et kammeratligt ønske om et rigtigt godt grønt forår til alle medlemmer og (hårdt prøvede) familier. Kim

Onsdag aften drog vi af sted i Lykkes lille Mazda. GPS’en blev fodret med hotellets adresse og så var der bare 1200 km igen. Trafikken var nogenlunde gennem Tyskland og da det blev lyst igen var vi i Holland og Belgien. Spændende områder at lege krigsturist i, men tiden tillod ikke nogen svinkeærinder.

Efter en kort rundvisning blev dette slaraffenland overladt til os selv. Hvis vi manglede hjælp skulle vi bare sige til. Og så gik vi i gang. Først skulle jeg finde nogle gode dæk. Andre krejlere var også mødt op denne dag, så der skulle handles hurtigt.

Ved middagstid ankom vi til Paris. Trafikken her lever fuldt ud op til renommeet. Der findes sikkert nogle færdselsregler, men det var ikke indtrykket, at de blev brugt – jo måske til at afgøre skyldsspørgsmål efter uheld. Men ellers gælder følgende regel: ”er der pladsså kør”. Opmærkede vognbaner er f.eks. kun retningsvisende. Har vejen 2 vognbaner, kan man i praksis sagtens køre 3 side om side. Men én ting må man give Pariserne: Trafikken glider hurtigt og nemt. Ikke som i København, hvor der er gult det meste af tiden og hvor vi overholder alle regler punktligt. Jeg vænnede mig hurtigt til en kørestil, der i Danmark ville udløse 1 klip i kørekortet i minuttet. Vi fandt uden problemer hotellet, hvor den næste udfordring ventede i parisernes yndlings disciplin – find en P-plads. Men en veludført baglæns endeparkering, som var en Parisisk taxachauffør værdig, løste problemet.

Jeg fandt 18 dæk i rimelig stand efter prisen, der efterfølgende blev palleteret og vrappet.

(Ved ankomsten til Danmark 2 uger efter var 2 af stablerne nu væltet så der måttet læsses af med håndkraft, men flot så det ud). Alle de udendørs køretøjer var ved at blive skåret i småstykker og højovnene ventede allerede. Det var dybt traumatisk at se bevaringsværdige GMC’er, hvoraf en del var blevet passet og plejet som brandbiler, samt REO, Diamond Wreckers og en masse for mig ukendte grønne (og røde) køretøjer gå en så krank skæbne i møde.

Nå, men efter et bad og en lille middagslur var vi parate til at udforske Paris. Vi boede tæt på Notre Dame kirken så aftensmaden blev indtaget på en fortovsrestaurant med udsigt til den historiske og smukt illuminerede kirke. Den lange køretur og ikke mindst den gode franske rødvin bibragte os derefter en god lang og velfortjent nattesøvn. Næste morgen drog vi forventningsfulde mod Fountainbleu bydelen. Nu var vi oppe mod morgenmylderet, og det lykkedes da heller ikke første forsøg. ”Vend om når muligt” og ”beregner ny rute” lød flittigt fra vores tålmodige GPS. Men frem kom vi og blev vel modtaget af vores franske værter. Lykke har da heldigvis boet i Frankrig så hun kunne tale med de indfødte, mens jeg inderligt fortrød, at jeg havde sløset 3 års franskundervisning og nu kun kunne genkende enkelte ord.

Efterfølgende gik vi ind på lageret, hvor der var mange reolmeter med NOS dele til Dodge, Ward La France,

GMC osv osv. Jeg koncentrerede mig om GMC hylderne og mestrede for en gangs skyld begrænsningens svære kunst. Bedst som legen var allerbedst blev vi bedt om at stoppe. Klokken var 12 og alle franskmænd holder middag i et par timer. Det gjorde vi så også. Vi fandt en hyggelig restaurant et stenkast fra Eiffeltårnet og sad og kiggede på mennesker mens vi spiste. Der er nu noget særligt over Paris. Menneskene og gaderne rummer mere liv og atmosfære end så mange andre hovedstæder.

Dagen gik på hæld og vi fik takseret dagens fund af ejeren. Det eneste der vejede for alvor på vægtskålen var manifolden – han vidste nok, hvad den kunne koste i fri handel, men vi fik hele molevitten for en meget fair pris. Selv om der kom en fragtregning oven i, har turen på den lange bane været en god forretning alene på grund af dækkene – det har jeg det i hvert fald godt med at tro på.

Ved 14 tiden var vi tilbage og jeg kastede mig over de mange hylder mens Lykke med en engels tålmodighed så til på sidelinjen og kedede sig bravt. Det var nu tydeligt, at der havde været mange samlere før mig – Bremseslanger og andre hurtigt omsættelige ting var væk. Men ved intens søgning på fjerne kroge af de øverste hylder lykkedes det mig at finde bl.a. nye kanvas endestykker til GMC-lad, en manifold i god stand, flere pakningssæt for komplet motoroverhaul, benzinpumper, instrumenter, pakninger, et væld af bremsebelægninger osv osv. Man havde her et FINO lagersystem, (first in, never out), hvorved den mest ihærdigt søgende belønnes med held ved at kigge øverst og bagerst. Men 100 gange så meget måtte jeg efterlade til destruktion. Masser af pakninger og lejer i original indpakning fra Marshallhjælpens tid lå tilbage til en sørgelig skæbne. Det var fristende at købe det hele, men fragten til Danmark ville langt overstige en eventuel indtægt på videresalg. Og da jeg hverken har tid eller plads måttet jeg med sorg i sindet slippe dette tankeeksperiment.

En del stumper er da også siden solgt videre til andre GMCejere hvilket har hjulpet lidt på de røde bundlinjetal. Men oplevelsen har også sin pris og det var utroligt spændende at se de mange historiske køretøjer. Skulle nogen have lyst til at gøre turen efter, ja så er det her i skrivende stund for sent. Området er eksproprieret til andet brug og alt er væk. Men der er lidt flere billeder her: www.kimh.dk/paris/

Bestyrelsesnyt Henrik Klitskov / Formand GENERALFORSAMLING 2012: Bestyrelsen kan meget kort berette om en meget vellykket generalforsamling, so blev afholdt på Historiske Rindsholm Kro lige syd for Viborg. Det store fremmøde var et godt tegn for den interesse medlemmerne viser Militærkøretøjs Klubben. En stor tak skal lyde til Kim Johansen for alt hans arbejde omkring hele dette arrangement.

Den efterfølgende dag havde Lykke planlagt. Nu var det pay back time, med kanalrundfart, Louvre, endeløse byvandringer og andre kulturelle indslag. Men OK, det var nu meget spændende det hele. Da vi gik op ad Champs-Élysées kunne jeg levende forestille mig, at mine egene GMCer havde kørt netop der - i spidsen for de frie franske styrker en sensommeraften i 1944 – udsmykket med blomster og tiljublet af de befriede Parisere.

Der skal også lyde en stor tak til de 2 afgående bestyrelsesmedlemmer, Jesper Christensen og Christian Laursen – for den arbejdsindsats de har ydet for Militærkøretøjs Klubben gennem flere år. I samme åndedræt skal der ligeledes lyde en stor tillykke til de 2 nye bestyrelsesmedlemmer John Degn Jessen og Jan Schøiler. Det bliver rigtig godt med 2 nye og friske medlemmer af bestyrelsen, da der vil være en masse spændende opgaver der skal løses !!! Efter endt generalforsamling sammensatte bestyrelsen sig på følgende måde: FORMAND NÆSTFORMAND KASSERER MATERIELFORVALTER EKRETÆR

Henrik Klitskov Jensen John Degn Jessen Kim Johansen Jesper Havn Jan Schiøler

Ståling i Viborg – et besøg værd Lykke og Kim I forbindelse med Generalforsamlingen på Rindsholm Kro, som man kan læse mere om andet steds i bladet, aflagde vi John Ståling Export i Viborg et besøg. Der var åbent selv om det var lørdag og vi fik lov at gå rundt og ose som vi havde lyst. Det var faktisk mest GMC’erne, som havde min interesse. Alt hvad der er produceret efter 1945 er i min verden ikke rigtige militærbiler, (Hotchkiss Jeep undtaget), men der var masser af andre køretøjer fra flere lande og årgange.

Der var masser af GMCér

VENSKABSFORENINGER: I forbindelse med vores arbejde med at udbygge en kontaktflade til ligestillede interesseforeninger og klubber, er de 2 nyeste på denne stamme ZeppelinGruppen Tønder og Danske Hærhistoriske Museer. Zeppelin-Gruppen Tønder er i skrivende stund i kontakt med Gendarmerne, hvor der bl.a. arbejdes på at arrangere forskellige sammenkomster i og omkring Zeppelin Museet i Tønder. www.zeppelin-museum.dk Danske Hærhistoriske Museer er en sammenslutning af samtlige museer og garnisons samlinger i hele Danmark, foruden forskellige ’civile’ interesses foreninger såsom Militærkøretøjs Klubben. Denne sammenslutning er forsat så ny, at logoen tilgår på et senere tidspunkt – men meget mere herom senere….

Åbne og lukkede ….

….og mere eller mindre velholdte

Ja, det skulle ikke være helt umuligt at finde et projekt her. Dette originale WW2 lad trænger til lidt Gori Det var unægtelig med tungt hjerte, at være vidne til så mange GMC’er, hvoraf flertallet stod utildækket udendørs, stille og roligt forfaldt og for en dels vedkommende ikke stod til at redde. Men omvendt er de indkøbt i en tid, hvor en GMC som sådan ikke var noget specielt historisk - mere et brugsredskab. De blev solgt i tusindevis til få tusinde kroner stykket. Størstedelen er fra Norge men et par danskere er der også imellem. Tydeligt genkendelige på NATO lygteføring og danske individnumre. Men som sagt, et besøg værd. Man er altid velkommen og der er kaffe på kanden og en god handel kan gøres før man får set sig om  Man kan jo smugkigge på sortimentet hjemmefra på http://www.staaling.dk/

andre spændende ting af nyere dato …

Grøn Veteran-Køredag 2012 Henrik Klitskov Har du lyst til at køre en tur i din militærbil i Sønderjylland på den nationale køredag (Grundlovsdag – 05 JUN 2012), så mød op hos Niels-Henning og Inger Sørensen på Lustrupvej 35, 6760 Ribe mellem kl. 09.00 og 10.00.

Vi kører en tur i det syd- og sønderjyske og vil blandt andet holde pauser ved anlæg fra 1. Verdenskrig (Sikringsstilling Nord –Arrild) samt Frøslev-lejren som vi forventer at være fremme ved mellem kl. 1330 og 1400. Her vil der være mulighed for at se de forskellige museer (egenbetaling) som lejren huser. Det vil også være muligt at købe en kop kaffe på Veteranhjemmet (Barak H16). Såfremt du vil have noget at spise og drikke undervejs, foreslår vi at du medbringer en sandwich og en kande kaffe. Der er også en pause i Løgumkloster omkring middagstid, hvor der er mulighed for at frekventere ”Cafe Fodkold”.

______________________________________

Tilmelding senest søndag den 27. maj 2012 til; Henrik Klitskov på mail hkj@gendarmerne.dk eller telefon 41 35 04 02 eller alternativt Henrik Teller på mail webmaster@armyvehicles.dk eller telefon 40 59 56 61

forlyder af unavngiven kilde, at opskriften stammer fra Outrup egnen (lidt nord for Varde), og er gået i arv gennem adskillige generationer – men mere herom på et senere tidspunkt, når Militærkøretøjs Klubben udgiver sin første kogebog.

Åbent hus hos Niels Henning i Lustrup Henrik Klitskov Torsdag den 05. april holdt Niels Henning traditionen tro Åbent hus for samtlige Jeep folk i Danmark. I år havde Niels Henning hvervet sig noget ekstra støtte, fra nogen som forstod at sammensætte vejret således, at flere af vores medlemmer stillede op i deres egne ’gamle’ Jeeps. Vejret var strålende, det samme var humøret fra alle de fremmødte gæster. Militærkøretøjs Klubben var rigtig godt repræsenteret med medlemmer fra næsten samtlige lokalafdelinger. Derudover var der repræsentanter fra Zeppelin-Gruppen Tønder, GHRVPK Næstved, HKKHF Oksbøl, Jeep Klub Danmark og DMKF. Hvis nogen ikke er nævnt, er det ikke af ond vilje, men snarest af manglende viden !

Fra Militærkøretøjs Klubbens side skal der i hvert fald lyde et stort tak til Niels Henning og Inger, for en rigtig god dag. Vi glæder os allerede til skærtorsdag i 2013…………….. __________________________________________

Åbent hus arrangementet blev som sædvanligt et stort tilløbsstykke, hvor der blev handlet og fundet gode og nogle enkelte mystiske ting i Niels Hennings store udvalg. Der blev snakket på kryds og tværs og udvekslet gode råd samt sjove oplevelser.

Hvis ikke dette var nok for ens grønne hjerte, så kunne man jo bare ty til Ingers berømte kringle. Det er nu skribentens 3. år i træk, hvor opskriften forsøges bortlokket - men endnu engang uden succes. Det

Politiet har hjemmel til at meddele tilladelsen i ”Bekendtgørelse om studenterkørsel, optog mv.” som bl.a. findes på www.retsinformation.dk. Men tilladelsen rummer altid to andre betingelser, som skal være opfyldt.

Studenterkørsel for begyndere Lykke og Kim Har man en lastvogn er det oplagt, at køre studenterkørsel. Dels er det faktisk ganske sjovt og dels kan det yde et beskedent bidrag til vognens drift og vedligehold.

Den ene betingelse er, at der skal være tegnet en forsikring for kørslen. Her henvender man sig til sit forsikringsselskab. I nogle selskaber koster det spidsen af en jetjager – i andre selskaber er denne service gratis. Ikke for at reklamere, men som henkastet sidebemærkning kan nævnes, at jeg ikke betaler for min forsikring, som er tegnet i Thisted Forsikring / www.veteranforsikringdanmark.dk. Den anden betingelse er, at et synssted skal attestere politiets godkendelse. I de gode gamle dage, da der var noget der hed ”Statens Bilinspektion” var dette gratis. Men i privatiseringens hellige navn er dette blevet sat frit for synsstederne at taksere dette kæmpearbejde, der hurtigt kan tage 10 minutter og involvere avancerede hjælpemidler som f.eks. et målebånd. Typisk ligger det på 400 kr.

GMC med ”Studentersløring” Synsstedet skal kontrollere, at Færdselsstyrelsens bekendtgørelse ”Bekendtgørelse om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til studenterkørsel, optog mv.” er overholdt. Jeg vil ikke gå i dybden med, hvad der stilles af tekniske krav. Dog lyder det værre, end det er. Der er nogle enkle, klare regler som jeg personligt synes er rimelige. Nogle kunne jeg endda se en fordel i, at de blev strammet op, når man engang imellem ser, hvilke køretøjer der bliver godkendt. En enkelt ting skal man dog lige huske. Køretøjet bliver kun godkendt til det antal studenter, som der er plads til. Kravet er minimum 450 mm siddeplads per student. En nok så vigtig detalje før man booker 32 studenter til en Power Wagon.

Men! – der er dog nogle overvejelser, som man bør gøre sig, før man kaster sig ud i studenterkørsel. Frem for alt, skal man gøre sig helt klart, at den vare, som man leverer, er uerstattelig. Derfor SKAL det fungere på selve dagen – intet må gå galt. Det er ikke ønskværdigt at være skyld i, at en klasse går glip af en studenterkørsel. Når man således har gjort sig det ansvar bevidst kan man gå i gang med at planlægge. Det er tilrådeligt at have en reservevogn eller en aftale om lån af reservevogn, hvis uheldet nu er ude og en reserve chauffør, hvis der er sygdom. Her er det oplagt at bruge det netværk, som man har gennem Militærkøretøjsklubben. Der er også nogle juridiske formaliteter, der skal overholdes. Miljøzoner i storbyer skal tages alvorligt. Nødvendige dispensationer skal indhentes, hvis køretøjet ikke er indregistreret som veterankøretøj, som har generel fritagelse for reglerne. Eneste krav er så, at dokumentation for ”veteranstatus” skal medbringes i køretøjet. Dernæst skal den lokale politikreds give tilladelse til kørslerne. Dette plejer at være en ren formalitet, som udstedes på baggrund af din ansøgning. Afhængig af politikredsen kan der være nogle restriktioner. I mit område må der f.eks. ikke køres efter midnat. Og lad nu være med at bruge toner og frimærker på det. I dag har selv politietaten opdaget fordelene med elektronisk post 

Om køretøjet kan styre og bremse er i forbindelse med studentersyn kontrolleres ikke. I øvrigt skal synsstedet være godkendt til køretøjskategorien, altså lastvogn. Så

Fætters Garage, der plejer at syne campingvognen og BMW’en, dur altså ikke.

omfattet af reglerne omkring studenterkørsel og det vil derfor ikke være lovligt at køre med dem. Dette er senest over for mig efter anmodning blevet præciseret af Rigspolitiet så det er ikke et diskussionsemne. Tager man en ulovlig tur alligevel, skal man nok ikke regne med, at forsikringen vil interessere sig meget for sagen, hvis der sker en ulykke, hvorefter man af egen lomme selv betaler erstatninger + bøden. Ukendskab til loven friholder hverken for ansvar eller straf ifølge dansk retspraksis.

Ikke for at udstille nogle private aktører i branchen, men jeg har hos Applus+ været ude for, at de opkrævede dobbelt gebyr, fordi jeg havde to attester, der skulle underskrives og stemples. Én for studenterkørsel og én for noget optog sammen med HJV. Det var 400 kr for 10 sekunders arbejde, da den gode bilinspektør jo kun foretog 1 syn men fik betaling for 2! Jeg har ikke siden benyttet mig af dette selskabs kompetencer. En god idé er at arrangere et pladssyn dvs. hvor inspektøren kommer til jer og kontrollerer køretøjerne. Igen bør man trække på Militærkøretøjsklubbens netværk og samle så mange køretøjer som muligt på samme sted. Det har altid en gunstig virkning på prisen og sparer alt andet lige både tid og penge til drivmiddel. Og jo, der findes synssteder, der godkender hvad som helst og hvorsomhelst, både studentersyn og alm. Periodesyn. Mit råd: Undgå dem – stil dig selv spørgsmålet: Hvordan vil du have det, hvis du indirekte blev skyld i en alvorlig ulykke med personskade, fordi køretøj og udstyr ikke var i orden?. ______________________

Når man til enighed om pris og leverance, ja så er det vigtigt at lave en gensidigt bindende kontrakt. Mundtlige aftaler er gode men skriftlige er nemmere at huske og bevise.

Når det grundlæggende er i orden skal man jo også have nogle at køre med. Her må man møde de unge mennesker, hvor de er. Det vil sige på internettet. Lav en hjemmeside med korte og præcise data og angiv, hvordan du vil kontaktes. Forvent ikke at nogen læser noget i detaljer – de unge er meget hurtige til at skyde med spredehagl og forespørge 20 forskellige om priser og størrelsen af musikanlæg. At man bor i den modsatte ende af landet interesserer dem ikke.

På min hjemmeside har jeg lagt min standard kontrakt ud. Den findes på www.kimh.dk/studenterkoersel under menupunktet til venstre ”Mere Information”. Alle er velkomne til at hente inspiration eller ligefrem kopiere den. Det skal ikke fremstå som en juridisk doktorafhandling, men være en opsummering af den aftale, der er indgået, med henblik på at forebygge kedelige misforståelser.

En anden og ganske effektiv måde er selvfølgelig opslag på skolernes opslagstavler. Endelig er mund til mund metoden også meget udbredt. For mit eget vedkommende tegner det stort set alle bookinger.

Og pengene ja. Gode intentioner er fint nok, men penge er bedre. Ofte vil de unge booke en tur og så betale senere. Glem det indledningsvis. Gør det klart for dem, at aftalen først har gyldighed når det aftalte depositum er indbetalt. Alt for ofte springer de i målet, da klassen alligevel ikke kan blive enige og der vælges lige pludselig en der er billigere eller har større højttalere.

Når man har en forespørgsel afgiver man en pris og skriver kort om de forskellige forbehold og regler. Oftest hører man ikke mere men det er ikke usædvanligt, at de små krejlere prøver at presse prisen ned og spille flere tilbud ud mod hinanden.

Det er som regel i august måned, at de fleste vogne bookes. Sidst på foråret kommer anden bølge så, med de klasser, der lige pludselig kommer i tanke om, at de skal køre studenterkørsel.

Det er heldigvis oftest pigerne i klassen, der står for arrangementet. Er det drenge sker der aldrig noget – de savner i den grad planlægning og engagement og har fokus på helt andre ting. Pigerne har styr på det hele og plejer at overholde aftaler. Ja, undskyld på mit eget køns vegne, men det er altså min erfaring.

Når depositum er i hus og kontrakt underskrevet er der fred et stykke tid. Men i april måned er det en god ide at få restbeløbet opkrævet og få lavet en ruteplan.

En god ting er også at kontrollere, om det nu rent faktisk også er studenter, der henvender sig. De seneste år er der gået inflation i huer, så f.eks. også Handelsskolens et-årige uddannelse får huer ved dimission. Da dette ikke er en uddannelse ”der traditionelt afsluttes med studenterkørsel” er den ikke

I samme øjeblik, at de unge får læseferie, bliver det meget vanskeligt at få noget konkret ud af dem. De er mere beslutningsdygtige, når de ses i skolen hver dag og ikke har en nært forestående eksamen.

Jeg laver altid selv ruteplanen ud fra en liste med navne og adresser og selvfølgelig et ønske om rækkefølge osv. Google Maps eller andre webbaserede ruteplanlægningsværkstøjer gør det nemt at finde afstand mellem to adresser og samtidig vurdere hvor hurtig gennemsnitshastighed, som man skal regne med.

København, at turen først sluttede kl. 2 om natten. Ikke sjovt for familierne eller de unge. (han krævede så klassen ekstrabetaling oven i). Og nej, han kørte ikke for mig. 

Af og påsidning er altid kritisk. Derfor skal stigen være med gode brede og skridsikre trin. Af- og påsidning må kun ske, når chauffør og hjælper står på hver side af stigen og griber, hvad der måtte falde.



Alt glas skal være bandlyst på ladet. Dels giver det tandskader, hvis der drikkes af flasken under en hård opbremsning og dels kommer der uvægerligt glasskår på ladet og efterfølgende skader. Tillad kun plast og dåser.



Lav klare regler for at stå op under kørslen. Høj hastighed=sidde på bænkene. Lav hastighed i bymæssig bebyggelse = stå op og vink til folket. Et bakkamera monteret over ladet gør det nemt at kontrollere.

Som udgangspunkt vil alle forældre gerne have besøg uanset om de bor 50 km fra skolen. Fuldt forståeligt, men erfaringsmæssigt bliver dagen bedre, hvis flere slår sig sammen, så der er bedre tid de enkelte steder og ikke så lange køreture på kedelige landeveje. Det kræver lidt benarbejde at få de unge til at forstå den filosofi, men her må man rådgive på bedste vis – det er jo os der har erfaringen – ingen af de unge har jo prøvet det før. I det hele taget bør man råde og vejlede ud fra de erfaringer, som vi har, men de unge og deres forældre af gode grunde ikke har. Jeg har forsøgt at sammenfatte en det informationsmateriale med tips og tricks til såvel studenter som deres forældre. Det hele ligger til fri afbenyttelse på min hjemmeside. ______________________ Sikkerhed er vigtig. Der sker erfaringsmæssigt ulykker under studenterkørslerne hvert eneste år. Ofte er ulykkerne meget banale og kunne nemt have været undgået hvis vognen havde været bedre udrustet eller chaufføren havde udvist større ansvarlighed. Vi har alle en interesse i, at ulykker undgås. Dels er en ulykke med personskade jo aldrig ønskværdig og dels risikerer vi alle strammere regler og forbud på grund af de få personer i branchen, der ikke forstår alvoren. Her følger mine bud på, hvordan sikkerheden øges: 

Lav et regelsæt, som alle skal printe ud, underskrive og aflevere før turen påbegyndes.



Ved første stop bruger man 5 minutter på at gennemgå sikkerhedsreglerne. Samtidig tydeliggør man, at det ikke er en diskussionsklub, men at chaufføren og hjælper og ingen andre bestemmer.

Er nogen så fulde, at de ikke har førlighed, ja så træk det røde kort. Lad vedkommende komme tilbage senere efter en middagslur.



Udvis konsekvens. Hvis nogle ikke er efterrettelige og står på bænke o.l. under kørslen, ja så holdes ind til siden og sikkerhedsregler repeteres. Samtidig minder man om priser for ekstra timer – derved kommer ballademagerne hurtigt i bad standing blandt resten af klassen.

Rygning kan diskuteres. Jeg tillader det ikke, da GMC’en jo er benzindrevet og der som regel er 100 liter under ladet. Ydermere er der den generelle brandfare, når personer står tæt pakket. Noget tøj brænder faktisk hurtigt.



Lige som i toget, må man ikke læne sig ud og sidefjæle. Det ser man let i sidespejlene og en lille pause hver gang det sker hjælper altid.



Passage hvor der er begrænset frihøjde er farligt. Har man overdækket lad er faren ikke så stor, men ved åbent lad må hjælperen ud og vinke vognen frem mens der er visuel kontakt med passagerer.



Gul rotorblink på vognen er vigtigt om aftenen. Bær trafikveste med reflekser hvor der er meget trafik. Hjælp de unge med at krydse vejen, hvis det ikke kan undgås – den dag er de på tidligt børnehaveniveau i trafikken.



Hav altid en hjælper med. Chaufføren skal passe trafikken og hjælperen holde øje med ladet, gps’en og tidsplanen. Det er altid nemt at finde en gratis hjælper – alle synes det er en sjov oplevelse - jeg har selv venteliste til denne tjans. Kører du ikke selv, så vælg chauffør med omtanke. Studenterkørsel og en ung chauffør uden erfaring i at styre unge mennesker eller håndtere køretøj og trafikken er en dårlig cocktail. Et grelt eksempel er en uerfaren chauffør, der for vild så mange gange i

______________________

Så meget om sikkerhed og formaliteter. Men der er også noget der hedder god service. Jeg har ofte hørt andre chauffører omtale studenterne som dumme og irriterende. Har man den tilgang til dem, skal man nok overveje, om man ikke skulle lave noget andet. Det mest tåbelige, jeg har lagt ører til var udtalelsen ”det er det samme hvert år – de lærer det aldrig”. Nej, det er jo lidt konceptet, at man kun bliver student én gang og følgelig har man aldrig før kørt studenterkørsel. Vi har med berusede, overtrætte, overgearede teenagere at gøre. Forvent intet af dem men mød dem hvor de er. Hjernen er på stand by. Vær positiv og motiverende i stedet for sur og gnaven. Men vær bestemt når det kræves og giv pædagogiske skideballer i nødvendigt omfang. Appellér til justits i egne rækker og synliggør uromagernes handlinger for de andre.

Medbring en lille nødhjælpspakke med ekstra tæpper, skiftetøj, plastrer, hovedpinepiller, engangsregntøj, solcreme og den slags. Det koster så lidt men kan gøre en stor forskel, hvis en student er faldet i springvandet eller har fået ondt i hovedet. ______________________

Med til god service hører også, at vognenes udstyr er i orden.

Forbyd utilbørlige tilråb og gestikuleren fra studenterne. På samme vis skrides der konsekvent ind over for affald, der smides over siden. Vi har alle et fælles ansvar for, at studenterkørslerne forbliver et glad og festligt indslag i bybilledet som ikke må give anledning til, at nogen føler sig provokeret. De fleste danskere synes godt om studenterkørsel, som er noget unikt for Skandinavien. Den positive holdning skal vi alle værne om.

Sørg for at have mange plastkasser til at stuve ting i under bænkene. Derved er det nemmere at holde orden på ladet og ingen snubler i løse genstande eller får ødelagt noget.

Ja, det var lidt om mine erfaringer med og holdninger til studenterkørsel. Har du nogle spørgsmål er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig. Kaster du dig ud i studenterkørsel, ja så tænk på, at hvis bare et grønt køretøj gør sig uheldigt bemærket, ja så falder det tilbage på os alle. God fornøjelse med blomsten af den danske ungdom 

Forældre og deltagere skal have informationer om sikkerhed og praktiske oplysninger og tips til en god dag. Se eksempler på min hjemmeside. Udsmykning af vognen skal forberedes. Forsyn siderne med kraftigt ståltråd hvortil bøgegrene fastgøres med strips. Hav selv strips med i rå mængder. Fastgør nogle billige brædder til at klipse banner fast på i top og bund, så det er ordentligt udspændt under hele turen. Klipsemaskine og masser af klips er nødvendigt. Vær behjælpelig under pyntningen – ellers kan du intet se i dine spejle bag efter. Forbyd crepe papir - det smitter af og ødelægger vogn og tøj. Ryd selv op på ladet under hvert besøg. Forvent ikke at de unge gør det. Hav altid en spand på ladet (gæt selv til hvad)

Det historiske hjørne Kim Hansen Som titlen antyder prøver jeg her at skabe et lille historisk hjørne af bladet. Relevante emner er utallige, men lad mig selv ligge ud med en meget kort historie omkring et for mange ukendt kapitel i forsvarets historie. Ideen blev rodfæstet under Militærkøretøjsklubbens Generalforsamling i år på Rindsholm Kro. Værtsparret Hanne og Frode Hansen har indrettet en flot mindelund for danske soldater, som vi selvfølgelig besigtigede. Specielt nedenstående mindesten bed jeg mærke i.

Svend Gjærud Hansen (redaktørens far) her fotograferet på en jager, der vist har taget landingsbanen lidt hårdt.

Lidt under midte: ”Den danske Brigade i Tyskland”. Jovist, vi var såmænd en del af besættelsesmagten i Tyskland i efterkrigsårene. Og ikke nok med det, min egen far var en del af den. Der rankede jeg lige ryggen en ekstra gang. Måske ikke så heroisk og spektakulært som så mange andre indsatser, men de danske Jenser gjorde en indsats, dels som besættelsesmagt, men jo også som en brik i den spirende kolde krig. Dybest set var der jo ikke brug for militær tilstedeværelse i Tyskland i forhold til det forarmede tyske folk. Det var mere for at spille med musklerne i forhold til Rusland.

Soldaterbog anno 1947 Som barn var jeg meget fascineret af min fars billeder fra den tid og de få historier, han en sjælden gang fortalte os børn om hans soldatertid – link til albummet via min hjemmeside www./kimh.dk/Page01-02.htm Men i nyere tid er der faktisk lagt rigtig mange fotos og erindringer frem på internettet. En simpel søgning giver rigtig mange links og nok til talrige timer foran skærmen med spændende læsning. Rigtig god fornøjelse.

Mindesten i Mindelunden ved Rindsholm Kro Ca. 4.000 danskere drog i sommeren 1947 til Tyskland efter aftale med den britiske regering og var som sådan under britisk kommando. I 1949 reduceredes antallet til 1400, dog senere 2000 mand og blev efterfølgende betegnet som ”Den Danske Kommando i Tyskland”- I 1958 sluttede dette stykke historie og styrkerne blev trukket hjem.

Lad mig igen slutte med opfordringen til at sende redaktionen historisk materiale omkring din tid i forsvaret eller din fars eller bedstefars tid. Det er mere spændende for os andre at læse om, end du forestiller dig.

Tidsbegrænset kampagne tilbud på diverse beklædningsdele, for medlemmer af Militærkøretøjs Klubben. Alle bestillinger og betalinger SKAL være foretaget inden den 27. april 2012. Send din bestilling til Kim Johansen via e-mail (johansen@milklub.dk), og derefter følg den fremsendte betalingsvejledning. CAP Str.: One Size Vare-nr.: MK-cap-m12 Medlemspris: DKK. 60,-/stk. (Vejledende udsalgspris: DKK. 100,- / stk.) Sort kvalitets Cap i 100% bomuld. Capen er vaskbar ! Leveres med broderet klublogo ! Vægt: 80 gram

T-Shirt Str: S - XXL Vare-nr.:MK-t-shirt-m12 Medlems pris: DKK. 95,- / stk. (Vejledende udsalgspris: DKK. 150,- / stk.) Italiensk kvalitets T-shirt af mærket VANNUCCI i absolut topklasse !!! Holder farven og faconen i rigtig lang tid. Når først du har prøvet en T-shirt af denne kvalitet, vil alle andre T-shirt fremover hurtigt virke tynde og slappe……… 100% bomuld. Leveres med broderet klublogo ! Vægt: 240 gram

Sweatshirt Str: S - XXL Vare-nr.: MK-swearshirt-m12 Medlems pris: DKK. 125,- / stk. (Vejledende udsalgspris: DKK. 200,- / stk.) Slidstærk Sweatshirt bestående af 70% bomuld og 30% polyester, der gør den meget farvebestandig. Leveres med broderet klublogo ! Vægt: 540 gram

Softshell jakke Str: S - XXL Vare-nr.: MK-softshell-m12 Medlems pris: DKK. 410,- / stk. (Vejledende udsalgspris: DKK. 500,- / stk.) En virkelig udsøgt softshell jakke fra CANSON, som er vandtæt med åndbar membran (5000mm). 95% polyester, 5% elasthan. Leveres med broderet klublogo ! Vægt: 700 gram BEMÆRK ! ALLE PRISER ER + PORTO & EMBALLAGE

Men ellers er postkassen altid åben til at modtage materiale fra medlemmer, med en ubændig trang til at dele en passion eller oplevelse.

Næste nummer Redaktøren Næste nummer, ja det bliver forhåbentlig med fyldige reportager fra forsommerens arrangementer og knap så meget fra redaktørens egen baghave. Og dog – jeg brygger lidt på en historie omkring fænomenet Hotchkiss Jeep (i visse kredse også kendt som Wannabe Jeep). Jo, jeg har lige erhvervet en af slagsen uden at ane et klap om den. Men lørdag d. 14, hvor vejret tillod det, gravede jeg den frem og fik liv i den. Efter 3 års henstand skulle jeg lige over ledningsnet, utæt vacuumslange og et par andre småting, men vupti, den sprang i gang og kørte som en drøm. Jeg er stadig inkarneret GMC fan, men Jeepen er lidt nemmere at snuppe en tur i, hvis lysten melder sig. Der kan desuden mokkes 2 unger bagi, så jo, den får vi meget glæde af, er jeg sikker på.

_________________________________________________________________________________________

MILITÆRKØRETØJSKLUBBEN Vi er en landsdækkende klub som primært interesserer os for historiske militærkøretøjer samt historiske bunker og fæstningsanlæg. Militærkøretøjs Klubben er opdelt i forskellige selvstyrende lokalafdelinger, hvor der arbejdes lokalt med en bred vifte af forskellige aktiviteter. Flere af disse lokalafdelinger har deres egne hjemmesider, hvor du kan læse mere omkring dette. Den største fornøjelse ved at være medlem af Militærkøretøjs Klubben, er at komme ud og lufte disse historiske køretøjer – om de så er fra Anden Verdenskrig, Vietnam krigen eller bare fra perioden omkring den kolde krig, det er af mindre betydning. Hvis man kigger hen over samtlige medlemskøretøjer i Militærkøretøjs Klubben, vil man opleve alt fra personvogne til lastvogne – lige fra årgang 1940 til omkring årgang 1985. Har du spørgsmål omkring historiske militærkøretøjer, eller er du førstegangs køber af et militært køretøj, eller har du bare spørgsmål til Militærkøretøjs Klubben generelt – så kontakt os endelig, vi vil meget gerne hjælpe dig. Medlemskab 2012 koster DKK. 200,Der er meget mere information på www.milklub.dk Kontaktpersoner: Formand: Henrik Klitskov Jensen jensen@milklub.dk Redaktør: Kim Hansen klubblad@milklub.dk