Issuu on Google+

milklub-nyt MILITÆRKØRETØJSKLUBBENS MEDLEMSBLAD Nr. 1 - 2013


Der arbejdes pt. på et lille arrangement forud for selv general forsamlingen, dette er dog desværre ikke helt på plads endnu, så derfor prøv at reservere ca. 2,5 time ekstra forud for generalforsamlingen.

Redaktøren har ordet Kim Hansen Jul og nytår er overstået og vi har et par kedelige måneder foran os, før forsikringen og klimaet igen gør det attraktivt at køre rundt i fædrelandet i vores køretøjer.

Kammeratstøtteordningen har igen ladet os benytte deres lokalitet i Lejren, hvor der er mulighed for overnatning til en billig penge. Vi har tidligere benyttet os af dette sted, og det har hver gang været utrolig hyggeligt så sæt kryds i kalenderen.

Sæsonens dødvande afspejles også i dette magre medlemsblad, der kun med nød og næppe overholder mindstemålet.

______________________

Lad det være et nytårsfortsæt, et af dem, som du rent faktisk har tænkt dig at holde, at skrive til bladet om stort og småt i det kommende år. Bladet udgør en stor del af vores ansigt udadtil og læses faktisk af flere, end man umiddelbart skulle tro.

Vores utroligt flotte hjemmeside er igen blevet angrebet af hackere. Hvilken fornøjelse er der dog forbundet ved at ødelægge en hjemmeside for en klub som vores? Det kan da næppe være en faglig udfordring for professionelle hackere. Man undres i den grad. Forhåbentlig kommer den snart op at køre igen og i mellemtiden viser den midlertidige side jo de mest nødvendige informationer.

Forsidebilledet er faktisk et resultat af sidste nummers opfordring. Uffe Lyngholm har indsendt såvel billeder af familiens flotte WILLYS MB årg. 44 og en spændende beretning om en grøn ferie, som I kan glæde jer til inde i bladet. Lad det være eksempel til efterfølgelse!.

______________________ Men ellers lever vi jo i bedste velgående på Facebook. Vi har allerede rundet 100 medlemmer (still counting) og uanset hvilken holdning man nu måtte have til sociale medier, ja så virker Facebook altså som et godt samlingspunkt for folk med vores hobby.

Jeg minder igen lige om, at bladet kan bestilles i en god gammeldags trykt udgave for gode ord og betaling. Send mig blot en mail så klarer jeg det og kassereren opkræver dig et beskedent beløb for tryk og porto. Rigtig god fornøjelse med læsningen af dette korte nummer og et kammeratligt ønske om et godt og snarligt grønt forår.

Teknisk Tip Bjarne Madsen Det sker, at man lige har brug for en låsemøtrik. Det er nemt at lave en selv ved hjælp af en mejsel - et let klaps med en hammer så er den tilpas skæv på den ene side. Denne model har den fordel, at den ikke er sensitiv over for varme (manifold mv.) Så den erstatter fint en træg-møtrik. Den vil også se rigtig ud - ikke med plastic. Til orientering så er forskellen på UNF og UNC (Unified National Fine/Coarse) at sidstnævnte er grovgevind i tommemål C = "coarse threads". Fin eller grov gevind har intet at gøre med kvalitet - er kun et udtryk for gevinds udformning i forhold til emnets tykkelse.

Klubnyt Der er ikke tilgået redaktionen nogen egentlige informationer fra Bestyrelsen. Jeg viderebringer dog lige den nok så vigtige indkaldelse til vores årlige generalforsamling. Den afholdes i år i Frøslev Lejren den 2. Februar 2013 kl 13:30. Frøslevlejren er i sig selv et besøg værd. Herfra skal i hvert fald lyde en opfordring til at møde op og medvirke til at sætte dit præg på klubbens virke. Dagsorden og endeligt program udsendes senest 3 dage før, dog bestræber bestyrelsen sig på at dette sker senest den 19/1 2013

1


Jagten på en Sherman Mick Wilson (frit oversat af redaktøren) Fra det store udland, nærmere bestemt England, har jeg fået lov at bringe Mick Wilsons spændende beretning om en rejse til det østlige Afrika. Mick er medlem af 514th Q.M. Truck Regiment Reenactment Group. En gruppe, som har specialiseret sig i portrættering af WW2 logistik især Red Ball Express. Det er i sig selv nok en artikel værd i sig selv, men ikke i denne omgang – jeg giver derfor straks ordet til Mick: Fotoet, der startede projektet

I 2012 rejste min ven Gordon og jeg til Djibouti i Østafrika. Vi havde fra en fransk pilot fået et foto af en Sherman kampvogn, der efter sigende skulle være efterladt af Fremmedlegionen engang i 60’erne. Kun medbringende fotos og en cirka stedsangivelse drog vi af sted for at, om muligt, redde Sherman’en fra skærebrændernes ubønhørlige ødelæggelser. Via internettet havde vi dog fundet en lokal guide, Ali.

Denne benyttes også af det amerikanske forsvar som en del af bekæmpelsen af somaliske pirater. Turen med taxa til vores hotel var en øjenåbner. Gennem taxaens revnede vinduer så vi affald og rustne bilvrag på alle gadehjørner. Overalt var der fattigt og snavset. Taxaen i sig selv ville i et hvilket som helst europæisk land være skrottet for mange år siden.

Efter en mellemlanding i Istanbul var vi efter 9 timer fremme i Djibouti city International airport.

__________________________________________________________________________________________

2


Da vi nærmede os hotellet og de udenlandske ambassader blev omgivelserne heldigvis mere mondæne. Hotellet var gammelt men pænt og med et meget venligt personale.

Første stop var en stor skrotplads uden for byen. Stor var vores forbløffelse over de enorme mængder af udstyr, der var dumpet her. Fly, jeeps, lastvogne og meget mere var samlet i store bunker uden nogen form for system. Så hvis man ville finde noget, handlede det om at kravle rundt på bjerge af lastvogne.

Vi modstod fristelsen til at hoppe i poolen og efter en lille lur startede vi vores mission idet. Vi gav Ali de kort, vi havde lavet, hvorefter han skulle tage os til de forskellige lokationer. __________________________________________________________________________________________

CCKW’er blandet med Dodge og diverse

Hvor finder man ellers et originalt trælad på en GMC?

3


Dodge WC63 i sørgelig tilstand. Bagerst en lukket GMC CCKW353

Jeeps så langt øjet rækker. Hotchkiss, men alligevel. Sikkert mange originale dele.

4


GMC CCKW 352 med kran __________________________________________________________________________________________ Vi havde håbet, at det tørre klima i Djibouti ville have Et meget interessant fund var en Chaffee tank chassis, været mere skånsomt mod det hele. Men desværre var der så ud til at have fået en træffer tæt ved tårnet. det langt fra tilfældet. Køretøjerne var ikke i bedre Tårnet lå ca 10 meter fra chassiet og det så ud som om, tilstand end man ellers finder dem rundt omkring på at kanonen efterfølgende var blevet demilitariseret ved våde europæiske skrotpladser. Måske skal forklaringen at en ladning var detoneret i løbet. Ligeledes så findes i, at pladsen ligger tæt ved havet. motorerne ud til at være ødelagt efter samme fremgangsmåde.

5


skåret op og sendt til Indien, som aftager alt skrot fra Djibouti Sammen med vores guide kørte vi tættere på den somaliske grænse gennem slumkvarterer med hytter lavet af alt muligt samt store mængder affald. Tættere på grænsen blev vi overfløjet af droner og i det fjerne hørtes skydning. Da vi mødte franske militære styrker, der med deres kampvognskanoner pegede på os, følte vi, at tiden var inde til at vende tilbage til byen. Senere besøgte vi en fransk kaserne, hvor Fremmedlegionen tilbage i 60’erne havde dumpet Stuart og Panhar kampvogne i havet. Da en fransk major hørte, at vi havde rejst så langt for at finde gamle kampvogne, fik vi undtagelsesvis adgang til området.

Effektiv demilitarisering Det sted, hvor Sherman’en sidst var set var i mellemtiden blevet jævnet. Vores håb var, at den var blevet flyttet til en anden skrotplads, hvorefter vi besøgte talrige andre skrotpladser i området. Vi talte med mange mennesker men måtte dog til sidst komme til den konklusion, at den med stor sandsynlighed var

Tilbage til England igen. Uden nogen Sherman men med et god oplevelse I rygsækken samt en masse gode kontakter, der måske kan betyde, at vi I fremtiden får mulighed for at redde noget, af alt det vi så dernede.

Fra kampvogn til en fredelig biotop i havet.

6


Derefter 9 varme dage i Skagen og omegn med super skønne ture i "åben" jeep.

Fra Vojens til Skagen Uffe Lyngholm Årets sommerferie gik fra vojens til skagen, med vor WILLYS MB ÅRG : 1944. Vi kørte langs Østkysten med Skagen som mål! Første dags store stop var Hvidsten Kro, efter at vi havde set filmen Hvidstens gruppen og hørt, at der spiste man god æggekage, og jeg skal sige at vi blev ikke skuffet, det var fremragende

Hjemturen gik ad samme rute med overnatning hos familie i Hornslet og dagen efter retur til Vojens.

Efter spisningen gik turen til Østerhurup hvor første overnatning var planlagt. Efter et par flasker rødvin og en god nats søvn, op for at pakke og videre i den danske sommer i T-shirt og cowboybukser og ca. 25 graders varme og Willysen kører bare perfekt, Snart når vi det lille færgeleje ved Hals, overfart ca 5 min og vi var nordenfjors. Små pitstop undervejs for at nyde de små veje samt naturen var bare så skønt. Sæby samt Frederikshavn blev også lagt bagud og målet var Grenen Camping, og stor var "sejren" da vi trillede gennem Skagen til stor opmærksomhed for turisterne.

En super, super fin tur og en liter olie fattigere og mange super indtryk rigere.

7


Madsen i US – Part 3

M274A4, and M274A5 have a two cylinder, horizontally opposed air cooled military standard engine. The M274A5 has an aluminum platform while the other versions are constructed of magnesium alloy. Kilde: www.militarymules.com

Tekst og foto Bjarne Madsen På vores tur i USA besluttede vi os for at besøge en mand i Peoria som sælger M274 Mechanical Mules. Peoria ligger lidt dyd for en linie mellem Chicago og Des Moines, hvis jeg husker korrekt.

Bemærk brugen af alluminium og magnesium, hvorfor disse er knap så nemme at restaurere som en WWII Jeep.

Et ganske fint område med mange seværdigheder og et af de områder med mange råstoffer og kraftkilder som drev USA's industrialisering fremad.

David fortalt med slet skjult stolthed hvordan han havde fået fat i 15 mules fra San Diego i bytte for 5 gamle biler.

David Kelone, som den flinke mand hedder, viste os nogle eksemplarer af de Mules, han havde reddet fra destruktion rundt omkring i USA.

Flådens flyvevåben brugte Mules som mål, men da de er så små ses de ikke på radar, hvorfor marinen stakkede dem med 5 ovenpå hinanden før de blev brugt som mål. Heldigvis kendte David lige en flink mand indenfor systemet, som kunne hjælpe. Åbenbart en global model, da den også kendes i vores lille land.

Køretøjet var meget brugt af USMC som pakdyr, våbenplatform for især rekylfri mv. The M274 is officially known as the Army Mule or Mechanical Mule. It was developed out of a requirement for an infantry ammunition, light cargo, personnel, and weapons carrier. It was adopted for service in 1957 and used with the US Army, Marine Corps, and to limited extent with the Navy, Seabees and Air Force. The first models, the M274 and the M274A1, had a four cylinder horizontally opposed, air cooled Willys engines.The later models, the M274A2, M274A3,

Skal hilse fra David og sige, at han har tilladelse til eksport, så hvis medlemmer af Militærkøretøjs Klubben ønsker sig en Mule er han klar til at pakke og sende. Se mere her: www.militarymules.com

8


HMS Belfast beskyttede herefter de britiske arktiske konvojer til Murmansk i Rusland. Hun deltog med succes i jagten på den berømte tyske slagkrydser Scharnhorst, der som bekendt blev sænket. På selve Dday var HMS-Belfast blandt de første til at åbne ild mod invasionskysten.

Historieanmeldelse - HMS Belfast Kim Hansen ER man nu i London og skal fordrive et par timer, ja så kan jeg klart anbefale et besøg på HMS Belfast. Et rigtig godt alternativ til modebutikker.

Efter 2. Verdenskrig deltog HMS Belfast i Koreakrigen i 1950-52. Senere i en række fredsbevarende missioner for så at blive lagt i ”mølpose” i 1963 efter mange års tjeneste. Heldigvis var der fremsynede kræfter i museumsverdenen, der arbejdede for at gemme en krydser fra 2. Verdenskrig for eftertiden og til alt held lykkedes dette. I 1972 slog HMS Belfast landgangsbroen ned for besøgende publikum og det på et af de mest historiske steder på Themsen i London. Siden da har det været en af Imperial War Museums store attraktioner.

Som det ses, ligger HMS Belfast meget centralt i London tæt ved Tower Bridge. Krydseren HMS Belfast blev bygget sidst i 30’ene. Den 950 mand store besætning kunne glæde sig over et moderne skib på 13.600 tons, der skød 32 knob (60 km/time for landkrabber). De 12 stk 6” kanoner, fordelt i 4 kanontårne, havde en rækkevidde på 23 km. Yderligere var skibet bestykket med et antal 4” kanoner og torpedorør og en række mindre våben til nærforsvar. Ydermere var der installeret radar. Straks ved 2. Verdenskrigs begyndelse blev HMS Belfast sendt til Nordsøen for at medvirke til blokaden af Tyskland. Uheldet ville dog, at efter bare 2 måneder i aktiv tjeneste ramte hun en magnetmine. Med svære skader men heldigvis kun få omkomne søgte HMS Belfast værft. Skaderne viste sig så omfattende, at hun først kunne sættes i aktiv tjeneste igen i 1942.

Pænt kraftig transmission med pilfortandet tandhjul i 3-4 meters diameter. Det meste af skibet er åbent for publikum. Der er gjort meget ud af at vise, hvordan besætning og officerer levede dengang skibet var i aktiv tjeneste. Meget er selvfølgelig senere ændret og moderniseret i forhold til tiden under 2. Verdenskrig men man efterlades stadig med et godt indtryk af forholdende dengang. I hver fald giver jeg ubetinget fem kanontårne til den seværdighed.

Fra maskinrummet. Den traditionelle maskintelegraf med en smart option: ”MAKE SMOKE”. Kaptajnen kunne fra broen bestille en ufuldstændig forbrænding af den svære fuelolie, der ville indhylle skibet i røg og vanskeliggøre identifikation af målpunkter.

9


at øge forvirringen tilgik der fra først i 50’erne også Hotchkiss licensproducerede dele i disse jeeps. Det hele foregik lidt uden for Paris i byen La Maltournée og disse ”bastard” jeeps bliver derfor ofte kaldt for ”Malt-Jeeps”.

Hotchkiss Jeep – hva’ er det ? Kim Hansen Når man taler om Jeeps svirrer det med gådefulde betegnelser som GPW, MB, Bantam osv. Jeg aner ikke selv så meget om, hvad de hver især dækker over, men det kan andre medlemmer måske kaste lys over i en kommende artikelserie.

Det vil være for omfangsrigt at beskrive de tekniske variationer mellem alle disse jeeps idet der løbende blev foretaget ændringer af standarderne. Således beholdt mange 6 volt systemet, andre blev opgraderet til 12 volt og en del til NATO’s 24 Volt standard.

Men at der er noget, der hedder noget så besynderligt som en Hotchkiss Jeep stiftede jeg personlig bekendtskab med sidste år.

I 1956 startede Hotchkiss fabrikken sin egen licens produktion af Willys Jeep under navnet Hotchkiss Jeep M201. I 1966 var der således produceret over 27.000 på Hotchkiss fabrikkerne. Solex karburator, nye fælge og rat blev indført blot for at nævne de mest signifikante ændringer. Men jeep nørder kan remse de første 100 forskelligheder op.

Egentlig startede det med en annonce i vores norske søsterklub HMK’s medlemsblad. Der var en willys jeep til salg for et rimeligt beløb og vognen holdt her i Danmark med danske nummerplader og det hele! Egentlig stod jeg ikke lige og manglede en jeep, har nok at gøre med mine GMC’er, men det koster jo ikke noget at kigge, og prisen var tillokkende. Så jeg tog ud til sælgeren og kiggede på køretøjet. Jo, det var en rigtig Willys Jeep, og nej, den var ikke en ”krigsjeep” men produceret i Frankrig. Det forklarede jo prisen men køretøjer ældre end 1945 har i mine øjne altid været uinteressante. Men hvad er historien bag Hotchkiss jeep.

Imidlertid blev der stadig renoveret ”Malt jeeps” i La Maltournee og med tiden kom der også et stigende antal beskadigede M201 ind i denne cyklus. Dette fuldender således den totale forvirring omkring delenes herkomst på såvel M201 og ”Malt jeeps” idet alt igen blev adskilt og samlet uden smålig skelen til, hvilket køretøj den enkelte part nu kom fra – akkurat som i efterkrigsårene.

Jo, efter 2. Verdenskrig var “La Jeep” standard let transportkøretøj i det franske forsvar helt op til 1980’erne. Det startede med en donation fra USA på 22.000 (ægte) Willys Jeep lige efter krigen. Nu manglede der ifølge sagens natur mange stempler i servicebøgerne og faktisk var kun ca. halvdelen i nogenlunde brugbar stand.

Og tilbage til nutiden. Efter at have besigtiget min muligvis kommende jeep læste jeg lidt om Hotchkiss og rådførte mig med klubkammerater, der er antages at vide noget om dette. Resultatet blev, at prisen blev reguleret noget ned, da det jo ikke var en ægte Willys Jeep.

I 1946 begyndte man systematisk at istandsætte de mange jeeps. De dårligste blev kannibaliseret og lagt på lager for senere at få et nyt liv i form af meget komplekse jeeps med en tilfældig blanding af Ford og Willys dele. Disse jeeps fik nye franske stelnumre. For

Den viste sig at være produceret i 1957 og er blevet renoveret i 1963 (efter med en vis sandsynlighed at have set aktion i Algier). Ved den lejlighed kan der sagtens være tilgået den en masse originale WW2 dele. Så måske sidder General Pattons sæde faktisk i min jeep i dag - hvem ved?

”Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det”

10


Billede fra London taget i 2007. De fleste medlemmer genkender nok køretøjet, omend farven og rigningen er lidt usædvanlig. Jo, det er såmænd en GMC DUKW, altså en GMC truck i amfibieudgaven. Hvis køretøjet havde talegaver, kunne det nok berette om D-day og hele turen gennem Frankrig, Nederlandene, over Rhinen og videre ind i Ruhr distriktet. I dag tjenestegørende som sight seeing bus i London og turisterne får da lige en sejltur på Themsen med i købet. Genialt koncept. Ikke det store sus for militærkøretøjskyndige, da motor er udskiftet til diesel og stort set alt udstyr og overbygning er kraftigt modificeret for at være lovlige til formålet. Men ok, køretøjet er bevaret, hvilket det måske ikke ville have været, hvis det ikke var for denne sjove anvendelse. ________________________________________________________________________________________________

MILITÆRKØRETØJSKLUBBEN Vi er en landsdækkende klub som primært interesserer os for historiske militærkøretøjer samt historiske bunker og fæstningsanlæg. Militærkøretøjs Klubben er opdelt i forskellige selvstyrende lokalafdelinger, hvor der arbejdes lokalt med en bred vifte af forskellige aktiviteter. Flere af disse lokalafdelinger har deres egne hjemmesider, hvor du kan læse mere omkring dette. Den største fornøjelse ved at være medlem af Militærkøretøjs Klubben, er at komme ud og lufte disse historiske køretøjer – om de så er fra Anden Verdenskrig, Vietnam krigen eller bare fra perioden omkring den kolde krig, det er af mindre betydning. Hvis man kigger hen over samtlige medlemskøretøjer i Militærkøretøjs Klubben, vil man opleve alt fra personvogne til lastvogne – lige fra årgang 1940 til omkring årgang 1985. Har du spørgsmål omkring historiske militærkøretøjer, eller er du førstegangs køber af et militært køretøj, eller har du bare spørgsmål til Militærkøretøjs Klubben generelt – så kontakt os endelig, vi vil meget gerne hjælpe dig. Medlemskab koster DKK. 250,- årligt. Der er meget mere information på www.milklub.dk Kontaktpersoner: Formand: John Degn Jessen jessen@milklub.dk Redaktør: Kim Hansen klubblad@milklub.dk

11


Militærkøretøjs Klubben Medlemsblad nr. 1 - 2013