Page 1

milklub-nyt MILITÆRKØRETØJSKLUBBENS MEDLEMSBLAD Nr. 2 - 2013


Redaktøren har ordet

Klubnyt – Generalforsamling 2012

Kim Hansen

-

Endelig! – En lang og træls vinter er ovre, og vi kan igen komme på landevejene med vores køretøjer. Foran venter os en sæson med nye udfordringer og opgaver i udviklingen af vores klub.

Den 2. februar afholdtes generalforsamling i Militærkøretøjsklubben. Som sædvanligt var der sat et spændende program sammen. Vi startede på Haderslev Kaserne, hvor vi fik en utroligt interessant gennemgang af Slesvigske Fodregiments Soldaterforenings Museum.

Forsidebilledet er af ældre dato, som det tydeligt fremgår. Men ikke helt tilfældigt valgt, hvilket man kan læse mere om inde i bladet, hvor vi skal stifte bekendtskab med et vaskeægte dansk ”staldfund” At bladet faktisk nærlæses af flere måtte jeg smerteligt konstatere efter sidste udgave. En lille teknisk fodfejl omkring den korrekte betegnelse for det løfteaggregat, der var monteret på den arme GMC fra sidste nummers artikel, gav anledning til stor moro.

Ja ja- Bjarne m.fl., det er selvfølgelig ikke bare en GMC med kran men en GMC CCKW Bomb truck with monorail hoisting set nr. 7. Jann Nielsen har sendt et digert værk om samtlige Jeep modeller produceret gennem tiderne. Det omfangsrige materiale vil danne baggrund for en artikelserie som starter i dette nummer. Jeg minder igen lige om, at bladet kan bestilles i en god gammeldags trykt udgave for gode ord og betaling. Send mig blot en mail så klarer jeg det, og kassereren opkræver dig et beskedent beløb for tryk og porto.

Herfra gik turen til Frøslev lejren, hvor Kammeratstøtteordningen velvilligt havde stillet deres barak til rådighed for vores møde.

Rigtig god fornøjelse med læsningen af dette nummer og et kammeratligt ønske om en god sæsonstart.

Efter mødet var der det sædvanlige kammeratlige samvær, hvorfra der ikke refereres. Det er dog kommet redaktøren for ører, at der var observeret mistænkelige køretøjer og personer iført FUT tøj omkring Frøslev Lejren denne nat. Endnu uverificerede rygter siger samtidig, at samme beklædning er ved at danne en ny modetrend.

1


REFERAT:

- Tilmeldingsprocedure til arrangementer med egenbetaling, det indføres at tilmeldinger først er gældende når egen betalingen har fundet sted forud for arrangementet. (Kim Johansen)

Formandens beretning : Henrik Klitskov er stoppet som formand grundet arbejdsmæssige forhold, John Jessen fungerende Formand har i den anledning kontaktet beskæftigelse ministeren for at få afklaret hvorvidt det er korrekt tolket af fagforeninger at man ikke må påtage sig frivilligt arbejde i klub og forenings regi (svar fra ministeren vedlagt).

- Det undersøges om vi har for mange webhotel konti : Gendarmerne og Gøngerne - ( John D Jessen ) - Vi etablererer et Milklub Forum igen (Bjarne Madsen)

Vi skal i 2013 have fokus op arrangementer og lokalt engagement, vi håber alle at 2013 ikke regner væk som 2012 i stor grad gjorde, så vi kan komme lidt mere ud.

- Er nogen interesseret i at lave en skruedag i det syd jydske ? (Jann Nielsen ) - Indbetaling af kontingent, igen bekræftet at deadline for rettidig indbetaling er 1/1 - vi laver opdatere procedure mht. rapportering til Motorhistorisk Samråd. ( plenum )

Indkomne forslag : a.

(Bestyrelsen) foreslår ændring af vedtægternes §4 stk 3 således at medlemmer valgt til bestyrelse eller som suppleant til denne, modtager fuld refusion af kontingent, til afholdelse af udgifter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, kørsel, bespisning, materialer osv.

- Der undersøges om muligheden for at medlemmer på udleveret visitkort med info om medlemmet og ikke mindst klubben. ( plenum )

b.

- endnu engang opdfordres medlemmer til at indsende materiale til redaktøren ( Kim Hansen )

Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægternes §16 stk 1. således der tilføjes et stk. 1-1 ”gaver & donationer skal være af en sådan beskaffenhed at dette kan gavne samtlige medlemmer jf. indholdet af §16 stk 3, kan dette ikke tilgodeses er klubben ikke i stand til at modtage en sådan gave eller donation.

Den ny konstituerede bestyrelse ser såldes ud : Formand Næstforman Kasserer Best medlem Best medlem Suppleant

Der blev vedtaget som følger: a. Forslaget vedtaget enstemmigt, hvorefter vi ændrer vedtægternes §4 stk 3 til følgende ordlyd : Medlemmer valgt til bestyrelse eller som suppleant til denne, modtager fuld refusion af kontingent, til afholdelse af udgifter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, kørsel, bespisning.

: John Degn Jessen : Jan Schjøler : Kim Johansen : Sif Morgen : Jann Nielsen : Jacob Bruun

____________________________________________

War and Peace – et rigtigt godt tilbud! Vi, Sif og Keld Morgen, har planlagt at holde vores ferie i uge 29/2013 i Hellfjre Corner – England. Helt tilfældigt er der også ”The War and Peace Revival” i den samme uge.

b. Forslaget ændret til at vedtægternes §16 stk 1. således der tilføjes et stk. 1-1 ”gaver & donationer skal godkendes af bestyrelsen" - ændringsforslag fremsat af Kim Hansen, enstemmigt vedtaget.

Dette show er ”STORT” derfor syntes vi, at I også skal havde tilbuddet om at opleve ”The War and Peace Revival” i mere end en dag. Derfor tilbyder vi følgende:

Valgt til bestyrelsen er : Sif Morgen & Jann Nielsen. Valgt som suppleant : Jacob Bruun Kontingentet forsætter uændret således det koster 250 pr medlem + 125 pr. extra familiemedlem

Fælles overnatning i militærtelt. 50,00 kr. pr. nat. I medbringer selv nødvendigt overnatnings grej. Børn under 13 år betaler ikke. Transport af jeres grej fra Gelsted til The War and Peace Revival og retur. 100,00 kr. pr. sæk. I pakker selv jeres grej i store hvide lærreds sække som vi levere, sækkene skal kunne lukkes. Vil I have jeres eget telt med, skal det kunne pakkes i de hvide lærreds sække som vi leverer, de skulle være store nok. Såfremt I sover i eget telt er der selvfølgelig ikke noget overnatningsgebyr.

Under eventuelt: - Der tages kontakt til Motorhistorisk Samråd vedr. manglende opkrævning af kontingent ( Kim Johansen ) Sif og Keld tilbyder medlemmer af militørkøretøjsklubben mulighed for at deltage i War & Peace show i England - detaljer vil kunne forefindes på hjemmesiden ( Sif og Keld Morgen )

2


så var vi forbi evt. Om dette tilskrives at de fleste nok havde ilet der til efter arbejde og virkelig gerne ville skynde sig ned i Sergent Messen og have en pilsner, eller det faktum at benarbejdet var lavet på forhånd i fornemmeste stil, skal jeg lade være usagt, mit indtryk var dog det sidste.

Vi har selvfølgelig noget forskellige grej med derover, så der skulle nok være mulighed for at lave noget fællesspisning hvis der skulle være interesse for det. Yderlige oplysninger om showet www.thewarandpeacerevival.co.uk

kan

ses

På selve stormødet blev der hold indlæg om bla. tilgang af materiel til museer, og der er kommet nogle klare retningslinjer herfor som kan læses i Cirkulære om militære våben- og materielgenstande til museumsformål. hvor i det blandt andet er at læse at udfaset materiel kun bortgives i eet eksemplar til Tøjhusmuseet og at man derefter skal forvente at resten vil blive bort auktioneret eller solgt. Alt i alt godt for vores interesse område at der kommer godt styr på dette.

Vi glæder os til at høre fra jer derude. Sif og Keld Morgen 23430433 – 25265851 morgen@hkfyn.dk

Herudover havde Historiecenter Dybbøl Banke v. centerleder Bjørn Østergaardcenter et indlæg om hvordan de driver deres museum og hvilke virkemidler de bruger for at synliggøre deres museum, må sige at 1864 aldrig personligt har haft min store interesse men jeg tror nu nok jeg skal den vej forbi og ser deres udstillinger og re-enactments. Herefter havde Morten Tinning et indlæg om hvorledes Tøjhusmuseet opbyggede deres udstilling om krigen i Afghanistan, igen et spændende indlæg, hvor man kunne ærgre sig over ikke at have fået denne udstilling set. Det er klart at museums drift som sådan ikke ligger ret tæt på vort interesse område men alligevel er det værd at kigge lidt til hvordan de håndtere menneskemængder og ikke mindst hvordan de engagere tilskuerne/de besøgende.

Generalforsamling og Stormøde i DHM John Degn Jessen

Sluttelig havde Jens H. Jensen formand for Gillelejegruppen et indlæg om igangværende arbejde med dels et adfærdskodeks og en arrangements vejledning. begge dele gode værktøjer man kan bruge når man skal arrangere en udstilling eller et træf. Disse berører emner som Planlægning og Sikkerhed, Indretning af arrangementspladsen, forsikring og Sanitære forhold blot for at nævne nogle emner. Det er et arbejde der pågår, jeg vil prøve at få fat i en elektronisk udgave som jeg kan dele med jer, Jens H. Jensen var interesseret i input til disse værker.

Jeg havde fornøjelsen at deltage i ovennævnte arrangement sammen med Keld Morgen som repræsentanter for Militærkøretøjsklubben. Danske Hærhistoriske Museer er en interesseorganisation bestående af foreninger, myndigheder, institutioner og virksomheder, der arbejder for at fremme bevarelse af den danske hærs historie. Gennem fortællingen om den danske hær skabes forståelse for Hærens udvikling og tradition og dermed for dens nutid.

Alt i alt er DHM et spændende forum for Militærkøretøjsklubben at deltage i, og ikke mindst netværke. Der hersker ingen tvivl i mit sind om at dette med tiden vil vise sig at være en god kilde til oplevelser for alle medlemmer af klubben.

De gør dette ved at organisere det hærhistoriske arbejde, så de mange medlemsorganisationer hver især kan udvikle sig, samarbejde og støtte hinanden. Som interesseorganisation etablerer de udadtil samarbejde med Forsvaret i almindelighed og Hæren i særdeleshed. Ligeledes samarbejder de med Statens Forsvarshistoriske Museum, som i lighed med Forsvaret har direkte indflydelse på DHM’s medlemmers daglig virke. Fredag den 15/3 blev afholdt vel nok den mest effektive og velplanlagte generalforsamling jeg har deltaget i, det gav stof til eftertanke. i alt 28 minutter,

3


I 1948 var der ingen færgeforbindelse til øen, så bilen blev fragtet fra fastlandet stående på planker anbragt på tværs af en fiskekutters dæk.

Historien bag Ø 12581 Inger Thoustrup / Skafti Halldórsson Jeepen fra Willys-Overland blev indkøbt af min far Herluf Thoustrup, Nørskov, Venø den 14. januar 1948 for den formidable sum af kr. 10.390,-. Det var virkelig en investering, som mine forældre havde store spekulationer over.

Bilen er firehjulstrukket og med kraftoverføringsudtag. Den gjorde tjeneste både i landbruget og som persontransport. Den brugtes som trækkraft for tærskeværk, gødningsspreder og meget andet.

Der blev hentet nyfødte kalve ved Vigen, kartofler kørt til postbåden, dronning Ingrid og Frederik den 9. fik ørundvisning ikke mindre end ved to besøg. Jeepen blev endvidere brugt til ambulancekørsel, når syge og kvæstede skulle køres til postbåden for at færges til behandling på fastlandet.

Far havde købt gården ”Nørskov” nogle år tidligere efter først at have været ansat som bestyrer på gården. Den tidligere ejer Ove Bendix var en af Struers store matadorer og god ven af mine forældre. Han sagde, at hvis min far mente, at det var en god idé at købe jeepen, så skulle han gøre det – og gav det økonomiske problemer, tilbød han sin hjælp. Ø 12581 blev Venøs første bil.

Min mor, Hanna Thoustrup, var hjemmesygeplejerske og brugte den i sit daglige arbejde rundt på øen. Først i 1970 blev den parkeret — helt nedslidt, men den beholdt sin status som min fars ”øjesten”. Da vi i sommeren 2007 gravede den frem fra gemmerne, var den et sørgeligt syn. Der var i sandhed gået ”karies i tidens tand”, men Skafti Halldórsson – islænding og en af husets gode venner – mente, at den kunne blive til bil igen. I oktober 2009 er jeepen i drift. Takket være Skaftis indsats. Bilen nyder sit forbedrede otium, men er dog fritaget for at tage del i den landbrugsmæssige drift.

4


Fra redaktionen siger vi naturligvis tak for materialet. Falder din vej forbi Venø kan du sikkert gøre en god handel udi kartofler, lam mv., men også opleve Ø12581. Gårdens hjemmeside er også et besøg værd: www.venoe-kartofler.dk

På den følgende side er nogle fotos fra det helt utrolige restaureringsarbejde samt det imponerende færdige resultat.

5


________________________________________________________________________________________________ De første havde et etui af læder, men efter uheldige erfaringer med dette materiale i stillhavskrigens klima gik man over til kanvas og langt senere til nylon.

US Signal Corps Field Telephone EE-8 Kim Hansen I vinterhalvåret er det jo småt med udendørsaktiviteter og det uopvarmede værksted har nu heller ikke trukket så kraftigt i denne isvinter/forår.

Her var således muligheden for at anskaffe noget forholdsvis billigt men samtidig tidstypisk og ægte udstyr til vores udstillinger.

Som tidsfordriv kan man jo så bladre igennem diverse blå markeder på internettet i Danmark og udlandet. En sjælden gang kan man være heldig at finde noget interessant. Der er dog mange militaria samlere, der lynhurtigt snupper de gode ting, der udbydes. Eller presser priserne op, hvor det ikke mere er så spændende. Det jeg primært søger, er udstyr, der passer til GMC’erne og Jeepen, altså US Army fra 40-45. Når vi udstiller er det vigtigt, at der foruden køretøjerne, også er en masse tidstypiske effekter til at bibringe den rette historiske atmosfære. Således fandt jeg en kedelig vinteraften i Den Blå Avis et par EE-8 felttelefoner. Nu kan min viden om telefoner ligge på et begrænset sted, så jeg undersøgte lidt omkring emnet. EE-8 telefonen introduceredes som standard i US Army i 1932 og har åbenbart været en succes, da de foruden 2. Verdenskrig også anvendtes i såvel Koreasom Vietnam Krigen.

6


Stor var således spændingen, da jeg nogle dage senere modtog en rimelig tung pakke med posten. Var det et par mursten eller indeholdt den det, som jeg håbede?.

Remington - andet end bare rifler Kim Hansen ”Pennen er stærkere end sværdet”, ja sådan lyder et gammelt visdomsord, og det er såmænd stadig gældende. Måske har netop dette ordsprog inspireret Remington til at producere andet end bare håndvåben bare for at være helgarderet.

Jo, som billedet viser, var det et par ganske pæne og intakte telefoner. Spiralledningen til knoglerne er af nyere dato og skal udskiftes. Men mon ikke man kan finde noget tidstypisk sort stofkabel på et loppemarked.

Faktisk har Remington produceret skrivemaskiner i over 100 år og følgelig har Remington skrivemaskiner deltaget aktivt i 2. Verdenskrig. Måske ikke så spektakulært, som våbnene, men en ikke uvæsentlig rolle.

Telefonerne i kanvas etui. På kanvas er trykt: ” SIGNAL CORPS US ARMY TELEPHONE EE-8-B Faktisk var de begge i en forbavsende god tilstand. Så god, at jeg fik den tanke, at de måske oven i købet kunne bringes til at fungere. Således grebet af et øjebliks optimisme forbandt jeg de to telefoner med 10 meter almindelig toleder kabel. Og ganske rigtigt, efter at have drejet på håndsvinget til generatoren på den ene telefon ringede den anden telefon lystigt og omvendt.

Jeg har været så heldig at finde en originale og funktionsdygtige Remington Noiseless Portable incl transportkasse. Den skal selvfølgelig indgå i vores display, når vi udstiller. De er ikke specielt sjældne og der er lavet ca. 118.000 af dem i perioden 1931-41. Det var typisk denne model, som US Army anvendte, men der var ingen præferencer på dette område.

Lettere overmodig oven på denne succesoplevelse fandt jeg hurtigt 4 stk D-batterier frem, I ved, den type man anvender i almindelige lommelygter. Rensede polerne i telefonerne for snavs og ir og monterede batterierne. Der kom radiostøj i begge højttalere og minsandten, om ikke også mikrofonerne virkede!.

Ved krigens start købte US Army rub og stub af skrivemaskinelagre på det amerikanske marked, forbød yderligere civile at anskaffe skrivemaskiner og omlagde de fabrikker, der før havde produceret dem, til våbenproduktion.

Fik ved samme lejlighed en ufrivillig ”dont try this at home” oplevelse. Når man ringer op og drejer håndsvinget genereres der en kraftig spænding. Det kan derfor ikke anbefales at holde hånden oven på tilslutningsterminalerne, mens man drejer på håndsvinget. Det lærte jeg på den hårde måde. Læste faktisk efterfølgende, at felttelefoner under Vietnamkrigen var anvendt til at torturere POW’s med elektrisk chok. Ak ja, i den retning er menneskets fantasi desværre ret så udviklet.

Another day at the office

7


Madsen i US – part 4 Bjarne Madsen Efter vi havde været 14 dage i Nord-øst området og blandt andet besøgt en by med et ikke ukendt navn uden at vi dog fandt nogen som kunne tale dansk, fandt vi på, at det kunne være interessant at se lidt mere på noget John Wayne område, så vi hoppede på en flyver til El Paso TX.

A mighty fine place out in the middle of nowhere havde de forøvrigt bygget en kontrolstation - alt trafik i nord/syd New Mexico blev controlleret. det tog 15 minutter og skyldtes måske nogle stempler i et ellers dansk pas fra nogle mellemøstlige stater. Nu er vi nok et sagsnummer i Langley Virginia En hyggelig flyvetur over det skiftende amerikanske landskab, der endte med en meget fin militærparade som modtagelse i El Paso.

Efter en afstikker op til Rosswell (UFO chrash-site), hvor der selvfølgelig var en Jeep MB/GPW og GMC CCKW indblandet i sagen, og Amarillo for at prøve "The finest steak in the west" (der stod en GMC M135) gik jeg på opdagelse i industriområdet i El Paso, mens kæresten gik på shopping efter cowboystøvler. Vi havde tidligere besøgt en butik i samme område, der solgte lidt af hvert og det havde nok ikke været svært at få en Dessert Eagle eller M16 med sig. Pumpguns var håndkøb!!!

Måske en lille tildragelse her, men lufthavnen lå i umiddelbar forbindelse med den lokale kaserne og flyvestation. Der var "i dagens anledning" linet en masse køretøjer op på kaserneområdet og fra en nærliggende startbane var der to F18 Hornets der tog af med fuld efterbrænder. Konspirationsteorierne går vel også på snarlig amerikansk invasion af Mexico!!?? Welcome to the South. Ud over varmen og landskabet var det lidt et kulturchock at lande i det sydligste Texas. Alt var altid "mighty fine..." lige bortset fra diverse Highways patrol's i New Mexico, der udviste en usædvanlig stor interesse for for os (synes vi). Interessen skyldtes måske mere vores setup i en ny Ford Mustang med kvinden bag rattet....!!

"A mighty fine Christmas eve" Se, sørme om ikke jeg fandt en rigtig fin (til prisen) Dodge Carrieall WC 53. Køretøjet var i ret original stand Så hvis nogen mangler en sådan, som nok kræver lidt mere end søndag formiddag i værkstedet, så står/stod den til salg på en lastbilkirkegård/værksted i El Paso Gods own country!!! Price 2.000$ - "It is a mighty fine truck, Sir!!"

8


Eller en M25 Tank Transporter

Der var så mange effekter og køretøjer at det tog mindst 3 timer at se udstillingen igennem, og så gik jeg endda ikke en gang sådan rigtigt i detaljerne.

___________________________________________

får rigtigt mange detaljerede billeder bør du besøge dette link : http://www.pbase.com/kees_s/overloon&page=1

Oorlogsmuseum Overloon.

Her er nærmest en fuld fotodokumenteret gennemgang af museet, virkeligt spændende at bladre igennem.

John Degn Jessen

Efter jeg havde fået en kop kaffe gik turen i al hast retning Bastogne i Belgien for at se Bastogne Historical Center, det blev desværre lidt en fuser, når man glemmer at researche inden afgang møder man nogle gange lukkede døre, og det var hvad der skete, de var igang med ombygning, så der var desværre lukket og min tid var ved at være knap. Men lidt var der da tid til så GPS'en blev sat til at finde et andet museum, og afsted det gik.... indtil jeg endte på så smalle veje at en terrængående havde været på sin plads.

Når man nu drager ud i verden på ferie eller som jeg for at besøge gode venner i Frankrig så husk altid lige at checke om der skulle være plads til et besøg på eet af de utallige fine museer der udstiller grej og effekter for os grønne mennesker. Da jeg skulle afsted til Paris fik jeg lige klemt et besøg ind på Oorlogsmuseum Overloon. Lad mig blot slå fast med det samme, sikken en oplevelse, de har alt hvad en ww2 interesseret næsten kan drømme om af køretøjer. Det vil være formålsløst at remse dem alle op i denne artikel.

Det skal dog ikke slå en rigtig stifinder ud af kurs så hvis den direkte vej ikke duer, så tager man den indirekte og vupti der kom jo lige en overraskelse, en mindesten for 101st Airborne ved Jack's Wood, skoven de kæmpede i, alle kan vel huske afsnittet Battle of the Bulge fra Band of Brothers. Så det blev til at par billeder og så gik turen videre mod Paris, og knap så mange grønt relaterede aktiviteter, så det vil jeg undlade at trætte jer med

Blot vil jeg frem hæve at de har ikke bare det vi er "vant" til at se, men de råder over en masse rariteter, hvor mange kan sige de har set en GMC CCKW 353A2 Shop version :

9


Museums anmeldelse - Tøjhusmuseet Kim Hansen For dem der ikke lige ved det, er Tøjhusmuseet et militærhistorisk museum i København. Selve bygningen er i sig selv en perle, opført under Christian IV som magasinbygning for alt flådens materiel. Desværre lever bygningen lidt i skyggen af noget ganske forfærdeligt moderne glas og beton arkitektur, som Københavns Kommune med stor grundighed har ødelagt den historiske havnefront med.

Kanoner i laaaange rækker Andre har nok haft samme indtryk og ment, at her var der god plads til forbedringer, og således er det hele nu blevet pakket ned og omorganiseret i en mere publikumsvenlig udgave. Det var derfor med fornyet optimisme, at jeg med lige dele trusler og løfter lokkede familien med på dette museumsbesøg, med henblik på at se den nye udstilling. Ældre billede, fra dengang Istedløven vogtede foran

Vi startede på første sal, hvor de uendelige rækker af montrer før havde taget pladsen op. De var nu væk og – ja, erstattet af nogle andre montrer.

Dengang havde ordet ”tøj” en anden betydning i retning af ”ting”. Det har overlevet i sproget i dag i f.eks. ord som slagtøj og legetøj. Så hvis man tror, at Tøjhusmuseet kun handler om uniformer, ja så bliver man skuffet – eller måske snarere positivt overrasket. Nå, men for at gøre en temmelig lang historie meget kort, ja så har bygningen gennem historien blevet brugt som oplagsplads for skriftende kongers samlinger af rustninger, uniformer, våben og andre spændende ting. I 1928 får man så den gode idé, at indrette dette gigantiske pulterkammer til museum, og det har det været lige siden. I 2004 smelter det meget naturligt sammen med Orlogsmuseet, hvilket giver god mening, da begge museer ligger inden for gåafstand af hinanden og indholdsmæssigt komplementerer hinanden så udmærket. Med i pakken er også skibene på Holmen, som i sig selv også er spændende, men denne maritime historie må blive en anden god gang.

Flotte lokaler men uendeligt kedeligt indrettet.

Jeg har ofte tidligere besøgt Tøjhusmusset og hver eneste gang lovet mig selv, at det nok blev sidste gang. Den imponerende samling af blankvåben og sortkrudt våben var placeret i montrer på førstesalen i endeløse rækker. Uden tvivl meget spændende for våbenkyndige men uendeligt kedeligt for os almindelige historisk interesserede gæster, der dårligt kan kende en flintebøsse fra en MG42 eller en Stanley kniv fra en bajonet.

Temaet i den nye udstilling skulle være Danmarks krige i 500 år. Efter at have besigtiget udstillingen og iagttaget mine medbragte sagesløse forsøgspersoner må jeg klart vende tommelfingeren nedad. Museet har ikke leveret varen og historien bliver ikke fortalt på en måde, der appellerer til andre end historienørder, der som regel ved det hele i forvejen.

I hallen neden under var der linet kanoner op fra middelalderen til vor tid. Men kun ganske få køretøjer. Det sidste er noget ærgerligt i mine øjne.

Billederne neden for taler vel for sig selv. Den klassiske museumsudstilling af effekter i montrer med små forklarende skilte. Ok, nogle steder var der små monitorer med filmklip og mere uddybende information.

Det nye er, og det er en klar forbedring i forhold til tidligere, at effekterne nu er samlet tidstypisk og præsenteret i sammenhænge.

10


under 1. Verdenskrig og så selvfølgelig besættelsen. Det hele rundes af med FN missioner og nyere indsatser i udlandet. De enkelte dioramaer forbindes i en glidende overgange mellem tidsepokerne og fremstår som et stort sammenhængende landskab med historiske kampscener. Levendegjort historie, som kan vække de mange skoleklassers interesse for vores historie Nuvel, det er kun første del af udstillingen, der er færdiggjort og man skal jo ikke kritisere ufuldendt arbejde. Men hvis ”godt begyndt er halvt fuldendt”, ja så er der lang vej igen. Nu skal det jo ikke gå op i brok det hele, så lad os kigge på særudstillingen om Afghanistan. Her har man virkelig skabt noget, der appellerer til publikum. En camp er bygget op med rigtige effekter fra ISAF Hold 10. Ikke mindre end 600 m2 er anvendt til formålet. Her færdes publikum inde midt i udstillingen/campen og man må pille ved det hele.

I vagttårnet kan man få et indtryk af, hvordan det har været at stå på vagt og skue ud over det ugæstfrie landskab.

Effekterne har man tydeligvis Men hvor svært kan det egentlig være, når man nu har tonsvis af effekter, masser af plads, historiske kompetencer og økonomiske midler? Jo, nemt nok: Væk med alle montrer og ind med dioramaer i naturlig størrelse, hvor effekterne indgår med mannequiner i spektakulære opsætninger og ikke mindst en lydkulisse. Diskrete monitorer med interaktive forklaringer til de mere videbegærlige. En tidsrejse startende i senmiddelalder med de uendelige mange svenskekrige, Københavns belejring. Videre med Englandskrigene og Københavns bombardement. De to slesvigske krige, mobiliseringen

Kan vi få et bud på anvendelsen? (frit efter Piet van Deurs)

11


Et rigtigt vandløb gennemskærer udstillingen. Et naturtro billede af nogle pionerer, der bakser med noget der ligner et brofag, ses i baggrunden

En meget detaljeret model af campen mangler heller ikke

Det bliver til kun til 3 ud af 5 kanoner. Den ene for de flotte bygninger og udstillingen af diverse våben, de to andre for Afghanistan udstillingen. Sanitære installationer med ægte graffiti

Dermed ikke sagt, at museet ikke er et besøg værd. Det er det i høj grad og entréprisen på 60 kr for voksen og børn gratis er ikke skræmmende. Den halvdårlige karakter skal udelukkende ses i lyset af, at det hele med enkle midler kunne blive dobbelt så godt – set med mine øjne i hvert fald. Men bedøm selv.

Men kronen på værket er en MOWAG Eagle der har ramt en vejsidebombe. Den ægte vare begribeligvis. Meget flot opstilling med små diskrete skærme, hvor soldater som øjenvidner fortæller den autentiske historie. Ja, hvis dog bare hele museet var opbygget efter dette flotte koncept, så havde Danmark fået en ny turistattraktion i verdensklasse.

12


Mit liv med Willy’s – so far

Jeg skulle bare have en JEEP, hvor svært kunne det være? Nå, men efter en snakken frem og tilbage blev vi enige. Jeg tog toget fra Vojens til Viborg iført træskostøvler og varmt tøj, for sådan et stof tag varmer jo ikke meget. Det var den 12 januar 1982.

Jann Nielsen Den 22 marts i år lagde jeg et billede ud på FB af min sidste erhvervelse. Straks kom Bjarne Madsen tilbage og spurgte, om der ikke kom er artikel om bilen. (Grimmer karl ).

I Viborg blev jeg afhentet af Søren nede på banegården i en M38A1 med 4 gearstænger, og der stod Volvo på den ene. HVA FAEN var nu det for noget! Der fik jeg så min anden lektion om jeep. Man kunne lægge en B18 Volvo motor og gear kasse i. Så kunne man spare på benzinen. Nå men det var heldigvis Søren's egen. Vel ankommet oppe på deres værksted så jeg så for første gang mit livs kærlighed. De havde malet den Monsablå. Nå men nu var det for sent at opponere. Så jeg betalte (20.000 dask, ny synet - og malet )

Men så tænkte jeg, hvorfor ikke skrive om det hele? Lige siden jeg var knægt (i tresserne) og vi legede i sandkassen. Så skulle jeg køre med Jeep. Da jeg fik en Action Man (Sådan en havde alle friske drenge dengang) lavede min far en jeep til ham. I slutningen af halvfjerdserne var jeg færdig med min uddannelse til styrmand og skulle ind at springe , i jernhatteforeningen . Selvfølgelig på Skrydstrup, man var jo sømand 

Det er en årgang 1960 og har kun kørt ved et Danske forsvar. Hvor ved jeg ikke. Der sidder et mærkat på hoved motoren, som tyder på, at motoren er blevet hovedrenoveret i 1979. Jeg har i min tid aldrig haft motoren skilt ad. 7-9-13

Jeg kom i BOR (Brand og Redning) og samtidig blev jeg pejler på Rømø. (Pejler var dem, der pejlede nedslagene fra bomber og raketter, så de kunne se om de ramte målene - det skete ind imellem ) I den forbindelse blev jeg udkommanderet til Oksbøl for at pejle under en øvelse. Her var det hæren, der skulle stå for transporten og pejlestationerne. Så for at nå ud til dem kørte vi i JEEP: Mit første rigtige møde med en Jeep, og det var kærlighed ved første blik. Det var en M38A1 fandt jeg ud af senere, men mere om det senere.

Lav benet jeep. Hjem over gik det, og vel ankommet i Vojens begyndte mit liv med Willy. Allerede første morgen ville den ikke starte, så der måtte en mekaniker på. Snavs i tanken.

Det her har været omkring nov.1981. Straks begyndte jeg at finde ud af, hvordan man blev den lykkelige ejer af en Jeep. Jeg fandt ud af at der var aktioner oppe i noget der hed Hjørring, altså udenlands, så det var ikke interessant.

En dag smuttede jeg ind til min gamle mor. Hun skulle lige ud at køre en tur i hendes Fiat 127 og havde ikke set, at jeg havde parkeret bag ved hende. Det resulterede selvfølgelig i en bule og et smadret glas på Fiat'en. Hun blev dog temmelig sur da jeg forsøgte at forklare hende, at godt nok er en Jeep høj, men man kan ikke parkere en Fiat under den.

En dag faldt jeg så over en annonce i Jyllands Posten. Et firma der, kaldte sig Midtjysk Reservedels Lager, solgte gamle militær Jeep's. Jeg ringede fluks derop og fik fat i en fyr, der hed Søren Smidt (Ham er der hvis mange der kender i dag). Jeg skulle have en jeep sagde jeg, og så begyndte "idioten" at fable om en M38A1 eller en CJ3B eller en anden model, jeg ikke kan huske.

13


Jeepen blev sandblæst og malet igen (min daværende var meget pædagogagtig, så den endte med at blive endnu mere monsablå )

Jeg fik Lone til at køre mig der over, og der stod det så. Jeg spurgte NH, om der havde været nogle problemer og om det havde været svært at svejse hullerne i bunden.

Nå men det var stadig en Jeep. Jeg kørte rundt i den indtil ca 1995. Så tog det fart igen, jeg kom i kontakt med NH og fik reservedele og den rigtige maling. Så småt begyndte jeg at bringe den tilbage til fordums tid. Mit problem var dog, at hver gang jeg var hjemme og skulle lave lidt jeep, ville jeg hellere ud at køre. Så reparationerne blev at midlertidig karakter. Det kender I nok.

Svejse a huller? siger NH. Ja svarer jeg og slår engangs pressenningen til side, som ligger i bunden, og kikker lige ned i gårdspladsen på Lustrup miniværksted ! Nå vi blev enige om at den kunne nok trille en oldtimer tur og så måtte vi svejse den ugen efter.

Så en dag var jeg ovre ved NH og han havde lige hentet en M38A1, som han ville sælge. Der var chancen tænkte jeg en til at rode i og en til at køre i. Jeg skyndte mig at købe den. NH betingede sig dog, at den kom ud at køre og ikke endte som reservedele til den anden. Det var omkring 2003. Thorbjørn en af mine gamle venner og kollega kørte med over for at hente den. Jeg havde den gang en Volvo 740 stationcar, så der skulle vel ikke være problemer ved at slæbe en M38A1 på en biltrailer tænkte jeg. Men vi nåede da at blive stoppet 2 km fra Haderslev, men klarede frisag. Jeg arbejder stadig på sagen. Flat fender. En månedstid efter var den gal igen. Jeg forelskede mig i en CJ2A. Nu galt det om at gå diplomatisk til værks. Jeg lærte Lone at køre M38A1. Det gik fint, og jeg sagde så lidt henkastet, at nu måtte jeg så se at finde en anden jeg kunne køre i. Det syntes hun var ok. Så jeg skyndte mig at købe CJ2A’eren . Med det resultat at da jeg kom hjem med den skulle hun lige afprøve den og haps blev den inddraget.

Det er også en årgang 1960 og jeg ved heller ikke, hvor den har kørt. NH sagde, han hentede den oppe i midt Jylland ved en bilforhandler, som lukkede. Den var blevet brugt som en form for jagtvogn. Den har aldrig været synet. Fantom svejseren i Lustrup. I 2012 fandt jeg så ud af, at nu var det på tide at få fingrene i en Dan Vesta trailer. Det lykkes mig at finde en ovre på Sjælland. Jeg smuttede over og hentede den på en trailer. Vel ankommet hjemme røg den bagefter Jeepen og turen gik over til NH i Lustrup, som skulle gøre den klar til syn og syne den. Det hele skulle gå lidt stærkt da jeg skulle have traileren med til Oldtimer løbet Gråsten-Flensborg.

Jeepen er fra 1946 og skulle have kørt hos Dronningens livregiment indtil 1969, hvor den blev solgt ud. I årene op til nu har den haft 6 ejere.

Et par dage efter ringede NH at nu kunne jeg hente trækket . Det hele behørig nysynet.

14


Plads mangel.

mægler, ham spurgte jeg om der var et eller andet bilværksted som skulle lukke eller stod til salg tæt på byen. Han ville se om der var noget sagde han. Et par måneder efter kontaktede han mig og havde et lille garage anlæg, som han skulle sælge for en gammel kunde, som ikke kunne have det mere pga sygdom.

Nu var der efterhånden fyldt i garagen, så jeg måtte finde en garage ude på landet til CJ2A’eren, det er jo ikke det mest hensigtsmæssige. Vi var så til en studenterfest hos sønnen til en af mine kollegaer. Der var en fælles ven, som er ejendoms

Der var 6 garager hvoraf de to er et stort værksted. Jeg kikkede på det og var solgt lige på stedet.

________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________ overhalet af en “karl” som viftede med et skilt hvorpå der stod “Politi”. Jeg kikkede på Thorbjørn og spurgte “hva’ har du nu lavet?”. Han mente dog han var uskyldig. Nå men jeg kørte ind på rastepladsen - sprang ud af bilen og spurgte betjenten, hvad der var galt.? Han spurgte så til gengæld om jeg måtte køre med den trailer. Joeee det mente jeg da nok (stort kørekort og traileren var tom, så på det tidspunkt havde jeg i hvert fald ingen vægt problemer) Men det viste sig, at det var et helt andet problem. Traileren var nemlig meldt stjålet !!!! ØØØØØØHHHHHHH hvorledes????

Spild plads , det går ikke. Se igen galt det om at være hurtig på aftrækkeren. Jeg fik overbevist Lone om at det gik ikke med spild plads, vi manglede en jeep (mindst) og hun erklærede sig enig. Så fandt jeg en MB fra 1945 og gik i forhandling med sælger. Han ville egentlig ikke sælge, men jeg kunne da komme op og kikke. Jeg kørte derop og vi fik stik mod alle odds handlet. Vi skulle lige have efterårsferien overstået så ville han have den klodset ned og startet.

Jeg fik fremvist lejekontrakt og diverse. Der blev ringet til udlejer men intet nyttede. Pladerne blev klippet. Selv om ny trailer blev stillet til rådighed et par timer senere, så kunne jeg ikke nå at hente jeepen. Sælger skulle i byen.

Som sagt så gjort. Vi fik aftalt en dag og jeg lejede en biltrailer på den lokale tankstation. Thorbjørn var endda hjemme og klar til at hjælpe. Nord over gik det lige indtil Skærup rasteplads. Lidt syd for blev vi

15


trailerens ene bogie hjul manglede luft. Der kan du bare se sagde sælger den vil ikke med. Men det kom den. På vej syd over ringede vi med det samme til NH om vi kunne smide den af ovre ved ham. Nu den endelig var læsset. Det kunde vi selvfølgelig godt . NH er bare god. Det skal lige tilføjes motor fejlede intet. NH rensede det hele og den spinder som en mis. Det er en MB årgang 1945. Solgt ud fra det Norske forsvar engang i ????. Idag ser den sådan ud og der er ved at blive monteret en GRC-9 radio i den. Jeg går og venter på veteran plader, men de skulle dukke op i denne her måned.

I mellemtiden havde jeg da også fundet ud af at jeg ikke måtte trække jeepen. Det vejede for meget. Så held i uheld næste dag lånte trailer udlejeren mig sin varevogn og en biltrailer. For at gå hel sikker, lod jeg Thorbjørn blive hjemme og tog Lone med istedet.

Desværre er jeg så stået til søs igen og kommer først hjem omkring 1 juli. Nå men som Kierkegaard sagde ”forventningens glæde er den største”

Vel ankommet, meddelte sælger mig, at jeepen vist havde knækket en stempel ring. Der var i hvert fald blå røg. Så jeg behøvede ikke købe. (Han ville stadig ikke rigtig sælge, men et ord er et ord og han stod ved sit.) Da vi skulle have jeepen op på traileren viste det sig at

MvH Jann Nielsen

16


Jeephistorie for begyndere Kim Hansen

Ikke overraskende er Bantam Jeepen designet af American Bantam Car Company. Denne koncern hed oprindeligt American Austin Car Company og var et datterselskab af den britiske Austin koncern. Men tidernes ugunst ville, at dette selskab måtte rekonstrueres i 1934 med nye ejere og ud af dette udsprang American Bantam Car Company. At selskabet var kommet i uføre blev tilskrevet den omstændighed, at ingen amerikanere ville køre i de forholdsvis små britiske biler – næ, her galdt ”bigger is better”.

Som nævnt på side 1 har Jann Nielsen ladet redaktionen tilgå en masse materiale omkring de forskellige jeeps, der gennem tiderne er blevet produceret. Jeg har valgt, at bryde det ned i mindre stykker og til gengæld sætte lidt mere kød på skelettet i form af informationer, som man kan finde på diverse nørd sider på nettet. Hvad skal man i øvrigt ellers lave, mens man venter på foråret. Vi starter helt tilbage ved Jeepens vugge, nemlig Bantam Jeepen.

Den første Jeep fra Bantam – produceret i serie på 70 stk. Men den nye Bantam ledelse var ikke sådan at vippe af pinden. De gjorde deres svaghed til deres styrke og løb US Army på dørene med gode tilbud på et lille terrængående og let køretøj, som var en videreudvikling af de tidligere Austin modeller.

49 dage. Man var udmærket klar over, at den forholdsvis lille Bantam koncern ikke ville have nogen chance for at levere det store antal køretøjer, så man indbød andre bilfabrikker. De store aktører som GMC og Dodge viste ingen interesse i den slags små køretøjer. Men Willys og senere Ford deltog i de indledende forhandlinger.

Men først i juni 1940 kom der for alvor gang i den amerikanske oprustning. Man havde på det tidspunkt med stigende bekymring set, hvordan den tyske krigsindustri producerede køretøjer i stort antal og Tysklands invasion af Polen og Frankrig talte sit tydelige sprog om, at den kommende krig i høj grad ville kræve mobilitet.

Bantam leverede deres GPV (General Purpose Vehicle) prototype til tiden i september 1940. Man havde hyret en freelance ingeniør Karl Probst til at lede projektet og videreudvikle konstruktionen efter de militære specifikationer. Konstruktionen blev godkendt, selv om der var snydt lidt med vægten. De 70 Jeeps med betegnelsen Bantam Mk II / BRC-60 blev leveret som aftalt og derefter testet af militæret (læs: smadret til ukendelighed). Men succesen var indledningsvis i hus og US Army ordrede 70 stk mere hos Bantam fabrikken.

Således udformede US Army med udgangspunkt I Bantams design en række specifikationer for et nyt universelt og let (590 Kg) køretøj. Helt konkret var opgaven, hvis man ville være med, at levere 70 prøvemodeller og heraf skulle de 8 være med 4x4 inden for 75 dage, dog skulle en prototype leveres efter

17


Mudderbad Men nu er det jo ikke alt her i livet, der går efter fortjeneste. Af årsager, som aldrig helt er opklaret, men som er logiske nok i det store perspektiv, fik såvel Willys som Ford adgang til Bantam’s prototyper og tegninger. Dette på trods af, at selvsamme firmaer ikke leverede prototyper til tiden og i øvrigt ikke rigtigt deltog aktivt i udviklingsarbejdet. Bantam kunne kun se passivt til, mens konkurrenterne fik udleveret flere års udviklingsarbejde.

Bemærk horisonten i baggrunden. Fotografen snyder med vinklen for at få det til at se stejlere ud

I næste nummer skal vi få forklaringen på, hvorfor alle raske drenge ved hvad en Willys Jeep er og næsten ingen kender Bantam navnet.

Geometrien i en US Star Kim Hansen   

Mon det er en kranvogn, de kigger langt efter ?

På sin vis et OK job. Jeep test driver

18

Start med at tegne en cirkel med den diameter, som er angivet i f.eks. tm9-850 Del den ind i lagkagestykker på 72° hver (5x72°=360°) Tegn en streg mellem hver alle de punkter, hvor lagkagestykkerne deler cirklen (stiplede linjer på tegningen) Fjern overflødige hjælpelinjer og en stjerne er født 


Tøjhusmuseets Goliath, i Wehrmacht kredse bedre kendt som Leichter Ladungsträger Goliath (Sd.Kfz. 302/303a/303b) (Sd.Kfz =Sonderkraftfahrzeug) Det ligner legetøj, men det er det langt fra. Når sådan en førerløs kamikaze kampvogn kom kørende med op til 100 kg indbygget sprængstof, ja så har det nok været klogest at se at komme meget langt væk meget hurtigt. Kunne være sjovt, hvis museet gjorde den køreklar og demonstrerede den en gang imellem (uden sprængstof). Rygter vil vide, at nogen har stjålet fjernbetjeningen, men det burde vel kunne genskabes. ________________________________________________________________________________________________

MILITÆRKØRETØJSKLUBBEN Vi er en landsdækkende klub som primært interesserer os for historiske militærkøretøjer samt historiske bunker og fæstningsanlæg. Militærkøretøjs Klubben er opdelt i forskellige selvstyrende lokalafdelinger, hvor der arbejdes lokalt med en bred vifte af forskellige aktiviteter. Flere af disse lokalafdelinger har deres egne hjemmesider, hvor du kan læse mere omkring dette. Den største fornøjelse ved at være medlem af Militærkøretøjs Klubben, er at komme ud og lufte disse historiske køretøjer – om de så er fra Anden Verdenskrig, Vietnam krigen eller bare fra perioden omkring den kolde krig, det er af mindre betydning. Hvis man kigger hen over samtlige medlemskøretøjer i Militærkøretøjs Klubben, vil man opleve alt fra personvogne til lastvogne – lige fra årgang 1940 til omkring årgang 1985. Har du spørgsmål omkring historiske militærkøretøjer, eller er du førstegangs køber af et militært køretøj, eller har du bare spørgsmål til Militærkøretøjs Klubben generelt – så kontakt os endelig, vi vil meget gerne hjælpe dig. Medlemskab koster DKK. 250,- årligt. Der er meget mere information på www.milklub.dk Kontaktpersoner: Formand: John Degn Jessen jessen@milklub.dk

Redaktør: Kim Hansen klubblad@milklub.dk

19

Militærkøretøjs Klubben Medlemsblad nr. 2 - 2013  

Militærkøretøjs Klubben Medlemsblad nr. 2 - 2013