Kristian Jørgensen. FSC Danmark
Træ er ikke godt, bare fordi det er træ Hos FSC Danmark efterlyser man en mere nuanceret samtale, når det gælder den bæredygtige udvikling og f.eks. opskalerede løsninger med træ. Det forudsætter viljen til selvkritik, kompleksitet og løbende erkendelsesprocesser. Og så er sproget i sig selv en væsentlig bidragyder til billedet af bæredygtighed. Tekst af Rune H. Jensen
Det er ingen hemmelighed, at grønt, miljømæssig ansvarlighed og bæredygtighed er buzzwords i tiden. Men det ligger også reelt indhold bag, som man både fra politisk hold, i byggesektoren og i virksomheder som arkitekt- og ingeniørfirmaer nødvendigvis må forholde sig seriøst og handlingsorienteret til: – Det er jo positivt, at der er fokus på det grønne, og at mange virksomheder i dag ser det som en del af deres DNA. Vi har accepteret, at klimakrisen er her, og biodiversitetskrisen får mere og mere opmærksomhed. Men det kan også hurtigt blive et alt for unuanceret billede, hvor man f.eks. glemmer de indirekte effekter, arealproblemer og livscyklusbetingede begrænsninger, siger Kristian Jørgensen, rådgiver hos FSC Danmark.
42
FREM MOD DET BIOBASEREDE SAMFUND
I hans optik er den største udfordring i virkeligheden, hvis vi kommer for godt i gang med vores sprog. Når værdier og hensigter – også fra politisk side – italesættes for unuancerede og forsimplede: – Så er det svært at vende igen. Der skal være løbende erkendelsesprocesser og en vilje til at revidere produkter. Vi er på vej ind i et biobaseret samfund og går fra at source vertikalt til horisontalt, hvor vi ikke graver ned, men tænker i overfladen. – Men det har jo også konsekvenser af dét såsom arealproblemer. Man vil gerne søge neutralitet, men plantebaserede løsninger er sjældent i sig selv neutrale og har også virkninger. Det fossile har f.eks. også energimæssige fordele, som de plantebaserede løsninger ikke har. I nogle tilfælde kan det plantebaserede endda være en værre løsning på en række bundlinjer, siger Kristian Jørgensen, og fortsætter: – Med den stigende efterspørgsel og indbyrdes konkurrence mellem sektorerne som f.eks. træindustrien, så rejser det utvivlsomt spørgsmålet om, hvor man bedst bør prioritere en begrænset ressource. Hvis man skal undgå greenwashing, så kræver det kritik og selvkritik. Vi skal ikke
slavebinde os til en bestemt grøn teknologi eller et materiale, og vi skal også turde italesætte udfordringerne forlods, så vi undgår, at strukturelle ændringer i markedet og hos industrierne bliver svære og møder modstand, når næste kvantespring på bæredygtighedsstigen skal tages. Hvad der er den bedste løsning i dag, er det ikke nødvendigvis i fremtiden.
TRÆET OG DE OPSKALEREDE LØSNINGER
At tænke i proces, kompleksitet og konsekvenser gælder også for arkitektbranchen. Arkitekter har forstået, at træ kan være et af fremtidens rigtigt fornuftige byggematerialer, men træ er ikke godt, bare fordi det er træ. Det har f.eks. også konsekvenser, når man opskalerer bæredygtige løsninger og materialer: – En parallel er, at man skal spise varieret. Svaret findes ikke bare i én løsning. Hvis noget bliver sagt igen og igen, er det som om, det bliver rigtigt. Risikoen er, at man bruger den for ubalanceret, når man ser en god idé. Træ er hot. Når f.eks. beton og stål i stor stil udskiftes med træ, så har det nogle fordele, men skovene kan også blive pressede, og eksisterende udfordringer kan forværres, hvis den bæredygtige forståelse alene er begrundet i en general anprisning. Vi har biodiversitetsmæssige udByggeri + Arkitektur # 103
