2 minute read

Kæmpe renoveringsprojektmed fleksible og bæredygtige tagsten

Kæmpe renoveringsprojekt med fleksible og bæredygtige tagsten

Direktør for Jacobi Tegl A/S, Erik Jørgensen fortæller om storskala leverance af kvalitets tegltagsten til vestkystens største renoveringsopgave i nyere tid.

Tekst af Sebastian Bielefeldt Vognsen, fotos af Jacobi Tegl A/S

Esbjerg-virksomheden Jacobi Tagtegl A/S har sikret sig sin hidtil største enkeltordre: Levering af 30.000 m 2 tagtegl til renovering af tage på mere end 600 lejligheder. Det er Arbejdernes Boligforenings boligblokke i Sædding, der har udvalgt Jacobi Tegl A/S til denne store renoveringsopgave med start i foråret 2019 og frem til 2022.

– De nye tage forsynes med en særlig tagsten i engoberet gammelsort af typen J11v. Det særlige ved dennetagstener,atdenermegetfleksibel: Denkan forskydes både sideværts og i forhold til lægterne. Sideværts kan den forskydes op til seks millimeter og i lægteafstand op til 32 millimeter. Dermed er tagstenen nokmarkedets mestfleksible tagsten,og det har været medvirkende til, at det lykkedes at hente den store ordre hjem. Renoveringen af boligerne ernetop karakteriseretvedmange tagfladeri mange forskellige størrelser, oplyser direktør Erik Jørgensen fra Jacobi Tagtegl A/S.

Boligselskabet valgte tagstenen i engoberet gammelsort til opgaven. Det er muligt at vælge mellem intet mindre end 18 forskellige overflader –lige fra naturrød, over engoberet og ædelengoberet til glaseret. Byggeriet får skiftet eternit- og betontag ud med et bæredygtig og CE mærket naturprodukt, der holder i 75 til 100 år og som kan genbruges efterfølgende.

Med et nyt stort hovedlager i Tinglev ved den dansk/tyske grænse, har man kapacitet og plads til konstant at have 700-800 paller tagsten på lager. Dette har været medvirkende til, at man har klaret sig flot igennem coronatiden med en minimal forsinkelse på leveringer i Danmark. Man kan fra dag tildagleveredeflestetagstenogellerserfabrikken kun 5-6 timers kørsel fra grænsen.

OPSKRIFTEN PÅ DEN GODE LER Leverandøren af teglstenene er det 160 år gamle familiefirma Jacobi Tonwerke GmbH i Harzen, Tyskland. Firmaet gør en stor ære ud af forarbejdning af leret for en holdbar CE mærket, natur tegltagsten. Man har den ideelle opskrift ved at blande forskellige typer ler og der er eksempler på tagsten fra Jacobi Walther, der har holdt i 150 år og som stadig er i god stand. Det er et af de få teglværker i Europa, som har eget laboratorium, hvor kontrol af leret, prøvning af det færdige produkt, samt blanding af farver foregår.

I pendulfart leveres der hver dag 700 tons ler i store klumper til fabrikken i Bilshausen. Leret kommer fra 5 forskellige brud i området og er af forskellig type, lige fra en mager til en fed, og mere eller mindre stenholdig ler, og alt er af den stærke skiferler type og uden kalkindhold.

Leret bliver først grovblandet i rette sammensætning, derefter valset igennem mange forskellige processerogendermedenfinvalsningpånedtil0,5 mmsåfintsommel. Transportbåndetførerdetforarbejdede ler til blandingsmaskinen, og bliver æltet sammen med op til 50% fugtighed for så at blive trykket ud igennem små huller til små portioner, derefter presset til en god og holdbar tagsten, hvor nogle bliver overhældt med engobering eller glasur inden de bliver brændt ved den rigtige temperatur.

Den tætte konsistens af den unikke lerblanding og den fine valsning sikrer en ringe vandoptagelse til gavn for en yderst holdbar tagsten.

This article is from: