HI Tech messen 2025

Page 1


Bygge- og Anlægsavisen sætter fokus på:

HI-MESSEN 2025

Et blik ind i fremtiden

Byggebranchen står lige nu over for stigende krav til dokumentation, effektivitet og bæredygtighed. På den kommende HI Tech & Industry Scandinavia i Herning kan man opleve og afprøve nogle af løsningerne.

Indlæg af Sisse Merrild, projektleder for HI-Messen. Fotos: MCH/Lars Møller

Med over 630 udstillere fordelt på 12 haller og seks stærke sektorer, er HImessen Skandinaviens største industrimesse. I år er der særligt mange relevante temaer og udstillere for virksomheder i bygge- og anlægssektoren, som står midt i en digital og grøn transformation.

FOKUS PÅ AI OG KRITISK INFRASTRUKTUR

Her præsenteres den nyeste teknologi inden for bygningsautomation, energioptimering, sikkerhed og IT – alt sammen med direkte relevans for bygningsdrift, vedligehold og selve byggeprocessen.

Et af de mest markante temaer på årets messe er digitalisering og kunstig intelligens. På Technomania, messens teknologievent, sætter IDA fokus på AI, cybersikkerhed, kritisk infrastruktur, datadrevet drift og automatisering – områder, der i stigende grad påvirker byggebranchen. AI har potentiale til at revolutionere alt fra projektstyring og ressourceplanlægning til indeklimaoptimering og CO2-dokumentation.

Indeklima, energistyring og intelligent drift er ikke længere en valgmulighed – det er en nødvendighed. På HI-messen kan man opleve løsninger, der

integrerer sensorer, styringssystemer og dataanalyse for at sikre optimal drift og komfort. Samtidig er sikring af både bygninger og byggepladser blevet et centralt tema, hvor nye teknologier som adgangskontrol, overvågning og IoT spiller en afgørende rolle.

UDVIKLINGEN GÅR HURTIGT

HI-messen tilpasser sig løbende de krav og den udvikling, som præger samfundet. Med et stigende fokus på bæredygtighed og ESG er der skærpede

forventninger til både udstillere og faciliteter. Derfor introducerer vi i år Water and Energy Stage – en ny platform, hvor eksperter og virksomheder deler viden og løsninger inden for vandforbrug, energistyring og grøn omstilling. Her kan man få indsigt i, hvordan man som aktør i byggebranchen kan dokumentere sit klimaaftryk og optimere sin drift med digitale værktøjer.

HI-messen 2025 er ikke bare en udstilling – det er en platform for viden, netværk og handling, og HI-messen tilpasser sig løbende udvikling udviklingen i industrien. Der udstilles ikke byggematerialer som sådan, men der er helt sikkert udstillere, som kan tilbyde byggebranchen gode løsninger og produkter. For byggebranchen er det en oplagt mulighed for at tage del i den teknologiske udvikling, finde nye løsninger og styrke sin position i en branche, der skal bygge grønt, sikkert og digitalt.

Når HI Tech & Industry Scandinavia slår dørene op i MCH Messecenter Herning fra den 30. september til 2. oktober, er det ikke kun et kig ind i fremtiden – det er også her og nu.

Vi ses i Herning!

Effektive løsninger til affaldshåndtering

Vi er globalt anerkendt for vores ballepressere og komprimatorer til affaldshåndtering.

Mød os på messen!

Stand H6288

Vi glæder os enormt meget til at møde dig på messen. Vi står klar til at rådgive dig om effektiv affaldshåndtering, der skaber værdi for din forretning. På messen udstiller vi to af vores populære ballepressere - X10 og B50 SD med smart glidelåge.

Vores eksperter kan fortælle en masse omkring vores fantastiske ballepressere samt komprimatorløsninger fra tyske Presto - og finde den løsning der passer til dig!

Hør også om vores intelligente flådestyringsplatform, BRA-IN, som overvåger, analyserer og optimerer din affaldshåndtering. BRA-IN er standard på alle nye ballepressere og komprimatorer og hjælper dig med at reducere dine håndteringsudgifter, servicebehov og CO2e-udledning.

Hør om effektiv kvalitetssikring hos Byrial Holding

På HI-messen præsenterer Byrial Holding forretningssystemet 1Factory, der er en førende global platform til kvalitetsstyring og produktionskontrol. Kom forbi i Hal C, Stand 2968.

IT-konsulentvirksomheden Byrial Holding ApS hjælper virksomheder med at implementere forretningssystemer, der skaber langsigtet værdi og styrker både kvalitet og samarbejde på tværs af organisationer. Man er specialister i opsætning, tilpasning og drift af to stærke platforme: 1Factory og D4 Infonet.

HVORFOR 1FACTORY ER MARKEDSLEDENDE:

• Øjeblikkelig auto-ballonering: Med intelligente OCR-funktioner kan tegninger balloones automatisk – inklusive GD&T, tolerancer, noter, m.fl. – på bare få klik.

• Gå-live på under 2 timer: Implementering, kontooprettelse og træning sker lynhurtigt – Kom i drift med første sæt planer og inspektioner på under to timer.

• Lynhurtig ydelse: 1Factory er “lightning fast” – tegninger behandles på sekunder, målinger gemmes næsten øjeblikkeligt, og CMM-data behandles i realtid. Det er markant hurtigere end konkurrenters systemer, som kan tage op til 7–15 minutter.

HVAD KAN 1FACTORY ELLERS TILBYDE?

1Factory er en komplet platform, der dækker hele QC-processen – fra tegning til produktion og rapportering:

• Digitalisering og automatisering af kontrolplaner, inspektioner, FAI mm.

• Skab komplet dokumentation og analyser med få klik – inkl. PPAP. (process flow, PFMEA, produktkontrolplan), Gage R&R og SPC.

• Integrér direkte med CMM og måleværktøjer.

• Revisionssammenligning, dokumentstyring og QMS-modul (NCR, CAPA, dokumentkontrol).

• Få indsigt i realtid med leverandør-scorecards og sporbarhed på tværs af hele værdikæden.

FORDELE VED AT VÆLGE BYRIAL HOLDING SOM PARTNER

• Lokal, dansk support – med kendskab til dansk produktionspraksis.

• Skræddersyet implementering og support, så løsningen gør en reel forskel i hverdagen.

• Kurser og undervisning i 1Factory’s moduler og workflows.

• Gratis deltagelse i 1Factory ERFA-gruppe (ca. 3 møder om året)

– erfaringsdeling og faglig udvikling.

• Veletableret erfaring: Gør komplekse systemer overskuelige. Målet er, at kunden kan fokusere på det vigtigste – at levere kvalitet.

MØD TEAMET PÅ HI-MESSEN

Mød Byrial Holding på HI-messen i Hal C, Stand 2968, og oplev, hvordan 1Factory kan gøre kvalitet og produktion både hurtigere og mere effektiv. Teamet står klar til demonstrationer, spørgsmål og individuel rådgivning – og glæder sig til at tage en snak om, hvordan Byrial Holding kan skabe værdi for den enkelte virksomhed.

Få styr på støvet

Skab et sundere og mere effektivt arbejdsmiljø

Effektiv støvbekæmpelse med sprinklersystemer til betonproduktion, fabrikker og byggepladser.

Støv koster – vi hjælper jer med at spare Støv er mere end en gene. Det skader maskiner, forkorter levetid, påvirker arbejdsmiljøet og kan give udfordringer med naboer og miljømyndigheder.

Vi leverer skræddersyede, støvbekæmpelsesløsninger, der:

• Reducerer støv der, hvor det opstår

• Forlænger levetiden på maskiner og udstyr

• Giver et sundere arbejdsmiljø for medarbejderne

• Understøtter grøn omstilling med kemikaliefri teknologi

Vi har erfaring fra hele industrien – fx hos Leth Beton i Thy, hvor vi installerede et automatisk sprinklersystem, der skabte et støvfri og driftsikkert produktionsmiljø til gavn for både medarbejdere og naboer.

Ingen kemi

Minimal vandspild

Maksimal effekt

Læs mere på www.scanregn.dk VI SES PÅ STAND M 9520

Ring til os på 75 32 52 22

Skriv til info@scanregn.dk

Automation, innovation og robotdemo

Wexøe stiller stærkt op på HI Tech & Industry Scandinavia 2025 i Herning med live demo af URC - Unified Robot Control, nye løsninger til datadrevet automation og teknologier til den grønne omstilling.

Wexøe er kendt for sit tætte samarbejde med Rockwell Automation og virksomhedens netværk af teknologipartnere. I fællesskab leverer man komplette automationsløsninger til dansk industri med fokus på maskinbygning, procesoptimering og industriel sikkerhed.

– Vi er et teknologihus og value-added reseller for vores partnere. Rockwell Automations løsninger er ofte hjertet i løsningerne og vi går ind og komplementerer med vores tekniske kompetencer og sikrer, at kunden får den rette samlede løsning. Vi tilbyder alt fra test, proof of concept til specialløsninger, fortæller Peder Henriksen, divisionschef hos Wexøe.

ENKEL STYRING PÅ TVÆRS AF VIRKSOMHEDEN

På Wexøes stand kan man blandt andet opleve URC - Unified Robot Control i drift. URC gør det muligt at styre forskellige robottyper fra en enkel softwareplatform. Dette forenkler både drift, oplæring af operatører og reducerer risikoen for fejl.

– Der er et stort fokus på nye løsninger til URC, som vi viser frem på Hi-messen. Vi oplever desuden en stigende interesse for proaktiv dataopsamling, fortæller Peder Henriksen. Wexøe præsenterer blandt andet sin EtherNet/IP In-cabinet Solution, hvor simple komponenter kan integreres i datakommunikation og give værdifulde indsigter til optimering og effektivisering.

CYBERSIKKERHED OG NIS2-FORBEREDELSE

IT-sikkerhed fylder også i dialogen med kunderne - Ikke mindst i lyset af NIS2-direktivet.

– Med vores løsning til Remote Access får man en sikker og fleksibel adgang til sine maskiner, uanset hvor de befinder sig i verden. Det er en vigtig brik i beskyttelsen mod cyberangreb, siger Peder Henriksen.

NYE PRODUKTER OG GRØNNE TEKNOLOGIER

På Wexøes stand har man også en hel unik, lavpraktisk løsning med – en ny intelligent motorstarter, der sparer montagetid.

Samtidig er DC-teknologi et område i vækst i takt med den grønne omstilling. Her arbejder man på nye komponenter og løsninger, som understøtter integrationen af solceller og anden vedvarende energi i industrielle anlæg.

ÉN SAMLET PARTNER FOR INDUSTRIEN

Med sin viden og teknologier er Wexøe en One Stop Shop for automation og industriløsninger.

– Vi fungerer som én samlet indgang for industrien, hvad enten det handler om robotstyring, datadrevet produktion eller klassiske automationskomponenter. Det giver kunderne en mere enkel vej til at tage nye teknologier i brug, slutter Peder Henriksen.

Gratis værktøj til at dokumentere lærlingeindsats i byggeprojekter

Give Steel har i samarbejde med ngo’en GROW udviklet en beregner, der sætter tal på værdien af lærlinge og CSR-ansættelser til brug i ESG rapporter og som dokumentation i entreprisekontakter. Af

Entrepriseaftaler stiller ofte krav om, at leverandøren også har lærlinge med på projektet. Hidtil har det dog været vanskeligt at dokumentere den konkrete effekt af lærlinge- og CSR-ansættelser, f.eks. fleksjob og tidligere udsatte medarbejdere. Samtidig står bygge- og anlægsbranchen med en udfordring i forhold til at kunne få kvalificerede nye medarbejdere fra erhvervsuddannelserne. Derfor er dokumentation af lærlinge- og CSR-ansættelser blevet stadig vigtigere.

NY BEREGNER VIL

STYRKE SMV’ER

Give Steel har derfor sammen med ngo’en GROW udviklet en ny social bæredygtighedsberegner, der er valideret af Deloitte. Beregneren omsætter virksomhedens sociale indsats til målbare resultater og kan anvendes af alle virksomheder – uden omkostninger.

– Den vil kunne gavne SMV’er på deres omdømme, men også på deres økonomi, hvor værktøjet som del af ESG-regnskabet kan indgå i dialogen

med banker om rentesatser og provision, siger professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, Nina Smith, i en pressemeddelelse.

PRAKTISK VÆRDI I BYGGERIET

Thomas Gjørtler Jensen er indehaver af Gjørtler Ejendomme og han fremhæver den konkrete anvendelse:

– Vi har 11 CSR-ansættelser, og med Den Sociale Bæredygtighedsberegner kan vi nu faktisk dokumentere effekten af indsatsen. Den giver et objektivt billede af vores sociale ansvar og gør det lettere at kommunikere resultater til både interne og eksterne interessenter, fortæller Thomas Gjørtler Jensen.

GIVE MENNESKER EN CHANCE

Som en af landets største leverandører af bærende stålkonstruktioner har Give Steel i en årrække arbejdet med at uddannelsesmodne unge fra kanten af arbejdsmarkedet. Erfaringerne har bidraget til udviklingen af beregneren.

– Vi ved, hvor stor en forskel det gør, når mennesker får en chance. Med beregneren kan vi nu dokumentere værdien i kroner og øre – og forhåbentlig inspirere flere virksomheder til at tage socialt ansvar, uddyber Torben Larsen, CEO i Give Steel.

OM DEN SOCIALE BÆREDYGTIGHEDS-BEREGNER

• Gratis tilgængelig for alle virksomheder via hjemmesiden: wegrowpeople.dk.

• Beregner den minimumsøkonomiske gevinst ved CSR-ansættelser (lærlinge, fleksjob, udsatte medarbejdere).

• Bygger på fire datakilder: Virksomhedens CSR-tal, offentlige skatteindtægter, sparede sociale ydelser og udgifter til sociale udfordringer.

• Mulighed for beregning af social værdi på konkrete projekter.

• Patentanmeldt som EU-værktøj til ESG-rapportering.

www.bevi.dk

AI erstatter mavefornemmelser i fugtanalyse

Institut for Fugtteknik har udviklet en metode, der kombinerer vægtprocentmålinger, termografi og saltanalyse med AI. Metoden kan hjælpe til en mere ensartet og præcis diagnosticering af fugtproblemer i bygninger.

www.bevi.dk

Velkommen til BEVI –

Specialister i energieffektive drivsystemer og energiproduktion

Hos BEVI møder du eksperter, der kender deres fag. Med et bredt udvalg af produkter, tjenester og produktionsløsninger samt med ekspertise, skaber vi de bedste betingelser for at optimere og spare energi på en rentabel og effektiv måde. At drive virksomhed med BEVI er hurtigt og nemt!

...Og ja, vi serverer en forfriskning ved vores stand. Så kom forbi til en snak med os, så vi kan finde den bedste løsning til dig.

Fugt i bygninger er et udbredt og voksende problem. Ifølge EU-kommissionens tal er omkring 15 millioner europæiske husstande ramt – og udviklingen accelererer i takt med øget nedbør og en aldrende bygningsmasse.

Traditionelt foretages fugtanalyser manuelt og med simple værktøjer, hvor vurderingen i høj grad baseres på erfaring og visuelle observationer. Det øger risikoen for fejldiagnoser og dermed uhensigtsmæssige eller dyre løsninger.

– Hidtil har fugtbekæmpelse ofte været baseret på en simpel fugtmåler, men vi bruger ikke data godt nok til at identificere årsagen. Det vil vi ændre, forklarer Søren Als, CEO og medstifter af Institut for Fugtteknik i en pressemeddelelse. Institut for Fugtteknik har derfor udviklet en metode, hvor data fra tre typer målinger – vægtprocent, termografi og salte/sporstoffer – kombineres i en AI-model. Formålet er at øge træfsikkerheden og fjerne usikkerheden i fortolkningen.

AI GENERERER AUTOMATISK RAPPORTER

Ved hjælp af kunstig intelligens kan modellen sammenholde de tre målinger og automatisk generere en rapport med vurdering af fugttype og omfang. Det gør metoden anvendelig for både erfarne og mindre erfarne bygningsfaglige aktører.

– Når vi har taget de nødvendige prøver, genererer modellen automatisk en diagnose. Det øger træfsikkerheden betragteligt og letter dokumentationen,

Af Mikkel Weber Sandahl

fortæller Søren Als. Projektet er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet og Black Capital Technology som en del af et AI Boost-projekt støttet af Erhvervshus Hovedstaden.

IDENTIFICERER FIRE FUGTTYPER

I projektets første faser har Alexandra Instituttet arbejdet med at analysere, hvilke fugtdata der kan trækkes ud af bygningsdele, og hvordan disse kan anvendes i machine learning-algoritmer til at identificere fire forskellige fugttyper.

– Vi har kombineret sensorbaserede målinger, clustering-analyser og maskinlæring for at give en mere præcis diagnose – både af omfang og af årsag, siger Alexandre Alapetite, Principal Software Solutions Architect i Alexandra Instituttets AI Lab.

Som supplement har man udviklet en 3D-/AR-baseret platform, hvor brugeren kan navigere rundt i en digital model af bygningen og få visuel indsigt i placering og udbredelse af fugt. Det er særligt rettet mod mindre erfarne fagpersoner.

FRA RÅDGIVNING TIL TEKNOLOGIPLATFORM

Institut for Fugtteknik har foretaget over 600 analyser med den nye metode og ser nu mod kommercialisering. Målet er at udvikle et færdigt IT-system, der kan bruges af ingeniører, arkitekter, bygherrer og bygningsejere.

– Vi vil gå fra at være en rådgivningsvirksomhed til at blive en tech-virksomhed. Når systemet er færdigt, kan vi certificere andre partnere til at udføre målingerne, siger Søren Als. Behovet er tydeligt: I Danmark anslås det, at 400.000 ejendomme allerede er ramt af fugtproblemer – og problemet vil vokse.

– Hvis man ikke har styr på fugt, vil det give store problemer fremover. Der er derfor et stort behov for løsninger, der er både præcise, omkostningseffektive og skalerbare, understreger han.

FAKTA:

Cirka 400.000 danske ejendomme er ramt af fugtproblemer

Institut for Fugttekniks metode kombinerer vægtprocentmåling, termografi og saltanalyse

AI-modellen øger diagnosticeringens præcision med over 80 % Udviklingen er sket i samarbejde med Alexandra Instituttet og Black Capital Technology

Fra tidskrævende afsætning til digital præcision på byggepladsen

I byggebranchen ved alle, at afsætning er en kritisk disciplin. Det er her, projektet får sit fundament – bogstaveligt talt. Med den digitale løsning HP SitePrint kan afsætning gøres 10 gange hurtigere.

Mange projektledere, landinspektører og entreprenører kender også udfordringerne i afsætning: Ventetid på landmåleren, tidskrævende manuel opmåling og fejl, der koster dyrt i efterarbejde. En enkelt forkert streg kan vælte en tidsplan, skabe konflikter med bygherre og æde ressourcer, der kunne være brugt bedre. Det er et velkendt problem, som alle i branchen har mærket på egen krop.

OPTIMERING AF KVALITETEN I BYGGEPROJEKTET

Her tilbyder HP SitePrint en løsning, der flytter afsætningen ind i en ny tid. Robotten automatiserer arbejdet og gør det op til ti gange hurtigere end de traditionelle metoder. Den arbejder direkte ud fra digitale tegninger og modeller, navigerer selv på byggepladsen og leverer millimeternøjagtige streger, buer og markeringer.

For projektlederen betyder det bedre styr på tidsplan og økonomi. For landinspektøren frigives tid fra rutineopgaver til de mere komplekse opgaver, hvor fagligheden for alvor gør en forskel. Og for entreprenøren handler det om at reducere fejl, sikre dokumentation og udnytte mandskabet smartere.

HP SitePrint er udviklet til at håndtere byggepladsens virkelighed – fra rå beton og asfalt til træ og forskalling – og leveres med fuld serviceaftale, hvor blæk, opdateringer og support er inkluderet. Dermed er driftssikkerhed og gennemsigtighed en del af pakken.

Resultatet er et mere forudsigeligt projektforløb: Færre stop, færre diskussioner og bedre udnyttelse af ressourcer. Kort sagt – en teknologi, der rammer direkte ind i branchens behov for at bygge hurtigere, billigere og med højere kvalitet. I Danmark er det SITECH, der står for distributionen af HP

SitePrint. Som officiel forhandler stiller man gerne op til gratis demonstrationer ude hos entreprenører og rådgivere, der ønsker at opleve teknologien i praksis.

OPLEV HP SITEPRINT I AKTION PÅ

HI-MESSEN

Mød SITECH Danmark, HP og landinspektørvirksomheden LE34 på HI Tech & Industry Scandinavia 2025 i Herning den 30. september til 2. oktober. På standen kan man se HP SitePrint i aktion, møde specialisterne bag – og høre LE34’s erfaringer som nogle af de første i Danmark til at tage robotten i brug.

STAND E 4000 VI STÅR MED

3D-print i undervisningen:

Du behøver ikke tænke indenfor boksen

150 HTX og HHX-elever gav den gas på kreativitet, samarbejde og innovation, da Dansk AM Hub og BIG lagde vejen forbi Herningsholm Erhvervsskoler og Gymnasier med en 3D-printet pavillon og en opgave om at løse klimaudfordringerne i 2125.

Hvordan ser fremtidens byggeri ud? Kan vi bygge på en ny måde og løse klimaudfordringerne?

Det spørgsmål blev 150 elever på Herningsholm Erhvervsskoler og Gymnasier stillet overfor, da Dansk AM Hub og BIG lagde vejen forbi for at give et kreativt indspark og udfordre vanetænkningen i midten af september.

Med sig havde de en stor 3D-printet pavillon af genbrugsplast og svampe, som prydede foyeren i Herningsholm og var en kilde til mange nysgerrige spørgsmål fra eleverne. For kan man virkelig printe bygninger med rester af stof, savsmuld og svampe? Hvordan samler man pavillonen, og kan den holde til vind og vejr?

KAN 3D-PRINT REVOLUTIONERE BYGGERIET?

Måske ikke helt endnu, men det er tæt på. Vigtigst af alt, så viser pavillonen I AM MSHRM, hvor an-

derledes verden kan se ud, hvis vi tør slippe kreativiteten fri, eksperimentere og arbejde med mere bæredygtige materialer, siger teknisk direktør

Dansk AM Hub Steffen H. Schmidt:

– 3D-print har potentialet til at revolutionere byggeriet. I stedet for at bygge med knappe ressourcer

hentet langvejs fra, kan du printe med lokale materialer. 3D-print åbner op for en fremtid, hvor du kan bruge mere bæredygtige materialer, mindske spild og formgive friere.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FAG

I AM MSHRM er skabt i samarbejde mellem mange forskellige fagligheder, som hver har bidraget med deres perspektiv til projektet. Samarbejde var også et nøgleord på dagen, hvor elever fra HHX og HTX skulle løse en case competition i fællesskab.

I 36 grupper skulle eleverne komme med et bud på fremtidens byggeri i 2125, hvor klimaudfordringerne har ændret verden, som vi kender den. Opgaven lød på at bruge biomaterialer til enten at bygge boliger, beskytte naturen eller skabe rammer for fællesskaber i en fremtid præget af knappe ressourcer og voldsomt vejr.

Af Mikkel Weber Sandahl
Pavillonen I AM MSHRM er printet af genanvendt bioplast, rPLA, der indeholder affald, sukkerrør og majs. Svampe har vokset kontrolleret i rammerne og er derefter bagt i ovne for at skabe en hård overflade.
Foto: Marie Leth
Eleverne fra HHX og HTX skulle løse en case competition i fællesskab og fremlægge det for en jury på kun 3 minutter. Foto: Marie Leth

– De unge er fremtiden. De er super kreative og skarpe. De er ikke bundet af traditioner, det har vi prøvet før, det virker ikke. Alt det sådanne gamle hoveder som os kan finde på at sige. Derfor er det så forfriskende at få deres bud på, hvordan fremtiden kan se ud, siger Steffen H. Schmidt.

DU KAN GØRE VERDEN TIL ET BEDRE STED

Netop åbenheden overfor nye ideer er altafgørende i fremtiden, mener seniorarkitekt i BIG Dora Jiaboa Lin, der har været en af de drivende kræfter bag I AM MSHRM. Hun ser 3D-print som en reel byggemetode i fremtiden og opfordrer de unge til at tænke udenfor boksen:

– 3D-print er kommet rigtig langt de sidste par år. Vi kan printe med trærester, ler og et hav af alternative materialer. Jeg håber, at vi kan inspirere de unge og gøre dem nysgerrige på ny teknologi og nye materialer. Men mindst lige så vigtigt: vise de unge, at de kan være med til at forme fremtiden og forandre verden til det bedre. Du behøver ikke tænke indenfor boksen. Du kan gå dine egne veje, siger Dora Lin.

KREATIVITETEN BLOMSTREDE

Kreativiteten fik da også frit løb blandt de 36 grupper, der fik et par timer til at løse opgaven, før den skulle præsenteres for en jury. De skulle udvikle en prototype f.eks. collage, skitse eller 3D-model

samt en tilhørende konceptbeskrivelse og præsentere det for en jury. Der var kun 3 minutter til at præsentere, så de unges evne til at kommunikere blev også testet på dagen.

– Det var tydeligt, at de unge var inspireret af det, de havde set og oplevet. De havde tænkt over fremtidens udfordringer med mindre plads, færre materialer og mere pres på naturens ressourcer. De kom med nogle virkelig reflekterede bud. Jeg er meget imponeret, slutter Steffen H. Schmidt.

De tre vindergrupper bliver belønnet med en dag hos LEGO Group i oktober, hvor de får lov til at se at komme backstage og se arbejdet med 3D-print i virksomhedens udviklingsafdeling for additive manufacturing.

AM SOM BÆREDYGTIG PRODUKTION

Additive Manufacturing (AM) betyder at skabe et objekt ved kontinuerligt at tilføje lag med en 3D-robotprinter. Metoden kan udlede mindre CO2, fordi den reducerer materiale- og pladsaffald, bruger lokale materialer og undgår langdistance transport. 3D-printning bruger software og AI, hvilket giver frihed til at designe energioptimerede former, der er svære at støbe eller fræse.

OM

PAVILLONEN I AM MSHRM

Bygningen måler cirka otte gange tre meter og er formet som en åben doughnut. Den består af 16 buer, hver med 11 forskellige 3D-printede paneler. Arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group (BIG) har sammen med Dansk AM Hub designet bygningen, herunder et system, der gør det muligt at klikke rammerne sammen uden skruer.

Virksomheden MDT 3D har 3D-printet rammerne ved hjælp af genanvendt bioplast, rPLA, der indeholder affald, sukkerrør og majs. Virksomheden Naturpladen har ladet svampe vokse kontrolleret i det specialdesignede mønster på rammerne og derefter bagt dem i ovne for at skabe en hård overflade.

Dora Jiaboa Lin fra BIG. Foto: Marie Leth
Mathias, Mads, Emilie, Katrine og Irem i kategorien MY NATURE: Beskyt og forbedr naturen med biomaterialer. Foto: Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Nicoline, Frida, Andreas og Emil i kategorien MY SPACE: Skab fællesrum, trivsel og fællesskab med biomaterialer. Foto: Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Ida T, Clara, Victoria og Marie i kategorien MY HOUSE: Fremtidens boliger – plads til flest mulige med biomaterialer. Foto: Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Frygter du Maskinforordningen?

Den 20. januar 2027 er det slut med Maskindirektivet, og i Altisik ApS står man klar til at hjælpe med alle aspekter omkring skiftet.

Maskinforordningen afløser til januar 2027, Maskindirektivet i forhold til hvordan maskiner skal være indrettet og dokumenteret, for at de kan betragtes som sikre. Og for mange er det en hovedpine at skulle sætte sig ind i regler og paragraffer, når man køber, sælger, anvender eller ombygger maskiner. Derfor står man i Altisik ApS klar til at hjælpe med:

• CE-mærkning

• Risikovurdering

• Brugsanvisning

• Projektering og validering af sikre styringer

• Projektering af maskiners el-anlæg

• Ibrugtagningskontrol

• Gennemgang af maskiner

• Samt alt det andet, man skal tænke på, når man har med maskiner og sikkerhed at gøre

Altisik ApS kan læses som en sammentrækning af ordene ”ALTId SIKker ”. Virksomheden ønsker nemlig, at maskinerne altid er sikre. Som kunde skal man forvente at få modspil, en konstruktiv dialog og et aktivt samarbejde, som betyder, at man kan være sikker på at kunne gå hjem fra arbejde uden at være kommet til skade i løbet af dagen på grund af en ikke-sikker maskine.

I Altisik ApS arbejder man med alle slags maskiner og har også stor erfaring med robotter.

DEN TROVÆRDIGE PARTNER

Altisik ApS rådgiver dig om hvordan, du kan udføre opgaverne – og skulle du ikke selv have tid eller mulighed udfører man dem også gerne for dig. Altisik ApS yder rådgivning om sikkerhed til alle, der beskæftiger sig med maskiner. Virksomheden er eksperter i (næsten) alt, der vedrører CE-mærkningsopgaver og sikkerhed på maskiner. Målsætningen er at være en pragmatisk, troværdig og kompetent partner, som man kan stole på, og som er i stand til at levere rådgivning og undervisning i en kvalitet og på en sådan måde, at det giver reel værdi for kunden.

HVAD KAN ALTISIK OGSÅ HJÆLPE MED?

Udover rådgivning tilbyder man også undervisning inden for flg. emner:

• Den kommende maskinforordning

• CE-mærkning af maskiner

• Design og validering af sikkerhedsrelaterede styresystemer

• Elektrisk udstyr på maskiner

• Risikovurdering af maskiner

• Udarbejdelse af brugsanvisninger efter DS/EN ISO 20607

HISTORIE

Altisik ApS er etableret i 2024, så selve firmaets historie er ikke lang; men både Majken Kloster og Kim Bjerre, som ejer Altisik ApS, har en mangeårig historie med sikkerhed og maskiner. Begge har arbejdet på maskinfabrik som henholdsvis industriteknikker og ingeniør, og Majken og Kim har efterfølgende arbejdet med rådgivning inden for feltet i mange år. Det har betydet, at maskinområdet er virksomhedens hjemmebane, og man har her opsamlet så stor viden og erfaring, at man kan yde et kompetent og værdiskabende bidrag til både store og små virksomheder.

Majken Kloster og Kim Bjerre, ejere af Altisik ApS

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

Prøv selv exoskeletter til byggebranchen

Bygge- og anlægsbranchen er under pres. Fysisk belastning og sygefravær kalder på nye løsninger. En af dem kan man prøve af på HI-messen: Exoskeletter fra ScanExo.

Forestil dig at kunne reducere belastningen på ryg og skuldre med op til 25 % uden at ændre på tempo eller metode. At aflaste kroppen, men stadig bruge hænderne frit. Og at virksomheden kan fastholde dygtige håndværkere i faget – selv efter mange år med hårdt fysisk arbejde.

Det er den virkelighed, ScanExo arbejder for. Og på HI Tech & Industry 2025 i Herning kan man prøve det hele selv.

– Mange håndværkere tror, det er tungt eller upraktisk – men når de tager et exoskelet på og prøver det i virkeligheden, bliver de overraskede, fortæller Arne Urskov, salgs- og produktansvarlig hos ScanExo og ekspert i exoskeletter:

– Det handler ikke om at udskifte håndværkeren – men om at passe på kroppen, så vi undgår nedslidning og smerter hos medarbejdere.

FRA FYSISK PRES TIL FREMTIDSSIKRET BYGGERI

ScanExos løsninger er allerede i brug hos både industrivirksomheder og på byggepladser. Det største behov er aflastning af lænd og ryg – særligt ved gentagne løft og arbejde i foroverbøjede stillinger.

– Byggeriet har en stærk kultur for at klare tingene selv. Men vi ser nu mod en klar bevægelse: Accepten vokser, fordi gevinsten er tydelig – både i form af færre smerter og højere arbejdsglæde, siger Arne Urskov.

En tømrer på stillads, en elektriker med armene over hovedet, en murer med tunge spande – det er netop her, et exoskelet gør forskellen.

MØD SCANEXO PÅ HI-MESSEN – OG MÆRK SELV FORSKELLEN

ScanExo står klar med forskellige typer exoskeletter og rådgivning på messen i Herning den 30. september til 2. oktober på stand C2802. Her kan du:

– Prøve exoskeletter til lænd, skuldre og nakke.

– Tale med eksperter og få råd om, hvordan teknologien kan bruges i netop jeres branche.

– Vi vil gerne afmystificere exoskeletter. Det er ikke fremtid – det er her og nu. Og vi gør det let at teste dem i praksis, siger Urskov.

3 GRUNDE TIL AT SE EXOSKELETTER PÅ HI-MESSEN:

• Aflastning med det samme: Reducér belastningen på ryg og skuldre fra første gang det tages i brug.

• Forebyg skader og nedslidning: Fasthold medarbejdere og minimer fravær.

• Styrk effektiviteten: Exoskeletter giver øget output og mere energi i hverdagen.

OM SCANEXO

ScanExo er dansk specialist i exoskeletter med løsninger til byggeri, industri, logistik og sundhed. Virksomheden tilbyder rådgivning, testforløb, undervisning og effektmåling – altid med fokus på arbejdsglæde, forebyggelse og øget produktivitet.

Exoskelet til aflastning af skuldre og nakke. Foto: HAPO
Exoskelet mod ryg- og lændesmerter. Foto HAPO
Exoskelet mod lændesmerter. BISKO fra EasyExo

Safevent ApS er specialiseret i forebyggelse, begrænsning og håndtering af støvbrande og -eksplosioner

Vores spidskompetence er forebyggelse af støveksplosioner i procesindustrier. Dette forhindrer vi med vores gnistdetekteringssystem, der detekterer gnister/gløder og slukker dem, inden de kan igangsætte en støveksplosion.

Endvidere har vi kompetencer og mange års erfaring med eksplosionsaflastning og -isolering.

Her udregner og leverer vi bl.a. eksplosionsmembraner, eksplosionspotter og kontraklapper der passer til din proces og materialet, der indgår heri.

Dermed sikrer vi, at potentielle eksplosioner har minimale følgeskader.

Foruden dette, er vi pålidelige leverandører af følgende produkttyper:

• Aspirationsanlæg

• Brandspjæld til ventilation

• Brandspjæld til materialetransport

• Emissionsmålere

• Kemisk eksplosionsundertrykkelsessystemer

• Keramiske svulmende gitre, kraver og pakninger

• Flammedetektorer

• Flammespærrer

• Inergensystemer

• IR-kameraer

• Rotorsluser

• Røgventilationsspjæld

• Temperaturovervågning

Safevent ApS Egholmvej 5B

9800 Hjørring www.safevent.dk

Tlf.: 88 63 89 00

LÆSERSERVICE

Alexandra Instituttet

Tlf.: 70 27 70 12

www.alexandra.dk

Side 8, 9

Altisik

Tlf.: 28 11 44 39 www.altisik.dk

Side 14

Byrial Holding

Tlf.: 51 21 92 69 www.byrial.eu

Side 4

Dansk AM Hub

Tlf.: 30 48 47 07

www.am-hub.dk

Side 12, 13

Give Steel

Tlf.: 75 73 12 18

www.givesteel.com

Side 7

HI Tech & Industry Scandinavia

Tlf.: 99 26 99 26

www.hi-industri.dk

Side 2

ScanExo

Tlf.: 81 40 04 44

www.scanexo.com

Side 16

SITECH Danmark

Tlf.: 70 25 44 14

www.sitech.dk

Side 10

Wexøe

Tlf.: 45 46 58 00

www.wexoe.dk

Side 6

KOLOFON

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Redaktør

Malene K. Holm malene@mxi.dk

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Art Director

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Projektleder

Gøkhan Tophøj Genc gtg@boaa.dk Mobil: 2283 3862

Adm. direktør

Usman Malik usman@mxi.dk

Udgiver

MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22

www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.