Et sundt lydmiljø med beboerne på lydvandring

Det opfattede lydmiljø har betydning for de oplevede støjgener. Derfor kan støjmålinger med fordel suppleres med lydvandringer, så man opnår en holistisk vurdering af lydmiljøet. Christer Volk fra Senselab, Force Technology, giver her en forklaring på fordelene ved lydvandringer.

Indlæg af Christer P. Volk fra Senselab, Force Technology

I en ny metode bedømmer borgere lyden i deres lokalområde ved hjælp af guidede lydvandringer. Lydvandringerne bliver suppleret med lydmålinger og kvalitative interviews. Metoden har udviklet et nyt indeks over lydlandskaber, som kan fungere som hjælpeværktøj til at prioritere og evaluere anlægsprojekter, hvor man ønsker at mindske støjgener.

WHO-rapport foreslår nye grænseværdier for støj I 2018 kom WHO ’s rapport med nye anbefalinger til støjgrænser fra trafikstøj. Rapporten beskriver en række påviste negative helbredseffekter ved støjpåvirkning og foreslog derfor nye grænseværdier for støj. I gennemsnit giver mindre støj selvfølgelig mindre støjgener, men andre faktorer har ogsåindflydelse påstøjgener.

Derfor er der behov for at karakterisere et lydmiljø ud fra de faktorer, som påvirker generne – både de faktorer som reducerer generne og forøger dem. Der er eksempler på støjskærme, som har givet en væsentlig støjdæmpning, men som alligevel har medført mindre brugertilfredshed, fordi skærmen tog udsigt og gav skygge. Derfor giver det god mening at inddrage lokale beboere i både en holistisk bedømmelse af lydmiljøet og i de deraf affødte projektforslag.

STØJGENER PÅVIRKES AF FLERE FAKTORER For at forstå lydvandringers fulde anvendelsespotentiale, er det vigtigt at forstå, at gene fra støj påvirkes af tre faktorer:

Selve støjen, der afhænger både af støjens niveau og af støjens karakter. Herefter kommer konteksten, der kan eksemplificeres ved om støjen f.eks. er størst omkring det tidspunkt, hvor man lægger

sig til at sove. Sidst faktor er den individuelles støjfølsomhed, som f.eks. kan stige i perioder med stress. Gode løsninger kræver forståelse af alle tre.

LYDVANDRINGER MED LOKALE BORGERE I KØBENHAVN Men hvordan kan man bruge lydvandringer til at øge tilfredsheden blandt borgerne? Det svar får med ved at se på et eksempel, hvor Københavns Kommune har indtænkt lydmiljø i et klimasikringsprojekt. På Tomsgårdsvej i Storkøbenhavn, hvor en stor beboelsesejendom skal have ny gårdhave i forbindelse med klimasikring, blev der afholdt to lydvandringer i samarbejde med Københavns kommune. Her blev der spurgt ind til både forholdene lige nu, samt hvad der ville være det ønskelige. Karakteriseringen af lydmiljøet dækker 14 attributter, f.eks. hvor behageligt, hvor stressende, påtrængende, passende lydmiljøet er, og om miljøet indeholderlyd framennesker,naturog trafikstøj. scering i området. Der var udvalgt positioner med forskelle i lydmiljøer eller brugsmønstre. I den ene lydvandring deltog 6 lokale beboere, i den anden deltog 7 kommunale fagfolk, som også var godt kendt med området.

Mens det mest ideel er at dæmpe støjkilder nær beboelse, er det ofte ikke nok til helt at fjerne genen. Her kan lydvandringer afdække hvordan genen kan mindskes yderligere og tænkes med når der planlægges ændringer af udendørs opholdsarealer.