Arkitekternes nye digitale erfaringer Når kriser hærger, skaber det store udfordringer, men også nye spor og erfaringer. Hos Henning Larsen er det digitale lag for længst en integreret del af tegnestuens virke, og den digitale udvikling går stærkt netop nu, hvor bl.a. skyen, større serverkraft, computational design, machine learning og mere egenudvikling for alvor er på vej frem. Tekst af Rune H. Jensen
I Sydneys Cockle Bay Park mellem byens centrum og Darling Habour er Henning Larsen undervejs med et omfattende projekt inkl. park, byrum, shoppinggader og et 183 meter højt tårn. Et komplekst byggeri tænkt både som et offentligt mødested og et urbant ikon i byens skyline. Og et projekt, som på mange måder ikke kunne realiseres så effektivt og tidsbesparende uden brug af nyerhvervet digital teknologi hos tegnestuen. Det vender vi tilbage til, men først et kig på aspekter af den digitale udvikling midt i en udfordrende tid i samtale med Digital Manager David Fink og Mathias Sønderskov Schaltz, Computational Design Lead hos Henning Larsen.
KRISER SKABER OGSÅ NYE VEJE
Undervejs i sit professionelle virke har David Fink oplevet to af de største verdensomspændende kriser i moderne tid. Da finanskrisen satte ind i 2008, var skiftet fra 2D til det digitale spor i sin vorden. Krisen betød dengang, at mange projekter standsede op, hvilket skabte betydelige vanskeligheder, men også nødvendigheden af at sætte gang i mere effektive måder at arbejde digitalt på. Allerede nu har også coronakrisen flyttet på tingene i arkitektbranchen: – Corona var en stor udfordring især i starten, hvor vi troede, at alt lukkede ned i lang tid. Det betød, at vi måtte finde ud af, hvordan vi bevarede vores
28
work flow og arbejdsprocesser. Og svaret blev som hos andre, at vi bl.a. flyttede tingene til skyen, og at medarbejdere fik crash courses i online samarbejde. Udfordringen var egentlig ikke så meget selve det digitale, men mere det menneskelige aspekt, når nærheden forsvinder, og det meste foregår over f.eks. Skype, siger David Fink, og pointerer:
ironisk nok har det ikke betydet, at vi arbejder mindre. Tværtimod laver vi mere og hurtigere, fordi det ganske enkelt giver en masse nye muligheder. Og igen er der ingen globale begrænsninger. Vi kan problemfrit arbejde sammen på f.eks. et projekt i Australien og trække på de relevante eksperter via digitale værktøjer, siger David Fink.
– Men vi opdagede, at det faktisk fungerer. Det gør livet lidt mere fleksibelt. Man behøver faktisk ikke opholde sig på kontoret hele tiden, når der digitalt set ikke er nogen globale begrænsninger i forhold til møder, kommunikation og arbejdsprocesser. Det er sikkert noget, vi tager med os fra det her, så på den måde lærer man også noget nyt af kriser.
SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED ALLE PROCESSER
NYE MULIGHEDER – OG GAMLE VANER
I hans optik går udviklingen generelt stærkt på det digitale område i arkitektbranchen netop nu. Rigtig stærkt. Mens den i starten fulgte en langsommere kurve, så er begrænsningerne i dag færre, motorkraften større og tankesættet et andet: – Nu har vi værktøjerne og programmerne og behøver ikke på samme måde at vente på projektudviklingen. Computerpoweren er så god nu, at vi kan lave meget mere og ikke er begrænset i forhold til f.eks. store modelleringer og beregninger. Men
Med sine fem år i branchen tilhører Mathias Sønderskov Schaltz den yngre generation, der er opvokset med det digitale lag som en naturlig del af faget. Han oplever, at ældre arkitekter godt kan blive lidt bange for algoritmer, som han udtrykker det, mens de yngre har en mere uimponeret tilgang: – Som ung i faget sætter man spørgsmålstegn ved alle processer. Plejer er død, og vi vil udfordre alle processerne. Vi bruger SÅ meget software i et ellers håndværkspræget fag, og man føler lidt, at der er nogle store softwarefirmaer, der godt ved, hvad de skal tage sig betalt. Så det er en balancegang – hvornår skal man købe software, og hvornår skal man udvikle selv? Vi skal jo heller ikke opfinde den dybe tallerken på hvert projekt og udvikle en forkromet softwarepakke fra bunden, hvis det findes noget lignende, som kan tweakes. Hvordan kan Byggeri + Arkitektur # 103
