God arkitektur kan ophæve tyngdekraften Der er ikke noget som hedder universel arkitektur. Forsøger man at glæde alle, glæder man ingen. I stedet skal man designe byer med skarpt distinktive kvarterer og nabolag, hvor forskellige arkitektoniske udtryk og mennesker kan blomstre. Det er den designfilosofi, der ligger til grund for den ukrainske tegnestue Archimatika, som er grundlagt af Aleksandr Popov, der bl.a. har skabt en farverig arkitektonisk revolution, midt i Kiev. Tekst af Alexander Tengbjerg
Aleksandr Popov er vokset op i en familie af arkitekter. Forældrene Olga Popova og Vadim Popov sad altid i stuen og diskuterede deres tegninger og modeller: – For mig var det som om de var i gang med en utrolig spændende leg, hvor det eneste jeg ønskede, var at lære reglerne. Jeg sad ved siden af dem og tegnede mine egne versioner af deres projekter, mens jeg stædigt argumenterede for hvorfor mine ideer var bedre. På den måde startede arkitektur for mig som en leg, en leg som jeg stadig elsker i dag, siger Aleksandr. Han har herfra også lært at arkitektur ikke alene handler om den gode ide, men i lige så høj grad argumentationen for den. Det er jo også det, der afgør om man vinder de store konkurrencer. Han er derfor hurtig på aftrækkeren når man spørger ham om hvad god arkitektur er: – God arkitektur er en ophævelse af tyngdekraften. Vi bliver alle presset mod jorden som følge af den. Men træder man ind på en plads, hvor arkitekten har formået at skabe et exceptionelt rum, så vil det føles som om denne kraft slækkes. Det lyder storladent, men vi har alle prøvet det. Det gode byrum giver os følelsen af at vi kan ånde, løbe, hoppe og ligefrem tænke længere! Det er arkitektens rolle at skabe netop den følelse, og går man i et område, omgivet af grå beton, hvor der ikke har været en nøjeregnende arkitekt ind over byplanlægningen, vil kroppen igen føles tung. Det kan mærkes på vores humør og vores livskvalitet. Så vil man ind til kernen af vores arbejde, er det i al sin enkelthed at skabe bedre livskvalitet. Uanset om vi designer boliger, kontorer, hospitaler eller fængsler, så bør menneskets ve og vel være vores udgangspunkt.
DEN ALSIDIGE BY
Men Aleksandr indrømmer dog, at hans analyse af god arkitektur har ændret sig gennem årenes løb: – I begyndelsen af min karriere arbejdede jeg ud fra et ønske om at skabe en form for universel arkitektur. Noget der kunne glæde alle. Men resultatet var nedslående. Arkitekturen blev kedelig og folk var ligeglade. One-size-fits-all arkitekturen blev derfor lagt på hylden. Vi har sidenhen forsøgt at skabe værker som kan inspirere nogle og måske provokere andre, fortæller Aleksandr og fortsætter:
– Men for at denne tankegang skal effektueres med succes, kræver det at vi har differentierede byer, med en myriade af forskellige mennesker og nabolag. For således kan man skabe rum for alle slags mennesker uden at gå på kompromis med den spændende arkitektur. Planlægges byer i ét arkitektonisk formsprog sker der helt automatisk en ekskludering af visse mennesker, hvilket er et tab for os alle sammen. Med dette i tankerne, hvordan begynder ens rejse ind i et nyt projekt? – Vi skal som arkitekter først besvare spørgsmålet: Hvem er det vi bygger til? Hvordan skal de leve, hvad er deres drømme og hvad er deres ønsker? Hvis vi kommer tæt på et svar til disse spørgsmål, så føler jeg mig klar til at gå ombord på et projekt, siger Aleksandr og fortsætter: – At gå ind i et nyt projekt er som at læse en bog. Nogle bliver man fanget af fra begyndelsen og vender side efter side for at komme videre i fortællingen. Andre gange føler man opgaven beskrevet i et uforståeligt sprog og man har svært ved at knække koden for fortællingen. Men det værste er næsten når en bog er så let at se igennem, at den er søvndyssende. Det samme kan ske ved et projekt, hvor der ingen udfordringer er og intet spændende narrativ. Og i sidste ende er vi arkitekter jo historiefortællere og vi vil gerne have noget spændende stof at arbejde med såsom landskab, miljø, historie og individualitet. Her er vi på tegnestuen lidt forkælede da vi har haft den fornøjelse at kunne vælge projekter relativt frit og dermed arbejde med spændende arkitektoniske fortællinger.
EN FARVERNES BY FOR ALLE
Der er få projekter, der fortæller en historie som Comfort Town: Et stort byplanlægningsprojekt i Kiev, der også har medvirket til at cementere tegnestuen Archimatika som en international sværvægter. Her startede inspirationen og fortællingen med nogle kunstnere og forfattere (Stepan Kirichenko, Roman Kirichenko og Nadezhda Klein), der havde udsmykket en farverig mosaik på facaden af en sovjetisk administrationsbygning nære byggepladsen. > Byggeri + Arkitektur # 103
11
