B+A #101

Page 40

Filterbeton skal klare kampen mod regnvandet Februar 2020 slog rekorden som den mest regnfulde februar måned registreret i Danmark nogensinde. Ifølge Teknologisk Institut, kan såkaldt filterbeton være en attraktiv løsning til klimasikring, særligt i byområder.

VIDEREUDVIKLING AF DRÆNBETONTEKNOLOGI

Filterbeton er en overfladebelægning til lokal håndtering af regnvand. Via sin indre, porøse struktur sikrer filterbetonen effektiv nedsivning af overfladevand samt filtreringseffekt til vandrensning og minimering af tilstopningsrisiko. Filterbeton er baseret på en videreudvikling af drænbetonteknologi, der til trods for potentialet som en effektiv og bæredygtig LAR-løsning, kun ses anvendt få steder i verden. Dette skyldes primært manglende viden og erfaringer.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Med massiv nedbør over Danmark, og en samtidig voksende andel af bebyggede arealer, står vi overfor udfordringer med underdimensionerede kloaksystemer – hvilket særligt bliver tydeligt ved skybrud, hvor store mængder regnvand presser vores kloaksystemer så meget, at de mange steder oversvømmer.

SAMARBEJDE OM KLIMASIKRING

Med disse massive klimaudfordringer, som ser ud til kun at blive værre, skal der findes nye løsninger til håndtering af regnvand. En af dem arbejder et team bestående af Tredje Natur, Orbicon, Unicon, Betonværket Brønderslev, Per Aarsleff, Fabriksbetonforeningen og Teknologisk Institut på at udvikle – såkaldt filterbeton. Gitte Normann Munch-Petersen fra Teknologisk Institut er projektleder på udviklingsprojektet, som er støttet af Miljøstyrelsen. Hun har store forvent-

40

Gitte Normann Munch-Petersen fra Teknologisk Institut

ninger til løsningen, som er baseret på en videreudvikling af drænbetonteknologi. – Filterbeton kan få afgørende betydning for vores muligheder for at håndtere den stigende mængde regnvand vi oplever, særligt i vores byer, hvor filterbeton er en attraktiv løsning til klimasikring for f.eks. offentlige og private bygherrer til sikring af byrum, gårdmiljøer, rekreative områder, p-pladser mv., forklarer Gitte Normann Munch-Petersen.

– Med filterbeton er målet at tilbyde en belægningsløsning, der kan indgå i et holistisk samspil med byens øvrige vandhåndtering, hvor krav til vandforsinkelse, bortledning og nedsivning skal tilpasses de lokale krav og muligheder, forklarer Gitte Normann Munch-Petersen og påpeger, at Med filterbetonløsningen er der desuden særlig fokus på den arkitektoniske anvendelse af belægningen.

Byggeri + Arkitektur # 101


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
B+A #101 by MediaXpress - Issuu