BOA #4 sek 4 20180905

Klima & Miljø Dansk Beton: ’Kommunerne skal komme i gang med klimasikringen’ Læs artiklen side 2

2

Særtillæg | Klimasikring & Miljø | bygge- & anlægsavisen

’Kommunerne skal komme i gang med klimasikringen’ Mange kommuner tager ikke risikoen for oversvømmelser alvorligt og er for dårlige til at koordinere indsatserne. Men det er på tide at komme ud af starthullerne, mener branchedirektør Thomas Uhd fra Dansk Beton Tekst af Tim Panduro. Fotos af Carsten Ingemann

D

ikke altid har samme sigte som lovgivningen om klimatilpasning, siger Thomas Uhd.

en ny klimapark Sønæs i Viborg Kommune tjener to formål – dels at skabe et rekreativt område for byens borgere, og dels at opsamle vand, når klimaforandringerne viser tænder og sender skybrud og storm ind over området.

Ikke en klods om benet Et meget synligt eksempel på lovgivningsmæssige problemer er, at forsyningsselskaberne tidligere har måttet finansiere overfladeløsninger, hvor man lavede bassiner på skaterbaner og lignende. I 2016 fik forsyningsselskaberne dog forbud mod at lave rekreative områder. I stedet skulle kommuner betale 25 procent af omkostningerne.

Men projekter som Sønæs er der for få af.

Det mener direktør for Dansk Beton under Dansk Byggeri Thomas Uhd. Han ser gerne, at flere kommuner tager klimaudfordringerne alvorligt.

– Vi ved, at behovet er der. Klimaforandringerne er reelle, men der er meget stor forskel på, hvad kommunerne gør for at imødegå dem. Det undrer mig, at det ikke fyldte mere i kommunevalgkampen ved seneste valg. Det er jo spørgsmål, der berører borgerne direkte, siger Thomas Uhd.

Mange udfordringer Han ser flere årsager til, at nogle kommuner slår sig i tøjret, når det handler om klimasikring.

– Helt klassisk er anlægsloftet et problem, og vi kunne tænke os, at der blev lavet und-

tagelser for klimasikring. Men samtidig må vi erkende, at problemerne også ligger lokalt i kommunerne. Det er mere komplekst at lave klimasikring end at anlægge en vej eller bygge en skole. Det kræver mere forarbejde og et brud med sektoropdelingen mellem drift og anlæg. Samtidig skal man samarbejde med forsyningsselskaberne og forholde sig til forskellige lovgivninger, der

– Det er ved at blive evalueret, men en ændring af reglen var ikke en del af kommuneaftalen tidligere på året, og det undrer os meget. For 25 procentreglen er i den grad en showstopper, og økonomisk er den også uforståelig, for løsninger på overfladen er billigere end de løsninger, som forsyningsselskaberne nu er tvunget til at lave under jorden. Men alle forbeholdene til trods, ændrer det ikke ved, at kommunerne selv har stor indflydelse på, hvordan de håndterer klimaforandringerne. Der sker intet uden politisk lederskab, siger Thomas Uhd, der fremhæver kommuner som Viborg, København, Frederiksberg, Lemvig, Middelfart og Aarhus.

– Klimatilpasning behøver ikke at være en klods om benet. Sønæs er et rigtigt godt eksempel på, hvordan man ikke blot får løst et vandproblem, men også gør et område mere attraktivt. Det samme kan man se med Lindevangsparken på Frederiksberg der er en trippelløsning med rekreativt område, sammenhængende områdeløft og klimatilpasning, siger branchedirektøren, der medgiver en interesse for hans medlemsvirksomheder i at sætte gang i klimaarbejdet.

– Det er klart, at vore medlemmer har en interesse i de opgaver, der følger med klimaløsninger. Men set objektivt er det en bunden opgave for kommunerne. Klimaforandringerne stopper ikke. Så noget skal der gøres.

Særtillæg | Klimasikring & Miljø | bygge- & anlægsavisen

ANNONCE

3

Miljøformand i KL: Regler står i vejen for effektiv indsats mod klimaudfordringerne Kommunerne er i fuld gang med at sikre sig mod fremtidens klimaforandringer. Men indsatsen hæmmes af, at forsyningsselskaberne ikke må finansiere klimatilpasningen. Det bør ændres, siger miljø- og forsyningsformand Jacob Bjerregaard fra KL. Tekst af Tim Panduro

D

et er ikke udelt rigtigt, når formanden for Dansk Beton,Thomas Uhd kritiserer den kommunale indsats mod klimaforandringerne.

Men dele af betonformandens kritik har en sandhed i sig, fordi reglerne på området har sat finansieringen af indsatsen i stå. Det mener formanden for Kommunernes Landsforenings miljø- og forsyningsudvalg Jacob Bjerregaard.

– Kommunerne har i de senere år gjort en meget stor indsats og investeret massivt for at sikre, at vi bedst muligt kan tackle den slags regnskyl på en måde, hvor borgerne bliver ramt mindst muligt. Kommunerne har arbejdet på to fronter.Vi har dels lavet overordnede planer for indsatsen mod oversvømmelser nu og på længere sigt. Og så har kommunerne i alt deltaget i over 100 konkrete projekter sammen med de lokale forsyningsselskaber for at undgå oversvømmelser, hedder det fra Jacob Bjerregaard, der er socialdemokratisk borgmester i Fredericia.

Handicappede af reglerne Han medgiver, at Thomas Uhd har nogle pointer, når han peger på lovgivningsmæs-

sige hindringer for en effektiv samlet indsats mod for eksempel ekstremregn.

– Kommunerne er desværre blevet handicappede af ændrede regler, som betyder, at de kommunale forsyningsselskaber ikke længere fuldt ud må finansiere investeringer i klimatilpasning, som de kunne tidligere, siger Jacob Bjerregaard, der kalder det ’stærkt uheldigt’, fordi pengene til klimatilpasningen så skal findes inden for de økonomiske rammer, den enkelte kommune lever i.

– Klimainvesteringerne skal pludselig til at konkurrere med andre kommunale udgifter som dagtilbud, skoler og ældreplejen.

Og siden finansieringsreglerne blev ændret, er klimatilpasningsprojekterne desværre næsten gået i stå, siger miljø- og forsyningsformanden.

Pres på politikerne Jacob Bjerregaard fortæller, at man fra Kommunernes Landsforenings side lægger pres på landspolitikerne for at få løst problemet.

– Vi har igen og igen opfordret regeringen og Folketinget til hurtigst muligt at ændre reglerne, så forsyningsselskaberne igen må

Jacob Bjerregaard fra Kommunernes Landsforening fortæller, at ændrede regler for finansiering stort set har sat arbejdet med klimatilpasning i kommunerne i stå. Pressefoto finansiere klimatilpasningerne. Det var senest et af KL’s krav til økonomiforhandlingerne før sommerferien, men vi måtte desværre konstatere, at regeringen simpelthen ikke er villig til at ændre reglerne. Det er meget beklageligt, og vi håber selvfølgelig

meget, at regeringen ændrer holdning, så vi igen kan få sat skub i flere klimaprojekter, hedder det fra Jacob Bjerregaard.

8,5 km motorvej på rekordtid YIT Danmark har i lyntempo lagt hånd på sidste del af Holstebro-motorvejen. Den 14. september kommer bilisterne.

Tekst Frank Ulstrup Holstebro-motorvejen også været underlagt reglerne om, at kun det nederste af de tre asfaltlag, må indeholde genbrugsasfalt.

Men kunne John Gregersen få et ønske opfyldt var det, at reglerne i fremtiden bliver ændret. Han mener, at genbrugsasfalten er mindst ligeså stærk som den nye.

– Dertil kommer, at der ikke bare er miljømæssige fordele i at genbruge asfalten, det er også lettere at arbejde med. Dermed synes jeg godt, man kan håbe på, at det er noget Vejdirektoratet vil se på i fremtiden.

Dermed kunne arbejdet med etablering af motorveje blive en endnu større fornøjelse, lyder det fra entreprisechefen.

Fakta

O

m der er tale om en decideret Danmarks-rekord, tør entreprisechef hos YIT Danmark, John Gregersen ikke sige. Men han er ikke i tvivl om, at det er gået vanvittigt hurtigt med at etablere de sidste 8,5 km af Holstebromotorvejen ved Aulum.

Helt præcist har det taget 25 mand og 35 lastbiler tre måneder at udlægge de i alt 128.000 tons asfalt i tre lag.

Samlet set er en overflade på ikke mindre end 211.000 m2 dermed belagt med en helt ny og jomfruelig asfalt – klar til at blive indtaget af alverdens bilister, når motorvejsstykket åbner den 14. september.

– Vi har i den grad haft fart på, og har også været særdeles heldige med vejret, siger John Gregersen og nævner, at YIT Danmark, der er en del af den finske YIT Group med ca. 10.000 ansatte, også har lavet 12 + 6 km. af motorvejen omkring Herning.

Mere genbrug, tak Som ved andre motorvejsbyggerier har

YIT er Finlands største byggefirma og er samtidig en betydelig spiller på det nordeuropæiske marked. Virksomheden udvikler og bygger lejligheder og erhvervsejendomme, men er også specialister i infrastruktur og vejbelægning.

YIT driver forretning i 11 lande: Finland, Rusland, Danmark, Norge, Sverige, de baltiske lande,Tjekkiet, Slovakiet og Polen.

4

ANNONCE

Særtillæg | Klimasikring & Miljø | bygge- & anlægsavisen

Miljøsanering og nedrivning med klimaet for øje I Sydhavnen er man netop i gang med at nedrive et stort malerværksted fra 1918. I spidsen for nedrivningen og miljøsaneringen står MBA Miljø ApS. De er i fuld gang med det omfattende arbejde, der til trods for de mange skadelige stoffer bygningen har gemt på, alligevel giver rum til eksempelvis at genanvende de mere end tusinde tons mursten og beton.

Tekst af Alexander Tengbjerg

D

SB’s lokomotiv malerværksted fra 1918, beliggende i Sydhavnen, var måske et charmerende bygningsværk, men det havde udtjent sin værnepligt, hvilket blandt andet kunne ses på den rådne tagkonstruktion i træ, der var i konstant fare for at styrte sammen. Foruden dette, var byggeriet fyldt af skadelige stoffer. Spørger man Brian Andersen, leder af MBA Miljø, der står for miljøsaneringen og nedrivningen af det gamle værksted, lægger han ikke fingrene imellem: – Der var simpelthen forurening i alle flader. Samtidigt har vi haft en 500 kvm stor malerkabine, der har været fyldt med asbest. Selvom der var lavet en miljørapport, har vi selv suppleret op på den, da vi med nogle borekerneprøver fandt ud af, at der gemte sig et par ubehagelige overraskelser i hele terrændækket, som eksempelvis PCB.

Grundigt forarbejde Når man har en nedrivningssag af denne kaliber, er det vigtigt at forberede sig grundigt: - Sådan et værksted på 5.500 etagemeter, har indeholdt alverdens former for kemi.

Ser man på de bærende træbjælker i hallen, kan man se malingslag der er flere centimeter tykke. Derfor er det vigtigt at vi kortlægger alle materialer og hvert et hjørne af bygningen for at kunne sikre os, at alt håndteres korrekt.

Efter en gennemgribende miljøsanering, er nedrivningen i fuld gang, da man inden længe begynder at opføre en midlertidig skole på grunden. Da flere skoler i København trænger til en renovering, vil det være muligt at flytte en hel skole, hvor renoveringsarbejdet derefter kan foregå uforstyrret, samtidigt med at de mange børns skolegang ikke forstyrres.

Materialerne får nyt liv For Brian Andersen handler nedrivning ikke om at rykke en bygning ned og så derefter fortsætte til næste projekt. Hans store mission er at bidrage til, at den danske byggebranche bevæger sig i en bæredygtig retning, hvor vi bruger ressourcerne bedre: – Vi har kun én planet, og som det ser ud lige nu, er der kun én ressource som vi har overflod af her i verden: og det er affald! For mig handler sådan en nedrivning som den her sag, ikke om at jævne en bygning eller et hus med jorden. Tværtimod handler det om at gøre det på en måde så de gamle ressourcer, så vidt det er muligt, kan få nyt liv, forklarer Brian Andersen og fortsætter: – De mange mursten bliver renset så de kan genanvendes. Det er ikke alene en bæredygtig løsning, men også en der bidrager æstetisk til nyere teglbyggerier, der ellers ville kunne savne sjæl og charme. De knap 1.200 ton beton sender vi til Holland og Belgien til en termisk afrensning, hvor det efterfølgende kan blive brugt som vejfyld.

Andre gange er vi heldige og kan genanvende betonen i nye byggerier.

Hermed får det gamle lokomotiv malerværksted alligevel nyt liv og kommer andre til glæde.

Tid til at handle Missionen om bæredygtighed er heller ikke et marketingstunt eller en flygtig tanke hos Brian.

– Min fritid går sådan set også med at slå et slag for den bæredygtige dagsorden.

Jeg har skabt organisationen Save The Nature.com, der har til formal at indsamle midler til nogle af de mange tiltag verden over, der har en reel mulighed for at redde miljøet. Jeg har skabt denne

side med entreprenørens briller, der har et skarpt fokus på løsninger. Tiden er ikke inde til at snakke, men at handle og det er lige netop det jeg har tænkt mig at gøre, både som chef i MBA Miljø eller som formand for Save The Nature, afslutter Brian Andersen

MBA Miljø ApS er eksperter indenfor miljøsanering, miljøsrådgivning og nedrivning. Her er målet at kortlægge og fjerne skadelige og giftige stoffer hurtigt og effektivt, samtidigt med at man arbejder intensivt for at redde så mange materialer som muligt, så de kan få nyt liv i byggebranchen.

5

Særtillæg | Klimasikring & Miljø | bygge- & anlægsavisen

Sustainable Build sætter fokus på livet indendørs Vi danskerne opholder os indenfor 80-90 % af vores liv, og alle undersøgelser peger på, vi kan forbedre livskvalitet, arbejdsglæde, produktivitet og indlæringsevne markant ved at ændre på indeklimaet. For eksempel kan det rette lys øge medarbejderes produktivitet med 15 % og indlæringsevne i skoler med op til 25 %. Det svarer til at skære et helt år af folkeskolen.

D

et kræver et tæt samarbejde på tværs af hele byggeriets værdikæde at få mest muligt ud af den viden om indendørsliv, vi allerede har, samt at få det godt implementeret i byggeriet og i brugernes adfærd. Det er netop, hvad det tværgående samarbejde Sustainable Build, der samler den danske byggebranche, offentlige aktører og relaterede industrier, sætter fokus på.

– For at videreudvikle indendørslivet, samles byggebranchen og dens leverandører nu i et samarbejde om at udvikle og implementere nye standarder for godt samarbejde i byggesektoren – både når det handler om indkøb, produktudvikling, genanvendelse, design, nybyggeri, liveability og alt det andet, der præger byggesektoren. Indendørsliv spiller også en hovedrolle uden for Danmark og derfor kan innovative og gennemtænkte produkter og løsninger også stille danske leverandører bedre på den globale scene, siger Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond.

Som led i Sustainable Build indbydes innovatører og virksomheder til at komme med idéer, løsninger og forslag til pilotprojekter, der kan skabe bedre indendørsliv. Det sker i praksis, når projektet holder såkaldte Build-Up-arrangementer i Aalborg (12. september), i København (26. september) og i Odense (3. oktober). Senere på året annonceres årets innovationsudfordring den 1. november 2018 på Building Green i København.

Bedre lys øger indlæringsevnen med 25 % En af de danske virksomheder, der har forsket i og arbejdet meget med betydningen af lys i forhold til indlæring i skoler, er Henning Larsen. Her har man igennem forskellige pilotprojekter testet betydningen af fokuseret lyssætning i forhold til indlæringsevne med positive resultater – og går nu skridtet videre og tester om lyssætning også har en direkte indvirkning på støjniveauet i klassen.

– Det virker måske oplagt, at fokuseret lyssætning har betydning for indlæringen i skoleklasser, men nu kan vi direkte dokumentere det. Og når vi kigger på, hvordan der har været projekteret lys i daginstitutioner og skoler de sidste 20 år, kan man sige, at der burde være en mindre revolution på vej her. Det glæder jeg mig til at arbejde sammen med branchen og innovatører om at udvikle og få nye ideer til løsninger, der kan skabe et godt indeliv for børn i daginstitutioner, og skoler og os voksne på vores arbejdspladser, siger Signe Kongebro, partner i Henning Larsen.

Luftkvalitet og akustik spiller ligeledes afgørende ind i forhold til produktivitet og indlæringsevne. Bedre luftkvalitet kan forbedre produktiviteten og indlæringsevnen med mellem 10-14 % (Kilde: DTU 2013). Men også akustikken spiller en afgørende rolle.

– Det rigtige materialevalg har stor indflydelse på både luftkvalitet og akustik.

Vi glæder os til at arbejde sammen med bygherrer, arkitekter, møbelproducenter og innovatører om at finde nye helhedsløsninger, der kan skabe de optimale rammer for indlæring og produktivitet i institutioner og på arbejdspladser gennem, forbedring af lys, luft og akustiske forhold, siger Michael Aastrup, Global Account Director,Tarkett

Vi taber indeklimaet i overleveringen til drift

Mange virksomheder og medarbejdere, der har prøvet at flytte ind i en ny kontorbygning, har oplevet problemer med indeklimaet i forhold til både luftkvalitet og temperatur i bygningen – systemer, der ikke taler sammen.

– Det kan virke paradoksalt, at man skaber helt nye bygninger som brugerne oplever som for varme, kolde eller med for ringe luftkvalitet. Min oplevelse er, at kæden ofte hopper af i overleveringen fra design og byggeri til drift, og det er derfor et af de temaer vi gennem Sustainable Build kommer til at sætte fokus på det næste år, siger Marlene Haugaard, Direktør for Engineering, NCC Pension Danmark genkender, at for dårlig overlevering fra byggeri til drift kan påvirke indeklimaet, fordi løsningerne ofte ikke bliver vedligeholdt, som de skulle, og så mister de effekten. Derfor skal vi i stedet kigge på, hvordan vi gør systemerne mere brugervenlige, og hvordan vi kan tage det med tilbage i designfasen af bygningen.

– Det er min klare oplevelse, at vi som branche kan blive bedre til overlevering til drift. Noget kræver en branchedialog, noget kræver nye processer og uddannelse, men jeg tror også, at vi vil se en del innovation og nye løsninger, der kan medvirke til at skabe feedback fra brugerne af bygninger, der kan indgå i driftsoptimering.

Det glæder vi os til at drøfte med resten af branchen og innovatører, siger Mia Manghezi, projektudviklingsdirektør i Pension Danmark.

Gode materialer giver bedre indeklima Udover lys og luft spiller valget at materialer i nybyggeri og renovering af boliger fortsat en rolle for et godt indeklima.

– Vi skal gøre det lettere for brugerne af bygningen at træffe det sundeste og mest bæredygtige valg. Hvis vi ønsker et godt indeliv og

Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond.

et sundt indeklima, er det ikke uvæsentligt, hvilke materialer der vælges. Dette valg træffes i langt højere grad ud fra pris, tilgængelighed og vaner.Vi skal derfor gøre det sunde og bæredygtige valg til det lette og oplagte valg. Det glæder jeg mig til at drøfte med branchen, siger Søren Meyer, Udviklingschef, Grundejernes Investeringsfond (GI)

Om Sustainable Build Sustainable Build er et initiativ, der udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om bæredygtig produktion. Sustainable Build drives af ledende aktører på tværs af den danske byggebranche herunder; Pension Danmark, Region Midtjylland, Henning Larsen, NCC og Tarkett. Initiativet involverer udover de nævnte partnere en række

aktører fra hele byggebranchen samt relaterede industrivirksomheder. Initiativet ledes til dagligt af Dansk Arkitektur Center og Leaderlab.

Øvrige samarbejdspartnere KALK, Stark, Frøslev Træ, Outrup vinduer og døre, Alexandra Intituttet, Algreen Arkitekter, Bollerup Jensen, Dansk Byggeri, Dansk Håndværk, DK-GBC/DGNB, DTU BYG, Gamle Mursten, Henrik Innovation, IC-Meter, Innogie, SBI, Teknologisk institut, The Architecture Project, Vugge til Vugge, Aalborg Universitet, CBS, Dissing + Weitling.

6

Særtillæg | Klimasikring & Miljø | bygge- & anlægsavisen

Bygninger er helt centrale i dansk klima- og energipolitik Vi ynder at kalde Danmark for en grøn vindernation, men sommerens energiforlig efterlader en del ønsker for at opfylde den ambition.

Indlæg af Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA

I

DA ser bygningerne som helt centrale i omlægningen til en effektiv vedvarende energiforsyning. Vel-isolerede huse holder på varmen om vinteren og holder varmen ude om sommeren. Derfor betyder en kwh sparet i et hus både, at vi skal etablere og investere i færre energikilder, og at presset på energisystemets peakperioder – f.eks. når det er rigtig varmt og rigtig koldt – bliver mindre.

Politikernes sidste handling inden sommerferien var at sætte underskrifterne på en aftale på energiområdet. En aftale, der skal lægge sporerne på den lange bane for Danmarks energifremtid, men også skal give retningslinjer for, hvad der skal ske på energiområdet på den kortere bane efter 2020.

Hvis jeg skal dømme ud fra aftalen, så ser politikerne ikke nogen særlig rolle for bygningerne. De valgte at beskære energispareordningen så alvorligt, at der fra 2021 kun er 200 mio. kr. årligt til energispareaktiviteter med relation til bygninger, hvor der før var over en milliard. Det vil alt andet lige betyde, at vi vil se færre energirenoveringsprojekter.

Opvarmning dominerer Det er bekymrende, når husholdningernes energiforbrug udgjorde hele 31 % af det samlede energiforbrug i Danmark i 2017.

I husholdninger er det særligt forbruget til opvarmning, der dominerer. Det endelige energiforbrug til opvarmning var 163PJ – det svarer til, at der i gennemsnit går 82 % af hustandenes energiforbrug til opvarmning. Det er med andre ord især i relation til opvarmning, der er noget at hente, hvis vi ønsker at reducere energiforbruget i de private husholdninger.

Energirenoverede bygninger danner desuden også bedre grundlag for opvarmning på elbaseret vedvarende energi. Energieffektive bygninger har et mindre opvarmingsbehov, og således kan såvel brugen af varmepumper som lavtemperatur fjernvarme øges. Det er endnu et godt argument for, at boliger i energimæssig god stand er godt for vores energisystem.

Man opnår de økonomisk mest fornuftige energibesparelser, når de sker samtidig med renovering af huset. Derfor skal vi hjælpe borgere til at blive opmærksomme på, hvornår det vil være nyttigt at sætte

ind. Derfor skuffer regeringens ellers så ambitiøse energiudspil på det punkt, fordi energibesparelser i husholdninger er slet ikke prioriteret.

Kalder på handling En energispareordning, der inkluderer husholdningerne og dermed borgerne som aktive deltagere, er vigtig for dansk energi- og klimapolitik fremtiden. Der er to gode grunde til at reducere energiforbruget – det handler om at reducere behovet for udbygning af den kollektive energiforsyning. Selv om energipriserne falder på vedvarende energi, så koster det jo faktisk penge at udvide og vedligeholde kapaciteten – og den anden grund handler om CO2-udledninger. Her er målet jo klart. De skal ned. I 2017 kom ca. 20 % af opvarmning fra gas og olie – også fjernvarmen og el-produktionen har sine udledninger også de næste 10-20 år.

Klimaforandringer banker på døren, og det er nødvendigt med handling, der også kan bringe bygningerne med på vejen til den netto-nul-udledningsfremtid, der er nødvendig, hvis vi skal dæmme op for fatale klimaforandringer. Derfor mener jeg, at

politikerne skal huske bygningerne når de går i gang med forhandlinger om en dansk klimaaftale. Der er stadig meget at gøre for bygningerne, der ligger uden for den kollektive varmeforsyning. Hvis de mange huse, der ligger udenfor fjernvarmen skal gå fra olie til varmepumper, så skal de have gang i energirenoveringen. Det er netop en opgave, der skal løses af en dansk klimaplan.

Mit håb er derfor også, at regeringens varslede klimaudspil også bliver en forlængelse af energiforliget og indeholder tiltag, der sætter skub i bæredygtig energirenovering af vores bygninger.

3 D L E M L TI OR 2 F L A T BE

Lær at sikre kyster mod stormflod og oversvømmelse!

Konference d. 26. september i Roskilde På Nohrcons konference om fremtidens kystbeskyttelse hører du om, hvordan du sikrer kyster. Du lærer den nyeste udvikling og lovgivning på området at kende, og du hører erfaringer fra kommuner, som har forskellige udfordringer med deres kyststrækning.

Konferencen er for alle, der har interesse i, hvordan vi kan beskytte vores kyster og havne mod stormflod og vandmasser i fremtiden.

Her kan du se de emner, du skal høre om på konferencen. Se det fulde program på Nohrcons hjemmeside.

PRAKTISKE OPLYSNINGER Dato: 26. september 2018 Pris: 5.495 ekskl. moms Sted: Comwell Roskilde,

Vestre Kirkevej 12,

4000 Roskilde Tilmelding: www.nohrcon.dk Arrangør: Nohrcon

Vil du være testpilot for Danmarks første digitale læringsspil om AB 18? Kontakt Jesper Kjærsig på jnk@nohrcon.com – det er helt gratis!

PROGRAM FOR DAGEN 09:00 09:15

Velkommen til konferencen

09:10 09:50

Fremtidens kystbeskyttelse – hvor står vi?

09:50 10:20

Hvordan udvikler klimaet sig, og hvordan påvirker det kystbeskyttelse?

10:20 11:00

Ny digital platform med viden om kystbeskyttelse.

11:00 11:20

Kaffepause

11:20 12:20

Ændringer i kystbeskyttelsesloven.

12:20 13:20

Frokost

13:20 13:50

Nyt kystbeskyttelsesprojekt på vej i Roskilde.

13:50 14:20

Danmarks største kystsikringsprojekt i Køge

14:20 14:40

Kaffepause

14:40 15:10

Udfordringer og muligheder i den nye danske kystforvaltningssituation

15:10 15:30

Samtale om fremtidens kystbeskyttelse

15:30 16:00

Helhedsorienteret kystbeskyttelse i fremtiden

16:00 16:15

Tak for i dag

Kystdirektoratet

Eigil Kaas, professor på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Kirsten Halsnæs, professor og projektleder på DTU Management

Jacob Brandt, partner i Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

Philip Lange Møller, formand for digelaget i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg

Bjarne B. Svendsen, natur- og miljøchef i Køge Kommune

Nils K. Drønen, chefingeniør i DHI

Paneldebat ved dagens talere, ordstyrer og salen

Mikkel Suell Henriques, projektchef i Realdania

8

Særtillæg | Klimasikring & Miljø | bygge- & anlægsavisen

Sjællands største underjordiske bassin Komfort og hygiejne fik et enormt løft på dette års Roskilde Festival, da de frygtede festival-toiletter uden afløb er blevet erstattet af rigtige toiletter med tilhørende kloakledninger ved 26 såkaldte forsyningsøer. Spildevandet leder hen til et enormt underjordisk bassin, hvorfra det gradvist kan føres videre til Roskilde Kommunes rensningsanlæg, som herved ikke overbelastes.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Den imponerende betontank til opsam-ling af festivalens spildevand var for et kort øjeblik åben for pressen, inden den tages i brug.

H

befolkningstæthed som Shanghai, så er vi selvfølgelig bevidste om at forbedre folkesundheden i ”vores by”. Kloakering har stået øverst på ønskelisten i mange år, og det er uden tvivl den største velfærdsforbedring i hele festivalens historie. Ud over forbedret komfort og sundhed for gæsterne, så forsvinder en masse lugtgener, og vi får mere trygge rammer, fortæller Signe Lopdrup og fremhæver, at forbedringerne er permanenter, hvilket Asger Kej fra Fors A/S også ser fremtidige muligheder i:

og andre store arrangementer giver. Det er planen, at den store tank også skal fungere som forsinkelsesbassin ved ekstreme regnskyl fra et større område omkring Vor Frue og Vindinge.

– I Fors arbejder vi med alt det, som ikke er synligt med det blotte øje, og som folk bare forventer, fungerer. Derfor har det også været slående, når man har været herude før, at man manglede vores normale ydelser.

Men med de 26 forsyningsøerne og den store spildevandstank, så har vi en infrastruktur på plads, som kan bruges til meget andet – man kunne forestille sig, at det var oplagte rammer for Folkemødet, når det snart er for stort til at afvikle på Bornholm.

En investering i fremtiden

Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen foretog indvielsen af det store anlægsprojekt sammen med bestyrelsesformand Asger Kej fra Fors A/S og direktør for Roskilde Festival, Signe Lopdrup. Joy Mogensen fremhævede det gode samarbejde mellem festivalen, forsyningsselskabet og kommunen, og hun lagde i sin tale vægt på, at wc med træk og slip er et elementært gode, som nu også festivalgæster har.

Den største velfærdsforbedring i hele festivalens historie

Sjællands største underjordiske bassin

– Som direktør for Roskilde Festival er det et stort fokus at booke verdensstjerner og selve programmet, men der er nogle ting, som er ligeså vigtige. Vi skal huske på, at der for en kort periode skyder en by op med 110.000 indbyggere, hvilket svarer til Danmarks fjerdestørste by. Og med en

De 24 kilometer ledning til spildevand går fra forsyningsøerne til Sjællands største opsamlingstank på ca. 4.500 m³, der fungerer som et stort forsinkelsesbassin, så spildevandet kan tilbageholdes, og Roskilde Kommunes renseanlæg kan følge med i forhold til den belastning, som Roskilde Festival

ele foråret har området været gravet op på kryds og tværs, så de 24 kilometer spildevandsledninger og 6,5 kilometer vandforsyningsledninger kunne komme i jorden. De mange kilometer ledning til spildevand går fra de 26 forsyningsøer til Sjællands største opsamlingstank på ca. 4.500 m³. Ved de 26 nye forsyningsøer er det muligt at tilslutte toiletter med rindende vand og benytte vandforsyningen til f.eks. håndvaske og badefaciliteter.

Den lukkede betontank har en diameter på ca. 35 meter og med en totalhøjde på ca.

6 meter, hvoraf hhv. 3 meter er nedgravet og 2 meter af tanken skjult af jord fra udgravningen til lageret, så kun ca. 1 meter af tanken er synlig over jorden.

Fordelingen af udgifterne til anlægget sker efter et princip om, at ”den, der forurener betaler”. Roskilde Kommune investerer 2,8 mio. kr. i, at det kloakerede område videreudvikles til et udendørs eventsted på nationalt niveau tæt på København. Investeringen tilbagebetales, når kommunen fremover kan tage en lidt højere leje for at bruge området.

Fors A/S, som har de største anlægsudgifter på ca. 31 mio. kr., får de kommende år pengene hjem via tilslutningsbidrag, særbidrag og øget spildevandsafgift som følge af stigende vandforbrug.

Brugerne af området, hvor Roskilde Festival er den største, kommer til at betale mere til kommunen og Fors A/S, men det opvejes delvis af, at andre udgifter falder bort.

Der skal f.eks. ikke længere trækkes helt så mange slanger med drikkevand rundt i området hvert år, og udgiften til de mange slamsugere, der ellers har tømt toiletterne, forsvinder også. Der skal dog mere arbejdskraft til at renholde de nye toiletter.

Roskilde Festival har også investeret i anlægget med beløb på 1,7 mio. Disse penge er dels brugt til at etablere forsyning af strøm til toiletvogne og bade og dels til at etablere infrastruktur, som fører spildevandet fra de enkelte restauranter og boder frem til pumpestationerne/forsyningsøerne.

Udover det årlige bidrag på ca. 2,6 mio., som festivalen betaler for bortledning, koster den nye standard for toiletter på RF lige omkring 4 mio., som går til leje af toiletter, strøm, vand, håndværkerudgifter til montage/demontage samt rengøring og løbende service.

9

Særtillæg | Klimasikring & Miljø | bygge- & anlægsavisen

Nye digitale værktøjer gør avanceret hærdeteknologi let at anvende Hærdeteknologi til betonkonstruktioner har længe været kendt i byggebranchen. Høj kompleksitet og lav brugervenlighed har imidlertid betydet, at kalkulationsværktøjer baseret på den avancerede teknologi sjældent anvendes i praksis trods de mange fordele.

D

erfor udbreder Aalborg Portland nu brugervenlige og digitale udgaver af deres kalkulationsværktøjer, som kan optimere produktionen af beton og betonkonstruktioner i den danske byggebranche ved at højne produktivitet og kvalitet.

Kalkulationsværktøjer baseret på avanceret hærdeteknologi er velkendte inden for byggeriet. Fordelene er bl.a. mindre tidsforbrug samt øget kvalitet og produktivitet ved produktion af beton og betonkonstruktioner.

Det skyldes kalkulationsværktøjernes nøjagtige beregninger af betoners styrkeudvikling og temperatur, hvilket sikrer øget kontrol med betonkvaliteten, kortere afformningstider samt færre skader ved afformning.

Hærdeteknologiens anvendelse har dog ofte været begrænset til de større entreprenører og rådgivere i byggebranchen, men det skal en række opdaterede kalkulationsværktøjer fra Aalborg Portland lave om på: – Kombinationen af lav brugervenlighed, høj kompleksitet og høje omkostninger har betydet en begrænset anvendelse af avanceret hærdeteknologi i praksis i den danske byggebranche. Netop derfor har vi over det seneste år opdateret en række af vores let anvendelige kalkulationsværktøjer, fortæller Jacob Thrysøe, der er produktteknisk konsulent hos Aalborg Portland.

– De nye softwarebaserede kalkulationsværktøjer hjælper vores kunder til på simpel vis at kunne bruge avanceret hærdeteknologi i deres produktion af beton og betonkonstruktioner. Alt det kræver, er en browser og en internetforbindelse – og

så kan kunderne ellers tilgå de nyeste udgaver af deres foretrukne værktøjer samt egne data. På den måde har vi gjort avanceret hærdeteknologi lettilgængeligt for store dele af byggebranchen, fortsætter han.

salgsdirektør René Fich Jespersen lover flere forbedringer i fremtiden: – Som en af de største leverandører til byggebranchen er det vigtigt for os at kunne tilbyde højteknologiske, men brugervenlige kalkulationsværktøjer og andre services, der kan optimere vores kunders produktion af beton og betonkonstruktioner. Her er vores forbedrede udgaver af AP Maturity og AP TempSim blandt de første i rækken af programopdateringer, som skal udbrede hærdeteknologien og dens mange fordele til branchens både store og små aktører, slutter han.

Der er tale om de softwarebaserede kalkulationsværktøjer AP Maturity og AP TempSim, der har erstattet ældre, Excel-baserede programmer.AP Maturity anvendes til optimering af produktionen af betonkonstruktioner og henvender sig især til elementbranchen. Programmet beregner henholdsvis styrke og modenhed i en hærdnende beton ud fra en kendt styrkeudvikling og en temperaturmåling. Fordelene herved er bl.a. øget produktivitet grundet kortere afformningstid samt færre skader ved afformning.

Om Aalborg Portland A/S

Tilsvarende giver den opdaterede udgave af AP TempSim en række fordele gennem simulering af temperaturudvikling i simple hærdnende betontværsnit. Viden om temperaturudviklingen i et hærdnende betontværsnit mindsker nemlig risikoen for termorevner og øger samtidig betonkonstruktionernes kvalitet. Og Aalborg Portlands

Aalborg Portland A/S er Danmarks eneste cementproducent og råder over en af Nordeuropas største cementfabrikker beliggende i Aalborg samt siloanlæg i havne over hele landet. Fabrikken i Aalborg producerer årligt 2,3 millioner tons fordelt på grå og hvid cement, som afsættes i Danmark, det øvrige Nordeuropa samt USA.

Aalborg Portland A/S beskæftiger godt 335 medarbejdere i Danmark. Et mangeårigt fokus på miljø- og energiinvesteringer har resulteret i, at fabrikken i dag er anerkendt som en af de mest ressourceeffektive cementfabrikker i verden.

Aalborg Portland A/S er en del af Aalborg Portland Holding Koncernen, der i 2017 omsatte for 8,5 milliarder kroner og har 2.939 medarbejdere. Aalborg Portland Holding er moderselskabet for en række cement- og betonvirksomheder i blandt andet Norden, Belgien, USA,Tyrkiet, Egypten, Malaysia og Kina. Herudover har koncernen aktiviteter inden for udvinding og afsætning af tilslagsmaterialer (granit og grus) samt genanvendelse af affaldsprodukter.

Aalborg Portland Holding har siden 2004 været ejet af Cementir Gruppen, en international leverandør af cement og beton, som har hovedkontor i Rom og er noteret på den italienske fondsbørs i Milano.

10

Særtillæg | Klimasikring & Miljø | bygge- & anlægsavisen

Foto: Colourbox

International ekspertgruppe:

CO² reduktion kræver strengere krav til bygningsdesign, produktion af materialer og byggeprocessen Klimapåvirkningen er en akut og global udfordring, hvor byggebranchen såvel som de myndigheder, der har ansvar for reguleringen, er nødt til at erkende deres roller i udledningen af drivhusgasser, lyder det i en sjælden udmelding fra Joint Committee on Structural Safety (JCSS).

J

oint Committee on Structural Safety (JCSS) rådgiver normalt den internationale ingeniør- og byggebranche om sikkerhed og risikofaktorer og går meget sjældent ud i offentligheden med den her type

budskaber. Men ifølge formanden,

Michael Faber fra Aalborg Universitet (AAU) er der ikke længere tid til tøven: – Klimapåvirkningen er en akut og global udfordring. Byggebranchen såvel som de myndigheder, der har ansvar for reguleringen af byggebranchen, er nødt til at erkende deres roller i udledningen af drivhusgasser. Ikke kun fra bygningers løbende energiforbrug men også fra det enorme og voldsomt stigende forbrug af konstruktionsmaterialer og medfølgende konstruktionsprocesser generelt, siger Michael Havbro Faber, formand for JCSS og professor på AAU.

Nu er det alvor Byggematerialer, transport og byggeprocesser er en stor og overset kilde til udledning af drivhusgasser, og det skal der gøres no-

get ved. På lovgiver-niveau har der ifølge JCSS været for lille opmærksomhed på at reducere CO²-udledning, eksempelvis er der i de nyudviklede Eurocodes, som er de europæiske normer for dimensionering af bygningsværker, nævnes behovet for større bæredygtighed, uden at der gives konkrete guidelines.

Formand for JCSS og professor på AAU Michael Havbro Faber udtaler: – JCSS er overordentlig bekymret over byggebranchens bidrag til CO²-udledningm og for at nedbringe dette, kræver det ændringer i lovgivningen i forhold til materialevalg, bygningers udformning og byggeprocessen. Vi har derfor nedsat en task force med det formål at identificere og udvikle koncepter og strategier, som kan bidrage til at mindske CO²-udledningen i byggebranchen og bygningsmassen. På lang sigt ønsker vi at være med til at udpege forskellige retninger og muligheder for at få flytte byggebranchen i den rigtige retning. På kort sigt er der til gengæld behov for, at politikere i samarbejde med nationale og

internationale myndigheder med ansvar for standarder og normer i byggeriet handler øjeblikkeligt, så der kommer et kraftigt fokus på byggebranchens CO²-udledning både i produktionen, byggeprocessen, design, bygningens drift osv.

Sidste gang JCSS gik i offentligheden med en fælles erklæring var i 2012, i konteksten af retssagen i Italien mod eksperter, der havde rådgivet offentlige myndigheder i Italien omkring risikostyring forud for L’Aquila jordskælvet i 2009. JCSS ekspertgruppen advarede i deres erklæring skarpt mod mangelfuld risikostyring i det offentlige domæne og et akut behov for etablering af klare protokoller for kommunikation mellem ansvarlige myndigheder, eksperter og offentligheden.

Særtillæg | Klimasikring & Miljø | bygge- & anlægsavisen

ANNONCE

11

Grønne tage – let og hurtigt og uden brug af grønne fingre Det modulbaserede Sedum-tag fra Nature Impact A/S er op til fire gange hurtigere at udlægge. En kærkommen håndsrækning til en byggebranche, der ifølge ny undersøgelse, plages af spildtid.

Tekst af Frank Ulstrup

T

o tredjedele af den tid en håndværker bruger på en byggeplads er spildtid. Det er den nedslående konklusion i et nyt og omfattende forskningsprojekt fra Aarhus Universitet.

I al slags vejr

Uden brug af grønne fingre

Med ønsket om større effektivitet begyndte man derfor at videreudvikle på et amerikansk koncept, hvor drænplader, jord og planter er samlet i ét modul, og dermed kan udlægges i én arbejdsgang. Produktet har nu været på markedet i fem år, og er en stor succes.

Og selvom ”spildtid” i undersøgelsen også inkluderer forberedelse, oprydning og andre former for klargøring til det egentlige arbejde, er der masser af plads til forbedringer.

– Det betyder, at de tagdækkere, der køber vores systemer, i princippet kan lave grønne tage i al slags vejr. De skal ikke indstille arbejdet, og kommer derfor heller ikke ud i, at skulle aflyse krantider og aftaler med

Men spørger man én af Jesper Staals kunder, Hetag Byens Tag A/S i Ringe, er effektiviteten langt fra den eneste fordel ved det modulbaserede system. Konceptet er nemlig også enkelt, og man ikke behøver at have voldsomt grønne fingre for at håndtere det, fortæller tilbudsberegner Peer Schødts.

– Vi beskæftiger os primært med udlægning af tagpap, så når vi tidligere fik en forespørgsel på et grønt tag, hyrede vi gartnere

Således peger professor Søren Wandahl fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet på, at bedre planlægning og koordinering vil kunne øge produktiviteten i byggeriet til 50-60 %.

Masser af spildtid Men selvom professorens udmelding er barske løjer, kommer resultatet ikke som nogen større overraskelse for Jesper Staal, der er produktchef i virksomheden Nature Impact A/S.

Men den hurtigere og dermed i sidste ende billigere udlægningsproces, forklarer langt fra stigningen alene, siger han.

– Når grønne tage oftere bliver indskrevet som en del af lokalplanen, handler det jo om, at mange kommuner arbejder med klimasikring. Her er grønne tage – eller Sedum-tage – som de kaldes -ideelle fordi, de reducerer og forsinker vandafstrømningen til kloakken. Faktisk har vores Climate Roof systemløsning en vandtilbageholdelse på op til 65 l/m2. Det betyder kort sagt, at mere end 50 % af den årlige nedbør bliver på taget, og dermed ikke belaster vores, i forvejen nedslide, kloaksystemer.

Optager tonsvis af CO2

Dertil kommer, at grønne tage også yder et stort bidrag til at reducere C02-niveauet i atmosfæren. Et tag på 5000 m2 vil f.eks. kunne optage helt op til seks ton CO2 om året. Og medregner man vækstlaget og rodmassen, nærmer mængden sig 12-15 ton.

Her fik man for nogle år siden en rigtig god ide, der netop skulle være med til effektivisere arbejdet på landets byggepladser.

– Det handler om, at man traditionelt har etableret grønne tage i to til fem lag. Først lagde man drænplader ud over hele tagfladen, dernæst filt og jord, og til sidst plantede man. Men de store ufærdige flader kunne være en kæmpe udfordring, når det f.eks. blæste kraftigt, og ofte måtte man bruge ekstra tid på at fastholde materialerne, eller helt indstille arbejdet, til det igen blev stille vejr.

Resultatet var masser af spildtid.

større kommuner, glæder selvfølgelig også Jesper Staal og hans kolleger. De leverer moduler til omkring halvdelen af de grønne tage, der etableres i Danmark.

andre faggrupper, siger Jesper Staal. Han tilføjer at selve arbejdsgangen med modulerne, der måler 41x53 cm, også er meget hurtigere.

– Med de gamle systemer kunne et team på fire – fem mand udlægge omkring 500 m2 om dagen. Med vores moduler når de op til fire gange så meget på samme tid.

ind for at hjælpe. Men med Nature Impact’s modulsystem er udlægningen så enkel, at vi selv kan klare det. Det er selvsagt en store fordel – og særligt fordi efterspørgslen på grønne tage bare stiger og stiger.

Grønt og klimasikkert Den stigende efterspørgsel, der i høj grad kommer fra offentlige byggerier i landets

– Det er også væsentlige argumenter for mange, der ønsker et Sedum-tag. Men for de tagdækkere, der handler med os, er det primære argument, at det er lettere og hurtigere. Og det kan jeg godt forstå. Da jeg selv arbejdede som taggartner, var der flere episoder, hvor alt var kørt i stilling og så på selve dagen var der bare langt fra vejr til at arbejde på taget.

Det resulterede i, af tingene fløj om ørene på os, og at udlægningen måtte udsættes. Det var ikke sjovt, smiler Jesper Staal.

l i n d a b | vi fo re n k l e r b yg g e r i e t

Bæredygtigt byggeri kræver Good Thinking

Hos Lindab har vi en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag for at skabe sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Både når du vælger løsninger inden for ventilation og indeklima, tag og facade eller porte stræber vi efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed.

Du kan forvente at vi hele tiden forsøger at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet.

Mød os på Building Green 2018 i Forum

Se filmen og læs mere på lindab.dk

Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Vi kalder det