MAGASINET IN D RET

Læs bl.a. om Didde Højlunds OH studio arbejder i krydsfeltet mellem interiørdesign og scenografi. Hendes seneste opgave er et showroom for møbelleverandør Jensenplus, der skal fungere som et kreativt mødested for branchefolk.

![]()

Læs bl.a. om Didde Højlunds OH studio arbejder i krydsfeltet mellem interiørdesign og scenografi. Hendes seneste opgave er et showroom for møbelleverandør Jensenplus, der skal fungere som et kreativt mødested for branchefolk.

Didde Højlunds OH studio arbejder i krydsfeltet mellem interiørdesign og scenografi. Hendes seneste opgave er et showroom for møbelleverandør J ENSEN plus, der skal fungere som et kreativt mødested for branchefolk.
Som uddannet bygningsarkitekt og med flere års erfaring med scenografi har Didde Højlund udviklet en faglig profil, der lægger sig i krydsfeltet mellem interiørdesign og scenografi. I sit designstudio trækker hun både på sin uddannelsesmæssige baggrund – med de klassiske metoder inden for arkitekturen såsom registrering, proportionering, skalering, præcision og mål, men også på scenografiens fortællende rum med forståelse af kontekst.
– Jeg har arbejdet med scenografi i film- og tv-serier som f.eks. Borgen, Bedrag og Kollektivet. Både inden og efter mine år med scenografi har jeg arbejdet på tegnestuer indenfor både byrum og særligt indretning. På begge arbejdsområder har jeg oplevet håndtering af byggeproces, håndtering af

tekniske spørgsmål og en direkte dialog med bygherrer og beslutningstagere, siger Didde Højlund og fortsætter:
– Jeg trækker på kompetencer fra begge fagområder. Selv om det er to forskellige roller, er der fællestræk i tæt samarbejde mellem faggrupper, teknikere og lysmænd.
Inden for scenografien arbejder Didde Højlunds primært med historiefortælling, hvor hun tager udgangspunkt i et univers, som stiller krav til autenticiteten. Det er historiens konkrete fortælling, som præger den måde, hun anskuer projektet på.
– Et rums identitet er ofte flydende, så jeg arbejder med stemningsprægede referencer og sanselighed til at komponere min storytelling. Alle elementer flyder sammen og skal gerne understøtte hinanden, forklarer Didde Højlund.
Tro mod historien
Hendes tilgang til rumlig storytelling handler bl.a. om at tilføre en sanselighed i form af materialitet og taktilitet. Hun forsøger at få det bedste frem fra begge verdener – scenografien og interiørdesign.
– Det er vigtigt for mig at sparre med andre fagfolk, dels med bygherren, dels med mine medarbejdere, som jeg hyrer ind til projekter i mit lille studio, forklarer Didde Højlund, som lægger en del kræfter i den konceptuelle fase.
I den fase finder hun ud af, hvem og hvad casen handler om. Hun arbejder med følelsen i rummet, som hun trækker frem ved hjælp af farver, møbler og belysning, ligesom hun er mere tro mod den historie, der skal fortælles end personlige præferencer.

– Det vil sige, at jeg ikke bare vælger en lampe eller en stol, fordi den er flot, men fordi den passer til –og giver autenticitet til – rummet. Det lystekniske kræver en særlig forståelse og er et andet sanseligt lag, som jeg sætter stor pris på at bruge, når jeg designer følelser i et rum. Jeg møblerer ikke bare, fortæller Didde Højlund, som ofte oplever at blive kontaktet af bygherrer, som har bemærket den måde, hun arbejder med rum på.
Didde Højlund arbejder meget med, hvordan materialer præger et rums identitet. Hun oplever ofte, at hvis designkonceptet og fortællingen fra start er stærk, bliver bygherre mere modig og tager ejerskab over processen. Det giver et bedre resultat og gør det nemmere for dem i fællesskab at træffe rette og til tider anderledes valg. >

> – Det kan f.eks. være kunsttekstiler, hvis det er en del af fortællingen og ikke bare er en del af udgiftslisten. Man skal derfor vide, hvad rummet skal bruges til – hvordan man vil have det og dernæst finde markører for, hvordan man skaber det. Det behøver ikke være dyrt – det er et spørgsmål om prioriteringer i konceptet, siger Didde Højlund, som går efter det oplagte valg, når hun afstemmer rummet i forhold til den følelse, som det skal bidrage til, siger Didde Højlund og fortsætter:


– Når konceptet er stærkt nok, behøver man ikke kompensere med en masse løsøre/pynt. Nogle gange skal man bare have malet og ryddet lidt ud.
Kreativt samlingssted
Ud over konceptudvikling, interiør- og produktdesign, projektledelse, visuel storytelling og identitet samt produktionsdesign- og scenografisk assistance har Didde Højlund sat sit fingeraftryk på indretningen af The Penthouse Bar i Royal Arena, som hun blev færdig med for et par år siden.
– I mit aktuelle projekt ønskede møbelvareleverandøren JENSENplus at få indrettet et nyt showroom, som samtidig skal være et samlingssted for branchefolk. Showroomet på 140 m2 er både et materialebibliotek, et arbejdssted og et kreativt studio for arkitekter og indretningsarkitekter. Her kan de mødes omkring et kurateret udvalg af produkter, hvor Jensen Plus kan bidrage med deres kompetencer, forklarer Didde Højlund og fortsætter:
– Det skulle ikke ligne en møbelbutik, og konceptet skulle udvise ansvarlighed i forhold til både klima og kunder. En diskussion, som er svær i byggebranchen. Rummene skulle afspejle nogle af de funktioner og rum, JENSENplus oplever i projekter, såsom lounge, arbejdsstationer, projektbord køkken og mødelokaler. Vi fik lagt genbrugsfliser på gulvene. Gardinerne er en blanding af genanvendte gardiner fra forestillingen Sylfiden på Det Kongelige Teater og genbrugstekstiler.
Didde Højlunds opgave var at finde en balance mellem nye møbler og genbrugte materialer. Selvom

rummene i både funktion og stemning skulle udstråle noget forskelligt, var det vigtigt, at man fik fornemmelsen af, at man befandt sig i den samme bygning.
– Ligesom i film, hvor man ikke skal tro, man skifter kanal, når der skiftes scene. Det optager mig meget, hvad der går igen og hvad der skifter igennem et projekt. Hvad er den visuelle kerne, og hvordan kan vi skifte et forløb fra noget meget råt og hårdt til noget varmt og sanseligt, slutter Didde Højlund, som ind i mellem også arbejder for kunder, der både har mod og økonomi til at gå all-in med nogle vilde ting som f.eks. specialdesignede møbler og samarbejde med kunstnere.
I
SorøMøbler-SpecialInventar
Tel70100750
mailbox@soroe.com
www.soroe.com
FremstilletiDanmark Grundlagt1974

I 50 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t
o
F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture

år


Bad & Stil fejrer 25 år med badeværelsesdesign, hvor form og funktion forenes i materialer, der patinerer smukt og holder længe.
Bad & Stil markerer 25 år som leverandør af dansk design og interiørløsninger til indretning af tidløse badeværelser i enkelt og lækkert design. Siden begyndelsen i 2000 er produktlinjen udviklet ud fra en klar filosofi: At forene dansk designtradition med funktionalitet og højeste kvalitet.
Man fejrer det gode håndværk, omhu og stilfuldt design. Over årene har Bad & Stil samlet tidløse brands som Semplice, Arkilife, Hassel & Teudt samt Pulcher. Klassiske armaturer og baderumsmøbler der tænker ind i fremtiden med et æstetisk design, udviklet til indretningsarkitekter og bygherrer, der værdsætter høj kvalitet og lang holdbarhed frem for kun pris. I dag er Bad & Stil en del af Scandinavian Brand Group og blandt de hurtigst voksende danske producenter af badeværelsesinventar.
Massiv kvalitet og høj finish
I tæt samarbejde med danske designere udvikler Bad & Stil lækkert og funktionelt interiør og produkter som vaske, brus, afskærmning og fritstående badekar. Udvalget er stort og i mange størrelser og materialer.
Alle produkter leveres med minimum fem års produktgaranti, og reservedele er tilgængelige i op til 50 år. Dét, kombineret med korte leveringstider på 1–3 dage, hjælper indretningsarkitekter til at levere gennemarbejdede og vedligeholdelsesvenlige løsninger – uden at skulle gå på kompromis med æstetik eller deadlines.
Produkterne er karakteriseret ved high end-design og kvalitetsmaterialer, der dækker solid surface og metaller der er genanvendelige. Materialerne sikrer høj kvalitet og minimal vedligeholdelse.


Samarbejder der løser designvisioner
Med en AAA-kreditvurdering og adskillige Børsen Gazelle-priser er Bad & Stil ikke blot en designorienteret virksomhed – men også en både veletableret og stabil samarbejdspartner, der giver kunden tryghed.
Bad & Stil samarbejder tæt med arkitekter, entreprenører og VVS-installatører om designløsninger, der passer til behov og stil i indretningsprojektet. Visionen er at forene æstetik med bæredygtigt og langtidsholdbart design.
Hassel&Teudt HBR704 S03
Brusesæt m/Ø31 cm, Rain DeLuxe m/EasyClean, Væg, Poleret Messing Natur Før 30.175,- SALE 14.199,-


Pulcher® Style PS14
Elektrisk Håndklædetørrer m/timer, PVD Messing Før 5.995,- SALE 2.499,-
Hassel&Teudt HHV401
Håndvaskarmatur
Poleret Messing Natur Før 8.900,SALE 3.995,-
Pulcher Mood 160D Soho
Badmøbel 160x46 cm Mathvid m/ SolidTec® vask Før 41.300,- SALE 19.999,-


Semplice SHV502
1-grebs Håndvaskarmatur, Messing Natur Før 10.560,- SALE 4.499,-
Hassel&Teudt HHV102
Håndvaskarmatur
Poleret Messing Natur Før 9.300,SALE 4.185,-


Semplice SHV501
Håndvaskarmatur S-size DKK 5.995,- SALE fra 1.749,-



New Deep 162, 170 el. 180 cm Designbadekar by Pulcher® Udført i Massiv Mathvid SolidTec® Før op til 46.900,- SALE fra 15.999,-




Den britiske arkitekt og designer Umut Yamac har sammen med Vibia skabt pendlen Array, som udforsker tråds potentiale for at skabe belysning og rumlige oplevelser.
Af Malene K. Holm. Fotos: Møller & Rothe og Vibia
Array er en lampe, der overrasker ved sit lethed og dynamik – den kan pakkes i en nærmest pizzabakke-flad æske og folder sig først helt ud, når den hænges op. Effektiv udnyttelse af volumenet var et af to centrale aspekter i designet af lampen, som Umut Yamac har udviklet lampen sammen med det spanske designbrand Vibia.
Indret var med, da lysdesignvirksomheden Møller & Rothe, Vibia og Umut Yamac præsenterede den prisvindende pendel.
Tråds potentialer i belysning
Oprindelig uddannet arkitekt fra Bartlett School of Architecture, arbejder Umut Yamac multidisciplinært og med en praksisorienteret tilgang i krydsfeltet mellem arkitektur, kunst og lysdesign. Han er optaget af, hvordan lys kan aktivere og skabe bevægelse i rummet, og netop denne fascination danner grundlaget for Array-projektet.
Interesse for tråd som materiale startede helt tilbage i 2018 i at undersøge tråd som materiale,

hvor Yamac underøgte, hvordan tråd kan bruges til at forme volumen og struktur for lys.
Under arbejdet med et værk, som blev for stort til at kunne komme ud af døren i hans studio, opstod ideen om at skabe produkter, der kunne foldes sammen og udvides igen, uden at miste deres æstetiske og rumlige styrke.
– Jeg begyndte at tænke over, hvordan man kunne skabe produkter, som kan kollapses og foldes ud med et effektivt volumen. Samtidig begyndte jeg at samle på forskellige typer af tråd og kunne se et potentiale for at arbejde med tråd i belysning, fortæller Umut Yamac:
Fra eksperiment til form
I tidligere værker som lysskulpturen Spun Halo eksperimenterede Yamac med komplekse strukturer i udspændte tråde gennem ringe og forme volumener med lys. Udfordringen i designet var at løse, hvordan kan man få alle tråde til at arbejde ens, så man kan skabe ensartet mønster eller moiré, som skaber en illusion af bevægelse, forklarer Umut. >

Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.
Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.



Oplev vores løsninger her gobolightsolution.dk
København
Tlf.: +45 7020 1966
Aarhus Tlf.: +45 7022 1966

> Designprocessen var dog udfordrende.
– Jeg forsøgte i hver prototype at finde den mest effektive måde at tråde ringen og lave hullerne, men mødte udfordringer i forhold til at finde det rette materiale.
Samarbejdet med Vibia satte fart på designet
Et afgørende vendepunkt kom i 2021, da Umut Yamac mødte Vibia’s CEO Pere Llonch. Teamet fandt et japansk firma, der kunne levere 3D printede polystertråde, som viste sig ideelle til designets behov.
Vibia er kendt for sin innovative og legende tilgang til design og for at skabe stoflige og atmosfæreskabende design, der forener teknologi og poesi. Alle komponenter bliver lavet i Europa og lamperne samles i hånden i Barcelona.
– Samarbejdet med Vibia’s tekniske team og Pere gav den tekniske injektion, der skulle til. Vi forenklede designet og rationaliserede proportioner og størrelser af ringe for at finde balancen mellem lethed og tyngde.
Array består af to ringe, en i messing og en i aluminium, som sikrer den rette vægt i forhold til


trådene. Lysfaldet blev gradvist udviklet, så det nu graduerer opad langs trådene og skaber et blødt og funktionelt lys.
Lethed og fleksible designmuligheder Array skaber en særligt atmosfære og emotionel relation. Det enkle design bevirker, at lampen kan
have et stort volumen uden at dominere rummet, men komplementerer arkitekturen. Den findes i både runde og lineær udgave. Og farvemæssigt har man til en start valgt en enkel farvepalet - beige, terra rød og grøn.
– Farverne gør, at Array passer ind i mange typer af projekter og rum. Men kan også få flere farver senere, fortæller Yamac.
Den lineære version fuldender konceptet, oplever Umut Yamac, men han holder døren på klem for at der kan komme flere variationer med tiden.
Array føjer sig til Vibia’s øvrige kollektioner, herunder Plusminus, et fleksibelt belysningskoncept med et stofligt ledende bælte, der gør det muligt at placere armaturer frit i rummet og giver arkitekten dynamiske indretningsmuligheder.

Dark Sky-armaturhovedet til vores modulære pullerter system beskytter nattehimlen og natlige dyr. Armaturet kan også tilbydes med vores BEGA BugSaver®-teknologi hvor lysfarven skifte til ravfarvet om natten. Pullertrør fås også i bæredygtigt Accoya®-træ. bega.com/systembollards

I sig selv har Betonex-serien et forholdsvist råt look, men udtrykket skifter alt efter, hvilke materialer du sætter det sammen med. I kombination med fronter i træ, messing og varme toner vil udtrykket blive roligt og naturligt, men i kombination med krom og hvide flader vil det fremstå mere råt og industrielt. Du bestemmer.
Marmorline gør det komplicerede nemt, når der er behov for individuelle kvalitetsløsninger til badeværelser.
Bordplade og vask formes i ét stykke efter dine visioner –og med vores brede vifte af materialer og farver får du både høj slidstyrke og det rette æstetiske udtryk.

Specialister inden for projekt og erhverv Marmorlines projektafdeling hjælper med at tilpasse og specialudvikle præcis den helstøbte badløsning, du drømmer om. Vores produkter er indeklimamærkede og kan indgå i alle typer byggeprojekter. Vi er desuden aitid opdaterede på de nyeste miljøkrav og dokumentation, hvilket gør det lettere for dig at håndtere godkendelser og certificeringer.
Tag fat i os på tlf. 76 72 01 25 og få en uforpligtende snak om dit projekt.



Cirkusbygningens foyer står nu i nyrestaureret pragt, hvor Verner Pantons ikoniske farve- og lyskoncept fra 1984 er genskabt i tæt samarbejde med arkitekter og Panton-familien.
Fotos af Adam Mørk
Efter fem måneders gennemgribende restaurering er Cirkusbygningens foyerområder genåbnet i en version, der genskaber Verner Pantons karakteristiske farvesætning og lysdesign fra 1984. Projektet er realiseret i et tæt samarbejde mellem Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Verner Panton Design AG og bygherren Balder Danmark med Wallmans som initiativtager. Særligt i fokus har været at fastholde og fremhæve Pantons originale vision – et univers, hvor farver, lys og former smelter sammen i en helhedsoplevelse, der stadig føles moderne og relevant. Resultatet er en stemningsmættet entré til den fredede bygning, hvor både designhistorie og nutidig funktionalitet mødes.
En farverig indgang til nye oplevelser
Besøgende mødes allerede i indgangspartiet af en intens grøn vestibule, som leder videre til den ikoniske røde hovedfoyer. Herfra åbner sig to nyindrettede sidefoyerer med hver sin bar: Orange Bar og Purple Bar. Begge fungerer som arkitektoniske omdrejningspunkter, hvor funktion, æstetik og atmosfære går op i en højere enhed.
De to barområder er indrettet med klassiske Verner Panton-designs som Cone Chairs, Pantonova, Pantop, 430-barstole og Topan-lamper, samt de ikoniske Fun-spirallamper, der tilføjer en legende og sanselig stemning. Indretningen balancerer det

skulpturelle med det funktionelle og skaber rum, der både indbyder til fordybelse og fest.
Det her er ikke bare en renovering – det er en genskabelse af en farverig arv, som stadig føles ultramoderne, udtaler Christian Sunn, direktør for Wallmans og idémand bag restaureringen i en pressemeddelelse. Han ser det revitaliserede foyerområde som et nyt samlingspunkt, der skal udvide gæsteoplevelsen – både som optakt til shows og til selvstændige events.
Samspil mellem fortid og nutid
Restaureringsprojektet er gennemført med stor respekt for Pantons oprindelige formsprog og æstetik. Ifølge Carin Panton von Halem, direktør for Verner Panton Design AG og datter af designe-
ren, er resultatet et sjældent eksempel på et Panton-interiør, som stadig kan opleves i sin helhed:
– Alt er udarbejdet i tæt dialog og med stor respekt for min fars oprindelige idé bag Cirkusbygningens interiør. Det færdige resultat fremstår som et af få tilbageværende Verner Panton-interiørprojekter, som stadig kan opleves i virkeligheden.
Originalt design genskabt med moderne komfort
Ud over det visuelle er restaureringen også tænkt med henblik på moderne komfort. Bag kulisserne er blandt andet ventilation og akustik blevet opgraderet, så Cirkusbygningens foyer ikke blot fremstår som et arkitektonisk værk, men også lever op til nutidige krav til funktion og oplevelseskvalitet.
Projektet er udført i samarbejde med farveeksperter fra KT Color og lysdesignere fra Lightscapes ApS, som har bidraget til at genskabe Pantons originale farve- og lyssætning med stor præcision.
Design: Philip Bro

Made in Odense, Denmark


Lejligheden i Brooklyn, indrettet af arkitekt David Thulstrup for gulvproducent Dinesen, og fungerer som et pop-upshowroom, hvor træets stille styrke kan opleves i en smukt kurateret boligramme.
Af Redaktionen: Fotos af Eric Petschek for Brdr. Krüger
Gulvproducenten Dinesen har åbnet et midlertidigt showroom i en lejlighed i Brooklyn, New York - Dinesen Apartment - indrettet af arkitekt David Thulstrup. Her midt i kontrasten mellem rækkehuse og byens puls, væves arkitektur, interiør og materialitet sammen i lejligheden, der er placeret i et boligbyggeri, tegnet af arkitektfirmaet SO—IL.
Facadens præfabrikerede betonpaneler i varierende former og overflader giver bygningen et robust udtryk. Indenfor åbner et grønt gårdrum sig som en stille oase. Det er i denne sammenhæng, at Dinesen Apartment midlertidig fungerer som et sanserum – ikke bare for visning, men for oplevelse.
Håndværk og karakter i materiel dialog Arkitekt David Thulstrup har kurateret lejligheden som en fuldt møbleret bolig over to etager, hvor Dinesen’s træ omslutter rummene. Materialerne er valgt med omtanke: Layers Eg Classic for ro og teknisk robusthed, og indimellem Layers HeartOak – med sine naturlige revner repareret med egetræssløjfer – for karakter og liv. Træet træder frem som et hovedgreb, der binder gulv, væg og møbel til en visuel og rumlig helhed.
– Alt, hvad jeg designer, handler om at skabe et sanseligt sted. Dinesens træ, der er vokset over år-


tier, bærer en stille styrke. Her handler det ikke kun om at se – men om at føle, fortæller David Thulstrup i en pressemeddelelse.
En detaljering der styrker rumoplevelsen
Interiøret supplerer træets stoflighed med en kuratering af møbler og tekstiler: Arv-kollektionen
for Brdr. Krüger, John Pawson- design for Dinesen og vintageikoner af Arne Jacobsen og Severin Hansen. Væggene er malet i dæmpede nuancer – udviklet af Thulstrup – for at fremhæve træets naturlige glød. Gardiner, tæpper og polstring fra Kvadrat-familien tilfører tekstur og akustik – og understøtter materialets tilstedeværelse på flere niveauer.
En bolig i brug
Dinesen Apartment fungerer som mere end et showroom: Den er indrettet som en bolig i brug, et mødested og ramme for samtaler. Her kan besøgende træde ind og mærke, hvordan arkitektur og materialitet sammen skaber en følelse af nærvær.


Sluseholmen
Mange gange er en glasvæg præcis løsningen på jeres indretningsbehov. Og hvis det er en væg fra Combiwall, kan den reelt også senere hen bygges om og sågar flyttes til en helt ny lokation. Fleksibiliteten er med andre ord stor (selv efter lang tids brug).
Men nogle gange er indretningsbehovet et lidt andet end det, en “almindelig” indretning tillader. Der kan være bygge-restriktioner, akustikbehov og/eller andre fysiske udfordringer der gør, at de normale løsninger ikke er det, der kan opfylde behovet.
Netop derfor har vi udviklet vores “rum i rummet” koncept: THE ROOM. En selvstående indretningsløsning, der kan meget mere end de standardiserede box-produkter, der findes på markedet i dag.
THE ROOM findes i 3 standardstørrelser, men kan også designes og produceres efter jeres unikke behov og mål. Læs mere på combiwall.com/the-room eller kontakt os.
KONTAKT
salg@combiwall.com / +45 22 99 38 51

Nye undersøgelser fra PLH Arkitekter viser, at danske virksomheder efterspørger rum til fordybelse og innovation – men få arbejder strategisk med kontorindretningen.
Af Mikkel Weber Sandahl
Trivsel, koncentration og innovation er blandt de vigtigste parametre, når kontormiljøer skal udvikles. Men ifølge to nye undersøgelser fra PLH Arkitekter, udført i samarbejde med analyseinstituttet Norstat, arbejder kun få danske virksomheder strategisk med den fysiske indretning.
Undersøgelserne peger på, at både medarbejdere og beslutningstagere savner rammer, der understøtter dyb koncentration og idéudvikling. 35 % af de ansvarlige for kontorindretning efterspørger fordybelseszoner, de ikke har i dag, mens 19 % fremhæver behovet for kreative rum. Blandt medarbejderne oplever hver tredje (33 %) manglende muligheder for at fordybe sig på deres nuværende arbejdsplads.
Zoner med tydelige signaler
Paulette Simone Christophersen, partner i PLH og specialist i workplace strategy & design, understreger, at mangel på fokus ofte skyldes dårligt afstemte rammer.

– På mange kontorer bliver fordybelsen konstant udfordret – både af multitasking og af kolleger, der har brug for hinanden. Nøglen er at designe zoner, hvor rammerne tydeligt signalerer: Her er du i fred – og her er du tilgængelig, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Hun har bl.a. været med til at designe hovedkontorer for A.P. Møller-Mærsk, AP Pension og Ambu.
Kreativitet kræver både ro og samspil
Ifølge Bo T. Christensen, professor ved Copenhagen Business School og forsker i organisatorisk

Choosing Elmo means embracing sustainable, high-quality leather that celebrates authentic craftsmanship and Scandinavian heritage. Explore the full Elmonordic collection by Teklan online. elmoleather.com @elmoleather

kreativitet, er muligheden for fordybelse en afgørende faktor for både trivsel og innovation.
– Kreativitet kræver både individuel refleksion og social interaktion. Når vi hele tiden afbrydes, forsvinder evnen til at løse komplekse problemer. Men originalitet opstår også i mødet med andre – når vi forbinder viden på nye måder, siger han.
Få virksomheder tænker langsigtet
Selvom ønskerne til kontorindretningen er høje, bliver de sjældent fulgt op strategisk. Kun 17 % af de adspurgte virksomheder inddrager indretning i deres overordnede strategi, mens 34 % gør det ad hoc. For 25 % er det udelukkende en praktisk opgave.
Bo T. Christensen peger på, at indretningen ikke kun handler om møbler og arkitektur – men også om, hvordan tankemønstre og samarbejdsformer påvirkes.
– Arbejdspladsdesign flytter mere end vægge. Det flytter de sociale og mentale rammer, der afgør, om organisationer lykkes med at tænke nyt.
Et skifte mod adaptive rammer
Hos PLH ser man tegn på, at flere virksomheder ønsker at arbejde mere langsigtet med deres fysiske miljøer.
– Mange arbejder kortsigtet med kontorindretning, men det kan betale sig at have en vision. Vi
ved, at det er muligt at skabe holdbare kontormiljøer – hvis man tænker strategisk og ikke kun i drift, siger Paulette Simone Christophersen.

Hun oplever et skifte fra statiske til fleksible, aktivitetsbaserede kontorer. Det handler ikke længere om at vælge mellem åbent eller lukket kontorlandskab, men om at tilbyde et balanceret og mangfoldigt arbejdsmiljø.
– Kreativitet opstår ikke ét sted. Den kræver frihed til at skifte rum, stemning og perspektiv. Derfor bør kontorer tilbyde en palet af zoner – fra
Den bedste inspiration til inventar & indretning samlet på ét sted
FURNITURE

LINOLEUM
kan være svaret, hvis du søger et blødt & naturligt materiale til design af organisk inventar
stille fokusområder til åbne mødesteder, der inviterer til nye idéer, afslutter hun.
3 gode råd om indretning af kontorer På baggrund af undersøgelserne giver PLH tre konkrete anbefalinger til, hvordan design af den fysiske arbejdsplads kan give den bedste værdi:
Start med at definere en vision for arbejdspladsen, der hænger tæt sammen med virksomhedens kernestrategi. Når designløsninger og projektbeslutninger er strategisk forankrede, skaber de større værdi på tværs af organisationen.
Tilbyd forskellige rumtyper og zoner til forskellige formål. For nogle kan det være mere produktivt at arbejde i stilhed sammen end at sidde alene, og ude- eller fællesområder kan bruges til at åbne op for nye ideer og inspiration.
Tænk langsigtet og sørg for, at indretningen er gearet til forandring. Det handler ikke om at planlægge for fysisk forandring, men snarere om at indbygge fleksibilitet fra starten.
• Mat overflade
• Naturlige råvarer
• 24 smukke farver
• Let at vedligeholde


Hos Riisfort forhandler vi branchens bedste brands og hjælper dig med at finde det bedste match til dit kommende projekt!
Farve, finish, format eller noget helt fjerde - vi omsætter dine idéer og ønsker til handling og leverer de rigtige overflader til dit projekt.
Iris fra Damixa er skabt i samarbejde med designer Jakob Wagner. Et slankt og enkelt armatur, der ikke gør væsen af sig - men som alligevel forandrer rummet. Designet er præcist og poetisk, og fås i flere smukke overflader - blandt andet den eksklusive Børstet Bronze.
Tidløst. Holdbart. Og skabt til at passe naturligt ind - år efter år.

Læs mere om Iris serien her: damixa.dk/iris
Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk
Tlf: +45 31 40 75 03
Redaktør
Malene K. Holm
malene@mxi.dk +45 26 20 58 87
Skribent
Astrid Helene Seier Ellemo
Key Account Manager
Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk
Tlf.: +45 28 73 33 12
Mediekonsulent
Uffe Keller-Eriksen uffe@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 49 41 38
Koordinator
Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk
Forsidefoto
Jakob Lerche
Art Director
Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Udgiver
MEDIAXPRESS A/S
Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K
Tlf.: 33 44 55 55
Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk
