Byggeri+arkitektur #147

SHT A/S er Danmarks førende producent af teglelementer. Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af teglelementer Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtigt og miljøvenligt sandwichelement med teglfacade.

Facadeelementet er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne. Det kan derfor anvendes til næ sten alle former for byggeri. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementet tilpasses det individuelle projekt. Elementet kan fremstilles i størrelse op til 9500x4121 mm og tykkelse op til 720 mm. Max elementvægt er 15 ton. Ved valg af 4-facadet teglsten, kan mængden af teglsten reduceres til ca. det halve i forhold til muret byggeri.

SHT A/S kan levere hele råhuset inkl. montering. Fordelen ved dette er, at ansvaret for hele råhuset ligger hos os.

Elementerne kan fremstilles med alle typer forbandt. Der kan laves frem og tilbage rykninger i facaden.

Campus Hillerød ca. 6200m²med Tegl 3.2.55 Red Shade Egernsund

Utzon centeret Aalborg Ca. 5000m² D51 Petersens Tegl

Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er af muligheder.

Teknologisk Institut i Tåstrup ca. 4000m² Med Tegl RT 448 fra Randers tegl

Njalsgade København 8000 m² D91 Fra Petersens Tegl

BankData Silkeborg 3300m² D54 Fra Petersens Tegl

”WOW!”

Impressive Plank

Vinylgulvet der forener nordisk minimalisme med kompromisløs kvalitet.

• Designgulv med 3D-struktureret overflade

• Slidstærk og vandresistent overflade.

• Nem 5G klikmontering. Unik montage op til 20×20 meter og kan monteres gennem døråbninger.

• Miljøvenlig korkbagside for komfort og forbedret akustik.

• Helt fri for ftalater og skadelige stoffer.

Kvalitet i mere end 45 år

Hos Wallmann A/S skaber vi mere end gulve - vi skaber rammer for mennesker, rum og hverdagsliv. Siden 1980 har vi forenet design, funktionalitet og dokumenteret kvalitet i løsninger, der holder - både æstetisk og teknisk. Vores gulve gør en forskel gennem hele bygningens levetid. Det er vores løfte. For dig. For miljøet.

New Elmonordic Colours by Teklan

Choosing Elmo means embracing sustainable, high-quality leather that celebrates authentic craftsmanship and Scandinavian heritage. Explore the full Elmonordic collection by Teklan online. elmoleather.com @elmoleather

Looks clean. Sounds polluted.

Tag kontrol over uønsket støj med akustikløsninger der opfylder kravene

Akustisk ekspertise i kontrollerede miljøer

Hvad bygger du dit IKTsamarbejde på?

Digitale samarbejder kræver mere end god vilje. De kræver fælles spilleregler og klare aftaler. Molio har to IKT-værktøjer (Aftale og kommunikation og CAD og bygningsmodel), der hjælper dig og dine samarbejdspartnere med at skabe struktur og tydelighed fra projektstart til aflevering. Værktøjerne er udviklet af branchen og bruges i hele værdikæden. Når din virksomhed abonnerer på Molios IKT-værtkøjer er I med til at sikre videreudvikling af værktøjerne og det digitale samarbejde i branchen.

Bestil dine abonnementer på molio.dk

Lyssætning , der fremhæver arkitekturen

Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.

Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.

KONTAKT OS OG HØR MERE OMKRING VORES BRANDS OG DE MANGE MULIGHEDER

Oplev vores løsninger her gobolightsolution.dk

København

Tlf.: +45 7020 1966

Aarhus

Tlf.: +45 7022 1966

INDIA 8 BOLLARD 30 CM, IP65 CONCRETE 3000K

CYPRUS 12 BOLLARD, IP65, 3000K 80 CM DIA.12 CM

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl

ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Redaktør

Malene K. Holm

malene@mxi.dk

Tlf.: 26 20 58 87

Skribenter

Astrid Helene Seier Ellemo

Kristoffer Dahl Sørensen

Rebecca Rohde-Frisk

Stina Askholm Mellerup

Tim Panduro

Key Account Manager

Joe Tobias Henningsen

joe@boaa.dk

Tlf.: +45 28 73 33 12

Mediekonsulent

Uffe Keller-Eriksen

uffe@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 49 41 38

Koordinator

Andrejs Visockis

andrejs@mxi.dk

Tlf.: +45 27 62 56 41

Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Adm. direktør

Usman Malik

usman@byggeri-arkitektur.dk

Forside

Ishøj Teater, Wohlert Arkitekter

Foto: Wohlert Arkitekter / Thomas Schytt

Abonnement og kundeservice

Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. kundeservice@byggeri-arkitektur.dk

Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-

Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk

Udgiver

MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Oplag: 9.000 eksemplarer, 8 gange årligt.

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.

LEDERLEDER

Omsorgsfuld arkitektur – hvad kan vi lære?

I denne udgivelse ser vi bl.a. nærmere på fremtidens sundhedsarkitektur, som skal kunne favne store, løbende forandringer i demografi og sociale behov. Vi taler med partner og arkitekt i NORD Architects Morten Rask Gregersen om, at uddannelse og sundhed på mange måde er afgørende for vores velfærdssamfund, hvilket harmonerer fint med tegnestuens ambition om at arbejde samfundsorienteret.

Tegnestuen har senest udviklet forskellige bud på, hvordan man kan rykke sundhedsydelser tættere på de borgere, der har mest brug for dem. Her er der en række små arkitektoniske valg, der skaber trygge og hjemlige rammer, hvor livskvalitet ikke blot opretholdes, men forfines.

Brugerne af bygningen er det helt centrale i den her type arkitektur, og vi taler også med Thorben Schmidt og Line Loftheim fra Wohlert Arkitekter om det nye Ishøj Teater, hvor man leger med teaterverdenens formsprog for at skabe en særlig oplevelse.

Segmentchef for Sundhed hos LINK Arkitektur, Karina Lehm, fortæller om deres arbejde med Ny Psykiatri Viborg, hvor hun fremhæver samarbejdet mellem aktørerne og den tætte forbindelse til naturen. I psykiatrien er bygningens design en måde at skabe ro og overblik på, hvor et godt flow for patient, personale og pårørende giver omsorg.

Endelig videregiver forsker ved Aalborg Universitet, Nanet Mathiasen, den nyeste viden om dagslysets rolle i arkitekturen. Sollysets varme kan selv for meget svækkede eller syge personer vække minder og give positive oplevelser – naturen forstår man intuitivt og ligger lagret i én.

Hun anbefaler generelt at arbejde med en variation af lyszoner i rum, så der er steder med høj lysintensitet og andre med dæmpet belysning og mulighed for tilbagetrækning. For netop variationen gør det muligt at imødekomme individuelle sansebehov og samtidig give brugeren en oplevelse af valgfrihed og tryghed.

God læselyst,

INDHOLD

10 Fremtidens byudvikling vokser ud af omsorg og data

14 Naturnære uderum løfter trivsel på plejehjem

18 Hvad er status på sygehusbyggerier i Danmark?

20 Tætveddet fyr fra Nordsverige til Sønderjylland

22 Tagvinduer til tage med sans for detaljen

24 Et nyt lag liv til eksisterende gulve

26 Lille udvidelse blev til et helt nyt teater

28 Den komplette projektleverandør til sundhedsbyggeri

30 Liftløsninger er blevet populære i private hjem – det stiller krav til komfort og design

32 Når trapper kombinerer styrke med elegance

34 3D-printede studieboliger udfordrer arkitektonisk vanetænkning

38 Fra hospital til campus: Stor transformation i Aarhus er snart færdig

44 Nye ventilationsanlæg er vejen til højere energiklasse og finansiering

46 Brandsikkerhed starter i designfasen

48 Tryghed og gennemsigtighed i byggeteknisk rådgivning

50 Kan kommuner spare penge ved at tænke mere dynamisk i byggeriet?

52 Ny Psykiatri Viborg - logistik som arkitektonisk princip

54 Vandbremser designet til byggeprojektets behov

56 Dagslyset som biologisk byggemateriale

58 Klimaloftet som nøgle til et godt indeklima

61 Design kan skabe nærvær og relationer

Mikkel Weber Sandahl

Mind the gab Hvad har du bag facaden?

Dokumenteret brandsikring til hulrum i ventilerede facader RH og RV hulrumsbarrierer fra Siderise er en effektiv løsning, der bremser brand- og røgspredning uden at gå på kompromis med æstetik.

Hillerød Hospital | Bygherre Region Hovedstaden Facadeentreprenør Staticus UAB Arkitekt & visualisering Vilhelm Lauritzen

Constructia leverer dokumenterede løsninger til hulrum i ventilerede facader, der forhindrer brand- og røgspredning og samtidig bevarer det arkitektoniske udtryk. Som autoriseret partner for Siderise tilbyder vi produkter, der er gennemtestede og udviklet til moderne facadebyggeri.

RH hulrumsbarriere og RV brandstop er testet i henhold til gældende normer. Materialerne består af stenuld med reaktion på brand i klasse A1 og er tredjepartsgodkendte. Løsningerne er kendt for deres holdbarhed, præcision og enkle installation.

Vælg Constructia som din samarbejdspartner, når du ønsker dokumenteret brandsikkerhed, lang levetid og et æstetisk udtryk i høj klasse.

Sikkerhed, kvalitet og tillid. Alt det, der gør en forskel bag facaden.

RH og RV sikrer hurtig montage, lang holdbarhed og dokumenteret beskyttelse, som er testet i henhold til gældende normer.

Fremtidens byudvikling vokser ud af omsorg og data

NORD Architects tegner fremtidens sundhedsfremmende arkitektur med afsæt i sundhed, demografi og sociale behov. Tegnestuen er blandt frontløberne, når arkitektur bliver redskab for et længere, mere sammenhængende liv.

Der er tegnestuer, der tegner samfundet, og her hører NORD Architects til. I mere end to årtier har tegnestuen, drevet af de tre partnere Johannes Molander Pedersen, Mia Baarup Tofte og Morten Rask Gregersen, stået midt i krydsfeltet mellem arkitektur, demografi og sundhed – og forsøgt at give form til de spørgsmål, der rumsterer under overfladen af den moderne velfærd

– Vi har altid haft ambitionen om at arbejde samfundsorienteret. Uddannelse og sundhed former de store linjer i velfærdssamfundet, og derfor har det været oplagt for os at engagere os i de sektorer, fortæller partner og arkitekt Morten Rask Gregersen på tegnestuen i Københavns Nordvestkvarter.

FRA BORGERINDDRAGELSE TIL

VELFÆRDSMODELLER

Da NORD tegnede sin første skitse, var retningen allerede sat: Arkitekturen skulle ikke blot være æstetisk, men samfundsbevidst. Borgernes liv og

strukturelle forandringer og det analytiske arbejde vægtes højt.

– Ofte bliver man farvet af de tidlige projekter, og det første, vi vandt, var Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro for Realdania, Viborg Kommune og Poul Due Jensens Fond. Vores andet projekt var Center for Kræft og Sundhed på Nørrebro, og de to

projekter har formet vores kontor i kraft af, at vi er fortsat med at bygge uddannelsesbyggeri og har et rigtig stærkt ben inde i sundhedsarkitektur.

Det første store internationale aftryk kom med en fransk demenslandsby, der bragte tegnestuen i medier som Le Monde, BBC og New York Times. Det blev begyndelsen på en rejse, der siden har foldet sig ud i bl.a. Norge, Tjekkiet og USA – og gjort NORD Architects til en af Skandinaviens mest markante tegnestuer inden for sundhedsarkitektur.

– Det er meget spændende også at komme ud i verden med de ting, vi er dygtige til her i Skandinavien, og prøve at tænke det ind i andre sammenhænge, siger Morten Rask Gregersen.

DEMENSLANDSBYEN: EN EKSPORTARTIKEL I ØJENHØJDE

NORD har været blandt de første til at udfordre det konventionelle institutionsbyggeri med deres

Af Malene K. Holm

Partnere i Nord Architects: Morten Rask Gregersen, Johannes Molander Pedersen og Mia Baarup Tofte

Furuset Hageby. NORD Architects og 3RW arkitekter. Foto: Adam Mørk

arbejde med demenslandsbyer. Her nedtones det kliniske til fordel for bolignære skalaer, sanselige rumforløb og trygge, grønne omgivelser, hvor hverdagslivet er det bærende princip.

I Norge står Furuset Hageby Plejehjem som et af de nyeste eksempler, som NORD har designet sammen med norske 3RW arkitekter.

– Furuset Hageby ligger på en klippeside og fungerer jo som en lille norsk landsby med oplevelser, restaurant og kulturhus. Et lægehus tager imod folk udefra, og man kan bevæge sig frit rundt, komme uden for og få fysisk træning. Der er bygget mange funktioner ind i det, som gør, at du bor godt og beskyttet med dit fremskredne demensforløb, fortæller arkitekten.

En lille by i byen, med funktioner og farvekodede orienteringspunkter – alt sammen tænkt som kognitive holdepunkter, der gør det muligt at leve med demens, uden at miste retningen i sin egen tilværelse. Det er arkitektur, der tager højde for kroppen og hjernens langsomme forandring.

– Vi var tidligt med til at udvikle nye typologier, da vi ville udvikle et arkitektonisk alternativ til den hollandske demenslandsby The Hogeweyk. Det var den første i verden, og vores i Frankrig var nummer to. Med landsbytilgangen er udgangspunktet at gøre som vi gjorde for 100 år siden, hvor vi tog os af vores gamle i landsbyer og lokalsamfund, og at mennesker med demens har brug for at være i velkendte og trygge rammer, der minder dem om hjem.

FARVER, SANSER OG KONTRASTER

Når NORD designer med farver, sker det med omhu. Den rigtige brug af farver har stor betydning for mennesker med kognitiv svækkelse, og nogle farver fungerer bedre end andre til at skabe kontraster – og er derfor vigtige orienteringsmidler. Grønne zoner og sansehaver virker beroligende for mennesker med demens og skaber stille forbindelser mellem mennesket og omgivelserne.

Alt sammen er det bittesmå, men vitale valg, der tilsammen skaber miljøer, hvor beboerne kan være

selvhjulpne i længere tid, og hvor deres livskvalitet ikke blot opretholdes, men forfines.

DEMOGRAFI SOM DESIGNPARAMETER

Mens mange kommuner stadig diskuterer normeringer, har NORD Architects for længst vendt blikket mod tallene: De demografiske kurver, der siden 1980’erne har advaret om en ældre befolkning, flere demensforløb og voksende ulighed i sundhed.

– I den norske kommune Nes har vi i samarbejde med en privat udvikler, en forskningsinstitution og kommunen lavet et redskab, der ser på demografien 10, 20 og 30 år frem og analyseret os frem til hvilket boligbehov man får, også i fremtiden. Resultatet er en ny bydel, hvor sundhedscenter, plejehjem, bofællesskaber og familieboliger væves sammen til en aldersinkluderende bystruktur.

– Metoden anvender foranalyser omkring demografi, og hvordan man forventer befolkningssammensætningen udvikler sig, og bruger den viden og data til at tage planlægningsmæssige og investeringsmæssige beslutninger som kan løse de kommende års udfordringer. Det er jo en metode, man ikke ser i Danmark endnu, og et godt eksempel på hvordan vi skræddersyer strategier, der forbinder sundhed, bolig og byudvikling, fortæller Morten Rask Gregersen.

SUNDHED I BOLIGSKALA OG TIL ET LÆNGERE LIV

I samarbejde med Landsbyggefonden og BL har tegnestuen udviklet bud på, hvordan vi rykker sundhedsydelser ind i de almene boligområder og tæt på de borgere, der har mest brug for dem.

– I Asagården i Holstebro har vi placeret lægehuset inde i det almene boligområde og dér, hvor behovet er størst. Det handler om, at det er oplagt at integrere sundhedsfaciliteter, sundhedsfrem- >

Nære sundhedsydelser, Lægehus i Asagården Holstebro. Visualisering: NORD Architects

Runnivegen Helsenabolag. NORD Architects. Visualisering: KVANT-1

> mende og forebyggende tiltag, når almene boliger alligevel skal renoveres, så beboerne får sundere boligområder og kan blive boende gennem flere livsfaser, og vi dermed kan aflaste sundhedsvæsnet.

– Alene ensomhedsagendaen koster omkring 7 milliarder om året i afledte sygdomsudgifter. Så hvis vi kan begynde at forme nogle boligområder, der forebygger ensomhed, hvor folk kommer hinanden ved og inviterer til sociale møder, så kan det have en afsmittende effekt på både trivsel og sundhedsøkonomi.

EN NY VELFÆRDSBØLGE

Selvom NORD har markeret sig internationalt, er det danske plejehjemsbyggeri bundet af udbudssystemer, der favoriserer velkendte løsninger og kendte referencer.

– Det er et paradoks, at vi kan være førende i udlandet, og har masser af erfaring med plejebyggeri, men har svært ved at få adgang til danske kommuner, fordi vi ikke har et alment plejehjemsbyggeri. Det hæmmer innovationen, påpeger Gregersen.

Alligevel spirer der nye projekter frem, som et nyt friplejehjem der bliver en del af Teglværkskvarteret i Allerød Kommune. Det bygges i samarbejde med PensionDanmark og skal drives af Diakonissestiftelsen.

– 1950’erne og 60’erne gav os skoler, plejehjem og institutioner som arkitektoniske svar på tidens sociale udfordringer. Det var en periode med byggerier af nogle af de rigtig dygtige arkitekter, som Danmark er kendt for ude i verden. En guldalder i dansk arkitektur. Nu står vi overfor en ny bølge –drevet af demografi, sundhedsdata og et behov for

mere sammenhængende livsmiljøer. Vi mener, at vi er nødt til at omkalfatre og gentænke velfærdssamfundet med nye metoder. Også med ny arkitektur, som løser nogle af de problemstillinger, vi har i dag – vi må bevæge os fra velfærdsarkitektur til sundhedsfremmende arkitektur, slutter Gregersen.

Alzheimer’s Village Dax. NORD Architects. Visualisering: 11h45

Runnihagen demensplejecenter i Runnivegen. Visualisering: NORD Architects

Naturnære uderum løfter trivsel på plejehjem

Når natur, lys og arkitektur mødes, opstår nye rammer for trivsel på plejehjem og i seniorboliger. Med specialdesignede orangerier skaber VICA Danmark uderum, der fremmer livskvalitet, fællesskab og mentale pauser i grønne omgivelser.

Af Stina Askholm Mellerup

Når plejehjem og seniorboliger i dag planlægges, fylder trivsel, dagslys og adgang til naturen mere end nogensinde. Hos VICA mærker man udviklingen tydeligt. Virksomheden, der er kendt for orangerier, udestuer, pergolaer og drivhuse til både private og offentlige kunder, oplever en markant stigende efterspørgsel fra plejesektoren. Her handler det ikke kun om arkitektur, men om sundhed, sanser og livskvalitet.

Orangerierne anvendes både til fordybelse for den enkelte og til aktiviteter, der styrker fællesskabet, og de placeres ofte i centrum af sansehaver, hvor naturens flora, fauna og farver er helt tæt på. Vedligeholdelsen af de robuste og vejrbestandige materialer er minimal, og konstruktionerne kan både leveres med enkeltlagsglas og termoglas afhængigt af ønsket brugssæson.

SUNDHEDSFREMMENDE EFFEKT

For beboerne betyder det et alternativ til de traditionelle fællesrum: lyse, grønne omgivelser, hvor dagslys og udsigt til planter stimulerer både humør og ro. Det har veldokumenteret sundhedsfremmende effekt: sænket stressniveau, øget velvære og styrket mental balance. For mennesker med demens kan de grønne indtryk endda aktivere minder og sanser, der ellers kan være svære at bringe frem i hverdagen.

– Vi får flere og flere henvendelser fra plejecentre, der ønsker rum, hvor beboerne kan mærke lyset, naturen og årstidernes skiften, fortæller projektchef Thomas Larsen

VICA tilbyder at stå som totalentreprenør på projekterne, så plejehjem og kommuner får en samlet løsning fra fundament til færdigt uderum. Det kan blandt andet inkludere byggeledelse, byggeansøgning, opmåling og montage.

– Det handler om at skabe rammerne for fællesskab og aktivitet. Når beboerne kommer væk fra de faste, indendørs rammer og ud i et lyst, levende miljø, sker der noget. Det giver både ro og energi og plads til sociale møder, dyrkning af planter og små hverdagsoplevelser, forklarer projektchef Thomas Larsen.

Med de naturnære orangerier rammer VICA en stigende tendens inden for arkitekturen: at bygge uderum, der skaber plads til trivsel og styrker livskvaliteten for nogle af samfundets mest sårbare borgere.

C.W. Obel Ejendomme udlejer, driver og administrerer mere end 40 spændende bolig- og erhvervsejendomme i Storkøbenhavn og Aalborg

Hele 363.000 m² karakteriseret ved kvalitet, funktionalitet og attraktiv beliggenhed. Hos os får du nærhed og et højt serviceniveau, fordi vi ønsker at være en partner frem for blot et mellemled for vores lejere.

Vi prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde for at skabe fremtidssikre løsninger og de helt rigtige rammer.

Besøg os på www.cwobel-ejendomme.dk

Modellen Grand Glasshouse måler 3,13 m i bredden og 4,30 m i længden. Med en sidehøjde på 2,05 m og en taghøjde på 3,17 m får du et fantastisk rummeligt drivhus. Alle modeller i Glasshouse-serien kommer med hængslede dobbeltdøre. Drivhuset har 4 vinduer placeret i drivhusets side samt tagvinduer med automatisk ventilation. Et Gabriel Ash RHS Glasshouse ’Grand’ koster 254.999 DKK.

er

Gabriel Ash er håndbygget i Cheltenham, nær Cotwolds i Gloucestershire, og er som de eneste trædrivhuse godkendt af Det Kongelige Britiske Haveselskab (The Royal Horticultural Society). Det canadiske cedertræ

PEFC-certificeret og dyrket i overensstemmelse med de højeste standarder.

Hårene i nakken

Hvorfor kunne Gabriel Ash drivhuset være det rette for dig? Måske fordi du så havde muligheden for at dyrke dine egne Golden Ozarowski tomater. Eller er det idéen om at eksperimentere med australske kaktusser i små priklekasser eller selv blande mulden til dine squash? Måske. Men i virkeligheden er det nok noget endnu mere grundlæggende. Det er følelsen af at kunne træde ind i noget, der ikke bare er et drivhus, men en hel oplevelse. Det canadiske cedertræ — det levende materiale der er både elegant og stærkt. Du forestiller dig, hvordan drivhuset næsten smelter sammen med haven omkring det. Duften af cedertræ, der møder dig, hver gang du åbner døren. Den særlige ro og glæde, der følger med, når man endelig har fundet det sted, hvor idéer spirer, og passionen får lov at udfolde sig. Et Gabriel Ash drivhus er ikke bare et sted til planter. Det er en del af det liv, du drømmer om at leve.

British Greenhouse Excellence

Senest er det kommende supersygehus i Hillerød ramt af budgetoverskridelser, og fremtidsforsker Marianne Levinsen giver her sit bud på de mange udfordringer ved at bygge fremtidens sygehusbyggeri.

Indlæg af fremtidsforsker Marianne Levinsen cand.scient.pol. Fremforsk, Center for fremtidsforskning

Siden 2010 bygget har man bygget 6 supersygehuse og 4 universitetssygehuse og dertil kommer utallige renovationer og tilbygninger. Byggerier er delvis finansieret regionalt af midler fra kvalitetsfondsmidler og forskellige fonde bl.a. Ole Kirks Fond. Der er siden år 2000 brugt minimum 20 milliarder kroner på nye byggerier og renoveringer.

De mange byggerier og renoveringer skyldtes, at man ikke for alvor havde investeret i bygningsmassen samt at de eksisterende byggerier hverken levede op til de forskellige specialer krav til den optimale ramme eller patienter/pårørendes forventninger til attraktive fysiske rammer. Samfundsmæssigt står vi i dag med en langt bedre bygningsmasse end for 15 år siden til gavn for patienter og ansatte.

FREMTIDENS PATIENTER

Den danske befolkning vokser de kommende år, udover udenlandske medarbejdere i landet, aktuel mere end 300.000 er der en markant vækst i ældre over 60 år de kommende 10 år på mere end 200.000 flere personer. Det vil sætte turbo på den uendelige efterspørgsel efter sundhedsydelser og services i sundhedsvæsenet bl.a. fordi sandsynligheden for en kronisk sygdom som f.eks. for højt blodtryk er kraftig stigende med alderen. Flere og flere ældre danskere nu og i fremtiden vil have og få en eller flere kroniske sygdomme.

De fleste mennesker er patienter på sygehuse lejlighedsvis og har sjældent som i den eksisterende bolig, hvis der er tale om en lejebolig, nogen indflydelse på de fysiske rammer. Derimod er de gode til at påpege ofte utilsigtede indretninger eller adgangsveje mv. i byggeriet. En patient på et større sygehus påpegede, at sygehuset indretning umuliggjorde, at man som patient og pårørende kunne skærme sig, når man havde fået en rigtig dårlig besked. Mange af disse oplevelser kommer aldrig videre og et ønske fra min side kunne være en større lydhørhed og systematik med hensyn til opsamling og viden af patientoplevelser i bygningsmassen. Det kunne uden tvivl på det enkelte sted give input til fremtidens renoveringer og ombygninger.

FREMTIDENS BYGGERIER I SYGEHUSSEKTOREN

De seneste års mange store nybyggerier bør give alle implicerede aktører bl.a. stat, region, bygherre, rådgivere og udførende byggefolk alvorligt stof til eftertanke. Ikke mindst en fremadrettet og grundig analyse af, hvordan man kan forbedre kvalitet, økonomi og organisering på fremtidens nybyggeri, er ønskelig, men glemmes ofte, når driften og nye projekter er på vej. Faktum er, at langt de fleste super sygehuse og andre nybyggerier som sædvanligt har overskredet de økonomiske rammer og ikke kun på grund af Ukrainekrigen og den medfølgende inflationsbølge på materialer.

Dernæst har mange af de projektorganisationer, som har skulle planlægge og styre byggeriet kørt meget forskelligt og uens fra byggeri til byggeri. Den konkrete organisering har haltet gevaldig, om det skyldes manglende viden/ indsigt i det ultrakomplicerede projekt et sygehusbyggeri eller manglende magt til reelt at styre byggeriet, kan jeg ikke umiddelbart afgøre. Der er en grund til, at det website, som regionerne udviklede som fælles vidensdelingsplatform kaldet ”godtsygehusbyggeri” ligner en smuk tanke, som ikke har haft den store indflydelse på vidensdeling i de lange byggeprocesser. Måske er reel og brugbar vidensdeling foregået i andet regi?

Afslutningsvis er jeg ret sikker på, at forskningen fra store IT-projekter og årsager til deres fiasko kan bruges:

INGEN ELLER FOR DÅRLIGE EKSPERTER I BYGGERI, RÅDGIVNING OG

STYRING INTERNT I ORGANISATION

• For ringe inddragelse af de mange forskellige brugere i processen.

• For ringe styring og analyse i løbet af processen, så man undgår for mange. hovsa-løsninger især i del af processen.

OM MARIANNE LEVINSEN

Fremtidsforsker Marianne Levinsen (Cand.scient.pol.), Fremforsk, Center for fremtidsforskning, har siden 1. januar 2006 arbejdet professionelt med fremtiden og især med globalisering, virksomheder, sundhedsvæsen, byudvikling, lokal og regional udvikling, arbejdsmarked, børn og unge, ledelse, detailhandel og forbrugere for virksomheder i Danmark og Skandinavien.

For hvert vigtigt øjeblik er der en dør med et formål.

Du tænker måske ikke på dem hele tiden. Men dørene er der altid, midt i livets afgørende øjeblikke. Som når virkelig vigtige mennesker kommer på besøg. Det er til den slags begivenheder, at vi skaber vores døre.

Tag for eksempel Daloc T25 – en dobbeltdør, der er ideel til plejehjem. Døren opfylder kravene til brand-, lyd- og brandgastæthed med en tætningstærskel på trods af, at dørbladet kun er 48 mm tykt. En omkostningseffektiv og fleksibel løsning.

Læs mere på daloc.dk

Hver eneste af vores døre har et klart formål, og sådan har det været, siden vi fremstillede vores første dør i 1942. At skabe tryghed og trivsel – at redde liv. Ligeledes har vores virksomhed et vigtigt formål. At hjælpe dig med at få succes med dine projekter fra start til slut.

profilbrædder Peetz Royal Plus giver et varmt udtryk og skaber den hyggelige feriestemning. Træet er behandlet med farvepigmenteret olie, der er poleret ind i træet for at sikre lang holdbarhed. Feriehusene er tegnet af Viva Arkitekter. Fotos: Sidsel Clement

De smukke profilbrædder i de nybyggede feriehuse i Center Parcs Nordborg Resort har rødder højt oppe i Sverige, ikke langt fra polarcirklen. Norrlands fyr er noget af det eneste, der kan vokse her, og det går meget langsomt. Men det gør kun træet stærkere.

Södras

På det smukke Als ligger Center Parcs Nordborg Resort, der folder sig ud over 190 hektar og byder på masser af natur, strand, vandland, restauranter og oplevelser for hele familien. Og så er der selvfølgelig lækre ferieboliger i høj kvalitet. Fundamentet for parken er bæredygtighed, og den er da også blevet DGNB Guld-certificeret.

FERIEBOLIGER MED SMUKKE

FARVER OG RUM

I de 440 ferieboliger er der monteret Södras profilbrædder Peetz Royal Plus, der skaber en hyg-

gelige feriestemning. Det er Norrlands fyr, og de få og små knaster skyldes træets barske opvækst. Tilvæksten sker meget langsomt, og det er værd at vente på, for det gør træet tætveddet, formstabilt og giver profilbrædderne det flotte udtryk. I alt er der leveret 55.000 m2 profilbrædder, hvilket svarer til 10 tønder land.

EN GRUNDIG BEHANDLING

Peetz Royal Plus er behandlet med olie, der er poleret ind i træet. Denne dybtgående behandling sikrer profilbrædderne et lyst udseende ved at forsinke træets naturlige gulningsproces.

Det er også muligt at få sit eget udtryk, og i Nordborg Resort har interiøret i de tre typer feriehuse hver deres farvetone. Udover den hvide, ludbehandlede er der blevet leveret to andre laserende i lys grå og brun. For at finde den rigtige nuance og lasering blev der fremstillet flere forskellige farveprøver som arkitekt og bygherre kunne tage stilling til.

Profilbrædder med skrå endenot er hurtigere og mere tilgivende at montere, og det kan have betydning for byggeriets økonomi

EMISSIONSTESTET, GODKENDT

OG PEFC-CERTIFICERET

Der er særligt høje krav til værdierne for afgasning fra træet for at blive DGNB Guld-certificeret. De 100 % PEFC-certificerede profilbrædder til byggeriet er testet efter den europæiske standard EN16516 for emission og har bestået testen Indoor Air Comfort Gold.

MED SKRÅ ENDENOT

Södra kan også levere profilbrædder med skrå endenot. Fordelene ved den skrå er blandt andre, at den giver et spændende spil og et tilfældigt mønster på væggene. Profilbræddernes længde kan desuden udnyttes optimalt, hvilket minimerer afskær, og så er den hurtigere og mere tilgivende at montere. Det kan have betydning for økonomien i byggeriet, og derfor er det altid en god idé at tage en snak med Södra for at få sparring og høre om forskellige muligheder, når der står træ på byggeplanen.

Peetz Royal Plus er testet efter standarden EN-16516 for emission og har bestået testen Indoor Air Comfort Gold

Råvaren til Peetz Royal Plus er Norrlands fyr. Det er fældet højt mod nord, hvor de barske forhold får træet til at vokse meget langsomt. Det gør træet tætveddet, og det betyder færre og små knaster

Tagvinduer til tage med sans for detaljen

Louvre tagvinduet fra Saxo Solution giver arkitekter en gennemtænkt mulighed for at indarbejde dagslys i tagfladen med respekt for tagets æstetik og konstruktive helhed.

Hos Saxo Solution ligger fokus på tagvinduer i både standardmål og specialmål, som kan integreres i alle gængse tagmaterialer – naturskifer, tegl, betonsten, zink og andre løsninger. Naturskifer er fortsat en del af virksomhedens kompetencer, men tagvinduerne er kernen i sortimentet.

SPECIALVINDUER DER FORSTÅR

BYGNINGSMATERIALET

Efter mange års søgen efter et tagvindue, der matchede den stramme tagflade, fandt stifter Erik Johansen inspiration i de parisiske tagvinduer. Resultatet blev Louvre tagvinduet.

– Hver løsning tilpasses det konkrete projekt.

Louvre-vinduet ligger roligt og præcist i tagfladen og er udviklet til det nordiske klima, hvor det tåler både slagregn og sne. Et tag holder i generationer, og tagvinduet bør følge samme princip, fortæller Erik Johansen.

Vinduet fås som fast eller oplukkeligt. Begge varianter er isoleret i både glas og karm/ramme og dimensioneret til beboelse.

Tagvinduet kan gøre en forskel i alt fra bevaringsværdige ejendomme til nybyggeri, hvor en diskret og teknisk velfunderet løsning er afgørende. Louvre-vinduet fremstilles i både smalle, brede og specialtilpassede formater og kan placeres centralt eller asymmetrisk i tagfladen.

– Vi arbejder tæt med arkitekter og bygherrer gennem hele processen – fra de første skitser til færdigt projekt – og lægger vægt på løsninger, der er teknisk solide og æstetisk afklarede, siger Erik Johansen, der har 35 års erfaring i tagbranchen.

EN DEL AF STORE PROJEKTER

Saxo Solution har leveret tagvinduer og skifterløsninger til projekter som Københavns Hovedbanegård, Amalienborg, De Grå Stokke i Nyboder, Kronborg og renoveringen af Hedeskov Skole på Djursland.

– For øjeblikket producerer vi tagvinduer i specialmål til restaureringen af den fredede Proviantgården i København, slutter Erik Johansen.

Af Malene K. Holm. Fotos: Saxo Solution

De Grå Stokke, Nyboder

Louvre tagvindue. Hedeskov Living Lab, rådgiver Djernes & Bell

Louvre tagvindue. Hedeskov Living Lab, rådgiver Djernes & Bell

8. – 13. 3. 2026 Frankfurt am Main

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

Feel the spaces. Experience the light.

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

dimex@dimex.dk

Tlf. 39 40 11 22

Hvor visioner bliver til virkelighed, og trends virkelig begynder at skinne. Opdag i dag, hvad der lyser op i morgen – kun i Frankfurt, personligt.

Verdens førende messe for belysning og bygningsteknologi

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

jobportalen.dk

FONT SERAVEK

JOB PORTALEN

Mangler din virksomhed medarbejdere?

Med mere end 20 års erfaring vil Thomas kunne hjælpe med at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt Thomas for at høre mere om mulighederne.

JOB PORTALEN

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

FONT SERAVEK

Dit nye job i byggebranchen

Oplev

Et nyt lag liv til eksisterende gulve

Bona Elastic giver arkitekter nye muligheder for bæredygtig transformation og æstetisk fornyelse.

Når slidte linoleumsgulve skal have nyt liv, er den klassiske løsning ofte at udskifte hele belægningen. Men det koster både materialer, CO2 og æstetik. Med Bonas elastiske system kan arkitekter nu tænke genanvendelse, design og funktionalitet sammen på gulvniveau uden at gå på kompromis med udtrykket.

ET NYT ÆSTETISK LAG – IKKE EN UDSKIFTNING

Bona Elastic er et renoveringssystem, der påføres direkte oven på det eksisterende gulv og forvandler overfladen med et nyt, slidstærkt og designbart lag. Systemet skaber et sømløst, mat eller halvblankt udtryk, der kan tilpasses bygningens arkitektoniske udtryk og farvepalette.

BÆREDYGTIG TRANSFORMATION I PRAKSIS

I en tid, hvor transformation og genanvendelse er centrale dogmer i arkitekturen, er Bonas løsning et konkret eksempel på, hvordan eksisterende materialer kan få forlænget levetid. Ved at bevare underlaget spares både ressourcer og CO2, samtidig med at drift og vedligehold lettes markant.

ET SUNDT INDEKLIMA OG ET ROLIGT RUM

Med meget lave emissioner (M1, A+, AgBB) og høj elasticitet sikrer Bona Elastic et sundt og komfortabelt underlag – både visuelt og akustisk.

DESIGNFRIHED I DETALJEN

Systemet fås i et bredt udvalg af farver og kan kombineres med dekorative lag, logoer eller zonemarkeringer. Dermed kan gulvet blive en aktiv del af rumdesignet. Ikke blot et funktionelt element, men en arkitektonisk flade, der formidler bygningens identitet. For arkitekter, der arbejder med bygningsrenovering og bæredygtighed, tilbyder Bona Elastic et nyt sprog for materialefornyelse.

Det er et system, der ikke blot redder det slidte gulv – men også forlænger bygningens æstetiske fortælling.

BONA ELASTIC

• Renoverer eksisterende linoleum, vinyl og gummigulve

• Reducerer CO2-udledning og affald ved at bevare underlaget

• Ekstremt slidstærk overflade

• Lav emission (M1, A+, AgBB) – bidrager til godt indeklima

• Mulighed for skridsikring, farvevalg og dekorative effekter

• Hurtig installation og minimal driftsforstyrrelse

På rette vej...

Det handler om flydende færdigbeton og det handler om at finde sin vej og sin plads. Med Heidelberg Materials er du altid på rette vej.

–

mod mere bæredygtighed

Hos Heidelberg Materials står bæredygtighed højt på dagsordenen. Vi påtager vores ansvar i byggeriet. Og konkret arbejder vi mod, at CO2 udledningen i vores produktion reduceres med 50 % i 2030.

–

mod kompetent vejledning

Mange betonprojekter kræver vejledning om valg af betonprodukt eller rådgivning om alternative eller utraditionelle løsninger. I alle tilfælde stiller Heidelberg Materials sin kompetence og viden til rådighed for alle samarbejdspartnere.

Lille udvidelse blev til et helt nyt teater

Ishøj Teater har fået en ny bygning, der både giver bedre plads til forestillinger og tidssvarende forhold til personalet – her fortæller to af arkitekterne bag om tankerne bag bygningens buede facade og det langvarige arbejde med projektet.

Af Tim Panduro. Fotos: Wohlert Arkitekter / Thomas Schytt

Da Thorben Schmidt og Line Loftheim i september kunne følge indvielsen af en ny teaterbygning i Tranegilde ved Ishøj, var det kulminationen på flere års arbejde for de to arkitekter fra tegnestuen Wohlert Arkitekter. Det nye træklædte hjem for børneteatret Ishøj Teater leger i sit formsprog både med teaterverdens mange udtryk og med de mere stringente linjer og traditioner, der er i spil, når man bygger i det åbne land i et område, hvor gårde og marker traditionelt har domineret. Men at de to arkitekter skulle trække stregerne til en helt ny bygning, var egentlig ikke planen, da de blev kontaktet af teatret for et årti siden.

– Dengang ville de egentlig bare have en lille udvidelse på 60-70 m2 af den eksisterende cafe i teaterbygningen, siger Thorben Schmidt.

– Men så udviklede det sig. Line Loftheim supplerer:

– Vi fandt hurtigt ud af, at deres faciliteter og arbejdsforhold var helt utilstrækkelige, og vi forsøgte at tilføje flere elementer til udvidelsen. Kommunens folk gik tilbage i baglandet, og vi blev herefter bedt om at udvikle videre på projektet, fortæller hun.

LANGVARIGT PROJEKT

Den spæde start har betydet, at der har været tale om et langvarigt projekt, hvor tegnestuen har bistået med skitseprojekt, budget og fondsansøgninger – der endte med støtte fra A.P. Møller Fonden.

– Der gik tre-fire år med at udvikle og afgrænse projektet, skabe skitseprojektet og lave fondsansøgningerne, siger Line Loftheim. Fondsstøtten var afhængig af, at der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, og selv om Wohlert Arkitekter havde en naturlig hjemmebanefordel i det store kendskab til både behov og drømme hos bygherre, var det

ikke soleklart, at projektet kunne lande hos dem. Det lykkedes dog i et forslag, der blev udarbejdet i samarbejde med tegnestuen Svendborg Architects.

– Derefter har det kørt som et normalt projekt, siger Thorben Schmidt.

– Selv om der var et kommunalvalg i 2021 oplevede vi ikke, at der var rystelser eller diskussion om, hvorvidt det var det rigtige at gøre. Ishøj er en af de kommuner i landet, der bruger mest på kultur, så der har været stor opbakning hele vejen igennem.

AFSPEJLER OMRÅDET

Opbakningen og arkitekternes streger har ført til en bygning, der afspejler landområdet, den er beliggende i. For selv om Ishøj nok mest er kendt for systemarkitektur fra 1960erne, er der masser af grønne og landlige områder i Vestegnskommunen. Kombinationen af det landlige element og ønsket om at holde prisen på et fornuftigt niveau førte til en enkelt bygning fremfor flere enheder.

– Hovedideen er, at det er en ladeagtig bygning, der passer ind i den lille landsby og de store marker. Både teatersal og alle andre funktioner er samlet i den, og for at give et billede af, at det er et teater, har vi bygget facaden op med buer, der både er en parafrase over de glade og tragiske teatermasker og giver en fornemmelse af scenetæppe, siger Thorben Schmidt. Det overordnede ønske har været et eventyrligt og fantasifuldt hus, der skal tage vel imod de omkring 25.000 årlige besøgende.

– Det skal være sådan, at når børnene kom hjem til deres mor og far, så siger de ”hold da op et sjovt hus, vi har besøg i dag, siger Thorben Schmidt.

KOMPLEKS BYGNING

Den oplevelse er det lykkes at formidle, lyder det fra hans kollega.

– Vi har talt med teaterlederen, og hun har fortalt, at børnene synes, at det er fantastisk at komme ind. De får en overraskelse, for huset i sig selv giver nogle oplevelser, lige fra de kommer ind i foyeren i det højloftede rum med saftevandsbaren, og videre når de kommer ud fra mørket i teatersalen og til cafeen, hvor gulvet er rødt, der er arbejdet med lyset og en masse eventyrlige ting, og de samtidig har kikket over markerne udenfor, siger hun.

Et teater er en kompleks bygning. Det, der sker på scenen, er selvfølgelig omdrejningspunktet, men der skal også være rum til alt fra bogholdere til håndværkere og teknikere – og det har krævet en del omtanke og samtaler med personale.

– Det er stadigvæk en superkoncentreret bygning, men tingene har fornuftige størrelser nu, og deres arbejdsforhold er blevet meget bedre. Bygningen lægger også op til, at et gammelt ønske hos teaterfolkene kan gå i opfyldelse.

– De vil gerne lave små forestillinger for voksne, litteraturoplæsninger og anden kultur. På den måde er bygningen blevet mere fleksibel og lokalt bæredygtig, end det tidligere teater var, siger Thorben Schmidt.

Nordic Door, som bl.a. leverer døre til Børneriget, har travlt i Danmark og forventer at udvide med en sælger mere på Sjælland i 2026, da cirka halvdelen af deres marked ligger her. Virksomheden er foran budgettet for 2025

- Vi håber at kunne tilbyde komplette pakkeløsninger i fremtiden, siger Brian Rask-Pedersen, salg- og projektchef hos Nordic Door i Silkeborg

Den komplette projektleverandør til sundhedsbyggeri

Sundhedsbyggeri stiller særlige krav til ind- og udvendige døre. Som totalleverandør af komplette dørløsninger kan Nordic Door rådgive både entreprenør og bygherre.

Af Astrid Helene Seier Ellemo

Døre er ikke bare døre. Til moderne projektbyggerier er døre et komplekst produkt, som stiller krav til leverandøren, der gerne skal kunne rådgive kunden til at få den rigtige løsning. Nordic Door, som i øjeblikket er i gang med at levere alle de indvendige døre til, Børneriget, Mary Elizabeth’s Hospital, indtager derfor en mere komplet rolle.

– Vi er stolte over at være leverandør af døre med stålkarme til det prisbelønnede hospital, som er nomineret til at være et af de bedste sundhedsbyggerier i Danmark. Vi leverer 1.700 indvendige døre i laminat, heraf ca. 90 til indgangspartier i brandcertificeret stål/glas samt ca. 80 ståldøre. Laminatdørene har karme af stål og hængsler i en rustfri kvalitet, siger Brian Rask-Pedersen, salg- og projektchef hos Nordic Door i Silkeborg.

Alle døre fra Nordic Door lever op til de gældende BR-krav i forhold til lyd og brand, men også til mere specialiserede krav som stråling og antibarrikade-døre til psykiatrien, ligesom de også kan levere skudsikre døre til f.eks. Forsvaret. Dørene med laminat til Børneriget skal definere brugen af

forskellige områder ud fra farvene. Nordic Door har derfor leveret dem i følgende tre farver – Irish Cream, China Blue og Terracotta.

KOMPLET LEVERANDØR

Ud over Børneriget er Nordic Door blevet valgt som leverandør af indvendige døre til super-sygehuset i Aalborg (NAU), supersygehuset i Gødstrup (DNV), Psykiatrien i Gødstrup, Skejby Sygehus (DNU) og udvidelse af Psykiatrien i Slagelse og ny Psykiatri Bispebjerg. Dertil også det nye fængsel i Sønder Omme samt antibarrikade-døre til Psykiatrisk afdeling i Middelfart.

– Vores rolle som en mere komplet leverandør betyder bl.a., at vi skal være en kompetent rådgiver og sparringspartner inden for vores klassificerede

og uklassificerede produkter samt specialløsninger, forklarer Brian Rask-Pedersen og fortsætter:

– Kravene i markedet skærbes på mange områder som f.eks. brandgodkendelser. Det gør vores leverancer til sundhedssektoren mere og mere komplicerede, da dørene både skal leve op til brand-, sikkerheds-, tekniske-, og energimæssige krav samt elektriske låsesystemer.

IBRUGTAGNINGSTILLADELSER OG PAKKELØSNINGER

Nordic Door har gennem de sidste 25 år, hvor de har været på det danske marked, oparbejdet en stor viden og erfaring. De trækker på deres know-how, når de gennemgår projekter i tilbudsfasen i samarbejde med bygherre og entreprenør. De hjælper med, hvad kunden skal være opmærksom på, så de kan sikre sig, at tilbuddet kan udføres som ønsket på trods af tekniske udfordringer. Når det handler om krav til brandsikkerhed, kan Nordic Door også rådgive omkring det ønskede niveau af brandsikkerhed.

– Det centrale er, hvad der er realistisk, når man skal leve op til BR18. Vi råder altid kunderne til at undgå at anvende ikke-certificerede brandprodukter, men kun vælge certificerede produkter. Vi ønsker kun at tilbyde korrekte, certificerede døre, så kunden ikke kommer i problemer, slutter Brian Rask-Pedersen og understreger, at korrekte certificeringer er afgørende for at få ibrugtagningstilladelsen.

Sæt sejl inden sommer

Fremtidssikret individuelle totalløsninger efter ønsker og behov. Praktisk i forhold til sol og regn. Egen produktion i høj kvalitet. Servicepakke kan aftales.

Se omfattende løsninger på vores hjemmeside orkansejldesign.dk

Kontakt os på: Tlf.: 49200829 el. 23425866 Mail: info@orkansejldesign.dk Følg os på Facebook

ARKITEKT- & INGENIØRYDELSER

• Altanprojekter & tagterrasser

• VVS-projekter – varme, brugsvand og faldstammer

• Kloak & dræn

• Tagudskiftning

• Skybrudssikring

• Facaderenovering

• Vinduesudskiftning

• Badeværelsesrenovering

• Udnyttelse af loftrum til tagbolig

• Energioptimering & energimærkning

• Anlægsarbejde & gårdsrenovering

• Brandskader & brandsikring

• Skimmelsvamp & miljøsager

Book et uforpligtende møde med os på 70 20 05 80

- eller skriv en mail til INFO@PROMANA.DK

Liftløsninger er blevet populære i private hjem – det stiller krav til komfort og design

Den danske virksomhed Liftup forudser et boom i homelifts og har sikret sig et samarbejde med en af verdens førende producenter.

Når man som arkitekt skal tænke på liftløsninger, er det ofte i bygninger, hvor der er lovkrav om lige adgang for alle. Her er løsningerne tit baseret på rå funktion frem for en designmæssig fornøjelse. Men det billede er ved at ændre sig. Det oplever man hos den danske virksomhed Liftup.

– Den største trend vi ser lige nu, er private boliger med homelifte. Det handler ikke kun om at tage højde for senere brug til for eksempel kørestole, men om komfortabel, vertikal transport i hjemmet, når man for eksempel skal transportere varer og tunge ting. Og så gør det jo heller ikke noget at man både fremtidssikrer sit hjem og øger boligværdien, siger Henrik Haugaard, der er Product Manager hos Liftup.

NY TREND

Trenden er ganske ny i Danmark, men Henrik Haugaard er ikke i tvivl om, at den vil gribe om sig.

– Vi ser stadigt flere forespørgsler fra bygherrer, der vil have lifte tænkt ind, enten til montering med det samme eller så bygningen er klar, hvis ønsket opstår. I specielt Italien og Spanien ser vi, at liften er en central del af bygningen. Den bliver ikke gemt væk, men bliver typisk tænkt ind som et centerpunkt i en fordelingsgang. Det stiller krav til designet, siger han.

Netop derfor har Liftup allieret sig med en af verdens førende producenter af homelifts, Cibes, der har fokus på både design og komfort. Liftup har taget seks modeller hjem.

– Det er meget forskellige modeller, men de har til fælles, at de er tænkt ind som et designmæssigt element og være med til at underbygge den stil, hjemmet har, siger han.

– De kan indgå i mange slags byggerier, også de mere luksuriøse huse, hvor man står ud af bilen i kælderen og kører op i køkkenet eller dagligstuen.

Det er endnu ikke så stort et markedsområde, men det bliver mere efterspurgt, siger han og peger på, at det kan være et godt fokusområde for arkitekter at interessere sig for.

– Arkitekter er selvfølgelig altid velkomne til at henvende sig til os, så vi kan tage en snak og hjælpe med at finde frem til de rette løsninger i et projekt, siger han. Liftup har en bred erfaring i rådgivning om homelifte, da firmaet gennem en årrække har haft disse løfteløsninger i sortimentet.

– Der er mange muligheder for tilpasning i forhold til blandt andet farver og designelementer og i, hvordan betjeningen fungerer. Trenden går i retning af det komfortprægede og lidt luksusprægede, og den rejse vil vi gerne hjælpe arkitekter og slutkunder igennem. Det gør vi blandt andet ved at have taget det komplette udvalg af designlifte fra Cibes ind i vores program.

FAKTA

Cibes — Et svensk kvalitetsprodukt med driftssikkerhed og design i højsædet. Virksomheden blev grundlagt i 1947 og er i dag markedsleder i sit produktsegment i mange lande globalt. Produkterne er målrettet både private boliger, kommercielle og offentlige bygninger – med fokus på pladsbesparende løsninger, hurtig installation og høj opgraderingsevne.

Platformslifte fra Liftup – det fornuftige alternativ til en elevator

En særligt designdetalje

Brugen af de samme gulvfliser i liftkabinen som i resten af entréen. Det sikrer en harmonisk overgang og får liften til at fremstå som en naturlig del af boligens helhed.

til moderne arkitektur

Leder du efter en komfortabel, pladsbesparende og omkostningseffektiv lift? De automatiske skydedøre og kabinestyringen med éttryks automatisk betjening på Cibes C1 Pure giver dig et førsteklasses komfortniveau. Derudover gør det kompakte, færdigbyggede liftkoncept installationen hurtigere og reducerer dine byggeomkostninger. Oplev en unik, skruedreven lift med et rent og tidløst design af både kabine og skakt – det billigste alternativ til en traditionel elevator.

En særligt designdetalje

De usynlige samlinger mellem glaspanelerne i liftens konstruktion, der matcher det gennemtænkte trappeværn i glas – også uden samlinger - i hele boligen.

Cibes Cloud Plus – skandinavisk formsprog forfinet

Cibes Cloud Plus er en ny generation af lifte – en stilfuld platformlift designet til at opfylde dine behov i dag og i morgen. Den er et perfekt eksempel på skandinavisk design, hvor elegante linjer og ergonomisk funktion går hånd i hånd og giver dig en løsning, der integreres problemfrit i enhver indretning. Udforsk fordelene en af de mest stilfulde og fleksible lifte i sin klasse - den mindste model kan installeres på helt ned til under 1 m2.

Æstetisk integration – liftene blender smukt ind i hjemmet

Enkel og effektiv installation med færdig skaktløsning

Eksklusiv boligkomfort uden industriel fornemmelse

Høj brugervenlighed til daglig transport i hjemmet

Cibes C1 Pure – skabt

Den eneste model på markedet med skydedøre

Dobbeltdøre med automatisk døråbner - designet til at spare plads

Når trapper kombinerer styrke med elegance

Hos Fyns Smedejerns Trapper ønsker man at skabe smedejernstrapper, der ikke blot er funktionelle, men også æstetiske kunstværker, der forvandler ethvert hjem eller erhvervsbyggeri.

I Fyns Smedejerns Trapper er det gode smedearbejde synonym med kvalitet, håndværk og tidløst design.

– Vores trapper kombinerer styrke med elegance, og hvert enkelt trin er udført med præcision og kærlighed til detaljen, fortæller direktør Alan Plehn Holm og han fortsætter:

– Men vi stopper ikke ved trapper. I Fyns Smedejerns Trapper leverer vi også skræddersyede altaner og komplekse stålkonstruktioner, der tilpasses

Velkommen til overfladernes verden...

Den bedste inspiration til inventar & indretning samlet på ét sted

kundens ønsker og bygningens arkitektur. Vi tager udgangspunkt i dine behov og drømme, og vores erfarne smede sikrer, at alle konstruktioner er holdbare, sikre og stilfulde.

KVALITET FRA IDÉ TIL FÆRDIGT PRODUKT

Virksomheden kombinerer klassisk smedekunst med moderne design, hvilket betyder, at man får et produkt, der både er robust og visuelt tiltalende. Man sætter en ære i at skabe løsninger, som holder i mange år og samtidig giver et løft til boligens eller bygningens udtryk. Alan Plehn Holm slutter af:

– Uanset om det er en elegant smedejernstrappe, en dekorativ altan eller en funktionel stålkonstruktion, så leverer Fyns Smedejerns Trapper altid kvalitet fra idé til færdigt produkt. Her går håndværk, styrke og skønhed hånd i hånd.

DuPont™ Corian®

- et eksklusivt

overflademateriale

Besøg riisfort.dk og se mere

• Mat materiale

• Bred vifte af dekorer

• Usynlige samlinger

• Opfylder strenge hygiejnekrav

Hos Riisfort forhandler vi branchens bedste brands og hjælper dig med at finde det bedste match til dit kommende projekt!

Farve, finish, format eller noget helt fjerde - vi omsætter dine idéer og ønsker til handling og leverer de rigtige overflader til dit projekt.

PREFA TAGPLADE R.16

HOLDBAR, LET, ELEGANT

3D-printede

studieboliger udfordrer arkitektonisk

vanetænkning

SAGA Space Architects går sammen med MS+ Arkitekter og NordVestBo nye veje med Europas største 3D-printede boligbyggeri. Med Skovsporet i Holstebro formes fremtidens almene boliger – lag på lag, kurve for kurve.

Maskinerne på en mark i Holstebro befinder sig i byggeriets teknologiske forpost. 36 studieboliger til projektet Skovsporet bliver nemlig printet direkte på stedet i beton, og vokser frem som en fysisk manifestation af en anderledes arkitektonisk og byggeteknisk tilgang.

Bag projektet står SAGA Space Architects og entreprenørvirksomheden 3DCP Group i samarbejde med boligselskabet NordVestBo og MS+ Arkitekter. For arkitekterne handler det om ny teknologi, og gentænke måden vi bygger på.

– For mig er det vildt interessant som arkitekt at være i grænsefeltet for, hvad er muligt. Vi bygger ikke bare huse her, vi bygger erfaring og viden om at gå nye veje, fortæller Sebastian Aristotelis, medstifter af SAGA Space Architects.

Tegnestuen stiller sig i grænselandet mellem design og teknologi med både arkitektur til rummet og teknologiske værktøjer.

– For mig begyndte interessen for 3D-print under et studieophold i Australien i 2018 hos Roland

Snooks, hvor 3D-print i storskala åbnede for nye perspektiver. Vi kaldte det storskala dengang. men det var blot 1x1 meter.

– I den periode gik op for mig, at fremtidens arkitektur måske i højere grad ville blive genereret af computere end tegnet af arkitekter, og maskiner vil kunne bygge arkitekturen. Så jeg tænkte, at hvis arkitektur i stigende grad genereres af algoritmer, skal den også kunne bygges uden at miste kvalitet eller karakter. Dengang var 3D-print ikke så udbredt endnu. Men SAGA Space Architects lavede en undersøgelse og fandt frem til de to førende 3D-

print-virksomheder i verden, hvoraf den ene lå i Danmark.

Efter en pause, hvor rumarkitekturen fyldte en del, blev tråden taget op igen.

– Vi kontaktede COBOD, der laver printeren og de introducerede os til Hasan Alsofi og Mikkel Birch, hvorefter vi sammen stiftede 3DCP Group, som er 3D-print entreprenøren, der opfører projektet, for–klarer Sebastian Aristotelis.

Det blev begyndelsen på fire år med udforskning af, hvad vil det sige at designe med en 3D-printer som medskaber.

PROTOTYPER SAMLEDE ERFARINGER

En boligforening var interesserede, men ønskede først at se en prototype.

– Vi lånte printeren og printede i weekenderne et hus på den grund, hvor studieboligerne skulle bygges – og her lod vi det stå i to år for at bevise dets holdbarhed overfor kunden i forhold til regn og frostgrader.

Af Malene K. Holm. Fotos: SAGA Space Architects

Mens Skovsporet ventede på at blive realiseret, blev der printet flere huse - et i Guatemala, i Ukraine, i Irland og et i Brøndby. Samlet blev det til fire år med intensiv print-erfaring.

HVORFOR 3D-PRINT?

For Sebastian Aristotelis repræsenterer 3D print et potentiale til at forme en ny arkitektur:

– Meget af den arkitektur, der bliver lavet lige nu, især i Danmark er nostalgisk og tilbageskuende. Men historisk er de store gennembrud i design, Le Corbusier eller Mies van der Rohe, der virkelig satte skub i verdens arkitektur og design, har været teknologisk funderede og for at mindre privilegerede familier også kunne få gode vilkår.

– Lige nu sker der så meget med teknologien i både byggeri og design - det tror jeg vil forme den næste æra.

ARKITEKTUREN FORMES AF METODEN

Hver byggemetode former arkitekturen. Lige nu mest i en standardiseret ramme, hvor alt bygges efter lige linjer, hvor 3D derimod følger helt andre principper, påpeger Sebastian:

– 3D-printede bygninger komme til at se markant anderledes ud, end dem vi kender i dag. Vi vil se en byggestil, som minder mere om gotisk arkitektur end modernismen.

Som i gotikken formes 3D-printet arkitektur af styrkekurver og lagtykkelser.

– Naturen bygger i buer og organiske former. Ikke for æstetikkens skyld, men fordi det er effektivt. Det samme gør vi, når vi printer bygninger – det minimerer materialebrug og maksimerer styrke.

Lige nu kan 3D-teknologien dog mere end Bygningsreglementet tillader.

Skovsproget vil, ifølge Sebastian Aristotelis, vise omverden, at 3D-printet arkitektur kan fungere, ser godt ud og giver et godt indeklimamiljø: Det interessante ved Skovsporet er også, at det er almennyttigt byggeri. Vi har derfor skulle udvikle en ny teknologi, samtidig med at økonomien var utroligt stram.

REALTIDSARKITEKTUR

En af de mest radikale forandringer, 3D-print bringer, er en frihed og fleksibilitet i design- og byggeprocessen.

– 3D-print giver os mulighed for at ændre form, placering og detaljering helt ned til ti minutter før print, fordi instruktionerne generes digitalt, så bygningens geometri kan vækkes til live og ændres undervejs. Det er nyt i en branche hvor ændringer normalt er dyre og langsommelige. I Skovsporet kommer det til udtryk i at nogle af boligerne er ret høje, der gav plads til en hems. Den ekstra højde

gør, at de her lidt små lejligheder føles mere generøse og rummelige.

Den vertikale volumen koster ikke meget ekstra, når først printeren er i gang.

3D-printningen kræver dog andre kompetencesæt på tegnestuen og SAGA Space Architects arbejder med Rhino og Grasshopper til parametrisk design sammen med de mere traditionelle værktøjer som Revit og har udviklet egne værktøjer til printinstruktioner.

EN BYGGESTIL FOR EN NY TID

Centralt i metoden er også at reducere materialeforbruget.

– Vi vil gerne undgå at bestille en masse materialer – alle de her klodser og firkanter og stænger, om det er træ, metal eller hvad det er til bygningen. I stedet vil vi 3D-printe så meget som muligt.

For organiske former er materialemæssigt optimerede.

– En rund form bruger mindre energi og færre materialer end en firkantet form. I dagens arkitektur er materiale billigt, men former er dyrt. Hvorimod naturens runde former typisk er materialemæssigt optimerede og billigere at printe. Vi vil gerne tage ornamentikken og detaljerne tilbage, men på nye vilkår. Med 3D-print kan vi lave detaljer, der ikke koster ekstra, og som tilpasser sig bygningens kontekst.

Med 3D-print er der dog andre parametre at tage højde for.

– Lagene må hverken være for bløde eller for hårde. Så man kan holde øje med, hvor hurtigt

printeren er om at komme tilbage og lægge sit næste lag. Her ligger en masse ekspertviden hos os, men også dyre læringstimer.

ALMENT BOLIGBYGGERI MED MOD

Skovsporet er blevet til gennem modige beslutninger hos NordVestBo og Holstebro Kommune og en villighed til at gå nye veje, ifølge Sebastian Aristotelis. Projektet har krævet årelangt dokumentationsarbejde, test hos Teknologisk Institut og tæt dialog med myndigheder.

– For mig at se, får bygherrer, der vælger ikke-standardiserede løsninger, alt for lidt anerkendelse. De tager risikoen og gør det muligt, at vi kan tage de første skridt ind i fremtidens byggeri.

For Sebastian og SAGA Space Architects er det kun en begyndelse. Teknologien er i hastig udvikling, cementindholdet reduceres og automatiseringen tager fart. Visionen er, at en hel bolig kan printes på få dage, med minimalt spild og maksimal designfrihed.

Men først og fremmest handler det for Sebastian Aristotelis om arkitektur.

– Det her er ikke bare en ny gadget. For os handler det om at gøre arkitekturen bedre, mere ærlig og menneskelig. Om at tage det bedste fra fortiden og give det en fremtid. Alle de beslutninger, vi tager i SAGA Space Architects, handler om at bidrage til en fælles viden og udvikling inden for de felter, vi arbejder med – om det er rummet, byggeri i Danmark eller internationalt. Det er rart ikke blot at være en drømmer, men at få lov til at være med til at bygge det. Samtidig er det også lidt fedt, at Skovsporet bygges i Holstebro og ikke i København.

For yderligere information eller dialog om kommende projekter tag kontakt med os: kontakt@bjerregaardsnedkeri.dk

Tlf: 70 60 45 10

Fra hospital til campus: Stor transformation i Aarhus er snart færdig

En 800 sider lang designmanuel har sat retningen for transformationen af Aarhus’ kommunehospital. Omtanke og ekstraarbejde følger med, når hundredår gamle bygninger skal blive til det moderne campusområde Universitetsbyen, fortæller projektchef i FEAS, Anita Bentzen.

Flere gamle sygehuse er rundt om i Danmark ved at blive transformeret til nye bydele. Et af de mest markante projekter af den art findes i Aarhus, hvor det tidligere murstensrøde kommunehospital snart er blevet omdannet til det nye byområde Universitetsbyen.

Bygherren FEAS står sammen med tegnestuerne AART og C. F Møller samt Aarhus Universitet bag transformationen, som er blevet styret nænsomt af en speciallavet designmanuel på 800 sider. Designmanualen er blevet skabt af nogle af projektpartnere helt i starten og favner både de overordnede arkitektoniske retningslinjer for materialer ned til de specifikke krav til farver på skraldespande, lygtepæle, fliser og vinduessprosser.

– Designmanualen har været et fantastisk værktøj i forhold til transformation. Dagsordener flytter sig med tiden, men dokumentet har holdt os fast på en retning og opsat nogle benspænd. Hvis vi er gået

ud over designmanualen, har vi haft en samtale om det, inden vi bare gør noget, siger Anita Bentzen, som er projektchef i FEAS og har fulgt byggeriet i Universitetsbyen siden begyndelsen i 2019.

PLASTER, SMINKE OG TRANSPLANTATION Igennem projektet har designmanualen blandt andet givet svar på, hvordan forskellige ”sår” i facaden skal genskabes, fortæller Anita Bentzen, mens hun viser Byggeri+Arkitektur rundt på området, som til februar åbner for det næste store rykind af studerende.

Facadernes sår er i overført betydning blandt andet opstået ved, at diverse småbygninger er blevet fjernet tidligt i byggeprocessen, da disse knop- >

Af Kristoffer Dahl Sørensen. Fotos af FEAS

OVERVÅGNING AF KLOAK -OG REGNVAND

ALARM !

Høj Vandst and

ALARM !

Strømsvigt

ALARM !

Pumpestop FEJL

Vand sensor (2 3 cm)

Udendørs Varenr. 80 005

Tryktransmitter

START / STOP Pumpe i brønd

SMS Varsling ved høj niveau

Varenr. 50 033

Niveau vippe

Alarm sensor i brønd

Varenr. 80 007 4G PRO STYRING Varenr. 50 030

Varenr. 50 056

WEB CLOUD

> skydninger ikke har været en del af C.F. Møllers oprindelige helhedsplan fra 1930’erne. Arbejdet er sket med tanke på at rydde op i den eksisterende bygningsmasse for at lade de historiske røde murstensbygninger fra 1930’erne stå tydeligere frem.

Anita Bentzen fremhæver en gavl på området, hvor en glastilbygning fra 00’erne blev fjernet for

at være tro mod den oprindelige arkitektur. Såret er nu dækket af det, de kalder et ”plaster”, som betegner et nyt lag af røde tegl ovenpå den eksisterende facade.

I den mere lette ende af skalaen handler det for eksempel om at genskabe det oprindelige udtryk ved at vælge vellignende fugetype, fugefarve, teglsten eller genskabe C.F. Møllers stålvinduer på bygningerne, så overgangen mellem nyt og gammel er blevet ”sminket”.

I den mere ekspressive ende af skalaen viser Anita Bentzen derimod et par store indvendige facadeåbninger, som førhen var adgang til scannerrum, men nu er indrammet i glas. Det er et eksempel på en ”transplantation”, hvor et anderledes materialevalg på mere omfattende vis transformerer facaden.

– Vi kunne ikke gentage vinduestakten i den bygning. Det ville blive for omkostningsfuldt at lave alt for meget om på de bærende konstruktioner, siger Anita Bentzen og tilføjer, at bygningernes betondæk også har svinget en del i kvalitet afhængig af, om bygningerne har været fra starten, midten eller slutningen af 1930’erne, hvor håndværkerne dengang begyndte at mangle materialer op mod verdenskrigen.

– I bygningerne fra 1939 har vi haft mange udskiftninger af betondæk, fordi betonkvaliteten var for dårlig. Der var store udfordringer.

LEV MED SKØNHEDSFEJL

Rundvisningen fortsætter til kommunehospitalets gamle kedelrum, som fremadrettet skal fungere som et stort multirum. Her er grænsefladen mel- >

> lem det gamle og det nye også tydeligt. De ga mle vægge er blevet vasket, akustikregulering er sat op, et nyt betongulv er blevet støbt, nye vinduer er sat i, og der er etableret varme. Men ellers er der ikke gjort det store, forklarer Anita Bentzen, og den tilgang – at leve med skønhedsfejlene – gør transformationsprojekter anderledes end almindeligt nybyggeri.

– Det kan være en opgave at få håndværkere til at acceptere, at det er sådan, vi gerne vil have det. Transformation åbner for mange grænseflader. ’Hvad vil I så her’, bliver vi spurgt. Tingene tager ekstra tid, siger Anita Bentzen og bemærker, at transformation generelt kræver meget omtanke og en villighed hos bygherre for kompromisser f.eks på udgiftssiden, som følger med.

– Tankerne omkring transformation og bæredygtighed er gode, og vi skal værne om vores res-

sourcer. Men der er nogle udfordringer i forhold til gældende beregningsregler, som skal leve op til nutidens krav. Processerne tager tid, men mange af vores leverandører kan heldigvis meget, siger Anita Bentzen og viser til sidst det gamle vaskeri, som skal huse kontormiljø for iværksættere. De grønne klinker er bevaret, og akustikpladerne på væggene har før fungeret som lyddæmpere på bagsiden af vaskemaskinerne. Meget indmad kan derved leve videre, og når det gælder planløsningen, bør den også afspejle bygningernes fortid.

– Når arkitekter arbejder med transformation af gamle bygninger, er de nødt til at lade funktionen være på husets principper og så lave en planløsning, der passer til det i stedet for at tænke: hvordan vil vi rigtig gerne bo og så forsøge at få huset til at passe ind i det, siger Anita Bentzen.

FAKTA OM UNIVERSITETSBYEN

• I 2016 køber FEAS Aarhus Kommunehospital af Region Midtjylland

• I 2019 begynder FEAS byggeriet og transformationen af det gamle kommunehospital

• I 2026 til februar rykker studerende ind i Universitetsbyen

• I 2032 ventes den sydlige del af Universitetsbyen af stå færdig

Hos Scan Convert svejser vi ikke bare stål... –

Vores løsninger:

SCANCHOR™ – Patenteret ankerpladeløsning til fundering i krævende jord og vindforhold

Safe2Fall® – Faldsikringssystemer, når

sikkerheden skal være i top

AbSorb® – Støjskærme til motorveje og støjgenerede områder

Scan-Portal – Trafikale skilteportaler for synlig sikkerhed

Hjemmeside: I årtier har vi leveret CE-mærkede stål- og infrastrukturløsninger over hele Danmark, fra støjskærme langs motorvejene til vejportaler og solide konstruktioner i byggeriet.

Kontakt os

+45 20 20 51 36

jr@scan-convert.com

www scan-convert com

Projektering:

IV Produkt og Nordea i samarbejde om bedre energiklasse for ejendomsejere

Tag et kig på ejendommens ældre ventilationsanlæg for at sænke energiomkostninger, løfte energiklassen og få bedre adgang til finansieringsvilkår. IV Produkts investeringsberegner giver overblik over besparelserne.

Vedtagelsen af EU’s bygningsdirektiv om energimæssig ydeevne (EPBD) fra foråret 2024 har skubbet til ejendomsejere for at energieffektivisere. Kravene påvirker nemlig vilkår for at opnå fremtidig finansiering. For at tiltrække institutioner og fonde som investorer skal bygninger i stigende grad være i energiklasse A eller B. Ejere af bygninger i de laveste klasser – F og G – risikerer at blive sorteret fra, medmindre der er allerede er lagt en plan for energirenovering. Ét særligt effektivt greb vinder nu frem: Ved at udskifte ældre ventilationsanlæg.

I tæt samarbejde har IV Produkt og Nordea sat fokus på, hvordan udskiftning af bygningens ældre ventilationsanlæg kan løfte energimærkningen og sikre adgang til bedre lånevilkår.

– Man kan opnå en virkelig stor besparelse ved at udskifte sine ældre ventilationsanlæg. Det er en ef-

fektiv og velrentabel måde at energieffektivisere på, fortæller Niklas Rydberg, bæredygtighedsansvarlig i Nordea.

Energibesparelsen kan typisk være 50–70 kWh/m² årligt – med en tilbagebetalingstid på blot 3 til 6 år. Det forbedrer ejendommens værdi og kan i flere tilfælde rykke bygningen flere trin op i energiklasse.

– Udskiftningen kan ofte klares på under en uge, og det frigiver et stort energimæssigt og økonomisk potentiale, siger Mattias Sjöberg, administrerende direktør i IV Produkt.

NOVA LUND: FRA ENERGIKLASSE D TIL A MED NY VENTILATION

Et aktuelt eksempel er shoppingcentret Nova Lund, hvor ejeren Skandia Fastigheter har igangsat en omfattende renovering for at skabe bedre adgangsforhold, publikumsoplevelser og indkøbsmuligheder. Bæredygtighed er et bærende princip i

renoveringsprojektet, både for materialevalg, affaldshåndtering og energieffektivitet.

Derfor har Skandia Fastigheter igangsat en større ventilationsopgradering med målet om at løfte bygningens energiklasse fra D til A.

Projektet indebærer udskiftning af det eksisterende ventilationsanlæg med 13 nye Envistar Flex-enheder med integreret køle-/varmepumpe (ThermoCooler HP). Det forventes at give en årlig energibesparelse på 1 mio. kWh.

– Vi arbejder med en nulvision i projektet, hvor bygningen skal producere lige så meget energi, som den bruger. Ud over ny ventilation, der skal

levere både varme og køling til indkøbscentret, har vi også udskiftet elfyret med fjernvarme til det varme vand. Derved håber vi at kunne løfte bygningens energiklasse – fra den nuværende D til A, fortæller Linnea Andersson, teknisk chef hos Skandia Fastigheter.

Viktor Kauranen, energirådgiver i AirSon, har været med fra renoveringsprojektets start og understreger betydningen af et godt indeklima i centeret – både for kundeoplevelsen og medarbejdernes komfort.

INVESTERINGSBEREGNINGER SIKRER

BESLUTNINGSGRUNDLAG

Nordea har tæt dialog med sine kunder og fremhæver, at der er behov for større opmærksomhed på EPBD-kravene – især for ejendomme med kommercielt sigte.

– Interessen for energiattester er vokset stærkt og vi ønsker at klæde flere af de små og mellemstore ejendomsejere på til at træffe bevidste og rentable beslutninger i ordentlig tid, siger Mari Leo, Senior Relationship Manager i Nordea. Netop tydelige beregninger er afgørende, når der bliver taget beslutninger om finansiering, ifølge Nordea. Her tilbyder IV Produkts beregner detaljerede investeringsberegninger og visualiseringer, der både angiver energibesparelser, tilbagebetalingstid og værditilvækst. Det danner et solidt grundlag, når man skal søge ny finansiering.

– Sammen med en forbedret energiklasse skaber IV Produkts investeringsberegner en stærkere case –og kan endda sænke renten, tilføjer Mari Leo.

TIDEN ER INDE TIL AT ENERGIEFFEKTIVISERE

Tiden er til energioptimering, og miljøkrav og rentabilitet i driften er fortsat styrende for bæredygtige investeringer. For lejerne har et godt indeklima også stor betydning for deres valg af lokaler.

– Lige nu er der både tekniske løsninger og brancheressourcer til rådighed og man risikerer at være dårligere stillet, hvis man venter for længe, slutter Björn Fredriksson, salgschef hos IV Produkt.

Brandsikkerhed starter i designfasen

Manglende fokus på drift og anvendelse i projekteringsfasen kan føre til ulovlig brug og øget brandrisiko. DBI advarer mod at nedprioritere driftsbehov i design og udbud.

Overses bygningers brandstrategi i designfasen, risikerer man ikke blot dyre ombygninger – men også løsninger, der er i strid med lovgivningen og kompromitterer brandsikkerheden.

– En bygning skal være designet til den anvendelse, den får. Det handler ikke kun om funktionalitet, men også om, at brugerne intuitivt ledes til at handle korrekt. Derfor skal både personbelastning, brugsmønstre og driftsbehov tænkes ind fra start, siger Helene Anisimov, projektleder i DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Hun understreger, at brandsikring bør stilles som krav i udbudsmaterialet og integreres i projektet som en aktiv del af designprocessen – ikke som en sen tilføjelse.

MANGLENDE PLADS KAN FØRE

TIL

ULOVLIG BRUG

Hvis der ikke afsættes plads til nødvendige driftsfunktioner som depotrum, rengøringsrum eller tek-

niske faciliteter, opstår hurtigt uhensigtsmæssige – og ulovlige – brugsmønstre.

– Når der mangler plads, ser vi ofte, at brugerne improviserer. Det kan være, at et tekøkken placeres i en flugtvej, eller at rengøringsudstyr opbevares i trapperummet. Det er både i strid med brandkravene og øger risikoen ved en brand, forklarer Helene Anisimov.

Problemerne opstår også i nybyggeri, hvor funktioner som kantiner, butikker eller kontorer ikke fra begyndelsen har fået tilstrækkelige driftsarealer. Resultatet kan være midlertidige og dyre løsninger – som containere til opbevaring – eller i værste fald ulovlig indretning, der først opdages ved brandsyn eller brand.

BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER

VED OMBYGNING

Ved senere ændringer eller udvidelser bør man tilstræbe, at nye brandtekniske installationer kobles til eksisterende systemer. Det er både driftsøkonomisk og teknisk mere hensigtsmæssigt at samle installationerne frem for at have flere separate systemer med samme funktion, påpeger Helene Anisimov. Også ved renoveringer er det afgørende at vurdere, om bygningens anvendelseskategori ændres – ek-

sempelvis hvis en skole omdannes til flygtningebolig eller en beboelsesejendom får daginstitution i stueplan.

NYE RISIKOSCENARIER: BATTERIER OG BRÆNDBARE VÆSKER

Samtidens teknologier og brugsmønstre stiller nye krav til brandsikringen. Et stigende antal elcykler og batterier medbringes i dag på arbejdspladsen –ofte uden, at bygningen er dimensioneret til det.

– Når batterier fra elcykler oplades i kontormiljøer, og elcykler placeres side om side med knallerter i kældre, hvor der opbevares brændstof, øges brandrisikoen betragteligt. I sådanne tilfælde bør der etableres separate brandceller, siger Pernille G. Petersen, faglig leder i DBI’s afdeling for Brandteknisk Driftsrådgivning.

FUNKTIONELLE KRAV VS. BRANDKRAV

I visse byggerier kan særlige driftsfunktioner kollidere med brandstrategien. Det gælder f.eks. lufthavne, hvor flugtveje skal planlægges i samspil med sikkerhedszoner og grænsekontrol, eller i farmaceutiske faciliteter, hvor renrum skal beskyttes mod kontaminering.

– Det kan godt lade sig gøre at forene de forskellige hensyn, men kun hvis de tænkes ind i projektet fra start. Det gælder uanset, om der er tale om højtspecialiserede bygninger eller almindelige kontorog boligprojekter, understreger Helene Anisimov.

Af Mikkel Weber Sandahl

Hvis der mangler depotrum, kan oplag ende i et ventilationsrum som her

Tekøkkenet hører ikke hjemme i en flugtvej

Det er ikke lovligt at placere vaskemaskiner i et teknikrum

Certificeret brandrådgivning

ALSTRUP Brandrådgivning ApS arbejder med certificering til alle brandklasse, og kan derfor løse alle typer opgaver der kræver en certificeret brandrådgiver i alle brandklasser. BK2, BK3 og BK4, samt tredjepartskontrol.

Specialiseret brandrådgivning, særligt dér, hvor de præ -accepterede løsninger ikke rækker.

25 års erfaring og stor viden om brandsikring af alle typer af bygninger. Fra ombygning af fredede ejendomme til kontorer, hoteller og industribygninger med større oplag af brandfarlige væsker eller gasser.

www.alstrup-brand.dk

ALSTRUP Brandrådgivning ApS Tlf.: 6122 9300

CO2-reduceret fabriksbeton - med dokumentation til brug i projektets LCA

I takt med at klimakravene strammes, bliver dokumenteret miljøpåvirkning en stadig vigtigere del af projekteringen. Med IBFs CO2-reducerede fabriksbeton får du et produkt, der bygger på dokumentation og som kan anvendes direkte i projektets LCA-arbejde.

Betonen er udviklet med fokus på de velkendte egenskaber og pålideligt datagrundlag – så du kan træffe materialevalg på et oplyst og fagligt funderet grundlag.

Hent EPD’er og tekniske specifikationer på ibf.dk

Tryghed og gennemsigtighed i byggeteknisk rådgivning

Rådgivervirksomhed Melander & Dam hjælper boligforeninger med langsigtede løsninger.

Når boligforeninger står over for renoveringsprojekter, kan beslutningerne være komplicerede. Hvilke løsninger sikrer bygningen bedst, også uden at budgettet sprænger? Hos Melander & Dam ApS handler byggeteknisk rådgivning først og

fremmest om tryghed, ordentlighed, bæredygtighed og nysgerrighed.

Martin Melander, murer og bygningskonstruktør, og Teis Dam, tømrer og bygningskonstruktør, har

etableret virksomheden med speciale i etageejendomme. For dem handler rådgivning ikke om at gå efter den billigste løsning, men om at skabe reelle og langtidsholdbare resultater, hvor kunden kan føle sig tryg gennem hele processen.

– Vi tør godt sige nej. Vores mål er at fremtidssikre kundernes bygninger og hjælpe dem med at undgå velkendte faldgruber. Det handler om ærlighed og integritet - ikke profitmaksimering, siger Martin Melander.

ORDENTLIGHED

VED ALLE BESLUTNINGER

Melander & Dam prioriterer ærlighed og gennemsigtighed. Deres rådgivning er tydelig omkring både risici og fordele, og de undgår løsninger, der ikke matcher kundens behov.

Virksomheden vurderer nøje om en midlertidig løsning er passende, eller om det giver bedre mening for kunden og for fremtidige generationer, at satse på en langsigtet løsning fra starten.

ET ÆRLIGT BINDELED

I byggebranchen ser man ofte, at opmærksomheden rettes mod det næste store projekt, men for Melander & Dam handler det om at være nærvæ-

rende og imødekomme det, kunden har behov for her og nu. Virksomheden fungerer som et ærligt bindeled mellem bestyrelsen i en boligforening og de professionelle aktører.

Som byggeteknisk rådgiver sikrer man, at alle væsentlige beslutninger i boligforeningens projekter træffes på et gennemarbejdet, professionelt grundlag og med fuldt strategisk overblik. Resultatet er en tryg og transparent proces, hvor boligforeningen står stærkt - og undgår ubehagelige økonomiske overraskelser.

FREMTIDSSIKRING OG BÆREDYGTIGHED

Klimasikring bliver en stadigt vigtigere del af renoveringsprojekterne. Grundvand, stigende regnmængder, belastninger på klimaskærmen og fugt i murstensfundamenter stiller nye krav til bygninger – og gør det afgørende, at boligforeninger tænker mere langsigtet og prioriterer holdbare løsninger, så ejendommene bevarer deres værdi, og beboerne får en tryg og robust bolig i mange år frem. Samtidig øger det kompleksiteten i projekterne og gør beslutningerne mere krævende for bestyrelsen, hvilket kun understreger behovet for den rette byggetekniske rådgivning.

– Udviklingen er gået fra primært at vurdere de synlige forhold til i dag at tænke i helhed, holdbarhed og fremtidssikring, fortæller Martin Melander.

NYSGERRIGHED OG FAGLIG INDSIGT

Melander & Dam prioriterer løbende efteruddannelse og den nyeste tekniske indsigt, hvilket giver boligforeninger et solidt, oplyst og professionelt beslutningsgrundlag – og sikrer, at hver løsning hviler på den højeste faglige kvalitet. Rådgiverne

kombinerer deres viden med en nysgerrig og analytisk tilgang og sørger for, at alle løsninger tilpasses den enkelte bygnings behov.

Hos Melander & Dam handler byggeteknisk rådgivning om mere end byggeteknik – det handler om at skabe tillid, tryghed og langsigtede resulta-

ter, som boligforeninger kan bygge videre på med ro i sindet.

– Hvis vi koger det helt ned, har vi ét mål: at skabe trygge processer og holdbare bygninger - for fremtidige generationer, afslutter Martin Melander.

Kan kommuner spare penge ved at tænke mere dynamisk i byggeriet?

Når kommuner bygger nyt, er fokus ofte på anlægsudgiften nu og her. Men i en uforudsigelig verden med skiftende behov for byggeri, kan fleksible og flytbare bygninger ikke blot give funktionelle fordele, men også være et klogt økonomisk valg for kommuner.

Af Kristina Møller

At tænke kommunalt byggeri såsom børnehaver, skoler og plejehjem som dynamiske systemer frem for stationære konstruktioner, kan der være mange fordele i. Man behøver ikke at se længere end til børnehaven i nybyggerkvarteret for at se potentialet i byggeri, som over tid kan flyttes til nye placeringer og ændrede funktioner andre steder i kommunen.

HVAD SKER DER MED BØRNEHAVEN, NÅR NYBYG BLIVER TIL

SØLVBRYLLUPSKVARTER?

For mens børnehaven i en årrække dækker et meget koncentreret pasningsbehov i nybyggerkvarteret, så kan dele af byggeriet indenfor en relativt overskuelig periode ende som uudnyttede kvadratmeter, når børnene vokser ud af pasningsalderen, og demografien i området ændrer sig.

KOMMUNALE BYGNINGER SOM FLYTBARE AKTIVER

Og netop i tilfælde som dette, bliver værdien af kommunale bygninger som flytbare aktiver tydelig på flere parametre.

Erfaringer fra den danske modulbyggerivirksomhed Conrum viser nemlig, at bygninger, som fysisk kan flyttes, tilpasses og skaleres op og ned efter skiftende behov, ikke bare er smart rent funktionelt. Ifølge Thomas Husballe, Udlejnings- og Salgschef hos Conrum, kan der også være konkrete økonomiske gevinster at hente for kommuner i et totaløkonomisk perspektiv.

TOTALØKONOMI VS. ANLÆGSØKONOMI

– Totaløkonomi handler om at skifte fokus fra anlægsøkonomi til at se på det samlede økonomiske billede i bygningens levetid - og ikke mindst på

hvad bygningen som aktiv er værd, når den helt eller delvist har udtjent sin funktion på en given lokation, fortæller Thomas Husballe.

– Mens traditionelt, stationært byggeri typisk binder kapital til én bestemt matrikel i årtier, så køber kommuner reelt en fuldt ud fleksibel bygningsressource, når de investerer i modulbyggeri. Det giver helt nye perspektiver i forhold til, at bygningen fortsat kan skabe værdi som et strategisk aktiv for kommunen og dens behov, som de ser ud om 10, 15 og 20 år,’ fortsætter han.

REGNEEKSEMPEL VISER POTENTIALET

– Vi oplever, at tanken om byggeri, som er fleksibelt i både tid, sted og funktion stadig er ny for mange kommuner, og fokus netop ofte er på anlægsøkonomi fremfor totaløkonomi.

I Conrum har vi derfor udarbejdet et regneeksempel, som viser, at en kommune som investerer i et dynamisk modulbyggeri kan opnå en reel besparelse over tid i det tilfælde, at bygningen flyttes.

Eksemplet tager udgangspunkt i en skolebygning på 400 m2, som efter 15 år flyttes til en ny lokation i kommunen. Hele processen fra produktion, levering, montage og sidenhen flytning er medregnet’, forklarer Thomas Husballe.

– Ved at genanvende den eksisterende bygning undgår kommunen at skulle investere i nyt byggeri, og det giver altså en besparelse i den sidste ende.

Selv når flytningsomkostninger og generel prisudvikling medregnes, vil besparelsen ofte være størstedelen af hvad det vil koste at bygge tilsvarende nyt på en ny lokation, så vi taler altså besparelser i millionklassen.

– Hvor stor den konkrete økonomiske gevinst er, afhænger naturligvis af mange forskellige faktorer som byggeriets størrelse, funktionalitet samt behovsudvikling og forudsætninger i den enkelte kommune, men tendensen er tydelig; når en bygning kan flyttes og bruges igen, opnår kommuner langt større økonomisk og funktionel værdi af deres investering, fordi en og samme bygning pludselig kan dække flere behov igennem sin levetid.

Dertil kan man lægge det reducerede behov for nye byggematerialer samt den korte byggetid, så fordelene ved fleksibelt modulbyggeri er mange.

FREMTIDSSIKRET BYGGERI OG NYE

MULIGHEDER FOR KOMMUNER

Regneeksemplet viser, at dynamisk byggeri handler om mere end blot midlertidige løsninger. Det er en strategisk investering i større fleksibilitet og tilpasningsevne, som giver kommuner bedre muligheder for at udnytte deres aktiver optimalt over en lang årrække.

I Conrum er vi klar til – i tæt samarbejde med beslutningstagere og byplanlæggere – at udforske mulighedsrummet og udvikle de rette løsninger til den enkelte kommune.

’Mens traditionelt, stationært byggeri typisk binder kapital til én bestemt matrikel i årtier, så køber kommuner reelt en fuldt ud fleksibel bygningsressource, når de investerer i modulbyggeri. Det giver helt nye perspektiver i forhold til, at bygningen fortsat kan skabe værdi for kommunen og dens behov, som de ser ud om 10, 15 og 20 år.’

Thomas Husballe

– Modulbyggeri giver kommuner mulighed for at tilpasse sig den demografiske udvikling. Ved at tænke bygningsmassen som en dynamisk ressource, kan de handle mere agilt og investere mere strategisk – i løsninger, der både løser behovet her og nu, og skaber fleksibilitet og økonomisk attraktive handlemuligheder langt ud i fremtiden, slutter Thomas Husballe.

OM CONRUM

Conrum er blandt Danmarks førende leverandører af innovativt, fleksibelt og ansvarligt modulbyggeri. Virksomheden designer, bygger, monterer og recirkulerer midlertidige og permanente rum og faciliteter til samfundets nøglefunktioner.

FAKTA

Conrum har mere end 70 års erfaring med at skabe fleksible og funktionelle rammer om danskernes liv udenfor hjemmet. Hos Conrum tager fagfolk og specialister hånd om jeres projekt gennem hele processen fra behovsafdækning til nøglefærdig løsning med fokus på:

• Fleksibilitet

• Funktionalitet

• Æstetik

• Trivsel

• Sikkerhed

• Indeklima

• Akustik

• Ventilation

• Lysforhold

Ny Psykiatri Viborg - logistik som arkitektonisk princip

Ny Psykiatri Viborg demonstrerer, hvordan tværfagligt samarbejde og gennemtænkt logistik kan omsættes til smuk arkitektur, der peger mod fremtidens sundhedsvæsen.

Ny Psykiatri Viborg opføres ved Søndersø i Viborg som et nyt regionalt psykiatricenter for Region Midtjylland. Her samles en række specialiserede funktioner i én samlet bebyggelse, der skal danne rammen om en mere imødekommende og sammenhængende psykiatri.

– Logistikken er selve rygraden i projektet. Når strukturen og flowet er på plads for patient, personale og pårørende skaber det både tryghed og høj kvalitet, fortæller Karina Lehm, segmentchef for Sundhed hos LINK Arkitektur, der står bag projektet sammen med Rambøll og SLA.

ET LANDSKAB SOM EN GAVE

Grunden ved Søndersø tilføjer projektet en unik kvalitet. Det kuperede terræn opleves som en gave – et levende landskab, der bringer naturen helt tæt på behandlingen og skaber en rolig, inspirerende ramme. Bygningerne ligger terrasseret ned mod søen, så flest mulige rum får udsigt til naturen, og alle sengeafsnit har direkte udgang til gårdhaver. Den udfordrende placering i terrænet og udnyttelsen af de forskudte niveauer har samtidig været helt afgørende i udviklingen af husets interne logi-

stik, hvor niveauerne naturligt adskiller afsnit og patientgrupper.

– Man fornemmer naturen overalt. Det skaber et mere åbent og værdigt miljø, hvor man kan være aktiv uden at føle sig isoleret – men trygt skærmet, fortæller Karina Lehm.

Landskabet er udviklet med SLA som en række sanselige haver, der både inviterer til bevægelse og ro. Netop bevægelse er en vigtig del af den terapeutiske tilgang. Et centralt træningsområde understøtter, at fysisk aktivitet kan blive en aktiv del af behandlingsforløbet.

– Træningsområdet ligger i kernestrukturen, så alle kan bruge det uden at krydse afdelinger. Det viser, hvordan logistik og behandling smelter sammen til et funktionelt og sammenhængende miljø, siger hun.

Af Rebecca Rohde-Frisk. Skitser og diagrammer af LINK

Visualisering af Kumulus Agency

LOGISTIK SOM ARKITEKTURENS DNA

I Ny Psykiatri Viborg er logistik ikke bare planlægning, men et arkitektonisk greb. Projektet bygger på klare flows, der adskiller patientgrupper, personale og besøgende og samtidig sikrer korte afstande og overskuelige forbindelser.

– Vi har arbejdet med lag og retninger, så man altid kan orientere sig. Det skaber giver ro i hverdagen – og forebygger konflikter. Et tydeligt overblik er ikke bare praktisk – det understøtter behandlingen og er afgørende for trygheden, siger Karina Lehm.

Også organisatorisk har logistikken varet styrende. Projektet er udviklet i et tæt og parallelt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenør, hvor de tekniske og arkitektoniske beslutninger træffes i fællesskab tidligt i processen.

– Det integrerede samarbejde er værdifuldt. Vi sidder om det samme bord, hvor vi i fællesskab kan opnå hurtigere afklaring tidligt i processen – og dermed skabe et bedre byggeri. Samarbejdet er logistik i praksis – og det løfter kvaliteten, siger hun.

FLEKSIBILITET OG FREMTIDENS

SUNDHEDSREFORM

Med den nye sundhedsreform bliver psykiatrien og somatikken koblet tættere sammen. Bygninger skal

derfor kunne understøtte tværfaglige samarbejder og fleksible behandlingsformer.

– Vi ser en udvikling, hvor flere funktioner flytter sig – fra indlæggelse til ambulante tilbud. Derfor skal arkitekturen kunne tilpasse sig. Fleksibilitet er en del af bæredygtigheden, siger Karina Lehm.

I Viborg betyder det, at alle funktioner – fra den nye ambulante akutfunktion til retspsykiatrien – er samlet under et tag, men med klare adskillelser i adgang og flow. Det giver mulighed for både helhed og specialisering uden at miste overblikket.

DGNB

GULD MED HJERTE

Region Midtjylland sætter som mål, at alle nye hospitalsbyggerier opfylder DGNB Guld med Hjerte – en certificering, der udvider bæredygtighedsbegrebet med sociale og menneskelige kvaliteter. I Ny Psykiatri Viborg betyder det, at de bløde værdier som tryghed, tilgængelighed og fællesskab er integreret i designet fra starten. Udearealerne er udformet som aktive og rekreative miljøer, hvor både patienter og personale kan opholde sig. Universelt design sikrer lige adgang for alle, og plandisponeringen giver mulighed for, at bygningen kan udvikle sig i takt med nye behov.

– DGNB med Hjerte handler om mennesker – ikke kun om CO2. Det er et kvalitetsstempel for arkitektur, der gør en forskel i hverdagen, siger Karina Lehm.

ET HOSPITAL FOR MENNESKER

Når Ny Psykiatri Viborg står færdigt, vil det markere et nyt kapitel i dansk psykiatriarkitektur. Her er logistik ikke bare struktur – men en måde

at skabe ro, overblik og omsorg på. Samarbejdet mellem aktørerne, den tætte forbindelse til naturen og de menneskelige værdier i DGNB-arbejdet gør projektet til mere end et hospital.

– Det handler om at skabe rammer, hvor funktion, æstetik og menneskelighed går op i en højere enhed, som Karina Lehm formulerer det.

FAKTA OM NY PSYKIATRI VIBORG

Bygherre: Region Midtjylland

Totalrådgiverteam: LINK Arkitektur, Rambøll, SLA

Entreprenør: MTH

Bruttoareal: 15.900 m2

Byggesum: 467 mio. DKK ekskl. moms

Bæredygtighed: DGNB Guld med Hjerte

Forventet færdiggørelse: 2030

Visualisering af LINK

Visualisering af Kumulus Agency

Vandbremser designet til byggeprojektets behov

Cady Aqua Control har i mere end 20 år leveret afløbsregulatorer – også kaldet vandbremser – til effektiv håndtering af vand og klimasikring.

Af Malene K. Holm

Når byens overflader ikke kan følge med regnvandet, er der behov for afløbsregulering, så rør- og kloaksystemer ikke giver op, når vandtrykket er på

sit højeste. Det er Cady Aqua Control Aps i Vipperød eksperter i.

– Vi udvikler afløbsregulatorer tilpasset projektet ned til sidste detalje, i tæt samarbejde med projektets fagfolk. Det er ikke standard, men specialløsninger og vi har udviklet vores egen patenterede vandbremse med udskiftelig blænde i udløb for ændring af flowet, fortæller indehaver Johnny Cady.

HØJ ROBUSTHED I DRIFT

Cady Aqua Control kommer gerne ind i projekterne, før der graves og mens de projekterende stadig tegner, hvor man bidrager med beregninger og forslag til optimerede løsninger. Fokus er en ny generation af vandbremser med høj driftsikkerhed og nem at montere. Det simple system fungerer udelukkende ved vandets tryk – og er derfor driftsikre under både strømsvigt og ekstremt vejr, hvor de største kan tage op til 1.000 liter per sekund.

TIL SMÅ OG STORE

REGNVANDSUDFORDRINGER

Produkterne sælges via grossister og anvendes af både private, erhverv og forsyningsselskaber. Efterspurgte løsninger er både den kompakte vandbremsebrønd, LAR-brønde, rotte- og giftrense-

brønde. Alt er produceret i syrefast, rustfrit stål – og dokumenteret til mindst 50 års levetid. Man leverer ikke kun til hele Danmark, men også eksportmarkeder i bl.a. Tyskland, Norge, Sverige og Irland.

Indehaver Johnny Cady

Vandbremse

Vandbremsebrønd

Udkommer 26. maj

Nyheder og viden for ejer- og andelsboligforeninger i Danmark

Vi bringer bl.a. en stor guide til bestyrelser i boligforeninger om vedligeholdelse og renovering af bygning og gårdarealer, ligesom du kan høre mere om en helt ny retspraksis ved byggesager, som mange ikke kender.

Magasinet for Boligforeninger udkommer i samarbejde med medierne Bygge& Anlægsavisen, Byggeri+Arkitektur og INDRET, og vi rammer direkte til ca. 2.500 boligforeninger og deres bestyrelsesmedlemmer via vores samarbejdspartnere (ejendomsadministratorer og rådgivere). Derudover så eksponerer vi e-magasinet kraftigt på de sociale medier.

Er du interesseret i at høre mere om Magasinet for Boligforeninger?

Kontakt projektleder

Morten Philipsen / Tlf.: 31 41 25 58 / morten@boaa.dk

Dagslyset som biologisk byggemateriale

Dagslyset bør i højere grad være et aktivt greb til at skabe trivsel arkitektur, mener arkitekt og forsker Nanet Mathiasen, der peger på indemiljøets afgørende rolle for oplevelsen af bygningen.

Når dagene bliver kortere, og mørket lægger sig over landskabet og bygninger, så er det, man bliver mindet om dagslysets betydning for indtryk af omgivelserne og ens trivsel. Traditionelt har den arkitektoniske tilgang til lys været mest visuelt orienteret: Hvordan former lyset oplevelsen af et rum? Men i dag ligger fokus også på, at dagslyset påvirker mennesket biologisk. For der er sket en eksplosion i forskningsfeltet lys og døgnrytme over de sidste tyve år, siden opdagelsen af ipRGC (intrinsically photosensitive retinal ganglion cells) - en særlig type celle i øjet, som især er følsom overfor det blålige lys, fortæller arkitekt og forsker ved Aalborg Universitet, Nanet Mathiasen, da vi fangede hende under Daylight Awareness Week.

Mathiasen forsker i lys og dagslys og er del af en forskergruppe om universelt design i arkitekturen. Et af de seneste projekter er konceptet: Lysfyldte grønne rum - beregnet til ældre med demens, hvor man kan få positive stimuli fra lys og natur.

Projektet er blevet til i samarbejde med Greve Kommune og Boligselskabet Sjælland, er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og støttet af Villum

Fonden. Konceptet for rummet er udviklet i samarbejde med hendes kollegaer Victoria Linn Lygum og Anne Kathrine Frandsen, og var målrettet et demensplejecenter, der dog ikke er blevet realiseret.

HVAD ER LYSET EGENTLIG?

Selvom mennesket er skabt til at være udenfor i dagslys, opholder vi os her i Norden primært indendørs 90-95 % af den tid, vi er vågne. Men hvis man skal designe arkitekturen med dagslyset, skal man kigge ind i, hvad lys egentlig er, forklarer Mathiasen:

– Lys har to veje ind i hjernen: Èn, der gør det muligt at se – og én, der regulerer kroppen. Det sidste kaldes ‘non-visual effects’. Ifølge professor i neurovidenskab ved Oxford University Russell Forster, der deltog på Daylight symposium 2025, så er de to veje forbundne, og den forbindelse bør i langt højere grad tænkes med, når vi tegner og planlægger bygninger.

– Dagslys er afgørende – ikke blot visuelt, men for hvordan vi fungerer som biologiske væsener. Det lys, som afslører overflader, former og farver, er samtidig regulator for vores indre ur og mentale tilstand, siger Mathiasen.

FRA SOLINDFALD TIL TRIVSEL

Dagslysets sundhedsfremmende potentiale er indarbejdet i konceptet for Lysfyldte grønne rum, der er designet som et sanseligt interiør, hvor ekstra meget dagslys lukkes ind ad større åbninger i facaden.

– Det allerbedste for mennesker for at få nok dagslys er at komme udenfor. Men når man ikke kan det, hvad er så næstbedst? Konceptet til Lysfyldte

Af Malene K. Holm. Fotos: Andreas Omvik

Grønne lysfyldte rum. Tune Plejecenter. Visualisering: Vandkunsten

Nanet Mathiasen, arkitekt og forsker på Aalborg Universitet

grønne rum bygger på forskning, der peger på det gode ved stimuli af lys og rummet er tænkt som et rum, hvor ældre med demens kan få et kortere lysboost, da dagslys kombineret med grønne planter vækker sanser og minder, forklarer Nanet Mathiasen:

– Det er vigtigt, at de ældre med demens er sammen med andre i rummet, men vi har erfaret at udføre aktiviteter kan være krævende, når man har demens i et sent stadie. Fordi man ikke forstår, hvad aktiviteten går ud på og derfor heller ikke kan bidrage. Aktiviteter kan opleves som stressende for den ældre med demens. Derfor fokuserer rummet på at give rolige omgivelser, hvor det er ok bare at være tilstede og sidde sammen med plejere eller pårørende uden at skulle udføre en specifik aktivitet. Lyset i sig selv kan vække minder og skaber rumlig genklang – her er arkitekturens stoflighed i spil, siger hun:

– Vi udviklede konceptet på baggrund af, at familier til demente fortalte, at det på et tidspunkt i demensforløbet blev svært at få den ældre med udenfor. Med svær demens mister man orienteringen i tid og sted. Man kan ikke længere kombinere, f.eks. - at solen står lavt, så nu er det efterår. Men dagslyset, ligesom naturen, kan stadig vække minder og give positive oplevelser – f.eks. om en solskinsdag, når man mærker varmen på huden. Naturen forstår man intuitivt og ligger lagret i en.

ARKITEKTURENS ROLLE – FRA STIMULATION

TIL SAMSPIL

Et greb til at tænke behovet for naturligt lys ind i arkitekturen er at gøre det lettere at komme udenfor ved flere forbindelser til eksteriøret i form af tagterrasser, altaner og let tilgængelige åbninger, ifølge Nanet Mathiasen:

– Men det interessante er også, hvordan vi aktivt kan bruge det naturlige lys til at skabe rum for flere behov. Det handler om en velovervejet variation i lysniveauet, skygge og orientering. Ensartede rum med store glaspartier kan skabe problemer med energi og med overophedning – og for meget lys. Vi mennesker har forskellige behov. Nogle er mere lyssensitive og lysbehovet skifter også i løbet af dagen.

LYSET ER IKKE ET MATERIALE

– Et af de fineste virkemidler i arkitekturen er lyset og det ligger i arkitekters DNA – at kunne skabe et smukt lys i bygningen. Ofte nævner arkitekter, at de betragter lyset som et materiale i arkitekturen, og jeg synes, at det er en fin intention at sidestille lyset med andre bygningskomponenter. Men hvis man vil designe med lyset, må man gå ind i, hvad lyset er. Og lys er ikke et materiale, men stråling - der altid er kontekstbestemt, forklarer Nanet Mathiasen:

– En elektrisk pære eller lyskilde kan både opleves som meget lysende eller meget lidt lysende, alt efter mørk eller lys kontekst. Lyskilden fungerer i tæt samspil med omgivelserne: Rummets farver, materialitet og årstidernes skiften. Det er komplekst. Hvis man tager den universelle designbrille på, bør lysindfaldet tilbyde en række forskellige kvaliteter, og store glasvinduer eller

jævnt fordelt kunstlys er ikke altid tilstrækkeligt, mener Mathiasen.

I stedet anbefaler hun rum med en variation af lyszoner: Nogle med høj lysintensitet, andre med dæmpet belysning og mulighed for tilbagetrækning. Måske ved brug af serier af vinduer. For netop variationen gør det muligt at imødekomme individuelle sansebehov og give brugeren en oplevelse af valgfrihed og tryghed.

RUMLIG VARIATION MED LYSET

Ligesom bygningens konstruktion skal holde, bør man sørge for, at lyset i bygningen er i orden.

– Hvis vi ser nærmere på, hvordan lyset er stråling, så kommer det fra solen og himlen som en stråling i rette linjer. Derfor fordeler lyset sig på en bestemt måde, alt efter udformningen af vinduet, placeringen og størrelsen af vinduet. Som arkitekt kan man på denne måde designe med lysets retning, farvetemperatur, rytme og kontrast, siger hun:

– Men vi har forskellige typer af lys: Sollyset, som bevæger sig i løbet af dagen og har forskellige positioner alt efter tid på dagen og årstid. Det giver det her meget direkte, præcise lys med en skarp skyggetegning. Det er en enkel geometri.

– Så har vi også himmellyset, der kommer ind i rummet som et diffust lys fra hele den lysende flade. Himmellyset er en ekstremt effektiv lyskilde, men er jo helt anderledes i måden, det belyser rummet på, da det kommer fra alle sider på samme tid og har ikke den tidslighed, som sollyset har.

– Hvor solen er en punktformet lyskilde, har du himlen som en fladeformet lyskilde. Det giver en helt anden karakter af lyset, som man skal arbejde i forhold til. I Norden er himmellyset vores vigtigste lyskilde, hvor det bløde, diffuse og jævne lys kommer ind med en blødhed, som sollyset ikke gør. Det betyder, at man skal designe i forhold til begge typer af lys. Sollyset er det, man oftest fokuserer på, da det er enkelt at forestille sig. Men himmelens lys, der lægger sig ind i hele rummet, skal lige så vel tænkes ind i bygningens udforming, især da himmellyset er den mest konstante lyskilde og bidrager til rummets generelle lysniveau.

SAVNER ET LYSANSVAR

Nanet Mathiasen savner en diskussion om lysets kvalitative egenskaber. Oftest diskuteres lyset alene i forhold til krav til energiforhold, hvorunder lys blot er varme.

– Energikrav er vigtigt i forhold til bygge mere bæredygtigt, men skubber de visuelle forhold, som jeg taler om her, i baggrunden. Man må ikke glemme, at det brugeren mærker i en bygning, er det visuelle indemiljøhvordan opleves rummet, hvordan trives man i bygningen. Når det fungerer, bemærkes det måske ikke – men når det ikke gør, forstyrrer det alt og har stor betydning i forhold til, hvordan vi trives i bygningen. Dagslys er en essentiel faktor for menneskelig trivsel. Det er et ansvar, ikke et tilfældigt biprodukt af facadeudformningen, slutter forskeren.

BESKYT DINE VÆRDIER MOD BRAND

Beskytter værdier og bygninger UDEN PFAS, UDEN fare for mennesker og UDEN at lave skader med vand og kemikalier.

Klimaloftet som nøgle til et godt indeklima

Indeklimaet spiller en afgørende rolle - også i hospitals- og plejesektoren. Her tilbringer patienter, pårørende og personale lange perioder, og selv små udsving i temperatur, lyd og luftkvalitet kan påvirke trivsel og heling.

Forskning i helende arkitektur viser, at de fysiske omgivelser kan understøtte restitution og mindske stress hos både patienter og personale. Et stabilt, stille og behageligt indeklima er en central del af dette – og netop derfor fylder loftet mere i moderne sundhedsbyggeri, end mange er klar over. Loftet er ikke længere blot en afslutning på rummet, men kan blive et aktivt teknisk element, hvor funktioner som akustik, lys, ventilation og temperaturregulering kan integreres.

Et klimaloft er én måde at samle disse funktioner på. Her cirkulerer vand rundt i rørene bag loftpladen, så temperaturen reguleres jævnt og naturligt.

Det giver varme og køling uden træk og uden den baggrundsstøj, der kan følge andre indeklimaløsninger. I praksis betyder det, at der kan skabes rum, hvor komforten mærkes – alt imens teknikken forbliver usynlig og lydsvag. For både patienter og personale kan det øge velvære og skabe mere rolige rammer for hverdagen.

GODT INDEKLIMA I PRAKSIS

Mens hygiejne fortsat er en vigtig faktor i sundhedsbyggeri, er indeklimaet i stigende grad blevet en nøgleprioritet. DAMPA Klimaloft kan integreres i DAMPAs forskellige metalloftløsninger. Metallet reagerer hurtigt på temperaturændringer og er dermed med til at sikre en stabil og behagelig komfort - også når belastningen på rummet varierer i løbet af dagen. De perforerede paneler understøtter samtidig muligheden for diffus ventilation og skaber en god akustik, så støjniveauet holdes nede i et miljø, hvor lyd ellers kan være en væsentlig stressfaktor.

– Godt indeklima handler i høj grad om oplevet komfort. Når temperaturen er jævn, luften er rolig, og akustikken er behagelig, skaber det et miljø, hvor både patienter og personale trives bedre.

Klimaloftet er en af de løsninger, der kan levere netop den balance, fortæller Per Andersen, segmentansvarlig for Byg og Klima hos DAMPA.

Det samlede resultat er rum, der fremstår rolige, stabile og behagelige at opholde sig i. Samtidig giver det også arkitekter og bygherrer frihed til at tænke æstetik og funktion sammen og udnytte rummene bedst muligt.

ET INDEKLIMA, DER KAN MÆRKES

Et af de mindeværdige projekter, var da man renoverede Viborg Akutsygehus. Her installerede man DAMPA Klimaloft i alle sengestuer. I modsætning til andre projekter valgte man en løsning, der både kunne varme og køle, så man undgik flere parallelle installationer såsom radiatorer. Her bidrager DAMPA Klimaloft til en stabil temperatur døgnet rundt, forbedret akustik og en løsning, der kræver minimal vedligeholdelse for driften.

– Når vi arbejder med hospitalsbyggeri, kan vi tydeligt mærke, at kombinationen af varme og køling i én og samme løsning giver en markant merværdi. Vores erfaringer viser, at et ensartet og behageligt indeklima er vigtig for hverdagen på et hospital, siger Per Andersen.

Erfaringerne fra projektet understøtter, at klimalofter kan levere den komfort, stabilitet og fleksibilitet, som moderne sundhedsbyggeri efterspørger – alt sammen uden at gå på kompromis med drift eller design.

Umut Yamac. Foto: Kanat Atar

Design kan skabe nærvær og relationer

For den britiske designer og kunstner Umut Yamac handler design om at skabe noget meningsfuldt for menneskernoget, der bringer kvalitet ind i hverdagen, skaber glæde eller en form for forbindelse.

Af Malene K. Holm

Byggeri+Arkitektur mødte designer og kunstner Umut Yamac i København, hvor han præsenterede lampeserien Array sammen med den spanske designvirksomhed Vibia hos Møller & Rothe i Nordhavn.

Yamac har vundet en lang række designpriser, blandt andet en Frame Awards 2024 for lampen Array for dens innovative design og minimale materialebrug. Han arbejder på tværs af discipliner og kombinerer produktdesign og kunstinstallationer, hvor bevægelse er det centrale element – både i belysning og møbler samt i hans kinetiske værker. Derudover underviser han på flere kunst- og arkitekturskoler i London.

Arkitekturen som udgangspunkt For Umut Yamac begyndte det hele i arkitekturen.

– Jeg studerede arkitektur i London og blev færdiguddannet i 2006 fra Bartlett School of Architecture. Det er et meget kunstnerisk arkitekturprogram, hvor fokus er på at udforske egne interesser og finde sin egen vej. For mig handlede det i høj grad om det praktiske – at bygge, skabe installationer, udvikle detaljer. Mit afgangsprojekt var en kinetisk installation, altså noget bevægeligt, og jeg så arkitektur som noget eksperimenterende og skulpturelt.

Denne kunstneriske tilgang til rum og arkitektur –som noget sanseligt, levende og aktiverende – blev fundamentet for hans designproces.

Overgangen fra arkitektur og kunst til produktdesign skete glidende.

– I starten arbejdede jeg en smule som arkitekt, designede byrum og arbejdede for forskellige kunstnere. Samtidig begyndte jeg at eksperimentere med objekter. Et tidligt projekt var en prototype på lampen Perch Light, der er formet som en origami-fugl, der vipper, hvis man rører ved den, fortæller designeren.

Lampen blev vist på en designmesse i London i 2014, hvor Yamac mødte Caspar Vissers, som er medstifter af designvirksomheden Mooi.

– Casper Vissers foreslog, at vi udviklede den til en kollektion, og det blev starten på vores samarbejde. Indtil da havde jeg mest udforsket objekter på egen hånd og prøvet at finde min plads mellem arkitektur og design.

Udviklingsprocessen var iterativ, og indledningsvis en undersøgelse af både skala og materialitet.

– På den ene side handlede det om, hvordan et eller to stykker (oprindeligt en gulv- og væglampe) kunne udvides til en hel familie af produkter til forskellige rum. Samtidig udforskede vi materialer. Det var en proces, hvor et håndlavet objekt skulle oversættes til industriel produktion uden at miste sin kerne. Interessant nok bliver fuglene stadig håndlavet – nu bare i Holland i stedet for London!

Dynamiske værker

Yamac er optaget af objekters rumlige virkning på arkitekturen.

– Noget, der virker levende, skaber en dialog mellem objekt og beskuer - og bringer dynamik og sjæl ind i rummet. Jeg arbejder gerne med den forbindelse – at skabe noget fysisk, der ændrer oplevelsen af et rum. Mange af mine værker handler om bevægelse – eksempelvis Perch Light, der gynger blidt, eller Array, der skaber illusionen af, at trådene bevæger sig gennem moiré-effekten.

I Woven, en lysinstallation skabt til Michelinrestauranten i London af samme navn, bevæger lyset sig som stråler ad tråde. Installationen består af guldtråde spændt ud over lofterne i brede skærme, der leger med lys og transparens i oplevelsen af rummet.

– Woven var en unik mulighed for at skabe en storskala-installation med tråd. På det tidspunkt eksperimenterede jeg intensivt med materialet og dets muligheder, da Martin Hulbert (fra Martin Hulbert Design) kontaktede mig for at samarbejde. Der var ikke et egentlig brief, så projektet blev en forlængelse af mine eksperimenter – bare i større skala. Vi brugte en kraftigere line, som bruges til faldskærme, spændt ud over faste rammer, >

Roller Clock. Foto: Leandro Farina

Crush tæppe. Foto: Mooi, Andrew Meredith

> hvilket gav os præcis kontrol over geometri og afstand. Sådanne skræddersyede projekter er ofte værdifulde, fordi de giver mulighed for at udforske og teste nye koncepter, fortæller Yamac.

En almindelig dag i studiet

For den London-baserede designer og kunstner begynder arbejdsdagen cykelturen til studiet sammen med sin hund. Studiet ligger i et industrikvarter, hvor andre kunstnere og designere også arbejder.

– Dagen afhænger af projektet – nogle dage er jeg i værkstedet og bygger prototyper, andre dage tegner jeg. Jeg elsker at tegne og forme i papir. Arbejdet er intenst, men det er sådan, jeg trives. Yamac arbejder primært med et mindre team i sit studio.

– Jeg starter ikke på computeren, men begynder i værkstedet, bygger modeller og eksperimenterer. Først senere bliver designet digitalt. Den tilgang minder meget om, hvordan jeg arbejdede under studietiden.

Forbundne oplevelser

På spørgsmålet om hvilke projekter der har formet hans tilgang nævner Umut Yamac sit afgangsprojekt - en kinetisk installation; sin første lampe: Roller Clock; og Perch Light, der blev hans første internationale samarbejde.

– Håndværk, kunst og legetøj inspirerer mig. Jeg elsker gamle mekaniske legetøj og deres enkelhed og bevægelse.

Rum og tid er forbundne størrelser, som Yamac har forbundet i lampen Roller Clock, der også er et ur og kombinerer belysning og en fysisk oplevelse af tiden.

1:1 skala

Alle projekter testes i fuld skala i værkstedet, styret af hånden og øjet.

– Materialer og det taktile er afgørende for projektet. Jeg har brug for at kunne røre ved og mærke proportionerne. Noget kan se godt ud på computeren, men virke forkert i virkeligheden. Derfor arbejder jeg helst i skala 1:1.

– Oftest starter jeg i papir, fordi det er hurtigt og fleksibelt at arbejde med. Det er også et arkitektonisk materiale, hvor lys kan passere igennem på en smuk måde. Jeg er utrolig fascineret af papir. Det er enkelt, men nuanceret – fra kopipapir til japansk håndlavet washi. Den måde som lyset falder gennem papir er varmt og sanseligt.

– I øjeblikket udforsker jeg genanvendelige og genbrugte syntetiske papirer og tekstiler. Materialer der har samme lysgennemtrængelighed som papir, men som er mindre udsatte og mere robuste.

Materialeeksperimenter

– Til Array arbejdede jeg med mange typer af tråde – bomuld, silke, syntetiske – for at finde det rig->

Perch Light Foto: Mooi, Andrew Meredith

Array. Foto: Vibia

KAARE KLINT ° Legacy

Design: Kaare Klint / Klint Design Team

Made in Odense, Denmark

> tige udtryk og den bedste lyseffekt. Farve er også vigtig, fordi lysgradienten bliver tydeligere i lyse nuancer. Jeg vævede selv trådene på og testede afstande, transparens og skala.

– Modeller laver jeg i fuld størrelse og tester dem i rummet, indtil jeg finder den rette balance, hvor proportionerne fungerer både funktionelt og æstetisk.

Objekter, der responderer

Mange af Yamacs designs er inspireret af naturen, men generelt forholder han sig nysgerrigt til verden. For ham handler det dog ikke om at opfinde den næste must-have.

– Jeg følger med i arkitektur og kunst – læser fagblade, går på udstillinger og messer – men jeg lader mig ikke styre af tendenser.

Det er mere grundlæggende menneskelige og følelsesmæssige behov, som Yamac forsøger at imødekomme i sine projekter.

– Lys er for eksempel en basal nødvendighed, hvor jeg forsøger at tilføre en følelsesmæssig dimension – noget, der skaber varme, ro og en forbindelse til rummet, man befinder sig i.

– Gennemgående i mit arbejde prøver jeg at fastholde nogle temaer – bevægelse, lethed, lys – som jeg ofte tilbage til. Men jeg lader intuitionen styre mig. Det vigtigste er, at projektet føles meningsfuldt.

I en tid præget af afstand og digitale overflader, ønsker han at skabe objekter, der giver nærvær og forbindelse.

– Lige nu tror jeg, vi har et stærkt behov for at føle os forbundne – i en verden, hvor meget føles fragmenteret. Godt design kan give den menneskelige kontakt tilbage.

Kunstnerisk frihed – industriel forankring Samarbejdet med producenter som Mooi og Vibia har åbnet nye muligheder for designeren. Senest også i design af en serie tæpper for Mooi. Her får han teknisk modspil, som gør designprojekterne stærkere, synes Umut Yamac:

– Samarbejder har gjort mine projekter mere tilgængelige. Tidligere var mine værker mere håndlavede og unikke, men samarbejder gør, at designet kan nå et bredere publikum. Det føles som en måde at demokratisere designet på –uden at miste den kunstneriske idé. Når det er sagt, skaber jeg stadig unikke værker indimellem. Begge verdener er vigtige for mig.

Perch Light. Foto: Mooi, Andrew Meredith

SorøMøbler-SpecialInventar

Tel70100750 mailbox@soroe.com

www.soroe.com

FremstilletiDanmark Grundlagt1974

V

F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir ati o n i n s ta gr a m . c o m / soroefurniture

LÆSERSERVICE I næste udgave af

Alstrup Brandrådgivning

Tlf.: 61 22 93 00

www.alstrup-brand.dk

Side 47

Jacob Kurek, Henning Larsen

Anne Mette Boye, Aarhus Kommune

Cady Aqua Control

Tlf.: 59 19 49 40

www.cac-aqua.dk

Side 54

Conrum

Tlf.: 75 86 96 11

www.conrum.com

Side 50, 51

DAMPA

Tlf.: 63 76 13 00

www.dampa.dk

Side 58, 59

DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Tlf.: 36 34 90 00

www.brandogsikring.dk

Side 46

FEAS

Tlf.: 70 23 79 66

www.feas.dk

Side 38, 40, 42

Fremforsk, Center for fremtidsforskning

Tlf.: 20 67 45 00 www.fremforsk.dk

Side 18

Fyns Smedejerns Trapper

Tlf.: 62 63 16 08

www.fst-as.dk

Side 32

IV Produkt

Tlf.: 25 22 22 18

www.ivprodukt.dk

Side 44, 45

Liftup

Tlf.: 96 86 30 20

www.liftup.dk

Side 30, 31

Melander & Dam

Tlf.: 61 10 10 60

www.melander-dam.dk

Side 48, 49

NORD Architects

Tlf.: 33 69 09 08

www.nordarchitects.dk

Side 10-12

Nordic Door

Tlf.: 86 81 28 14

www.nordicdoor.dk

Side 28

SAGA

www.saga.dk

Side 34, 35

Saxo Solution

Tlf.: 53 50 08 40

www.saxo.dk

Side 22

Scandinova

Tlf.: 70 30 00 35

www.scandinova.dk

Side 24

Södra Wood

Tlf.: 48 48 82 00

www.sodra.dk

Side 20, 21

Studio Umut Yamac

Tlf.: +44 208 088 70 27

www.umutyamac.com

Side 60-62, 64

Vica Danmark

Tlf.: 75 50 48 99

www.vica.dk

Side 14

Wohlert Arkitekter

Tlf.: 33 13 93 08

www.wohlertarkitekter.com

Side 26, 27

Aalborg Universitet

Tlf.: 99 40 99 40

www.aau.dk

Side 56, 57

Foto af Tereza Cervenova

Iris - Enkelhed med karakter

Iris fra Damixa er skabt i samarbejde med designer Jakob Wagner. Et slankt og enkelt armatur, der ikke gør væsen af sig - men som alligevel forandrer rummet. Designet er præcist og poetisk, og fås i flere smukke overflader - blandt andet den eksklusive Børstet Bronze.

Tidløst. Holdbart. Og skabt til at passe naturligt ind - år efter år.

Læs mere om Iris serien her: damixa.dk/iris