Birger Brogaard har valgt at være cyklende låsesmed – dels fordi han reducerer sit klimaaftryk, dels kommer lettere rundt i byen og den positive effekt af daglig motion.
Læs artiklen på side 6
år med Danmarks første robotsorteringsanlæg til byggeaffald
Da Solum i oktober 2024 trykkede på startknappen til Danmarks første robotsorteringsanlæg for byggeaffald, var forventningerne høje. Et år senere tegner der sig et billede af en teknologi, der har indfriet forventningerne. Læs artiklen på side 10
2
CNC-faglighed i top ved EuroSkills
Højt niveau, skarpt tidspres og teknologisk udvikling prægede CNC fræsningkonkurrencen ved EuroSkills 2025, hvor underviser Nick Hauge var med som ekspert.
Læs artiklen på side 2
Højt niveau, skarpt tidspres og teknologisk udvikling prægede CNC fræsning-konkurrencen ved EuroSkills 2025, hvor underviser Nick Hauge var med som ekspert.
Fog erhverv
• Individuelle mål og udformninger
•
• Kor t leveringstid
• Døre og porte til landbrugsejendomme og erhverv
• Nu også mulighed for malede døre
• Individuelle mål og udformninger
• Kor t leveringstid
• Nu også mulighed for malede døre
ejringen af EuroSkillsdeltagerne, først i Herning og derefter Moltkes Palæ i København, har kun lige lagt sig, da vi taler med Nick Hauge, der var med til konkurrencerne som ekspert i CNC fræsning, og til daglig underviser på industriteknikeruddannelsen på Herningsholm. Og han sidder tilbage med oplevelsen af et meget højt niveau ved CNC-konkurrencen i år, fortæller ham:
– Det er altid spændende at se opgaven, som en ekstern designer udvikler. Og da vi kom derned og fik opgaven at se, kunne vi godt se, at der skulle arbejdes hårdt for at blive færdig.
Rollen som ekspert ved EuroSkills betyder, at man er med til at få konkurrencen til at køre og bedømmer alle elevers færdige emner – dog ikke ens egen deltager. I CNC fræsning deltog Noah Borup Thayssen, elev på Herningsholm Erhvervsskole og hos Grundfos, som sluttede konkurrencen med anerkendelsen ’Medaillon de Excellence’, der er et kvalitetsstempel for at være blandt de bedste deltagere.
For Nick Hauge er Skillsverdenen ikke helt ny, for han
var deltager i det allerførste DM Skills i 2011, som han vandt.
To år senere konkurrerede han ved WorldSkills og i 2016 blev han ansat som underviser på Herningsholm, hvor han hurtigt overtog rollen som ekspert ved Skills
– Jeg har den fordel, at jeg både været deltager og træner og har en god forståelse for, hvad der kræves i de forskellige roller, fortæller han.
Teknisk vurdering og international koordinering Som ekspert er man ansvarlig for at sikre, at konkurrencen
forløber korrekt og retfærdigt. Det indebærer både deltagelse i det internationale ekspertforum, hvor regler og vurderingskriterier fastlægges og bedømmelse af emnerne – dog ikke fra ens eget land.
– Vi må ikke bedømme vores egne deltagere, så her bytter vi internt mellem eksperterne. Min rolle handler også om at være bindeled mellem træner og dommerpanel – og om at sikre, at alt forløber efter reglerne og alle har den nødvendige information, forklarer Nick Hauge. Under konkurrencen fungerer eksperten som supervisor, >
Noah Borup Thayssen var blandt
Af Malene K. Holm. Fotos: Lasse Skov, EuroSkills
Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager
Ønsker du personlig vejledning og gennemgang af dit byggeprojekt, er det en god idé at booke en tid.
Download vores Listekataloger fra hjemmesiden
Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager
> hvor han observerer deltagerne fra andre lande og sikrer, at sikkerhed og regler overholdes.
Samtidig skal man også håndtere, hvis eleven har tekniske problemer og behov for hjælp fra maskin- eller softwareleverandør og vurdere, om det er udstyret eller eleven der fejler, og om der skal tildeles ekstra tid.
Skarpt tidspres og højt niveau Konkurrencen ved EuroSkills adskiller sig fra dagligdagen på erhvervsskolerne, da opgaven er anderledes.
– Opgaven i år tog udgangspunkt i bygninger, og opgaven bestod af en hollandsk vindmølle, parlamentsbygningen i Ungarn og Eiffel Tårnet. I det daglige går vi jo ikke og laver små bygninger, men det er et forsøg på at lave et produkt, som tilskuerne kan se, hvad er. Men i løsningen af opgaven bliver en masse svære kompetencer sat i spil, på hvad det kræver af eleven, forklarer Nick:
– Tidspresset er virkelig det, som skiller de bedste fra resten. På relativ kort tid skal man have en ide om, hvordan vil man gribe opgaven an og hvilken rækkefølge. Hvordan vil man spænde det op i maskinen. Hvilken side starter man fra.
– Man skal også kunne tænke taktisk - hvis man allerede fra starten af vurderer, at man kan ikke nå at blive færdig, så skal
man starte med den side, som giver flest point i konkurrencen. Derfor kræver det også strategisk sans og evnen til at holde hovedet koldt, når man bliver præsenteret for opgaven. For der kommer til at ske fejl. Men det er, hvordan du kommer ud over fejlene, som gør forskellen.
Et fag med teknologi, planlægning og kreativitet CNC-uddannelsen indeholder mange muligheder og åbner døre til både produktionsteknolog og maskinmesteruddannelsen,
hvor praktisk erfaring vægtes højt. Det spændende ved faget er ifølge Nick Hauge:
– Man skal gerne være glad for teknologi. Vi bruger jo meget tid ved en computer, fordi det hele er CNC-styret. Det er også godt at kunne visualisere tingene - at se for sig inden i hovedet, hvordan har man tænkt sig at gøre det, inden man går i gang.
Derudover skal man være struktureret og omhyggelig, for det er dyre maskiner og glemmer
man et enkelt punktum, så har du pludselig en reparation til flere hundrede tusind kroner.
Det så vi til konkurrencen. Når man sætter værktøjet på maskinen, der skal maskinen vide værktøjslængden, og hos en af deltagerne, der troede maskinen, at værktøjet var længere, end det er, og så kørte den ned i planer. Og det kostede lige en spindel og nogle lejer.
Selvom CNC-uddannelsen rummer mange muligheder, op-
lever skolen en udfordring med at tiltrække unge. Til gengæld ses en stigende interesse fra voksne, der skifter spor senere i livet.
Teknologisk udvikling
Siden Nick startede har konkurrencen fulgt med udvikling inden for CNC-teknologi og i dag foregår den med 5-akset maskiner i stedet for tidligere tiders 3-akset.
– Det gør også, at deltagernes tilgang til opgaven varierer. Ved den seneste konkurrence så vi seks forskellige strategier til samme opgave – afhængigt af deltagerens baggrund og prioritering af pointgivende elementer.
Fra konkurrence til ”klasseværelset”
Nick Hauge understreger, at konkurrencen er en stærk faglig læringsarena – både for elever og undervisere. Træningen giver ikke blot tekniske færdigheder, men også erfaring i at håndtere komplekse opgaver ude i virksomhederne.
– Vi kan tage meget af det, vi lærer i træningen, direkte med tilbage i undervisningen. Det gælder både tekniske løsninger og måden at give feedback på i pressede situationer – eksempelvis til svendeprøver.
EuroSkills er også en vigtig platform for internationalt sam-
arbejde, og for Herningsholm har det givet et samarbejde med skoler i bl.a. Frankrig, hvor elever kan komme i praktik.
– Det giver vores elever en international horisont og os som undervisere mulighed for faglig sparring med kolleger i andre lande, siger Nick Hauge.
Fremtid med AI og automatisering I forhold til hvordan faget udvikler sig, ser Nick Hauge et fag under teknologisk forandring, og både AI og automatisering vil blive en integreret del af CNC-området, men han mener ikke, at det ændrer på behovet for fagligt dygtige folk.
– Teknologien kræver stadig mennesker, der kan tænke kreativt og forstå maskinerne. Det bliver bare endnu vigtigere at være omhyggelig og struktureret.
Med mere end 30 års erfaring står vi klar til at hjælpe med at finde den bedste specialløsning til netop jeres byggeri.
Nick Hauge og Noah Borup Thayssen på CNC-standen
JUNISTAR ECO
Effektiv downlight til indendørs- og udendørsbrug
Junistar Eco Outdoor er en effektiv downlight til både indendørs og udendørs brug med en lysspredningsvinkel på 42° og 30° vip i to retninger. Den er 100 % lufttæt mod gips- og fermacell-lofter og har bestået 60 minutters brandmodstandstest (EN 1365-2) samt lydisoleringstest (EN ISO 10140-2:2021 og 10140-3:2021, del E).
Med en fleksibel huldiameter på Ø68–83 mm er Junistar Eco Outdoor et godt valg til både renovering af ældre lofter og nybyggeri. Med over 500 lumen kræves der 30–40 % færre spots sammenlignet med installation med GU10.
Der er garanti for perfekt lysdæmpning i kombination med alle SG-lysdæmpere. Installationen er lynhurtig og kræver ikke brug af værktøj.
60 MIN
Kommer fremtidens håndværkere til at
cykle rundt?
Birger Brogaard har valgt at være cyklende låsesmed – dels fordi han reducerer sit klimaaftryk, dels kommer lettere rundt i byen og den positive effekt af daglig motion.
Af Astrid Helene Seier Ellemo
Det omskiftelige vejr i Danmark med mange blæsende regnvejrsdage hænger for de færreste sammen med en arbejdsdag på cykel.
En varm bil at sætte sig ind i om morgenen for at køre ud til kunderne foretrækker de fleste – selv om det samtidig betyder søgetrafik efter en parkeringsplads. Men de argumenter køber Birger Brogaard ikke, da han har valgt at slå sig ned som cyklende låsesmed.
– Hovedårsagerne er til, at jeg foretrækker at cykle rundt til kunderne, er at jeg for det første gerne vil reducere mit daglige klimaaftryk ved at undgå at køre bil. For det andet er det langt nemmere at komme rundt til kunderne i København, når man er på cykel, siger Birger Brogaard og påpeger, at
der også er en helbredsmæssig gevinst ved at sætte sig op på den elektriske ladcykel om morgenen frem for at sætte sig ind i en dejlig varm bil.
Han er sikker på, at fremtidens håndværkere i stadig stigende grad vil begynde at cykle rundt i byen, da kravene om bæredygtighed og CO2-regnskaber inden for håndværksbranchen vil øges. Det er for ham oplagt at fravælge bilen som transportmiddel, da det er besværligt at komme rundt mellem kunderne i København. Han er godt klar over, at det er vanskeligere for en VVS’er og en tømrer at klare sig med cykel, men han sporer en interesse for, at ikke alle håndværkere behøver bilen.
– Det er en udgift at holde firmabil, men også at skulle betale parkeringsafgifter – for ikke at
tale om den tid, man bruger, på at lede efter en parkeringsplads. Selv nogle måske kan være skeptiske overfor konceptet, kan jeg som kun anbefale det, fortæller Birger Brogaard og fortsætter:
– Efterspørgslen er der, og det er rimeligt risikofrit at starte op. Men det kræver selvfølgelig en del omtanke i forhold planlægning og en stærk struktur. Man er nødt til at være meget velorganiseret, da man ikke lige har adgang til fem af hver i håndværkerbilen, men må tilbage til værkstedet i Nansensgade for at hente en manglende del – på el-ladcyklen.
Svær rekruttering Den Cyklende Låsesmed er kommet godt fra start siden grundlæggelsen i 2013. Kunderne er typisk private, bolig-
foreninger og erhvervsejendomme. Det er ikke store institutioner som f.eks. Københavns Universitet eller Rigshospitalet, som ifølge Birger Brogaard sandsynligvis vælger en større entreprenør.
– Mine typiske kunder er planlagte sager, men der er også en del, der har brug for akut hjælp. Jeg har for nylig ansat en mand, da jeg oplever stor efterspørgsel, hvilket formentlig hænger sammen med, at vi er billigere end de fleste. Forretningen løber fint rundt, da jeg ikke har udgifter til bil, fortælle Birger Brogaard, der med over 20 års erfaring i låsesmedsbranchen kan bekræfte, at han også oplever konservatisme i håndværkerbranchen, når det kommer til rekruttering.
Den største udfordring for låsesmedsbranchen er ifølge ham,
at det er svært at få folk, som er pålidelige og forstår udfordringerne med sikkerhed. Og med et cykelkoncept er det endnu sværere at finde folk.
– Det er svært for mig at finde ansatte, da de dels skal have den rette personlighed til det. Det vil sige, at de skal kunne gøre kunderne trygge, men også være indstillet på at cykle. Mange håndværkere er vant til at køre rundt i gode biler, så de tænker nok, at vi er nogle fjolser, men for mig overstiger fordelene ulemperne, siger Birger Brogaard og fortsætter:
– Der er forbavsende få dage med virkelig dårligt vejr. Jeg oplever maksimalt fem fulde regnvejrsdage, hvor det bare et træls. Normalt tager vi bare en pause på 10 minutter, inden vi kan forsætte. Cyklerne er 100 % vandtætte og kun med to hjul,
så derfor meget agile. Vi har investeret i gode skaljakker.
Hellere større opgaver Den Cyklende Låsesmed løser alle typer opgaver inden for sikkerhed og adgang samt vedligeholdelse af låsesystemer. De mange elektroniske låsesystemer i dag betyder, at Birger Brogaard bliver kaldt ud til kunder, som skal have omkodet låse –gerne i større entrepriser.
– De fleste, der ringer efter en låsesmed, har en akut opgave, hvis de f.eks. har fået stjålet deres taske med nøglerne i – eller har smækket sig ude. Vi forsøger at nå alt det, vi kan, men når vi kun er to mand, er det ikke alle opgaver, som vi kan sige ja, slutter Birger Brogaard, som anbefaler, at man måske bare kombinerer cykler med biler, hvis man ikke har muligheden for at springe fuldt ud i det.
Mistet nøgle? Intet problem.
Med iLOQ slipper du for panik og regningen for nye låse, når en nøgle bliver væk. Du opdaterer bare adgangen digitalt – så den mistede nøgle ikke længere virker.
Smart? Ja. Trygt? Også det. Batterier og kabler? nødvendigt.
Ring til Mejlshede på 35 39 39 39
– eller læs mere på mejlshede.dk/ILOQ
Byggeriet har fået nye spilleregler: EPD’er ændrer konkurrencen
Hvor laveste pris i årtier har været det dominerende parameter, er det nu dokumenteret bæredygtighed, der tegner fremtiden. For Palle Thomsen fra Danske Byggecentre er det vigtigt, at de små spillere ikke bliver sorteret fra.
Indlæg af Palle Thomsen, administrerende direktør i Danske Byggecentre
Med de nye krav i Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. juli 2025, skal nybyggeri baseres på EPD-data, og dermed er klimadokumentation ikke længere en frivillig mulighed, men en lovmæssig forpligtelse. Det ændrer ikke blot spillereglerne – det ændrer hele branchens logik.
Producenter kan vælge mellem de generiske værdier fra BR18 bilag 2, tabel 7, eller udarbejde produktspecifikke EPD’er. Generiske data sikrer adgang til projekteringen, men værdierne er ofte konservativt sat og i flere tilfælde heller ikke retvisende i forhold til den faktiske produktion. Det giver et svagt grundlag, særligt for de producenter, der i virkeligheden ligger bedre end gennemsnittet. Indførelsen af det nye danske sæt generiske data markerer dog et vigtigt første skridt i retning af et mere retfærdigt og fagligt velfunderet grundlag, hvor branchen kan arbejde med tal, der i højere grad afspejler virkeligheden.
Forskellen mellem generiske og produktspecifikke EPD’er er dog ikke kun et teknisk spørgsmål – det kan være helt afgørende i materialevalget. Stadig flere bygherrer arbejder med meget strammere krav til deres projekters klimaaftryk. For dem er det ikke tilstrækkeligt, at et materiale blot har en generisk værdi. De kræver
dokumentation, der viser det præcise klimaaftryk for de konkrete produkter, de anvender. Her kan en produktspecifik EPD være forskellen på, om et materiale bliver valgt til eller fravalgt. Hvor generiske data kun sikrer, at man er “med på banen”, giver produktspecifikke EPD’er muligheden for faktisk at vinde konkurrencen om materialevalget.
For store producenter er udfordringen med produktspecifikke EPD’er en håndterbar opgave. For små og mellemstore producenter er det en tung byrde. De produktspecifik EPD kan koste flere hundrede tusinde kroner, og det er penge, der kan afgøre, om en mindre aktør kan være med i konkurrencen eller ej.
Vi må aldrig acceptere, at bureaukrati eller økonomiske byrder knuser virksomhedernes handlekraft Grøn omstilling skal være en vej frem for hele branchen – ikke et filter, der sorterer de mindste fra.
Der ligger dog også muligheder. Netop fordi de generiske værdier stadig er sat konservativt, kan de små, der formår at investere i produktspecifikke EPD’er, ofte dokumentere, at deres produktion faktisk er mere klimavenlig end gennemsnittet. Det kan åbne døre til projekter, hvor lavere dokumenteret CO₂-belastning er afgørende i bygherrens materialevalg. Fremtidens konkurrence bliver derfor ikke alene
et spørgsmål om kroner og øre, men også om, hvem der kan levere de bedste tal på klimadokumentationen.
Fremtiden skal ikke være enten bæredygtighed eller konkurrenceevne. Den skal være begge dele Lovændringen vil ændre branchens konkurrencevilkår markant. Pris forbliver et væsentligt parameter, men nu indgår dokumenteret klimaaftryk på lige fod i beslutningsprocessen. Det skaber en ny dagsorden, hvor materialer med lavest dokumenteret CO₂-belastning kan vinde udbud, selvom prisen ikke er den laveste. Netop derfor er det afgørende, at de små aktører også får en reel chance for at være med.
Grøn omstilling skal være en vej frem for hele branchen –ikke et filter, der sorterer de mindste fra Byggeriet er nu på vej ind i en ny virkelighed. Pris vil fortsat være vigtig, men den vil ikke stå alene. Databaseret dokumentation og bæredygtighed vil fremover være centrale parametre i projekteringen, og de virksomheder, der evner at kombinere økonomisk konkurrenceevne med grøn dokumentation, vil stå stærkest. Fremtiden må ikke være et enten-eller, men et både-og.
Brandhæmmende, slagfast, skruefast og principfast.
fermacell® er skrald - og det er vi stolte af.
Hver fermacell® Fibergipsplade indeholder mindst 3 kg genbrugspap og -papir pr. m² – indsamlede materialer, der får nyt liv i produktionen. Resultatet er en slagfast, skruefast og brandhæmmende byggeplade, som kan genanvendes 100 %.
fermacell.dk/er-skrald
Ét år med Danmarks første robotsorteringsanlæg til byggeaffald
Da Solum i oktober 2024 trykkede på startknappen til Danmarks første robotsorteringsanlæg for byggeaffald, var forventningerne høje. Et år senere tegner der sig et billede af en teknologi, der har indfriet forventningerne.
Ved ibrugtagningen af anlægget var målsætningen en udsorteringsgrad på omkring 70 % for det affald, der egner sig til robotsortering.
Efter et år viser data, at målet er nået. Samtidig opnås en renhed i fraktionerne på helt op til 98 %, hvilket er en forudsætning for, at materialerne kan genanvendes i nye produkter.
– Det er nærmest på ugebasis, vi kan se en positiv fremgang på kvaliteten. Fraktionerne er blevet markant renere, og robotten arbejder langt mere effektivt, fortæller Simon Halvarsson, markedschef hos Solum.
Kameraer, sensorer og machine learning i samspil
Anlægget bygger på avanceret robotteknologi og machine learning. Kameraer og sensorer scanner affaldet på transportbåndet, hvorefter robotten med millimeterpræcision identificerer og griber forskellige materialetyper. På den måde sorteres der mellem 5-7 ton i timen, afhængigt af affaldets sammensætning. Ved brug af machine learning bliver systemet hele tiden bedre til at skelne mellem materialer og optimere sine bevægelser.
– Det smarte ved robotten er, at vi kan tilpasse den ud fra de
erfaringer, vi gør os i driften. Jo mere vi ser, hvad der faktisk kommer ned ad båndet, desto bedre kan vi tilpasse robotten til at sortere materialerne endnu mere præcist, siger Thomas Melgaard, projektleder hos Solum.
Gennemsigtighed sort på hvidt
En vigtig gevinst ved robotteknologien er mængden af
data, den genererer. Robotten registrerer og lagrer information undervejs, og på baggrund af disse data kan Solum udvikle rapporter, som kunderne kan bruge i deres ESG- og klimaregnskaber. I rapporterne kan man følge materialestrømme, fraktioner og CO₂-besparelser.
– Som firstmover skal man jo bevise, at teknologien giver vær-
di. Når virksomheder afleverer byggeaffald, kan vi dokumentere præcist, hvor meget der går til genanvendelse, og hvad det betyder i CO₂-besparelser. Det giver gennemsigtighed og værdi, udtaler André Carlson, projektleder hos Solum.
Fra to til tre arme
For nylig har anlægget fået tilføjet en tredje robotarm, som gør det muligt at udvide sorteringsmulighederne.
– Med en ekstra arm kan vi øge kapaciteten og samtidig sikre en høj kvalitet i udsorteringen. Vi tester, hvor meget vi kan hæve tempoet på båndet, uden at det går ud over slutproduktet, forklarer Simon Halvarsson.
Samarbejde med DTU
For løbende at forbedre dokumentationsmulighederne arbejder Solum sammen med DTU. I november gennemfører DTU nye test og målinger på robottens performance.
– DTU går i dybden med analyserne og kvantificerer data på en måde, der giver et præcist billede af sorteringseffekten. Det betyder, at vi kan dokumentere forskellen på tidligere sorteringsmetoder, og det vi opnår med robotteknologi. Det skaber en faglig dokumentation, der ikke kun er værdifuld
for os, men for hele branchen, påpeger André Carlson.
Et fundament for fremtiden – Vi oplever en stigende efterspørgsel i markedet på bæredygtige løsninger. Robotsortering gør det muligt at håndtere byggeaffald mere effektivt og med højere genanvendelse, end konventionel sortering –robotsortering taler derfor ind i de behov der er i markedet, pointerer Thomas Melgaard.
Affald vil fortsat være en af byggebranchens helt store udfordringer, men erfaringer
fra det første år med robotten viser, at teknologien kan flytte grænserne for, hvad der kan genanvendes.
– Robotten løser ikke alle branchens problemer, men den har vist, at vi kan sortere langt mere effektivt og levere den dokumentation, som både kunder og myndigheder efterspørger. Vi er først lige begyndt, og potentialet er stort, afrunder Simon Halvarsson.
Simon Halvarsson
Thomas Melgaard
André Carlson
Effektiv granulat-isolering til større byggeprojekter
Høj kvalitet, fleksibilitet og god kundedialog er kernen hos A-Z Isolering. Teamet med Michael Ludvig Kruse i spidsen har specialiseret sig i granulat-isolering til nybyg og renovering.
Af Malene K. Holm
Når der bliver blæst granulat ind som isolering på større bygge – og renoveringsprojekter på Sjælland, er det ofte A-Z Isolering & Totalentreprise, der er i gang på pladsen. Virksomheden har specialiseret sig i granulat-isolering og har en bred kundekreds af entreprenører, der værdsætter høj kvalitet, planlægning og fleksibilitet.
– Vi er lige startet på et projekt for Nordstern, der strækker sig fire år frem, som er et godt eksempel på det, vi laver. Det er typisk større, længerevarende projekter, hvor vi tilbyder kvalitetssikring og en høj grad af fleksibilitet undervejs, fortæller ejer Michael Ludvig Kruse.
Faglig stolthed og skånsom metode
Indblæsning af granulat-isolering er en metode, der sikrer
effektiv isolering og undgår kuldebroer, fordi granulatet nemt fordeler sig ud i alle hulrum. Den er også hurtig.
– Vi kan nå mellem 4-500 m2 om dagen. Så vi når i mål på kort tid med at blæse isolering ind i en fornuftig tykkelse.
Samtidig giver isoleringsmetoden også et rarere arbejdsmiljø
end, da man undgår at ligge på knæ og skære batts til, eller stå og arbejde med mineraluld over hovedet.
Fokus på høj service og fleksibilitet
A-Z Isolering blev stiftet i 2010 og firmaet, der tæller 6 mand, har i dag hovedkontor i Helsingør og afdeling i Nykøbing Falster. Man lægger vægt på samar-
bejdet med entreprenørerne, og fleksibiliteten i hverdagen bliver bemærket og nok også en af grundene til, at kunderne gerne kommer igen, siger Michael Ludvig Kruse:
– Når vi har flere opgaver i gang, kan vi rykke rundt og fikse det, så kundens tidsplan holder. Vi er ikke så firkantede, men bruger meget tid på at planlægge og koordinere, så vi ved, at materialer er på pladsen og opgaverne bliver lavet til tiden.
Et stærkt samarbejde med byggefolk
Michael Ludvig Kruse lægger ikke skjul på, at kvalitet er vigtig for ham.
Teamet hos A-Z Isolering
– Vi vil gerne isolere for dem, der kan finde ud af at bygge. Det er en kæmpestor fornøjelse at være en del af et velfungerende byggeprojekt, slutter han. Indblæsning af papiruld
MODERNE CYKELPARKERING
Cykeloverdækning og parkering fra DAV NORDIC har et enkelt og elegant design, der let integrerer de nødvendige behov.
Klimavenligt sedum-tag
Mulighed for belysning
Indvendigt afvandingssystem
Konstruktion og overfladebehandling
Flere typer af beklædning
Læs mere
Få styr på installation, placering og vedligehold af røgalarmer
Hurtig alarmering af brand er afgørende for brandudviklingen og skadeomfanget. Derfor er det vigtigt, at røgalarmanlæg udføres, så de effektivt detekterer brand og alarmerer personer i den pågældende enhed. Nyt erfaringsblad fra BYG-ERFA beskriver hvordan.
Efter brande i bygninger konstateres det ofte, at røgalarmerne ikke har virket efter hensigten, f.eks. pga. forkert installation eller mangelfuldt vedligehold.
Ifølge BR18 skal der installeres røgalarmer eller røgalarmanlæg i alle brandceller i boligenheder i anvendelseskategori 4, det er f.eks. etageboliger, én-familie- og sommerhuse og kolonihavehuse, samt i hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer
med overnatning, højskoler og pensionater med tilhørende flugtveje, hvis bygningsafsnittet indrettes med højst 10 soverum og højst 50 sovepladser (anvendelseskategori 5), eller hvis alle soverum har direkte adgang til terræn i det fri, angiver det nye erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA: ’Røgalarmer og røgalarmanlæg – installation, placering og vedligehold (IDnr. (99) 25 09 05)’
– Eksisterende feriehuse med flere end 10 sovepladser, der
Figur 4. Principskitse med angivelse af anbefalede afstande fra røgalarm til anden røgalarm og f.eks. vinduer, ventilationsåbninger, hjørner, vægge, komfur, brændeovn
anvendes til udlejning hører også herunder. Der skal placeres mindst én røgalarm i hvert feriehus, dog mindst én på hver etage, siger Lisa Fischer Skands, civilingeniør, projektchef og brandrådgiver i Artelia.
Byggetilladelse og DKV-plan Kravene gælder for nye bygninger samt for bygninger, hvor der ved en ombygning eller renovering ændres på de brandmæssige forudsætninger for bygningen, og der derfor skal søges om byggetilladelse.
Hvis der skal ansøges om byggetilladelse i det pågældende projekt, skal projektering af røgalarmer som udgangspunkt følge de krav, der er gældende ved ansøgningstidspunktet.
Hvis der renoveres, og ikke skal søges om byggetilladelse, kan de krav til røgalarmanlæg, der var gældende ved seneste myndighedsansøgning, følges, anviser erfaringsbladet.
– Når der i bygningen ikke findes en eksisterende drifts-, kon-
trol- og vedligeholdelsesplan, eller der er angivet krav til vedligehold i tidligere byggetilladelse og/eller ibrugtagningstilladelse af røgalarmanlæg, skal man altid følge kapitel 7 i vejledningen til BR18 kapitel 5, siger hun.
Korrekt placering af røgalarmer
Mindst én røgalarm placeres i hver brandcelle, der som regel defineres som et afgrænset område, der f.eks. kan udgøres af et enfamiliehus, lejlighed og/eller trappeopgang i etageejendom, værelse og/eller flugtvejsgang på hotel, mv.
Røgalarmer skal placeres højst muligt i et rum, det vil sige i kip eller loft, da den varme røg stiger opad. Hvis en brandcelle er i flere etager, skal der placeres mindst én røgalarm på hver etage, understreger Lisa Fischer Skands.
– I boliger med trappe placeres en røgalarm i loftet over trappen. Hvis boligen har hems, monteres en røgalarm i loftet ved hemsen. Generelt anbefales det at placere røgalarm i forbindelse med soverum eller i fordelingsgange, som illustrationerne anviser, siger hun og anbefaler at læse det fulde erfaringsblad.
Af Mikkel Weber Sandahl. Foto og illustrationer af BYG-ERFA
En boligejendom, hvor en brand har bredt sig til hele tagetagen
Figur 5. Principskitse med angivelse af anbefalede placeringer af røgalarmer i boliger med flere etager
og glitning af terrændæk omkring maskinfundamenter
Det ansvarlige valg - en del af forretningsstrategien
JP Råhus kombinerer genbrug, elbiler og dokumentation med mulighed for bæredygtighedscertificeringer som DGNB, FBK og EU-taksonomi – uden at give køb på pris og kvalitet.
Hos JP Råhus i Brøndby er bæredygtighed ikke bare et modeord, men en integreret del af den daglige drift. Betonentreprenøren arbejder typisk med projekter fra 2 til 15 mio. kr., hvor pris ofte er udslagsgivende, men hvor flere bygherrer efterspørger certificerede bæredygtighedsløsninger.
– Vi har et ansvar for klimaet og vores eget CO2-aftryk, og mange tiltag kan faktisk sænke
omkostningerne, siger adm. direktør Jesper D. Nørrelund:
– Vi regner ganske enkelt bæredygtighed ind i priserne.
Ansvarlige valg, der også sænker prisen
Sidste år investerede JP Råhus i fem elbiler, hvilket giver en årlig besparelse på omkring 150.000 kr. i drift. På pladsen genbruger virksomheden forskalling systematisk: træplader rengøres og bruges igen, og plastforskalling får forlænget levetid.
– Man skal bruge lidt tid på rengøring, men det fremmer det bæredygtige perspektiv – og er endda billigere i det lange løb, siger Jesper D. Nørrelund. Et andet tiltag er el-værktøj, der nu er blevet standard. Og på kontoret har man indrettet sig med genbrugsborde, -stole og -fladskærme.
Når det kommer til valg af betontyper, søger man de bedste løsninger til det enkelte projekt. Til visse projekter anvendes klassisk, driftssikker beton med
høj holdbarhed, mens man andre steder går med CO2optimerede betoner, der er med til at sænke CO2-aftrykket uden at kompromittere kvalitet og tidsplan. Tilsvarende vælges armeringen med fokus på lavt klimaaftryk, hvorfor man satser på valset armering fra norske værker, der anvender vandkraft i produktionen.
Dialogen er afgørende JP Råhus tilbyder at efterleve krav inden for både DGNB, FBK og EU-taksonomien og indarbejder bæredygtighed kalkulationen, så valgene bliver gennemsigtige på pris, tid og klima.
Kompetencerne rækker fra store in-situ støbninger med indstøbte ståldele til montageopgaver. Uanset projektets omfang handler det om at være i øjenhøjde med kunderne.
– Vi tager dialogen tidligt om materialevalg og udførelse internt i firmaet, så vi genbruger de materialer, vi har, som nedsætter både CO2-aftrykket og prisen, siger Jesper D. Nørrelund.
Præcision og dokumentation fra start til slut
Når JP Råhus udfører betonarbejde, lægger virksomheden
vægt på præcis planlægning og kvalitet i første hug.
– Det mest bæredygtige er i virkeligheden at gøre tingene rigtigt første gang, så vi undgår dobbeltarbejde og spild, siger Jesper D. Nørrelund.
Den sociale dimension fylder også. Virksomheden arbejder bevidst med samarbejdskultur og langvarige leverandør- og kunderelationer.
– Vi indrømmer og retter de fejl, der uundgåeligt opstår i et stort byggeri. Den hårde tone hører fortiden til; man når
længst, når man samarbejder ordentligt og har det sjovt.
JP RÅHUS
JP Råhus ApS er en betonog råhusentreprenørvirksomhed, der blev etableret i maj 2021 og henvender sig til bygherrer og entreprenører på Sjælland. Virksomhedens kernekompetencer omfatter udførelse af højt specialiserede betonarbejder, herunder både in-situ betonstøbning og montagearbejder af råhus og anlægsprojekter.
Af Kåre Peitersen
Renselag udstøbt med FutureCem cement og delvist genbrugsmateriale
Klargøring til støbning af terrændæk og kompliceret maskinfundament udført på Vestsjælland
Kompliceret maskinfundament udført på vestsjælland
Støbning
ET LILLE UDPLUK AF VORES ELEMENTER
Eksperter i renoveringsopgaver.
Vi er specialister i skræddersyede løsninger, indenfor vinduer og døre i træ og træ/alu.
Hos os kan (næsten) alt lade sig gøre, jeres vinduer og døre skal passe til jer og jeres hus, ikke omvendt.
Vi producerer alle vores elementer på vores fabrik ved Ribe.
Kontakt os i dag:
Mail: info@obbekjaer-vinduer.dk
Tlf.: 7544 1242
www.obbekjaer-vinduer.dk
På rette vej...
Det handler om flydende færdigbeton og det handler om at finde sin vej og sin plads. Med Heidelberg Materials er du altid på rette vej.
– mod mere bæredygtighed
Hos Heidelberg Materials står bæredygtighed højt på dagsordenen. Vi påtager vores ansvar i byggeriet. Og konkret arbejder vi mod, at CO2 udledningen i vores produktion reduceres med 50 % i 2030.
– mod kompetent vejledning
Mange betonprojekter kræver vejledning om valg af betonprodukt eller rådgivning om alternative eller utraditionelle løsninger. I alle tilfælde stiller Heidelberg Materials sin kompetence og viden til rådighed for alle samarbejdspartnere.
