Vi er nu gået ind i vinterperioden, men i Københavns Marineforening er der stadig fuldt program. Vi fortsætter med de mange gode aktiviteter, og jeg håber, at du vil være med til netop det, der passer dig. Når vi nu taler om deltagelse, så husk, at der altid er plads til én mere i vores fællesskab. Har du en kammerat, nabo eller kollega, som kunne have interesse i Marineforeningen, så tag ham eller hende med –eller fortæl om alt det, vi har at byde på. Jo flere vi er, jo stærkere bliver fællesskabet omkring “Det Blå Danmark”.
Vi nærmer os også et årsskifte, hvor vi har en række spændende arrangementer at se frem til. Nogle finder sted i vores hyggelige stuer, mens andre foregår ude, f.eks.
Marinehjemmeværnets Nytårsgudstjeneste, hvor vi altid er velkomne. Det kunne være flot at møde talstærkt op og vise, at Københavns Marineforening står stærkt.
Søværnet – vores fælles maritime arv Når vi samles i Marineforeningen, er det også en anledning til at mindes og anerkende Søværnets betydning. Søværnet er rygraden i Danmarks sikkerhed til søs, og mange af os har selv haft en tid under fanerne – eller har familie og venner, som tjener der i dag.
Søværnet arbejder hver dag for at sikre vores farvande, patruljere i Nordatlanten og beskytte handelsruterne, som er så vigtige for et land som Danmark. De bidrager også internationalt, hvor danske skibe deltager i missioner sammen med vores allierede. Det er et arbejde, der både kræver professionalisme og stærke fællesskaber –præcis som vi kender det fra vores forening.
Marineforeningen er på den måde med til at binde fortid, nutid og fremtid sammen. Vi værner om traditionerne, men vi er også et levende fællesskab, der følger med ti-
den. Ved at støtte op om vores aktiviteter og tage del i samværet, er du med til at holde forbindelsen til Søværnet og det maritime Danmark stærk og synlig.
Jeg ser med glæde frem mod den kommende periode – fyldt med arrangementer, samvær og gode oplevelser. Mit håb er at se rigtig mange af jer til de aktiviteter, der passer ind i netop dit program.
På gensyn i Marineforeningen – og tak, fordi du er en del af fællesskabet.
Med de bedste marineforeningshilsner
Per Vilstrup Formand.
1. November til 15. Februar 2026
Edvard Jensen, Kgs. Lyngby
John Dalvad Munkstrøm
Palle Hubsch
år 1/12-25
år 12/1-26
år 28/1-26 Mogens Larsen
år 25/12-25
Einar Bolt
år 6/1-26 Ole Sørensen
år
Nikolaj Thrane Carlsen
Afdelingsjubilarer 2026
Knud Frank Dekov Indmeldt 1956
Bjarne Kamper Indmeldt 1976
Indkaldelsesjubilarer 2026
Teddy Nielsen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1961
Bernt Kure Indkaldt 1966
Ole Hans Reese Indkaldt 1961
Palle Vejby Nielsen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1966
Flemming Steen Andersen Indkaldt 1961
Mogens Bøgh-Jensen, Kgs Lyngby Indkaldt 1961
Leif Larsen Indkaldt 1961
Bernt Erik Hansen Indkaldt 1961
Klaus Thomsen Indkaldt 1966
Bjarne Birger Andersen Indkaldt 1956
Jakob Lange Indkaldt 1986
Stig Olsen Indkaldt 1966
Niels Erik Mathiassen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1961
Dennis Ljungbeck Indkaldt 1966
Bent Jørgensen Indkaldt 1956
Keld Krause Indkaldt 1961
Henrik Gamst-Pedersen Indkaldt 1966
Anders Hjarsø Indkaldt 1986
Kasper Klaus Flinker Ladegaard Indkaldt 2001
Ændringer i medlemslisten
Jørgen Andersen Udmeldt Juli 25
Jørgen Daugaard Udmeldt Jan 25
Steen Gliese Petersen Udmeldt Juli 25
Peter Bruun, Kgs. Lyngby, distriktskasserer A.V.D. Aug 25
Ole Thestrup Hansen A.V.D. Sep 25
Kai Bent Guldbech Jensen A.V.D. Sep 25
Kalle Jeppesen
A.V.D. Okt 25
Ivan Frisch A.V.D. Okt 25
Ole Frederiksen Indmeldt Jan 25
Joy Germann Teglers Indmeldt Mar 25
Klaus Kenneth Larsen Indmeldt Mar 25
Ole Peter Nielsen Indmeldt Mar 25
Morten Milthers Indmeldt Apr 25
Torben Malm Indmeldt Apr 25
Lars Christian Søndergaard Indmeldt Apr 25
Camilla Holbech Indmeldt Maj 25
Morten Bjarvig Indmeldt Jun 25
Jørgen Nielsen Michelsen Indmeldt Jun 25
Christian Poul Petersen
Jørgen M. Hvidtfeldt
Bob Lillholm Damkjær
Morten Martinussen
Indmeldt Sep 25
Indmeldt Sep 25
Indmeldt Sep 25
Indmeldt Sep 25
ÆRESMEDLEMMER
LEIF LARSEN JOHNNY BANNOW HANS PHILIPSEN
§2 i Danmarks Marineforening fortæller at:
Foreningens formål er at styrke nationens interesse for søværnet og søfarten, samt at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabsfølelsen mellem personer, der er eller har været tjenstgørende under Orlogsflaget, ansat til søs eller nærer særlig interesse for det maritime miljø.
§5 i Danmarks Marineforening fortæller at:
Som medlemmer af foreningens afdelinger kan, efter bestyrelsens godkendelse, optages myndige danske mænd og kvinder: 1. Der er eller har været tjenstgørende i Søværnet eller Marinehjemmeværnet eller 2. Der er eller har været ansat i handelsflåden, fiskeriet eller som nærer interesse for orlogseller handelsflåden og dermed beslægtede erhverv.
Af: Formanden samt andre. 28 august: Kalenderen bekendtgjorde, at nu var dagen oprunden for sæsonstart efter to måneders sommerpause, men sådan skulle det ikke gå. En meddelelse fra Garnisionskommandanten varslede nemlig total nedlukning af Nyholm for alle civile denne dag på grund af EUmøde netop på Nyholm, og denne henstilling må naturligvis respekteres. 29, 30 og 31 august:
Betragtninger i forbindelse med dette års jubilarstævne afholdt på Nyholm den sidste søndag i august måned. Ugers forberedelser blev sat på prøve fredag d. 29 august, hvor tilrigning i Planbygningen skulle finde sted, og allerede her gav det panderynker hos arrangørerne, da det også i år var vanskeligt at få skrabet nok af frivillige hjælpere sammen. Men til gengæld leverede de fremmødte hjælpere en fremragende indsats, således at tilrigningen fremstod ganske nydelig i løbet af et par timer, klar til at modtage ca. 149 deltagere om søndagen. Jeg som banjermester kunne desværre kun se til fra sidelinjen (min faste plads i marinestuen) på grund af et mindre handicap, men her var jeg så også beredt til at modtage de første stævnedeltagere, nemlig de faste gaster fra Viborg Afdeling. Lørdag morgen troppede jeg op i stuen for servicering af disse, hvilket gav mig en god start på dagen, der ved 12-tiden gav plads til et bestyrelsesmøde, der blev afviklet på bedste vis. Søndag tidligt fremmøde i stuen, hvor
tilstrømningen af morgenfriske gaster hurtigt bragte en god stemning i vejret. Her overgår jeg nu til teksten fra formand KBH MF Per Vilstrup: Søværnets jubilarstævne 2025: Igen i år havde vi den store ære at afholde Søværnets traditionelle jubilarstævne. Det er altid en glæde for Marineforeningen at kunne bidrage til denne vigtige fejring. I år deltog 150 tilmeldte, og Planbygningen på Marinestation København var fyldt til sidste plads. Dagen begyndte med indskrivning, hvor Kvindelige Marineres Musikkorps sørgede for den musikalske stemning.
Herefter samledes vi ved Mindestenen for Søværnets faldne i årene 1939-1945. Her blev der holdt en kort tale/andagt ved pensioneret orlogspræst Frank Bjørn Christensen, hvorefter Fadervor blev læst. Kvindelige Marineres Musikkorps gik i spidsen for paraden, der omfattede både jubilarer og deltagere.
Med fuld musik og taktfaste skridt blev det samlede korps ført fra Mindestenen til Mastekranen under ledelse af næstformand i Københavns Marineformand KarlErik Knaack. Et imponerende syn gennem Nyholm. Efter at Søværnets repræsentant, Kommandørkaptajn Christer Storsveen, havde hilst på alle jubilarerne, aftrådte paraden og programmet fortsatte i Planbygningen. Her blev blandt andet Admiral Carstensens Mindebæger uddelt, og der var taler fra både Søværnet og Landsformanden.
På det årlige jubilar-stævne er der siden 1942 blevet uddelt et Admiral Carstensen Mindebæger til henholdsvis en værnepligtig og en marinekonstabel. Kriteriet for tildelingen er god skydning og eksemplarisk tjeneste i Søværnet. Kandidaterne indstilles af Søværnet. Dagen bød også på fotografering af de enkelte jubilæumsgrupper, besøg på Fregatten Peder Skram samt musikalsk underholdning og en festlig frokost i Planbygningen. Stævnet sluttede kl. 16 efter en god dag fyldt med gensyn, fællesskab og kammeratskab. Med et oprigtigt ønske om God Vind til alle deltagere og frivillige hjælpere blev jubilarstævnet2025 rundet af.
TAK FOR I ÅR
Foto: Ingegerd Bjørke Betz
05 september: Denne fredag havde vi den store ære at stille med flagparade for H. M. Kongen og H. M. Dronningen ved kranselægningen i Kastellet. Det er altid en højtidelig og mindeværdig stund, når vi sammen hylder Danmarks veteraner. Marineforeningen står skulder ved skulder med vores veteraner - både i den store veteransag og i hver-dagen, når den enkelte veteran finder fællesskab hos os. En stor tak for invitationen til at deltage i denne vigtige dag i Kastellet.
05 september: Flagdagen i LyngbyTaarbæk Kommune. Igen i år deltog vi fra Københavns Marineforening med vores Bakke fra Kongens Lyngby, da kommunen markerede Flagdagen for Danmarks udsendte. Omkring 90 voksne og børn var mødt frem til et flot arrangement, hvor borgmester Sofie Osmani bød velkommen og holdt en varm tale. Hun fremhævede betydningen af veteranernes indsats, takkede de udsendte – og rettede også en tak til Classic Car House, som lagde de smukke rammer til dagens arrangement.
Foto: Kongehuset
Efter den officielle del blev der budt på kaffe, vand og kage, og deltagerne fik mulighed for at opleve de mange imponerende klassiske biler på museet. Vi glæder os over at være en del af markeringen og sender en stor tak til arrangørerne samt til alle fremmødte, der var med til at ære
Danmarks veteraner. Med maritime hilsener. Bakken. Kongens Lyngby. Mogens Christensen, Kgs. Lyngby 10 september: Afslutningen på Kongeskibet Dannebrogs sommertogt.
D.10 september deltog Københavns Mari-
neforening i paraden ved Elefanten, da Deres Majestæter afsluttede årets sejlsæson med Kongeskibet Dannebrog. Vi stod side om side med Søværnets personel og øvrige repræsentanter fra Nyholm, mens Søværnets Tamburkorps satte en højtidelig ramme med musik. For os i Københavns Marineforening er det vigtigt at bakke op om de værnepligtige, der gennem månederne ombord på Kongeskibet har lært både disciplin, fællesskab og maritim tradition. De unge søfolk er en vigtig del af Søværnets fremtid – og vi hylder deres indsats. Samtidig er det en ære at markere dagen sammen med kongen, der selv er
uddannet søofficer. Det giver en helt særlig maritim tyngde og forbinder Kongehuset stærkt med Søværnets stolte traditioner. Med den traditionelle strygemiddag på Amalienborg og kommandoens strygning,
markerede kongeparret afslutningen på årets sejlsæson. Nu sejler Kongeskibet hjem til vinterhavnen i Frederikshavn, hvor nye værnepligtige tager over i januar. En flot afslutning på en smuk sæson – og et bevis på, at tradition, sømandskab og fællesskab fortsat står stærkt i Danmark. 11 september: Første foredragsaften i efterårssæsonen. Så kom dagen, vi havde glædet os til – første foredragsaften efter sommerferien. Vi fik en flyvende start med Tom Olsen, tidligere URO - og narkobetjent, som delte sine erfaringer fra 80’ernes København.
En tid præget af både hårde skæbner på stenbroen og tiltagende vold, da rockerne kom ind på narkomarkedet. Det blev en aften både fyldt med alvor, refleksion og spændende historier fra en barsk tid i politiets verden. Ca. 40 medlemmer deltog –og fik fuld valuta for pengene. Tak til jer alle for at være med og skabe den gode stemning. Vi glæder os allerede til næste foredrag, hvor vi får besøg af Kim Menzer – dansk musiker og komponist, kendt fra gruppen Burning Red Ivanhoe. Han mestrer alt fra basun og mundharpe til saxofoner og fløjter. Det bliver uden tvivl en oplevelse. Tak for en dejlig aften i godt selskab. Vi ses snart igen.
13 september: Kor- og Band Event 2025 i Randers. Københavns Marineforening var naturligvis også med, da Danmarks Mari-
neforening samlede seks af landets dygtige marineforeningskor til årets store kor- og musikarrangement i Randers. Formand Per Vilstrup repræsenterede København og kunne sammen med de mange fremmødte medlemmer og gæster nyde en dag fyldt
med maritim musik, fællesskab og traditioner. På scenen stod korene fra Korsør, Esbjerg, Hals, Aarhus, Ebeltoft og Nyborg. Alle leverede et flot musikalsk bidrag, der både rørte og samlede publikum i fælles-
sang. En stor tak skal lyde til formand Lars Gjættermand og Randers Marineforening, der med sikker hånd stod for et vellykket værtskab og en uforglemmelig dag. Vi glæder os allerede til 2026, hvor kor og medlemmer igen vil mødes og fejre det maritime fællesskab gennem musikken.
13 september: Lørdagsfrokost tiltrak ca. 20 M/K’s deltagelse, og på grund af formandens tur til Randers, var den sædvanlige buffet erstattet af to slags sild og to stykker smørrebrød pænt anrettet af næstformanden og frue. Pæn ros til disse to.
25 september: Kammeratskabsaften, hvor marinestuen igen var fyldt med godt humør, snak og maritimt fællesskab, da 20 af vore medlemmer deltog. Formanden bød også velkommen til to nye medlemmer –eller rettere sagt, et nyt medlem og et, der endelig fik overrakt den medlemsnål, som
var blevet glemt tidligere. Nålen bærer symboler for Danmark, Marineforeningen, Søværnet, Kongehuset - og tovværket, der binder det hele sammen i kammeratskabet. En stor tak til alle, der deltog og gjorde aftenen til noget særligt.
MINDEORD
Distriktskasserer i distrikt 1 Peter Bruun afgik ved døden i august 2025. Peters farverige liv bringer os til Australien, hvor han slog sine folder som tømrer gennem 10 år, og da han kom hjem derfra blev han optaget i Kongens Lyngby Marineforening, hvor han meget hurtigt kom ind i bestyrelsen og blev kasserer, et job han med flid bestred til sin død, så det var i ca. 25 år. Udover kassererjobbet var han også meget aktiv i bestyrelsen og var altid med til at stå for afdelingens fugleskydning. I distriktet varetog han også i en årrække posten som distriktskasserer, et job han også bestred til det sidste. Han var et meget aktivt medlem, som vil blive savnet.
ÆRET VÆRE PETER BRUUN’S MINDE
Niels Hald, afdelingsformand Kongens Lyngby
MINDEORD
Endnu en af de brave gaster fra Kgs. Lyngby , Ole Thestrup Hansen, er A.V.D. Han var medlem af Marineforeningen i mange år, hvor han bl.a. har siddet i bestyrelsen i gennem mange af årene. Derudover var det også ham, der stod for afdelingens slopkiste gennem en årrække. Ole tabte kampen mod sin sygdom i starten af september 25. Han vil blive husket som en meget god kammerat, der vil blive savnet.
ÆRET VÆRE OLE THESTRUP HANSEN ’S MINDE
Niels Hald, afdelingsformand Kongens Lyngby
MINDEORD
Kai Bent Guldbech Jensen afgik ved døden d. 28/09. Kai vil jeg erindre som en god arbejdskollega på Orlogsværftets Motorværksted, hvor han beskæftigede sig med vedligeholdelse af leopardmotorer. Han blev medlem af Marineforeningen i 1994 i forbindelse med at Orlogsværftet lukkede. Han var et meget aktivt medlem, der vil blive husket som den, der varetog sig af kabysarbejdet på vore mødeaftener. Desværre svigtede Kai`s helbred for et stykke tid siden, der indebar, at han ikke længere kunne komme på Holmen og som følge deraf måtte melde sig ud af Københavns Marineforening. Vi er stadigvæk nogle i afdelingen, der erindrer Kai Bent som en rar og gemytlig person.
ÆRET VÆRE KAI BENT GULDBECH JENSEN
Leif Larsen, banjermester
’S MINDE
Kalle Jeppesen, Bornholm er gået fra borde.
D. 7 oktober 2025, Sov Kalle stille og roligt ind derhjemme, efter en længere tids sygdom.
Kalle var tidligere Formand og Bestyrelses medlem, og deltog altid i Bornholms Marineforenings arrangementer både på øen og rundt i landet. Det eneste der kunne give ”gnidninger” var hans Analoge tilgang til bestyrelses arbejde og andet, dette har virkelig givet udslag i megen morskab ved misforståelser af skrevne ting og sager.
Dette sagt med et stort smil, da Kalle var en rar mand der kunne sige ting der kunne gøre enhver lyriker misundelig.
Æret være hans minde Bornholms Marine bakke.
Heinz Ole Karlshøj-Nielsen
MINDEORD
Det gjorde ondt d. 2 oktober at erfare, at vort medlem gennem 40 år Ivan Frisch var afgået ved døden efter kort tids alvorlig svækkelse af helbredet. Ivan huskes som det trofaste medlem af TELE -klubben, der to gange årligt samles i afdelingen, hvor de livligt mindes de gode gamle dage i Søværnets TELE -værksted på Lergravsvej. Ivan var i mange år medlem af Sundby Sejlforening, hvor han havde sin båd liggende. For ikke så længe siden foretog han sammen med hustruen Birthe den sidste tur med båden, for kort tid efter gik Birthe bort efter lang tids helbredsproblemer. Efter et langt liv sammen blev Ivan desværre også ramt voldsomt på sit helbred. Ivan vil af os, der kendte ham så godt, blive husket som en stille men meget selskabelig person, der også deltog i METAL- seniorklub Københavns arrangementer inde i Lyngsiehus.
ÆRET VÆRE IVAN FRISCH ’S MINDE
Leif Larsen, banjermester
Atter et festligt jubilæum
Tekst og fotos: Erik Staffeldt
Gode taler, sang, samtaler omkring bordet, mødet med gamle venner og marinekammerater, og ikke mindst et uhyre velspillende Kvindelige Mariners Musikkorps.
Det er vist de vigtigste elementer i et Jubilarstævne. Alle kan være med. Både medlemmer og ikke -medlemmer af Danmarks Marineforening, som trækker læsset og holder stævnet for Søværnet.
Stævnet har ifølge sædvane focus på jubilæums (indkaldelses) årgangene, denne gang årgangene 1950-2000 med fem års interval. Andre er også velkomne. Af fremmødte var det småt med de ældste årgange, mens der ingen var fra indkaldelsesåret 2000.
Stævnet afvikles traditionelt på den gamle flådebase Nyholm, en årrække var det på Officersskolen, de senere år i Planbygningen, idet man også kan få lejlighed til at besøge Skibene på Holmen og måske få en køje på Marinekasernen for dem, der bruger anledningen til en mere omfattende hovedstadstur. De kan f.eks. morgenskaffe i Københavns Marineforenings
stue på Nyholm.
Stævneleder Peter Svenson
Det lader sig stadig gøre at mønstre mange frivillige, som får det hele til at klinge og skinne. En tak til dem. Dem, der tog venligt imod ved Nyholmsporten og delte navneskilte og jubilartegn ud, dem der stod for servering, borddækning, opstilling og nedtagning af borde. Og alt det andet, som koordineres/organiseres af stævneleder Peter Svenson, Brøndby MF, i samarbejde med landskontoret. I strålende solskin, som holdt hele dagen, samledes man først ved mindestenen for “militært og civilt personel af Søværnet faldet i Danmarks frihedskamp 9. april 1940 - 5 maj 1945”. Marineforeningens landsformand, Steen Engstrøm, bød vel-
kommen og forestod kranselægningen. Københavns Kommandant, kommandørkaptajn Christer Storsveen, LF Danmarks Marineforening Steen Engstrøm og pastor Frank Bjørn Christensen hilsner jubilarparaden.
Pastor Frank Bjørn Christensen, medlem af Københavns Marineforening og nylig pensioneret som orlogs- og sognepræst (Valby sogn, Jesuskirken) holdt andagt, bad fadervor med de tilstedeværende og lyste velsignelsen. Se indlægget ved jubilæumsandagten nedenfor.
NF KBH MF Karl-Erik Knaack førte parademarchen fra mindestenen til Planbygningen med Kvindelige Marineres Musikkorps’ festlige musicering i spidsen. Han nævnte, at det lykkedes at gå i takt i 23,5 sekunder i fjor, så mon ikke man kan gøre det bedre i år?
Der er flere måder at komme frem påogså for tubaer.
Man kan evt. se, hvordan det gik på skytteudvalgsformand Pierre Jensens video på hans Facebookprofil… Vel fremme lykønskede kommandørkaptajn Christer Storsveen, Københavns Kommandant, og LF Steen Engstrøm de enkelte jubilarer med jubilæet. Inde i Planbygningen blev forsamlingen bænket, flaget blev hejst, og landsformanden bød velkommen og takkede for fremmødet. Han undskyldte, at tidl. orlogsprovst Ejgil Bank Olesen ikke kunne komme, så man måtte trække på reserverne (Frank Bjørn Christensen) og han hentydede dermed til at Chefen for Søværnet også var forhindret, som kommandørkaptajn Storsveen oplyste, da han videregav “de bedste hilsener” fra CH SVN/ Søværnskommandoen, kontreadmiral Søren Kjeldsen.
Steen Engstrøm gennemgik væsentlige begivenheder relateret Søværnet og forsvaret i de tilstedeværende jubilarers indkaldelsesår. Alle blev indkaldt på et tidspunkt, da det har betydet en rolle for det danske samfund, sagde Engstrøm. Han gengav et statement af rigsråd Anders Bille: “Næst efter Gud den almægtiges nådige forsyn hviler Kongerigets velfærd, sikkerhed og styrke på Flåden” (1645). Således kan alle betragte deres indkaldelsesordre i sin tid med stolthed og ære, tilføjede Engstrøm. Christer Storsveen gennemgik Søværnets
aktuelle situation, nybygnings - og anskaffelsesprogram. Flådens og forsvarets internationale rolle er vigtigere end nogensinde, sagde han. Fornyelse af Flåden, svaret på de nye hybridtrusler og øget slagkraft vil forbedre forsvarets position i betydelig grad. Den nye værnepligt giver unge mennesker en stærk faglig og menneskelig ballast. Tak fordi I bærer Søværnets traditioner med jer og videreformidler dem, sluttede han.
Derefter fulgte overrækkelse af admiral Carstensens mindebæger til en dygtig skytte fra Søværnet og hæderstegn til trofaste medlemmer af Kvindelige Marineres Musikkorps.
Københavns kommandant, Christer Storsveen bragte en Hilsen fra CH SVN/ Søværnskommandoen.
Så var der optagelse af gruppefotos af de enkelte jubilarårgange ved fotograf Ingegerd Bjørke Betz og med Karl -Erik Knaack som “tovholder”. Disse fotos trykkes normalt i DMs medlemsmagasin Under Dannebrog, hvor man også kan læse mere om den store begivenhed, hvis parade i øvrigt talte 138 deltagere, heraf 58 jubilarer.
Tommy Jochumsen, Københavns
MF agerede stigeholder, da fotograf Ingegerd Bjørke Betz steg lidt til vejrs for at fotografere jubilarerne til Under Dannebrog.
Efter en strække-ben-pause med mulighed for at besøge Skibene på Holmen var der skafning: den traditionelle biksemad - efter særlig opskrift, med hakkede rødbeder og 2 spejlæg, uden engelsk sovs, som som fulgte sildene, der fik lidt ekstra at svømme i. Plus rugbrød. Derefter kaffe m. småkager.
og så var der efterslukning og en god snak i Marinestuen, hvor banjermester Leif Larsen tog imod kendte og nye gaster fra hele landet på sin altid imødekommende facon.
Frihed til uenighed
Pastor Frank Bjørn Christensens tale som led i jubilarandagten på Holmen - ved mindestenen for Søværnets faldne 1940-1945, d. 31. august 2025 kl. 10.
“Efter vi har fået genoplivet den kolde krig med Ruslands angreb på Ukraine for over tre år siden, synes freden igen at være langt væk i Europa og resten af verden. Og for yderligere at komplicere sagerne kan vi nu ikke længere tage for givet, at vi lever under den amerikanske atomparaply, som den største partner i NATO, USA, siden 2. verdenskrig har stillet til rådighed for os i Europa. Med en amerikansk præsident på en uberegnelig slingrekurs, hvor udenrigspolitikken er blevet en lille brik i den indenrigspolitiske kamp om de amerikanske
vælgeres gunst, og hvor flabethed er blevet gjort til en dyd, der ingen grænser kender, og man som bøllen i skolegården mener sig i sin gode ret til at tage, hvad man har lyst til af det, der tilhører andre, det være sig Panama, Canada eller Grønland. Det eneste positive i den forbindelse er, at det for alvor har afdækket, hvor meget de europæiske politikere har benyttet sig af selvsamme atomparaply til at spare på forsvarsbudgetterne og lade amerikanerne betale det meste. Og derfor er det også en velkommen om end sen konstatering af hvor udsultet Forsvaret har været, og vi derfor hurtigst muligt får tilført millioner og milliarder. Vi skal have nye skibe, flere fly og andet isenkram, og kaserner og militære forlægninger bringes op på en hæderlig standard, så de kan tage imod de mange nye nu både mandlige og kvindelige værnepligtige. Det har altid været sådan i Søværnet, at når de nye skibe kommer, så bliver alt meget bedre. Det gør det sikkert også, men det tager tid, og vi skal se dem ligge udstyret og udrustet klar ved kaj for vi rigtig kan turde tro på det. Og imens løser Søværnets personel og Marinehjemmeværnets frivillige dag ud og dag ind deres opgaver med det materiel og de skibe, de har. Ligesom I også løste jeres opgaver i sin tid, med de midler I havde til rådighed. Og vi gjorde og gør det, fordi noget er værd at kæmpe for. Det, vi har, det, vi har sammen, de værdier det danske samfund er bygget på, er så meget værd, at de kan og skal forsvares om nødvendigt med våben i hånd og med livet som indsats.
Vores statsminister ønsker åndelig oprustning, og hvis det er en besindelse på og værdsættelse af, hvad der er dansk kultur, så kan jeg støtte hende fuldt ud. Udtrykket har selvfølgelig fået nogen op i det røde felt, fordi nogen lever bedst med at udvande begreberne og relativere alt, så der til slut ikke er noget tilbage. Og så længe der er fred og ingen fare, så er det måske meget godt at have et kunstcirkulære, der betyder at statslige institutioner skal bruge 1,5% af håndværkerudgifterne til kunstnerisk udsmykning af bygningerne.
Kunst kan jo altid diskuteres og skal diskuteres, for det er netop et af kunstens kendemærker at skabe debat. Men jeg tror ikke, at russerne er særligt imponerede over smukt udsmykkede kaserner, og det er vores soldater heller ikke, når de må leve med skimmelsvamp og ituslåede ruder og utætte tage, og i øvrigt ikke kan få den uddannelse, der kan komme til at betyde forskellen mellem liv og død, men i stedet kan få lov til at opleve en kunstinstallation til flere millioner. Kirkeminister Morten Dahlin kom ikke så heldigt fra at udtale, at danske soldater skulle kæmpe for kristne værdier. Det faldt i hvert fald mange for brystet. Fordi det danske samfund er så gennemsyret af kristne værdier, at det er blevet en selvfølge for de fleste. Det må bare ikke udspecificeres klart. Så ender vi i tåbeligheder som en ”ikke-kristen jul” eller en ”humanistisk konfirmation”. Og misforstå mig ikke! Jeg vil til enhver tid sætte mit liv på spil for, at anderledes troende og anderledes tænkende må gøre som de vil. Det er jo netop en af de kristne værdier, der har gennemsyret vores samfund. Vi kan diskutere fra nu af til dommedag, hvad danske værdier er, og en af værdierne er, at vi kan det. At vi har frihed til at diskutere og være uenige. Det var det, de faldne, vi mindes her ved denne mindesten, ofrede deres liv for, og det var det, alle deres kol-
legaer, der overlevede, var villige til at dø for. Det er det, der er værd at kæmpe for. Og tak fordi I gjorde det i jeres tid!
Ære være de faldnes minde!
Må Gud holde hånden over Søværnets personel i dag og bevare dem og deres kære!
Må Gud holde hånden over os og vore kære!
Lad os bede Fadervor:
Velsignelse: ….”
Birgitte hjalp ved ankomst med korrekt dekorationsbæring.
Marinestuens gæster kommer fra hele landet og benytter måske lejecykler lidt af vejen.
En aften med stærke fortællinger
Af: Per Vilstrup
Så kom dagen, vi alle havde glædet os til –første foredragsaften efter sommerferien –og sikke en start! Vores foredragsholder var Tom Olsen, tidligere uro - og narkobetjent i København, som tog os med tilbage til et af de mest voldsomt prægende årtier for politiet og hovedstaden: 1980’erne.
Stenbroens skæbner
Tom fortalte levende om sine oplevelser blandt de kvinder, der havde deres liv og virke på stenbroen. Han berettede om de barske skæbner og de tragiske konsekvenser, misbrug og fattigdom førte med sig. En af de mest gribende historier handlede om fundet af en død narkoman på Hovedbanegården – et brutalt billede på den virkelighed, som betjentene stod midt i.
Rockerkrigen
Vi hørte også om den tiltagende vold, da rockerkrigen i 80’erne rullede ind over København. Grupper som Bullshit og Hells Angels kæmpede om narkomarkedet og territorium. Likvideringer, opgør og frygt blev en del af gadebilledet, og Tom delte indtryk af, hvordan disse konflikter påvirkede både politiet og almindelige borgere. Slagsmål på Byggeren
Et særligt dramatisk kapitel handlede om Byggeren på Nørrebro – en byggelegeplads, skabt af lokale beboere, som blev centrum for voldsomme konfrontationer mellem politi og aktivister i 1980. Da kommunen besluttede at rydde pladsen, satte beboerne sig til modværge.
Der blev bygget barrikader, smidt sten og
råbt slagord. Politiet svarede igen med kæder, styrke og arrestationer. Flere hundrede deltog i protesterne, og mange måtte en tur på skadestuen med hjernerystelser og andre skader.
Tom beskrev oplevelsen af at stå midt i disse slagsmål på Byggeren med politiet, hvor både betjente og borgere følte sig som brikker i en større kamp om byudvikling og retten til byens rum.
En stærk aften
Alt i alt blev det en aften fuld af alvor, refleksion og stærke fortællinger, der satte tanker i gang hos os alle. Vores ca. 43 medlemmer fik virkelig fuld valuta for pengene – og mon ikke vi alle gik derfra med en dybere forståelse for, hvordan fortidens konflikter stadig kaster skygger over nutidens samfund?
Tak til alle, der deltog. Det var en dejlig aften i jeres selskab – vi ses inden længe!
Invitation til julefrokost.
Kære alle.
Så nærmer juletiden sig, og vanen tro skal der igen i år være julefrokost.
Sæt X i kalenderen lørdag d. 6. December kl. 13.00.
Tilmelding til banjermesteren senest 5 dage før, og prisen er 200,00 kr.
Der inviteres til gløgg og æbleskiver i Marinestuen. Lørdag d. 13. December kl. 14.00
Håber vi er mange, der vil ønske hinanden en glædelig jul.
Kulturnatten
Kulturnatten er noget særligt. Byen summer af liv, og tusinder søger ud i gaderne for at opleve alt det, der gør København unik. Også i år satte Københavns Marineforening et stærkt præg på bybilledet –med maritim tradition, fællesskab og stolte søværnsrødder i centrum. Åben marinestue – 75 nye bekendtskaber. Vores dør stod åben hele aftenen, og 75 nysgerrige gæster lagde vejen forbi for at høre om, hvem vi er, og hvad det betyder at være en del af Marineforeningen.
Mange blev overrasket over, hvor meget fællesskab, historie og aktiviteter, der gemmer sig bag døren til vores marinestue. 3000 besøgende i Holmens Kirke i hjertet af Søværnets historie stod vi klar med en maritim udstilling i Holmens Kirke. Over 3000 mennesker kom forbi og fik indblik i vores arbejde, vores formål og vores kærlighed til søfartens Danmark
– fra Orlogsflaaden til de moderne maritime udfordringer.
Musikkorps og træskibe i Nyhavn. Aftenen kulminerede i Nyhavn, hvor vores musikkorps skabte stemning blandt de historiske træskibe. Musikken trak folk til og gjorde kulturnatten til en oplevelse i ægte maritim ånd.
Formandens status: Kulturnatten 2025 blev en stor succes for Københavns Marineforening. Vi viste os frem for tusindvis af københavnere, fortalte vores historie og knyttede nye bånd. Jeg er sikker på, at vi i de kommende uger vil se nye medlemmer melde sig – og det er præcis det, kulturnatten handler om.
Tak til alle jer medlemmer, der stod skulder ved skulder og gjorde det muligt –uden jer var det ikke sket.
Formanden Per Vilstrup
Af: Erik Staffeldt
Syv for, fire imod - indtil videre
Et mindre flertal i Borgerrepræsentationen er meget optaget af at bygge en cykel - og gangbro over yderhavnen i København, men sejlerfolket, bådehavnene og flere maritime organisationer og lokalråd ønsker det bestemt ikke. Foreløbig står Enhedslisten og Alternativet alene med sine fire stemmer mod syv i kommunens teknikudvalg.
Det blå Danmark står således overfor noget, der ligner mere exceltænkning på rådhuset end tænkning i behovene for vandets trafikanter.
Den maritime charme er i fare for at forsvinde og dermed skuffe turisterne, hvis man gennemfører den nye broløsning frem for en pendulfærge eller tunnel. I forhold til Metroen har københavnerne og turisterne for længst taget situationen med at færdes under jorden til sig med stor tilfredshed.
En aftale fra marts 2025 mellem regeringen og Københavns Kommune om udvikling af Lynetteholm, byudvikling og såkaldt infrastruktur, veje, kommunikation, cykelstier.
Som opfølgning er der specificeret en række tiltag, bl.a. 333,9 mio kroner som Københavns bidrag til en cykelbro mellem Østerbro/Langelinjehavnen) og Refshaleøen i 2026-2032, hvorefter der skal bruges 13,5 mio kr. til service i 2032 og 21 mio kr. i 2033 og frem til brovagter og drift. Gang- og cykelbroen ventes at koste 660 mio kr., hvor man håber på tilskud fra Den nationale Cykelpulje (staten). Pengene er afsat i den brede budgetaftale for 2026 i København - uden at de politiske partier har haft særlig travlt med at fremhæve netop dette projekt som en hjertesag. Man går stille med planen. Enhedslisten og Alternativet fik nedstemt - med syv stemmer mod fire - et forslag om også at projektere en pendulfærgeforbindelse, som man kender i Amsterdam, og som vil virke langt mindre generende for skibstrafikkenog langt billigere. Færger og anlæg koster 220 mio kr. og årlig drift ca. 15 mio kr. EL og Alt endte så med at undlade at stemme for broforbindelsens projektering.
Kommunens tekniske udvalg har iværksat projektering af en lavbro, idet man har set bort fra muligheden af at anlægge en tunnel til cyklister og gående. Den vil blive noget dyrere. Til gengæld vil den genere skibsfarten mindre.
Københavns erfaring med cykelbroer er ikke voldsomt succesfulde. F.eks. er den såkaldte kyssebro ved Nyhavn, Inderhavnsbroen, ramt af uheld og fejlkonstruktion med følgende reparationer. Den blev også langt dyrere end oprindelig antaget. Cykelbroen kan være lukket for cykler/ gående 10-15 minutter ved hver broåbning for skibe, som kan forekomme en-to gange per time.
Skibe, der skal vente ved broen, vil bidrage til forurening ved at skulle holde motoren gående i venteområderne.
Ordningen virker noget skrivebordspræget - uden væsentlig tanke på vindens og vejrets luner, som jo påvirker meget sejlads mere end selv de fineste excelark kan rumme.
For skibene i Nyhavn og Christianshavns kanal, samt for turbådene (til Hven og de gamle forter), danske og udenlandske orlogsfartøjer, herunder Kongeskibet Dannebrog vil cykelbroen byde på udfordringer. Måske, ja formentlig så meget, at nogle opgiver at bruge havnen. Det vil nok skuffe turister, der kommer til København for at opleve bl.a. det maritime miljø, som trods alt er tilbage.
Netværksgruppen LEVENDE HAVN har udfærdiget et charter som en opfordring til politikerne i Københavns Borgerrepræsentation, og det er bemærkelsesværdigt, at hele 37 organisationer, foreninger, lystbådehavne, charterskibe, spejderskibe, færgerederier, bydelsråd og interessegrupper, der værner om den maritime, sejlende kulturarv, har underskrevet charteret. Københavns Marineforening, TStræskibssammenslutningen, Skibsbevaringsfonden, Dansk Sejlunion og Stiftelsen Georg Stages Minde er blandt de mange underskrivere.
Det blev præsenteret den 26. august på skonnerten HALMØ, der sejlede ud
med 35 deltagere, herunder syv medlemmer/kandidater til Borgerrepræsentationen. De repræsenterede DF, V, M, K, EL. S, SF og RV var ikke med. Dog kom overborgmesterkandidat Pernille RosenkranzTheil på banen den 17. september og sejlede ud med skonnerten HALMØ, hvor punkter i charteret blev omtalt.
På sejlturen deltog et udvalg af medunderskrivere af charteret med repræsentanter fra Skibsbevaringsfonden, Træskibs Sammenslutningen – Landsforeningen til bevarelse af brugsfartøjer i Danmark, Nyhavns Veteranskibehavn, lystbådehavnene i København, skoleskibet GEORG STAGE, spejderskibe samt erhvervssejlere med de historiske skonnerter MIRA, LILLA DAN og HALMØ og færgerederierne SPAR SHIPPING, JS-BOATCHARTER og Sundbusserne.
Charter for bevarelsen af sejlskibe i Københavns Inderhavn lyder:
“Flåden af sejlskibe i Københavns Inderhavn er et stort aktiv for byen - fra det største skoleskib til den mindste lystbåd er de en del af byens liv. Skibene påvirker positivt turismen, foreningslivet, erhvervslivet, uddannelsessystemet og skaber indhold, herlighedsværdi og livsglæde for turister, sejlere og alle andre københavnere.
Skibene er imidlertid på lånt tid. Manglende langsigtet planlægning og især den lidt tilfældige beslutningsproces omkring nye broer og badezoner gør det meget vanskeligt for skibene at forblive i byen. Andre byer i oplandet tilbyder i dag langt bedre betingelser for sejlskibe end København. Flere skibe undersøger allerede nu muligheden for at flytte. En levende havn kræver handling nu!
Underskriverne af dette charter ønsker at sejlskibene bliver i byen. Dette vil dog kræve:
· En overordnet havneplan, som inddrager sejlskibene og deres behov.
· At man indtænker sejlskibene i planlægningen og seriøst undersøger løsninger for cykeltunneller i stedet for bare at bygge flere dyre, dårlige og sejlskibsfjendtlige broer.
· At man fra havnen og byens side klart melder ud, at man ønsker sejlskibe i havnen, herunder historiske skonnerter og færgerederier.”
Man foretrækker, at politikerne besinder sig og undersøger muligheden for tunnel, som allerede er kendt og nærværende for hundredtusindvis af rejsende med Metro i hovedstadsområdet.
Skonnerten LILLA DAN på styrbord side af HALMØ, da chartret blev præsenteret i yderhavnen. Foto: Annette Dres.
Af: Erik Staffeldt
Knud Christoffersen, forlod Marinen som overkanoner i foråret 1909 efter en årrække med - mildt sagt - nogle begivenhedsrige oplevelser på godt og ondt i køjesækken. De følgende år blev ikke mindre spændende, men hér handler det mest om hans tid i Marinen.
Da han kom ind som lærling i april 1895 var køjesækken fyldt med forventning om at komme ud i den vide verden til “farer og eventyr”. Det lykkedes til fulde.
Han var opvokset på Christianshavn, gik i Bådsmandsstrædes Skole og rendte om på de mange pladser, hvor skibe fra fjerne lande lagde ind. Han løb ærinder for søfolk og tjente lidt lommepenge.
Faderen var slagteriansat efter at have været bryggerknægt nogle år. Arbejdet bestod i at købe øl på tønder på bryggerierne, køre tønderne ud i byen og sælge dem videre til øltapperne, som blev opsøgt af folk, der ønskede en kande fyldt op med hvidtøl. Vand var stærkt forurenet, ja livsfarligt at drikke.
UNDER 16 ÅR. Ud af 150 ansøgere kom 13 ind på lærlingeuddannelsen. Knud blev antaget som nummer tre. Den stræbsomme unge mand forsøgte at bevare sådan en position hele livet, en position i front.
Han var knapt 15 et halvt år. Ikke noget med sabbatår og lediggang. Når man kom fra trange går, nemlig en børneflok på syv, måtte man kæmpe for sin tilværelse. På mange måder lignede Knuds tilværelse og situation en del andres fra de “lavere klasser”.
Alligevel er Christoffer Knud Christoffersens livshistorie noget mere spændende. Heldigvis er den både bevaret og formidlet, fordi han selv skrev om livet og tiden i Marinen - endda så levende og detaljeret, at fortællingen bliver et historisk dokument, en øjenvidneberetning, udgivet som bog. Den kom til mig, fordi en god kollega, som var inviteret til bogpræsentationen, blev forhindret og heldigvis gav invitation videre, da vedkommende vidste, jeg skriver til
UDKIGGEN.
Foto: Bogens forside med privatfoto af Christoffer Knud Christoffersen med Øregård Gymnasium i baggrunden og foto af skrueskonnerten INGOLF ved Westend, Frederikssted, Skt. Croix.
Bogen bærer titlen “Fra Ørnen til Øregård” og er skrevet af Knud Christoffersens barnebarn, forfatter og mag. art i kultursociologi Mads Christoffersen på hvis forlag, Mondogrande, den er udgivet. Titlen hentyder til Knuds livsforløb fra briggen ØRNEN til og med arbejdet som gymnastik- og svømmelærer, gårdvagt, bogholder og meget mere på og omkring Øregård Gymnasium, som har været kongelig hofleverandør af studenter. Og i hvert fald en kendt senere skibsreder, Mærsk McKinney Møller. Han forærede Stoffer, som han nu kaldtes, og frue skibsbilletter
til USA, Venezuela og hjem i afskedsgave fra gymnasiet. Hr. Møller var ikke alene om at værdsætte Stoffers indsats. På skolen stod stor respekt om Stoffer. Han var streng men retfærdig, mente de allerfleste, kollegerne og børnene holdt virkelig af ham.
Fra et familiemedlem fik Mads Christoffersen overdraget farfaderens håndskrevne beretning med en flot, sirlig skrift om sin tid i Marinen.
Beretningen er gengivet i faksimile og lettere læsbar med almindelige, trykte bogstaver.
Den har tillige fået pæne ord med fra Marinehistorisk Selskabs formand, Gustav Lang.
HÅRD TID. For Knud blev tilværelsen som lærling i Marinen en hård tid. Disciplinen var streng, basserne skrappe, afstraffelserne, drillerierne, kaldet “lege”, fra de ældre på banjerne var nådesløs, ja umenneskelig.
Befalingsmændene lukkede øjnene for udskejelserne. Det var jo nemmere for dem at lade gasterne selv tugte og holde hieraki. Man lærte at holde sine klæder og fodtøj, fik bl.a. skomager - og skrædderuddannelse foruden de nødvendige færdigheder, som hørte til for at begå sig på et sejlskib.
Som lærling kom Knud på “ØRNEN”, det sidste rene sejlskib i Marinen og med 80 mands besætning, i april til oktober 1885. Han blev derefter udstukket til en række andre skibe, som sejlede vidt omkring. Til Dansk Vestindien, rundt i Middelhavet, Istanbul og Nordatlanten med fiskeriinspektion for at håndhæve fiskerigrænserne ved Færøerne og Island. Her legede de britiske fiskere kispus. Fiskere havde (også dengang) svært ved at overholde reglerne. I Island havde de folk i land, som signalerede, når fiskeriinspektionen var i farvandet. Det gav selvsagt knægten fra Christianshavn en masse gode oplevelser og erfaringer, som han ellers ikke kunne have fået. Men: Det var en streng skole, skriver han, den skal ikke nævnes som noget slemt, for “det er en mand godt at have båret åg i sin ungdom”, skriver han, og tilføjer, at det er gået mange unge skævt senere i livet fordi deres ungdom var præget af slaphed, blødsødenhed og forkælelse.
Disciplinen var var hård, men den gav vel
en vis karakterfasthed - som han bar videre med sig.
Knud beskriver livet ombord ganske detaljeret med bl.a. sejlrulle (om hvilket sejl og ender man skulle håndtere) og om tidsplanen: ud -purring kl. 05, tapto (“stille overalt”) kl. 9 aften. Ordet kommer forresten af engelsk: tappen to/til hullet = man skiftede øl-hanen ud med en prop i ølankrets hul og dermed var udskænkningen slut.
ET FREMSKRIDT. I 1902 kom udnævnelsen til underofficer. Det var stort for Knud, bl.a. kom han i messe i stedet for banjelivet, hvor man i begyndelsen f.eks. måtte sove på kistebænke eller dørken, fordi der ikke var plads nok, hvor køjerne skulle rigges op. Året før var han blevet forlovet med sin senere hustru i et livslangt ægteskab, som ikke blev uden brydninger. Hun havde honnette ambitioner og Knud sled fra tidlig morgen til sen aften med forskellige jobs for at skaffe til husholdningen: inspektør på skolen, gårdvagt, skrive - gymnastik- og svømmelærer (også med hold udenfor skolen), bogholder hos en entreprenør.
Desuden var han i oktober sendt med krydserkorvetten VALKYRIEN, som også medbragte marinesoldater, til de danskvestindiske ører. Soldater og orlogsgaster skulle over og holde et oprør i ave. Slaverne var delt mellem ja og nej til at øerne blev overdraget USA, som var på tale.
Soldaterne drog ud kl. 6 om morgenen og demonstrerede en del magt ved at skyde om sig med “løst krudt”. Da det blev for varmt kl. 10 trak de sig tilbage til skibet.
I begyndelsen af maj 1902 kom meldinger om vulkanske fænomener på Luvartsøerne. På Martinique “brød helvede løs”, Den store vulkan Mont Pelée vågnede og udspyede aske, ild og ødelæggelse. En mudderflod gik gennem en dal og slugte en sukkerfabrik og 150 mennesker lød en melding 5. maj. To dage efter rapporteredes en flodbølge. For at mindske eventuelle skader eller risiko for forlis forlagde VALKYRIEN til havet og holdt gående hele natten med alle mand på dæk. Plastret på “såret” var adskillige boller punch. Det ville være synd hvis al den gode rom skulle gå til spilde, hvis skibet gik ned…
Danske myndigheder på Sct. Thomas blev bedt om assistance og VALKYRIEN blev ladet med fødevarer og forbindsstoffer og lettede den 7. maj.
Skibet kom op mod byen St. Pierre, hvor luften var fyldt med røg, vandet fyldt med døde, halv- eller helnøgne, forbrændte, oppustede menneskekroppe, som lå dels på ryggen og maven, som hos visse var sprættet op. Fugle åd af dem fra oven, hajer fra neden. Et sted mellem 20.000 og 30.000 omkom.
Temperaturen var 52 gr. C, askeregn væltede ned. Der kom rødvin i feltflaskerne og skibet gik mod en strand, hvor joller og lokale både fragtede flygtninge, inc. deres habengut, høns, ænder kalkuner og kaniner ud til VALKYRIEN. Op mod 600 mennesker blev reddet. Og sat i land ved Fort de France sammen med en stor del proviant. Klimaet tillod, at flygtningene - der var 10.000 i forvejen - kunne sove hos
“Madam Græsmejer” (i det fri).
I oktober 1906 kom Knud ind på Hærens Gymnastikskole, der var alene om at uddanne den type lærere, som blev mere efterspurgte, da Københavns Kommune udvidede gymnastikundervisningen fra to til tre timer ugentligt. Efter eksamen kunne han kalde sig “kompagnilærer”.
TIL MIDDELHAVET. Oktober 1908 hejste krydseren HEJMDAL kommando og drog til Middelhavet efter det sædvanlige havneanløb i England, hvor man “kullede”.
Portugal, Spanien, Italien, Libanon, Grækenland, samt Konstantinopel (nu Istanbul) fik havnebesøg. Og der var eksotiske udflugter i land for besætningen.
Prins Axel (f. 1888), barnebarn af Chr. 9. havde sin første tur som sekondløjtnant og skibet blev anmeldt som prinsens lystjagt. Derfor blev han modtaget af selveste sultan Mohamed den Anden, som holdt en stor fest. Skibets orkester, incl. Knud som basunist, spillede under festen og dets medlemmer modtog senere en fin orden af sultanen, Iftakar medaljen, som Knud fik Ordenskapitlets højtidelige tilladelse til at “anlægge og bære”.
På vejen hjemad skete der alvorlige ting: den 28. december 1908 var der jordskælv i Calabrien. Men forinden var skibet inde i Piræus og man (besætningen) blev modtaget og fik julegaver af selveste danskfødte Kong Georg (f. 1845, søn af Chr. 9.) og Dronning Olga (niece til den russiske kejser, Alexander 2.) samt Kronprins Konstantin. I Reggio, den yderste by på Italiens støvlesnude, var 12.000 af de 16.000 indbyggere omkommet som følge af jordskælvet. Læger og sygepassere fik travlt med amputationer og forbindinger. Store dele af Messina på Sicilien var ødelagt af en flodbølge efter det største skælv, målt i Europa - 7,2 på Richter.
Foto: Stoffer som underkanoner omkring århundredskiftet (1900). Tropeuniformen er fra Artillerikorpset. Åbentstående jakke, hvid skjorte med sort sløjfe, kasket i Flådens model med hvid puld. Foran denne kokarde med forgyldt anker og krone i metal. Jakke og bukser af hvidt lærredsstof og ovenstående krave. Foran en række forgyldte kronede ankerknapper. Skulderdestinktioner med forgyldt metalemblem for Artillerikorpset. Kilde: Erik Dam.
NATURKATASTROFE. Det er forresten i samme område, over Messinastrædet, man vil bygge Europas længste hængebro. Røvere og ransmænd stormede til for at plyndre de værdier, som døde og flygtede mennesker havde efterladt. Derfor blev det forbudt at færdes i ruinerne efter mørkets frembrud, og folk, der overtrådte forbuddet blev skudt. Ca. 150.000 døde, men HEJMDAL fik “en mængde” sårede med til Napoli.
For indsatsen fik besætningen “Medalje til Erindring om Jordskælvet i Calabrien og på Sicilien 1908”, og Knud fik atter meddelt Ordenskapitlets ”behagelige Efterretning” om tilladelse til at “at anlægge og bære” den af Kongen af Italien tildelte medalje.
Nå, Knud havde pådraget en lungelidelse, forstørrede lungespidser, formentlig et resultat af basunspillet m.v. Han søgte afsked fra Marinen. Det trak ud, for han fik mere skånsom tjeneste i en del måneder. Da han forlod Marinen, troede han at have en opsparing “på bogen”, men den havde hans søskende formøblet. Af den grund skar han forbindelsen til dem totalt over, bortset fra en lillebror.
I løbet af 1909 opbyggede han sin gymnastiklærergerning på to skoler og fik fast ansættelse fra 1. januar 1910 ved Plockross Skole (senere Øregård Gymnasium), hvor han blev en højst vellidt og respekteret lærer og medarbejder. Men det er en anden historie, som desuden rummer et grumt kapitel. Det skal - jfr. sædvane - ikke røbes hér. Hans søn røbede den på sit dødsleje til sin søn, Knuds barnebarn. Afsløringen kom som et chok for ham men gør det også nærmest livsnødvendigt at finde ud af, hvem hans farfar, kaldet Stoffer, egentlig var, skriver Mads Christoffersen.
Dog må nok tilføjes, at Stoffer, som blev hans kaldenavn, fik et kort otium på kun fem år efter sin afsked med gymnasiet efter 40 “lykkelige og gode år”. Efter pensioneringen gennemgik han en svær lungeoperation og nåede en skibsrejse med sin kone Grete, til USA, Venezuela - for at besøge
sønnen Jørn - og hjem, som var en afskedsgave fra A.P. Møller via Hr. Møller, hans tidligere elev.
Stoffer døde. Den 22. oktober 1955.
SKULDERKLAP. Et værk af denne kaliber kræver ikke alene en god forfatter, som i dette tilfælde, men også research og bistand fra folk indenfor forskellige fag og ekspertiser.
Bogen rummer naturligt nok en masse maritime udtryk, som er forklaret i noter med bistand fra Georg Stages tidligere chef, Uwe Jespersen.
I det hele er der omfattende, nyttige forklarende noter. Der er fine, righoldige illustrationer, fotos, kort m.v., som Søværnets marinehistoriske konsulent, Søren Nørby, har hjulpet med at finde frem. Søværnets heraldiske konsulent, Erik Dam, har hjulpet med at udrede distinktionerne på Stoffers forskellige uniformer. Københavns Bymuseum har fundet tid- og stedrelevante fotos frem. Blandt grafikken bør også nævnes det lidt usædvanlige: to QR-koder, som giver adgang til film dels om vulkanudbruddet på Martinique, dels en film, der bl.a. viser Stoffer springe på hovedet i vandet fra badehusets tag på Charlottenlund Badeanstalt, hvor han var svømmeinstruktør.
Værket får også et markant skulderklap med. Marinehistorisk Selskabs formand, Gustav Lang, har bidraget med et forord på baggrund af gennemlæsning af Knud Christoffersens maritime beretning. Han skriver bl.a.: “Der er langt imellem, at man snubler over en ægte, håndskrevet, dokumenteret fortælling, der ovenikøbet er sindsoprivende interessant. Jeg ønsker alle læsere god fornøjelse i min sikre forvisning om, at alle læsere er enige med mig, når I har nydt denne enestående bog.”
Af: Erik Staffeldt
…blev det tidligere gymnastikhus på Philip de Langes Allé på Frederiksholm sat til salg i foråret. Det skyldes, at Scenekunstskolens danselokaler lukkede på Holmen, fordi skolen flyttede til Holstebro. Huset blev solgt i eftersommeren til Jan Ghisalberti, der har gjort forretning indenfor ejendomshandel og restauranter. Man han agter at bygge om til kunstnerisk udstilling og aktiviteter. 56 mio kr. kostede bygningen.
… har Danskernes Historie Online (DHO) en aktivitet med at transskribere søfartshistorie ud fra 227.000 kartotekskort, samlet på daværende Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. De indeholder oplysninger
om mange skibes data, rejser, skippere, ejere fra 1700-op i 1900-årene. Kartoteket (affotograferet) kan tilgås på https:// soefartshistorie.dk uden specielt login - og bliver efter transskriberingen gjort søgbart efter f.eks. navne på skibe, skippere og ejere. DHO har også en aktivitet med skanning af slægts- og personalhistorie, som lægges søgbart på nettet. For orlogshistorisk interesserede kan det måske have interesse, at Marinehistorisk Tidsskrift 11. årgang, 1978 - 20. årg. 1987 er indgået i den søgbare database, dog ikke helt komplet. Tidsskriftet er udgivet af Orlogshistorisk Selskab, Fregatten Jyllands Venner og Orlogsmuseets Venner/Modelbyggerlaug. Se https://slaegtsbibliotek.dk.
Ønsker du UDKIGGEN sendt med posten eller vil du afhente den i Marineforeningen, skal du kontakte Banjermesteren på tlf. 2837 8427 eller på mail kbhmf@outlook.dk
Ønsker du UDKIGGEN blot på mail, skal du kontakte Lone på lone.longhi@gmail.com
Og endelig vil der altid ligge et par fysiske udgaver i Marineforeningen.
SLOPKISTEN
Er din garderobe klar til næste af sæson?
Så læg vejen forbi Slopkisten i Marinestuen – vi har netop fået nye maritime varer på hylderne! Her finder du alt fra foreningsbeklædning til små souvenirs og tilbehør med det rette marinepræg.
Har du brug for en komplet uniform – jakke, bukser og udskiftning af knapper?
Så kontakt Tøjeksperten Ib Elberg i Faxe på 40 10 54 80. Han kender de korrekte farver og snit, og leverer til hele landet til meget rimelige priser.
Kig forbi René i Marinestuen eller kontakt ham direkte på westadmral@jubii.dk, hvis du vil høre mere om udvalget eller lægge en bestilling.
Skyttelavets Aktivitetskalender
01 November til 15 Februar 2026
DATO AKTIVITET STED
4/11 Træning
DER
DGI-byen 17:00 Ole Reese
11/11 Andeskydning DGI-byen 17:00 Ole Reese
18/11 Træning DGI-byen 17:00 S.K.Unø
25/11 Træning
DGI-byen 17:00 S.K.Unø
2/12 Juleafslutning Holmen 17:00 Ole Reese
13/1 Opstart efter jul DGI-byen 17:00 Ole Reese
20/1 Snapseskydning DGI-byen 17:00 S.K.Unø
27/1 Træning
DGI-byen 17:00 Ole Reese
28/1 Venneskydning PIO DGI-byen 17:00 S.K.Unø
3/2 Generalforsamling Holmen 18:00 Ole Reese
10/2 Træning DGI-byen 17:00 S.K.Unø 17/2 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese 1315/5 Landsskyttestævne ? ? Ole Reese
Hjemmebaneskydning afvikles i efteråret 2025 og foråret 2026. Som det fremgår af skemaet, skydes der hver tirsdag. I alle ugerne skydes der fra kl. 17.00, til vi er færdige. Bestyrelsen ser gerne, at man møder i uniform ved særlige lejligheder.
M.V.H. Bestyrelsen
AKTIVITETSKALENDER
01 November 2025 til 15 Februar 2026
”
Foredrag v/Ole Peter Nielsen, som vil berette om sine mange år som kaptajn på Skoleskibet ”
Januar Foredrag v/Julie Damlund, præst ved Lundehus Kirke. Emne ikke bekendt
12 Februar Foredrag v/Anders ”Lomme” Larsen, har i over 40 år været frivillig redningsmand i Hvide Sande og fortæller levende om dramatiske redningsaktioner, det menneskelige i arbejdet og livet som redningsmand – både på og uden for vagt.
TILMELDING TIL SKAFNING KOSTER 100 KR. TILMELDING FORETAGES KUN TIL BANJERMESTEREN, OG TILMELDING ER BINDENDE. TILMELDING SENEST MANDAG KL. 12.00. TILMELDING SKAL BEKRÆFTES PERSONLIGT AF BANJERMESTEREN. TILMELDING FORETAGES PÅ TLF.: 28 37 84 27 ELLER PÅ MAIL: KBHMF@OUTLOOK.DK
Droner er blevet et varmt emne efter, at en del af dem er set over Københavns Lufthavn, Kastrup, Flyvestation Skrydstrup og andre militære installationer. Droner har meget forskellig udformning alt efter formål og kapacitet. Denne luftmålsdrone har været brugt af Søværnet, når skytter på krigsskibe skulle træne skydning med maskingevær. Den hedder 33OSC og kunne flyve i op til en time. Det gør den ikke mere, for den er udstillet i Krigsmuseets samling. Tekst og foto: Erik Staffeldt.
UDKIGGEN UDKOMMER
Nr. 1 / 2026 udkommer februar 2026 deadline 1. januar 2026
Nr. 2 / 2026 udkommer maj 2026 deadline 1. april 2026
Nr. 3 / 2026 udkommer august 2026 deadline 1. juli 2026
Nr. 4 / 2025 udkommer november 2026 deadline 1. oktober 2026
