Sognenyt
Orientering om...
Fødsel:
Fødsler anmeldes automatisk af jordemoderen. Er I ikke gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I inden 14 dage afgive omsorgs og ansvarserklæring og anmelde faderskabet på www.borger.dk.
Navngivning:
Alle børn skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. Navngivning foretages på www.borger.dk.
Dødsfald:
Dødsfald skal anmeldes digitalt på www.borger.dk senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Almindeligvis sker det med fuldmagt gennem en bedemand, der tager sig af det praktiske omkring dødsfaldet og begravelsen. Erhvervelse af gravsted skal ske ved henvendelse til graverne. Oplysning om takster for kirkegårdenes ydelser kan fås ved henvendelse til sognets kirkeværge.
Navneændring:
Ønsker du at ændre navn, er det muligt inden for navnelovens rammer.
Læs mere på www.borger.dk. Her kan du også anmelde og betale navneændringen digitalt.
Det er en god idé at søge vejledning ved sognepræsten, inden gebyret på 490 kr. betales. Navneændringer i forbindelse med vielse er gebyrfri. Anmeldelse skal ske digitalt på www.borger.dk.
Attester:
Attester udskrives kun automatisk ved dåb eller vielse i folkekirken. Får du brug for en attest, kan du bestille den via Nem ID på www.personregistrering.dk. Attesten vil derefter blive sendt til din folkeregisteradresse i løbet af 5 hverdage.
Attesterne kan også afhentes personligt ved sognepræsten.
Dåb:
Aftales med præsten. Et barn, der ikke i forvejen er navngivet, får navn ved dåben.
Vielse:
Man kan blive viet i Herrested/Kullerup/ Refsvindinge kirke, hvis man bor i sognet, eller hvis man har eller har haft en særlig tilknytning til sognet. For at blive viet i folkekirken skal én af jer dog være medlem. Dato og sted aftales i god tid med præsten.
Samtaler og hjemmebesøg:
Præster har tavshedspligt. Du kan derfor trygt henvende sig, hvis du har brug for en samtale. Præsten tager også på syge og hjemmebesøg. Ring for aftale på tlf. 6598 1985.
Kirkebil:
Ældre og gangbesværede er velkomne til at bestille kirkebil til gudstjenester og kirkelige arrangementer. Bestilling sker ved henvendelse til formanden for menighedsrådet i dit sogn.
Jul i Præstegården, eller mangel på samme
Vi er i Pastoratet beriget med en smuk statelig præstegård, der er ca. 100 år gammel.
Desværre har den nu stået ubeboet i næsten et år grundet skimmelsvamp og andet renoveringsarbejde. Alt sammen langvarige arbejdsopgaver der kræver ekspertise og dygtige håndværkere, for at gøre præstegården beboelig igen.
Vi har derfor ikke kunne ansætte en præst som afløser for Anasia, når der ikke kunne tilbydes en embedsbolig, og derfor må læserne i år undvære et indlæg om en jul i præstegården, hvor præsten byder til fest for venner og familie fra det ganske land, ikke bare fordi der er så meget plads, som ikke skal stå ubenyttet hen, men fordi julen er hjerternes fest, hvor vi rykker tæt sammen.
Nu er håndværkerne nået så langt, at vi tør tro på, at vi i starten af 2026 kan glæde os over en flot renoveret præstegård, hvor skimmelsvamp er historie.
Vi er derfor i gang med en ansættelsesprocedure, hvor vi forventer at kunne byde en ny sognepræst velkommen 1. februar 2026. Men, inden da forestår der meget arbejde.
Undertegnede har med væsentlig bistand af provst Simon Talbo Stubkjær udarbejdet en embedsbeskrivelse, hvor der gives oplysninger om pastoratet, hvem vi er, og hvilke tanker vi har for det fremtidige kirkeliv i vores sogne. Embedsbeskrivelsen sendes til høring i begge menighedsråd, inden den indsendes til Fyens Stift, som sætter den på Stiftets hjemmeside sammen med kirkeministeriets stillingsopslag. Det skete d. 28. oktober 2025 med ansøgningsfrist 17. november 2025.
Ansøgningerne stiles til Kirkeministeriet men sendes til biskop Mads Davidsen. Biskoppen har indkaldt til et orienterende møde, hvor provst og menighedsrådenes medlemmer bliver bekendtgjort med de ansøgninger, der er ind
kommet. På denne baggrund vælges de ansøgere, som menighedsrådene vil invitere til prøveprædiken og samtale. Efter prøveprædikener og samtaler afholdes der indstillingsmøde med provsten, hvor der ved stemmeafgivning skal vælges en ansøger som nr. 1 og en ansøger som nr. 2. Provsten deltager ikke ved stemmeafgivningen.
På baggrund af embedsbeskrivelsen har undertegnede formænd fået flere henvendelser fra potentielle ansøgere, der gerne ville møde
os for en samtale, og se præstegården samt pastoratets 3 kirker. Det har vi brugt meget tid på. Det er vores indtryk, at det ikke bare for os, men også for de besøgende har været positive oplevelser. Og næsten alle uden undtagelse har taget afsked med os med ordene – der kommer en ansøgning.
Både Kirsten og jeg føler os overbeviste om, at vores fremtidige sognepræst har rettet opmærksomheden mod HerrestedRefsvindingeKullerup Pastorat.
Derfor tør vi godt love, at julen 2026 bliver præstegården igen beboet med en sognepræst, som kan skrive et indlæg om, hvordan julen fejres i den gamle præstegård.
Sluttelig skal vi på menighedsrådenes og menighedernes vegne udbringe en tak til de 3 vikarierende sognepræster Alex V. Nielsen, MariaLouize Helbo samt Peter Grønlykke fordi de hver især har påtaget sig et vikariat på 4 måneder. Det har ikke været den letteste opgave for en præst, men I har alle gjort en stor indsats, som I skal have tak for og som vi er taknemmelige for Vi ønsker alle en glædelig jul samt et fredfyldt nytår.
Bjarne Ivan Hansen, Kullerup-Refsvindinge Menighedsråd Kirsten Hebjørn, Herrested Menighedsråd
Julehjælp i Pastoratet 2025
I lighed med sidste år tilbyder menighedsrådene i Herrested og KullerupRefsvindinge julehjælp til dem, som er økonomisk trængte, og har svært ved at få julen til at hænge sammen. Hjælpen kommer i en form af en kurv med julemad til juleaften.
Man kan søge om julehjælp ved henvendelse til vikarierende sognepræst Peter Grønlykke på mail petg@km.dk senest mandag d. 15. december 2025.
Kullerup-nisserne
Det har været en fornøjelse at se, hvordan vores lille landsbysamfund igen i år er blevet befolket med nisser – hver med sit helt eget særpræg. Ved mange af vores huse er nisserne tittet frem, og vi har nu så mange, at folk er begyndt at lægge mærke til dem og spørge til projektet: Hvor er det fint! Hvor kan man købe dem? Hvad er historien med de nisser? Historien er, at Helle Sørensen fik en idé om, at det kunne være hyggeligt at befolke landsbyen med ”Kullerupnisser” – en tanke hun fik ved et besøg i en anden landsby på Fyn. Vi fik udformet en model, indkøbt materialer og har i år, for fjerde år i træk, sat hinanden stævne hos Jørgen, hvor alle interesserede Kullerupbeboere har kunnet producere deres egne nisser med personligt præg.
Nisserne samler landsbyen i juletiden, og aktiviteten har været med til at styrke fællesskabet i landsbyen. Vi sætter nisserne ud samtidig med, at vi tænder byens juletræ. Det foregår ved et fælles arrangement mellem KullerupRefsvindinge Menighedsråd og Kullerup Landsbyråd, hvor vi starter i kirken og ”synger julen ind”, inden vi samles ved træet, hvor landsbyrådet serverer gløgg og æbleskiver. Der er flere, der har spurgt, om det kan lade sig gøre at købe dem – det kan det ikke! Og det er vores håb, at de fleste af nisserne bliver boende i Kullerup, selvom husets menneskelige beboere en dag måtte flytte herfra.
På vegne af Kullerup Landsbyråd
Laila Bo Muhs
Det sker i Pastoratet sæt kryds i kalenderen
Torsdag d. 4. december 2025
kl. 19.00
Herrested Kirke
Vi synger julen ind
Torsdag d. 11. december 2025
kl. 19.00
Refsvindinge Kirke
Julekoncert med Jesper Buhl og
Ida Hovalt
I pausen serveres gløgg og klejner
Nytårsdag d. 1. januar 2026
kl. 13.30 og kl. 15.00
Efter nytårsgudstjenesterne i
Refsvindinge og Herrested kirker ønsker vi hinanden godt nytår med kransekage og portvin i våbenhuset
Søndag d. 15. februar 2026
kl. 13.30
Efter gudstjenesten bliver katten
slået af tønden
I Herrested Forsamlingshus
Arrangementerne 4. og 11. december samt 15. februar er nærmere omtalt andet sted i Sognenyt.
Ansættelse af sognepræst
Menighedsrådene har mange opgaver, som meget kort er beskrevet i Lov om Menighedsråd. Kort beskrevet, men dog rummer lovens §1 stk. 2 kernen af det, som jeg synes, er det primære i vores arbejde, når det lyder ”Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse”.
Det kræver ubetinget, at vi kan kalde på en præst, der vil se det som en spændende og måske også lidt udfordrende opgave, at betjene menighederne i vores pastorat, der består af 3 sogne. V har alle har hørt om mangel på præster. Og skulle vi lige havde fortrængt det, skal medierne med talrige artikler om emnet nok få os tilbage på sporet.
Det er noget, der har stor betydning for vores pastorat. I slutningen af 2025 forventer vi, at et omfattende renoveringsarbejde af Præstegården er afsluttet, så vi igen kan huse en præst i boligen. En præst vi skal tilbyde embede i vores pastorat som afløser for Anasia, som fik andet embede i Bagsværd fra starten af indeværende år.
Præsteuddannelsen i Danmark tilbydes kun i København og Århus, og nutidens unge føler sig ofte knyttet til storbymiljøet.
Det rejser spørgsmålet, om vi kan gøre vores pastorat bestående af 3 små landsogne attraktivt at søge for yngre præster. Det skal vi håbe og tro på, for præster der har flere års præsteerfaring, og har stiftet familie med børn, har måske etableret sig i et samfund, hvad enten det er i by eller på land, og derfor ikke er nemme at flytte med.
Måske vil der blandt ansøgere være nogen med en anden kandidatuddannelse end teologi, som har uddannet sig til præst efter en ekstra uddannelse på 2,5 år i henhold til en såkaldt § 1aordning.
Alle ansøgninger vil blive modtaget med glæde, hvad enten de kommer fra nyuddannede eller erfarne præster, eller måske fra en præst, der har livserfaring fra andet erhverv.
Under alle omstændigheder skal menighedsrådene gøre sig tanker om og grundigt overveje, hvordan pastoratet bliver attraktivt at søge for en præst.
Det kræver levende og engagerede menigheder, hvilket for en stor del er menighedsrådenes ansvar.
Med mange års erfaring i menighedsrådsarbejde tænker jeg tilbage på, hvordan vi tidligere med succes har inddraget menighederne. Det har været med prædikeforberedelse, hvor vi i kirken mødtes nogle dage før søndagen, og hver især på bedste lægmandsvis kom med egen forståelse af søndagens tekst. Det har været med salmestafet til en aftenandagt, hvor en fra menigheden valgte salmerne og fortalte, hvad salmerne havde betydet for vedkommende. Det har været med babysalmesang eller sang for dagplejebørn. Det for blot at nævne noget, der er værd at tage op igen. Meget mere skal der til, hvorfor menighedsrådene skal være lydhøre for forslag fra menighederne. Forslag der kan gavne og udvikle kirkelivet i vores pastorat.
Med henvisning til forrige udgave af Sognenyt, hvor Maria bidrog med et i indlæg om pastorale samarbejder, skal vores kommende sognepræst være forberedt på at indgå i en afløserordning med andre pastorater. Som jeg ser situationen i øjeblikket, er det min opfattelse om end ikke mit ønske, at vi skal indstille os på, at søndagsgudstjeneste på skift kun vil være i en af pastoratets kirker. Den kommende gudstjenesteliste for december, januar og februar rummer således kun 3 søndage, hvor der er 2 gudstjenester i vores pastorat, når bortses fra juleaften og nytårsdag.
Der skal derfor igen lyde en opfordring til at søge til en af pastoratets andre kirker, når ens egen sognekirke ikke tilbyder en gudstjeneste. Det er vigtigt at støtte op om vores kommende
sognepræst, så vi fremstår som pastoratets menighed og ikke som sognenes menigheder.
Mit indlæg, er et lettere redigeret indlæg, som jeg ikke fandt plads til i Sognenyt i august måned. Det er udtryk for min personlige mening, som jeg dog føler nyder opbakning fra øvrige menighedsrådsmedlemmer i såvel Herrested som KullerupRefsvindinge Menighedsråd.
Som afslutning skal nævnes, at vi er i fuld gang med ansættelsesprocedure, som der er et indlæg om andet sted i Sognenyt.
Bjarne Ivan Hansen
Forsidebilledet
Man behøver ikke at være særlig gammel for at være i besiddelse af en erindring om, at der altid var hvid jul. Men, det er selvfølgelig ikke rigtigt.
Billedet af den snedækkede landsbykirke er ganske vist taget i starten af december 2023, men inden juleaften havde regn og blæst brutalt fjernet det sidste snefnug. Men, smukt så det ud, så længe det varede, og illusionerne kan ingen tage fra os.
Tekst og foto: Bjarne Ivan Hansen
Arrangementer i Herrested
Torsdag d. 4. december synger vi julen ind i Herrested Kirke.
Kom og vær med til at bestemme aftenens indhold ved at vælge salmerne. Vi trækker lod om ønskerne og hygger os med at synge de gamle salmer, som hører julen til. Det er kl. 19.00! Alle er velkomne!
Søndag d. 15. februar er det fastelavn.
Et par vers af Iben Krogsdal:
I stuer, i kirker, i tanker, i år ved sygehussenge hvor håbsengle går skal Guds hånd i nat trække angststikket ud og røre os stille, for julen er gud.
I nat tør vi tro det, i nat tør vi tro at selv helt alene er mennesker to at barnet fra himlen skal vokse sig stort det sted i os selv, hvor vi kommer til kort.
I nat skal vi tænde decembernatslys og gyse af glæde og dele det gys Kom, mærk det! Nu ryster den gamle planet af julenatsfryd over det, der er sket.
Valgt af Kirsten Hebjørn
Som noget nyt vil vi i Herrested Kirke holde børnegudstjeneste kl. 13.30 og derefter gå i forsamlingshuset, hvor I kan slå katten af tønden ca. kl. 14.00. Børnene må meget gerne møde udklædte i kirken. Sognenyt
Månedens salme:
I Herrested, Refsvindinge og Kullerup har man en ”Månedens salme”. En ofte nyere salme, som synges ved gudstjenesterne i kirken i den pågældende måned. Som vikarpræst i nogle måneder her i efteråret og vinteren har jeg overtaget denne tradition i den tid, jeg er her. Det gør jeg gerne. Det er en god idé, synes jeg. Det tilstræbes, at Månedens salme synges ved hver gudstjeneste i den pågældende måned.
Månedens salme er ofte taget fra den salmesamling som udkom for snart ti år siden. ”100 salmer”, hedder den. Den indeholder nyere
December måneds salme
”Nu tændes tusind julelys”. Den vil måske allerede være kendt af mange. For den er slet ikke ny. Den er fra 1898 og skrevet af den svenske digter og forfatter Emmy Köhler, som også har skrevet melodien. Men den er ”ny” i dansk gudstjenestesammenhæng. Den findes ikke i salmebogen. Men når den er kendt allerede, hænger det nok sammen med, at den er utrolig enkel og smuk. Det er en sang/salme som netop på en enkel måde rummer julens stemning og budskab. Det hedder således i den sidste strofe om julens stjerne:
”I hvert et hjerte, trist og mørkt, send du en stråle blid, en stråle af Guds kærlighed i denne juletid.”
(nr.824 i ”100 salmer”)
salmer på nyere melodier og er altså et supplement til ”Den danske salmebog”. Der skrives heldigvis stadigvæk nye salmer. Når man har en bestemt salme på programmet ved gudstjenesterne i en måned, så er det håbet, at menigheden lærer den bedre at kende, end når en salme blot kommer drypvis engang imellem.
Gudstjeneste og trosliv stimuleres ved at trostanker og salmer fornys. Derfor er det også vigtigt at der er gang i salmedigtning og at de nye salmer bruges og prøves af.
Januar og februar måneds salmer
”En morgenstund med sne i byens gader” er månedens salme i januar.
Da jeg begyndte at læse teologi i Aarhus 1970, var der en medstuderende, som var begyndt at læse fordi hendes børn var ved at blive store. Jeg var 19 år, og hun må have været midt i 30erne. Så hun forekom noget mere moden og voksen end vi andre. Hun hed Lisbeth Smedegaard Andersen. Hun strøg lige gennem studiet i løbet af en forholdsvis kort årrække, mens en anden brugte en hel del mere tid på det. Jeg kan ikke mere huske hvor lang tid. Lisbeth blev efter embedseksamen sognepræst i Risskov og siden kom hun til Holmens kirke i København. Hun skrev salmer. Og hun havde også lige i farten taget en eksamen i kunsthistorie. Hendes interesse for kirkekunst og hendes evne til at formidle denne interesse i skrift og ord betød, at hun efter nogle få år i København som præst, blev fuldtids forfatter og foredragsholder. Lisbeth Smedegaard Andersen har skrevet vægtige bøger om kunst og især kirkekunst, og lige så vægtige salmer. Ikke mindst gennem sine salmer, har hun slået sit navn fast i dansk kirkeliv. I ”100 salmer” har hun skrevet tolv. Og i Den danske Salmebog er seks af hendes salmer med. Hun er nok den nutidige salmedigter, som ligger tættest på den poetiske og lyriske danske
salmetradition fra Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig. Og alligevel fører hun traditionen videre på en nutidig måde.
”En morgenstund med sne i byens gader og somrens sidste roser svøbt i is. I birkens grene flagrer blå musvitter som engle i et vinterparadis.” (v.1)
”Gå langsomt nu med Kristus ved din side, så skaber han sit rige på din vej, hvor du kan se de andre med hans øjne og elske dem, som han har elsket dig” (nr.801 v.3 ”100 salmer”)
Månedens salme i februar hedder ”Maria snart er det forår”. (nr.803) Den er ligeledes skrevet af Lisbeth Smedegaard Andersen. Det sidste vers lyder:
”Maria himlens veninde dit forår er brusende hvidt en solsort synger mod solen på naboens gule stakit og barnet under dit hjerte er fyldt af Guds hellige ånd –det største og alt det mindste forenet til ét i hans hånd”
Så kom og syng med ved søndagenes gudstjenester og lær nye salmer.
Peter Grønlykke
Hvad ”forestiller” dåben?
Barnedåb er en succes for folkekirken. Mange – for ikke at sige næsten alle – vil gerne have deres barn døbt. De fleste forældre har drøftet det inden de kommer og bestiller dåb. Eller spørgsmålet har været vendt mellem dem. For dybere bliver det sjældent diskuteret. Dåben er en tradition for de fleste. Forældrene er selv døbt. Det er man blevet i deres familie. Det er en tradition, der skal fortsætte. Ofte mødes man dog ved dåbssamtalen af forbehold i retning af: ”Vi kommer ganske vist ikke i kirke hver søndag… ”. Eller: ”Vi er ikke meget kristne.” Hvortil præsten kunne have lyst til at spørge: ”Ja, men hvad så med hver anden søndag – eller en gang om måneden?” eller: Hvordan er man meget kristne eller lidt kristne”?
Mon der var nogen, som kom for at blive gift, der kunne finde på at sige: ”Vi er ikke særligt forelskede i hinanden, men vil alligevel giftes.”?
Selv om en sådan nøgternhed egentlig kunne være meget befriende. For på den baggrund kan det jo kun gå fremad.
De fleste véd nok, hvad der menes. Det betyder: Vi vil gerne have vores barn døbt. Det er en tradition. Og kirken er både for dem med et meget bevidst kristent liv og dem med et mindre bevidst.
Men dåben er også andet og mere end en tradition. Heldigvis. Den er en mening man kan tage med sig i livet. Ikke en mening, man har; men en mening man kan leve sig ind i og bevæge sig ind i. Det er ikke en mening, man selv skaber; men en mening, der har at gøre med det kristne budskab om Gud, Jesus og Helligånden, med det kristne evangelium og Bibelen.
I en folder om dåben, som jeg har delt ud til dåbsforældre, spørger forfatteren, hvad dåben ”forestiller”. Og her tager hun udgangspunkt i den granitdøbefont, der stod i den kirke, hvor hun har fået sine børn døbt og i det vand, der hører til dåben. Altså i dåbens ydre tegn, kunne man sige. Døbefonten bringer hendes
forestilling i retning af det grundfjeld, der for årmillioner siden var glødende og flydende, og under jordens dannelse efterhånden afkøltes og størknede, og blev til den jord, vi kan gå på og leve på som et stabilt fundament for livet. Og den lavvandede vig udenfor kirken, der glimter i sollyset, forestiller for hende det dåbsfad, hvori det biologiske liv blev til for nogle milliarder år siden. Der er for hende at se en dyb mening i, at man i dåben benytter det element, hvoraf alt biologisk og organisk liv er ”født”.
Men er sådanne forestillinger specielt kristelige? Nej, egentlig ikke. De er åndelige eller religiøse kunne man måske sige. Men kristendommen og troen indeholder også åndelige og religiøse dimensioner. Og sådanne forestillinger er for mig at se også med til at bidrage til dåbens mening.
I dåben er vi nede at røre ved livets begyndelse og mening. Både i forestillinger og tro. Hvor der ikke er en selvfølgelig modsætning mellem tro og viden. Man kan godt tro både på skabelsesberetning og på videnskab. En tro uden forestillinger er lige så gold, som en videnskab uden ånd.
Dåben forestiller livets tilblivelse, og dåben i Jesu navn forestiller overtagelsen af livet i troen på ham. – Hvad betyder det? Det betyder ikke bare, at man i dåben bliver Guds barn. Det betyder også, at man bevæger sig ind i den mening, hvor man i tro, tillid og håb møder livets udfordringer.
Der er noget paradoksalt ved, at man med et nyfødt barn går ind over kirkegården, hvor alle dem, der har afsluttet livet i denne verden, ligger begravet. Det er da mærkeligt, at livets begyndelse og dets afslutning mødes på dette sted. Et sted i Romerbrevet er modsætningen forenet netop i dåbens betydning. Her hedder det, at den, der døbes, døbes til Jesu død ”... for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.” (Romerbrevet kap.6). Dåben er på den måde både en vedkendelse af vores liv på dødens betingelser og en udfordring af disse betingelser. For livet rækker ifølge kristendom og tro både ind – og ud – over dødens begrænsning.
Hvornår holder man dåb i kirken?
Tidligere var det meget almindeligt, at et barn blev døbt umiddelbart efter fødslen. Der var en frygt for, at barnet skulle dø udøbt. Så forældrene kom til præstegården eller præsten kom til barnets hjem og døbte det. Så var der efterfølgende en fremstilling i kirken. Her blev barnet præsenteret for og optaget i menigheden. I nyere tid efter at spædbarnsdødelighed ikke forekommer så almindeligt, er dåben blevet flyttet til kirken ved en gudstjeneste.
I de senere år er forbindelsen mellem barnedåb og gudstjeneste imidlertid blevet løsnet. Der efterspørges ofte særskilt ”lørdagsdåb”. Det kan være mere bekvemt at holde dåb en lørdag, som er fridag for de fleste. Men det går ud over det bånd, som der består mellem dåb og gudstjeneste. Som er muligheden for den offentlige præsentation af barnet for samfund og menighed. Barnet hører selvfølgelig primært sammen med sin familie. Men det hører også sammen med det samfund og det fællesskab som gudstjenesten er. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at dåb hører til ved søndagens gudstjeneste og det fællesskab som den repræsenterer.
Peter Grønlykke Vikarierende sognepræst
Arrangementer i Refsvindinge
Julekoncert med
Jesper Buhl og Ida Hovalt
Torsdag d. 11. december 2025 kl. 19.00 i Refsvindinge Kirke
Julekoncerten er en mangeårig tradition i vores kirke. Ofte har det været større kor der har fyldt kirkerummet med skønne toner.
I år er opgaven med at bringe os i den rette julestemning videregivet til operasanger Jesper Buhl og pianist Ida Hovalt.
Vi er ikke i tvivl om, at Jesper med sin fantastiske stemme akkompagneret af Ida på klaver vil give os en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige.
Hør hvad de selv siger om aftenens koncert:
Kom og oplev en aften med jul fra mange lande.
Vi skal opleve Ave Maria og spirituals, danske tyske, engelske og spanske julesange, og vi skal besøge Den hellige stad.
Vi vil med julen bringe et velsignet bud og håb om fred på vor jord.
I pausen vil der blive serveret gløgg og klejner.
Tak for 8 gode år!
I efteråret 2017 (19. september) blev der pludselig en plads ledig i Refsvindinge Sogns Menighedsråd. Efter mange år som personlig repræsentant var jeg nu blevet 1. suppleant, så jeg indtrådte på den ledige plads. Det blev starten på godt 8 års menighedsrådsarbejde, som nu slutter 1. søndag i advent 2025, hvor jeg udtræder af menighedsrådet.
Når jeg ser tilbage på de godt 8 år, hvor jeg har haft fornøjelsen af at være en del af dette fællesskab, er det med stor glæde. Det har været præget af gode og mangeartede oplevelser, spændende drøftelser og et dejligt samarbejde med mange dygtige mennesker.
I min tid i menighedsrådet har jeg oplevet forandring og udvikling. Der er valgt nye biskopper, nye provster, nye præster og nye personaler samt ny samarbejdspartner. Her tænker jeg specielt på sammenlægningen med Kullerup Menighedsråd i 2024.
Jeg er overbevist om, at en velfungerende kirke spiller en central rolle i et landsbyfællesskab. Kirken er ikke blot et sted for gudstjenester, men også et samlingspunkt, hvor befolkningen mødes for at fejre eller mindes. Det være sig barnedåb, konfirmation, bryllup, bisættelse eller begravelse.
Nu slutter mit arbejde i menighedsrådet, og jeg vil gerne sige tak for den tillid og det samarbejde, jeg har mødt gennem årene – både fra menighedsråd, præster, kirkens personale og sognets beboere.
En speciel tak skal udtrykkes til formanden Bjarne Ivan Hansen. Han har gennem alle 8 år været den person, som med en utrolig flid og stor kompetence og viden har stået i spidsen for menighedsrådet. Altid villig til at yde hjælp, hvis nødvendigt.
Selvom jeg nu udtræder af menighedsrådet, vil jeg stadig komme i kirken og følge med i, hvad der sker. Jeg ønsker alt det bedste for sognet og kirken. Må fællesskabet fortsat blomstre, og må arbejdet i menighedsrådet fortsætte med samme engagement og varme, som jeg har oplevet det.
Velkommen til Klaus
Ved Hennings udtræden af menighedsrådet for KullerupRefsvindinge indtræder 1. suppleant Klaus Ankjær. Klaus blev ved menighedsrådsvalget i 2024 valgt som 1. suppleant, efter han tidligere havde haft sæde i menighedsrådet i 2 år. Han er således bekendt med menighedsrådsarbejdet,
Henning Sørensen
og er bevidst om, at der med hvervet følger mange møder og dagsordener, der kræver ikke så få timers indsats. Vi ønsker Klaus velkommen i menighedsrådet.
På vegne af Kullerup-Refsvindinge Menighedsråd Bjarne Ivan Hansen, Formand
Selv tak til Henning
Som Henning skriver i sit indlæg, har han været en del af Refsvindinge Menighedsråd og det seneste år KullerupRefsvindinge Menighedsråd. I alt mere end 8 år. I den periode har der været afholdt 65 møder i eget menighedsråd, fællesmøder i pastoratet, møder i ØrbækRefsvindinge Præstegårdsudvalg, møder i forbindelse med præsteansættelse samt møder i Provstiet.
I alt mere end 90 møder hvor Hennings deltagelse har gjort stor gavn. Henning er særdeles pligtopfyldende, hvilket understreges af, at Henning kun har meldt afbud til et enkelt møde. Og det var virkelig godt begrundet.
Henning er et bevis på, at selv en moden alder ikke er en hindring for at gøre en stor indsats, som i dette tilfælde i Den danske Folkekirke.
Men, Henning er flyttet udensogns, og mener ikke at kunne opretholde den nære tilknytning til pastoratet, som er en fordel, når man stiller store krav til egen indsats. Det skal vi have respekt for, og Hennings ansøgning om udtræden af menighedsrådet er derfor ikke svær at imødekomme.
Det har været en glæde at samarbejde med Henning. Det vil vi tænke tilbage på, mens vi samtidig ønsker dig og Kirsten held og lykke med jeres nye bopæl i Nyborg. Tusind tak for dit aldrig svigtende engagement.
På vegne af Kullerup-Refsvindinge Menighedsråd Bjarne Ivan Hansen, Formand
Nyt fra kirkegården i Herrested
I skrivende stund er vi godt i gang med at grandække/pynte. Det er en dejlig tid på året – synes grannet giver en ro på kirkegården.
Vi har lavet lidt nye tiltag indenfor diget, bl.a. fjernet noget cotoneaster hæk og plantet Hosta omkranset af Stenbræk (Bergenia) skænket af Anna og Hans Asmussen. Tak for det.
Vi har lavet et lille ”åndehul” til frøer og insekter. Der er kommet en del forårsløg i også.
Vi er nået et stykke mere med sansehaven. Der er ”smidt” nogle træstammer, som kommer fra præstegårdshaven (Hvor der også er blevet tyndet godt ud i træer og buske)… Der er mange insekter i barken, det har fuglene
fundet ud af. Der er set gærdesmut, bogfinke, blåmejse, musvit og gråspurve. Der er også et sort egern, som holder til her. Vi ønsker at sætte nogle fuglekasser og insekthoteller op.
Vi mangler også et bord/bænk ved graverhuset og en pergola mere på stien mod bænk og krydderurterne.
Næste etape af sansehaven er noget ”bærhave” omkring de bordbænke, der er ved siden af graverhuset.
Vi er også gået i tænke/tegneboks for at lave en ny form for gravsted, en mellemting mellem en plade i plænen og de ukendte. Det vil blive på plænen v. den lille låge ind til venstre. Men mere om det en anden gang.
Igen i år vil hjertetræet være at finde på plænen ved den store sten. Så kom endelig forbi og skriv en hilsen til dine kære fra 1. søndag i advent og frem til 1/32026.
Glædelig jul og godt nytår
Anne Thygesen, graver v. Herrested kirke
Refsvindinge Forsamlingshus
Julefamilieaften
Onsdag d. 3. december kl. 18.30 afholdes vores traditionelle julefællesspisning i Forsamlingshuset, hvor menuen ligger fast: Klar suppe med boller, peberrodssovs med oksekød, vaniljeis med jordbærsovs. Kaffe/te m/småkager. Vi vil i aftenens løb synge nogle af julens sange. Det koster kun 150, kr. for voksne, mens det er gratis for børn.
God jul og godt nytår!
Snart skal vi igen skifte kalenderen. 2025 bliver til 2026. Desværre kan vi heller ikke i år se nogen ende på al den ufred, der er på jorden.
Der er alt for mange magtsyge personer rundt om i verden. Det er tragisk at millioner af mennesker rundt på kloden skal lide for denne ”sygdom”. Lad os alle håbe og bede til, at det snart må blive en bedre verden at leve i. Fra Refsvindinge Forsamlingshus og Husets Venner skal lyde en stor varm tak til alle, der gennem året på den eller anden måde har støttet os. Tak til Landsbyrådet og Menighedsrådet for samarbejde omkring arrangementer. Vi ser frem til og håber, at denne opbakning vil fortsætte i det kommende år.
Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår.
Kontakt og adresser
Sognepræst og begravelsesmyndighed: Peter Grønlykke, tlf. 65981985, petg@km.dk Mandag er fridag.
Kullerup:
Næstformand Kullerup-Refsvindinge
Menighedsråd: Erik Willadsen, 50701013, erikwilladsen@hotmail.com
Kirkeværge: Niels Arndal, 52108260, niels.arndal74@gmail.com
Graver og kirketjener: Laila Rasmussen, 26213797
Refsvindinge:
Formand Kullerup-Refsvindinge
Menighedsråd: Bjarne Ivan Hansen, 21260726, abh@mail123.dk
Kirkeværge: AnneGrethe Nielsen, 30476458
Graver: Nyborg Kirkegårde, 65311527
Kirketjener: Helle Hansen, 40173696
Herrested:
Formand: Kirsten Hebjørn, 25322862, kirsten.hebjoern@gmail.com
Kirkeværge: AnneGrethe Mandrupsen, 20407620, a.mandrupsen@youmail.dk
Graver og kirketjener: Anne Thygesen, 61201882
Fælles personale: Kirkesanger: Mathias Kofod Mortensen, 42726042.
Organist: Asger Agerskov Buur, 23300604
Gudstjenesteliste
for Herrested-Refsvindinge-Kullerup pastorat
2. s. i advent
3. s. i advent
4. s. i advent
Gudstjeneste (*AFM)
Højmesse Kirkekaffe
Højmesse
Højmesse
Gudstjeneste (*CTS)
Gudstjeneste 11.01
1. s. efter Helligtrekonger
Højmesse 18.01
2. s. efter Helligtrekonger
Gudstjeneste (*AFM) 25.01
3. s. efter Helligtrekonger
01.02
S. septuagesima
08.02
S. seksagesima 10.30 Højmesse (*CTS)
15.02
Fastelavnssøndag
Børnegudstjeneste 22.02
1. s i fasten
01.03
2. s i fasten 10.30 Højmesse (*AFM)
* AFM= André Friis Møller, sognepræst i FrørupTårup pastorat
Højmesse
Højmesse 09.00 Gudstjeneste
Højmesse Kirkekaffe
Gudstjeneste
* CTS= Christian von Tangen Sivertsen, sognepræst i LangåØksendrupSvindinge pastorat
Vi opbygger menighed gennem pastoratets tre kirker. Tag derfor turen og vær med til at fejre gudstjeneste sammen med andre i en anden af pastoratets kirker, når der ikke er gudstjeneste i din lokale sognekirke. Kirkebil: Se side 2.
Mark & Storm
Grafisk A/S