GT11-2025_web

INDHOLD

FRUGT & BÆR

12 Biblomme og rovinsekter mod trips

16 Lyst forår påvirkede udbytteprofilen

20 Frilandssæsonen 2025

32 Fælder og ferromonforvirring

34 Nye løsninger til dansk frugt

GRØNTSAGER

36 Rodfrugter truet af stolbur

40 Norsk spotsprøjte i dansk babyleaf

41 Ny professor i grøntsagsvidenskab

PRYDPLANTER

6 Dansk håndarbejde fra bunden

8 PKM er Årets læreplads

22 Forbrugernes nye mønstre

38 Dyrkningssystemer under lup

GENERELT

9 Misforstået udmelding om emballageafgift

26 Mindre traditionel kemi

28 Mikrobiologi til plantebeskyttelse

30 Pas på med blandinger

31 Automatiseret overvågning af insekter

HVER GANG

10 Glimt

21 Krebs’ klumme

24 Dansk Gartneri aktuelt

37 Nyt om planteværn

42 Nyt om navne

43 Det sker

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

af medarbejdere

opkvalificerende kurser.

Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58 83 / rw@dansk-gartneri-montage.dk Ronni +47 99 20 34 96

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Tak for opmærksomheden!

33725_Fastholdelse

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

- Vi ser frem til at gro videre med jer de næste mange år

Følg med i vores grønne rejse på

- og for at være med til at gøre vores 90 års jubilæum uforglemmeligt Facebook, linkedin og

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Stabile rammevilkår i en ustabil verden

Vi befinder os i en uforudsigelig tid. Ukendte droner over Danmark og et hævet kriseberedskab er heldigvis ikke hverdagskost i vores lille land. Men netop derfor kan usikkerheden over fremtiden mærkes ekstra tydeligt. I sådanne tider er det afgørende, at vi værner om den danske produktion og opruster – ikke kun i kasernerne - men også på markerne og i væksthusene.

Gartnerierhvervet bidrager ikke kun til den danske fødevareforsyningssikkerhed, hvis et led i den globale fødevareværdikæde skulle knække. Erhvervet skaber også arbejdspladser, økonomisk aktivitet – og ikke mindst blomster og planter, som bringer liv og glæde i en tid, hvor meget andet kan virke usikkert.

Men et stærkt dansk gartnerierhverv kræver stabile og forudsigelige rammevilkår. Når producenter mødes af tårnhøje og ugennemskuelige emballagegebyrer, pludselige udfasninger af nødvendige plantebeskyttelsesmidler eller andre uforudsigelige politiske beslutninger, svækkes både erhvervets udvikling og Danmarks modstandskraft i en krisesituation.

Uforudsigeligheden for erhvervets rammevilkår er næsten blevet forudsigelig i sig selv.

Alt for ofte ændres spillereglerne med kort varsel, nye gebyrer og krav dukker op uden klare konsekvensvurderinger, og beslutninger træffes uden blik for, hvad de betyder i praksis for producenterne. Det skaber ikke bare frustration, men også en grundlæggende usikkerhed i et erhverv, hvor planlægning og langsigtede investeringer er afgørende for at kunne producere effektivt og bæredygtigt.

Derfor arbejder Dansk Gartneri for, at erhvervet får mere stabile, stærke og forudsigelige rammevilkår. Politiske beslutninger, der giver erhvervet mulighed for at planlægge, investere og udvikle sig. I en verden præget af global usikkerhed, geopolitiske spændinger og stigende krav til bæredygtighed er netop den stabilitet vigtigere end nogensinde.

Hvis Danmark skal bevare sin egen fødevare- og planteproduktion, kræver det politisk vilje til at skabe trygge og langsigtede rammer. Kun sådan kan vi sikre, at de danske gartnerier fortsat kan levere både forsyning, kvalitet og grøn vækst.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 18. december 2025

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer og Abonnement

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Bliv opdateret på alle aspekter af jordbærproduktion, når Jordbær-hindbærklubbben og HortiAdvice byder til Jordbærkonference 2.-3. december 2025. Foto: Annemarie Bisgaard

Dansk håndværk

fra bunden

Buddes Planteskole ved Bogense holder den danske fane højt i produktionen. Hækplanter sås eller stikkes direkte i marken, og roser okuleres på udplantede, danskproducerede grundstammer.

Det går så stærkt, at øjet næsten ikke - og kameraet slet ikke - kan følge med, når Henrik Budde, Buddes Planteskole, demonstrerer kunsten at okulere roser. En lille knop skæres af en rosengren, der i forvejen er befriet for torne, og lempes ind i et snit i grundstammen, der blev udplantet i foråret. Binderen, der går et skridt efter okulatøren sætter et beskyttende gummibånd om den nyokulerede knop, og så er det videre til næste grundstamme i marken. - Engang troede jeg faktisk, at jeg skulle være okulatør. Det er et fantastisk arbejde. En konkurrence hver dag. Du skal bare nå mere end ham, der går ved siden af, siger Henrik Budde, der dog kom på andre tanker, da familievirksomheden kaldte hjemme på Nordfyn, og det omstrejfende liv som okulatør var vanskeligt at forene med familieliv generelt.

Idealisme driver værket

Meget er sket siden dengang, Børge Budde etablerede Buddes Planteskole i 1974. Og så alligevel ikke.

Færdig hæk i sæk

- Vi producerer roser og hækplanter, som far startede med for 51 år siden. Det har vi ikke lavet om på, selv om vi selvfølgelig har udviklet på det, vi har, så vi nu også kan tilbyde pottede roser og vores eget færdighæk-koncept, fortæller Henrik Budde, der har siddet ved roret i Buddes Planteskole siden 2002, mens Børge Budde fortsat er en værdifuld arbejdskraft i virksomheden. Buddes Planteskole producerer roser på 18 ha samt 180.000 pottede roser på containerplads, hækplanter på 50 ha og har desuden 100 ha med korn, for der skal byttes meget rundt på arealerne for at bevare en god jordkvalitet.

- Vi laver roser på danske grundstammer og dansk overenskomst. Det betyder i realiteten, at vi fra begyndelsen er sat bagud i forhold til så mange andre. Men det er idealisme, der driver værket. Det er vores små, grønne hjerter, der banker. Vi kunne tjene penge på noget, der var nemmere. Men jeg er jo gartner. Det er det vigtige for

Mens de fleste produkter fra Buddes Planteskole er sæsonvarer, er virksomhedens eget færdighæk-koncept til salg året rundt og pynter af den grund pænt på likviditeten. Konceptet består af store, klippede hækplanter dyrket og solgt i 16 liter sække med håndtag, der gør, at de er lige til at trække op, når de er blevet solgt. De færdige hækplanter bliver til ved, at salgsplanter pottes op i sækkene i juni måned. Der bores huller i marken med maskine, og sækkene placeres i hullerne og vandes op. Der står de så og bliver passet i 4-5 år, før de sælges som fyldige, to meter høje hækplanter, der kan sættes sammen til den ønskede længde hæk.

mig, siger Henrik Budde, der end ikke har overvejet at droppe det krævende håndarbejde.

- Det er jo vores arbejde, men ja, vi burde bruge det aktivt. Fortælle at det er dansk kvalitet, det vi laver. Køb dansk burde være stort. Det skal være så dansk som muligt. Det tror jeg, folk trænger til. Og det ville være dejligt at slippe for at høre på, at man kan få det billigere i Holland. Det er bare ikke det samme, fastslår Henrik Budde, der også producerer en række andre hækegnede buske som f.eks. Potentilla, Spiraea og Hypericon fra stiklinger i marken.

Danske frø og stiklinger

Turen gennem rosenmarkerne er en dejlig oplevelse sidst i august, hvor mange af roserne stadig står i blomst. Et farverigt syn, for der er 350 forskellige sorter fordelt på 500.000 grundstammer. Podekvistene med øjne (knopper/red.) til næste hold tages direkte i marken, med mindre der er tale om nye sorter, der skal afprøves og opformeres. Det tager med andre ord tid at

Buddes Planteskole producerer roser på 18 ha. 350 forskellige sorter okuleres på 500.000 grundstammer hvert år.

Lotte Bjarke

Henrik Budde, Buddes Planteskole ved Bogense, er specialiseret i hækplanter og roser, der produceres i marken fra bunden på basis af danske frø, stiklinger og okuleringer. Det skal være så dansk som muligt, lyder det.

Den indsatte knop dækkes med et beskyttende gummibånd.

Okulering er specialistarbejde, der for en stor del udføres af omrejsende teams, der kommer igen år efter år. Forrest går okulatøren, der udfører selve okuleringen, og bagefter binderen, der dækker det nye øje med et beskyttende gummibånd.

bygge en produktion op, men Henrik Budde kan glæde sig over, at interessen for roser er intakt.

- Folk vil gerne have roser, og de vil gerne have gode fif. De har ikke glemt haven, selvom de i øjeblikket er lidt slemme til at holde på pengene og også prioriterer at komme ud og rejse, pointerer han. Interessen for hækplanter er også stor. Skulder ved skulder står de flotte planter meterhøjt i marken og venter på, at det bliver deres tur til at komme videre. Her er masser af bøg produceret fra danske bøgefrø, der udsås i marken i maj. De står på frøbedene i et år og plantes derefter om, hvorefter de står endnu to år i marken, før de er klar til at blive taget op og solgt som barrodede hækplanter.

Okulering udføres ved at, en enkelt knop – et øje – placeres i et snit i grundstammen.

Den samme historie knytter sig til ligusterplanterne, der for 95 procents vedkommende er af sorten ’Liga’. Planteskolen skærer stiklinger fra egne moderplanter om vinteren og lægger dem på køl. Det er virkelig håndarbejde, når 15 mand i løbet af tre uger stikker stiklinger direkte i marken i et omfang, der resulterer i en mio. færdige hækplanter.

- Det er der ikke mange, der gør. Men det er det, de unge vil ha’. Det håber jeg i hvert fald, siger Henrik Budde med et glimt i øjet. - Grunden, til at vi laver så mange, er, at altid har udsolgt. Kolleger laver flere bøg, end vi gør, men så må vi jo bytte, tilføjer han og glæder sig over, at samarbejdet mellem ”konkolleger” heldigvis er godt i planteskolebranchen. n

Fokus på vækstsubstrat Buddes Planteskole producerer 180.000 pottede roser om året i flere hold på containerpladsen, der kan rumme 70.000 potter, når det går stærkest ved sommersalget. Planteskolen har sin egen skræddersyede, sphagnumbaserede rosenblanding til produktionen, men har også øjnene åbne for, at verden hele tiden forandrer sig. Derfor har Børge Budde gang i et forsøg med at dyrke de pottede roser i et alternativt medie baseret på komposteret pil fra Ny Vraa. Og de første forsøgsresultater tegner lovende, lyder det fra Børge Budde, der reelt ikke kan se forskel på planter, der er dyrket i det ene eller det andet medie. - Vi har brugt vores rosenblanding i en menneskealder, men det her ser lovende ud, og det er ikke så meget dyrere. Det er muligt nu, og det er godt at vide, hvis nu sphagnum bliver udfordret, pointerer Henrik Budde.

Bøg og som her Liguster ’Liga’ til hæk er de største kulturer i hækproduktionen i Buddes Planteskole.

PKM er Årets læreplads

Potteplantegartneriet PKM A/S i Odense blev kåret som Årets læreplads, da GLS-A og 3F for fjerde gang uddelte årets priser til virksomheder og lærlinge i jordbrugssektoren.

Lotte Bjarke

Søren Zeuth og Lotte Bjarke

Det er blevet en tradition, at Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, GLS-A, og 3F Den grønne gruppe hvert år udnævner Årets lærling og Årets læreplads efter indstilling fra henholdsvis lærepladserne og deres lærlinge.

Sidste år gik begge priser til gartnerisektoren, der igen i år var repræsenteret blandt vinderne, idet potteplantegartneriet PKM A/S i Odense tog prisen for Årets læreplads efter indstilling fra gartneriets lærling Kevin Timmermann. I parentes bemærket var gartneriet også indstillet til prisen sidste år af en anden af virksomhedens lærlinge, Mette Nielsen. I 2024 blev akvarieplantegartneriet Tropica i Egå kåret til Årets læreplads, mens Oskar Murberg fra Hobbyhaven i Hasselager blev Årets lærling.

Anerkendelse til fællesskabet

Prisoverrækkelsen foregik den 28. oktober 2025 hos PKM, der i dagens anledning fik fint besøg af GLS-A formand Helle ReedtzThott og Allan Busk, der er formand for 3F Den grønne gruppe, samt repræsentanter for de to brancheorganisationer. Helle Reedtz-Thott overrakte prisen, der omfatter et flot diplom og et gavekort på et besøg af en pølsevogn, til en glad og stolt

Det udløser et diplom og et gavekort på besøg af en pølsevogn til glæde for hele gartneriet at blive kåret som Årets læreplads. Fra venstre Ena Måhr, Kevin Timmermann, Mette Nielsen og Anett Madsen.

Anett Madsen, der er direktør for PKM. - Prisen er en anerkendelse af hele vores fællesskab – af den måde vi hver dag arbejder sammen på for at give vores lærlinge en god og tryg start i faget, og for at give dem lyst til at fortsætte i branchen. Det er altafgørende, at vi uddanner dygtige og motiverede gartnere for at sikre en stærk og bæredygtig fremtid for gartnerierne i Danmark. Tak til alle medarbejdere og ledere for jeres indsats – og til GLS-A og 3F’s grønne gruppe for at sætte fokus på det gode uddannelsesarbejde og på betydningen af dygtige, motiverede lærlinge i vores branche. Lad os fejre, at vi sammen gør en forskel – for lærlingene, for PKM og for hele branchen, sagde Anett Madsen i sin velkomsttale og rettede en særlig tak til Mette Nielsen og Kevin Timmermann og til Ena Måhr, der tager sig af PKMs lærlinge med faglighed og omsorg.

- Det betyder meget, at vores egne lærlinge peger på PKM som et sted, hvor man trives, lærer og udvikler sig, sagde Anett Madsen.

En velfortjent pris

For de to lærlinge, er der ingen tvivl om, at det er den rigtige virksomhed, der er blevet kåret som Årets læreplads.

- Jeg kom fra en anden uddannelse, hvor jeg havde haft det svært, og havde udviklet en social fobi. Her vidste lederne, hvad jeg tumlede med og indrettede mit forløb efter det, så jeg f.eks. kunne være sammen med de samme hver dag. Jeg har fået det meget bedre og er havnet på den rigtige hylde, fortæller Mette Nielsen om baggrunden for, at hun indstillede PKM til prisen.

- PKM passer godt på deres ansatte og sørger for, at de har det godt, og man føler sig velkommen her som ny. Jeg presser selv på for at lære noget hver dag, og jeg kommer hele vejen rundt i gartneriet. Følger planten fra stikling, til den er solgt, siger Kevin Timmermann, der har været lærling i flere gartnerier i løbet af sin uddannelse. Begge de to lærlinge bliver færdiguddannede som gartnere i 2026. n

GLS-A formand Helle Reedtz-Thott (tv) og formand for 3F Den grønne gruppe (th) takkede PKM for indsatsen for erhvervets lærlinge og overrakte prisen for Årets læreplads ved et arrangement på gartneriet den 28. oktober 2025.

Misforstået udmelding om emballageafgift

Da regeringen den 11. september 2025 meldte ud, at emballageafgiften blev afskaffet i to år, var der mange, der fejlagtigt kom til at tro, at det var producentansvaret, der var udsat i to år.

Trine Andersen, HortiAdvice, trin@hortiadvice.dk

Implementeringen af producentansvaret for emballage fortsætter ufortrødent. Den volumenbaserede emballageafgift, der er udsat i to år, har ikke noget med producentansvaret at gøre, og udsættelsen vil ikke have nævneværdig væsentlig betydning for gartnerivirksomheder.

Emballageafgiften er en afgift, der er lagt på visse emballager som for eksempel poser, engangsservice, pvc-folier og emballager til diverse former for drikkevarer, dog undtagen de emballager, der er omfattet af et pant- eller retursystem.

Emballager til drikkevarer er pålagt en afgift – emballageafgift – som er gradueret, så de emballager med det mindste rumindhold betaler en lavere afgift end de emballager med et større rumindhold, og afgiftens størrelse afhænger også af, hvilken type af drikkevare, der kommes i emballagen.

Afgiften på poser betales ud fra, hvilket materiale posen er lavet af, og der betales afgift for poser af plast og papir. Desuden er der en særskilt afgift for pvc-folier, der anvendes til emballering af fødevarer. Visse typer af emballager er altså pålagt både en emballageafgift og et gebyr for producentansvar. Når regeringen fjerner

emballageafgiften i to år, vil det betyde, at omkostningen for disse emballagekategorier samlet set falder, men at omkostningen falder, er ikke relateret til de gebyrer, der betales i forbindelse med producentansvaret for emballage.

I regeringens udmelding den 11. september blev der, ud over at emballageafgiften blev fjernet, også lagt et loft over de gebyrer, som kommunerne må forlange for håndtering af private borgeres affald. Dette indgreb er relateret til producentansvaret og forhåbningen var, at kommunernes uventet høje gebyrer i den sammenhæng ville blive lempet til fordel for alle, der er omfattet af producentansvaret. n

THE GREEN WAY TO GROWTH

Egeskovvej 10, 8700 Horsens Tlf. +45 7578 2230

Niklas Pedersen

0046-730 98 87 84

NSP@YSM.DK

Leif Jensen

0045-61 61 42 89

LJ@YSM.DK

GLIMT | fra nær & fjern

Flere planteproteiner

Lidl Danmark og Wolt Market har opstillet konkrete mål for planteproteiner i hvert deres sortiment. Derfor er de begyndt at registrere proteinsammensætningen i deres varesortiment via værktøjet The Protein Tracker, som allerede anvendes i Holland af kæderne Albert Heijn og Jumbo. Begge kæder har et mål om at øge andelen af plantebaserede alternativer i sortimentet. Konkret skal dagligvarekoncernen Lidl Danmarks alternativer til kød stige fra 12 til 20 procent og for mejeriprodukter fra 5 til 10 procent frem mod 2030 set i forhold til 2022. I onlinesupermarkedet Wolt Market tracker man også proteinmikset for at forstå nuværende status og træffe beslutninger på baggrund af konkrete data. Wolt Market arbejder for en halvering af CO2-udledningerne i moderselskabet i 2028, set i forhold til 2021. Det skriver Dansk Vegetarisk Forening, der håber, at det kan inspirere andre aktører i branchen.

Rust på ’Xenia’

Pæresorten ’Xenia’, der i Danmark kendes under navnet ’Katrine’, er der stigende interesse for at dyrke i Holland. Selv om sorten er meget produktiv, forsøger man alligevel på forsøgsstationen i Randwijk at forbedre dyrkningen. Regntag over træerne på forskellige tidspunkter af året afprøves – især i celledelingsfasen og om sommeren – for at bestemme, hvornår frugten er mest modtagelig for rustdannelse. Det forsøges også, om det biologiske middel Serenade eller calciumholdige produkter kan påvirke graden af rust på frugten.

Greenfood indtager Danmark

Den svenske fødevarevirksomhed Greenfood har i årets første otte måneder øget salget i Danmark med 26 procent til 65 mio. danske kr. Nærheden til Danmark giver Greenfood gode muligheder for levering samme dag, som frugt og grønt snittes, eller salater emballeres i Helsingborg, hvor koncernens fødevare- og logistikcenter er placeret. Det er omdrejningspunktet for ekspansionen i Danmark, hvor kunderne er restauranter, grossister og detailhandlere, skriver dagbladet Børsen ifølge en pressemeddelelse.

Greenfood, der er en af Europas største leverandører af friske måltidsløsninger samt udskåret frugt og grønt, sælger på otte europæiske markeder og har en omsætning på ca. 1,1 mia. danske kr.

Mere robuste jordbærsorter

Det norske forædlingsselskab Graminor arbejder i øjeblikket på et projekt med udvikling af mere robuste jordbærsorter til et klima i forandring. Forskerne går efter krydsninger, der kombinerer god smag, højt udbytte og sygdomsresistens. I 2025 er 6.000 F1-planter – den første generation efter en krydsning – plantet på marken hos Njøs frugt- og bærsenter. Målet er, at de nye jordbærsorter skal kunne tåle store temperatursvingninger og have god modstandsdygtighed over for sygdomme som gråskimmel, meldug, stængelbasisråd og virus. I forædlingen anvendes teknologiske værktøjer med DNA-markører. Det vil tage tid at få lavet genotyper af jordbærsamlingen, men på lang sigt vil det bidrage til en mere effektiv og præcis sortsudvikling, skriver Graminor i en pressemeddelelse.

Oksefars med grøntsager

Forbrugerne rækker i stigende grad ud efter alternativer, når det gælder det klassiske hakkede oksekød. Det mærker man hos slagterigiganten Danish Crown, hvor salget af pakker med en blanding af hakket oksekød og grøntsager med navnet Kombi Hak har rundet 1.000 tons, siden produktet blev lanceret 1. oktober 2024. Det svarer til, at flere end 2,5 millioner bakker oksekød blandet med grøntsager har fundet vej til danskernes indkøbskurve.

- Salget har virkelig overrasket positivt.

Normalt er forbrugerne ret konservative, når det gælder hakket oksekød, men det ser ud til, at de har taget muligheden for at vælge mere grønt og ikke mindst et billigere alternativ til sig, siger salgsdirektør Henning

Sønnichsen, Danish Crown Beef, i en pressemeddelelse.

Kombi Hak er 50 procent hakket oksekød, og den anden halvdel er rodfrugter, rehydreret ærteprotein og fermenteret løg.

Nyt navn til gammel organisation

Flower Council of Holland har ændret navn til Plants and Flowers Foundation Holland. Et skridt der er blevet taget af det hollandske gartnerierhvervs markedsføringsorganisation for at fremme synlighed og øge effektivitet i kommunikationen, der skal stimulere interessen for blomster og planter. Fremover foregår al kommunikation via den digitale platform plantsandflowersforundationholland.org. Det betyder samtidig, at den hidtil fragmenterede kommunikation fra organisationens 13 websites og 50 SoMe-konti lukkes ned. Den nye hjemmeside har to spor. Et til forbrugere og et brancherettet. Forbrugerne kan finde planteinspiration i form af indretningstips, gaveideer og gode råd om blomster og planter på siden, mens branchen – bag login – kan finde branchenyt om organisationens mange kampagner, presseaktiviteter der positionerer branchen, sidste nyt om forskning og ny viden samt netværkstiltag.

Bunnik lukker og slukker

Florify gør det nemt at give blomster

Florify er et nyt online værktøj fra Plants and Flowers Foundation Holland. Det skal hjælpe forbrugerne med at vælge en buket, der sidder lige i skabet hos den heldige modtager. Forskning viser, at folk generelt har svært ved at vælge blomster. Her bliver de trin for trin guidet igennem valgmulighederne, så buketten matcher både anledning og modtager. Man vælger anledning og indtaster detaljer om modtageren og relationen, den foretrukne stil og farveholdning. Ud kommer et forslag til blomsterkombination samt en oversigt over de valgte blomsters symbolske betydning. Som sidegevinst får man et AI-genereret forslag til en sød besked til et kort, der passer til anledningen, samt en henvisning til en lokal florist, der kan omsætte forslaget til en fysisk buket.

Holland bliver et førende potteplantegartneri fattigere, når Bunnik Group i løbet af første halvår af 2026 lukker og slukker efter en kontrolleret afvikling af alle aktiviteter. Det sker efter flere år med skuffende salg efter Covidperioden. Siden har marginerne på planter været under stort pres, og virksomheden har samtidig haft voldsomt øgede omkostninger til energi, distribution og importafgifter. 160 medarbejdere og samarbejdspartnere globalt fik meldingen i september. Der optages herefter ikke nye ordrer, aktiviteterne forventes halveret inden årsskiftet og helt afviklet i 2026.

Bunnik Group består af Bunnik Plants og Bunnik Creations og er en af de største leverandører af potteplanter og added value produkter i Holland med væksthuse i Bleiswijk, en keramikfabrik i Kina og salgskontor og lagerfaciliteter i USA. I 2024 havde Bunnik Group en omsætning på mere end 100 mio. euro, hvilket altså ikke var nok til at forhindre røde tal på bundlinjen.

Glas Tulipan Prisen uddelt

Royal FloraHolland har i mere end 30 år uddelt Glas Tulipan Prisen til plantenyheder i fem kategorier: Snitblomster, blomstrende stueplanter, grønne stueplanter, haveplanter og plantekoncepter. I år foregik uddelingen ved et festligt aftenarrangement, hvor såvel en professionel jury som publikum via en online afstemning kunne hædre deres favoritter. I kategorien blomstrende stueplanter var der enighed om, at årets pris skulle gå til Pineappel ’Babyboom’ fra Stofbergen Plant Company, der fik prisen overrakt af konstitueret CEO for Royal FloraHolland, David van Mechelen. Vinderplanterne kan ses på www.royalfloraholland.com og kunne opleves live på Trade Fair Aalsmeer i november.

TEMA | Jordbærkonference

Biblomme og rovinsekter mod trips i jordbær

Biblomme ser ud til at kunne fremme forekomsten af rovinsektet Orius i en tunnelproduktion af jordbær og derved øge den biologiske bekæmpelse af trips.

Rose Rechnagel, KU, Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, og Stine Kramer Jacobsen, KU, stikra@plen.ku.dk

Trips er en vedvarende udfordring i dansk jordbærproduktion i tunneler, og derfor satser flere producenter på biologisk bekæmpelse med rovinsekter. Næbtægen Orius majusculus, der allerede findes naturligt i Danmark, bruges ved udsætning i tunneler, da den blandt andet lever af at æde trips, både larver og voksne. Udfordringen er, at antallet af Orius ofte reduceres betydeligt kort efter udsætning.

Orius er en generalist og lever derfor også af pollen og nektar i perioder, hvor der ikke er byttedyr til stede. Alligevel ser man ofte kun en beskeden etablering, når Orius udsættes i jordbærplanter i tunneler, selv når den har føde nok. Noget tyder derfor på, at vilkårene for at opretholde Orius i tunnelen i længere tid ikke er opfyldt. Ved at tilføre egnede blomstrende planter kan man potentielt give Orius bedre muligheder for at etablere sig og holde trips i skak.

Næbtægen

Blomsterressource i jordbær

Flere og flere jordbærproducenter integrerer nu biblomme, Lobularia maritima, i produktionssystemet. Biblomme blomstrer kort efter såning og længe og kan derfor være en ideel blomsterressource og stabil kilde til pollen og nektar for Orius. Foreløbige erfaringer peger på, at biblomme kan øge tilstedeværelsen af Orius i jordbær. Det er dog uvist, om dette udelukkende skyldes biblommes funktion som fødekilde, eller om planten har andre egenskaber, der er fordelagtige for en mere længerevarende etablering af Orius

Nøglen til stabile bestande

For at opretholde en bestand af Orius er det afgørende, at hunnerne kan finde værtsplanter at lægge æg på. Planternes fysiske egenskaber spiller derfor en stor rolle. Blødt plantevæv gør det

Det tyder på, at biblomme kan øge tilstedeværelsen af Orius i jordbær. Her er biblomme indsat i potter i et forsøg tidligt i sæsonen.

Emilie

Stine Kramer

Orius majusculus – her en voksen – kan bruges ved udsætning i jordbærtunneler, da den blandt andet lever af at æde trips.

lettere for Orius at lægge æg i planten, mens hårdt væv, tætte strukturer af hår eller mangel på skjulesteder kan hæmme både æglægning og overlevelsen af æg. Dette taget i betragtning er jordbærplanten umiddelbart ikke en god vært for æglægning.

Vi satte os derfor for at undersøge 1) om biblomme er en god værtsplante for æglægning af Orius sammenlignet med jordbærplanter (laboratorieforsøg), og 2) om biblomme er i stand til at opretholde en population af Orius over en længere periode (jordbærtunnel).

Biblomme og æglægning

Første skridt var at undersøge om Orius kunne lægge æg på planter af biblomme, og om tilstedeværelsen af jordbærplanter i denne sammenhæng gjorde en forskel. I laboratoriet blev planter af jordbær og biblomme placeret i bokse – både hver for sig og sammen. I hver boks blev der sat parrede hunner af næbtægen Orius majusculus. Efter 24 timer var der i gennemsnit lagt 15 æg pr. plante, når planter af jordbær og biblomme stod sammen, 11 æg, når der kun var biblomme, og 3 æg, når der kun var en jordbærplante (Figur 1). I de bokse, der indeholdt begge plantearter, sås det desuden, at Orius lagde æg på biblomme frem for jordbær (Figur 2).

Orius i jordbærtunnel

I foråret 2025 blev der etableret jordbærplanter i forhøjede bede i en tunnel på Pometet, KU i Tåstrup. Her undersøgte vi, om biblomme kunne vedholde tilstedeværelsen af Orius i tunnelen over en længere periode samt bidrage til bekæmpelse af trips. Tunnelen blev opdelt med net fra bund til top i plot med og uden biblomme, hvor planter af biblomme blev indsat i potter i midten af plottet. Orius majusculus voksne og store nymfer blev udsat

Gennemsnitligt antal Orius æg per behandling

Antal æg observeret på biblomme og jordbærplanter

og Jordbær

1. Gennemsnitligt antal æg lagt af Orius majusculus i hver behandling på jordbær og biblomme samt på samme plantearter kombineret. I den kombinerede behandling repræsenterer gennemsnittet begge planter, dog blev der lagt meget få æg på jordbærplanten.

i det midterste bed den 3. juli, svarende til 1 Orius pr. plante. Orius blev optalt fra først i juli til først i september og primært observeret i jordbærblomsterne. Mens der blev observeret samme andel af Orius voksne i jordbærplanterne imellem de to behandlinger, var andelen af Orius nymfer næsten dobbelt så stor i jordbærplanterne med biblomme – 64 procent vs. 36 procent i plots henholdsvis med og uden biblomme. Dette tyder på, at tilstedeværelsen af biblomme har en positiv effekt på opretholdelsen af Orius, da nymferne ikke kan flyve og dermed er en indikation på en øget reproduktion i tunnelen. Niveauet af trips var gennemgående lavt igennem sæsonen uden målbare forskelle imellem behandlinger.

2. Placering af Orius æglægning på biblomme (til venstre) og jordbær (midtfor), hvor æg (foto til højre) blev fundet på stænglerne af biblomme og på bladene af jordbær. Foto og ill.: Emilie Rose Rechnagel.

Praktiske erfaringer

De seneste to år har de første danske jordbærproducenter indsamlet praktiske erfaringer med brug af biblomme i kombination med udsætning af Orius i jordbærproduktionen i tunnel. Erfaringerne gælder brug af både frøformerede og stiklingeformerede biblommeplanter, men i begge tilfælde er planten drevet frem andetsteds og derefter udplantet som små eller større planter i tunneler.

Plantning af biblomme er afprøvet i alt fra sække, ampler, render og spande til potter. Indtil nu er der især blevet fokuseret på plantning af biblomme i enden af tunnelerne, hvor indflyvningen af insekter af både skade- og nyttedyr begynder. Der er fortsat mange spørgsmål, vi mangler svar på, så vi ser frem til at blive klogere på, hvordan brugen af blomsterressourcer kan optimeres.

Ønsker du at høre mere om emnet, så deltag i Jordbærkonferencen den 2. og 3. december 2025. n

Undersøgelserne er en del af projektet Prosper - Promote organic strawberry production under protected conditions in Denmark.

Figur

Figur

Biblomme

Biblomme Plantearter Jordbær

Vi ses til Jordbærkonferencen

2. og 3. december 2025 på

Hotel Pejsegården i Brædstrup

Mød os på Jordbærkonferencen

Ny revolutionerende rovmide (Phyto bio Plus) mod spindemider

Lobularia banker plante

Svirreflue

Kom og snak med vores team om 2026strategien på standen

Centervej Syd 4 · DK-4733 Tappernøje · Tlf. +45 55 96 00 21 info@bioproduction.dk · www.bioproduction.dk

Vi glæder os til at møde jer på vores stand sammen med vores leverandør Kraege.

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk

Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk Charlotte Hejlsvig Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk

Emballager til det bedste vi ved!

Vi er med på JORDBÆRKONFERENCEN 2. december på Hotel Pejsegården – vi glæder os til at vise dig alle vores sæsonaktuelle emballager

Husk at Bunzl har alt, hvad du skal bruge, som f.eks. toiletpapir, håndklæde- og aftørringsruller samt dispensere og alt til håndhygiejne, engangshandsker, arbejdshandsker, arbejdstøj, fodtøj, rengøringsmidler og rekvisitter.

Lyst forår påvirkede udbytteprofilen

Modsat sidste år begyndte dette års overdækkede produktion af jordbær lyst. Det resulterede i store forskelle i udbytteprofiler hen over sæsonen i forhold til året før.

Modsat 2024 begyndte den overdækkede jordbærsæson i 2025 med noget mere lys, hvilket generelt resulterede i gode udbytter i foråret, hvis potentialet i planterne ellers var til stede. Den øgede indstråling resulterede også i en meget kortere pause mellem første og anden høstperiode i de remonterende sorter, modsat den lange pause vi så sidste år. Dette skyldes, at induktionen af blomster til anden høstperiode skete tidligere i år end normalt.

Krav til blomsterinduktion

For at blomsterinduktionen til anden høstperiode i remonterende sorter for alvor kan begynde, kræves følgende:

• En døgntemperatur på minimum 10°C pr. døgn i en uges tid.

• En daglængde på mere end 12 timer pr. dag.

• En indstråling, som minimum er over 900 J/cm2 pr. dag. Højere, hvis planterne er dækket med fiberdug, og/eller de står i tunneler med høj skyggefaktor som f.eks. gammelt eller beskidt plast. Derudover er det vigtigt, at energibalancen i planten er positiv, så jo større udbyttepotentiale i første høstperiode, des større risiko er der for, at blomsterdannelsen bliver forsinket.

Variabel anden høst Anden høstperiode i de remonterende sorter blev derimod noget mere variabel. Nogle steder var der dannet for mange blomsterklaser til, at planterne kunne følge med. For en sort som ’Favori’ resulterede det i rigtig mange små bær, mens det i en sort som ’Lady Emma’ førte til mange aborterede blomster eller små, underudviklede bær. Så for anden høstperiode blev udbyttet flere steder lavere end forventet. Den manglende energi i planten i denne periode resulterede også i, at en sort som ’Lady Emma’ kom senere i gang med blomstring til tredje høstperiode end ventet. Så selvom vi har haft en fin sensommer, blev der flere steder ikke høstet så meget som forventet i sorter med mulighed for en tredje høstperiode. Du kan høre mere om dette på Jordbærkonferencen den 2 og 3. december.

Når der sprøjtes mindre med bredspektrede midler, kan nye problemer opstå. Her ses remonterende jordbærplanter efter angreb af bladhvepselarver.

Lyst vejr og meget solskin – her på ventebedsplanter af sorten ’Rumba’ i marts 2025 – resulterede i gode udbytter i foråret, men også i en kortere pause mellem første og anden høstperiode i de remonterende sorter.

Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, nlj@hortiadvice.dk

Nyttedyr mod trips og spindemider

Igen i 2025 blev trips og spindemider i stor stil bekæmpet ved at udsætte nyttedyr som tripsrovmiderne Neoseiulus cucumeris og Neoseiulus californicus samt rovtægen Orius majusculus og spinderovmiden Phytoseiulus persimilis. Flere har også arbejdet videre med plantninger af biblomme til at fremme mængden af nyttedyr.

De sidste to år har flere producenter øget andelen og hyppigheden af udsætningen af Neoseiulus cucumeris, hvilket de fleste steder har givet en god kontrol af trips. Der er fortsat arealer med udfordringer, men kontrollen med den nye strategi er blevet bedre over de sidste par år.

Spindemiderne gav igen i år problemer på nogle lokaliteter. Phytoseiulus persimilis er som udgangspunkt gode til bekæmpelse af spindemider, men det lave antal, der udsættes pr. meter, gør det svært at udsætte jævnt, hvilket kan give hotspots med angreb uden kontrol, specielt i tørre og varme perioder. I år blev der arbejdet med udsætning af både røde og hvide typer af Phytoseiulus persimilis.

Bladhvepse

Med mindre sprøjtning med bredspektrede midler kan der opstå problemer med skadedyr, som vi ikke tidligere har set betydelige skader af i produktionen. Et af de skadedyr, vi har fået øgede problemer med de seneste par år, er larver af bladhvepse, sandsynligvis af arten Cladius pectinicornis.

Bladhvepselarverne æder på undersiden af bladene og kan afløve hele planter, hvis de er ude af kontrol. Specielt i de remonterende jordbær ser vi øgede problemer med disse larver. Ved opsætning af gule limplader kan der moniteres for flyvning af de voksne bladhvepse.

Tæger

Et andet skadedyr, som vi har haft store udfordringer med i år på nogle lokaliteter, er tægenymfer, specielt af arten treplettet nældetæge, der ligesom nymfer af engtæger resulterer i misformede bær, som ikke kan sælges.

Specielt anden generation af tægerne har på nogle lokaliteter givet store problemer i de remonterende jordbær. På lokaliteter med de største problemer ses ofte større arealer med ukrudt langs hegn omkring tunnelerne, hvor der bl.a. kan stå arter som brændenælder og gråbynke – begge plantearter, som ser ud til at tiltrække og øge populationen af tæger. Også nabomarker med f.eks. raps ser ud til at medføre øget forekomst af tæger. Så dette er et af de skadedyr, der kræver øget fokus de kommende år. n

Vær med til at indstille Årets

Gartner 2026 og Dansk Gartneris

Innovationspris

Om Årets Gartner

Formålet med prisen er at hædre en person, virksomhed, gruppe eller forening, som i kraft af handlemåde og nytænkning har virket som inspirator for andre og ydet en indsats for at styrke samarbejde, videndeling og innovation i gartnerierhvervet.

Prisen kan uddeles en gang årligt på Dansk Gartneris generalforsamling.

Om Dansk Gartneris Innovationspris

Prisen har til hensigt at hylde en person, virksomhed, organisation, forening eller videninstitution, der f.eks. gennem udvikling af nye produkter eller metoder har ydet en helt ekstraordinær indsats for at fremme innovativ nytænkning i gartneribranchen. Det overordnede krav er, at det skal leve op til betegnelsen ”årets innovative ide”.

Prisen kan uddeles en gang årligt på Dansk Gartneris generalforsamling, hvis bestyrelsen for Dansk Gartneri finder, at der er en egnet kandidat og et tilstrækkeligt økonomisk råderum.

Hvilke krav og kriterier stilles der?

Krav og kriterier for priserne kan findes på www.danskgartneri.dk under ”Om Dansk Gartneri”.

Hvem kan indstille kandidater?

Medlemmer af Dansk Gartneri kan indstille kandidater, hvis projekter/aktiviteter opfylder et eller flere kriterier og de stillede krav.

Hvem udgør dommerkomiteen?

Prismodtagerne udvælges blandt kandidaterne af bestyrelsen for Dansk Gartneri.

Hvad får prismodtagerne?

Treplettet nældetæge gav store problemer med misformede bær på nogle lokaliteter med remonterende jordbær på både lavbede og tabletop. Brændenælder og gråbynke er begge vilde plantearter, som tiltrækker treplettet nældetæge.

Prisen er et indrammet diplom samt 25.000 kr.

Deadline er den 1. januar 2026

Begrundede forslag skal sendes skriftligt enten pr. e-mail til danskgartneri@danskgartneri.dk eller pr. brev til Dansk Gartneri, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V.

Køb dine jordbærplanter hos Olssons

Stort udvalg i sorter og plante typer.

Ring og hør nærmere om kvalitet og pris

OLSSONS FRØ - Poul Erik Ølgaard · Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se · pe.oelgaard@olssonsfro.se

Selskabet for små og store avlere!

Vi anbefaler

Pioner Basis NPK med Mikro

* Pioner Basis Gul

* Pioner Basis Rød

Pioner NPK Makro med separat Mikro tilsætning

* Pioner NPK Gul

* Pioner NPK Rød

* Kombineres med Pioner Jordbær Mikro

Bladgødskning og Biostimulanter

* Azelis Seaweed

* Aminosol

* Wuxal Microplant

* SalicylPure

* SilicaPower

* Calcium Forte

Azelis hjælper gerne med gødningsplaner tilpasset råvand og udviklingstrin.

Kontakt Annika Slaatto, M 20368762

Scangrow leverer professionelle løsninger inden for alle former for vandings- og gødningsanlæg.

Vi beregner og dimensionerer optimale løsninger for den professionelle gartner.

Et vandingsanlæg fra Scangrow er en driftssikker investering i fremtiden.

og mød os på Jordbærkonferencen i Brædstrup den 2/12+3/12-25

Frilandssæsonen 2025

Efter årets jordbærsæson står vi tilbage med et indtryk af en sæson på det jævne med pilen opad.

Jordbærsæsonen på friland kom tidligt i gang i år efter et solrigt forår. For nogle frilandsavlere var der dog nogle udfordringer med at få plads på markedet, når der samtidigt er store mængder jordbær fra tunnelproduktion.

Frost- og haglskader

På mange måder var jordbærsæsonen ret moderat vejrmæssigt, da de mange måneders regn endelig stoppede i efteråret 2024. Der var ikke invaliderende lange tørkeperioder eller oceaner af vand i markerne i 2025, men selvfølgelig var der varme, tørre og våde perioder og regionale forskelle.

Enkelte blev dog alligevel ret hårdt ramt af enten hagl eller nattefrost i blomstringen. Det var i særdeleshed den sene nattefrost den 23. maj, som blev en udfordring for flere. Frosten var varslet, og allerede to dage før blev det i facebookgruppen anbefalet at stoppe med halmudlægning og gøre andre forebyggende foranstaltninger klar. I det centrale Jylland, hvor det var værst, registrerede DMI et frostvejr i seks timer med temperaturer ned til -2ºC i to meters højde. Så ved man jo, at det er slemt i jord-

Ukrudt er til stadighed et problem for avlere af frilandsjordbær, uanset om man er nystartet eller en gammel ræv i faget.

højde over udlagt tør halm. Frostskader i form af sorte blomster og knopper, der ikke udviklede sig, var almindeligt forekommende. Senere gav det sig udtryk i ret få og små bær, som lå inde i rækken i de sorter, det gjaldt. Blomster og knopper inde i rækken er bedre beskyttet.

Jordbærsortråd

Der var tilløb til nogle angreb af meldug i enkelte marker på friland først på sæsonen

’Asia’ er en middeltidlig sort, som er populær hos forbrugerne på grund af smag og udseende, men den har sine udfordringer. Den virker til at være mere følsom for jordbærsortråd, meldug og ukrudtsmidler end flere andre sorter.

trods forebyggelse. Det kan give mistanke om, at vi har fungicidresistens i meldug også. Gråskimmel udviklede sig heller ikke slemt hos ret mange i år. Det virker til, at moderne sorter er forholdsvis modstandsdygtige kombineret med, at flere anvender varslingen, og at niveauet for pesticidresistens i gråskimmelsvampen er gået lidt ned de seneste år.

Til gengæld er der nu oftere problemer med svampesygdommen jordbærsortråd

Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice, dach@hortiadvice.dk

end tidligere. Det skyldes til dels udbredelsen af sorten ’Asia’, der virker mere følsom end flere andre sorter, men sortråd ses også i andre sorter.

Andre mulige årsager, til at vi ser sortråd hyppigere, kan være, at vi ikke længere sprøjter så ofte i blomstringen. Midler som Signum, Switch og Geoxe forebygger angreb. Signum vil vi være tilbøjelige til at undgå, da dette middel ikke er særlig virksomt mod gråskimmel og giver pesticidrester. Switch og Geoxe er i familie, så dem undgår vi måske at bruge to gange i træk. Der begynder desuden at være rapporter om resistens i svampen mod disse midler. Smittekilder er enten plantematerialet eller intern spredning på bedriften med mennesker, maskiner og lignende. Tidligere pløjede vi angrebne marker ned for at forhindre spredning.

Mange nye jordbæravlere

Der er ganske mange nye, små jordbærbedrifter, som er kommet ind i erhvervet de seneste par år. Det er både glædeligt og udfordrende. En del af dem er blevet inspireret til at dyrke jordbær gennem støtteordningen for unge landmænd. Det er positivt med friskt blod og nye kræfter, for det er jo ingen hemmelighed, at gennemsnitsalderen for jordbæravlere i Danmark er ganske høj, og at mange er stoppet de seneste år. For mange nye er læringskurven dog ganske stejl, og det er klassikere som f.eks. ukrudtsbekæmpelsen, der virkelig overrasker mange: Hvor god man skal være til at sprøjte i tide for at lykkes med kemisk ukrudtsbekæmpelse, eller det at køre ofte nok med strigle eller renser, og hvor meget tid der kan gå med hakning og lugning, når det er gået galt.

Til januar vil vi tilbyde et grundkursus i jordbærdyrkning for begyndere. Tag vel imod de nye og hjælp dem lidt. Du behøver ikke udlevere alle dine hemmeligheder og fif, men få et godt kollegialt forhold til dine nye ’konkolleger’. n

Frostskader var udbredt efter en kold nat den 23. maj 2025. Mange knopper, blomster og bær var skadet.

KREBS’ KLUMME

Vi vil vise det, I gror

Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark trine@thefoodproject.dk

Igen i år har I alle bidraget til, at jeg – som grøn chef i Food Organisation of Denmark – kan forsøge at eksponere dansk frugt og grønt til en række arrangementer, hvor mange ser og smager det bedste, vi har.

I det kommende år vil jeg forsøge at råde bod på en sorg i vores organisation… nemlig den, at danske frugt- og grøntavlere meget sjældent vælger at være en del af vores store madfestivaler, hvor der kommer rigtig mange forbrugere.

Vi vil meget gerne, at Madens Folkemøde, Copenhagen Cooking og Food Festival har et stort og indbydende udvalg af dansk frugt og grønt. Det vil betyde, at vores gæster ser alle de danske varer, der faktisk findes og ser, hvor friske de er, samt at de kan slæbe hjem i store portioner.

Men frugt- og grøntsagsavlere i dag har så travlt og har sjældent tid til at stille op i hele weekender. Måske fordi, det kan være svært at se, at det rykker noget i det langsigtede salg i foodservice og detail, hvor pris alligevel ofte vinder.

Men jeg giver ikke op!

Så i 2026 forsøger vi at række ud til alle danske avlere og købe råvarerne og så selv udstille dem. Vi vil lave en aftale med et velgørende formål, f.eks. en gymnasieklasse, som skal på studietur/eller en fodboldklub, der skal have nyt klubhus, om at sælge og formidle varerne og samtidig tjene en skilling til et ærbart formål. Håbet er, at vi kan udvikle en forretningsmodel, som ad åre kan bære sig selv.

Jeg håber, at vi på den facon kan oplære en masse borgere i dansk frugt og grønt, lette avlerne i deres travle hverdag og sørge for, at der alle steder, hvor vi kan, bliver eksponeret dansk frugt og grønt, friskhed, sæson og kvalitet. Alt det, som dansk frugt og grønt står for.

For vi skal have meget mere dansk frugt og grønt. Og ét vigtigt skridt på vejen er at eksponere, forklare og vise – igen og igen.

På forhånd, af hjertet tak for støtten. Jeg håber, I også mærker støtten fra os.

Forbrugernes nye mønstre

Fire nye forretningskoncepter for plantesalg og et opdateret ordforråd. Det var bare nogle af de gevinster, der stod tilbage efter Danske Planteskolers temadag, der stillede skarpt på forbrugernes nye mønstre.

Det var et godt mix af fagfolk fra planteskoler og havecentre, der fyldte salen på Hvidkærvej i Odense den 21. oktober 2025. Et mix, der er yderst relevant, som desværre sjældent ses i en travl hverdag. Men det var også et både spændende og yderst relevant program, Danske Planteskoler med støtte fra Produktionsafgiften for frugt og gartneriprodukter diskede op med under overskriften ’Vær med til at styrke sammenholdet i den grønne branche’. Hvorfor er vi her, og hvor er vores branche om fem år? Sådan lød de store spørgsmål i invitationen, som brancheorganisationen havde allieret sig med eksperter i forbrugermønstre og butiksoplevelser for at få svar på. Louise Byg Kongsholm, der er trendforsker og livsstilsekspert i PEJ Gruppen, lagde ud med en nærmest overvældende byge af informationer om forbrugernes gøren og laden nu og i den nærmeste fremtid. Efterfølgende assisterede hun Dion Kongsberg, der bærer titler som retailpioner og oplevelsesekspert, i en intens workshop, hvor deltagerne opdelt i fire grupper skulle udvikle nye forretningsideer, der kan fyre op under plantesalg og -interesse, på basis af input fra første del af programmet.

Tryk på forbrugernes knapper Marianne Bachmann Andersen, der havde sammensat programmet, bød velkommen til en dag, hvor der skulle kigges dybt i krystalkuglen.

- Hvis vi forstår forbrugernes adfærdsmønstre, kan vi måske prikke lidt til dem. En ting er sikkert, vi kommer ikke tilbage til dengang, hvor lukkeloven var med de danske havecentre. Nu har supermarkederne altid åbent, og de sælger masser af planter. Derfor skal vi vide, hvordan vi kan trykke på forbrugernes knapper. Vi er en branche, der kan noget unikt, en branche med viden bag. Jeg håber, vi får en dag, hvor I er villige til at dele ideer og tanker, så hele branchen kan komme videre, sagde Marianne Bachmann Andersen, før hun gav ordet til Louise Byg Kongsholm, der havde en masse nye ord med til tilhørerne, der fik et alfabetiseret katalog over tidens vigtigste trends med fra temadagen.

Udviklingen udraderer erhverv Vidste du f.eks, at man kan gå til ’sovning’ i København. At ’bedrotting’ er en ting. Eller at man kan sende sin surdej til de hjemmelavede brød på surdejshotel, så man slipper for at passe den selv? Mens nogle erhverv er i stor risiko for at blive udraderet af udviklingen, som det er sket så mange

gange før i historien, opstår der nye nicher på stribe. Oversætterbureauer er f.eks. alvorligt i risikozonen i en tid, hvor AI buldrer frem. Heldigvis er det svært at erstatte gartnere og planter med AI, så hvis man tager de positive briller på efter en hæsblæsende trendgennemgang, er der faktisk mange gode nedslag at hæfte sig ved på erhvervets vegne.

Den med at gå til ’sovning’ kræver en forklaring.

- Søvn er en af vor tids misteværdier. Derfor er der et ekstremt fokus på søvnuniverset med tyngdedyner, natgoggles og muligheden for at gå til ’sovning’ og få læst godnathistorie eller blive strøget over panden, til man falder i søvn, fortalte Louise Byg Kongsholm.

Af samme grund er det blevet nærmest en kunstart at købe en ny seng. Det er ikke en madras, der skal sælges, det er den gode nattesøvn, og det kræver butikker med et helt søvnunivers at gå ind i, forklarede Dion Kongsberg. Mon ikke der skal være masser af beroligende og luftrensende planter i sådan et søvnunivers?

Oplevelser og løsninger

Bedrotting er i øvrigt et udtryk for at blive under dynen, når verden larmer for meget, og man bare ikke magter at stå ansigt til ansigt med den.

- Flere og flere fravælger aktivt nyhedskanaler. Man bliver i dårligt humør af dem. Man tilvælger streamingtjenester, lydbøger og podcasts. Hvor mange podcasts og tv-serier har I lavet, spurgte Louise Byg Kongsholm.

Efter en fyldig og hæsblæsende trendgennemgang var deltagerne i Danske Planteskolers temadag klædt på til eftermiddagens workshop. Fire nytænkende forretningskoncepter med fokus på oplevelser og convenience så dagens lys.

Lotte Bjarke

En butik med et søvnunivers byder på meget mere end varer. Den byder på oplevelser. Og her kommer vi ind til essensen af tidens trend: Forbrugerne har ikke brug for flere ting. De efterspørger oplevelser, og de efterspørger i høj grad løsninger, der kan lette hverdagen.

C for convenience, E for escapisme, F for Fix my life.

- Convenience er det eneste, der kan slå pris af banen. Noget, der gør det nemt for mig. Og ja, surdejshoteller findes. Dogwalkers er kommet til Danmark. Få noget fikset, uden at jeg selv skal løfte en finger. Det er der efterspørgsel på, understregede Louise Byg Kongsholm.

- Jo mere, du kan hjælpe folk på vej, jo bedre. De køber gerne en pizzabund, for de gider ikke bage den selv, men de lægger gerne sidste hånd på værket, pointerede hun. Igen en pointe, der må kunne udnyttes til attraktive have-/plantekoncepter.

Digitalisering på speed

A for AI og C for Chat GPT. Ingen tvivl om, at den mest omvæltende trend nu og i fremtiden er kunstig intelligens, AI, der er i fuld gang med at vende op og ned på verdensbilledet i et rasende tempo.

- AI og digitalisering er sat på speed. Alt det, der kan automatiseres, bliver automatiseret, slog Louise Byg Kongsholm fast og noterede, at alle de CSR-folk, der blev ansat for to år siden, er på vej ud, mens Chat GPT er i fuld gang med at udradere de traditionelle søgemaskiner. Når man søger med AI, er SEO fuldstændig ligegyldigt. Søgeassistenten arbejder på en helt anden måde, fortalte hun.

H for håndværk. Mens vi måbende står og ser til, kan vi glæde os over, at udviklingen som altid udløser en modreaktion. Når man ikke længere føler sig sikker på, om musikken eller teksten er skrevet af et menneske eller en robot, bliver rigtigt

håndværk pludselig meget interessant. Det at kunne bruge sine hænder og være kreativ – det er den absolutte luksus. - Opslag på de sociale medier skal indeholde et billede af mig og en fortælling om, hvad jeg har lavet – og som minimum to stavefejl. 100 procent human bliver eftertragtet. Jord under neglene bliver eftertragtet. Det er derfor, Euroskills er blevet så stort. Vi hylder håndværket, når alt andet er blevet digitaliseret. Hylder den menneskelige effekt, fastslog Louise Byg Kongsholm, der opfordrede til at glemme alt om ’det bliver godt, når alt bliver normalt igen’. For det bliver det ikke. Det er en ny verden med en ny normal, der venter forude, og fra trendforskeren lød det, at forbrugerne, der i øvrigt har flere penge end nogensinde før, har 2025 og 2026 til at blive klar til at begynde at bruge dem tidligst fra 2027.

Fire nye forretningskoncepter

Således opdateret på alt det, der bimler og bamler nu og i den nærmeste fremtid,

Dion Guldberg, der bærer titler som retailpioner og oplevelsesekspert, understregede, at man i dag ikke sælger madrasser men derimod bedre søvn. Måske skal man ikke sælge planter men hyggelige hjem, lød det bl.a.

var deltagerne godt klædt på til eftermiddagens workshop under kyndig ledelse af Dion Guldberg. Fire tilfældigt sammensatte grupper gik entusiastisk til opgaven, der gik ud på at udvikle et forretningskoncept med appel til moderne forbrugere. Den laveste i gruppen blev udpeget til direktør i firmaet, mens den højeste blev projektchef. Desuden blev der lagt et tema ind over hver gruppe. Lego, Apple, Hay eller Tesla f.eks. Og så gik det ellers bare derudaf med masser af kreative indfald.

Ved dagens afslutning havde fire meget forskellige koncepter set dagens lys. Målgrupper og virkemidler var vidt forskellige, men det var tydeligt, at deltagerne havde fulgt godt med i trendgennemgangen, for oplevelser og convenience var grundelementer i alle fire forretningsmodeller, der i øvrigt fik stor ros af retaileksperten. n

Fire grupper udtænkte hvert deres koncept for plantesalg, der rammer tidsånden, og præsenterede dem for hinanden.

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Behov for hurtige alternativer

Dansk Gartneri arbejder for hurtige alternativer, efter flere plantebeskyttelsesmidler forbydes.

Miljøstyrelsen har den 30. september 2025 forbudt yderligere otte plantebeskyttelsesmidler med PFAS-aktivstoffer. I sommer blev godkendelsen af en række midler ligeledes trukket tilbage, da de – ligesom de nu forbudte – indeholdt stoffer, der kan nedbrydes til TFA. I alt er nu 33 midler trukket tilbage på grund af risikoen for, at TFA udvaskes til grundvandet.

De otte midler, som nu forbydes, er Teppeki, DFF, Afinto, Legacy 500 SC, Mateno Duo SC 600, Sempra SC, Evure Neo og Mavrik.

Nyt forbud rammer bredt i erhvervet Konsekvenserne af de nye forbud kan mærkes på tværs af gartnerierhvervet. Frugt- og bærproducenterne mister vigtige insekticider som Teppeki og Mavrik, imens potteplanteproducenterne og planteskolerne nu står uden midler som Legacy 500 SC og DFF. Der er på nuværende tidspunkt ingen brugbare alternativer til flere af disse midler. Allerede i sommer blev løgproducenterne tilsvarende berørt, da midler som Shirlan Ultra og Propulse SE 250 blev trukket tilbage.

Dansk Gartneri tydeliggør konsekvenser

Dansk Gartneri tydeliggør konsekvenserne overfor myndighederne, og har løbende dokumenteret og formidlet over for

myndighederne, hvilke alvorlige konsekvenser forbuddene har for gartnerierhvervet – både før og efter afgørelserne. Når Miljøstyrelsen vurderer, at visse midler udgør en risiko for grundvandet, skal brugen naturligvis udfases. Men så må der samtidig tages andre tiltag, der sikrer, at gartnerierne fortsat har reelle muligheder for effektivt at beskytte deres afgrøder. Som det ser ud nu, risikerer forbuddene at hæmme – og i værste fald helt afvikle – den danske produktion af visse frugter, grøntsager og planter. Med bestemte afviklingsfrister, der allerede udløber ved udgangen af 2025 og i løbet af 2026, er der derfor behov for hurtig klarhed om, hvilke alternativer der kan blive tilgængelige. Dansk Gartneri arbejder målrettet for, at nye brugbare midler godkendes hurtigt og omkostningseffektivt.

Arbejder for hurtige løsninger Arbejdet med at finde langsigtede og brugbare alternativer er i fuld gang og intensiveres. Dansk Gartneri er i tæt dialog med Landbrug & Fødevarer og andre organisationer om at finde løsninger, der kan hjælpe erhvervet videre hurtigt. Derudover har Dansk Gartneri sørget for, at gartnerierhvervet er stærkt fagligt repræsenteret i

arbejdet i den nye task force mellem myndigheder og erhverv, som påbegyndte i efteråret.

I oktober bød vi velkommen til vores nye politiske konsulent, Sandra Hjort, i sekretariatet. Hun har blandt andet fokus på pesticider og plantebeskyttelse og arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for gartnerierne, herunder hurtigere adgang til effektive og bæredygtige plantebeskyttelsesmidler. Med hendes ansættelse er der kommet nye kræfter til arbejdet for at finde brugbare løsninger på de udfordringer, som forbuddene efterlader erhvervet med.

Klarhed og løsninger i fokus Gartnerierhvervet ønsker ikke at anvende midler, der kan true drikkevandet. Men når essentielle sprøjtemidler forbydes med korte afviklingsfrister, rammer det ikke kun erhvervet – det påvirker også vores nationale forsyningssikkerhed, hvis vi i stedet må øge importen af varer, hvor miljøkravene ikke er de samme som i Danmark. Forbuddene viser, hvor vigtigt det er med tidlig dialog mellem myndigheder og erhverv, så beslutninger kan træffes med blik for både miljø og produktion. Dansk Gartneri vil fortsat arbejde for netop den balance.

Godkendt aftale om målrettet støtte til gartnerier

Siden 2022 har Dansk Gartneri arbejdet for, at den målrettede støtte, som blev afsat til gartnerierhvervet under Grøn Skattereform, blev udmøntet på en brugbar og retfærdig måde. Den 31. oktober 2025 landede aftalen, som fastlægger, hvordan de 163,8 mio. kr. skal fordeles.

Udvikling, ikke afvikling

Med Grøn Skattereform blev der den 1. januar 2025 indført en markant højere CO₂-afgift på fossile brændsler samt en ny emissionsafgift på fjernvarme. Formålet var at fremme industriens grønne omstilling. For gartnerierhvervet – hvis konkurrenceevne i forvejen var udfordret af høje produktionsomkostninger og skarp konkurrence fra udlandet – blev det dog hurtigt klart, at de forhøjede afgifter ville være vanskelige at bære. I aftalen om Grøn Skattereform blev det derfor anerkendt, at erhvervet risikerede afvikling snarere end udvikling. Derfor blev der afsat en særlig støttepulje på 145 mio. kr. (svarende til 163,8 mio. kr. i 2026-priser) målrettet gartnerierhvervet.

En lang politisk proces

Siden 2022 har Dansk Gartneri arbejdet for, at den målrettede støtte udmøntes på en måde, der afspejler de store forskelle i energiforbrug og afgiftsbyrder – og som reelt kunne understøtte både konkurrencekraft og grøn udvikling. Aftalen, som nu er landet, er udarbejdet i tæt samarbejde mellem embedsværket, aftalepartierne bag Grøn Skattereform og Dansk Gartneri,

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

og den sikrer både kortsigtet kompensation og langsigtet incitament til grøn omstilling. Den færdige model bygger på to hovedspor – de minimis-ordningen og aftaleordningen med klimasyn – mens de resterende midler fordeles som investeringsstøtte i Erhvervspuljen, øremærket gartnerierhvervet.

De minimis-støtte i 2026 og 2029 De minimis-ordningen giver gartnerierne mulighed for at få kompensation for stigende energiomkostninger som følge af Grøn Skattereform. Ordningen følger EU’s de minimis-regler, hvilket betyder et loft på 373.000 kr. (50.000 euro) pr. koncern over tre år. Støtten udbetales i to omgange –primo 2026 og primo 2029 – med udgangspunkt i udledningsdata fra henholdsvis 2025 og 2028. For at kunne søge kræves et opvarmet areal på minimum 3.000 m2 for gartnerier, der anvender fossile brændsler, eller 5.000 m2 for fjernvarmegartnerier. Kriterierne for årligt energiforbrug vil blive specificeret i lovteksten, som offentliggøres i løbet af november.

Aftaleordningen med klimasyn

Den anden ordning, aftaleordningen med klimasyn, forventes at kunne anvendes fra 2027, når den nødvendige statsstøttegodkendelse fra EU er på plads. Ordningen er målrettet væksthusgartnerier, der anvender fossile brændsler, og som har en årlig

Formand for Dansk Gartneri

CO₂-afgift over 124.000 kr. Gartnerierne kan her opnå op til 80 procent kompensation af deres CO₂-afgift frem til 2029, mod at der gennemføres et klimasyn, der kortlægger udledning, reduktionspotentialer og rentable tiltag. Alle initiativer med en tilbagebetalingstid under fem år bliver et krav at gennemføre.

De næste skridt

Den samlede model giver gartnerierhvervet en mere forudsigelig og balanceret ramme for støtte, der både hjælper på kort sigt og understøtter den grønne udvikling på længere sigt. Dansk Gartneri vil i den kommende tid udarbejde vejledninger til de minimis-ordningen og bistå erhvervet igennem hele processen. Efter en lang politisk og teknisk proces takker Dansk Gartneri gartnerierhvervet for tålmodigheden undervejs – og ser frem til, at støtten nu kan komme ud og virke til gavn for både erhvervet og den grønne omstilling.

Næstformand for Dansk Gartneri

Jacob Søegaard Nielsen

Ågerupvej 14

4000 Roskilde

Jacob@soegaard.com Telefon 2220 2941

Mindre traditionel kemi i åbne væksthuse

Det er ikke nemt at reducere brugen af traditionel kemi inklusive retardering i dyrkningen af prydplanter i åbne væksthuse. En utopi vil nogen sige, mens andre har mere gåpåmod og ideer til alternative løsninger.

Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk og Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, nek@hortiadvice.dk

De nye mikrobiologiske midler og kontaktmidler er mindre effektive, og samtidigt har de få traditionelle kemiske midler, der stadig er til rådighed, heller ikke den samme effektivitet som tidligere tiders midler. Der er derfor behov for at tænke alternativt, og det er netop det, vi prøver på i projektet GreenerGrown i samarbejde med de to gartnerier Rosa Danica og Graff Growning. Projektet er støttet af GUDP og Promilleafgiftsfonden.

Vækstregulering, sorter og forædling

Det er både kultur- og sortsafhængigt, hvor meget og hvor lidt der er behov for vækstregulering i forskellige typer af potteplanter. Vækstregulering af potteplanter har rod i Industrialiseringen i 1950-1970’erne, hvor der opstod nye krav til pakning og transport og forbrugernes ideal om kompakte fyldige potteplanter. Der blev udviklet en række kemiske midler som primært hæmmer syntesen af hormonet gibberellin, og dermed celleforlængelsen. I dag er der kun få midler tilbage, og der er begrænsninger på, hvor meget de må bruges. De få midler, der er tilbage, har ofte ikke optimal virkning og kan give problemer i form af uensartethed og effekt på blomstring.

De alternative midler, vi har afprøvet i projektet, har desværre ikke vist særligt overbevisende effekter, men mekanisk vækstregulering i form af gentagne viftninger

Der er afprøvet forskellige typer af viftning med plastic og blæsere til vækstregulering i roser. Det var den faste plast, som virkede bedst, hvilket også allerede er den metode, Rosa Danica bruger.

med plastic virker, især i roser hvor det har været en del af produktionsstrategien i mange år.

Forædling er på længere sigt den bedste løsning, og vi ser allerede nu nye sorter i både Kalanchoe, Hibiscus, Campanula og Rosa, som ikke behøver vækstregulering.

Kontaktmidler og sprøjteteknik

Det ligger i ordet kontaktmidler, at midlerne skal være i kontakt med skadedyrene for at virke. Kontaktmidlet Eradicoat Max danner f.eks. en klistret masse af sukkerstoffet maltodextrin, som omslutter skadedyret og kvæler det ved at blokere åndingskanalerne. Andre midler som Flipper og Neudosan Agro nedbryder cellemembranen i insektets vokslag, hvilket fører til dehydrering.

De kontaktvirkende midler stiller store krav til både sprøjteteknik og timing. Der kan både arbejdes med luftassisteret

sprøjtning, som har vist lovende effekter, og kærresprøjter på en måde, så planterne i højere grad rammes fra siden og på undersiden af bladene.

Ved Graff Growing arbejdes der tillige med en sprøjtetunnel, som planterne kan passere igennem, når de sættes på afstand. Fordelen ved sprøjtetunnellen er, at planterne rammes over det hele, til gengæld er der begrænsning på hvor mange gange i løbet af plantens produktionstid, det giver mening at køre planterne igennem sprøjtetunnellen.

Rodsundhed og ilt

En vigtig parameter for god plantesundhed og modstandsdygtighed overfor sygdomme er, at planternes rødder har det godt. Et mere iltrigt vækstmiljø i potten kan fremme de gode aerobe mikroorganismer og hæmme anaerobe sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Forædling af sorter, som ikke har behov for vækstregulering, har vist gode resultater, f.eks. i julestjerner ved Graff Breeding.

Iltindholdet i potten kan påvirkes af vandingsfrekvens og falder også i takt med øget omsætning af vækstmediet samtidigt med, at planten bliver ældre og i højere grad fylder potten ud med rødder, der hurtigt optager den ilt, der er til rådighed.

Sprøjtetunnel ved Graff Growing sikrer ensartet fordeling af kontaktmidler på alle overflader i Hibiscus planter.

Ved Graff Growing sørger et anlæg med nanobobler for, at iltindholdet i vandingsvandet altid er højt, hvilket har givet positiv effekt på især mængden af rødder og sundheden af rødderne i potterne. En mere simpel metode til at holde

Figur 1: Viser iltmålinger i potteroser med ebbe-flod vanding. På figuren er der både vist iltkoncentration i de luftfyldte porer (21 procent svarer til det indhold, der er i atmosfærisk luft), og i vandet i potten (8-9 mg/l svarer til det indhold, der normalt findes i vand), hvor iltkoncentrationen er i ligevægt med atmosfærisk luft (niveauet afhænger af temperatur). Efter den første vanding løb vandet ikke af bordet, og der opstod en lang periode med iltfattige forhold i potten.

Stråforkortere fra landbruget

iltindholdet i potten højt er at have fokus på vandingsfrekvens. Hvis vækstmediet altid er gennemvædet med vand pga. for hyppige vandinger, kan der opstå længere perioder med iltfattige forhold i potten, og dette kan fremme risikoen for, at de sygdomsfremkaldende mikroorganismer får bedre forhold, og dermed en større risiko for sygdom i rødderne.

Behov for flere afprøvninger Vi er langtfra i mål, og det bliver forventeligt også en lang udviklingsproces at reducere brugen af traditionel kemi i de åbne væksthuse. Det kræver et øget fokus på god IPM, og måske er vi også nødt til at ændre opfattelse af, hvordan den ideelle prydplante ser ud, og hvad den skal koste. n

Terpal, Medax Top og Caryx er alle udviklet som stråforkortere i korn, men er også godkendt til vækstregulering i prydplanter. Derfor er de ikke optimale i prydplanter. Ved brug af Terpal og Medax Top ses ofte deforme eller misfarvede blomster. Caryx er derfor ofte det mest anvendte vækstreguleringsmiddel af disse. Caryx indeholder to aktivstoffer Metconazol og Mepiquat-chlorid, begge hæmmer gibberelinsyntesen. Men hvor Metconazol virker hurtigt efter 1-2 dage, er virkningen af Mepiquat-chlorid langsommere (3-5 dage). Caryx er overvejende vandopløseligt, og det anbefales at blande midlet med f.eks. Wetcit Neo eller Elasto G5.

TEMA | Fremtidens planteværn

Mikrobiologi til plantebeskyttelse

Efterhånden som flere og flere plantebeskyttelsesmidler forsvinder, vender gartneren sig mod diverse mikrobiologiske midler for at undgå sygdomme i kulturen. Timing er afgørende for succes.

Lene Eva Christensen, HortiAdvice, lchr@hortiadvice.dk

Bjarke

Der er mange forskellige mikrobiologiske produkter på markedet, og efterhånden som også de større producenter af plantebeskyttelsesmidler vælger at forske i disse produkter, vil vi se flere og flere produkter anvendt i produktionen, specielt i væksthuse, hvor man kan styre klimaet. Men udviklingen af brugen af disse midler på friland er også stærkt stigende.

Forebyggende men ikke helbredende Hvorfor arbejder mikroorganismerne bedst forebyggende og ikke med helbredende virkning, modsat visse plantebeskyttelsesmidler, som man kan anvende, når man observerer et problem i kulturen? Det skyldes det faktum, at mikroorganismerne har brug for sunde rødder for at kunne udføre deres arbejde i rodzonen. Ofte vil fokus i produktionen være på plantens øvre dele – bladenes udseende, blomsten og eventuelle frugter og selve væksten af planten, mens man ikke altid har nok fokus på plantens rodzone og selve rodudviklingen.

Mikroorganismer kan ikke helbrede en syg plante – de arbejder sammen med sunde

En række mikrobiologiske midler med indhold af forskellige arter af nyttesvampe og -bakterier bruges til planteværn. Timingen er afgørende for at få succes med de mikrobiologiske midler.

rødder, der er aktive og udskiller forskellige stoffer, som mikroorganismerne har brug for, hvis de skal leve og udvikle sig. De stoffer, plantens rødder udskiller, fungerer som føde for mikroorganismerne. En sund, aktiv rod tiltrækker mikroorganismerne, hvorimod en syg rod ikke udskiller meget og dermed ikke byder gæsten på nok føde.

Mikroorganismer er dovne

Bakterier er hurtige til at tilpasse sig omgivelserne. Hvis der er masser af sukker,

bruger de dette som energikilde og bruger mindre tid på at producere enzymer eller hormoner. Man kan opfatte det, som om de er lidt dovne, men det er egentligt en god overlevelsesstrategi. Det forklarer delvist, hvorfor det er nødvendigt at tilføre mikroorganismerne ad flere gange. Det er simpelthen for at holde rodzonen aktiv og øge diversiteten af mikroorganismer.

Meldug er en udbredt svampesygdom, der rammer en lang række kulturer. Mikrobiologiske midler har vist stort potentiale for at begrænse meldugangreb.

Det tager tid at etablere sig i rodzonen Efter tilførsel af et mikrobielt middel skal mikroorganismerne lige aktiveres og finde sig til rette i miljøet. Denne proces tager dage eller få uger, hvilket er medvirkende årsag til, at man ikke kan bruge mikroorganismer som et helbredende middel. Det tager ganske enkelt tid for de tilførte mikroorganismer at opbygge en stærk population.

Colourbox og Lotte

Det er bedst at tilføre mikroorganismer fra kulturstart, så længe, man har aktive og sunde rødder. Når mikroorganismerne etablerer sig, optager de pladsen, så der ikke er plads til, at de dårlige mikroorganismer kan blive et problem.

For at sikre sig at de gode mikroorganismer kommer først, kan man tilføre disse som en form for bejdsning af frøet ved en behandling af dyrkningsmediet eller ved tilvanding umiddelbart efter såning/stikning.

Brug en lav dosering – de små nye rødder er sensitive - og gentag behandlingen. Det er bedre end at komme med en stor dosis af mikroorganismer på en gang.

Undgå fejltagelser

Mikroorganismer skal ikke blandes med brintoverilte (hydrogenperoxid), klor eller kobberioner (AquaHort) – det slår dem simpelthen ihjel. Brug disse midler forud for en behandling med mikroorganismer. Det er den bedste måde. Så er der ryddet op, og de tilførte nye mikroorganismer får god mulighed for at etablere sig. Opbevar mikroorganismerne koldt og mørkt, indtil de skal bruges. Opløs dem i vand og anvend dem umiddelbart efter opblanding.

En forsikring - ikke en sovepude

Efterspørgslen efter mikrobiologiske produkter er stigende på verdensplan. De er ikke mirakelmidler, der med et kan kurere syge planter, men anvendt rigtigt i kombination med korrekt vanding vil de være medvirkende til at holde rodzonen sund og dermed undgå sygdomme. Det gælder som altid om at være en dygtig gartner og ikke bruge anvendelsen som en sovepude til at være mindre observerende ude i kulturen.

Tilfør mikroorganismer til afgrøden/kulturen, så tidligt som muligt og gentag behandlingen med jævne mellemrum. Det bør stå på produktet, hvor tit der skal behandles. Tænk på anvendelsen af mikroorganismer som en form for forsikring – ingen regner med eller håber på, man nogensinde får brug for forsikringen.

Kilde: Nyhedsbrev fra Koppert. n

Styrken ligger i samarbejdet

Der er flere grupper af mikroorganismer, der anvendes som planteværn i planteproduktion. Ingen af arterne kan arbejde helt alene. Styrken ligger i samarbejdet.

Bacillus-arter: Bakterier, der er hurtige til at kolonisere rødderne og gøre næringsstofferne mere tilgængelige for planterne.

Trichoderma-arter: Svampe, der etablerer sig i og omkring rødderne og udnytter organisk materiale.

Streptomyces-arter: Bakterier, som producerer enzymer og påvirker rodmiljøet.

Azotobacter: Bakterier, der kan fiksere kvælstof fra luften.

Rhizobium: Kvælstofbakterier, som findes på rødderne af planter i ærteblomstfamilien, men som også kan være nyttige for andre afgrøder.

Mycorrhiza: Svampe, som øger røddernes overflade med deres trådlignende struktur.

Pseudomonas-arter: Flygtige bakterier, som hurtigt koloniserer rødderne og producerer organiske syrer.

Trips bekæmpelse - med et bredt sortiment fra EWH BioProduction

Echinothrips americanus, Thrips parvispinus, Frankliniella occidentales og Thrips tabaci

Din Servicepartner

Vi hjælper med:

• Total vækstlys inkl. installation med LED og hybridanlæg HPS

• Solcelleanlæg og energioptimering

• Automatiseringsprocessor

• Styringer til maskin- og procesanlæg

• Levering og montering af klimastyring

+45 62 63 12 25 Haarby | kemp-lauritzen.dk

TEMA | Fremtidens planteværn

Pas på med blandinger

Lene Eva Christensen, HortiAdvice, lchr@hortiadvice.dk

For at spare tid og dermed penge, er det mange steder god praksis at blande plantebeskyttelsesmidler – i hvert fald når det gælder pesticider. Denne praksis med at blande produkter er der ligeledes nogle, der praktiserer, når det gælder mikrobiologi, men er det gangbart?

For at belyse dette blev en lille afprøvning under laboratorieforhold gennemført med en række almindeligt kendte mikrobiologiske mider, der blev blandet på forskellig vis.

Følgende midler indgik i afprøvningen:

• Mycostop

• Lalstop G46

• Botanigard

• Trianum P

• Asperello

• Azelis Seeweed

• Serenade

Midlerne blev opløst i vand i den koncentration, som står på etiketten.

Forsøgsdesign

Hvert produkt blev placeret på petriskåle med kartoffeldextroseagar (PDA) og sat til dyrkning ved 22°C i syv dage. Herefter blev der udtaget 1x1 cm af agarpladen, hvor midlerne blev lagt parvis på midten, så tæt på hinanden som muligt.

Endnu et delforsøg blev gennemført for at give alle midler samme udgangspunkt. Her

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler indeholder levende organismer. Derfor er det ikke risikofrit at blande dem. Virkningen kan blive reduceret eller gå helt tabt.

En afprøvning af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler dyrket side om side på petriskåle afslører, at en række af midlerne hæmmer andre midler. Derfor bør de ikke blandes før brug.

blev der af hvert af midlerne placeret 1 ml af de respektive opløsninger på petriskåle på PDA og sat til dyrkning ved 22°C i syv dage. Herefter blev petriskålene undersøgt visuelt for at se midlernes konkurrenceevne.

Tydelige resultater

Nogle midler hæmmer hinandens vækst, når de placeres sammen. Man må formode, at det samme gør sig gældende i en tankblanding. Midlerne bør derfor aldrig blandes.

Af samme grund er det en god ide at holde afstand mellem behandlingerne, så midlerne har tid til at etablere sig, før man behandler med et nyt, mikrobiologisk middel.

Husk også altid at tjekke effekten af pesticider overfor de mikrobiologiske midler.

Mikrobiologien i midlerne

Afprøvningen viste at:

• Lalstop G46: Hæmmer væksten af Mycostop, Asperello, Azelis Seeweed og Serenade.

• Mycostop: Hæmmer væksten af Arcadian Seeweed og Serenade.

• Botanigard: Hæmmer væksten af Mycostop, Asperello, Trianum T og Serenade.

• Asperello: Hæmmer væksten af Azelis Seeweed og Serenade.

• Trianum P: Hæmmer væksten af Serenade.

Bliv klogere på blandinger

Koppert og Biobest, der står bag en række af de mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler har udgivet Apps, hvor du kan få et overblik over sideeffekter af midlerne. De kan hentes i App store. Søg på Koppert One og Biobest-Side Effects.

Mycostop: 1 g/l. Indeholder bakterien Streptomyces griseoviridis

Asperello: 0,01 g/l. Indeholder svampen Trichoderma asperellum T34.

Botanigard: 0,06 g/l.Indeholder svampen Beauvaria bassiana

Lalstop G46: 0,5 g/l. Indeholder svampen Clonostachys roea J1445.

Trianum P: 0,75 g/l. Indeholder svampen Trichoderma harzianum T22: Serenade: 30 ml/l. Indeholder bakterien Bacillus amyloliquefaciens QST 713

Azelis Seeweed:3,5 ml/l. Indeholder udtræk af tang.

TEMA | Fremtidens planteværn

Automatiseret overvågning af skadedyr

Automatiserede insektfælder og kunstig intelligens, AI, vinder frem, når det kommer til overvågningen af skadedyr i landbrug og gartneri.

Frída Helgadóttir, HortiAdvice, frih@hortiadvice.dk

Udviklingen går stærkt, og der investeres betydelige ressourcer i at optimere insektfælder, der kan bruges både på friland og i væksthuse. De nye løsninger er udstyret med kameraer og avanceret billedgenkendelse, som gør det muligt at identificere og tælle specifikke insekter direkte i fælden. Ved hjælp af kunstig intelligens kan systemerne genkende bestemte arter, og dataene er tilgængelige online, hvilket giver producenterne et hurtigt overblik over situationen i marken eller gartneriet.

Selvom fælderne varierer i funktion og hvilke insekter, de kan identificere, er målet det samme: At gøre skadedyrsmonitorering mere effektiv og datadrevet.

På et nordisk konsulentmøde i Interregprojektet ’Samarbejde om alternativt planteværn i Sverige, Norge og Danmark’ i september blev fordele og ulemper ved tre

løsninger – Trap-Eye, Trapview og MagicTrap – diskuteret. Fælderne kan ikke sammenlignes direkte, da de er udviklet til forskellige produktionstyper og overvåger forskellige arter, men alle repræsenterer et skridt mod en mere intelligent og automatiseret fremtid for plantebeskyttelse.

For og imod automatiserede fælder Automatiserede insektfælder giver en mere systematisk og effektiv overvågning af skadedyr. De kan observeres på afstand, hvilket sparer tid og ressourcer, og sikrer en kontinuerlig overvågning uden behov for fysisk tilstedeværelse. Derudover giver de et værdifuldt overblik over udviklingen i skadedyrsbestanden, og dataene registreres digitalt, så man undgår manuel overførsel fra papir til digital form. Der er dog også udfordringer. Fælderne kan kun genkende et begrænset antal skadedyr, og der er risiko for fejlvurderinger. Praktiske spørgsmål som, hvor ofte limplader skal skiftes, eller fælder tømmes, om der

Automatiserede insektfælder, der anvender kunstig intelligens til at identificere skade- og nyttedyr, vinder frem i jordbruget både i væksthuse og på friland. Her er det systemet Trap-Eye, der holder øje med salat i væksthus.

skal være adgang til wi-fi, for at de virker, strømforsyning osv. spiller også en rolle for, hvor anvendelige løsningerne er i praksis.

Fælderne skal skabe værdi

Det er afgørende, at denne teknologi giver et reelt overblik og ikke bliver en ekstra byrde for gartnerne. Automatiserede fælder kan skabe stor værdi, hvis de integreres i dagligdagen og arbejdsrutinerne. Samtidig er det vigtigt at huske, at man ikke kan stole blindt på resultaterne – fælderne bør ses som et ekstra værktøj, der supplerer den eksisterende overvågning og faglige vurdering. Prisen for fælderne kan også have en væsentlig betydning for valg af fælder. Fælderne kan ikke erstatte en medarbejder, men skal mere opfattes som støtteværktøj for hvornår og hvor, der skal udføres ekstra overvågning af skadedyr.

Potentialet er stort

Automatiserede insektfælder er stadig under udvikling, men potentialet er stort. Med forbedret billedgenkendelse, udvidet artsdatabase og bedre integration med digitale platforme kan teknologien blive en større del af integreret plantebeskyttelse. Inden for hver produktionstype – hvad enten det er frugtavl, frilandsproduktion eller gartneri – findes der forskellige typer fælder, man kan vælge imellem. Det er afgørende at vælge den type, der bedst understøtter overblik og aflaster den enkelte produktion.

For at vi som erhverv kan udvikle os, er det nødvendigt at tage ny teknologi i brug, selvom den endnu ikke er fuldt optimeret. Ved at afprøve teknologien i praksis får vi værdifuld indsigt i dens muligheder og begrænsninger, hvilket er afgørende for fremtidig udvikling. n

Fælder og feromonforvirring

Når der er hængt feromonforvirring op, fanges der generelt meget få æbleviklere i feromonfælderne. Det kan lede til den fejlkonklusion, at der ikke er behov for supplerende tiltag. En ny type duftkapsel til æbleviklere kan rette op på det.

Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk

Hanner af æbleviklere lokaliserer viklerhunner via duftstoffer, også kaldet feromoner. Feromonforvirring virker ved, at der frigives så store mængder duftstof, at der bliver en ’feromontåge’ i plantagen, hvorved hannerne ikke kan lokalisere hunnerne. De feromonkapsler, vi bruger til at overvåge æbleviklerens aktivitet, tiltrækker hannerne. I plantager med feromonforvirring bliver hannerne ikke tilstrækkeligt tiltrukket af feromonfælderne. Til fangst af æbleviklere er udviklet en duftkapsel, som også tiltrækker hunnerne. Denne type er særlig aktuel at anvende i plantager, hvor der bruges feromonforvirring.

Æbleviklerens cyklus

• Æblevikleren overvintrer som fuldvoksen larve i kokoner i barksprækker og lignende.

• Om foråret forpupper de sig, og efter blomstring kommer de frem som voksne.

• Parring og æglægning sker i løbet af forsommeren.

• Æggene klækker i juni-juli.

Før og efter Isomate CLR

Før godkendelsen af Isomate CLR feromonforvirring blev feromonfælder anvendt til at bestemme, om der overhovedet var behov for bekæmpelse. Skadetærsklen dengang lød på behandling, når der blev fanget mere end 15 æbleviklerhanner pr. fælde på en uge. I dag synes denne skadetærskel alt for høj. Desuden tillægges omfanget af skade året før større betydning. Siden godkendelsen af Isomate CLR herhjemme i 2011 er det anbefalet fortsat at hænge fælder op for at tjekke, om feromonforvirringen virker. Skadetærsklen dengang lød på, at hvis omfanget af skade året før var mindre end 0,5 procent, og der blev fanget færre end 10 æbleviklerhanner i en fælde på hele sæsonen, var der ikke behov for yderligere tiltag.

Nye erfaringer

Ræsonnementet er, at hvis viklerhannerne på grund af feromonforvirringen ikke kan finde fælderne (der bliver fanget meget få), kan de heller ikke finde hunnerne, og så bliver der ikke skade. Ved en beskeden fangst drages derfor den konklusion, at der

Den type feromonkapsler, vi sædvanligvis bruger til at overvåge aktivitet af æbleviklere, tiltrækker kun hannerne.

Angreb af æblevikler giver indgangsport for rådsygdomme.

ikke er behov for supplerende behandling med virussprøjtning.

Erfaringen er imidlertid, at fangst i feromonfælder ikke giver et retvisende billede i plantager med feromonforvirring. Vi ser nemlig, at selvom der fanges minimalt i fælderne, når der er hængt feromonforvirring op, bliver der ofte betydelig skade. Med andre ord kan anvendelse af feromonfælder i plantager med feromonforvirring lede til den fejlkonklusion, at der ikke er behov for sprøjtning med virus. I 2026 vil det være med virusproduktet Madex Pro. Rådgivningen har derfor ændret sig: Selvom der er hængt feromonforvirring op, anbefales det i de fleste tilfælde at supplere med Madex Pro. Desuden tillægges smittetrykket fra året før større betydning end fældefangster i vurderingen af, om der skal suppleres med Madex Pro. Her er det vigtigt at vide, at selvom 0,5 procent skade året før ikke lyder af meget, bør det tages alvorligt.

Bekæmpelsesmuligheder

Ny type duftkapsel

Det er ikke kun herhjemme, man ser, at der ikke er sammenhæng mellem, hvad der fanges i feromonfælderne, og hvad der bliver af skade, når der er hængt feromonforvirring op.

Matty Polfliet, konsulent i Fruitconsult, forklarer, at i plantager med feromonforvirring giver fældefangster et mere retvisende billede, når der anvendes en duftkapsel, som også tiltrækker hunnerne. Kapslerne går under betegnelsen ’4K’. De er baseret på et planteduftstof og på en anden type feromon, end den der findes i Isomate CLR. Så i plantager med Isomate CLR kan hannerne ’lugte’ feromonet i denne kapsel i modsætning til de almindelige feromonkapsler, der indeholder samme feromon som Isomate CLR. Når også hunnerne tiltrækkes, øges den totale fældefangst betragteligt. Kapslerne er afprøvet og bør ifølge Matty Polfliet tages i brug i plantager med feromonforvirring. n

• Isomate CLR. Feromonforvirring. Hannerne kan ikke lokalisere hunnerne.

• Fructose. Basisstof. Udsprøjtes under sværmning. Mindsker æglægning.

• Madex Pro. Virusprodukt. Udsprøjtes, når æggene klækker. Optages af larverne.

• Nematoder. Udbringes tidligt efterår. Parasiterer larverne.

HAR DU BEHOV FOR KØL

Enhver, som har oplevet angreb af æblevikler ved, at den bør tages alvorligt. Larven laver en gang ind til kernehuset. Én larve kan ødelægge flere æbler.

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

•Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Nye løsninger til dansk frugt

Et åbent, todimensionelt dyrkningssystem i æbler viser lovende resultater allerede halvandet år efter plantning.

Alexander Krarup Hauge, KU, og Rasmus Madsen, HortiAdvice, rama@hortiadvice.dk

Asger Eskildsen

Allerede efter halvandet år i jorden er æbletræerne i et nyt GUDP-projekt begyndt at vise lovende resultater. Projektet omhandler forsøg med nye, intensive dyrkningssystemer til dansk frugtproduktion. Formålet er at undersøge og demonstrere potentialet i åbne, todimensionelle dyrkningssystemer og deres evne til at øge frugtudbyttet i kerne- og stenfrugt samt at skabe bedre dækning og effekt af sprøjtemidler og bladgødskning.

Nyt dyrkningssystem i æbler

Projektets formål er at undersøge, om åbne, tætte todimensionelle dyrkningssystemer kan øge udbyttet og økonomien i etableringsårene og stabilisere udbytterne, når systemet modner, samt mindske udgifter til plukning, beskæring, gødning og sprøjtning. Fokus ligger især på etableringsøkonomien i de første tre år efter plantning for at betale investeringen tilbage hurtigst muligt.

Forhåbningen er på sigt, at bedre lys- og luftgennemstrømning i de åbne systemer kan forebygge svampesygdomme og sikre jævn modning og farvedannelse af frugterne. Desuden håber vi på bedre dækning af sprøjte-, afløvnings- og bladgødskningsmidler, når systemerne er modne. En ny grundstamme skal desuden virke som ekstra værktøj til at styre væksten alt efter dyrkningsforhold og sort.

Dyrkningssystemerne anvendt i forsøg på Pometet. Et gennemløbstræ – oversat fra engelsk ’run-through’ – har én ledende, gennemgående stamme med sidegrene langs hele stammen fra 80 cm højde og uden et det traditionelle ’vindue’ i midten af træet.

A: To-leder-system.

C: Gennemløbstræer på 50 cm afstand.

Dansk frugtavl under pres

B: Spindel på 1 m afstand.

D: Gennemløbstræer på 80 cm afstand.

• Dansk frugtproduktion er udfordret, og økonomien i produktionen af især danske æbler og pærer er ikke bæredygtig for de fleste. Det skyldes for det første, at udbyttet mange steder er for lavt og fluktuerende, for det andet at produktionsomkostningerne er meget høje, og sidst at engrospriserne ikke har fulgt med de generelle prisstigninger.

• Disse faktorer gør, at vi i Danmark har svært ved at konkurrere med udenlandske producenter mod syd, der typisk har lavere produktionsomkostninger, højere temperaturer og flere soltimer og dermed højere udbytter.

• Et skifte i de tilladte sprøjtemidler mod skadedyr og sygdomme har gjort, at danske avlere skal vænne sig til nye midler med anderledes og lavere effekt, hvilket kræver bedre afsætning af sprøjtevæsken. Derfor er der behov for nye tiltag i dansk produktion af kerne- og stenfrugt.

Tre træformer

I det nuværende forsøg på Pometet anvendes sorten ’Elstar’ i tre forskellige træformer:

• Traditionelle spindeltræer.

• Gennemløbstræer (’run-through’) med gennemgående stamme og korte sidegrene langs hele stammen fra 80 cm over jorden. Sidegrenene udskiftes kontinuerligt.

• To-leder-træer, hvor hvert træ formes med to symmetrisk ledende stammer. De er dog ikke blevet inkluderet i denne artikel.

Træerne står på henholdsvis 50 cm og 80 cm afstand i systemerne med gennemløbstræer og på 100 cm i systemerne med spindel og to-leder-træer. Afstanden mellem rækkerne er 3 meter, og tanken er, at træerne skal nå en højde på ca. 2,75 meter, når de er i fuld produktion.

I hvert plantesystem er træerne podet på to forskellige grundstammer: Den velkendte M9 og den nyere, amerikanske grundstamme G11 med lidt kraftigere vækst end M9.

Grundstammen G11

De første resultater viser, at de nye systemer med gennemløbstræer på grundstammen G11 har en positiv indvirkning på både vækstkraft og udbytte i det første år efter plantning. G11 giver i gennemsnit træer med en større stammediameter, flere skud og en højere total skudlængde pr.

træ. G11 giver også et højere udbytte pr. meter række samt større æbler. Sammenlagt er G11 bedre til at kompensere for, at løvvæggen ikke er fyldt ud endnu, hvilket er kritisk i etableringsårene, hvor udbytterne på spindeltræer på M9 typisk er lave i forhold til den investering, det er at plante nyt.

Hvor tæt kan vi gå?

Systemer med gennemløbstræer, især på G11, giver højere udbytter i de første år end træer i spindelsystemer, men plantetætheden i de nye systemer kan vise sig at blive afgørende for den endelige kosteffektivitet. Andelen af store æbler (> 70 mm) bliver nemlig mindre, når man sænker trætætheden til 0,5 meter. Med andre ord bliver det øgede udbytte pr. meter række, når man går fra 0,8 meter til 0,5 meter træafstand, ikke omsat til flere salgbare æbler, tværtimod. Denne effekt er også afspejlet på farvedannelsen og i andre kvalitetsmål. Samtidig er det også et spørgsmål, om vi kan holde vækstkraften nede i de tætplantede systemer.

Implikationer

De foreløbige resultater peger altså på, at tætplantninger med gennemløbstræer på G11 kan styrke økonomien i etableringsårene. Især med en plantetæthed på 0,8 meter, hvor balancen mellem vegetativ vækst, udbytte og kvalitet ser ud til at

Om projektet

• Projektet med titlen ’Fremtidens bæredygtige produktion af dansk frugt’ er et samarbejde mellem HortiAdvice og KU.

• Projektperioden er 1. september 2023-31. december 2026. Det første demonstrationssystem med æbler blev etableret på Pometet i foråret 2024.

være bedst. Udbyttet af store æbler (> 70 mm) fra dette system svarer til 28,3 tons pr. ha, hvilket er meget flot allerede ét år efter udplantning. Til sammenligning giver spindeltræer på M9 på 1 meter kun 8,4 tons pr. ha af store æbler.

Når udbytterne stabiliserer sig med træernes alder, bliver det spændende at se, hvilken planteafstand der bedst kan kompensere for de højere omkostninger ved at skulle plante, passe og plukke flere træer pr. ha i de intensive systemer med gennemløbstræer. Netop timerne brugt på at beskære træerne bliver afgørende og vil kræve en ny simpel tilgang, som HortiAdvice og KU er ved at udvikle.

Fremtidige perspektiver

Tabel 1. Første års resultat i vækst og udbytte fra ’Elstar’ i seks forskellige systemer.

Da det første år er anvendt på at forme toleder-træerne, er deres vækst og udbytte ikke sammenligneligt med de andre systemer. Derfor er de ikke behandlet i denne artikel. Tanken er, at de fremtidigt skal formes allerede i planteskolen, og at de kan skabe en lignende tæt, todimensionel plantevæg som gennemløbstræerne, bare med halvt så mange planter i jorden. Det bliver spændende at se, hvordan systemerne udvikler sig i de kommende år. Især om udbytterne forbliver høje, og om de kan leve op til forventningerne om at være nemmere at dække med sprøjte-, afløvnings- og bladgødskningsmidler, som skal testes, når træerne er større. n

Rodfrugter truet af stolbur

Sygdommen stolbur, der forårsages af phytoplasma, har de seneste år været en trussel i produktion af bl.a. rodfrugter i Sydtyskland. Cikader i stigende antal overfører smitten.

Martin Schlereth, der ejer gartneriet

Schlereth BiogemüseLand i Bayern, er hårdt ramt af sygdommen stolbur i rødbedeproduktionen. Hvis kulturen skal lykkes, er netdækning nødvendig, så cikader ikke kan overføre smitte.

Lars Møller, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Klimaforandringer er stærkt medvirkende til, at gartnere i store områder af Sydtyskland, Østrig og Schweiz de seneste år har set massive problemer med sygdommen stolbur forårsaget af phytoplasma med det videnskabelige navn Candidatus Phytoplasma solani. Sygdommen har været kendt i sukkerroer i mange år uden at være noget stort problem. Spørgsmålet er også, om sygdommen flytter længere nordpå i takt med et varmere klima.

Cikader i stigende antal

Klimaforandringer med stigende temperaturer i kombination med dyrkning af vinterhvede, roer, kartofler, rødbeder,

Hvad er phytoplasma?

Phytoplasma er en bakterie uden cellevæg og kan derfor kun leve inden i planters ledningsvæv eller i cikaders spytkirtler. Phytoplasma kan ikke dyrkes på et vækstmedie.

gulerødder og andre grøntsager har medført, at én af de cikader, Pentastiridius leporinus, som overfører smitten, er eksploderet i antal. Det er ikke cikaden, der forårsager udbyttetab, men organismen Candidatus Phytoplasma solani, som cikaderne overfører.

Organismen er en slags bakterie uden cellevægge og kan kun leve inde i planternes ledningsvæv (phloem), hvor organismen forstyrrer transporten af sukker og skaber misvækst, deforme blade og rosetvækst samt bladfald og stresssymptomer. I roer og kartofler bliver bladene gule, mens de bliver røde i rødbeder, pastinak og gulerødder. Rødderne bliver bløde og gummiagtige, når ledningsvævet sættes ud af funktion.

Dækning med insektnet

Under en studietur til området omkring Würzburg i Bayern i september, så vi mange rødbede- og roemarker med misvækst forårsaget af stolbur. Cikaden, som spreder smitten, overvintrer i jorden som store

nymfer og udvikles til nye, voksne cikader i foråret – typisk på rødder af vinterhvede på de marker, hvor vinterhvede sås efter høst af rodfrugter.

Indflyvningen af cikader starter sidst i maj og topper sidst i juni. Hos gartneriet Schlereth BiogemüseLand bliver alle tidlige gulerødder og rødbeder nu dækket med insektnet, mens de sent såede gulerødder ikke dækkes.

- Udfordringen med cikader og stolbur er medvirkende til, at vi nu sår rodfrugter senere, selv om det på grund af klimaforandringer øger risikoen for tørke og varme under etableringen. Derfor er vi også begyndt at vælge sorter med færre vækstdage, så vi kan høste, inden markerne bliver for våde om efteråret, fortæller Martin Schlereth og nævner, at der ikke findes hverken varslingsmetoder eller noget feromon til fælder endnu. Derfor arbejdes med farveløse, hvide limplader til monitering.

Rabarber og pastinak

- I rødbederne lader vi insektnettet ligge så længe som muligt. Jo længere tid det

ligger, des færre symptomer på stolbur viser sig i marken. Men med temperaturer op mod 35-40ºC i juni måned skal nettet af før tid. Det er næsten umuligt at dyrke rødbeder i Bayern, og rabarber har vi helt opgivet på grund af stolbur. Pastinakproduktionen er også hårdt ramt. Her går væksten i stå, inden rødderne har nået

Overskåret pastinakrod med symptomer på stolbur, hvor ledningsvævet brunfarves og har nedsat funktion.

fuld størrelse, bladene bliver røde, og indvendig i rødderne opstår mørkfarvning omkring ledningsvævet, fortæller Martin Schlereth og nævner, at cikaderne ikke trives i pastinakkerne. De lægger sjældent æg, men når cikaderne prøvesmager pastinakkerne, overføres smitte af stolbur, som nedsætter udbyttet. n

Organismen, der forårsager stolbur, inficerer ledningsvævet, så rødbedeplanten taber bladene, og rødderne bliver gummiagtige og bløde.

Nyt om planteværn

Cikaden Pentastiridius leporinus er en af de cikader, der overfører smitte af phytoplasmasygdommen stolbur.

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område

Frilandsgrøntsager

Frugt og bær

Middel (reg. nr.)

Flipper (937-1)

Flipper (937-1)

Bemærkninger

Godkendelse til mindre anvendelse mod skadedyr i grøntsager på friland

Godkendelse til mindre anvendelse mod skadedyr i frugt og bær på friland

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Få på skærmen

Som abonnent på det trykte Gartner Tidende kan du nu også læse dit blad elektronisk. Det kræver, at du registrerer dig: Send en mail til Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk med firmanavn, adresse og mailadresse. Du vil derefter modtage en mail med brugernavn og et kodeord, du kan ændre til dit eget.

Dyrkningssystemer under lup

Klima, bæredygtighed og CO2-aftryk var ordene på alles læber, da fagmessen Groot Groen Plus løb af stablen først i oktober. Det afspejlede sig i et skarpt fokus på miljø og nye veje blandt udstillerne.

Bagasse er fibre fra sukkerrør, et overskudsprodukt fra sukkerproduktion, som Jiffy efter stabilisering og tørring anvender til at reducere eller helt eliminere sphagnumindholdet i vækstsubstrater.

Groot Groen Plus i Zundert først i oktober er først og fremmest en plantemesse med fokus på lokale planteskoleprodukter. Men messen byder også på et stort antal leverandører til planteskolebranchen med alt fra maskiner og teknologi til potter, vækstmedier, dækmaterialer og andet godt. Hvis der var noget, der sprang i øjne og ører, så var det et virkelig skarpt fokus på at udvikle dyrkningssystemer i en mere bæredygtig retning.

Det er ikke nogen hemmelighed, at sphagnum er en råvare under pres, så der søges med lys og lygte efter alternative fibre og veje til at reducere sphagnumforbruget. En udvikling, der tegner til at blive accelereret yderligere af en sløj 2025-sphagnumhøst,

der formentlig vil forårsage decideret mangel på det dyrebare produkt.

Sukkerrør som vækstsubstrat Jiffy havde et bud på alternative fibre med i front på standen. Bagasse er fibre fra sukkerrør – et biprodukt der er tilbage, når der er udvundet sukker af planterne. Sammen med partnere har Jiffy udviklet en metode til at stabilisere og tørre fibrene, så de kan blandes i vækstsubstrater eller ligefrem bruges som vækstsubstrat i planteproduktion. Bagasse behøver ikke en vaskeproces som kokos, og der er på verdensplan enorme mængder til rådighed. Den hollandske virksomhed Legro arbejder til gengæld videre med at forbedre

kokosfibre og tilvirkningen af dem til vækstsubstrater og præsenterede bl.a. et sphagnumfrit vækstsubstrat af 80 procent kokosfibre og 20 procent træfibre. Fra virksomheden lød det, at den har løst udfordringen med den miljømæssigt problematiske vask af restproduktet fra kokosproduktion med udvikling af en ny metode og tilhørende anlæg til behandling af kokosfibrene, der ikke alene sikrer kvalitet og gør processen mere miljøvenlig, men også højner kvaliteten af slutproduktet.

Elefantgræs som vækstsubstrat

Miscanthus Agri er en virksomhed med et anderledes speciale. Den producerer småplanter af elefantgræs, Miscanthus giganteus, der sælges til landbrug i Holland og Belgien. Når arealerne er høstet, køber Miscanthus Agri høsten tilbage, forarbejder produktet og sælger det til planteskoler som ukrudts- og fordampningshæmmende jorddække.

Materialets anvendelighed i den sammenhæng er velafprøvet, men nu arbejder virksomheden med at udvikle vækstsubstrater med indhold af Miscanthus-fibre for at reducere behovet for sphagnum. Der er pt dialog med den hollandske organisation RHP, der certificerer substrater, og et produkt forventes på markedet i løbet af et par år.

Fagmessen Groot Groen Plus i Zundert i det sydligste Holland byder på et godt mix af planteskoleplanter og teknik og tilbehør til planteskolebranchen.

Lotte Bjarke

Miscanthus er en interessant afgrøde pga. en enorm tilvækst og et CO2-optag, der er fire gange så højt som en skov ifølge Miscanthus Agri. Når kulturen én gang er plantet, kan der høstes på den i 20 år.

Bionedbrydelig plug

Klasman-Deilmann slog et stort slag for GrowCoon, der er en bionedbrydelig plug fremstillet af polymerer fra sukkerrør. Dermed er den en bæredygtig løsning til planteproduktion.

GrowCoon pluggen, der fås i mange størrelser, fremstår som et fint spundet net og fungerer ifølge producenten godt i automatiske anlæg, ligesom den kan fyldes med valgfri dyrkningssubstrater og tilpasses hver enkelt kundes behov. Konceptet, der er 10 år gammelt, blev oprindeligt udviklet til produktion af skovtræer til skovrejsning men har potentiale i mange andre kulturer.

Bedre rødder ad nye veje

TTS og Blackmore Company har med Airtray® Technologies rettet blikket mod udvikling af dyrkningssystemer i en mere bæredygtig retning. Systemet bygger på genanvendelige Airtrays – frit oversat til ”luftbakker”, der på ben løftes over jorden og har huller i siderne. De fås i mange formater med det til fælles, at Ellepot papirpotter passer ned i bakkerne. Dyrkningssystemet indebærer, at planterødderne luftbeskæres, og at rodsnøring undgås. Samtidig spares der ressourcer til plasticpotter. Bakkerne indgår i et retursystem, så de vaskes og fyldes med papirpotter, der produceres på stedet, på centrale anlæg, og altså bruges igen og igen.

Der arbejdes nu på at udvikle en forbrugervenlig salgsløsning, hvor planter i papirpotter sælges i f.eks. smarte papbægre a la kaffekrus.

Pöppelmann introducerede en ny serie af plasticpotter med en særlig finesse i form af riller omkring drænhullerne i pottens bund, der ifølge virksomheden optimerer vandingen. Samtidig har de nye potter en ny designet kant, der gør dem nemmere at stable, giver mere stabilitet i stablen og nemmere at håndtere maskinelt. Potterne er fremstillet af 80 procent genanvendt plastic, og materialet kan recirkuleres efter brug. n

Elefantgræs, Miscanths giganteus, har bevist sin værdi som jorddække i planteskolekulturer. Nu arbejder Miscanthus Agri på at udvikle vækstsubstrater af den hurtigt voksende afgrøde, der tegner sig for et stort CO2-optag.

Vækstsubstratproducenten Legro arbejder på at optimere kokosfibre og ikke mindst tilvirkningen af dem til vækstsubstrater.

En ny serie plasticpotter fra Pöppelmann er designet til at optimere vanding og håndtering. Riller omkring drænhullerne i bunden af potten er en del af forklaringen, mens en særlig kant på potten letter håndteringen.

GrowCoon fra Klasman-Deilmann er en bionedbrydelig plug fremstillet af polymerer fra sukkerrrør.

Med Airtray bakkesystemet, der kan anvendes igen og igen i kombination med Ellepot papirpotter, får man ifølge producenten et bæredygtigt alternativ til plasticpotter og bedre vilkår for rodvækst, idet risikoen for rodsnøring elimineres.

Norsk spotsprøjte i dansk babyleaf

Den gule AX-1 fra Kilter i Norge demonstrerede spotsprøjtning i spinat til babyleaf ved Bjerringbro. Robotten ligner et spændende bud på fremtidens planteværn. Kapacitet typisk 5–7 ha pr. dag under gode forhold (konservativt 4,5–6 ha pr. dag). Pris ca. 0,9-1,2 mio. kr. ekskl. moms afhængigt af opsætning.

Den norske spotsprøjterobot Kilter AX-1 blev i starten af oktober demonstreret i en mark med spinat til babyleaf hos Dangrow i Bjerringbro.

Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

Kilter AX-1 er en autonom spotsprøjterobot, der ved hjælp af kameraer og AI identificerer ukrudt i realtid og rammer det med enkeltdråber gennem en 6×6 mm sprøjtematrix. Kun de relevante dyser åbnes, hvilket sikrer præcis bekæmpelse og markant reduceret kemiforbrug.

Vi dannede os et førstehåndsindtryk af den norske spotsprøjterobot i Sverige på messen Borgeby Potatis- och hortofältdagen i september. Derfor var det interessant at se den demonstreret i Bjerringbro i oktober og opleve den lokalt i konventionelt dyrket spinat til babyleaf.

Sprøjtebilledet er tydeligt i enden af marken, hvor der var græs. Robottens 6×6 mm-matrix stod klart frem med enkeltdråber i mønster.

Præcision og tilpasning

AX-1 sprøjter ikke i en traditionel vifte, hvor væsken forstøves i mere eller mindre grad, men den afgiver i stedet enkelte dråber/stråle. I praksis betyder det minimal afdrift og lav risiko for utilsigtet afgrødetræf.

Ulempen er, at helt nyfremspiret og meget småt ukrudt kan stå mellem dråbepositionerne og dermed blive misset ved første overkørsel – særligt hvis bladarealet er meget lille. Desuden er effekten svagere med rene svidningsmidler (f.eks. pelargonsyre), fordi den kræver dækning af planteoverfladen. Her kan gentagne overkørsler, lavere hastighed eller systemiske midler (hvor en enkelt dråbe ofte rækker) hjælpe.

AI i praksis

Hvert modul har kamera og belysning. AI-modellerne klassificerer plantepixels som afgrøde eller ukrudt og oversætter fundne koordinater til et 6×6 mm dropletgitter, så kun relevante dyser affyrer en enkelt dråbe. I praksis betyder det et meget lavt kemiforbrug, der kun rettes mod ukrudtet. AX-1 leverer præcisionssprøjtning, som giver et lavere kemiforbrug og mindre afgrødepåvirkning. n

Den specielle dyseanordning, t.v., og kameraet omgivet af lyskilden, t.h.

Kilter AX-1

• Selvkørende AI-styret spotsprøjte med enkeltdråber (Single Drop Technology).

• Opløsning: Ca. 6×6 mm dråbematrix.

• Modulopbygget. Sporbredde kan justeres.

• Elektrisk drift med generator som løbende strømkilde.

• Styrker: Lav afdrift, målrettet kemi, skånsom mod afgrøden.

• Krav: Gentagne overkørsler.

Ny professor i grøntsagsvidenskab

Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Den 31. oktober gav hun sin tiltrædelsesforelæsning.

Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

Det var lidt af et tilløbsstykke, da Hanne Lakkenborg Kristensen den sidste fredag i oktober gav sin tiltrædelsesforelæsning som professor i grøntsagsvidenskab. En bred kreds af kolleger, studerende, samarbejdspartnere og gæster fra både forskningsmiljøet og erhvervet – knapt 100 tilmeldte – deltog i begivenheden i Agro Food Park i Skejby.

Grøntsagerne skal tages alvorligt I sin forelæsning med titlen ’Vegetables in Green Transition’ satte Hanne Lakkenborg Kristensen fokus på grøntsagernes rolle i den grønne omstilling og behovet for, at de får en langt større plads i både forskningen og den politiske dagsorden. Hun understregede, at grøntsager spiller en nøglerolle for klimaet, folkesundheden og Danmarks fødevareforsyning – men at de stadig bliver behandlet som et nicheområde i både debatten og i prioriteringen af forskningsmidler.

Hanne Lakkenborg Kristensen pegede på, at Danmark er selvforsynende med kød og mejeriprodukter men sårbart afhængig af import, når det gælder frugt og grønt. - Derfor er tiden kommet til at tage grøntsagerne mere seriøst – både som erhverv og som en del af løsningen på nogle af de største samfundsudfordringer, sagde hun.

Stærk forsker med rødder i jorden

Den nye professor har arbejdet med grøntsagsforskning i mere end to årtier og har i mange år været en nøgleperson på AU Food – både som sektionsleder for Plant,

Hanne Lakkenborg

Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og er også leder for forsøgsstationen AU Auning.

Food and Sustainability og som leder for forsøgsstationen AU Auning på Djursland. Hun har spillet en central rolle i opbygningen af forsøgsstationen, der i dag fungerer som et nationalt centrum for forskning i blandt andet kål, løg, gulerødder, bælgfrugter og økologiske dyrkningssystemer. Her kombineres kontrollerede forsøg med virkelighedsnære test i samarbejde med erhvervet – en tilgang, hun i sin forelæsning selv beskrev som afgørende for at skabe resultater, der kan bruges i praksis. Med sin baggrund som biolog har Hanne Lakkenborg Kristensen en dyb forståelse for samspillet mellem jord, planter og næringsstoffer, og hendes forskning har gennem årene haft et tydeligt fokus på at udvikle bæredygtige og ressourceeffektive dyrkningssystemer – både i konventionel og økologisk sammenhæng.

Anerkendelse fra kolleger Forelæsningen blev ledsaget af flere taler. Institutleder Anne Louise Dannesboe Nielsen fremhævede Hanne Lakkenborg

Kristensens store betydning for instituttets udvikling og hendes evne til at samle faglige miljøer på tværs af discipliner.

Professor Carl-Otto Ottosen fulgte op med en personlig og humoristisk tale, hvor han beskrev sin kollega som pletfri, bortset fra en enkelt episode med en flyver, en slangebøsse og Sydafrika, som han sagde – til morskab for hele salen.

Et vigtigt signal til branchen

Hanne Lakkenborg Kristensens tiltrædelse som professor markerer et vigtigt skridt for dansk grøntsagsforskning og for hele den grønne omstilling.

Hun er en af de tydelige stemmer, der insisterer på, at vi som samfund må prioritere grøntsagsproduktionen langt højere, hvis vi vil have en reelt bæredygtig fødevaresektor.

- Vi skal tale erhvervet op – de mange, der hver dag knokler for at producere frisk frugt og grønt, gør en kæmpe indsats for både klima og fødevareforsyning, lød det fra den nye professor. n

Bygrowers overtager Rosa Danica

Bygrowers A/S overtager pr. 1. januar 2026 Rosa Danica A/S. Overtagelsen sker som et led i vækststrategien for Bygrowers og for at styrke positionen som en af Danmarks førende aktører indenfor moderne potteplanteproduktion. Ambitionen er at kunne levere en bred palet af kulturer til både det danske og internationale marked. Rosa Danica vil fortsat operere under sit nuværende navn men fremover som en del af organisationen i Bygrowers. Lis og Torben Moth Madsen vil i 2026 være fuldt tilknyttet gartneriet og vil være garanter for den fortsatte produktion af kvalitetsprodukter i de tre kulturer: Roser, Campanula og Sclumbergera. Det mangeårige og tætte samarbejde med W. Kordes’ Söhne om udvikling af nye Kordana® roser fortsætter uændret. Bygrowers overtager alle forpligtelser inkl. alle medarbejdere samt forpligtelser overfor leverandører og kunder pr. 1. januar 2026. - Vi ser store muligheder i at kombinere vores ressourcer og kompetencer med det stærke brand og erfaring i Rosa Danica. Sammen kan vi skabe endnu mere værdi for vores kunder og samarbejdspartnere, siger Nicolai Abildgaard, der er ejer af og CEO i Bygrowers.

Søris er gået konkurs

Den økologiske grøntsagsproducent Søris i Ølstykke er gået konkurs efter underskud de seneste to år. Virksomheden, der er kendt for sin store produktion af økologiske gulerødder, har været drevet af Jan Algreen, tredje generation i familieejerskabet.

Gården blev solgt i september i forbindelse med Jan Algreens pension, og planen var, at driften skulle fortsætte under fjerde generation. Det viste sig dog ikke økonomisk muligt. Konkursen sætter punktum for mere end 40 års økologisk grøntsagsproduktion. Ifølge Algreen afspejler situationen de økonomiske udfordringer, som mange danske grøntsagsavlere står overfor i øjeblikket, skriver Frederiksborg Amts Avis.

4XRobots skifter gear med ny CEO

Den odenseanske robotvirksomhed 4XRobots, der lancerede sin første robot i 2025, tager nu næste skidt fra start-up til kommercialisering og international ekspansion. Det sker med tiltrædelsen af Steffen Enemark som ny CEO, der har til opgave at føre virksomhedens vækstplan med styrket salg, partnerskaber og global skalering ud i livet. Det fortæller 4XRobots i en pressemeddelelse. Steffen Enemark har 40 års erfaring fra robotbranchen, senest fra ABB Robotics, og har fulgt udviklingen af 4XRobots’ kollaborative robotter tæt. Han afløser tidligere CEO Michael Nielsen i direktørstolen i et længe planlagt ledelsesskifte, mens denne fortsætter som ansvarlig for produktionen.

Månsson efterlyser højere priser

Prisstigninger er nødvendige, hvis den danske frugt- og grøntbranche skal overleve. Sådan lyder det fra landets største grøntsagsproducent Axel Månsson A/S i Brande ifølge Fødevarewatch. Prisen skal stige mindst 1-2 kr. pr. grøntsag, hvis krisen i dansk frugt- og grøntproduktion skal afværges, mener Axel Månsson, der opfordrer dagligvarehandlen til at konkurrere med hinanden på et højere niveau, hvis den fremover vil have danske varer i frugt- og grøntafdelingerne. Om den højere pris skal direkte ud til forbrugerne, vil Axel Månsson ikke blande sig i, men peger på pressede rammevilkår som baggrund for opråbet, der rammer midt i årsforhandlinger mellem dagligvarekæder og producenter. Årsagerne til krisen er mange, mener han og nævner bl.a. høje danske lønninger, emballageafgift, hård konkurrence på detailmarkedet fra billigere udenlandske leverandører og prisbevidste forbrugere.

Ny topchef i Seges

Efter 10 år i Seges Innovation, heraf seks år som direktør for Innovation, er Lisbeth Henricksen nu tiltrådt som adm. direktør for hele virksomheden. Lisbeth Henricksen er uddannet agronom i 2006 fra den Kgl. Veterinære og Landbohøjskole. Frem til 2013 var hun manager i ’The Agricultural and Horticulture Development Board’ i England, hvorefter hun har været dels hos Patriotisk Selskab, dels hos Seges Innovation. Hun afløser Tom Heron, der har siddet to år på posten. Bestyrelsesformand Anders Harck kalder Lisbeth Henricksen en stærk profil.

- Hun er en visionær leder med stor forståelse for det komplekse interessentlandskab, og hun er med sin stærke agrofaglige profil den helt rigtige til at stå i spidsen for Seges Innovation set i lyset af de vigtige problemstillinger landbrugs- og fødevareerhvervet står overfor, siger han.

Plads til små frugt- og grøntavlere

Coop Ambas medlemmer har besluttet, at en ny mærkesag i 2026 skal fokusere på flere danske og lokale varer. Coop har udpeget frugt og grønt som et område, der er helt oplagt til at føre den nye mærkesag ud i livet. Og her ønsker man især at samarbejde med mindre producenter, ifølge informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

- Det, vi kommer til, er, at vi sammen med danske frugt- og grøntproducenter vil sætte skub under produktudvikling, så der kommer nye og spændende danske produkter, siger Jens Juul Nielsen til FødevareWatch.

Tætte samarbejder med leverandører er ikke nyt for Coop, bl.a. har frugtproducenten Fejø Frugt været en tæt samarbejdspartner gennem mange år. Jens Juul Nielsen understreger, at indsatsen skal have endnu et skub. Det betyder bl.a., at de danske produkter skal have en større eksponering ude i butikkerne, så de bliver tydeligere og får mere plads.

- Det får også mere plads i vores markedsføring, og så tror jeg også, at der vil komme nogle tilbud på især frugt og grønt, som man ikke har set før, siger Jens Juul Nielsen til FødevareWatch. Fra 27. januar 2026 vil Coop desuden forsøge at fremme salget af frugt og grønt - både dansk og udenlandsk - ved at skrue op for den rabat, man som medlem af Coop kan få ved at købe frugt og grønt i SuperBrugsen, Kvickly, 365discount og Brugsen. Medlemsbonussen på frugt og grønt bliver på 5 procent, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Hyldetoftegård vinder pris

I Slagelse holder foreningen ErhvervsAward hvert år en prisuddeling og gallafest for erhvervslivet. Her hyldes lokale succeshistorier med uddeling af syv forskellige priser, bl.a. Klimaog Miljøprisen, som i begyndelsen af november gik til Hyldetoftegård. Søren Olesen fik prisen for sin produktion af jordbær med lavest mulige klimaaftryk. I begrundelsen for prisen lyder det, at Hyldetoftegård via computerstyret tilførsel af vand og næringsstoffer til jordbærplanterne styrer væksten målrettet med det formål at skabe Danmarks flotteste og bedst smagende jordbær. Også på emballagesiden er klima og miljø i fokus. Et bevidst skifte fra plastlåg til plastfolie på jordbærbakkerne har nedbragt plastforbruget med 30 procent. Endelig bidrager Hyldetoftegård til en grøn fremtid med eget solcelleanlæg, der også tæller positivt i det samlede CO2-regnskab, skriver ErhvervsAward Slagelse på LinkedIn.

DET SKER

02.12.2025 Jordbær-Hindbær Klubben, generalforsamling, Brædstrup

02.-03.12.2025 Jordbærkonference, Brædstrup

2026

07.-08.01.2026 Plantekongres, Herning

08.-09.01.2026 Soft Fruit Conference, ISFC, Hertogenbosch’, Holland

13.01.2026 Danske Planteskoler, Vintermøde

14.01.2026 Äppeldag 2026, Ängelholm, Sverige

21.-22.01.2026 Fruitteelt Vakbeurs 2026, Expo Houden, Holland

25.-27.01.2026 Formland, Herning

26.-27.01.2026 Avlerforeningen af danske spiseløg, årsmøde

27.-30.01.2026 IPM, Essen, Tyskland

28.01.2026 Æble-Pære Klubben, Temadag, Odense

28.01.2026 Æble-Pære Klubben, generalforsamling, Odense

04.-06.02.2026 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland

06.-10.02.2026 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland

10.-12.02 2026 Norddeutsche Obstbautage, Jork, Tyskland

10.-13.02.2026 BioFach, Nürnberg, Tyskland

25.-26.02.2026 HortiContact, Gorinchem, Holland

18.-20.02.2026 MyPlant & Garden, Milano, Italien

12.03.2026 Dansk Gartneri, Grøn Dag, Middelfart

22.-24.03.2026 FoodExpo, Herning

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Arkivfoto

ANALYSER

LEVERANDØRLISTE

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

EMBALLAGE

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

SMAK Certifiering

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige.

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895

DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Bk-pack ApS

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk

Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække

– Kvalitetsnet til ethvert formål

Papirposer / Plastposer Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

schur.com

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

til ethvert formål.......

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

Spira Forsikring

Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0

Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4

Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066

www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83

dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas

phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

Dansk VandingsTeknik

Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63

finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SCANDINAVIA A/S

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Færch Køl

Færch Køl

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..! bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr. nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer

Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44,

E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk

Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

LEVERANDØRLISTE

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet. Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45 Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12

SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18

Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88

Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo. Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning.

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk

Mail: fds@fds.nu

30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 12 2025 udkommer den 18. december

Deadline den 3. december

Nr. 1 2026 udkommer den 29. januar

Deadline den 14. januar

Nr. 2 2026 udkommer den 26. februar

Deadline den 11. februar

Nr. 3 2026 udkommer den 26. marts

Deadline den 11. marts

Nr. 4 2026 udkommer den 30. april

Deadline den 15. april

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Exploring nature never stops

PRODUKTKATALOG 2026-2027

f bejonordic.dk

I BEJO NORDIC ER VI KLAR MED VORES NYE 2-ÅRIGE

PRODUKTKATALOG

– FYLDT MED DE BEDSTE

SORTER OG SPÆNDENDE NYHEDER

AMARELLY F1

Den første gule hybridrødbede. Har en smuk ensartet og meget intens gul indre farve. Flot glat orange skind og sorten giver en høj produktion af ensartede gule beder.

SNOOKER F1 (BEJO 3612)

En vækstkraftig sen hybrid til efterår og vinter. Denne sort har god holdbarhed i markenet langt høstvindue. Snooker F1 har sunde blågrønne og oprette blade og er stærk mod trips. En højt ydende sort, som er let at rense.

WUNDERBOR F1

Wunderbor er efterfølgeren til den velkendte Winterbor. En middelhøj og meget mørkegrøn hybrid med opretstående stærke planter. Sorten er velegnet til tidlig produktion med begyndende høst fra sidst i juni.