Berlin leveret til Scandlines: Det har været en lang og sej proces næsten på grænsen til det umulige at nå til den dag, da færgen Berlin kunne navngives. Det skete langs kaj i Rostock 3. maj 2016. Til illustration af det meget lange forløb på bygning af færgen, var netop denne dato - 3. maj - i 2012 udset til at være dagen for navngivningen af færgen. I de mellemliggende år har det bølget frem og tilbage mellem at opgive projektet eller sætte alle kræfter ind på at få færgen - og søsterskibet - klar til driften på overfarten mellem Gedser og Rostock. - Mols-Linien runder de 50 år: I midten af maj var det 50 år siden, at færgeruten mellem Sjællands Odde og Ebeltoft blev
etableret af et aktieselskab, hvor DFDS var majoritetsejere. Det blev en kæmpe succes, fordi sejltiden var den korteste mellem Sjælland og Jylland. Det var kuriøst nok fregatten Jylland,
der viste vejen, da den i september 1960 blev bugseret fra København til Ebeltoft for at blive
en turistattraktion.