Maritime danmark 3 2017

DANMARK Marts 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 3 DKK 49,50

VÆRFTER

TEMA

EXIT

Hvide Sande tabte norsk ordre

Havne og havnevirksomheder

Sandpumperen Navo takker af

MARITIME DANMARK 3-2017

TOPHISTORIE

HavneBladet 17

KAJOMBYGNING INDVIET AF HAVNEUDVALGSFORMAND Drømmen om ”den perfekte kaj” i Nakskov Havn er nu realiseret, og glæden over resultatet er stor.

18

REPARATION AF TILKØRSELSVEJE Tilkørselsforholdene for enden af Vingevej til kaj 1 bliver nu kraftigt forbedret.

19

NY HAVNEKRAN TIL NAKSKOV

20

FREMGANG OG REKORD FOR NAKSKOV HAVN Rekordmange skibsanløb og en betydelig fremgang i godsmængder afspejler god aktivitet i flere virksomheder.

4

HVIDE SANDE TABTE NORSK ORDRE

22

HAVNEKRAN I NAKSKOV OVERTAGET AF DANISH STEVEDORE A/S

23

NY HAL TIL RØDBYHAVN TRAFIKHAVN

10

DE IDEELLE RAMMER OM DIT NÆSTE ARRANGEMENT

Det blev ikke Hvide Sande Shipyard, der kommer til at bygge et søsterskib til OV Bøkfjord, som i august 2016 blev afleveret fra værftet i Hvide Sande. Efter en ny licitation og en budrunde med høj detaljeringsgrad, blev afgørelsen, at kontrakten blev givet til Fitjar Mek. Verksted i Norge. Ærgerligt, hedder det fra Hvide Sande Shipyard, der nu kan se den tekniske innovation, der blev udviklet til de første skib, gå videre til et norsk skibsværft.

8

6

MARITIME DANMARK INDGÅR EKSKLUSIVAFTALE MED EUROPORT Medie Gruppen Maritime Danmark - der står bag udgivelsen af dette og andre maritime magasiner, samt internetportaler og den internationale maritime danske messe, Danish Maritime Fair - har indgået en eksklusivaftale med det hollandske selskab Ahoy, der bl.a. ejer verdens næststørste maritime messe, Europort i Rotterdam.

Et ikke helt almindeligt seminar-, møde- og opholdssted i hjertet af Provence. Få et “åndeligt pusterum” - i Møllers tænkepark

EXECUTIVE MBA PÅ DTU BUSINESS: FOKUS PÅ FORRETNINGSUDVIKLING OG TEKNOLOGI DTU’s stærke Executive MBA-program (MMT) har fokus på innovation, teknologi og ledelse. Derudover har uddannelsen højtprofilerede gæsteforelæsere fra hele verden samt undervisningsophold i henholdsvis Cape Town (Sydafrika) og på UC Berkeley i San Francisco (USA).

12

HAVNENE ER UNDER PRES Faldende vækst i verdensøkonomien og mindre handel end ventet, stiller store krav til tilpasningsevnen i de danske havne.

Godsmængderne er skrumpet med godt 15 procent over de seneste 10 år, samtidig er havneinvesteringerne vokset markant.

Gabet mellem udbud og efterspørgsel er i dag klart større. Havnene er tvunget til at specialisere sig, eller finde nye opgaver der kan erstatte eller supplere den traditionelle gods-over-kaj rolle.

28

14

Ved at stå fast i forhold til energiforliget fra 2012 reddede De Konservative på Christiansborg opførelsen af kystnære havvindmøller. Dermed stod det klart at såvel Horns Rev 3, Vesterhav Syd og Nord samt Kriegers Flak mellem Møn og Bornholm realiseres. I Hvide Sande Havn, kunne man ånde lettet op efter flere års ihærdig indsats for at skabe en ny havn med fremtiden for øje og de mest optimale forhold for ”vindfolket” i offshore branchen.

GRENÅ HAVN ER KLAR TIL FLERE TRUCKFÆRGER Stigende fragtmængder mellem Danmarks ”næsetip” på Djursland – Grenå – og vice versa trafikken til Sverige kan sandsynligvis på sigt åbne op for yderligere færgetrafik. Oveni kommer Grenå Havns egne undersøgelser for at få genetableret ruten mellem Grenå-Hundested som ren trailer overfart. Nogle af landet største vognmandsforretninger der udfører daglige transporter mellem Sjælland og Jylland, har vist interesse for tanken.

25

TRAVLT MED LYS OG BØJER I HAVNE Da Maritim Consult startede i 1997, var de kendte plastikbøjer, som i dag ses overalt ved f.eks. havne og andre maritime installationer, ikke dukket op endnu herhjemme. Da brugte man tunge uhåndterlige stålbøjer, som skulle repareres og vedligeholdes ofte.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien.

Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget.

ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

26

32

”PERSILLEHAKKER” SKABER ET MILJØMÆSSIGT GENNEMBRUD Man gnider øjnene en ekstra gang – drømmer jeg som Jeppe i baronens seng – eller er jeg vidne til noget ganske exceptionelt.

Stena Recycling A/S, der volumenmæssigt er blandt de helt store virksomheder på Grenå Havn, er ved at slutte en testperiode af en helt ny type shredder, der mest af alt kan sammenlignes med en ”persillehakker”. Den nye shredder gør Grenå virksomheden i stand til at finsortere og fange metaller, som det menneskelige øje ellers knap nok ville opdage. Prisen for hele herligheden 60 mio. kr., men så har maskinen også fået sin helt egen hal på 1.500 kvadratmeter.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Martin Strube Account Manager Tlf.: +45 70 20 41 55 • mobil: +45 60 21 30 14 mfs@maritimedanmark.dk

DE KYSTNÆRE HAVVINDMØLLER VANDT OVER SÆRINTERESSERNE

FISKERIHAVN MED HURTIGE FORBINDELSER Hanstholm Havn - en af landets førende konsumfiskerihavne og en af de ledende fiskerihavne i Nordeuropa, går nye veje for at sikre vækst. Fokus hedder nu fiskeri, konsum, industri, vind, bølgeenergi, aquakultur samt projektlaster.

ØVRIGE HISTORIER 36

SUMPPLANTE KAN VÆLTE UDDYBNING AF ELBEN

37

STENA LINE ROKERER OM PÅ SINE ØSTERSØ-FÆRGER

38

FARVEL TIL ENDNU EN VETERAN

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

DANMARK Marts 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 3 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Nordre Strandvej 119 B1, Parterre 3150 Hellebæk Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

VÆRFTER

TEMA

EXIT

Hvide Sande tabte norsk ordre

Havne og havnevirksomheder

Sandpumperen Navo takker af

Næste udgave: 31. marts 2017

HVIDE SANDE TABTE NORSK ORDRE AF BENT MIKKELSEN

Det blev ikke Hvide Sande Shipyard, der kommer til at bygge et søsterskib til OV Bøkfjord, som i august 2016 blev afleveret fra værftet i Hvide Sande. Efter en ny licitation og en budrunde med høj detaljeringsgrad, blev afgørelsen, at kontrakten blev givet til Fitjar Mek. Verksted i Norge. Ærgerligt, hedder det fra Hvide Sande Shipyard, der nu kan se den tekniske innovation, der blev udviklet til de første skib, gå videre til et norsk skibsværft.

D

er er blevet konkurreret på forskellige parametre som pris, miljøvenlighed og egnethed. I dette spil blev det norske værft valgt fordi det var så mere fordelagtigt ud i forhold til vores bud, fortæller Carl Erik Kristensen, direktør for Hvide Sande Shipyards nybygningsafdeling.

Det er den barske realitet efter et langt og besværligt forløb, hvor en klokkeklar option

på nybygningen nummer to blev annulleret på grund af et stærkt pres på det politiske system i Norge. En række værfter lagde kraftigt pres på regeringen med det formål at få stoppet at optionen på skibet nummer to, der får navnet OV Ryvingen, skulle bygges hos Hvide Sande Shipyard. Det skete allerede inden leveringen af OV Bøkfjord og resultatet blev altså, at optionen blev annulleret, og en ny udbudsrunde blev sat i gang.

At det kom så vidt, at et industrielt pres fra norske værfter via interesseorganisationen Norsk Industri fik regeringen til ændre på de faktiske forhold, hænger nøje sammen med den krise som norske værfter befinder sig i på grund af den stærke afmatning i offshore-sektoren. Da Kystverket udbød bygningen af OV Bøkfjord med option på et søsterskib kom der overhovedet ingen bud fra norske værfter. Dengang var disse værfter stærkt optaget af at bygge

ÆNDRET Bygningen af OV Bøkfjord blev også ændret undervejs – og fordyret – på grund af nye politiske vinde i Norge i kølvandet på den kritik, der var af, at et statsskib skulle bygges på et dansk værft. Undervejs i byggeprocessen og faktisk efter at skibets skrog fysisk var bygget og slæbt til Hvide Sande, blev det besluttet at gøre nybygningen til et hybrid-skib med drift på et diesel-elektrisk anlæg og et batterianlæg.

Det var en kompliceret opgave at få en hovedmotor ud af skibet og i stedet bygge et batterirum i det allerede færdigbyggede skib, men som det hedder på Hvide Sande Shipyard: Det var en udfordring og vi fik den løst på bedste måde.

Det er den know-how, som nu så at sige må afleveres til det norske skibsværft, som bygge OV Ryvingen, der bliver det fjerde nye skib til Kystverkets beredskab rundt på den lange norske kyst.

Carl Erik Kristensen siger om situationen: - Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at de norske værfter har været i krise og det har bestemt presset prisen nedad, ligesom den aktuelle valutakurs mellem danske kroner og norske ditto også har gjort det lettere for det norske værft. Vi i Hvide Sande er i den heldige situation, at vi gerne vil bygge nybygninger, men samtidig er vi ikke afhængige af, at skulle gøre det, slutter Carl Erik Kristensen, Hvide Sande Shipyard.

Fitjar Mek. Verksted har tidligere bygget OV Utvær og OV Skomvær til Kystverket i 2012 og 2013. OV Ryvningen skal leveres i november 2018.

SHIP OF THE YEAR OV Bøkfjord blev i slutningen af 2015 kåret til Ship of the Year på årets Danish Maritime Fair, hvor en komite havde en række nybygninger at vælge mellem. Det norske skib, der er en kombineret bøjebåd og beredskabsfartøj, blev valgt på grund af netop innovationen og miljøvenligheden bl.a. fordi skibet kan sejle i havn på batteridrift og således helt lydløst.

pumper, lys, varme etc. uden at skulle starte dieselmotorer, men udelukkende ved at blive forsynet fra batteripakken. OV Bøkfjord blev bygget på basis af en specifikation, hvor der var taget højde for at skibets arbejdsområde er farvandet fra Tromsø til Kirkenes på toppen af Norge. Der er frost og mørkt i en del af året, hvor der også ofte er stærkt blæsevejr. OV Bøkfjord kan udover at servicere fyr, båker og bøjer også virke som beredskabsskib med flydespærringer og tanke til opsamling af f.eks. spildolie.

Derover har skibet også en rolle som flydende kommandocentral med store kontorfaciliteter til andre myndighedspersoner.

HVIDE SANDE Hvide Sande Shipyard har i øjeblikket kun en ordre på et fiskeskib til Island i ordrebogen, idet værftet også tabte licitationen omkring bygningen af en ny færge til Thyborøn-Agger overfarten. Denne ordre gik i stedet til Søby Værft.

‘

skibe til offshore-sektoren på basis af skrog, der i stort tal blev leveret fra Tyrkiet eller som stålsektioner fra polske værfter. Derfor havde Kystværket valgt at forhandle med Hvide Sande Shipyard – og flere andre, men valgte i sidste ende Hvide Sande.

Det er også muligt at ligge langs kaj natten over med en normalt forbrug af elektricitet til

Værftet i Hvide Sande har en stor reparationsafdeling, der har høj beskæftigelse med bl.a. reparation og dokning af CTV-skibene – Crew Change Vessels – der bruges i forbindelse med transport af montører til og fra havvindmøllerne.

Vi vil gerne bygge nybygninger, men samtidig er vi ikke afhængige af, at skulle gøre det.

- Carl Erik Kristensen, Hvide Sande Shipyard.

AF MARTIN UHLENFELDT

MARITIME DANMARK INDGÅR EKSKLUSIVAFTALE MED EUROPORT Medie Gruppen Maritime Danmark - der står bag udgivelsen af dette og andre maritime magasiner, samt internetportaler og den internationale maritime danske messe, Danish Maritime Fair - har indgået en eksklusivaftale med det hollandske selskab Ahoy, der bl.a. ejer verdens næststørste maritime messe, Europort i Rotterdam.

M

aritime Danmark repræsenterer fremover Europort i Danmark, Norge og Sverige, med eneret på at sælge stande og andre ydelser, ikke kun til Europort Rotterdam, men også til Europort Romania, Europort Turkey og den nye iranske messe - IRANMEX. - Vi er meget glade for og stolte over, at Europort har valgt os som deres eksklusive repræsentant i Norden”, siger Rene Wittendorff, adm. direktør for Medie Gruppen Maritime Danmark.

- Vi ser aftalen som en anerkendelse af den position Maritime Danmark har i Danmark, men / SIDE 6

også i Sverige og Norge - ikke mindst i kraft af Danish Maritime Fair, hvor vi allerede nu er i fuld gang med at forberede den næste messe, der finder sted i maj 2018.

GODT ØJE TIL DANISH MARITIME FAIR - Europort har haft et godt øje til os lige siden den første udgave af Danish Maritime Fair i 2014, og de har haft folk heroppe og besøge messen alle de tre gange den har fundet sted. De var imponerede af hvad de så, og ikke i tvivl om, at Maritime Danmark var den rette partner for Europort i Norden.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Med Europort Rotterdam, og de øvrige Europort messer, får Medie Gruppen Maritime Danmark endnu en række stærke produkter at tilbyde vores kunder. De supplerer på bedste vis de produkter vi har i forvejen: Danish Maritime Fair, internetportalerne Maritime Danmark og Maritime Denmark, magasinerne Maritime Danmark, Danish Maritime Magazine og FiskerBladet - og Blue Media, hvor vi tilbyder komplette kommunikationsløsninger, herunder kundemagasiner og særtryk, til alle dele af Det Blå Danmark, siger Rene Wittendorff.

VERDENS NÆSTSTØRSTE Europort Rotterdam er med 1.100 udstillere, heraf 470 udenlandske, og godt 30.000 besøgende, verdens næststørste maritime messe - kun overgået af SMM i Hamborg. Som SMM, og nu også Danish Maritime Fair, finder Europort Rotterdam sted hvert andet år, næste gang fra den 3. - 6. november 2017.

Europort har en lang historie. Den første udgave af messen fandt sted helt tilbage i 1963, og voksede sig markant større da den i 2004 fusionerede med Rotterdam Maritime. Messen trækker på Rotterdams stærke position som en af verdens største havne, og finder sted i et moderne messecenter hvor den strækker sig over fire dage og dækker 10 haller.

- Maritime Danmark har en stærk position på det danske marked, og et godt netværk i hele Skandinavien. Det er vigtigt for os”, siger Raymond Siliakus.

STÆRK PARTNER - Vi har fulgt jer gennem længere tid, og har fået et rigtig godt indtryk. Vi taler det samme sprog, ikke bogstaveligt, men i overført betydning.

Vi er altid interesseret i at finde stærke lokale partnere der kan styrke vores brand, og vi ser meget frem til samarbejdet.

- Vi er sikre på at samarbejdet bliver en fordel for begge parter.

FLERE MESSER Maritime Danmark vil i tiden frem til Europort Rotterdam orientere vores læsere om messen, og de begivenheder der finder sted i forbindelse med den. Vi vil også informere om de andre messer - Europort Romania, Europort Turkey og IRANMEX - som Maritime Danmark fremover også har nordisk eneret på at sælge stande og andre ydelser til.

Hvorfor er Europort interessant for nordiske udstillere?

- Som du jo ved er Europort Rotterdam en af de største maritime messer i verden, og vi har oplevet en stærk vækst de seneste år. Men af en eller anden årsag er skandinaviske udstillere underrepræsenteret på messen. Måske de - fejlagtigt - tror at Europort Rotterdam er en hollandsk messe. Men det er den på ingen måder. Næsten halvdelen af udstillerne er fra udlandet, og der er også en meget stor andel udenlandske besøgende, siger Raymond Siliakus.

I Ahoy, selskabet bag Europort, ser Exhibition Manager Raymond Siliakus frem til det nye samarbejde med Medie Gruppen Maritime Danmark.

- Den maritime sektor er stærk i de skandinaviske lande, med stor fokus på specialskibe. Og det passer helt perfekt med Europort Rotterdam, for det er også specialskibe vi fokuserer på.

Har reserveret gode stande Er det stadig muligt for skandinaviske udstillere at få nogle af de gode placeringer?

- Ja, det er der helt bestemt. I forbindelse med de forhandlinger vi har ført, har vi reserveret nogle rigtig gode arealer som Maritime Danmark nu råder over og kan sælge ind til.

IRANIMEX 2017 En af de meget spændende messer som Maritime Danmark nu kan tlbyde vores kunder, er den iranske maritime messe Iranimex, der finder sted fra den 12 - 14. december. Hvad kan du fortælle om den?

- Iran er et marked med kæmpestore muligheder.

De har olie, de har gas, de har store økonomiske ressourcer. De har brug for skibe, de vil udvide deres havne - og mange iranske selskaber søger efter partnere, aller helst fra Europa, siger Raymond Siliakus.

- For mig at se er der rigtig gode muligheder for skandinaviske virksomheder, både i den maritime sektor og i offshore sektoren. Så det er bare med at gribe chancen.

revolutionerende afvandingsteknologi til sediment fra havnebassiner TenCate GeoTube® er det rigtige valg fordi: • Den opfylder alle krav til håndteringen og afvanding af sediment på land.

• Den forbedrer situationen i de danske havnebassiner betydeligt.

• Det afvandede sediment kan sammen med Geotube evt. indbygges i permanente moler eller faste anlæg til kystbeskyttelse.

• TenCate GeoTube® er enkel at anvende, effektiv og fleksibel.

Kontakt Projektchef Jan K. Pedersen på T. 40 31 69 88 eller M. jkp@envidan.dk for mere info.

www.envidan.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /

PROFIL AF FINN BRUUN

EXECUTIVE MBA PÅ DTU BUSINESS:

FOKUS PÅ FORRETNINGSUDVIKLING DTU’s stærke Executive MBAprogram (MMT) har fokus på innovation, teknologi og ledelse.

Derudover har uddannelsen højtprofilerede gæsteforelæsere fra hele verden samt undervisningsophold i henholdsvis Cape Town (Sydafrika) og på UC Berkeley i San Francisco (USA).

- DTU’s Executive MBA er massage for hjernen, siger 43-årige Michael Finch Pedersen, Head of Machinery, Fleet Management and Technology i Maersk Line. Michael Finch Pedersen har i to år droppet TV og fritidsinteresser for at få tid til at tage DTU’s Executive MBA – og det har han endnu ikke fortrudt.

- Jeg er tekniker og har arbejdet som ingeniør i næsten 20 år og jeg har brug for at få endnu flere vinkler på forretningen – såsom strategi og marketingsvinkler. DTU’s MBA gør, at man bliver meget bedre til at binde de forskellige dele af firmaet sammen. Vi teknikere har jo vores fokusområde, som resten af verden ikke altid kan leve sig ind i. MBA’en giver ny forståelse for andre linjer i firmaet og for, at strategien ikke altid kun skal tage højde for det rent tekniske, siger Michael Finch Pedersen.

Det er netop i spændingsfeltet mellem teknologi og forretning, at DTU’s Executive MBA opererer.

Deltagerne bruger i videst muligt omfang problemstillinger fra egne virksomheder, når de skal løse eksamensopgaverne i forbindelse med studiet, incl. konsulent- og masteropgaver.

ACTION LEARNING Programchef for DTU’s Executive MBA, Peter Arbs, fortæller at uddannelsen naturligvis lægger vægt på alle de klassiske forretningsdiscipliner, men bygger solidt ovenpå med blandt andet innovation, teknologi og ledelse.

Discipliner

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

og nye indsigter som virksomhederne får direkte glæde af både under og efter forløbet på DTU Business.

- I de to år som uddannelsen varer er vi hele vejen omkring strategi, marketing, finans og organisationsudvikling og ændringer. Men vi kombinerer også de traditionelle MBAdyder med konkret innovation og Action Learning fra deltagernes egne virksomheder.

Deltagerne komprimerer modellerne ned til direkte anvendelse i egen virksomhed.

Det betyder, at virksomhederne – udover topmotiverede medarbejdere – også får direkte anvendeligt materiale retur på en konkret opgave sat ind i den konkrete kontekst, siger lederen af programmet på DTU Business, Peter Arbs og fortsætter: - Det er netop først når man øver udfordringerne sammen med sine med-deltagere, den undervisende professor og os supervisorer, at man presses ud i at forstå, hvad der skal til for at løse opgaven. Dér kommer den reelle læring: Action Learning. Dér brænder DTU’s Executive MBA for alvor igennem.

Det er Michael Finch Pedersen 100 procent enig i – og tillægger det stor værdi, at deltagernes egne virksomheder inddrages i stort omfang.

- Der er stor værdi i, at man i uddannelsen kan bruge de problemstillinger, der ligger tæt på én direkte i undervisningen og i projekt- og konsulentopgaverne. Det giver mig appetit på, at gå lidt på opdagelse i min egen virksomhed og finde og bruge data aktivt i mine opgaver, siger Michael Finch Pedersen og fremhæver samtidig underviserne på MBA’en.

- De giver nogle helt andre perspektiver på tingene. Man får værktøjer til at strukturere opgaver og holdninger og hjælp til at kunne forklare på en velargumenteret måde, hvorfor nogle ændringer giver mening. Man bliver bedre til at hæve sig op i helikopterperspektivet og forstå de større sammenhænge, siger Michael Finch Pedersen.

OG TEKNOLOGI

NYE INDSIGTER OG KONTAKTER Det var ikke en forfremmelsesagenda, der drev Michael Finch Pedersen til at ansøge om optagelse på MBA’en, men snarere nysgerrighed overfor verden.

- Verden bliver stadig mere kompliceret og uforudsigelig. Et bedre billede af de overordnede linjer gør det nemmere for én at agere i tider med usikkerhed. Jeg synes, at MBA’en giver nye indsigter og kommer rundt i mange grene af ledelsesdisciplinen. Man bliver bedre til både at se muligheder og formidle dem – også i international sammenhæng, siger Michael Finch Pedersen, som også har en del udlændinge blandt sine medarbejdere, og er glad for den sparring, som DTU giver ham som leder for andre kulturer og for de internationale professorers globale input.

Udover at hele uddannelsen foregår på engelsk, så spiller det internationale islæt i det hele taget en stor rolle. Nyt i programmet - med specielt lederskabsdimensionen for øje - er en ny aftale med SAMTRA (Maritimt akademi) i Cape Town indgået til gavn for deltagerne på programmet. Det sydafrikanske engagement rummer også - ud over Samtra-delen - et internationalt projekt, hvor deltagerne arbejder med at løse

i en specifik udfordring i en større virksomhed i Cape Town.

FLOTTE PROJEKTER Peter Arbs kan ikke skjule sin stolthed over, hvor godt deltagernes arbejde og input bliver modtaget af de lokale virksomhedsledelser i Cape Town.

- Sidst vi var afsted, var der et af holdene som straks blev spurgt, om ikke de ville pitche deres forretningsudviklingsidé én gang mere – nu for den samlede managementgruppe. Så innovativ var deres idé, at virksomheden ville overveje at gå videre med den. Ja, så bliver man stolt over sine deltagere, når de på blot tre dage kan knække koden for en stor virksomhed med en årlig omsætning på over 2 mia. kroner, siger Peter Arbs.

Foruden samarbejdet i Cape Town i Sydafrika består programmet også af et unikt sammensat undervisningsforløb på UC Berkeley i San Francisco.

- UC Berkeley i Californien har jo en lidt ”crazy” tilgang til entrepreneurship på den grænseafprøvende San Fransisco Bay Area-måde: Ingen faste modeller men snarere rammer, så man kan udvikle og prøve processer eller produkter af

næsten før, de er lavet. Lidt modsat traditionen i danske virksomheder. Berkeley siger: Har du en ide, så prøv at forme den og gå ud og se, om du kan sælge den, og se om den holder vand. I så fald må du producere den bagefter, fortæller Peter Arbs.

På Berkeley handler det også om de nyeste teknologier. Der er ud over Big Data også Virtual Reality, Augmentet Reality og Internet of Things, hvor underviserne nok er nogle af de bedste professorer i verden.

Ud over innovation, teknologi og forretningsudvikling bruger deltagerne på programmet også tid på relationerne til konkurrenter, kunder, interessenter samt opbygning af netværk.

Michael Finch Pedersen er glad for sparringen med de andre executives på holdet.

-Jeg kan klart anbefale DTU’s MBA, og har allerede gjort det. Selvfølgelig skal man lægge en del kræfter og tid i det. Men det er fantastisk med alle mine holdkammerater, der også er interesserede i emnerne og har egne erfaringer.

De er sammen med inspirerende professorer en rigtig god massage for hjernen, når man har været ude i arbejdslivet i nogle år, siger Michael Finch Pedersen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /

PROFIL

DE IDEELLE RAMMER OM DIT NÆSTE ARRANGEMENT “Les 4 Moulins”, Cotignac, Frankrig

Et ikke helt almindeligt seminar-, møde- og opholdssted i hjertet af Provence. Få et “åndeligt pusterum” - i Møllers tænkepark udsyn · natur · kunst · inspiration · atmosfære · rekreation

Rådgivning og uddannelse PÅ KURSUS I COTIGNAC Invester en uge af dit liv og få et åndeligt pusterum med tid til at reflektere over, hvor du står i dit liv, hvor du gerne vil hen og hvordan du kommer der. Et af de populære seminarer der gennemføres på “Les 4 Moulins” er ”Practical Leadership” (PL). Det er et anderledes seminar i ledelse og personlig udvikling.

Uddannelsen henvender sig til alle, der har med ledelse at gøre i den private eller offentlige sektor, og til dem, der vil noget mere med deres liv. Ved at deltage får du mulighed for at etablere et værdifuldt netværk.

Gennem rådgivning og uddannelse hjælper Claus Møller personer og organisationer med at udvikle sig og skabe bedre resultater. Uddannelsen gennemføres som åbne og interne kurser både i Cotignac og andre steder i verden.

Læs mere herom på Claus Møller Consulting’s hjemmeside: www.clausmoller.com eller skriv til info@clausmoller.com

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Et ophold i Viveca og Claus Møllers tænkepark “Les 4 Moulins”er en stimulerende og rekreerende oplevelse i sig selv - det er en totaloplevelse der taler til alle sanser. “Les 4 Moulins” ligger ved den maleriske landsby Cotignac i det rigtige Provence – ude på landet – midt i vinmarker og olivenlunde, uden støj og forurening. Tiden forekommer en gang imellem at stå stille i Cotignac.

Det er godt for sjæl og legeme. “Les 4 Moulins” byder på et behageligt og afslappet miljø, som er ideelt til indlæring, nytænkning, udvikling og pleje af relationer. I begrebet “tænkepark” ligger en overbevisning om at smukke, komfortable omgivelser og venlig atmosfære befordrer kreativitet og fører til bedre relationer og resultater.

Du kan vælge “Les 4 Moulins” som rammen om din organisations møder, seminarer og andre aktiviteter. “Les 4 Moulins” er mere et hjem end et hotel. Du bliver budt velkommen som kær gæst i et lidt specielt ”kursushjem” hvor vi vil gøre alt for at du skal slappe af, nyde tilværelsen og føle dig godt hjemme.

Vi byder på inspirerende og veludstyrede kursus- og mødefaciliteter til grupper fra 6 til 25 personer - samt spændende opholdsarealer – såvel inde som ude – velegnede til diskussion, underholdning, afslapning og refleksion. “Les 4 Moulins” byder også på ideelle muligheder for fritidsaktiviteter: tennis, bordtennis, boule, minigolf, sauna, swimmingpools, cykling og gåture.

KULINARISKE OPLEVELSER UDOVER DET SÆDVANLIGE...

Det er Viveca Møller der sammen med sit lokale franske team står for mad og drikke og hele det praktiske arrangement. Du får “mors” franske mad når den er bedst – med et nyt og spændende menukort hver dag.

Maden er lækkert hjemmelavet og spændende tilberedt af årstidens herlige råvarer og specialiteter. Og du får serveret et udvalg af rigtig gode vine. Når vejret tillader det, indtages måltiderne udenfor på en af de store overdækkede terrasser.

LUKSUS OPHOLD TIL MEGET KONKURRENCEDYGTIGE PRISER Til priser fra kr. 1.895 pr. person pr. døgn kan vi tilbyde: kursusfaciliteter med internet adgang, ophold i dejlige enkeltværelser m/ bad, helpension (luksus) med morgenbuffet, formiddagskaffe, frokost med drikkevarer, eftermiddagskaffe med kage, aperitif med snacks, 3-retters middag med vine ad libitum og aftenkaffe med avec. Der er vand på bordene og frugt til rådighed hele dagen.

PROVENCALSK OPHOLD MED MULIGHEDER I kan vælge selv at stå for hele indholdet eller bede os om at bidrage til arrangementet med: Kulturelle indslag og inspiration, medvirken af Claus Møller. Vi kan tilbyde: Transport mellem Cotignac og Nice lufthavn. Sightseeing til en af de mange seværdigheder i Provence eller måske besøg på en vingård eller en golftur.

Kontakt Skriv til os på info@clausmoller.com hvis du ønsker mere information om hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AF MARTIN UHLENFELDT

HAVNENE ER UNDER PRES Faldende vækst i verdensøkonomien og mindre handel end ventet, stiller store krav til tilpasningsevnen i de danske havne. Godsmængderne er skrumpet med godt 15 procent over de seneste 10 år, samtidig er havneinvesteringerne vokset markant. Gabet mellem udbud og efterspørgsel er i dag klart større. Havnene er tvunget til at specialisere sig, eller finde nye opgaver der kan erstatte eller supplere den traditionelle gods-over-kaj rolle.

- Før Finanskrisen satte ind var vi oppe på over 110 millioner tons gods om året i Danmark. I øjeblikket ligger vi på omkring 95 millioner tons, siger Bjørn B. Christiansen, administrerende direktør i brancheorganisationen Danske Havne.

- De sidste par år er godsmængderne begyndt at vokse lidt igen, men det er endnu meget begrænset. De vækstrater man har haft de sidste tre - fire årtier indenfor handel, dem har man slet ikke mere. I gamle dage var det sådan, at når økonomien voksede 1 procent, så voksede handlen med 3 procent. I dag er situationen en helt anden - for hver procent verdensøkonomien vokser, så vokser godsmængderne med under 1 procent.

- Alle sidder og spørger sig selv: Hvad er det egentlig der foregår. Er det noget forbigående, eller er det noget mere permanent.

Hvad tror du?

- Det er det man kalder et godt spørgsmål. Jeg ved det simpelthen ikke. Der er meget der tyder på, at verdenshandlen er ved at skifte karakter eller struktur. Man ser den samme udvikling

/ SIDE 12

overalt, det er ikke kun et dansk fænomen, siger Bjørn B. Christiansen.

- Alt dette har jo selvfølgelig konsekvens - f.eks. at konkurrencen mellem havnene vokser, og det kan man også tydeligt se. Der konkurreres intenst mellem havnene om at tiltrække det gods der er.

HÅRD KONKURRENCE Konkurrence her i landet, eller også mellem Danmark og udlandet?

- Det er et både og. Der er ikke mange havne herhjemme der er i direkte konkurrence med f.eks. Bremerhaven eller Hamborg. Vi har kun få store containerhavne. Men dem vi har, de ligger i direkte konkurrence med de andre containerhavne i Østersøen og de store Nordtyske havne.

- Men det gode er, at de danske havne er meget entreprenante. De er ikke længere så afhængige af, at der kommer gods over kaj som i gamle dage. De fleste af dem har andre aktiviteter på havnen som kompenserer for faldet i rå godsmængder, siger Bjørn B. Christiansen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- For 15 år siden var der f.eks. kun fisk i Esbjerg, og ingen vindmøller - i dag er der vindmøller, og ingen fisk. Tager du en by som Aalborg. Mister de deres Grønlandstrafik kan de forsøge at forbedre deres konkurrencekraft og forsøge at erobre det mistede tilbage fra andre havne. Men de kan også vælge at kaste sig over helt nye områder. Når man bliver presset, så begynder man at tænke anderledes.

Det er det havneindustrien har været enormt gode til, siger Bjørn B. Christiansen. Forleden var jeg var i Næstved. Her bliver havnen ved at ændre siog overmod at blive en glas-recycling havn.

AFLØSTE EX-POLITIKER Bjørn B. Christiansen har stået i spidsen for Danske Havne siden den 1. maj sidste år. Her afløste han Gitte Lillelund Bech, der forlod Danske Havne for at blive public affairs director i Advice, den samme virksomhed hun forlod, da hun i sommeren 2014 tiltrådte jobbet som direktør for brancheorganisationen.

Bjørn B. Christiansen er uddannet cand.polit. og kom til Danske Havne fra en stilling som partner i Public Affairs Group. Han har tidligere været politisk direktør i Dansk Byggeri.

FOTO: PETER EJLERTSEN

NOGLE HAR DET SVÆRT - Det er klart at der er nogle havne der har der svært. Som endnu ikke har fundet den rolle de skal udfylde i fremtiden. Og så er der selvfølgelig også havne som ikke længere er erhvervshavne, men er blevet omdannet til boligområder eller andre formål.

Er der havne der, set i bakspejlet, har overinvesteret.

Ikke på grund af manglende omtanke, men fordi de færreste så krisen komme?

- Der er ingen tvivl om at risikoen ved at foretage havneinvesteringer er væsentlig større i dag end den var for 10 -15 år siden. Fordi det ikke er så krystalklart hvad der kommer til at ske.

Det er klart at havnesektoren skal tænke sig om en ekstra gang, hvad nye investeringer angår.

Havneinvesteringer er ekstremt langsigtede.

Kajanlæg holder i 100 år - men det økonomiske grundlag kan ændre sig i løbet af måske bare 10 år, siger Bjørn B. Christiansen.

KAPACITETEN I HAVNENE - Kapaciteten i havnene er et relevant tema.

Derfor er jeg glad for at vi nu får undersøgt problemstillingen, via den analyse som transportministeren gennemfører i forbindelse med den forestående revision af havneloven.

- Jeg tror at det er rigtigt, at vi har overkapacitet sådan i klassisk gods-forstand. Men det er ikke så entydigt, at vi har overkapacitet i klassisk erhvervsareal-forstand.

STRUKTUR - Og så er der spørgsmålet om den fremtidige struktur. Havnene skal være robuste nok til at klare fremtidens udfordringer. I dag har vi kommunale havne, A/S havne - og en gruppe af havne i midten der har en selvstyre konstruktion. Spørgsmålet er, om den opdeling vi har i dag er den rigtige. Det er vi i gang med at kigge på sammen med vores bestyrelse.

Men det er kompliceret, fordi der er rigtig mange interesser involveret i det, slår Bjørn B. Christiansen fast.

Bjørn B. Christiansen

Totalleverandør af motorer, generatorer og gear Motorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SV T: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11 E: nordhavn@nordhavn.dk www.nordhavn.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AF JENS NØRGAARD

GRENÅ HAVN ER KLAR TIL FLERE TRUCKFÆRGER Stigende fragtmængder mellem Danmarks ”næsetip” på Djursland – Grenå – og vice versa trafikken til Sverige kan sandsynligvis på sigt åbne op for yderligere færgetrafik. Oveni kommer Grenå Havns egne undersøgelser for at få genetableret ruten mellem GrenåHundested som ren trailer overfart. Nogle af landet største vognmandsforretninger der udfører daglige transporter mellem Sjælland og Jylland, har vist interesse for tanken.

‘

Jeg vil ikke længere udelukke at færgeoverfarten kommer op at stå til Sjælland.

- Henrik Carstensen, Administrerende direktør, Grenå Havns

/ SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Jeg vil ikke længere udelukke at færgeoverfarten kommer op at stå til Sjælland. Sådan siger Grenå Havns administrerende direktør Henrik Carstensen. Problemet med ruten til Hundested er, at interessen hos vognmændene er til stede. Vi mangler bare et skib til overfarten. Da der ikke er tale om en Ro/Pax rute men ren Ro/Ro operation burde det være muligt at finde interessenter blandt rederierne.

er Fornæs Skibsophug, der udgør en vigtig del af havnens virksomheder.

Ifølge Martime Danmarks oplysninger er fragtkapaciteten på overfarten til Sverige med den nuværende tonnage nået. En ny færgeforbindelse kunne derfor være en mulighed under udvikling.

Stena Line har tidligere sejlet med ro/pax færgen ”Stena Gothica” ud af Grenå, når ”Stena Nautica” var på værft. ”Gothica” sejler i øjeblikket mellem Klaipeda og Lübeck, men skal i forhold til Stena Lines operationelle planer senere på foråret tilbage til Kattegat. Her har færgen gennem en længere periode sidste år sejlet som afløser mellem Frederikshavn og Göteborg.

Rederiet med hovedkontor i København er et vigtigt incitament for global branding af Grenå Havn. Det danske rederi fik således sejlet flere af sine fartøjer efter udført arbejde den halve klode rundt fra New Zealand til Djursland. Det skete ombord på et af det hollandske specialrederi RollDock seneste skibe fra Flensborg skibsværft– et bulk- og dokskib!

SKAL VÆRE I ”TOP TI” For havnedirektør Henrik Carstensen, Grenå Havn, som tiltrådte sin stilling den 1. december 2015 efter en kort periode som direktør for Hanstholm Havn, ser 2017 ud til at blive et spændende år.

Målet er fortsat at være i topti blandt danske havne. Samtidig arbejder havnen blandt andet målrettet på at blive Danmarks bedste indenfor håndtering af genindvinding.

I forvejen er en af de helt store brugere på Grenå Havn det svenske industri- og shipping konglomerat Stena AB dels med genindvindingsvirksomheden Stena Recycling og Stena Line.

- Men vi vil gerne have flere virksomheder inden for industrigrenen genindvinding. Det kunne være inden for vindmøller, plastik, tegl eller forurenet jord. Pladsen til de ofte tunge industrier er til rådighed. Et eksempel på tung og miljørigtig industri

En anden og ikke mindre vigtig del blandt havnens brugere er Rohde Nielsen, Dredging & Marine Contractors, der har gjort Grenå til deres maritime hjemmebase, hvor de fra egne værksteder foretager maintenance på deres internationale flåde af sandpumpere, uddybningsfartøjer etc..

FLERE VIL TIL GRENÅ I alt 82 virksomheder har i dag til huse på Grenå havn. Disse virksomheder beskæftiger 2100 ansatte. Virksomhedernes værditilvækst var i 2015 på 1,2 mia. kr., så udgangspunktet for at skabe sig en fremtid som bruger på havnen er mulig. Vi har flere forespørgsler blandt virksomheder der gerne vil ind på området. Det er blandt andet genindvindingsfirmaer og underleverandører til vindindustrien samt Aqua virksomheder, (dambrugere), der har planer om at slå sig ned på Grenå Havn, fortæller Henrik Carstensen.

Det passer godt i tråd med havnens vækstplaner som i øjeblikket er samlet om syv fokusområder: • Vind • Bulk • Projektlaster • Recycling – waste management • Liniefart • Udlejning • Stacking/Maintenance På vindområdet blev Grenå Havn blåstemplet efter anlægsarbejderne af Anholt havvindmølle park.

Som udskibningshavn af vind projekter fremstillet

Boreriggen ”Mærsk Inspirer” ved ankomsten til Grenå Havn i begyndelsen af november sidste år for renovering. I forgrunden Grenå Havns direktør Henrik Carstensen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /

TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

- At Grenå Havn er interesseret i det marked siger næsten sig selv, fastlår Henrik Carstensen.

Kapaciteten i havnebassinet og baglandet er til stede. Markedet for dekommissionering af offshore installationer vil vokse enormt over de kommende mange år. For Nordsøens vedkommende regner man med at skulle bruge et tre-cifferet milliardbeløb på dekommissionering. Ca. 350 platforme og rigge skal ud af Nordsøbassinet grundet nedgang i olie/gas produktionen, forældet teknik og slitage. Det største pres på at fjerne installationer og rigge, vil ifølge internationale eksperters beregninger ske i perioden fra 2019 til 2026.

Store mængder vejsalt losses fra skib til skib og til kaj i Grenå Havn i Norddjurs Kommune til vindmølleindustrien er havnen second to none. På Bulk-området er det fortrinsvis gødning, salt, korn og grus/granulat der går ind/ud over kajen. Størst udskibning fra Grenå til oversøiske lande er skrotdelen fra Stena Recycling.

OMSÆTNINGEN STIGENDE Omsætningstallene for 2016 lå ikke klar da Maritime Danmark besøgte den 100 procent kommunalt ejede Grenaa Havn A/S, men havnedirektør Henrik Carstensen kunne dog afsløre så meget, at omsætningen ikke har været så ringe endda. Fra 2000 til 2012 steg godsomsætningen i Grenå Havn med ca. 80 procent, fra 774.000 til 1.385.000 ton.

af boreriggen ”Mærsk Inspirer”. Efter 10 års arbejde på bl.a. Nordsøen trængte platformen til ”en kærlig” hånd!

- Når det gælder ”Stacking”, så har Grenå Havn pladsen til opmagasinering af borerigge. De norske fjorde og skotske bugter er fyldt med rigge uden beskæftigelse. Flere af dem kunne få en plads i Grenå, hvor et særligt jack-upområde med forstærket havnebund står til rådighed. Vand er der nok af 11 meter ved kaj og svajeplads på 375 meter.

Netto indtjeningen i 2015 i omsætningen var på 9 mio. kr.. Efter alt at dømme vil omsætningsfremgangen i 2016 være på ca. 13 procent.

- Det lyder måske ikke af så meget, men vi skal være realistiske. Vi kan aldrig og skal ikke konkurrere med Esbjerg eller Aarhus. Kan vi blot holde en placering på mellem 6 og 10 i vores ranking blandt danske havne, er det et positivt input for evt. interessenter der vil slå sig ned på Grenå Havn.

I sin strategi for core business på havnen, har det været nødvendigt at foretage nogle fravalg i forhold til tidligere. Væk er bl.a. ønsket om at være en container- og krydstogtshavn. I stedet skal vi fokusere på vort helt nye strategiområde indenfor ”Stacking og Maintenance”.

DEKOMMISSIONERING - De sidste to emner kunne være interessant for os, fortsætter havnedirektør Henrik Carstensen. Netop nu har SOS Safe Ocean Services i Hirtshals sluttet en større opgave for Maersk Drilling med en gennemgribende renovering

/ SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

KLAR TIL SPECIALOPGAVER - Her kunne Grenå, Lindø og Frederikshavn komme i spil omkring dekommissionering.

Ingen andre danske havne har det nødvendige bagland. I Frederikshavn er man klar, når byggeriet af de nye dækmoler er færdigbygget. Vi står derfor i feltet til at klare sådanne specialopgaver, som i min verden også omfatter de mange havvindmøller der over de kommende år ligeledes skal udskiftes med nye og endnu større møller, slutter havnedirektør Henrik Carstensen.

Efter 30 år på havet er mange af møllerne ifølge EWA European Wind Energy Association i de kystnære områder som tyske bugt og de hollandske kyststrækninger udtjente.

HavneBladet Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn

Marts 2017

Kajombygning indviet af havneudvalgsformand Drømmen om ”den perfekte kaj” i Nakskov Havn er nu realiseret, og glæden over resultatet er stor.

Drømmen om en regulær 350 meter lang dybvandskaj i Nakskov Havn er nu realiseret, og kajen blev officielt indviet af havneudvalgsformand Jens Erik Kistrup den 5. december 2016.

Kajen var meget højt prioriteret i Nakskov Havns udviklingsplaner, og det var der stor forståelse for i Kommunalbestyrelsen, som bevil-

gede ikke mindre end 22 mio. kr. til projektet i starten af 2016.

Den nye kaj er et meget vigtigt grundlag for de fremtidige muligheder for Nakskov Havn. Især fordi projektet giver en særdeles anvendelig lang kaj med et fantastisk godt bagareal. Kajen er meget let tilgængelig for besejling, og der er et

godt stort svaje-bassin til rådighed.

Af kajens samlede 350 meter er 100 meter udført med ekstra styrke, så den kan anvendes som en decideret sværdgodskaj.

Læs mere på side 4 og 5 om de stigende udskibningsmængder af korn, vindmøllevinger, tekniske konstruktioner mv. i HavneBladet.

HavneBladet

Reparation af tilkørselsveje Tilkørselsforholdene for enden af Vingevej til kaj 1 bliver nu kraftigt forbedret.

Efter at området ved kaj 1, det tidligere dok 2 område, blev færdiggjort med et særdeles flot resultat, er turen nu kommet til en forbedring af tilkørselsforholdene.

Derfor er en renovering af disse blevet sat i udbud til fire entreprenører, hvor MSE med et bud på 593 t.kr. viste sig at være den billigste.

Hertil kommer enkelte ekstraar-

bejder i forbindelse med projektet, som forventes at holde sig under 100 t.kr.

et bærelag og et slidlag asfalt kan lægges på områderne, så snart frosten er gået af jorden.

MSE kom hurtigt i gang med opgaven, men frosten efter en ellers mild vinter har desværre midlertidigt bremset arbejdet lidt. Det kan dog vise sig at være en fordel, da det giver området mulighed for at sætte sig tilpas meget, således at

Vi kan derfor se frem til om ganske kort tid at have nogle rigtigt gode tilkørselsforhold til de tidligere dokarealer, som i 2016 fik en colocstenbelægning på et samlet areal på 9.410 m2.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Ny havnekran til Nakskov Shippingvirksomheden Krinak A/S har investeret i helt ny Sennebogen kran.

Det er dejligt at se, hvordan den lokale shippingvirksomhed Krinak investerer i fremtiden på Nakskov Havn.

Der er allerede gennemført store investeringer i Nakskov Bulk Terminal, og nu følges der op med anskaffelsen af en ny Sennebogen 850 kran – den perfekte kran til de mange forskelligartede opgaver, som kendetegner Nakskov Havn.

Kranen er allerede i fuldt arbejde – som det ses på billedet, hvor en skibsladning gødning i bigbags indskibes til DLG. Nakskov Bulk Terminal er etableret i 2015 og fremstår som en moderne højteknologisk bulk-terminal, der kan håndtere alle former for bulkvarer.

Terminalen er lokaliseret direkte på Nakskov Havn ud til det 350 meter lange kaj-område med en dybde på 8,5 meter vand samt åbent belagt område på 16.000 m2.

Stort tillykke fra Nakskov Havn med den nyerhvervede kran – som vi naturligvis håber får rigtig meget at se til i fremtiden.

HavneBladet

Fremgang og rekord for Nakskov Havn Rekordmange skibsanløb og en betydelig fremgang i godsmængder afspejler god aktivitet i flere virksomheder.

Lolland Erhvervshavne har i 2016 haft en samlet omsætning på 14 mio. kr. og bidrager med et positivt driftsresultat på 3,2 mio. kr. Resultatet er meget tilfredsstillende i Nakskov Havn med en god fremgang i både skibs- og vareafgifter, mens der er en mindre tilbagegang i godsomsætning/vareafgifter i Rødbyhavn.

Der har i begge havne været fokus på at klargøre havnene til de fremtidige udfordringer både for eksisterende kunder og de kommende infrastrukturprojekter.

Nakskov Havn med pæn fremgang For Nakskov Havn er der opnået historisk store godsmængder, ligesom der er rekorder i skibsanløb.

Fra 2015 til 2016 er godsomsætningen på Nakskov Havn steget fra 390 t. tons gods i 2015 til 517 t. tons gods i 2016, hvilket giver en fremgang på 32,4 % i tons.

Mange anløb af større skibe har forøget de samlede anløb i anløb i skibstonnage fra 396.000 BT i 2015 til 637.000 BT i 2016 eller en fremgang på 60,9 %. Vingetransporterne til MHI Vestas Offshore er den

væsentligste baggrund for den store stigning i skibstonnage.

Vindmøllevinger vejer ikke meget i forhold til skibsstørrelsen og udgør derfor kun en mindre del af godsmængden. Fremgangen i godsmængden er en bred fremgang i kendte godstyper som korn, sten og grus, roepiller, skrot mv..

Korn er fortsat den største enkelte varegruppe og udgør ikke mindre end 50,3 % af den samlede godsmængde.

Rødbyhavn Trafikhavn med fremgang i skibsanløb - men mindre gods Rødbyhavn har en mindre fremgang i skibsafgifter, primært grundet anløb af mange oprensningsfartøjer i 2016.

Der har været en tilbagegang i godsmængden i Rødbyhavn fra 94 t. tons gods til 81 t. tons gods eller 13,6 %. Den mindre godsmængde skyldes mindre mængder af korn og gødning, mens der har været pæn fremgang på sten, grus og slagger. For korn og gødning forventes afslutningen af reparation på gødningsanlægget at give en fremgang i 2017 – mens udsigterne på længere sigt for korn er udfordret af havnens begrænsede vanddybde. Havnen har dog en meget attraktiv beliggenhed og forventes at få en nøglerolle under Femernbyggeriet.

Strategi, masterplan og anlægsinvesteringer Strategi og masterplan for erhvervshavnene er i samspil med

virksomhederne færdiggjort i starten af 2016, samtidig med at der er gennemført væsentlige forbedringer i havnene.

I Nakskov har en hovedrenovering af kajanlægget i Sydhavnen givet yderligere kajfaciliteter.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Et fremtidssikret anlæg bestående af kaj 4, kaj 5 og kaj 6 giver nu en 350 meter lang sammenhængende kajstrækning med 8,5 meters vanddybde. Stigende udskibningsmængder af korn, vindmøllevinger, tekniske konstruktioner mv. kan dermed håndteres, og der er grundlag for en fortsat udvikling af aktiviteterne.

En god og sund erhvervsudvikling Udviklingen afspejler en positiv og sund erhvervsudvikling på Lolland, med økonomisk fremgang for virksomhederne. Det er særdeles glædeligt og har meget større betydning for hele samfundet, end de ekstra kroner som skibs- og vareafgifter bidrager med i havnens

lille pengekasse. Det er en positiv spiral, og de stigende indtægter i erhvervshavnene giver grundlag for at investere i den fremtidige udvikling af havnefaciliteterne til glæde for vore virksomheder.

HavneBladet

Havnekran i Nakskov overtaget af Danish Stevedore A/S Virksomheden tilbyder fortsat kranydelser i Nakskov og Rødbyhavn med både denne kran og virksomhedens øvrige krankapacitet.

Da Nakskov Havn har ændret status fra at være selvstyrehavn til en kommunal erhvervshavn, er det ikke længere muligt for havnen at udføre kranopgaver. Derfor er mobilkranen nu afhændet. Den nye ejer er virksomheden Danish Stevedore A/S. Direktør David York, fra Danish Stevedore udtaler i forbindelse med købet: ”Vi er glade for kranen og

håber, at den også i fremtiden vil få opgaver på Nakskov Havn, ligesom vore øvrige kraner vil kunne være til rådighed, når behovet opstår i Nakskov og Rødbyhavn.”

Mobilkranen er af typen Sennebogen 835M og er købt som ny til Nakskov Havn i 2006. Kranen er en hydraulisk kran og har en krogrækkevidde på 17 meter fra centrum af kranen. Den

kan inderst ved kranen løfte 13 tons og ved største udstrækning løfte 3,6 tons.

Danish Stevedore har base på Randers Havn, men arbejder med stevedoring på alle danske havne, hvor behovet for f.eks. losning og lastning opstår. Danish Stevedore har derfor en række kraner og maskiner indrettet til at kunne flyttes.

På Nakskov Havn har vi været glade for kranen, som har gjort en god og stabil indsats siden anskaffelsen i 2006, og vi håber, at den også vil tjene sin nye herre og ejer godt og loyalt. Nakskov Havn ønsker Danish Stevedore A/S tillykke med overtagelsen og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Ny hal til Rødbyhavn Trafikhavn

Havnen er ved at få opført en ”koldhal” til havnens materiel.

Havnen flytter nu sin materielplads og samler dermed administration og materielplads på en særdeles god placering lige ved indkørslerne til kaj 4 og kaj 5.

Med bygningen af en ny hal bliver der god plads til opbevaring af diverse materiel og maskiner i ly for vejr og vind. Samtidig frigøres et

attraktivt havneareal, som giver nye muligheder for yderligere havneaktiviteter på ”Nordkajen”.

Materielpladsen kommer til at ligge i tæt forbindelse med havnekontoret.

I samme forbindelse bliver der opført en maskinhal til havnens kørende materiel. Hallen, der er ca. 400 kvm stor, kommer desuden til at indeholde

mindre værkstedsfaciliteter til vedligeholdelse af udstyret, der udgør kran, truck og traktor. Havnen står for al vedligeholdelse af havnen incl. vinterberedskab.

Hallen forventes at være færdig i februar 2017. Materielpladsen belægges umiddelbart derefter, og så kan indflytningen starte.

Entreprenør Sv. Krag Aps.

Ønsker Rødbyhavn tillykke med den nye hal Hyldtofte Strandvej 5, 4970 Rødby larskrag@os.dk | Lars: tlf. 2028 3694

TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

PROFIL AF FINN BRUUN

TRAVLT MED LYS OG BØJER I HAVNE Da Maritim Consult startede i 1997, var de kendte plastikbøjer, som i dag ses overalt ved f.eks. havne og andre maritime installationer, ikke dukket op endnu herhjemme. Da brugte man tunge uhåndterlige stålbøjer, som skulle repareres og vedligeholdes ofte.

Det fik stifteren af Maritim Consult og tidligere navigatør og havnemester i Vejle, Peter Barsøe Bohsen, ændret på, da han erfarede hvor meget nemmere og effektivt det kunne være, hvis bøjerne var af plast, som kan blive i vandet i årevis uden særlig vedligeholdelse. Samtidig var det en billig løsning sammenlignet med stålbøjer. I dag er plastbøjerne standard og Maritim Consult har siden starten leveret ca.

8.000 bøjer og 3.500 lanterner Maritim Consult har altid forsøgt at være på forkant med udviklingen og nye tekniske muligheder, og har blandt andet designet nye bøjer, der nu leveres til Søfartsstyrelsen og øvrige kunder.

Og Maritim Consults evne til nytænkning har både Frederikshavn Havn og kort efter Skagen Havn senest haft gavn af, da man i forbindelse med havneudvidelser og krydstogtskaj skulle have etableret nye molefyr og andre lanterner: Det blev solcelledrevne løsninger, som kræver et minimum af vedligehold, når først de er på plads.

TOTALLØSNING Selv om bøjer og lanterner er hovedaktiviteten hos Maritim Consult, som ligger i Tilst, tilbyder firmaet en stribe af ydelser, som kan gå fra rådgivning og helt til færdig installation af

udstyret inklusive alt papirarbejdet, som kræves af myndighederne.

terierne holder typisk i 5 år, før de begynder at tabe kapacitet.

- Generelt kommer kunderne til os med et ønske eller et problem. Vi rådgiver dem i forhold til f.eks. de internationale krav til afmærkning, som Søfartsstyrelsen som myndighed i de fleste tilfælde følger, og så udarbejder vi en løsning, der passer til deres behov, fortæller salgschef Rasmus Bohsen og nævner, at firmaets serviceafdeling efter ønske kan stå for at klargøre udstyret, udlægge det på positionerne, servicere det og bjærge det igen, hvis projektet f.eks. varer et år.

- For Skagen Havn etablerede vi to af de store yderste fyr og to mindre af de inderste. Skagen Havn lavede jo en Krydstogtskaj og ville samtidig gerne have en ledelinje med lys, som de helt store krydstogtsskibe kan sejle efter helt ind til kajen. Der leverede vi et meget nøjagtigt PEL lys, som vi – og brugerne - synes blev en rigtig god løsning, siger han.

Serviceafdelingen blev etableret i 2000 med en ”full-service” løsning på længerevarende aftaler hvor Maritim Consult leverer en samlet pakke med udlægning, vedligeholdelse og bjærgning når aftalerne udløber. Det er en samlet let pakke, hvor Maritim Consult bevarer ejerskabet af bøjerne, og kunderne kun skal bekymre sig om at betale det ”abonnement” der er aftalt. Maritim Consult har pt. ca. 100 bøjer udlagt på den type aftaler.

FREDERIKSHAVN OG SKAGEN I Frederikshavn Havn blev Maritim Consult kontaktet af en rådgivende ingeniør, som ønskede navigationslys i form af LED molefyr inden for bestemte rammer med solcelledrevet lys, så der ikke skulle trækkes kabler. Kabler og gamle halogenlys er ofte sårbare.

- I den situation gennemfører vi beregninger, så vi selv, kunderne og myndighederne kan se, hvordan det hele kan køre året rundt. I Frederikshavn Havn leverede vi en løsning med to komplette store yderfyr med solcelledrevet lys, siger han.

TRAVLHED Maritim Consult har fast fire ansatte men trækker på en større stab af underleverandører alt efter opgavens størrelse og art. Der gås ikke på kompromis med kvaliteten.

- Vi har rigtig travlt i øjeblikket. Ud over de normale opgaver med bøjer, molefyr og lignende, er der også vindmølleparker, en del broprojekter, og for nylig har vi afsluttet et projekt i Vordingborg. Her designede vi et helt nyt sejlløb med solcelledrevne ledefyr og bøjer, fortæller Rasmus Bohsen.

MARITIM CONSULT True Møllevej 11 DK-8381 Tilst Tlf.: +45 87 45 11 22 Mail: mc@maritimconsult.com Web: www.maritimconsult.dk Fotos: Frederikshavn, Skagen

- Navigationslys, som blinker – som f.eks. molefyr - kan stort set altid laves på solceller. Det er kun et spørgsmål om, hvor stort anlægget bliver.

De yderste molefyr i de omtalte projekter lyser 7 sømil om natten og lyser også om dagen, så de er større end de inderste fyr, som kun skal lyse om natten og ikke nå ret langt. Vi leverer en kompakt løsning med en kasse, hvori den beregnede størrelse batterier sidder. Uden på er der indbygget solcellepaneler, forklarer han og understreger, at det barske miljø, lanterner og udstyret er placeret i, stiller store krav. BatLÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /

TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AF JENS NØRGAARD

”PERSILLEHAKKER” SKABER ET Man gnider øjnene en ekstra gang – drømmer jeg som Jeppe i baronens seng – eller er jeg vidne til noget ganske exceptionelt. Stena Recycling A/S, der volumenmæssigt er blandt de helt store virksomheder på Grenå Havn, er ved at slutte en testperiode af en helt ny type shredder, der mest af alt kan sammenlignes med en ”persillehakker”. Den nye shredder gør Grenå virksomheden i stand til at finsortere og fange metaller, som det menneskelige øje ellers knap nok ville opdage. Prisen for hele herligheden 60 mio. kr., men så har maskinen også fået sin helt egen hal på 1.500 kvadratmeter.

‘

- Når først store elementer jern og metal er blevet hakket, skåret og klippet i stumper og stykker og gjort klar til afskibning til smelteovnene på oversøiske destinationer, vil der være affald tilbage som fortsat kan genanvendes. Det være sig plastik, metal, kobber, aluminium og rustfrit stål eller en hel folkevogn med gummihjul, sæder, tekstiler og rat understreger produktionschef, Otto Jensen, Stena Recycling A/S. Den nye maskine spiser alt og sorterer samtidig.

Faktisk vil der være så få procenter affald tilbage, hvor ”dyre” metaller ikke kan udvindes, at resten går direkte til forbrænding såfremt der ellers er plads på vore varmeværker, hvor britisk affald boomer.

- Håbet hos Stena Recycling er, at vi opnår 100 procent genanvendelse af skrot, fortsætter Otto Jensen. Endnu kører anlægget i test og det er stadig et spørgsmål, hvor meget vi skal

sortere i restaffaldet. Det afhænger jo også af råvarepriserne. Er de lavere end det vi kan sortere det til giver det jo sig selv! Foreløbig tegner det her dog til at blive en succes.

BEHANDLER 136.000 TONS SKROT - I alt modtager vi omkring 260.000 tons metalskrot om året. De 60.000 tons kommer med coaster fra henholdsvis Køge og Randers resten med lastbil fra det øvrige Danmark.

Håbet hos Stena Recycling er, at vi opnår 100 procent genanvendelse af skrot.

- Otto Jensen, Produktionschef. Stena Recycling A/S

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

MILJØMÆSSIGT GENNEMBRUD - Af de mange tons metalskrot behandler vi ca.

136.000 tons i vores store shredder. Den giver en masse affald, som vi modsat tidligere er i stand til yderligere at behandle og finsortere med den nye shredder. På årsbasis er maskinen dimensioneret til at behandle ca. 20.000 tons metalaffald, som vi blandt andet får fra den store shredder.

med store oceangående bulkskibe. Ca. hver fjerde uge har vi et stort skib i Grenå.

vognmænd. Virksomheden beskæftiger for nuværende 21 personer.

NYE JOB - Med havnens to store kraner er lastning en smal sag. Vi er privilegeret med at havnen og svajebassinet er så stort som tilfældet er. Det gælder også dybgangen i forhold til, at det er de helt store bulkskibe som lægger til kaj hos os.

OPERERER PÅ 5 KONTINENTER At Stena Recycling skulle indtage en ledende rolle inden for genindvending lå ikke umiddelbart i kortene i 1939, hvor den dengang 23-årige handelsstuderende Sten A. Olsson øjnede muligheder for at lave forretning med metalskrot. Han var ud af en skipperfamilie på øen Donsö i Skærgården umiddelbart uden for Göteborg. Flair for handel, innovativ og fremsynet var nøgleordene for en af Sveriges største entreprenører i det 20-århundrede.

- Restaffaldet får en tur i det nye anlæg. Her frasorterer vi så for bly, zink, rustfrit stål og aluminium. Efter endt behandling sendes det videre til Halmstad i Sverige til endnu et nyt sorteringsanlæg. Dermed har vi gjort alt for at trække selv det mindste ”strå” af værdi ud af det, der var en stor skrotbunke, fortsætter produktionschef Otto Jensen.

Til Grenå Havns magasin ”Support”, fortæller COO i Operations, Mette Boysen, at det nyudviklede anlæg kan skabe yderligere grobund for forretning ved at finsortere restmaterialer.

Under alle omstændigheder bidrager anlægget til at der kan spares enorme ressourcer og CO2 ved genanvendelse af metaller.

Når alt overstået gør vi jern og metal klar til afskibning fortrinsvis til Tyrkiet. Det foregår

Tiltagende hos Stena Recycling i Grenå betyder 5-10 nye job og yderligere arbejde til de lokale

Stena Recycling blev grundlagt i 1972 da virksomheden blev delt op i to Stena Metall AB og Stena Line. Stena Metall opererer i dag på 5 kontinenter samlet i selskabet Stena Recycling.

Et blik ud over det nordlige havneområde i Grenå, hvor Stena Recycling har sit arbejdsområde til højre i baggrunden glider Stena Lines færge ”Stena Nautica” ind til færgelejet i havnen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /

TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

Havnedirektør Steen Davidsen, Hvide Sande Havn

AF JENS NØRGAARD

DE KYSTNÆRE HAVVINDMØLLER VANDT OVER SÆRINTERESSERNE

Ved at stå fast i forhold til energiforliget fra 2012 reddede De Konservative på Christiansborg opførelsen af kystnære havvindmøller i november sidste år. Dermed stod det klart at såvel Horns Rev 3, Vesterhav Syd og Nord samt Kriegers Flak mellem Møn og Bornholm realiseres.

I Hvide Sande Havn på den yderste forpost til Vesterhavet, kunne man ånde lettet op efter flere års ihærdig indsats for at skabe en ny havn med fremtiden for øje og de mest optimale forhold for ”vindfolket” i offshore branchen. Havnens omsætning er på bare tre år vokset med mere end 300 procent.

H

avnedirektør Steen Davidsen indrømmer gerne, at der blev bidt negle frem til afgørelsen i november. Det var den forhadte PSOafgift og særinteresser f.eks. blandt ejerne af sommerhuse der mente, at de kystnære møller / SIDE 28

ved Vesterhav Syd stod for tæt på land. Afstanden fra kystlinjen er imidlertid i intervallet 4,2 - 10 km, det skæmmer det ”såkaldte” havblik hed det sig!

Lokalpolitiske særinteresser, regeringen og så selvfølgelig EU’s krav til at fjerne PSO-afgiften var

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

tæt på at spænde ben for de kommende to nye havvindmølleparker ud for den jyske vestkyst.

Det er den svenske energikoncern Vattenfall, der skal stå for opførelsen af MHI Vestas helt

Uanset de forestående oprettelser af nye havvindmølleparker, så er og bliver Hvide Sande Havns DNA fiskeriet.

- Steen Davidsen, Havnedirektør, Hvide Sande Havn

store og mest avancerede teknologiske møller V164 - 8MW. Hver mølle leverer op til knap 200.000 kWh strøm pr. døgn. I alt 49 møller skal opføres på Horns Rev 3. Svenskerne kan gøre det til en hidtil uhørt lav pris. På Horns Rev 3 vil prisen være 77 øre pr. kilowatt time.

Ny og bedre teknologi gør det muligt, har Country Manager for Vattenfall i Danmark, Ole Bigum Nielsen, tidligere udtalt. Dermed kommer vindmølleparken til at levere verdens billigste strøm.

føring mere en 7,5 mia. kroner. Vesterhav Syd og Nord får samlet set lidt mindre ydeevne - i alt 350 MW. Her vil prisen pr. kilowatt time være 47,5 øre

dag 41 aktive medlemmer og servicerer alt hvad der går ind og ud af havnen. Den opbakning har ført til at vi i dag også er trafikhavn for hele det midt- og vestjyske område.

DNA’ET ER FISKERI - Uanset de forestående oprettelser af nye havvindmølleparker, så er og bliver Hvide Sande Havns DNA fiskeriet. Derom skal der overhovedet ikke herske nogen tvivl, understreger havnedirektør Steen Davidsen.

Med Hvide Sande Service Group som tovholder, behøver et skib der anløber havnen kun ”One Point of Contact”. Her er der hjælp af få til skibsproviantering, lægebesøg, fuel, reparationer, elektriker, malere osv.

Direktøren ser imidlertid offshore delen som en mulighed for et fremtidigt og måske større forretningsområde.

- Vi skal løbende udvikle os. Det har vi gjort på rekordtid i havnen fra 2013. Det har kun kunnet lade sig gøre med opbakning fra fiskeriet, turisme og ikke mindst vore erhvervsvirksomheder. Samlet bakker de op via Hvide Sande Service Group, der er en selvstændig forening med facilitering som speciale. Foreningen, der opstod som frivilligt initiativ for at styrke en ny havneudvikling, har i

FISKERIET OMSÆTTER FOR 1. MIA. KR. - Hvide Sande Havn beskæftiger 20 mand.

Totalt er der flere end 500 tilknyttet i hele det blå område. Det er fiskeri, forædlingsindustrier, værfter som Vestværftet og Hvide Sande Shipyard – Steel Service etc. I 2008 var den samlede lokale fiskerirelaterede omsætning på ca. 800 mio. kr. I dag har man rundet 1. mia. kr. dertil kommer omsætningen i resten af det maritime område. Så de lokale initiativer har også haft deres beskæftigelsesmæssige effekt, fortsætter Steen Davidsen.

Danmark indtager en teknologisk førerposition indenfor vindkraft. Det er lykkedes at reducere byggeomkostningerne væsentligt for havbaseret vindkraft. Det er brugen af bedre standarder og et tættere sammenspil med leverandørerne og ikke mindst erfaringer, der ligger til grund.

Vindmølleparken får en ydeevne på mere end 400 MW svarende til et beregnet forbrug hos 425.000 husstande. Prisen for hele herligheden på Horns Rev 3 med fundering, monopæle, tårne, maskinhus og kabler herunder i land-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 29 /

TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

At visionære kræfter kom til ”roret” har så afgjort haft sin fordel for havnens udvikling siden 2010.

Går vi tilbage til 60’erne, så var der på daværende tidspunkt 250-300 fiskefartøjer hjemmehørende i Hvide Sande. Nu er der ca. 40 skibe tilbage. De fiskere der havde muligheden - købte større tonnage, men tilsandingsforholdene ved indsejlingen og i havnen, gjorde det nærmest umuligt for nye og store fiskefartøjer at komme ind uden at gå på grund. Så de lossede 2/3 af fangsterne i fremmede havne før de kom hjem med restpartierne.

DE STORE VENDER HJEM - I 2008 satte vi så et projekt i gang. Uanset at DNA’et er fiskeri, var vi enige om at vi skulle have flere ben at stå på. Større dybgang i havnen og indsejling var et krav, skulle udvikle os til også at være en trafikhavn, vi analyserede offshore

/ SIDE 30

mulighederne, turisme og alt sammen med fuld opbakning af de lokale fiskere. De sidder også med rundt bordet i Hvide Sande Service Group. Det kan tages som udtryk for et fælles ejerskab til de mange projekter, vi har kørende.

Havnen har i dag en dybde på op til 7 meter det betyder, at de store fiskeskibe er vendt tilbage til Hvide Sande i næsten fuldt omfang. Det betyder også at selv mellemstore bulkskibe kan gå ind og losse eller laste.

- Vi har for nyligt haft et af de helt store installationsskibe ved kaj - A2Seas ”Sea Installer” -skibet stikker ca. 6 meter. Fartøjet gik til kaj efter at en større coaster sluttede losning af foderstoffer i vores nye Vesthavn direkte ved indsejlingen. Her er kajlængden 210 meter. ”Sea Installer” fylder 133 meter, så der var ikke meget at give af skulle de to skibe ligge i forlængelse af hinanden.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

FREMGANG PÅ 300 PROCENT Vesthavnen blev oprindelig etableret med en kajlængde på 150 meter i 2013. Det stod hurtigt klart, at det var for lidt. I december 2015 blev kajen derfor forlænget med 60 meter og endelig sidste år kunne vi derudover tage en ny aflastningskaj i brug skråt over for vesthavnen.

Aflastningskajen kan foruden fiskerilandinger bruges til foderstoffer og andre bulkvarer, der kan losses direkte til lastbil. Den samlede pris for anlægsarbejderne løber op i ca. 200 mio. kr.

At investeringerne har kunnet lønne sig for Hvide Sande Havn er der ingen i tvivl om. Sidste år alene blev der losset mere end 170.000 tons bulkvarer over kaj. De 125.000 tons var foderstoffer, 30.000 til 40.000 tons var vejbygningsmaterialer osv.

Væksten i Havnens omsætning har fra 2010 frem til i dag været på mere end 300 procent. Det fortæller måske meget mere om den kolossale

udvikling vi har været igennem her på havnen.

Havnedirektør Steen Davidsen ser fortrøstningsfuld på fremtiden.

- Vi er dog ikke ved vejs ende. I hele det udviklingsprogram vi har iværksat, må vi ikke glemme aktiviteterne onshore. I forhold til de mange medarbejdere der forventes til etablering af havvindmøllerne offshore, er vi her i Hvide Sande begunstiget af et godt boligbyggeri og mange boliger der umiddelbart kan stilles til rådighed via servicegruppen. Derudover skal vi ikke glemme infrastrukturen i land. Den skal kunne følge med i forhold til den vækst vi oplever her på kysten.

OPGRADER HOVEDVEJ 15 - Som jeg ser det, fortsætter Steen Davidsen, bør hovedvej 15 fra Grenå i øst til Ringkøbing/

Søndervig – den lige landevej - og videre til Hvide Sande opgraderes, så tungtvognstrafikken får bedre muligheder. Grenå Havn og Hvide Sande Havn kunne jo tjene som en samlet løsning for sammenhængende transportløsninger for hele det midtjyske område under betegnelsen ”Fra kyst til kyst”.

- En anden og vigtig del er turismen. Hvide Sande Havn er kendetegnet ved at være en aktiv og levende havn, hvor man kan komme tæt på det ”virkelige” liv. Der findes i dag ikke mange steder hvor turister kan få så autentisk en oplevelse i forhold til den maritime industri, som tilfældet er i Hvide Sande. Det er lige fra forædling af fisk til auktion med mere. Det skal udbygges yderligere, så vi fastholder den mulighed for oplevelsesferie for turisterne. Et af årets helt store internationale turistdage er, når

Hvide Sande afvikler årets store sildefestival i slutningen af april. Lystfiskere fra hele Europa slår sig så ned i den vestjyske havneby for at dyste.

SÅ GÅR DE I GANG Der arbejdes på højtryk blandt entreprenørerne på Horns Rev 3. Det er Vattenfall, MHI Vestas, Belgiske GeoSea – et stort internationalt ingeniørfirma med speciale i marineteknologi samt hos A2Sea i Fredericia, der skal installere de 49 havvindmøller og Hollandske VBMS, der skal forbinde havmøllerne med kabler til vindparkens transformer.

Om kort tid går man i gang med forberedelse af fundamenterne til monopælene. Tårne og maskinhuse samt vinger kommer på over de næste to år fra 2018 til 2019. Den 1. januar 2020 skal der være strøm på i henhold til kontrakten.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 31 /

TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AF JENS NØRGAARD

FISKERIHAVN MED HURTIGE FORBINDELSER

Hanstholm Havn - en af landets førende konsumfiskerihavne og en af de ledende fiskerihavne i Nordeuropa, går nye veje for at sikre vækst. Fokus hedder nu fiskeri, konsum, industri, vind, bølgeenergi, aquakultur samt projektlaster. Væk er de store planer om at genoprette færgeforbindelserne til Norge, håndtering af store bulk- og projektlaster herunder baseoperationer for offshore projekter. Nu skal havnen markedsføres ud over hele Nordsøbassinet og Norske havet, som fiskerihavnen med hurtige og transeuropæiske forbindelser.

T

il at hjælpe med den branding trækker havnen på de sejlende fiskere. De skal fremover være Hanstholm Havns ambassadører og fortælle om havnens mange fordele fra Shetland i nord til Frankrig i syd, Irland og Færøerne i vest samt Sverige i Øst.

/ SIDE 32

- De fremmede fiskere skal vide at her i byen hedder det ”One stop shopping” 24-7. Her skal vi kunne tilbyde en servicepakke, når fiskerne går til kaj for at losse fisk. Det kunne være reparationer, dokning, indkøb med mere. Vi skal, siger Hanstholm Havns nye havnedirektør Niels Clemensen, mobilisere en

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

serviceklynge man ikke finder andre steder. Det kendskab skal udbasuneres. Det er i Hanstholm fiskerne får en høj afregningspris for fisken på fiskeauktionen. Når det har cementeret sig vælger udenbys fiskere fremover at anløbe Hanstholm.

Kravet til os er, at det vi lover - holder vi!

NYE ”FISKEBOLLER” I SUPPEN Noget om snakken må der være for såvel skotske og svenske trawlere anløb lastet Hanstholm Havn under Maritime Danmarks samtale med Niels Clemensen. Havnedirektøren, der sidder næstøverst i havnekontoret på 3. sal, har et fantastisk udsyn til indsejlingen.

tages i brug. Vigtigt er ifølge havnedirektøren at der nu er taget en beslutning for et stykke teknisk udfordrende arbejde.

Nye ”fiskeboller” i suppen på Hanstholm Havn kunne man sige. Under alle omstændigheder blæser en ny og mere optimistisk vind, end tilfældet har været gennem mange år i den nordjyske havneby.

HANSTHOLM HAVN 50 I ÅR Udbuddet af havneudvidelsen sker samtidig med at Hanstholm Havn i år kan festligholde sit 50 års jubilæum. Det kommer ikke til at gå stille af lover Niels Clemensen. Jubilæet markeres den 8. 9. og 10. september, hvor vi håber at hendes majestæt Dronning Margrethe deltager. Den 9. september er samtidig 50 året for Hanstholms Fiskeriauktions åbning.

Den positive ånd smitter af i Hanstholm, hvor en udvidelse af havnen til over 500 mio. kr. nu er gået i udbud. Kommunalpolitikerne med borgmester Lene Kjeldgaard Jensen i spidsen har sagt god for en kommunegaranti på 525 mio. kr. Først sidst på året ved havnen, dens bestyrelse og ledelse, hvor entreprisen lander.

Derefter vil der gå yderligere tre år før indvielsen af den ny havn samt nye baglands arealer kan

Om Havneudvidelsen siger Niels Clemensen videre: - Projektet omfatter en landudvidelse på 130.000 kvadratmeter. Udgravning til nyt havnebassin med en vanddybde på ni meter med mulighed for at uddybe yderligere op til 11 meter samt en 500 meter lang ny kaj som betyder, at Hanstholm Havn fremover kan modtage endnu større fiskeskibe end tilfældet er i dag.

- Som erhvervsudvikler stiller vi arealer til rådighed for eventuelle lejere og håber selvfølgelig på at kunne tiltrække virksomheder, til den store arealudvidelse vi er i gang med at foretage.

Derfor er havnens opgave også at slå til lyd for projektet såvel nationalt som internationalt. Min tanke er blandt andet at besøge vore nabolande samt Skotland for at vække interessen blandt forædlingsindustrier på de kanter.

BARSKE VEJRFORHOLD I forbindelse med den nye kaj overvejes det om det teknisk kan lade sig gøre at etablere en pipeline for frisk indtag af havvand frem til fiskemel- og oliefabrikken FF Skagens produktionsanlæg øst for havnen. Anlægget skal derudover bruges til at suge og videreføre proteinfisk fra tankene på trawlerne til FFs anlæg.

En pipeline vil gøre det mere effektivt at losse til fabrikken. Som sagt er det i overvejelserne og vil tidligst kunne lade sig gøre i næste etape af en udvidelse af Hanstholm Havn.

Hanstholm Havn fra luften som den tager sig ud i dag.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 33 /

TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

Nor Lines ”Kvitbjørn” som lægger ind i Hanstholm på rejse fra Cuxhaven til Risavika i Norge.

Det er ikke muligt at færdiggøre havnen i ét hug. Der kan kun arbejdes i sommerhalvåret med anlæg af f.eks. ydermolerne mod vest, grundet de barske vejrforhold der kan være i vinterhalvåret. Netop de høje bølger er en direkte årsag til at udvidelsen af havnen med nye moler har været nødvendig. Besejlingsforholdene har til tider været dramatiske og var bl.a. medvirkende til at såvel Smyril Line og Fjord Line flyttede deres skibe til Hirtshals.

Med de nye moler, der lægges ud på 10,5 meter vand, bliver der ro i de eksisterende bassiner på havnen. Det vil betyde bedre arbejdsforhold for lastoptager med mere. En modernisering af fiskeauktionens bygning og moler samt et nyt kassehus står også på agendaen. Så det er ikke fordi vi ikke har nok at forholde os til!

STEN SKAL AFBØDE BØLGER Om molebyggeriet er at sige, at den vestlige del vil dreje en smule mod øst og skærme op for de store bølger der typisk kommer fra det hjørne. Tonstunge sten fra Norge skal afbøde bølgernes slag mod molen, som heller ikke vil være så sårbar som de eksisterende moler, der er bygget som sænkekasser. Det er i øvrigt statens ansvar, som skal sørge for vedligehold og renovering.

Molerne bygges koniske og dækker et areal på bunden på mere end 90 meter i bredden. Det skulle ifølge havnedirektør Niels Clemensen være nok til at modstå fremtidens storme,

/ SIDE 34

bølgehøjder og vandstandsstigning. Foreløbig har et laboratorie under Aalborg Universitet gennemført en bølgetest af den kommende mole mod vest med et positivt resultat.

I et samarbejde med Hanstholm Fiskeriforening vil havnen på et senere tidspunkt invitere brugerne til en simulatortest af besejlingsforholdene i den nye havn, fortæller Niels Clemensen videre.

STØRRE ÅBENHED PÅ HAVNEN - Uanset at fiskeriet får førsteprioritet fremover i Hanstholm, så vil havnen fortsat kunne anløbes af mindre bulkskibe med projektlaster eller skærver fra Norge samt fryseskibe. Vi siger bestemt ikke nej til skibsfarten. Formålet er er blot at understrege, hvor vi har vores kompetencer.

- Den åbenhed vi lægger for dagen skulle meget gerne få afsmittende effekt på alle der har deres daglige gang på havnearealerne. Hvor man måske tidligere gik med armene lidt over kors og absolut ikke delte viden med hinanden, er holdningen ved at være en saga blot. Det begynder vi at kunne registrere, siger Niels Clemensen. Der er større transparens med afsmittende effekt i Hanstholms bagland – ja i hele Thy i kraft af øget beskæftigelse hos underleverandørerne. Flere vil nyde godt af de arbejder, der følger med ved havneudvidelsen, men også bagefter.

- Det er disse positive resonanser vi har brug for. Vi skal demonstrere et stærkt sammenhold i

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Thy med udgangspunkt i Hanstholm Havn samt det havnen står for som ledende fiskerihavn.

FYNBOEN KOM TIL THY Havnedirektør Niels Clemensen kom til Hanstholm Havn den 1. september sidste år. Han kom fra en stilling som CCO Chief Commercial Officer hos Royal Arctic Line RAL i Nuuk og Aalborg. Han er født og opvokset på Fyn, hvor han også fik sin uddannelse i Nyborg som shippingmand. Herfra gik turen for over 30 år siden til Grønland, hvor Niels Clemensen blev ansat som shippingmand og hvor han deltog i opstarten af sin brors trawlerrederi.

Fynboen Niels Clemensen ville videre og kom til KNI i Nuuk. I forbindelse med opsplitning af KNI i mindre enheder gled han naturligt med over i det nyetablerede Royal Arctic Line, hvor han frem til 2006 bestred flere positioner, bl.a. som linjechef samt direktør i Royal Arctic Bygdeservice.

Så fulgte et år i Vietnam til en afdeling under det tidligere tankskibsrederi Erria. Selskabet driver i dag shipmanagement. Fra det fjerne Østen gik det tilbage til RALs Grønlandstrafik som CCO. Her sluttede Hanstholm Havns nye havnedirektør sidste år i september og flyttede med sin familie til Nordjylland, hvor han med ihærdig indsats nu har fået ”hul” på udvidelsesplanerne for Hanstholm Havn.

København, 1. – 3. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR ER TILBAGE I

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events

Havets giganter mødes på Elben

AF JENS NØRGAARD

SUMPPLANTE KAN VÆLTE UDDYBNING AF ELBEN

En lille sumpplante der lyder det eksotiske latinske navn ”Oenanthe Conioides”, kan blive den direkte årsag til at vælte Hamborg Havns mangeårige planer om at uddybe Elben på den 130 kilometer lange strækning fra Hansestaden til Tyske Bugt fra de nuværende 17 meter til 19 meter for at give plads til de absolut største Ultra Large containerskibe med plads til 20.000 TEU eller mere. Den lille plante er totalfredet og vokser kun det ene sted i verden ved Elbens flodbred.

K

ravet til bystyret i Hamborg er ikke til at tage fejl af. Beskyt planten mod udryddelse ellers glem alt om videre uddybning af sejlrenden til Europas tredjestørste havn efter Rotterdam og Antwerpen. Sidstnævnte indtager førstepladsen.

Det fastslog Forvaltningsdomstolen i Leipzig i sin domsafsigelse i begyndelsen af februar.

Direktør Jens Meier, Port Authority (HPA) siger i den forbindelse, at havnen vil efterleve domstolen krav. Intet står derfor i vejen for at gennemføre uddybningen af Elben og udvidelse af sejlrenden i bredden. Myndighederne regner med at det tidligst kan ske om to år, når dommens præmisser er efterlevet.

Sagen har stået på i næsten 10 år og har været en tur omkring Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg, der efter et års tid returnerede den til Tysklands Forvaltningsdomstol, som nu har truffet den endelige kendelse. Hos de magtfulde tyske miljøaktivister jubles der over afgørelsen, der foruden sumpplanten også omfatter en hensyntagen til, at Elbens ferske vand ikke må skades af Nordsøens saltindhold, når vandmasserne mødes.

HAMBORG STØRST I TYSKLAND Ifølge bystyrets magtfulde erhvervssenator med ansvar bl.a. for Hamborg, Havn, Frank Horch, (Valgt udenfor partierne, red.), har Forvaltningsdomstolen i Leipzig med dommen understreget nødvendigheden af tiltagene på Elben. Skal Hamborg bevare sin internationale rolle i skibsfarten som hub ”second to none” for vareudvekslingen, så er uddybningen af Elben med mere den vigtigste strategiske opgave.

/ SIDE 36

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Flere end 156.000 mennesker bare i Nordtyskland er afhængig af Hamborg Havn, der er den største i Tyskland efterfulgt af Bremerhaven. På årsbasis omsættes flere end 9 mio. container over kajen.

Senator Frank Horch forventer at uddybningen kan igangsættes i 2020 med to års forsinkelse.

Projektet ventes at koste ca. 1,5 mia. danske kroner. Der skal graves 2 meter af toppene i floden. Skibe for indgående til hansestaden må herefter have en max dybgang på 15,6 meter mod 13,5 i dag vel at mærke ved højvande, hvor skibene ”ridder” på flodbølgen og frem til havnen. Ved udgående sættes max dybgang til 14,5 mod 13,5 i dag. Derudover må de ultra store skibe efter udvidelserne ikke have en større bredde end 90 meter.

AF JENS NØRGAARD

STENA LINE ROKERER OM PÅ SINE ØSTERSØ-FÆRGER DSB og Scandlines tidligere Aarhus-Kalundborg færger Ask og Urd, (sidstnævnte nu Stena Gothica under svensk flag), fik fra begyndelsen af januar en ny hovedrolle i Stena Lines trafik mellem Klaipeda i Letland og den nordtyske havneby Lübeck/Travemünde. Det svenske rederi besluttede at opgradere overfarten efter fælles aftale mellem havnenes bestyrelser.

Fremover bliver der fire ugentlige afgange fra begge de to havnebyer. Begrundelsen er stigende cargo mængder grundet den tiltagende samhandel mellem de baltiske lande og det vestlige Europa.

P

å grund af Stena Lines hurtige beslutning om at ”kickstarte” opgraderingen af overfarten, har det været et puslespil for rederiet at få færgelogistikken til at hænge sammen. Diverse værftsophold for bl.a. Ask og Stena Gothica betød, at Stena måtte hente færger fra andre overfarter som Stena Nordica, der sejlet mellem Ventspils i Letland og Nynäshamn syd for Stockholm.

Færgen afløser i øjeblikket på overfarten mellem Rosslare i Irland og Fishguard i Wales i Storbritannien, men vender tilbage til Østersøen til april, hvor den så skal indsættes mellem Lübeck og Klaipeda. På den overfart afløser skibet Stena Gothica, der skal tilbage på Kattegat. Her trafikerede den i en længere periode sidste år mellem Frederikshavn og Göteborg.

NYT FORRETNINGSKONCEPT Stenas beslutning om at indsætte Stena Gothica på ruten mellem Letland og den nordtyske havneby er blevet positivt

modtaget på højeste plan i Letland, hvor direktøren for LSEZ Liepája Special Economic Zone Authority, Janis Lapins, udtaler, at formålet med en færgetrafik bør være som en kravet til linjebus, den skal køre og færgen sejle hver dag. Ellers er der ingen mening med en sådan overfart.

De udtalelser bakkes op af direktør Sebastian Jürgens, Lübecker Hafen-Gesellschaft LHG. Begge direktører er enige om, at Stenas ruteoplæg vil styrke båndene mellem Letland og Nordtyskland.

Stena Lines fokus på den nordøstlige del af Østersøregionen herunder overfarten mellem Nynäshamn og Ventspils, skal ses i lyset af et nyt forretningskoncept, som skal styrke rederiets overfarter ud over Europa og sikre yderligere vækst på længere sigt udtaler Erik Thulin, Trade Director Baltic Sea North hos Stena Line.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 37 /

AF BENT MIKKELSEN

FARVEL TIL ENDNU

EN VETERAN

Sandpumperen Navo blev kort før jul lagt op i Stubbekøbing eftersom skibets klassepapirer udløb i midten af december 2016. Dermed var det slut med sejladsen for veteransandpumperen, der i 46 år har sejlet de danske farvande tynde for at indvinde sand, sten og ral til byggeindustrien.

Selv om Navo var blandt de nyeste i sandpumper-segmentet faldt den alligevel for slidtagen, som skibet hollandske ejere ikke ønskede at gå i krig med.

D

et Blå Danmark skal vende sig til en ny virkelighed: Sandpumperen Navo kommer ikke længere ind i havnen eller på værftet for at blive repareret og klargjort til en fornyet indsats. Skibet er solgt og undgik med nød og næppe at gå til skrotning. Det skyldes en indsats fra P/F Sekstant i Torshavn, hvor ejeren Emil Nielsen valgte at købe Navo dagen før den ellers skulle have været solgt til en ophugger.

Det var dog ikke for at gå i gang med genopbygningen af det noget nedslidte skib, hvor der efter de foreløbige skøn, skal investeres et par millioner kroner for at komme op til standard, men for at formidle skibet videre til et norsk rederi, der nu er gået i gang med renovering af sandpumperen.

- Jeg synes, det var et godt skib bortset fra den aktuelle dårlige stand på vedligeholdet. Derfor købte jeg og solgte jeg den videre til Roslagen A/S i Hjelmås i Norge, hvor den nu bliver gjort i stand og tilpasset de nye arbejdsopgaver i norsk lokalfart, fortæller Emil Nielsen.

Det skete rent fysisk ved, at Agger Tugs blev hyret til at slæbe Navo til Hjelmås fra oplægningspladsen i Stubbekøbing. Det skete med bugserbåden Nadir, der i begyndelsen af februar afleverede Navo i dens nye hjemhavn.

I den proces som nu starter med ombygning skal Navo bruges til en række forskellige opgaver på den norsk kyst for Roslagen, der i forvejen har fire skibe i fart med materialer til vejbygning (asfalt) samt grus og sten. Det er planen, at den fortsat skal være sandpumper og dermed kan udføre udbygningsopgaver.

Samtidig bliver skibet udstyret med en selvkørende gravemaskine på lugekarmen så skibet selv kan losse eller laste. / SIDE 38

Navo har stort set lige til den tidlige del af 2016 været udstyret med selvlossergrab på bom med betjening fra spilhuset på dækket foran lugekarmen. Da udstyret blev taget i land sidste forår var Navo det absolut sidste skib i danske flåde med den type lossegrej. Det gav da også en del komplikationer på den måde, at det var svært af skaffe folk, der kunne betjene lossegrej, ligesom der var manglende lyst til at sidde ude i vejret i et uopvarmet spilhus.

De øvrige sandpumpere havde forlængst fået installeret en hydralisk gravemaskine om bord eller en tilsvarende på kajen, som normalt også bliver betjent af skibets besætning.

DEN SIDSTE Med Navo’s forsvinden fra de danske farvande forsvinder også den sidste rest af det hedengangne Aarhus Sten- & Gruskompagni, som var det selskab, der i 1969 bestilte skibet hos det lokale Aarhus Flydedok & Maskinkompagni.

Bygningen, der var nummer 140, blev leveret i juli 1970 og blev sat i drift med at pumpe sten til den boomende byggeindustri. Nybygningen til en pris på 5,2 millioner kroner havde en kapacitet på 365 kbm. og blev i 1984 forlænget til 425 kbm.

Aarhus Sten- & Gruskompagni kom i økonomisk uføre i slutningen af 1972, hvorfor Navo og dets tre rederisøstre blev overtaget af Carl Nielsens Sand, Sten, Grus og Singelsforretning i København. Dermed var Navo egentlig tilbage ved familien og fortsætte stort set uændret sejlads i danske farvande.

Historien om Aarhus Sten & Gruskompagni startede i 1925 af brødrene Hjalmar Axel Nielsen og Christian Ludvig Nielsen. De var begge sønner af Carl Nielsen, der i 1916 omdannede sit

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

personlige selskab til et aktieselskab. Problemet for Carl Nielsen var, at han hurtig indså at det ikke ville være nogen god ide med at alle hans fire sønner blev i firmaet. Derfor blev det groft sagt sådan, at to af sønnerne fik en sandpumper og blev så sendt ”på landet”, som det hed i firmaet.

Altså to sønner blev i Carl Nielsen-selskabet i København, mens de to nævnte blev sendt til Aarhus med en sandpumper og så kunne de starte eget firma i samme branche. Så det var familie om end det ved købet i 1972 var skiftet til næste generation i begge selskaber.

MANGE SELSKABER Efter salget til det gamle selskab i København kom Navo til at sejle stabilt på bl.a. kontraktlige

forpligtigelser i bl.a. Malmø, Stubbekøbing og Aarhus. Alligevel kom ejerskabet til at føre en ret omtumlet tilværelse. Officielt var det i 1972 Carl Nielsens Sand, Sten, Grus og Singelsforretning. Det blev i 1981 til A/S Kalk & Mørtelværkerne – et datterselskab – i København. Carl Nielsen-koncernen var også involveret i Svendborg Værft A/S, som af skattekniske årsager overtog ejerskabet af Navo i december 1982.

ads for en kort periode, inden det skiftede til selskabet Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990 A/S – også i NCC-koncernen.

Dette selskab blev i 1986 fusioneret til Calkas A/S. Det blev så i 1994 omdannet på ny og nu under navnet Dansk Systemmørtel. Selskabet skiftede i 1998 navn til Optiroc A/S. Så var der ro indtil 2004, da skibet blev solgt til NCC Ro-

Selvom det synes forvirrende med de mange forskellige ejerselskaber, har skibet som nævnt sejlet stabilt og støt gennem årene. Faktisk var der langt mere stabilitet over skibets besætning end dets ejerskab. Skibets mangeårige kaptajn

I 2006 skiftede Navo ejer igen og blev solgt ud af NCC-koncernen til MSE Grus ApS i Nørre Alslev for at fortsætte til Navo ApS, Nørre Alslev i 2010.

I 2013 kom skibet til det seneste ejerselskab som var DC Råstoffer A/S, der er datterselskab af den hollandske Group de Cloedt.

Bjørn Christiansen står for det længste træk.

Han mønstrede om bord ved leveringen fra Aarhus Flydedok 13. juli 1970. Dengang som styrmand, men blev allerede i september samme år forfremmet til kaptajn og i den position kunne han i sommeren 2000 fejret sit 30 års jubilæum med ligesom skibet kunne fejre sin 30 års dag. I en god del af årene delte han kaptajnsjobbet med Jørgen Nielsen, der lod sig pensionere i begyndelsen af 2000 efter 40 år i sandpumperne, men kun 22 år i Navo – på skift med Bjørn Christiansen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 39 /

Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

744.500 7-10.000 81.000

læste artikler per måned

unikke læsere hver dag

unikke brugere pr. måned

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2018