FiskerBladet 12-2008

52. ÅRGANG · DECEMBER 2008 NR. 12

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Sporbarhed: Projekter i gang i Danmark og på Færøerne Tun i nutid og fortid - Overfiskeri truer europæisk tun

BROVAGTALARM BW-700 BROVAGTALARM ØGER DIN SIKKERHED TIL SØS

BW-700 brovagtalarm

RB1RNA NA - resetknap p

AB2 - alarm 2

Konkurrencedygtige priser Produceret i Danmark af Uni-Safe Electronics

TV TIL SØS

SE TV UDEN FLIMMER MED EN KVALITETS ANTENNE FRA NAVAL

Navsat 60 inkl. box

Mark 30ALC

Nargentus

Designet til både digital og analog modtagelse af radio og TV Alle antenner har integreret AIS, VHF og radarfilter, som sikrer et TV-billede uden forstyrrelser

Nem at installere og betjene Kan tilsluttes 12 eller 24V Ved alarm blinker lyset i Reset-kontakten

Ny betjeningsvenlig 60 cm satellitantenne til attraktiv pris

BW-700 kan monteres på DIN skinne i el-skab eller planforsænkes

Alle antenner fra Naval er vibrationstestede hvilket sikrer en lang levetid

SIKKERHED FOR DIG

NYE GMDSS PRODUKTER FRA JOTRON

NYHED

SAMTALE ANLÆG SYSTEM 3000

NYHED N

Tron 40S mkII inkl. FB5

Tron SART 20

CIS3100

9001

9003

EPIRB og SART leveres nu med d trans transportvenligt batteri

Samtaleanlæg fra 5-20 interne linier

EPIRB leveres med eller uden n GPS

Designet til vigtig kommunikation ombord på skibe

5 års garanti og batteri-levetid d

Bredt udvalg af forskellige understationer

Uni-Safe Electronics har i mere end 13 år solgt elektronik til søfarten. Dels producerer firmaet selv, dels har man agenturer for en række produkter indenfor sikkerhed og kommunikation til søs. Uni-Safe Electronics producerer selv Salinometere, der eksporteres til mere end 35 lande verden over. Den erfaring og viden man har opbygget i produktionen af salinometere, er brugt til udviklingen af det nye brovagt-alarmsystem, BW-700. Det betyder blandt andet, at systemet kan produceres til en yderst konkurrencedygtig pris uden at det går ud over kvaliteten.

Amager Strandvej 124 · 2300 København S · tlf. 3286 0525 · fax 3258 1330 mail: info@unielec.dk · www.unielec.dk

2

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

FISKERBLADET 12.2008

52. ÅRGANG · DECEMBER 2008 NR. 12

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

I fremtiden vil forbrugeren kræve klar besked om fiskens oprindelse.

Sporbarhed er i rivende udvikling, og både i Danmark og på Færøerne er nye projekter undervejs.

Se side 4 og 5.

INDHOLD 4 Et ambitiøst projekt i Nordatlanten 6 Følg fiskens vej til middagsbordet

Sporbarhed: Projekter i gang i Danmark og på Færøerne Tun i nutid og fortid - Overfiskeri truer europæisk tun

8 Ren luksus for smedene i Scan 9 Krav om Carbon Footprint for fisk 10 Stabiliteten er den store synder FiskerBladet Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

11 Virker fiskerihavneordningen?

12 Formanden for Danmarks Fiskeriforening er pludselig død

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.

12 Et tab for fiskeriet

ISSN 196-4194

16 MSC miljømærket smadrer verdens kystfiskerier

Udkommer hver måned undtagen januar og juli Redaktion / redaktionelle medarbejdere René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155 Karen Sloth Journalist Edmund Jacobsen Journalist edmund@erhvervsmagasinerne.dk Jesper Heldbo (Biologi) jh@erhvervsmagasinerne.dk Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk Annoncer Heidi Sørensen Tlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Design: CG-Ads Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer i januar Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

13 Danmarks Fiskeriforenings foretager rokeringer 13 Mindeord over Flemming Ebey Kristensen 14 Overfiskeri truer den blåfinnede tun i Europa 17 Færinger frister med moderne redskaber 18 Stafetten - Fiskere og forskere kan godt sammen 20 Lettere at hente udenlandsk arbejdskraft 21 Effektiv køling til fiskeindustrien 22 Skepsis gjort til skamme 23 Ren smøreolie giver besparelser 24 Minister i modulvogntog indviede Hirtshals Transport Center 26 Friske fisk er nøglen til succes 28 Tun i fortid og nutid 32 Norge skærper kursen overfor ulovligt fiskeri 33 Den nye medicinkiste (B-kiste) 33 Fisk med smag af jul 34 Enklere kontrol med industrikutterne

FiskerBladet.dk

Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk

Bare det er ventiler - så er det os!

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

3

Et ambitiøst projekt i Nordatlanten Færøerne udvikler eget, ambitiøst sporbarhedssystem for øernes fiskeindustri. De første pilotprojekter har været lovende, og nu forbereder man sig på, at private investorer tager over.

Sporbarhed er fremtiden!

Det har man forlængst indset på Færøerne, hvor man for omkring fire år siden indledte et meget ambitiøst projekt, der skulle skabe total sporbarhed i hvert eneste led af den færøske fiskeindustri.

- Mig bekendt findes der ikke noget tilsvarende andre steder på kloden, lyder det fra Steinbjørn í Dali, leder af Digital National Traceability System, som er systemets engelske titel.

En stor værdikæde

Selv om sporbarhed inden for fødevarer langtfra er et ukendt begreb, så omfatter de fleste nuværende systemer meget afgrænsede værdikæder - ofte med tilknytning til en enkelt virksomhed og dennes samarbejdspartnere.

- Det kan for eksempel være sporbarhed inden for svineavl, etableret af en stor virksomhed.

Vores projekt er anderledes komplekst, idet det omfatter hele dybden og bredden - fra kutteren til transportvirksomheden. Det vil sige, at der regi-

4

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

streres data i mange forskellige brancher. Og på Færøerne har vi rigtig mange virksomheder og vidt forskellige aktører, der på et eller andet tidspunkt bliver del af denne kæde, forklarer Steinbjørn í Dali.

Hidtil er der gennemført en række såkaldte pilot cases, som har skullet klarlægge, hvordan registreringen fungerede i de forskellige led.

- For eksempel har kuttere testet indberettelsen af fangstrapporter. Kutterne registrerer deres fangster i systemet, og holder på denne måde auktioner og interesserede opkøbere orienteret om mængde og fiskearter. Det betyder, at opkøberne ved hvad der kommer på auktionen, forklarer Steinbjørn í Dali. Ændret fokus

Han forklarer samtidig, at systemet har ændret karakter fra udelukkende at dreje sig om sporbarhed til i høj grad at handle om dokumenthåndtering.

- Vores konklusion er efter de første cases, at logisk og korrekt dokumenthåndtering står for omkring 80 procent af den værditilvækst, som et system af denne type skaber. Dette fordi at man får standardiseret og digitaliseret en række dokumenter, der før blev sendt med post, email eller fax, siger Steinbjørn í Dali.

- Man kan derfor sige, at sporbarheden er den helt store sidegevinst af den digitale dokumenthåndering igennem i

På Færøerne har udviklingen af Digital National Traceability System - et sporbarhedssystem for hele fiskeindustrien - nået et stadie, hvor private investorer snart kan tage over.

systemet. Digital National Traceability System er et samlet system, hvor alle aktører er knyttet til - og de enkelte aktører bestemmer suverænt hvem der skal have adgang til de forskellige data, siger han videre.

Går langsomt

Udviklingen af Digital National Traceability System er dog ikke gået så hurtigt, som Steinbjørn í Dali måske kunne ønske sig. Bevillingerne er ikke faldet i den størrelse som oprindelig ønsket, og derfor har projektet kørt på relativt lavt blus det seneste år. Men meget tyder på, at der kommer mere fart på udviklingen i 2009.

- Det er ikke et system, som vi har tænkt os at gemme på her på Færøerne. Vi vil ger-

ne udbrede systemet, fordi vi synes det noget helt unikt, som ikke findes andre steder i verden, siger Steinbjørn í Dali.

Han tilføjer, at nu hvor den første fase af udviklingsarbejdet er ved at være overstået, har de første investorer meldt sig på banen.

- Sporbarhed overfor forbrugere og samarbejdspartnere vil blive meget vigtig i fremtiden.

Og jeg føler mig overbevist om, at hvis vi griber tingene rigtig an, er der meget gode muligheder for at sælge systemet i udlandet, siger Steinbjørn í Dali.

Af Edmund Jacobsen

Vi takker for üret der er güet og ønsker glÌdelig jul og godt nytür Godt materiel Sikrer bedre fangst

NĂĽr du stĂŚvner ud, handler det om fangsten!

ZF Marinegear og Control Systems er stĂŚrke partnere i en sikker drivenhed.

ZF DANMARK Taatrupgaardsvej 8-10 2630 Taastrup Tlf. 7022 6243 Fax 7022 2643

marbejdslle vores sa elig jul Vi ønsker a er en glÌd d n u k g o partnere nytür og et godt

E-mail: zfdk@zf.com www.zf-marine.com

P.O. Pedersens Vej 18 • 8200 Århus N Tel: +45 8930 4444 www.marel.com

Nybygninger Ombygninger Reparationer

! !"! ! ! ! !

! ! ! !"! ! !

! ! !

Vi ønsker alle en glÌdelig jul samt et godt nytür

Følg fiskens vej til Nordjysk Fødevarenetværk har store planer med projekt, der vil give forbrugeren optimale muligheder for at få bekræftet, at fisk og andre fødevarer har den ønskede kvalitet.

Os, der gerne lægger fiskeprodukter i indkøbskurven, går en gylden fremtid i møde. Forestil dig, at du står foran køledisken i supermarkedet, og funderer over hvilken slags marineret sild du skal købe. Som mange andre moderne forbrugere kunne du godt tænke dig at finde ud af hvor, hvornår og hvorhenne silden er fanget. Det er også interessant at vide lidt om kutteren, producenten og alle de andre led, som en sild skal igennem, inden den ender på frokostbordet.

Snart virkelighed

Det lyder kompliceret, men det bliver faktisk muligt i den nære

fremtid. Metoden hedder sporbarhed, og går ud på, at alle led i fødevarekæden – fra kutter til supermarked – indberetter nogle bestemte data, som kan hentes frem ved brug af en kode på produktet.

Netop sporbarhed er en vigtig del af et projekt, som de sidste to år har været i gang under ledelse af Nordjysk Fødevarenetværk.

- Det er ikke kun fiskeprodukter, vi arbejder med, men alle slags fødevarer. Lige nu er vi i gang med nogle pilotprojekter for at afprøve metoderne, men tanken er at rulle systemet ud til flere typer fødevarekæder i løbet af 2009, forklarer projektleder Hardy Jensen fra Nordjysk Fødevarenetværk.

Store ambitioner

Han forklarer videre, at ambitionerne med projektet – det eneste af sin slags i Danmark – er omfattende: - Vi har taget udgangspunkt i Nordjylland, men ønsker at dække hele Danmark. Jo flere fødevarekæder vi får med, desto mere værdifuldt bliver

Nyt projekt knytter data sammen Nordjysk Fødevarenetværk, DTU Aqua og Fiskeridirektoratet har netop fået tilsagn om tilskud på 3,2 millioner kroner til et nyt projekt, der skal afdække alle de mange registreringer af data i dansk fiskeri. Målet er at skabe komplet overblik over de data, som passerer igennem IT-systemerne i dansk fiskeri, så disse data kan linkes sammen på en hensigtsmæssig måde. Dermed er det muligt at skabe et sammenhængende IT- system, der kan sikre blandt andet korrekt fangstregistrering, dokumentation af bæredygtighed og lovlighed samt viden til forbrugeren om fisken, dens oprindelse, forarbejdning osv. De 3 partnere i projektet planlægger om kort tid at indlede arbejdet med at engagere en bred vifte af virksomheder, organisationer og andre aktører indenfor dansk fiskeri. Samarbejde er nemlig et nøgleord for projektet, og de første måneder i projektforløbet vil arbejdet derfor koncentreres om at inddrage mange gode interessenter og medspillere fra branchen.

6

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

det for forbrugeren. Der findes andre sporbarhedssystemer i dag, men de er som regel forbeholdt individuelle fødevarekæder indenfor visse brancher – ofte styret af en enkelt virksomhed. Det projekt, vi arbejder med, fungerer uafhængigt, siger Hardy Jensen videre.

Han er ikke i tvivl om, at det om få år bliver et almindeligt krav fra forbrugeren, at det skal være muligt at følge fødevarernes vej fra start til slut.

I udlandet er der om noget endnu stærkere ønske fra forbrugere om at kunne bekræfte varens oprindelse og bæredygtighed: - Med tiden vil vi se ønske om fuld sporbarhed på de vigtigste eksportmarkeder for danske fødevarer. De virksomheder, hvis produkter kan spores igennem hele kæden, vil stå bedre i konkurrencen om forbrugerne, fordi kravene til sporbarhed og bæredygtighed vil bare vokse i de kommende år, siger Hardy Jensen.

Af Edmund Jacobsen

I løbet af de kommende år vil fuld sporbarhed på fisk blive et krav fra eksportmarkederne.

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

middagsbordet

GOD JUL OG GODT NYTÅR wartsila.dk

❄

“Fiskernes egen forsikring Trykhed til søs”

❄

❄

Ønsker alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul ❄ samt lykkebringende nytår ❄ Dansk Fiskefartøjsforsikring G/F Rørdalsvej 27, 1.tv • 9220 Ålborg Ø

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

7

Ren luksus for smedene i Scan Nyt byggeri sikrer Hvide Sande-firmaet bedre plads til nye ordrer, flere maskiner og en voksende eksport.

Man siger, at forventningens glæde er den bedste, og de 15 medarbejdere i smedevirksomheden A/S Scan, der også omfatter afdelingen Scan-Steering, får virkelig mulighed for at nyde forventningen til de nye lokaler, der står klar til at modtage dem på Fabriksvej 14 på Nordhavnen i Hvide Sande.

- Det blev afleveret for få uger siden, men vi har så travlt, at vi nok først får tid til at flytte ind efter jul, siger direktør Karsten Olesen, der er indehaver af firmaet sammen med broderen Klaus Olesen samt Niels Erik Tarbensen og dennes søn Anders Tarbensen.

Fyldt til bristepunktet

Når der bliver tid til flytningen fra de nuværende lokaler på

Mamrelund 6 cirka en kilometer derfra, er det til gengæld ren luksus, der venter indehavere og medarbejdere.

- Vi får 1500 m² produktionslokaler og 500 m² til lager og velfærdslokaler – sidstnævnte fortrinsvis på 1. sal. Det er tiltrængt, for vores nuværende lokaler stammer fra 1950-erne, er for små – knapt 700 m² – og dårligt indrettet med mange små lokaler, der slet ikke er gearet til en maskinpark, der bliver større og større både i antal og volumen. Her er fyldt til bristepunktet, og dertil kommer, at alt er totalt nedslidt, siger Karsten Olesen.

Ikke mindst virksomhedens nye CNC-fræser fylder godt i landskabet. Til gengæld har den åbnet nye muligheder for både underleverandørarbejde og egne produktionsemner.

Strenge miljøkrav

Det nye byggeri lever også op til de nye og meget skrappe miljøkrav, der blev lanceret i en ny lov fra 1. februar.

- Loven stiller strenge krav til indeklimaet, og vi har bl.a.

investeret i et stort anlæg til genanvendelse af varme, ligesom der tages mange miljøhensyn, når det gælder f.eks. opbevaring af diverse væsker, siger Karsten Olesen.

En hovedhjørnesten

Virksomheden er bygget op omkring fiskeriets behov, og erhvervet er stadig en hovedhjørnesten for Scan. Men derudover er man i senere år også gået bredere ud til andre kundekredse. Motor- og hydraulikinstallationer samt produktion af alle former for dæksmaskiner vejer tungt, og som noget nyt er man i år også begyndt at udføre egentligt smedearbejde med stål og aluminium om bord på skibene, hvor Scan tidligere var mere teknisk orienteret.

ges meget bredt til både containerskibe, slæbebåde, færger, store lystyachts og flere andre skibstyper.

- Derudover er vi blevet underleverandører til flere industrikunder – også vindmølleindustrien – inden for blandt andet spåntagning, oplyser Karsten Olesen.

- Det giver travlhed, men heldigvis har vi dygtige folk – et ungt team, der altid er klar til at yde en ekstra indsats, tilføjer han.

Medarbejderne kan på deres side se frem til en nyskabelse på arbejdspladsen. Der er nemlig indrettet et motionsrum i nybyggeriet, og det vækker allerede stor interesse.

Af Karen Sloth

Stor eksport

Et andet spændende er ScanSteerings produktion af styremaskiner. Omkring 80 % af denne produktion eksporteres, og aftagerne findes over hele verden – f.eks. i Kina, Korea, Grækenland, Tyskland og Indien. Systemerne kan bruDer lægges sidste hånd på det nye byggeri, og flytningen imødeses med stor forventning, selv om Scan i øjeblikket har så travlt, at der nok først bliver tid til at flytte efter jul.

8

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

Krav om Carbon Footprint for fisk Ny miljøstandard for konsumfisk kan true ikke-innovative fiskeindustrier på livet Den internationale fokus på klimapolitikken inddrager stadig nye områder i bestræbelserne på at få CO2-udslippet bragt ned. Nu står fiskerisektoren for tur.

- Selv om klimapolitikken ikke har kurs direkte mod fiskerisektoren, er den ved at rette kursen ind, og der er ikke tvivl om, at mange opkøbere af konsumfisk vil stille krav om Carbon Footprint inden for en overskuelig fremtid. Det er derfor vigtigt, at den danske fiskeindustri vil være klar til at honorere kravet, ellers risikerer den at komme til at sidde tilbage med Sorteper.

Det siger Alex Veje Rasmussen, Teknologisk Institut på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals, efter en konference om indførelse af Carbon Footprint i fiskeindustrien. Konferencen blev afholdt af Maritimt Vækstcenter i samarbejde med Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening.

Opgørelse over miljøbelastning Carbon Footprint er en opgørelse over et produkts miljømæssige belastning af CO2 og andre klimagasser. Opgørelsen skal anføres på produktet, så kunderne kan se, hvilken miljøbelastning de medvirker til ved at lægge varen i indkøbskurven.

Søren Løkke, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet, oplyste på konferencen, at kravet om Carbon Footprint allerede er en realitet. Den britiske detailkæde Tesco besluttede for nylig, at alle dens produkter skal Carbon Footprint-mærkes.

Da Tesco efterfølgende fandt ud af, hvor krævende opga-

ven var, blev ambitionsniveauet dog sat ned.

- Det betyder ikke, at Tesco trækker i land. Kæden fastholder sit krav om Carbon Footprint, men er indstillet på en langsommere indkøringsperiode, sagde han og forklarede, at detailhandlen i Storbritannien er udsat for massive krav på fødevareområdet fra miljøpolitiske græsrodsorganisationer, der nyder stor støtte i befolkningen, siger Søren Løkke.

- Det er dybest set ikke et spørgsmål, om detailhandlen har lyst til at indføre Carbon Footprint. Den er simpelthen nødt til det for at profilere sig over for forbrugerne, fastslog Søren Løkke.

Krav i Frankrig

Mens kravet om Carbon Footprint kommer nedefra i Storbritannien, kunne Anders Schmidt fra konsulentfirmaet Force Technology oplyse, at det i Frankrig kommer oppefra.

- Den franske regering har besluttet, at alle varer, der sælges i Frankrig, skal være Carbon Footprint-mærket fra 2011, sagde han, men pegede på, at det ligesom i Tesco’s tilfælde, ikke kan lade sig gøre rent praktisk. Han er derfor spændt på at se, hvad der konkret kommer til at ske i Frankrig på området i de kommende år, lød det fra Anders Schmidt.

Af Karsten Bräuner

Om Maritimt Vækstcenter Martimt Vækstcenter er et samarbejde mellem nordjyske institutioner med tilknytning til fiskeri og akvakultur, forskning og undervisning, som er gået sammen om at medvirke til at styrke udviklingen i de danske fiskeri- og fiskeopdrætserhverv. Centeret har til huse i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Hanstholm Skibssmedie KUTTERGADE 9-11 • HANSTHOLM • TLF. 97 96 16 11 • FAX 97 96 12 12

Rep. af dieselmotorer.

Montering af motorer og hydrauliske anlæg.

Fremstilling af: Styrehuse, hvalbakker og nettromler Alt i aluminium Private telefoner: Mogens Pedersen 97 96 52 40, Biltlf. 40 44 91 49 Jesper Pedersen 97 96 06 54

• Ophalebedding til 150, 300 og 500 tons • Aluminumsarbejde • Stålarbejde • Ombygning • Skibstømrerarbejde

• Reparation og installation af motorer • Smedearbejde • Kølhaling og malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFT

Nordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83 Fax 86 32 24 15 · e-mail: mail@grenaa-skibsvaerft.dk

ISOLERING A/S ❁ ❁ ❁ ❁

Procesanlæg Tankanlæg Køle-/frysehuse Skibs-isolering

❁ ❁ ❁

VVS-VENT isolering Rigtig glæde Brandsikring lig jul og et lykkebring ende nytår Lydisolering Tlf: 75 13 83 33

Adgangsvejen 9 - 6700 Esbjerg - fax 75 45 74 44 - E-mail: jegh@nytechisolering.dk - www.nytechisolering.dk

FOGA ApS FISKERNES ORIENTERING OM OLIE- OG GASAKTIVITETER Trafikhavnskaj 19 DK-6700 Esbjerg

Tel.: Fax. Mobil:

+45 75 45 11 44 +45 75 45 11 76 +45 21 61 45 12

NORTH EAST MARINE Vestre Strandvej 13 . 9990 Skagen. Tlf.*98 44 44 00 . Fax 98 45 03 10 www.ne-marine.dk . e-mail: info@ne-marine.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

9

Stabiliteten er den store synder Søfartsstyrelsens opklaringsenhed anbefaler skrappere krav til fiskekutteres stabilitet for

som Søfartsstyrelsens opklaringsenhed udsendte i forbindelse med fiskefartøjets Anette Brøggers forlis den 14. februar i ür.

at afslutte rĂŚkken af

DĂĽrlig stabilitet

tragiske uheld. IsĂŚr vĂŚrf-

Undersøgelsen viser, at manglende stabilitetsundersøgelser efter ombygninger har vÌret en afgørende medvirkende faktor ved seks fartøjers forlis siden 2001. LÌgger man øvrige ürsager til manglende stabilitet oveni, bliver resultatet otte forlis siden 1999.

I den sidste rapport fra oktober i ür angüende Anette Brøggers forlis i begyndelsen af üret, kommer opklaringsenheden med en rÌkke anbefalinger til Søfartsstyrelsen. Nür det gÌlder ombygninger, sü anbefaler opklaringsenheden, at Søfartsstyrelsen pülÌgger skibsvÌrfter og vÌrksteder pligtmÌssigt

ter skal vĂŚre opmĂŚrksomme, nĂĽr de foretager ombygninger, lyder det i anbefalingen.

Alt for mange mindre danske fiskekuttere har alvorlige problemer med stabiliteten. Noget, der i vÌrste fald kan medføre et forlis med tab af menneskeliv som følge. En velkendt kendsgerning, der er dokumenteret flere gange, nür forlis er blevet undersøgt.

Det fremgür af den redegørelse,

at anmelde ombygninger, der vurderes at have indflydelse pü fartøjets stabilitet. Desuden mener opklaringsenheden - bør der pü Søfartsstyrelsens hjemmeside og andre steder oplyses, at büdeejere er forpligtet til at kontakte Søfartsstyrelsen efter en større ombygning, hvorefter stabiliteten kan undersøges. Ældre fartøjer ikke med

Det er isÌr mindre og Ìldre fartøjer, som prÌger den alt andet end positive statistik. Mange forlis involverer kuttere, der er for gamle til at vÌre omfattet af de fuldstÌndige stabilitetsberegninger, som blev indført i 1994. Der er med andre ord aldrig blevet tjekket.

Denne situation er uholdbar, lyder det i rapporten fra opklaringsenheden, som anbefaler, at der udarbejdes informationsmateriale om stabilitet for de

ANETTE BRĂ˜GGER Forlis den 14. februar 2008

Kutteren Anette Brøgger er blot den sidste af mange, der i en rapport fra Søfartstyrelsens opklaringsenhed menes at vÌre folist pü grund af dürlig stabilitet.

fiskefartøjet, der ikke er dÌkket af de skrappere regler fra 1994.

Helt konkret drejer det sig om

Virker fiskerihavneordningen?

Fiskerihavnene investerer for at styrke deres konkurrenceevne internationalt og nationalt. Det giver FIUF – som er Fiskerihavneordningen under Direktoratet for FødevareErhverv – tilskud til.

Der er ydet 381 millioner kroner i offentlige tilskud til fiskerihavnene i perioden 200-2007.

Det er til 200 meget forskellige projekter. Plus 400 millioner kroner, som de danske fiskerihavne selv har investeret. I alt 800 millioner kroner over 7 ĂĽr.

Det er mange penge. Derfor skal de naturligvis vÌre givet godt ud. En garanti er selvfølgelig havnenes egen vurdering.

De stĂĽr selv for halvdelen af

10

F I S K E R B L A D E T / 12¡ 2 0 0 8

investeringen, sü den skal selvfølgelig kunne forrentes.

Nür det offentlige og havnene investerer sü store beløb, skal det vÌre fornuftigt. Det rejser spørgsmület: Er der gevinst for fiskerierhvervet?

Ny vurdering

Danske Havne har fĂĽet GEMBA Seafood Consulting til at vurdere fiskerihavneordningen.

Vurderingen vil blive offentliggjort i starten af december, men vi kan godt allerede nu løfte noget af sløret.

Først skal der vÌre nogle vurderingskriterier. Og det er slet ikke sü ligetil. Det handler ikke blot om forretning af et kajanlÌg og havnens egne aktiviteter. Det handler om hele fiskerisektoren. Det er netop derfor, der er en sÌrlig EU-ordning for fiskerierhvervet, der omfatter fiskerihavne.

Danske Havne har derfor ønsket en vurdering af spørgsmül som: Gür udviklingen i retning af bedre kvalitet pü de fisk, der landes i danske fiskerihavne?

Skabes der større vÌrditilvÌkst i kÌden?

Nür det er vanskeligt entydigt at vurdere betydningen af investeringer i fiskerihavnene, er det blandt andet, fordi der er sü mange aktører i vÌrdi- og produktionskÌden. Men markedet sÌtter fokus pü øget kvalitet.

Forarbejdningsindustrien sÌtter øget fokus pü at øge vÌrdien for fersk fisk markedet.

Positivt bidrag

Konklusionen er, at fiskerihavnene har bidraget positivt til øget vÌrditilvÌkst. Pü trods af faldende mÌngder, fastholdes vÌrdien. Havnen smidiggør fiskens vej fra hav til forarbejdning/eksport. Fiskerihavnen

bidrager til den fornødne specialisering. Derfor er udvikling af fiskerihavnene en nødvendig og god investering. Nødvendig, fordi investeringerne bidrager til mindre spildtid, til bedre køleforhold mv. God, fordi der sü er et mindre kvalitetstab pü fisken. Dermed stiger vÌrdien.

I vurderingen er det ogsü undersøgt, hvordan ordningen administreres. Det kommer frem, at fiskerihavnene stort set er tilfredse med FødevareErhvervs administration af EU støtteordningen FIUF har derfor spillet en vÌsentlig rolle, som styrker fiskerihavnene. Det har betydning for den samlede fiskerisektors udvikling. Investeringerne bidrager til at øge vÌrdiskabelsen i den danske fiskerisektor.

Af Tom Elmer Christensen, Danske Havne

vejledning om minimumsfribord, for eksempel set i forhold til fartøjets bredde og skrogets udformning. En god idÊ ville det ogsü vÌre at informere om fiskere om at vÌre pü vagt, nür de sejler i medløbende sø.

Regler tager tid

I mange tilfÌlde er nÌsten tilsvarende anbefalinger givet i flere rapporter. Hos Søfartsstyrelsen understreger man, at dette ikke skyldes en tøvende indstilling til at handle i forbindelse med forlis eller ulykker: - Søfartsstyrelsen gennemgür naturligvis altid hurtigst muligt Opklaringsenhedens anbefalinger efter at de foreligger - sÌrligt med henblik pü om der er tale om noget vi straks skal gøre noget ved, eller om det skal ske ved revision af regelsÌttet. Men i mange tilfÌlde skal konsekvenserne af anbefalingerne analyseres grundigt - ligesom erhvervet altid inddrages i en høringsproces, sü

det sikres, at de forebyggende regler vi efterfølgende udsteder er gennemarbejdede, og samtidig i videst mulig omfang tilgodeser erhvervets interesser, siger Søren Enemark. Han understreger, at han udtaler sig overordnet, og ikke ud fra konkrete søulykkesrapporter.

Af Edmund Jacobsen

Forlis pü grund af dürlig stabilitet UtilstrÌkkelig stabilitet har vÌret problemet ved en rÌkke kÌntringsforlis, hvor fartøjerne aldrig er blevet grundigt stabilitetsundersøgt: Lena (1999) Bacardi (1999) Martha (2001) Ingeborg (2001) Gratia (2001) Hansinerak (2004) Ida (2007) Anette Brøgger (2008)

Vi ønsker alle en glÌdelig jul og et godt nytür

bornholms skibsradio ApS VÌrftsvej 6 - 3730 Nexø Tlf. +45 5649 2843 Fax. +45 5649 4412 Det handler om mennesker - menneskers drømme og tryghed

Den bedste rüdgivning De bedste løsninger Ringkjøbing Bank Bredgade 4 6960 Hvide Sande Tlf: 97 31 13 22 - mød os pü www.riba.dk

Den bedste forbindelse Solvang 40-42 • 3450 Allerød Tlf. 3810 0222 Fax 3833 0220 cee@engholm.dk www.engholm.dk

Hvis kun det bedste er godt nok ‌ Forlang Nagaura garn – fremstillet i Japan af 100% japansk Toray trüd.

Hvert garn med Toray certifikat.

Stort udvalg: mono, mono-twine, multi-mono garn.

Spørg hos din forhandler.

Pü trods af faldende mÌngder fisk, sü bidrager de danske fiskerihavne fortsat positivt til øget vÌrditilvÌkst, er konklusionen i en analyse fra GEMBA Seafood Consulting.

STELLA MARINE Vi ønsker alle en glÌdelig jul og et godt nytür

Salg og service af skibselektronik

Stella Marine Skibselektronik Kristtornvej 42 3300 FrederiksvĂŚrk

Tlf. 21 75 80 15 www.stellamarine.dk stellamarine@mail.tele.dk

FISCHERNET vf@fischernet - www.fischernet.dk

Fiskernes Samlecentral v/Martin Kusk Thomasen W .BSUJO ,VTL 5IPNBTFO Auktionskajen .¡ DK-9970 Strandby "VLUJPOTLBKFO UW 4USBOECZ E-mail: fs-strandby@get2net.dk & NBJM GT TUSBOECZ!HFU OFU EL

DĂ˜GNVAGT

98 48 20 22

MARTIN KUSK BILTLF. FAX

98 48 22 52 40 41 39 22 98 48 04 13

F I S K E R B L A D E T / 12¡ 2 0 0 8

11

Formanden for Danmarks Fiskeriforening er pludselig død

Flemming Ebey Kri-

Flemming Ebey Kristensen Født den 31. oktober 1945 i Thyholm.

Død den 12. november 2008, 63 år.

1952-59: Lyngs Folkeskole samt Hvidbjerg Kost og Realskole 1959-65: Partsfisker på 20 tons bundgarnsfartøj i Kattegat, Østersøen og Nordsøen.

1966:

Værnepligt

1967:

Kystskipper

1967-72: Partsfisker på industritrawler

stensen, Thyborøn, der har været formand

1972-76: Halvpart på 111 tons træskib - Heidi Marlene industrifartøj

for Danmarks Fiskeriforening siden 2004, døde den 12. novem-

1976-84: Halvpart på 270 tons jernskib - Heidi Marlene industrifartøj

ber, 63 år.

1984:

Halvpart på 220 tons jernskib - Heidi Marlene industrifartøj

1987:

Part i 3 bomtrawlere

1998:

Formand for Thyborøn Havn Fiskeriforening med dertil hørende tillidsposter.

2003:

Næstformand i Danmarks Fiskeriforening

2004:

Formand for Danmarks Fiskeriforening med dertil hørende tillidsposter

Flemming Ebey Kristensen var født på Thyholm, men begyndte som ung at fiske fra Thyborøn, hvor han blev gift med Jessie og fik sit udgangspunkt som fisker.

I en årrække var Flemming Kristensen aktiv som formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening, men involverede sig også i foreningsarbejde på landsplan. Han var i nogle år næstformand for Danmarks Fiskeriforening, men siden efteråret 2004 har Flemming Kristensen stået i spidsen for de danske erhvervsfiskere.

Flemming Kristensen var en mand, der engagerede sig fuldt ud og kæmpede alle danske fiskeres sag. Han var respekteret blandt fiskerne overalt i landet, men også blandt erhvervets mange samarbejdspartnere blandt myndigheder og organisationer i ind- og udland.

Blandt personalet på Danmarks Fiskeriforenings kontorer i Taulov og København var Flemming Kristensen

12

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

ligeledes vellidt og respekteret for sit engagement og sin ligefremme væremåde.

Han vil efterlade et stort savn.

Vore tanker går til Jessie og den øvrige familie.

Kilde: Danmarks Fiskeriforening

Æret være Flemming Kristensens minde.

Kim Kær Hansen, næstformand i Danmarks Fiskeriforening Svend Erik Andersen, næstformand i Danmarks Fiskeriforening Niels Wichmann, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening

(billedtekst til ”Flemming_ Kristensen”) Flemming Ebay Kristensen

Et tab for fiskeriet Fødevareminister Eva Kjer Hansen udtaler i forbindelse med Flemming Ebays Kristensens dødsfald: - Jeg har haft et rigtig fint samarbejde med Flemming.

Han har stået i spidsen og ydet en stor indsats for alle fiskere i en tid med store omstruktu-

reringer og andre udfordringer i fiskeriet. Flemming har med sit overblik, gode humør og ligefremme væremåde udgjort en stærk og samlende kraft for fiskerne. Fødevareministeriet og jeg vil savne Flemming.

Kilde: Fødevareministeriet

Danmarks Fiskeriforenings foretager rokeringer På et hovedbestyrelsesmøde har Danmarks Fiskeriforening besluttet, at 1. næstformand Kim Kær Hansen, Klintholm, træder ind på formandsposten for foreningen, mens 2. næstformand Svend Erik Andersen, bliver ny næstformand.

Der er ikke konstitueret ny 2. næstformand.

Bestyrelsen har besluttet, at de poster, som Flemming Kristensen hidtil har haft, skal varetages af det nye formandskab og Jan Hansen, Hanstholm, der er medlem af

foreningens økonomiudvalg.

Dette betyder bl.a., at Kim Kær Hansen indtræder i Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri, at Svend Erik Andersen indtræder i det regionale rådgivende råd for Nordsøen, Nordsø RACen,

og at Jan Hansen indtræder i det rådgivende EU-udvalg i Fødevareministeriet.

Kilde: Danmarks Fiskeriforening

Mindeord over Flemming Ebey Kristensen Danmarks Fiskeriforenings formand Flemming Ebey Kristensen er død, 63 år gammel. Så lakonisk kunne man onsdag morgen læse i Nordjyske.

En stor fisker har sat skruestigningen på nul, stoppet maskinen af, lagt pennen fra sig og afmønstret for sidste gang.

Vi har mistet en fiskeriformand, der blev så godt som

hele landets fiskeriforeningsformand.

Flemming var stor i mange af livets forhold. Store ord, direkte fra hoften, måtte man vænne sig til i Flemmings nærvær, såvel som store ord, når den i mine øjne rigtig store fisker, tilsvarende gav hånden og tog sine ord i sig igen. Det skal der format til, og det havde Flemming.

Flemming førte sin forgæn-

ger Thorkild Førbys tanker om omskoling af ”kriseramte fiskeskippere” til navigatører i handelsflåden, ud i livet.

Det har udødeliggjort ham i mine øjne. Her var en rigtig fiskeskipper, der tog hånd om sin besætning på værdig vis.

Tak for det.

Skønt kommende fra en fordums stor fiskeriegn på østkysten af Jylland, havde Thyborøn en stor plads i Flemmings hjerte. Mange en ”fredelig”

ordduel havde rod i hvem der var bedst, størst og klogest, men da hele landet kaldte, blev han fiskeriets formand.

Vore tanker går til Flemmings familie, der så brat er frataget deres store Flemming. Æret være Flemming Ebey Kristensens minde.

Jørgen Chr. Jensen Forstander Skagen Skipperskole.

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

13

Overfiskeri truer den blåfinnede tun i Europa I 1960erne forsvandt den blåfinnede tun fra dan-

kvoter fra 2007 og frem til 2010.

ske farvande. Nu risikerer

Ikke tilstrækkelig plan

arten at blive nedfisket i

Forvaltningsplanen er imidlertid ikke tilstrækkelig, hvis man vil undgå at bestanden bliver endnu mindre i de kommende år. Det viser beregninger udført af professor Brian MacKenzie, DTU Aqua, sammen med kollega Henrik Mosegaard, DTU Aqua og Andrew A. Rosenberg, University of New Hampshire (USA). Resultatet publiceres senere på året i artikelform i det videnskabelige tidsskrift Conservation Letters.

- Vores beregninger viser at, at det bliver svært for den nuværende genopbygningsplan at nå sit mål og beskytte tunbestanden fra yderligere tilbagegang.

Bestanden af blåfinnede tun i Middelhavet og Nordøstatlanten er lige nu på det laveste niveau nogensinde. Gydebestanden er faldet ti år i træk, så vi hvert år sætter ny bundrekord," uddyber professor Brian MacKenzie, DTU Aqua.

hele Europa, viser analyser fra DTU Aqua og New Hampshires Universitet.

Arten er eftertragtet som sushifisk. Den blåfinnede tun er en skattet delikatesse. Et kilo af det eftertragtede sushi- kød kan indbringe op til 1000 kroner på auktion. Tunen i Middelhavet og Nordøstatlanten efterstræbes af fiskere fra mange lande, herunder Frankrig, Spanien og Italien.

Der er imidlertid blevet færre blåfinnede tun, især af de store.

I 2006 lancerede tunforvaltningsorganisationen ICCAT (International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas) derfor en forvaltningsplan, hvis hovedformål er at genopbygge bestanden inden 2022. Det skal gøres bl.a. ved gradvist at nedsætte de tilladte

I 2006 blev der officielt fanget 30.650 ton blåfinnet tun. Og hertil kommer et stort ulovligt fiskeri. ICCAT selv anslår, at de ulovlige fangster i 2006 var ca.

20.000 ton. De samlede fangster (lovlige såvel som ulovlige) var i 2007 steget til 60.000 ton.

- Nye tiltag bør have fokus på at bevare bestanden, hvilket kræver et kraftigt fald i både fiskeridødeligheden og fiskerindsats, samt vilje til at implementere beslutninger, siger Brian MacKenzie.

- Jo længere man venter, jo vanskeligere bliver det at genoprette bestanden. Der er også altid en risiko for, at en bestand aldrig kommer på fode igen, hvis den bliver fisket for langt ned, fordi økosystemet ændrer sig. Noget lignende skete f.eks. for torsken på den canadiske østkyst, som ikke kom tilbage selv efter et fiskeriforbud, tilføjer DTU-Aqua-professoren.

Stort ulovligt fiskeri Ny bundrekord

Erik Bonde

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

14

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

Forskerguppen har regnet på, hvordan tunbestanden vil udvikle sig - både hvis man tager udgangspunkt i, at de vedtagne kvoter overholdes, og hvis man forudsætter, at de seneste års ulovlige fiskeri fortsætter.

- Selv under genopbygningsplanen vil bestanden sandsynligvis alligevel falde til en ny bundrekord i de kommende 2-3 år. De nuværende kvoter er for høje og vil tillade fangst af alle eller næsten alle voksne fisk i hele Nordøstatlanten og Middelhavet. Det gør tunens muligheder for at reproducere sig langt mere sårbar over for miljøfaktorer, siger Brian MacKenzie.

Tunforvaltningsorganisationen ICCAT mødes midt i november for at beslutte om den nuværende genopretningsplan skal ændres.

I juni 2008 lukkede EU-komissionen for tunfiskeriet i seks måneder, fordi seks lande allerede på det tidspunkt havde opfisket årets kvote, og fordi tunfiskerikapacitet i EU er så stor, at der ifølge EU er reel risiko for overfiskeri.

Line Reeh, DTU Aqua

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Thyborøn Sejlmageri v/ Jens Kr. Mikkelsen Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · Tlf. 97 83 11 25 Sejlmager@mail.tele.dk · www.sejlmager.dk

• Wire • Tovværk • Bådmaling • Bomtelte • Pressenning • Sejl • Hynder • Sprayhood • Sejlertøj • Bådudstyr

40 års erfaring i sejlsyning ...

Type KV 2000 På trods den aktuelle genopbygningsplan vil bestanden af den blåfinnede tun sandsynligvis falde til en ny bundrekord i de kommende 2-3 år, lyder advarslen fra Brian MacKenzie, forskningsprofessor ved DTU Aqua.

Højde 570 mm Diam.

260 mm OPL. TLF. 62 67 12 68

Også tun i Danmark Også i danske farvande havde vi tidligere blåfinnet tun. Engang var der så mange og fangsterne var så store, at man i 1929 kunne åbne den første dåsetun-fabrik ved Skagen. I 1950erne fik man hver sommeren 100 kg tunge tun på krogen i Øresund og Kattegat. Da fiskeriet i Nordsøen og Norskhavet toppede midt i 1950erne, landede fiskere i Norge, Danmark, Tyskland og Sverige tilsammen ca. 15.000 ton tun på en sæson.

Midt i 1960erne sluttede eventyret dog for alvor. I dag er den blåfinnede tun så godt som forsvundet fra Nordsøen og Norske Havet.

Om Brian MacKenzie: Brian MacKenzie er forskningsprofessor ved DTU Aqua som led i en samarbejdsaftale med Biologisk Institut, Aarhus Universitet.

Brian MacKenzie er ph.d. fra McGill University, Montreal, Canada og kom til DTU Aqua (da Danmarks Fiskeriundersøgelser) i 1992.

Læs også artiklen "Tun i fortid og nutid" side 29

Vi ønsker vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

- Problemløsning med power

A/S OIlpower Hydraulics • Boven 2 • 6700 Esbjerg • Denmark Phone: +45 75 12 55 55 • Fax: +45 75 12 57 09 oilpower@oilpower.dk • www.oilpower.dk

Fremstilling og reparation af varmevekslere, vand- og oliekølere Ølgodvej 4, DK t 9220 Aalborg Ø Tlf. + 45 98 15 88 00 t Fax.+ 45 98 15 99 11 E-mail: mail@nrf.dk t www.nrf.dk

ENERGIVEJ 2 . DK-9300 SÆBY TLF. +45 98 46 27 11 FAX + 45 98 46 18 15 www.scanfi.dk E-mail: info@scanfi.dk

Cold Sejl Nordvestkajen 31, DK-9850 Hirtshals, Tlf.:9894 5801

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

15

MSC miljømærket smadrer verdens kystfiskerier Alt imens industrien og Danmarks Fiskeriforening nu kaster sig i støvet og slår knuder på sig selv for at få fat i MSC mærket, afviser verdens kystfiskere dette mærke som skadeligt for deres fiskeri og fremtid i fiskeriet. Det gjorde fiskere fra 70 lande på en FAO konference i Bangkok fra 11. til 18. oktober 2008.

Verdens kystfiskerier og fiskerierne på floder og søer er truet og går tilbage overalt. Derfor kaldte FAO, FN’s fødevareprogram til samling i Bangkok Thailand for at finde nye veje til sikring af det man på det globale plan kalder SSF Small Scale Fisheries. SSF sektoren er meget mere end blot et erhverv, det er en livsform som omfatter fiskere såvel som kvinder i fiskeriet, ja hele samfund og tilhørende lokale og regionale markeder for fisk.

Der er mange dagsordner og forskelligheder i kystfiskeriet og det præger diskussionerne i Bangkok, men der er fælles træk. Privatiseringen af kvoter IOK, FKA og omsættelige rettigheder og MSC mærket, var alle enige om udgør de største trusler mod de mindre fiskerier.

Verdens kystfiskere ser MSC mærket som en trusler mod deres livsform og eksistens, for mærket hænger nu tæt sammen med den globalt set hastigt voksende privatisering og deraf følgende kapitalisering af fiskeriet. Omsættelige kvoter og rettigheder til fiskeri er en fiskeriforvaltning og regulering, som støtter de store fartøjer og industriens umættelige behov for kapital og profit og det smadrer kystfiskeriet.

Med ejerskabet over kvoterne

16

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

kan det privatiserede fiskeri og dens industri tiltrække mere kapital og det er blevet livsnødvendigt for de store i dag, hvor de har fisket verdens fiskebestande ned til langt under hvad det er biologisk og økonomisk bæredygtigt. De skal købe mere udstyr, større trawl, større motorer og mere kostbar brændstof og ikke mindst skal de kunne fortsætte med at hente de store offentlige stilskud. Og derfor har det destruktive fiskeri brug for en miljøcertificering. Og det er nu trenden og hvis (de dumme) forbrugere vil betale mere for miljømærket fisk skal de ”sku også have den fisk” lyder det fra Danmarks Fiskeriforenings formandskab.

MSC forsvarer sig i Bangkok med at ”de med tiden også vil løse problemerne for kystfiskerne”. Men det er løfter uden noget indhold for ”efter tiden” under MSC vil der ikke længere være nogen kystfiskere at tage sig af, de vil være opslugt af de store og deres selskaber og industrier.

Nu diskuterer industrien i Danmark nødvendigheden af at få indført miljømærket fisk i de danske supermarkeder og man vil have MSC mærket. Og Danmarks Fiskeriforening mener i fuld alvor at kunne få dets medlemmer under det mærke.

Den danske minister for fiskeri

Kystfiskere fra mange lande mener, at det nye MSC mærke vil skade deres fiskeri. mener åbenbart det samme og nu også den hollandske. Nu vil de have det mærke, som de for et par år siden afskyede og ikke ville røre ved med en ildtang og MSC Marine Stewardship Council er tydeligvis klar til at give dem mærket – hvis sektoren betaler ved kasse et.

Alverdens kystfiskere er ikke i tvivl: De vil ikke have det mærke. MSC mærket har ikke ingen værdi for kystfiskeriet, tværtimod vil det mærke kun gøre ondt værre. Og kravet fra kystfiskerne til MSC er krystalklart - skal det mærke gavne i kystfiskeriet skal der helt nye kriterier til. Det skal bl.a. indeholde stærke energikriterier som sikrer at fisken er fanget, behandlet og transporteret med hensyntagen til CO2 og global opvarmning. Det betyder konkret at mærket vil favoriserer lokalt fangede fisk som er fanget med alt andet end trawl. Det skal indeholde sociale kriterier som sikrer kystfiskerne mod at blive overtaget af de store når de enkelte lande privatiserer deres fiskerier.

I det hele taget skal MSC op i et langt højere gear hvad angår miljø, global opvarmning, social sikkerhed og fødevaresikkerhed før alverdens hundrede millioner små fiskere ser MSC som en troværdig partner.

De der er tvivl om rigtigheden i ovenstående bør være opmærksom på, at MSC allerede har miljøcertificeret det energislugende og miljøødelæggende fiskeri med bomtrawl. Og MSC miljøcertificerer i dag fisk der er fløjet til vore markeder fra de anden side af kloden. Og sidst denne understregning. Den hollandske fiskeriminister mener i alvor at det hollandske fiskeri er MSC certificeret inden 2012!

Hvis det kan ske er der intet miljø tilbage i det mærke. Og så er MSC ikke andet end en ”pengemaskine” og det var også det skudsmål kystfiskerne gav MSC i Bangkok.

Kurt Bertelsen Christensen, Levende Hav

Færinger frister med moderne redskaber

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

THYBORØN SKIBS & MOTOR A/S Bedningsvej 5 - 7680 Thyborøn - Danmark Tlf.: +45 96 90 01 00 - Fax: +45 97 83 19 82 Vagttelefon: +45 20 19 85 08

Linen bliver renset samtidig med, at den trækkes ind.

Færøsk producent tror på, at langlinen vil opnå større udbredelse i Danmark. Automatisering og lave omkostninger er blandt de vigtigste salgsparametre Kan langlinen få en renæssance i Danmark?

Sagtens, lyder svaret fra den færøske virksomhed Oilwind, der i slutningen af november drog på turné til flere danske fiskerihavne for at demonstrere en af deres nyeste kreationer.

Det produkt, som Oilwind forsøgte at få danske fiskere til at se nærmere på, er et langlinesystem med automatisk agning - samt flere andre finesser - som blev præsenteret på fiskerimessen Norfishing 2008 i Trondheim.

- Langlinen har ikke den plads i dansk fiskeri, som den plejede at have. I dag er det garn og trawl, som foretrækkes af danske fiskere. Vi tror nu alligevel på, at der er et marked - om ikke nu, så i løbet af de kommende år. Med et system som vores er langlinen et redskab, som er billigt i drift og samtidig imødekommer blandt andet de stadig stigende miljøkrav, Jákup S. Joensen, direktør for Oilwind.

Erfaringer vigtige

Det langlinesystem, som Oilwind viste frem i danske fiskerihavne, er udviklet i tæt samarbejde med færøske fiskere. På Færøerne er der lange traditioner for langlinefiskeri, hvilket har dannet basis for optimale udviklingsmuligheder for Oilwind.

- Vores eksistens er tæt knyttet til de færøske fiskere og de erfaringer, som de har. Og når

Solidt engagement Bredgade 2 · 7680 Thyborøn · Tlf 96 63 24 00

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DY NAMIK

NYHAVNS VOD OG TRAWLBINDERI APS H E BLUHMESVEJ 83, 6700 ESBJERG & NORDSØKAJ 32. 7680 THYBORØN TLF: 7512 7821 / 2819 4077 / 24HOUR: 2819 4088 FAX: 75450386 WWW.NVT.DK / NVT@NVT.DK

Chr. Knudsen✔ Reg. revisor REVISIONSFIRMAET

Alle vores kunder og forretningsforbindelser ønskes en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Tak 2006 Tak for for et et godt samarbejde i 2007

Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 22 Telefax 97 31 13 19

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

17

Det nye langlinesystem, som den færøske virksomhed Oilwind præsenterede i Danmark, er lettest betjent af to mand - men det kan lade sig gøre at fiske alene med systemet. Her er den del af systemet, som sørger for agning af linen, mens den er på vej i søen.

vi udvikler nye systemer, får vi som regel god feedback fra fiskerne, siger Jákup S. Joensen.

Udgangspunktet for det nye system har været at automatisere fiskeriet mest muligt. Især agning af linerne har været en udfordring med det nye system, hvor det er lykkedes at anvende bøjede kroge, som tidligere ikke har kunnet bruges i agnmaskinen. Og da agningen foregår ombord på kutteren, mens linen er på vej i søen, kan der spares meget på lønomkostningerne.

Agning plejede ellers at være en meget manuel og meget arbejdsintensiv proces.

Ifølge færøske fiskere kan systemet tjene sig ind på mindre end et år.

STAFETTEN

Fiskere og forskere kan godt sammen Jeg har fået overdraget stafetten fra en statsbiolog. Det er jo noget af en opgave, men jeg vil fortælle lidt om, hvordan det har kunnet lade sig gøre, at fiskere og forskere har fundet hinanden.

Allerførst vil jeg gerne slå fast: Der er hverken tale om ægteskab eller forlovelse. Der er tale om, at de to allervigtigste faktorer for et fortsat dansk erhvervsfiskeri – forskningen og det praktiske fiskerierhverv - kan snakke sammen og være i samme lokale i lang tid ad gangen.

Samarbejdet mellem fiskere og forskere er kommet i gang, fordi vi på et tidspunkt blev enige om, at det var nødvendigt at lytte mere til hinandens synspunkter.

Der blev sagt fra forskerne, at der ikke er torsk i Nordsøen.

Vi som fiskere sagde, at der måske ikke var så mange, som vi kunne ønske os. Men vi har jo altid ment, at der var ”flere torsk end ingen”. Som fiskere ville vi gerne være med til at bevise denne påstand, hvis biologerne ville tage med os ud at sejle.

Det var ikke nemt

Selv om vi vidste, hvad vi gerne

18

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

ville, tog det os halvandet år med forberedelser og møder, inden det såkaldte Rex-forsøg kunne starte og de første prøvefiskerier komme i gang. Fra starten var det vigtigt, at biologerne og fiskerne havde lige stor indflydelse på, hvor der skulle fiskes.

Siden er denne fordeling dog ændret i biologernes favør.

Forberedelserne tog lang tid, men de fiskere, som skal med i sådan et dokumenteret forsøgsfiskeri, skal også have lang tålmodighed. Biologer og særligt statsbiologer er meget krævende, men også meget nysgerrige om, hvad vi som fiskere ved om fiskens adfærd.

Her bliver man måske lidt overrasket over, hvor lidt folk udenfor fiskerierhvervet ved om det faktiske fiskeri og hvad det er, man som fisker lægger mærke til, når man er ude at fiske. For slet ikke at tale om, hvad en fisker observerer, inden han tager på fiskeri.

Vind- og strømforhold? Årstiden sammenlignet med tidligere år?

Havtemperaturer? Bundforhold?

Sten-, grus-, sand-, eller blød bund?

Specielt det med bundtypen er

blevet diskuteret ved enhver lejlighed. Fiskerne har et billede inde i hovedet af, hvordan Nordsøen og andre farvande ser ud mht. til bundtyper. Men hvordan bundforholdene ser ud, bliver vi nok aldrig enige med biologerne om, hvis vi ikke engang får lukket alt vandet ud af Nordsøen, så det kan konstateres ved selvsyn.

Samarbejdet og rådgivningen

Jeg synes, at samarbejdet mellem fiskere og biologer går godt, og jeg håber, at det vil fortsætte og brede sig til alle danske farvandsområder.

Efter min mening er det, der gør samarbejdet omkring Rex-forsøget godt, ganske enkelt det, at vi fanger beviserne i forsøgsfiskeriet, og ingen kan bortforklare det, som de selv har oplevet.

Jeg synes, det er mærkeligt, at man i den biologiske rådgivning opererer med ukendte faktorer som blandt andet discard og urapporterede landinger. Begge dele er efter min mening det rene gætværk. Man kunne fristes til at tro, at man bruger dem for at få modellerne om fiskebestandenes tilstand til at gå op?

Er forskere og biologer egentlig klar over, hvor stor en reduktion der er sket i EU’s fiskerflåde?

Man kunne godt fristes til at tro, at det slet ikke er med i deres beregninger.

Er forskningen fulgt med tiden?

Hvis ikke, hvad skyldes det så?

Mange vil nok sige nej. Forskningen er ikke fulgt med tiden, og det kan der jo være mange grunde til: - mangel i det økonomiske råderum.

- mangel på viden om de sidste nye tekniske muligheder - forskningsskibene er ikke fulgt med tiden - forskningsfartøjernes redskaber svarer ikke til dem, som fiskerne bruger - mandskabet på forskningsfartøjerne er ikke tilstrækkeligt engageret.

Ny Regulering

Hvor er en del af fiskerflåden blevet af? Hvordan kan det være, at de danske havne ser mere eller mindre tomme ud?

Først har vi gennem mange år hugget skibe op, i takt med at kvoterne er faldet drastisk. Det

Mens det hidtil har været store langlinekuttere, der har haft plads til automatiserede systemer, så henvender det nye system fra Oilwind sig til mindre fartøjer.

Interesse i Norge

Det er på baggrund af de gode erfaringer på Færøerne, at Oilwind har valgt at gøre forsøget i Danmark. I Norge har det nye system været genstand for stor interesse. Tre systemer er solgt siden august, og mange fiskere følger interesseret med, hvordan det går ombord på de kuttere, der har fået systemet installeret.

- Vi tror på, at vi vil få betydeligt flere ordrer i Norge. Vi har mange tilbud ude, og ser

betød, at ophugningen ikke gav flere fisk at fange for den enkelte.

Dernæst kom den ny fiskeriregulering med FKA, hvor man kunne lægge fartøjer sammen og samle fangstmængderne.

Eksempelvis kunne 3 fiskefartøjer samles, så man fik fisk fra tre skibe, men kun udgifter til et.

Det har helt naturligt betydet, at man ikke har så mange fartøjer i havnene. Men i mange tilfælde har havnene kunnet fortsætte med nogenlunde den samme omsætning. Omstruktureringen har været til gavn for både fartøjsejer og besætning, men naturligvis ikke for omsætningen hos havnenes håndværkere. Men til gengæld har de fået mulighed for at arbejde for nogen, som tror på fremtiden og kan betale regningen.

Brug for unge

Det er utroligt vigtigt, at vi får fortalt om de mange nye muligheder, hvis man vælger at blive fisker. Vi har brug for et generationsskifte gennem at få unge ind i fiskeriet, og vi har også brug for løbende at få

i hele taget meget lyst på det norske marked, siger Jákup S. Joensen.

Helt så let vil det ikke gå i Danmark, erkender Jákup S. Joensen, som betragter det danske fremstød som en længerevarende proces.

- Vores erfaringer fortæller os, at det er muligt. Vi har gode erfaringer fra andre EU-lande, hvor krav om mere miljørigtigt fiskeri har medført et opsving for redskaber, baseret på krog.

Samtidig er langlinen meget velegnet til områder med bundforhold, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at fiske med trawl, siger han videre.

Af Edmund Jacobsen

udskiftet fartøjerne.

Jeg mener, det er vigtigt, at fartøjsejerne i dag får sat gang i generationsskiftet, selvom ejerne måske ikke er ”gamle”.

Det er jo større virksomheder, der skal overtages i dag, end det var for få år siden. Derfor skal man ikke vente for længe med at tilbyde og inspirere de unge til at få en part. Det kan gøre det vanskeligt for unge at komme ind i fiskeriet.

Vi må løbende afgive lidt af ejerandelene i vore fartøjer, så de unge har en økonomisk mulighed for at være med i et glidende generationsskifte.

Jeg sender Stafetten videre til Videnskabsminister Helge Sander for at høre, hvordan han ser på fiskeforskning i fremtiden og hvorvidt han vil se på muligheden for et længerevarende fisker-forsker-projekt.

Af Kurt Madsen, Thyborøn Havns Fiskeriforening

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

19

Lettere at hente udenlandsk arbejdskraft Midt i en tid hvor der stadig er stor mangel pĂĽ arbejdskraft i mange virksomheder, er der gode nyheder at hente i en rĂŚkke nye regler pĂĽ udlĂŚndingeomrĂĽdet.

Büde i maj og i juli er reglerne for tildeling af arbejdstilladelser blevet lempet. Derfor er det nu vÌsentligt lettere at ansÌtte udenlandske medarbejdere sÌrligt fra de nye EU-lande, men ogsü fra lande uden for EU. De nye regler betyder blandt andet, at medarbejdere fra de nye EU lande kan ansÌttes i danske virksomheder uden at skulle leve op til de tidligere overgangsregler – hvis de ansÌttes pü overenskomstmÌssige vilkür.

Udvidede muligheder

Ă˜nsker virksomheden at ansĂŚtte kvalificeret arbejdskraft uden for EU, er mulighederne ogsĂĽ udvidet betydeligt. Den sĂĽkaldte beløbsordning er nedsat, sĂĽ den udenlandske medarbejder kan fĂĽ arbejdstilladelse, hvis ĂĽrslønnen er minimum 375.000 kroner mod tidligere cirka 450.000 kroner, og endelig er positivlisten udvidet, idet kravene til uddannelsesgraden faldet.

Dertil kommer, at Greencard-

Kontrakter med udenlandske medarbejdere skal overholde lovens krav, ellers bliver der ikke givet arbejdstilladelse, pĂĽpeger Kim StensgĂĽrd, AVODAN.

ordningen ogsü er blevet udvidet, og at der er indført en helt ny koncernordning, der gør, at medarbejdere i et udenlandsk selskab kan arbejde i det danske moder- eller datterselskab, uden at det er nødvendigt at søge om opholdstilladelse hver gang.

Nødvendigt at kende kravene

Selvom de nye regler gør det langt lettere for virksomheden at hente de manglende hÌnder

i udlandet, er det stadig helt afgørende at kende de krav, som UdlÌndingeservice stiller.

- Det er meget vigtigt, at ansÌttelseskontrakten for en udenlandsk medarbejder er udformet efter de krav, som følger af ansÌttelsesbevisloven eller den gÌldende overenskomst pü omrüdet. Ellers bliver der ikke givet en arbejdstilladelse, lyder det fra advokat Kim Stensgürd, AVODAN. - UdlÌndingeservice vil i de

fleste sager skulle vurdere, om den udenlandske medarbejder er ansat pü sÌdvanlige løn- og ansÌttelsesvilkür, og det skal klart fremgü af ansÌttelsesbeviset, tilføjer han.

For at vÌre sikker pü at fü sin sag igennem hos UdlÌndingeservice, er det derfor vigtigt at give de rigtige og fyldestgørende oplysninger i første omgang.

!

" #$% &''$ !( )" #$% &''$ !(( * " ***+ + " , +

20

F I S K E R B L A D E T / 12¡ 2 0 0 8

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Effektiv køling til fiskeindustrien Når man bruger skælis og sjapis sammen, opnås

rørføring og tappestationer så der kan tappes sjapis tre steder i fabrikken.

de bedste resultater, lyder det fra Buus Køleteknik A/S i forbindelse med leveringen af et nyt sjapis-anlæg til belgisk virksomhed Hos Buus Køleteknik A/S på Mors lægges der I disse dage det sidste hånd på et sjapisanlæg til det belgiske firma Seafood i Zeebrugge. Anlægget skal installeres i en ny fabrik til fiskeforarbejdning, og er bestilt af det belgiske kølefirma Arco nv i Lokeren.

Kapaciteten er 8.600 liter sjapis med en is-koncentration på 30 procent. Ismaskinen forsynes med tre procent saltvand fra en blandetank. Det er en traditionel, vandretliggende skælismaskine der er ombygget til sjapis-produktion.

Processen

Ismaskinen er en BUUS skælismaskine, som kan producere 2.500 kilo underkølet skælis.

Når der skal produceres sjapis på maskinen, roterer den hurtigere, så isen ikke når at underafkøle. I en lille beholder blandes den bløde saltvandsis med saltvand og pumpes over i en 3.000 liter tank hvor isen opbevares. Systemet leveres med

Fordele og ulemper

Umiddelbart lyder det forjættende at man kan pumpe is hvorhen man ønsker. Ingen issilo, transportbånd eller kar og truckkørsel at forholde sig til.

Imidlertid mener direktør Frank Olesen fra Buus Køleteknik A/S ikke at sjapis er løsningen på alle is-problemer: - Når man fremstiller sjapis bruges der en del energi til at køle vandet ned fra for eksempel 15 grader til minus én grad.

Normalt vil man ikke bruge det kolde vand til andet end at flytte iskrystallerne fra opbevaringstanken til forbrugsstedet.

De 70 liter af 100 liter sjapis går så at sige lige i afløbet. På den anden side vil man undgå udgifterne til håndtering af isen, siger Frank Olesen.

Perfekt kombination

Ifølge Frank Olesen er den optimale løsning at kombinere brugen af skælis og sjapis: - Sjapisen er perfekt til lynhurtigt at køle produkterne med og skælisen er god til at holde dem nede i temperatur, siger han.

Buus Køleteknik A/S har leveret sjapisanlæg til så forskellige formål som nedkøling af mad i plastposer fra et storkøkken, små anlæg til lynhurtig nedkøling af søkogte rejer og et stort anlæg på ”Kvannøy” N-B400.

Det nye sjapis-anlæg fra Buus Køleteknik A/S.

EVERY™ TIME.

Merry Christmas to the Diesel People!

Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B, Osted - 4000 Roskilde Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 46 42 35 50 - www.granlydiesel.com

HANSTHOLM ELEKTRONIK A/S

takker opbakningen ViVi takker for for opbakningen og og ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår KAI LINDBERGS GADE 47 · DK-7730 HANSTHOLM · TLF. 96 55 05 55 · FAX 97 96 25 90

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

21

Skepsis gjort til skamme Teamleder Palle Bue Madsen fra Grønlands Energiforsyning, som har passet værkets store dieselmotor under forsøget i Maniitsoq, var skeptisk i starten, men siger nu om de meget positive resultater: - Cylindrene bliver med den canadiske olie væsentligt mere rene og velsmurte indvendig end med den gamle type olie.

Belægningerne fik før olien til at prelle af cylindervæggene, som blev vanskelige at holde velsmurte, siger Palle Bue Madsen.

Han skønner, at værket med olien fra Petro-Chem sparer 400 til 500 liter diesel pr. døgn i vinterhalvåret, hvor motoren med høj belastning bruger cirka 7.000 liter. Forbruget af smøreolie er reduceret fra 40 til 45 liter af den gamle olie i døgnet til kun 25 til 30 liter af den nye canadiske.

- Besparelsen løber op i rigtig

mange penge på årsbasis, så vi er meget glade for, at nogen har gjort os opmærksomme på fordelene ved denne olie, siger Palle Bue Madsen videre.

Mindre belægninger

Palle Bue Madsen tror, at problemet med belægninger i motorerne i Grønland kan skyldes, at kraftværkerne trækker så meget spildvarme ud af motorerne som overhovedet muligt til opvarmning af de omkringliggende grønlandske bebyggelser.

Da motoren i Maniitsoq blev skilt ad for hovedeftersyn efter et års kørsel, var den helt fri for lakdannnelser og så ren, at de indvendige dele blot kunne tørres af med en klud og samles.

Petro-Canada fremstiller også en single grade motorolie med samme egenskaber, men Grønlands Energiforsyning beholder multigrade-olien, da motorfabrikanterne har godkendt brugen af den i Grønland.

Store fordele

Det var Petro-Chem A/S i København, som gjorde opmærksom på olien, og som efter et besøg på hovedkontoret

Hvide Sande Røgeri ønsker alle vores gæster og forretningsforbindelser en rigtig god jul

Hvide Sande Røgeri Aps - Fiskehandel og Spisested Troldbjergvej 4 - 6960 Hvide Sande - TLF: 97311899

22

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

Palle Bue Madsen ved den store Holeby-dieselmotor i Maniitsoq (Sukkertoppen) i Grønland, hvis resultater nu offentliggøres i over 70 lande, så de kan forbedre driften af dieselmotorer over det meste af verden.

for Grønlands Energiforsyning fik lov til at igangsætte forsøget. Resultaterne af de succesrige forsøg skal nu offentliggøres i de mere end 70 lande, som Petro-Canada opererer i.

- Jeg startede i 2004 med at overbevise Grønlands Energiforsyning om at lave forsøget i Sukkertoppen, og vi betalte i starten for hele forsøget, som har vist sig at give store økonomiske og miljømæssige fordele, siger salgsdirektør Steffen

Holmer fra Petro-Chem A/S i København.

- At det ikke er tom reklamesnak, at olien overgår traditionelle smøremidler, beviser testkørslerne i Grønland. Derfor er vi overbeviste om, at olien også kan give forbrugere mange andre steder i verden besparelser og øget produktivitet, konkluderer Steffen Holmer.

Ren smøreolie giver besparelser Testkørsler i Grønland viser, at der kan spares store mængder brændstof , når dieselmotorer kører på en særlig ren smøreolie fra PetroCanada Den der smør godt, kør godt!

Det må Grønlands Energiforsyning, Nukissiorfiit, sande efter at Petro-Chem A/S i Charlottenlund, som er Petro-Canadas distributør i Danmark, har testet en smøreolie på kraftvarme værket i Maniitsoq (Sukkertoppen) og fået beviser for, at værket kan spare knap 500 liter ud af de 7000 liter diesel, værkets motor bruger i døgnet.

Resultaterne er så lovende, at Grønlands Energiforsyning hurtigst muligt vil lade alle de grønlandske elværker køre på den canadiske smøreolie. Olien smører ganske enkelt bedre, så man kan reducere indkøbet af brændstof uden at nedsætte produktionen af el.

Reducerer slid

Samtidig viser prøvekørslerne i Grønland, at olien kan reducere sliddet i motorerne, der forsyner de grønlandske byer og bygder med elektricitet. Grønlands Energiforsyning kan således ud over en stor økonomisk gevinst også producere el og varme mere bæredygtigt med mindre udslip af CO2.

Den canadiske olie, som er en

såkaldt multigrade Duron XL 15w40 smøreolie, har mere end halveret arbejdet med at vedligeholde testmotoren i Maniitsoq under hovedeftersyn.

Petro-Canada har patenteret en særlig HT-proces til fremstilling af olien.

Processen gør det muligt at fremstille en vandklar, 99,9 procent ren baseolie, som er den reneste i verden. Ved at tilsætte specielle additiver, får olien de særligt velsmørende og holdbare egenskaber, som har bevist deres effektivitet i Grønland.

Færre olieskift

Der har været færre olieskift på værkets store MAN-Holeby 9L 28/32 motor, som er en ni-cylindret maskine med en generatoreffekt på 1,98 megawatt. Trods et markant nedsat forbrug af den nye smøreolie, er motoren mere velsmurt end tidligere.

Grønlands Energiforsyning har i årevis kæmpet med belægninger indvendig i dieselmotorerne, såkaldte lakdannelser, som skaber øget gnidningsmodstand mellem stempler og cylindervægge, så motoren bruger både mere diesel og motorolie til driften.

Sådan var det i alt fald lige indtil Petro-Chem overtalte værket i Maniitsoq til at prøve olien, som nu har løst alle driftsproblemer. Grønlands Energiforsyning undgår samtidig at skulle tilsætte særlige stoffer til brændstoffet for at holde belægningerne i skak.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Cafeteria Dinér transportable Fiskerihavnsgade 6-8 6700 Esbjerg Telf. 75 12 82 88

Lemvig Bedding ApS Havnen 34 · 7620 Lemvig Tlf. 21 70 90 02/97 82 21 65 Alt inden for: • Malerarbejde • Tømmerarbejde • Glasfiber

• Nybygninger • Ophaling op til 115 tons • Sandblæsning

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . Denmark Tlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

23

Minister i modulvogntog indviede Hirtshals Transport Center Godt 10 måneder efter, at den tidligere transportminister Jakob Axel Nielsen tog det første spadestik til Hirtshals Transport Center (HTC), er centret nu åben for ekspedition.

Et af de nye modulvogntog med Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen ombord klippede snoren til det nye transportcenter i Hirtshals.

Når du vælger Texaco’s smøremidler til fiskeriet, kan du altid være sikker på at få det absolut bedste på markedet.

02373

Hvad enten det drejer sig om fuldsyntetiske, semisyntetiske eller rent mineralske smøremidler, vil du fange fordelene af Texaco’s store teknologiske viden.

Ring og hør nærmere hos vores Marine afdeling 70 11 12 34

24

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

Mandag 17. november 2008 var der indvielse af HTC, hvor et stort antal besøgende havde lagt vejen forbi i det flotte vejr. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen var inviteret til at ”klippe” den røde snor, og det blev gjort på en ret utraditionel måde. I stedet for at bruge en saks, kørte hun med et

Nyt trawl kontrolsystem med 3d effekt Ny forbedret trüdløs net sonde fra af de nye store modulvogntog igennem den røde snor.

En god nyhed

Lene Espersen sagde i sin tale, at HTC er en god nyhed for büde transportsektoren, økonomien og erhvervslivet i Nordjylland. Et godt logistiksystem er betingelsen for at vÌre med i den globale handel. Ligeledes er opførelsen af HTC i trüd med Infrastrukturkommissionens anbefalinger til øget samhandel, og HTC vil hjÌlpe til at styrke omrüdets konkurrenceevne.

Lene Espersen blev efterfulgt af formanden for Hirtshals Havn, Knud Størup, der betegnede HTC som en succeshistorie. I sin tale sagde formanden blandt andet: - Med HTC er Hirtshals nu et rigtigt trafikcenter og et rigtigt trafikknudepunkt med havnen som omdrejningspunkt.

Godt for udviklingen

Med en investering pü over 50 mio. kr. er første etape af HTC blevet en realitet. Centerdirektør Tonni Sørensen udtalte i forbindelse med indvielsen: - HTC er blevet til i et tÌt samarbejde mellem investorer, teknikere og havn, og fremtiden kommer ogsü til at handle om samarbejde her i Hirtshals for transportsektoren og udviklingen af transportkorridoren, sagde Tonni Sørensen En rÌkke af Hirtshals-omrüdets speditører og vognmÌnd havde linet deres køretøjer op pü pladsen for at give et indtryk af den transportflüde, der er til rüdighed for landsvejstransporten. ToldvÌsnet havde ligeledes stillet en lastbilscanner op for at vise hvad kontrol af lastbiler omfatter i dag, og som underholdning gav en helt ny lastbilsimulator gÌsterne mulighed for at afprøve deres evner som chauffør i et modulvogntog.

Vi ønsker alle vores samarbejdspartnere og kunder en glÌdelig jul og et godt nytür

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af büdkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.

Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Vesterhavsgade 133 . 6700 Esbjerg Tlf: 75 120 444 / 4033 4411

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dk $% # &$ ) $ # "!

( & $% ! ) #%$ $ "!

www.sea-master.dk

KM Service A/S producerer udstyr til fiskeribranchen og har gjort det siden 1988 hvor firmaet blev etableret.

KM Service A/S Maltvej 4 9700 Brønderslev Tlf:: +45 98 80 08 00 Fax.: +45 98 82 53 02 E-mail: info@km-service.dk

!

"

# $

%& '' () **

%+ %& ', **

F I S K E R B L A D E T / 12¡ 2 0 0 8

25

Friske fisk er nøglen til succes

Dygtig afsætning af friske fisk har skabt fundament for væksten hos Venmark Fisk i Hirtshals.

Venmark Fisk er en virksomhed i konstant udvikling og salget af friske fisk vokser på alle segmenter. Nu overvejer stifterne mulighederne for eksport.

Venmark Fisk’s omsætning er gennem de sidste fem år

steget med næsten 50 procent årligt, og denne udvikling håber stifterne - brødrene Claus og Henrik Ibsen - vil fortsætte de kommende år. Der er i skrivende stund 13 medarbejdere i Hirtshals-virksomheden – et antal som også vokser.

Venmark Fisk har gennem årene udviklet et markedskoncept, hvor helt friske fisk fra Nordsøen og Skagerrak sælges direkte videre til supermarkeder. En stor del af fisken købes frisk

LIFTING SERVICE TEST

INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING

HER ER ET LILLE UDBUD FRA FISKERIAFDELINGEN: • Blokke - skiver - bolte • Karabinhager - P-led • Kovser - kroge - ringe • Kæde - samleled - sjækler • Wire - taifun - wirelåse og tilbehør • Rundsling - båndstropper • Surringer

• Floats - baskets • Tov og tråd • Net • Trawlskovle • Slidstål • Elektroder • Diverse jernvarer

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

26

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

på Hirtshals Fiskeauktion. Desuden importerer virksomheden en del eksotiske fisk.

Eksport en mulighed

Den kraftige udvikling har betydet, at de to stiftere som næste trin i udviklingen er begyndt at overveje muligheden for eksport til udlandet.

En løbende satsning på IT gør, at virksomhedens ordremodtagelse, pakkeri og fakturering er effektivt, og de flere hun-

drede varenumre kan leveres i såvel store som små mængder til både store og små kunder. - Hvis man vil være med fremme, skal man ville noget nyt. Man skal være villig til at lære, tilpasse sig logistikken og tage kalkulerede risici. ”Trial and error” er ikke et ukendt begreb i Venmark Fisk, siger Claus Ibsen Start i fiskeforretning

Venmark Fisk blev startet af

Danmarks måske billigste priser på trawl og vodbinderarbejde

– Prøv os næste gang – AVANCE Indkøbsforening & Vodbinderi · 6960 Hvide Sande Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår Vodbinderi: tlf. 97 31 37 07 Indkøbsfor.: tlf. 97 31 11 07 Mail: avance@mail.dk

brødrene Claus og Henrik Ibsen i slutningen af 1990’erne. Virksomheden tog sit udgangspunkt i en fiskeforretning i Hjørring, som brødrenes far ejede i fællesskab med Henrik og den yngste bror Lars Peter.

Fiskeforretningen havde en engros afdeling, som Claus og Henrik overtog og udviklede til den virksomhed, der i dag er Venmark Fisk. Lars Peter solgte for et par år siden forretningen i Hjørring og i dag er han ansat som sælger i Venmark Fisk, som nyder godt af hans kendskab til markedet.

I begyndelse lå Venmark Fisks fokus på restauranter og hyldepleje i supermarkederne.

Efterhånden som markedet blev udvidet med blandt andet salg til fiskehandlere, blev det nødvendigt med mere plads, så

Fiskernes Filetfabrik Ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår

i 2003 flyttede Venmark Fisk til større lokaler på Hirtshals Havn.

Grossister og supermarkeder

Siden da har Venmark Fisk udviklet sig til i dag at være leverandør ikke blot til restauranter, fiskehandlere, og storkøkkener, men også til fiskegrossister på Sjælland og i Århus samt til flere butikker i Danmarks største supermarkedskæder. Og flere supermarkeder er på vej, når kapaciteten udvides i efteråret 2008, fortæller de driftige Ibsen brødre.

I 2007 blev lokalerne på Hirtshals Havn udvidet med en tilbygning, som ud over mere plads til den daglige drift, også gav plads til eget røgeri, hvor der tilbydes nyrøget fisk i særklasse hver dag.

ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vi ser frem til godt samarbejde igen i 2009.

Fiskernes Filetfabrik A/S • Alfavej 25, Havnen • 3250 Gilleleje

A/S

• Skælis-maskiner • Sjapis-maskiner • Kølelast Fra professionelle ..

• Industrikøl • Kalkulation • Installation • Service - også ammoniak

.. til professionelle

BUUS Køleteknik A/S • Nykøbing Mors Tlf. 97 74 40 33 • www.buus.dk

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44 Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

27

Tun i fortid og nutid Glade fiskere på havnen i Snekkersten med dagens fangst af tun fra Øresund.

Foto venligst udlånt af Havnelauget.

Snekkersten var Danmarks Tunhovedstad i 1950-erne

3VENDBORG 3 FARTSSKOLE

- LÃ>ÃÃ ÃÌi ÌÊÉÊ -©v>ÀÌÊ ÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊ Ûi i ÊÌ ÊÃÌÞÀ > `Ê

À> ` ÕÀÃiÀÊ-/ 7ÊÊ ÊÊÊ ÀÕ ` ÕÀÃÕÃÊÀ©}`Þ iÀÊ ÊÓ{ÊÌ iÀ

ÊÊ6 ÊÌ LÞ`iÀ\ ÊÊ- LÃ>ÃÃ ÃÌi ÌÕ``> i Ãi

ÊÊÊ i «vÀ à }ÊÀ©}`Þ iÀÊ ÊnÊÌ iÀ ÊÊÊ À> ` i`iÀ ÕÀÃÕÃÊ Ê£ÈÊÌ iÀ ÊÊÊ À> `Li C «i ÃiÊv ÀÊà Là vwViÀiÀÊ Ê{äÊÌ iÀ

ÊÊ -©v>ÀÌÃÕ``> i Ãi ÊÊ-©Ã iÀ i`Ã ÕÀÃiÀ

-Ûi `L À}Ê-©v>ÀÌÃà iÊÊÊ ÊÊÊ"ÛiÀ}>`iÊÈÊÊÊ ÊÊÊxÇääÊ-Ûi `L À}ÊÊÊ ÊÊÊÌ v°ÊÈÓÊÓ£Êä{Ên{ÊÊÊ ÊÊÊ v JÃÛià iv°` ÊÊÊ ÊÊÊÜÜÜ°ÃÛià iv°`

28

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

At vÌre elsket er de flestes ønske, men med kÌrligheden følger ogsü problemer. Det kan tunfiskesektoren tale med om.

Der findes mange arter af tunfisk i verdenshavene, hvoraf de fleste fiskes til konservesindustrien. Mest elsket er dog den største af arterne – Blüfinnet Tun – der normalt opnür en vÌgt pü 100-300 kg, men eksemplarer pü helt op til 800 kg er fanget. Den er en formidabel jÌger som optrÌder i flokke, der med op til 70 km/t jager stimer af f.eks. makrel, sild eller andre mindre pelagiske arter. Et kilo tunkød kan indbringe op til 1.000 kroner pü auktion, hvis det har den fornødne kvalitet til sushi eller sashimi.

Der var engang i Danmark

I ürene op til 1. verdenskrig var büde observationer og fangster af tun sjÌldne. Men efterfølgende eksploderede fangsterne frem mod 1949, hvor man i Danmark, Sverige og Norge tilsammen landede nÌsten 5500 ton tun pü en sommer. Fangsterne var sü store, at man allerede i 1929 kunne übne den første düsetun fabrik i Danmark.

Den lĂĽ ved Skagen. Det sker

stadig en gang imellem at tunen vover sig ind i de indre danske farvande. SĂĽ sent som i 2003 blev 7 tun fanget i Skagerrak og Kattegat, men frem til midten af 60-erne var det ganske almindeligt at fange tun i Danmark.

Berlingske tidende arrangerede endda ürlige konkurrencer for lystfiskere der havde lysten til ’big game fishing’.

Der var engang i verden

Den blüfinnede tun findes i alle verdenshave og man skelner normalt mellem 2 bestande – en nordlig og en sydlig.

Den nordlige bestand fÌrdes i Nordatlanten og tilstødende farvande. I Middelhavet og Nordøstatlanten efterstrÌbes den af fiskere fra mange lande, herunder Frankrig, Spanien og Italien, men ogsü canadierne, nordmÌnd og islÌndinge har toldet bestanden. Situationen for den nordlige blüfinnede tun er nu sü alvorlig, at ICCAT (International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas) i 2005 lavede en forvaltningsplan, hvis hovedformül er at genopbygge bestanden inden 2022.

Akvakulturen giver en hjĂŚlpende hĂĽnd

I Danmark er akvakulturerhvervet i gang med en stor omstilling der gør industrien mere miljøeffektiv. Man ombygger til de sükaldte model-dambrug, der blandt andet indebÌrer at man

Moderfisk pü 175 kg stykket svømmer i et af anlÌggets bassiner

indfører mekanisk og biologisk rensning af vandet og recirkulerer dette i større eller mindre omfang. Der er ogsü taget initiativ til at etablere fuldt recirkulerede anlÌg – blandt andet omtalt her i oktoberudgaven af ’Fiskerbladet’. Den danske udstyrsbranche for recirkuleret opdrÌt er verdensførende, og selv om der endnu ikke eksisterer meget avancerede anlÌg herhjemme – ja sü findes de i mange andre lande, bygget pü dansk viden og ekspertise, af danske anlÌgsleverandører af danske ’stumper og stykker.

Et af disse mere avancerede anlÌg blev taget i brug i 2005 i Port Lincoln i det sydøstlige Australien. AnlÌgget er desig-

net og bygget af Uni-Aqua fra Fredericia og et besøg pü Royal Danish Seafoods üleopdrÌtsanlÌg i Hanstholm overbevidste bygherren om, at danskerne var de rette til at indfri hans vision – at opdrÌtte blüfinnet tun!

ALT I DYKKERARBEJDE: - Alt i dykkerarbejde: - PĂĽsvejsning af anoder - Rensning af boxkølere - Pumpning af fedt i skruer - Propel polering - Højtryksspuling af bund - Svejsning/SkĂŚring DĂ˜GNSERVICE: 40975789 DYKKERSTAAL@LIVE.DK

Niels Jørgen Winther Skibselektro ønsker kunder og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytür

!"# $ F I S K E R B L A D E T / 12¡ 2 0 0 8

29

Bygherren, Hagan Stehr, havde i forvejen erfaringer med opdræt af Kingfish og Mulloway i såvel traditionelt opdræt som recirkuleret opdrætsanlæg. Desuden havde hans firma, CleanSeas Tuna, drevet tun ’ranching’ i en årrække. Tun-ranching går ud på at not-fange stimer af ung tun i de sydlige antarktiske farvande og bugsere dem op til Port Lincoln for opfedning med industrifisk. Tilsvarende

Bassin med moderfisk, bemærk dykkeren

ranching finder sted ved Japan og på Malta i Middelhavet.

Selvom denne metode så at sige forstærker naturens råvarer, ja så er tun-bestandene så lave, at det måske heller ikke kan betragtes som et fuldt bæredygtigt fiskeri. Hagan Stehr er derfor gået et skridt videre og har investeret mange hundrede millioner kroner i et forsøgsanlæg der skal undersøge mulighederne for at beherske hele tunfiskens livscyklus.

Opdrætstun - et nyt lakseeventyr?

I oktober 2006 var anlægget klar til at modtage de første moderfisk (og far-fisk). Dyrene, med en vægt på 175 kg, blev løftet ind med helikopter og sænket ned i bassinerne, i

det indendørs anlæg, gennem åbninger i taget. Ved at efterligne tunens naturlige vandringsmønster mod gydepladserne (syd for øen Java) – det sker ved at ændre på vandets temperatur og daglængden – og give tilskud af hormon lykkedes det allerede i foråret 2007 at få en tun til at gyde. Foranlediget af denne succes bestilte CleanSeas hos Uni-Aqua en udvidelse – nemlig et recirkuleret anlæg til opvækst af tun yngelen. I foråret 2008 er det lykkedes at få befrugtede tun-æg og larver, og nu knyttes der håb til at det også vil lykkes forskerne at få larverne til at overleve. Den australske virksomhed har indledt samarbejde med Japan og Malta – og de bedste forskere på feltet har nu forenet kræf-

terne for at forsøge at løse de mange opgaver der ligger og venter før vi alle kan nyde en grillet opdræts tun-bøf eller en portion sushi med god samvittighed.

Af Jesper Heldbo

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

30

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

Gratis FiskerBladet i 2009 – men hjælp os med portoen!

A-Z-Snedkeriet.dk Snedker og Tømrerarbejde fra A-Z www.a-z-snedkeriet.dk 75126599 fax 75450933 Molevej 4 6700 Esbjerg

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen ¾

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: 5. januar 2009

¾

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: 5. januar 2009

¾ Maritimt Forberedelseskursus Start: april 2009

Postmonopolet Slår Til Igen Med faktiske portoforhøjelser i 2009 på 26 % for mindre blade, er vi desværre nødt til at bede vore læsere - dig - om et bidrag til at betale for frimærkerne!

For hele 2009 beder vi dig om: 250,- kr. for hele året i Danmark og 380,- kr. for hele året til Færøerne, Grønland, Norge, Sverige og Island – for der kommer vi også!

Pengene kan overføres direkte til BonusBanken, Dalgasgade 30, DK 7400 Herning, reg.nr. 7680 konto 106 7117, SWIFT SYBKDK 22.

Ved EU overførsel benyttes IBAN DK7376800001067117.

Tilmeld dig på nedenstående mail

¾

¾

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

rene@fiskerbladet.dk

SSO Kurser af 3 dages varighed.

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20 Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

31

Norge skærper kursen overfor ulovligt fiskeri Bekymring i Norge, efter kraftig stigning i det ulovlige fiskeri. Nu varsler myndighederne skrappere kurs overfor lovbrydere.

De norske fiskerimyndigheder har på det sidste forsøgt at danne et overblik over en kraftig vækst i det illegale fiskeri ved de norske kyster.

Den kedelige tendens gør sig gældende over hele Norge, men det har været særlig slemt i Nordland-regionen.

Sidste år blev omkring 23 tilfælde af ulovligt fiskeri indberettet, og dette tal forventes at blive dobbelt så stort i år.

Janne Andersen, regional leder af Fiskeridirektoratets kontor i Nordland kalder tallene for ”deprimerende”. Hun hentyder, at den kraftige vækst indenfor illegalt fiskeri kan skyldes, at fiskerikontrollen er bedre organiseret end før, og derfor er blevet bedre til at opdage ulovligheder.

Skrappere kurs

Tendensen indenfor ulovligt fiskeri får nu de norske myndigheder til at varsle en skrap-

pere kurs overfor lovbryderne.

Dette fordi, at de ulovlige fangster truer fiskebestandene, og det har fået myndighederne til at varsle nye tiltag, der vil blive taget i brug for at tackle problemet.

Fiskeriminister Helga Pedersen afkræftede rygter om, at det i hele taget er let for norske fiskere at undgå kontrollen, og oplyste, at fiskerikontrollen på alle måder var på et passende niveau.

For nogle uger siden underskrev Norge en aftale med Rusland, der giver de to landes kystvagter lov til at udveksle data om fartøjer, der mistænkes

for at drive ulovligt fiskeri. I løbet af sommeren blev to skotske trawlere taget i at dumpe fangster tilbage i havet efter at have fisket i norsk farvand.

De ville undgå, at den norske fiskerikontrol opdagede, at de tilsigtet havde fisket mere end tilladt.

BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS Svend Erik & Klaus Hjorth Hansen - Sdr. Hammer 33, 3730 Nexø Telefon 56 49 29 70 - Fax 56 49 25 18

Perkins t Lombardini t Eveco t Sabb t Mariner t Selva t Honda

Alt i trawl Flyde- og bundtrawl samt andet udrustning til trawlfiskeri.

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nyår

Kuttermontering Dørktæpper, hynder, madrasser, læsejl, presenninger, garnsække og torskesluser.

Klaus Privat tlf: 56 49 72 52 - Mobil: 20 47 86 48

32

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

stål/alu

Horisontalspil

Glædelig jul og god nytår Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08 www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk

Den nye medicinkiste (B-kiste) I 2007 blev de tidligere B1 og B2-kister erstattet af én B-kiste. Der blev lavet en overgangsordning, så udskiftningen eventuelt kunne foretages i forbindelse med eftersyn af kisten. Center for det Maritime Sundhedsvæsen gør opmærksom på, at denne overgangsordning udløber nu. Det vil sige,

at pr 1. december 2008 skal alle B1- og B2-kister være erstattet af den nye B-kiste. Fortegnelsen til B-kisten fås ved henvendelse til Weilbachs forlag. For yderligere oplysninger, kontakt venligst Michael Lund Nielsen eller Kent Østermark Jensen på tlf.

76 66 04 24 eller på mail cms@dma.dk

BRUGTBØRSMARKED I FISKERBLADET Det er gratis at få en annonce (max. 100 anslag) med, hvis du mailer din annonce til: rene@ fiskerbladet.dk, ellers koster det 100,- kr. Husk at mærke din annonce med køb-salg eller bytte. Din gratisannonce kommer med i det omfang der er plads — jo før vi har den, jo større sandsynlighed for at den kommer med. Vi tager intet ansvar for eventuelle fejl.

Fisk med smag af jul Nye fiskeopskrifter med gode gammeldags juleingredienser uddeles over hele landet.

De kendte traditioner med julesild, de stegte rødspætter, rejer, laks og røget ål er populære retter til julens mange sammenkomster. Men ifølge Fiskebranchens Oplysningsudvalg viser flere og flere forbrugere interesse for fornyelse.

Denne kendsgerning følges nu

op af Fiskebranchens Oplysningsudvalg med en ny brochure, hvor der er inspiration til fiskeopskrifter med velkendte juleingredienser, som for eksempel valnødder, appelsiner, ingefær, kanel og mandler.

Brochuren uddeles hos fiskehandlere og supermarkeder over hele landet . Opskrifterne er ifølge udgiverne nemme at gå til, og med ganske få ingredienser kan man hurtigt tilberede sine egne fiskeretter til julebordet.

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

33

Enklere kontrol med industrikutterne Faldende fangster og færre overtrædelser er baggrunden for et ny moniteringsordning for de danske industrifiskere. ”Stjernesystemet” lukkes ned, når Fiskeridirektoratet den 1. januar 2009 igangsætter en ny moniteringsordning, der skal holde øje med fangsterne i industrifiskeriet.

Der skal fortsat forudanmeldes ankomst og andre detaljer til Fiskeridirektoratets Døgnvagt efter de gældende regler, men der vil i forbindelse med forudanmeldelsen ikke længere blive meddelt, om lasten er udtaget til monitering.

Det betyder, at losning af fartøjet kan begyndes på det tidspunkt, som er blevet meddelt i forvejen. Fiskerne skal således ikke længere vente på, at kontrolpersonalet ankommer for at tjekke lasten. Hvis fartøjet skal kontrolleres, kommer kontrollørerne ”uanmeldt” - på samme måde som med de andre typer fiskerikontrol.

Skyldes færre landinger

Moniteringsordningen for industrifiskeriet blev i sin nuværende form iværksat i 1996, hvor Nordsøsildebestanden befandt sig i en meget dårlig tilstand.

Moniteringsordningen danner grundlag for rapportering af bifangster af sild til Kommissionen og til opgørelse af artssammensætningen i usorterede industrilandinger. Oplysninger-

ne bliver brugt til videnskabelig rådgivning og til den løbende kontrol med industrifiskeriet.

Med udviklingen i erhvervet mod færre og større både samt større landinger af industrifisk og færre overtrædelser, er der fundet grundlag for at overgå til en forenklet model.

Den ny moniteringsordning er udarbejdet i samarbejdet med DTU-Aqua og baserer sig på data om hidtil konstaterede bifangster i de forskellige fiskerier. Mere konkret baserer ordningen sig på sandsynligheden for bifangst set i forhold til fiskeri og farvand.

Modellen tager afsæt i det foregående års landinger og udviklingen i fiskeriet, og opgaven med at indsamle moniteringsprøver vil løbende blive tilrettelagt og prioriteret i Fiskeridirektoratets kontrolplangruppe.

Her vil man også nøje følge prøvetagningen og resultaterne, så modellen kan justeres i samarbejde med DTU-Aqua, hvis der sker ændringer i fiskerimønstre, eller variationen i artssammensætningen ændrer sig i negativ retning.

Den nye model vil samlet set betyde færre prøver, og det vil alt andet lige betyde, at den enkelte fiskeskipper i forbindelse med industrilandinger kan forvente færre kontrolbesøg.

Men som med så mange andre forhold vil der være variationer, og derfor vil der nok også være dem, der synes at de får flere besøg med den nye ordning.

Med den kommende moniteringsordning skal fiskerne ikke længere vente på, at kontrolpersonalet ankommer for at tjekke lasten.

34

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 0 8

TECHNOFLEX KOBLINGER TECHNOFLEXs marinekoblinger dÌkker sig over sammenangede til fritstüende motorinstallationer og monteres ved nybygninger og motorudskiftninger.

Din foretrukne erhvervsfiskerportal

Programmet omfatter marine koblinger til arbejdsbĂĽde, luksusyachter samt containerskibe m.m.

Technoex tilbyder rĂĽdgivning og svingningsberegninger for valg af koblinger. Efter behov kan koblingerne leveres med certiďŹ kat klassegodkendelser – typegodkendelser samt montagesevejledning.

GlĂŚdelig jul og godt nytĂĽr

TECHNOFLEX - INDUSTRIVEJ 21 8653 THEM (SILKEBORG) TEL. +45 87244545 - FAX. +45 87244549

6I Â’NSKER 'LÂ?DELIG *UL OG 'ODT .YTĂ?R OgsĂĽ i det nye ĂĽr kan det betale sig at lande fisk hos FF i Skagen!

(AVNEVAGTVEJ s 0OSTBOKS s $+ 3KAGEN 4EL s &AX % MAIL FF FFSKAGEN COM s WWW FFSKAGEN COM

Se daglige nyheder Søg i over 500 artikler om erhvervsfiskeri LÌs tidligere udgivelser af FiskerBladet Besøg fiskerbladet.dk

...Magazine

F I S K E R B L A D E T / 12¡ 2 0 0 8

35

www.maritimecenter.dk

Europas Maritime Udviklingscenter (www.emuc.dk)

Medlemsforening for det brede maritime miljø.

Maritime netværk Maritime konferencer.

Marco Polo projektarbejdsgrupper.

Maritim Investeringsfremme.

Maritim iværksætteri.

Maritim film & events Innovationsnetværk & projekter Danmarks Shortsea Promotion Center Repræsentere Danmark i EU som Danmarks Maritime Klynge EU maritime netværk Styring af Maritime projekter.