FF SKAGEN OVERTAGER SKAGERAK PELAGIC
FF Skagen har indgået aftale med Skagerak Group om køb af samtlige aktier i Skagerak Pelagic, som er Danmarks største producent af sild til human konsum og ledende indenfor sit område i Europa.
- Købet af Skagerak Pelagic er en naturlig udvikling af FF Skagen som dermed sikrer sammenhæng i forædling af pelagiske arter i Danmark. Dette sker i tæt samarbejde med fiskerne, som er hovedejere af selskabet, siger administrerende direktør for FF Skagen A/S Johannes Palsson, som indtræder som ny administrerende direktør i Skagerak Pelagic A/S. - Med overtagelsen af Skagerak Pelagic A/S sikrer FF Skagen fuld udnyttelse af den gode råvare som fiskerne leverer til human anvendelse hos Skagerak Pelagic. FF Skagen udnytter hele råvaren ved at producere kvalitetsproteiner og fiskeolie til anvendelse i dyrefoder, siger Johannes Palsson.
FISKEOLIE TIL HUMAN ANVENDELSE Opkøbet skal også ses i lyset af, at FF Skagen A/S over længere tid har arbejdet med at få godkendt produktion af fiskeolie til human anvendelse, hvorfor direkte adgang til ferske råvarer fra human produktion vil sikre grundlag for denne udvikling. Samtidig kan FF Skagen bygge videre på Skagerak Pelagics rolle som ledende producent af sild og sildeprodukter. Skagerak Pelagics driver i dag en moderne produktion i Skagen, hvor man igennem flere år har udviklet en meget effektiv produktion, hvor fokus har været høj produktkvalitet, høj produktsikkerhed og miljø.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
SIKRER FREMTIDEN - Jeg er stolt af at kunne give stafetten videre til FF Skagen A/S, som har en lang historie som ledende indenfor produktion af fiskemel og fiskeolie i Danmark. Ved salget styrkes den pelagiske industri i Danmark, og vi sikrer dermed den fremtidige udvikling i branchen, siger Iver Espersen direktør og ejer af Skagerak Group A/S i Hirtshals SKAGERAK PELAGIC Skagerak Pelagic blev etableret 2006, ved fusion af Skagerak Fiskeeksport A/S, et selskab i Skagerak koncernen etableret i 1930, Unifish A/S, Essi Konsumfisk A/S og Erik Taabbel Fiskeeksport A/S. Skagerak Pelagic overtog aktiviteterne i Skagen Pelagic i 2011,
hvorefter selskabet fik samlet den pelagiske aktivitet i Skagen til en produktionsenhed. Virksomheden producerer og sælger cirka 30.000 tons sildeprodukter som færdigvarer på årsbasis og beskæftiger 150 ansatte i selskabet. FF SKAGEN FF Skagen A/S er en af verdens største producenter af fiskemel og fiskeolie med eksport til flere end 60 lande. Virksomheden har over 50 års erfaring i forædling af fodertilskud til opdræt af dyr og fisk. FF Skagen producerer og sælger omtrent 150.000 ton fiskemel og fiskeolie årligt og beskæftiger knap 200 ansatte i koncernen.
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 7
23