Fiskerbladet 1-2 2020 by Danish Maritime Fair

DKK 49,50

64. ÅRGANG · FEBRUAR 2020 NR. 1-2

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

GITTE HENNING GÅR HELT ”GRØNT” MED NYBYGNING UANSET BREXIT, SKAL DER FORTSAT BYGGES FISKESKIBE OPTUR PÅ VÆRFTERNE IKKE UDEN BEKYMRING

FISKERBLADET 1-2-2020

TOPHISTORIE

REDERIET GITTE HENNING GÅR HELT ”GRØNT” MED NYBYGNING Skibsreder og fisker, Henning Kjeldsen, (56), Skagen, er igen i front når det gælder om at omsætte ambitiøse målsætninger som klimaneutral skibsfart og nedbringe søfartens CO2-udledningen. På det felt indtager Danmark en ledende rolle. Skibsrederen er på det rene med ambitionsomkostningerne, men sammen med energileverandører og udstyrsproducenter og designer er ”Skawboen” overbevist om, at rederiets nye trawler fremtidssikres. Skibet er under bygning i Spanien, og skal sejle fuldt elektrisk med hybrid teknologi og repræsentere det ypperste indenfor miljøvenlige løsninger i det pelagiske fiskeri.

MORTEN KORCH GENOPSTÅR - MEN FISKERIET LIDER DØDEN Man stikker simpelthen ”blår” i øjnene på befolkningen og fiskerne efter at et flertal blandt de politiske partier på Christiansborg har vedtaget en ny aftale om kystfiskerordningen. Den består af fiskekvoter, der er reserveret det kystnære og skånsomme fiskeri. Aftalen skal bl.a. lukke munden på de kritiske røster i Danmarks Naturfredningsforening og interessenterne i Danmarks Sportsfiskerforbund.

INTELLIGENT PROJEKTØR GØR FORSKELLEN PÅ LIV OG DØD En nyudviklet fuld elektronisk styret projektørtype har set ”dagens lys” i den marine elektroniske virksomhed SeaMaster ApS på havneområdet i Esbjerg. Udviklingsprocessen har taget et par år. Det står nu klart, at projektøren kan være den forskel, der afgør liv eller død på havet.

OPTUR PÅ VÆRFTERNE IKKE UDEN BEKYMRING Værftsindustrien i Danmark ser positive tendenser i den øjeblikkelige udvikling omkring nybygning af fiskeskibe. Ordrebøgerne har i princippet aldrig haft det bedre. Alligevel øjnes tunge skyer langt ude i horisonten – det bekymrer! Nogle fiskere og rederier er begyndt at holde igen med bestilling af ny tonnage som følge af EUs voldsomme kvotebeskæringer på bl.a. torsk i Nord- og Østersøen. Oveni kommer overvejelserne i forhold til UK’s Brexit planer. Det stemmer overens med Sea Europes forudsigelser om nedgang i nybygninger efter 2025.

UANSET BREXIT SÅ SKAL DER FORTSAT BYGGES FISKESKIBE Danske værfter, der har specialiseret sig i byggeri af skibe til fiskeindustrien, går en fremtid i møde, hvor der i langt højere grad skal tænkes i løsninger som grøn teknologi og kombinationer til f.eks. pelagisk fiskeri og fish farming. Den stigende konkurrence vil i årene fremover betyde byggeri af færre trawlere. Til gengæld er skibene dobbelt så store målt på bruttotonnagen, som dem vi oplever i dag, fortæller adm. direktør i Danske Maritime, Jenny Braat, til FiskerBladet her ved indgangen til et nyt årti.

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, T: +45 22 70 04 20, jens@fiskerbladet.dk Lars Gammelgaard, lars@fiskerbladet.dk

SKAGEN DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN Skagen Havn er uden omsvøb Danmarks største fiskerihavn. Det fremgår af Fiskeristyrelsens halvårsstatistik for 2019. Havnen - på toppen af landet - har øget markedsandelen på mængden af landede fisk til 43 procent og værdien til 30 procent. Nu viser de seneste tal, at næsten halvdelen af de fisk, der landes i danske havne ender i Skagen. Dermed er det lykkes at udbygge positionen som Danmarks største fiskerihavn.

UDGIVER ErhvervsMagasinerne ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Brogade 25 A st. 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55

ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk

LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

Profiler er betalte journalistiske produkter.

DKK 49,50

64. ÅRGANG · FEBRUAR 2020 NR. 1-2

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

GITTE HENNING GÅR HELT ”GRØNT” MED NYBYGNING UANSET BREXIT, SKAL DER FORTSAT BYGGES FISKESKIBE OPTUR PÅ VÆRFTERNE IKKE UDEN BEKYMRING

Næste udgave: 2. marts 2020

FOTO: KENT BANDHOLM

KOLOFON

AF JENS NØRGAARD

REDERIET GITTE HENNING GÅR HELT ”GRØNT” MED NYBYGNING

Skibsreder og fisker, Henning Kjeldsen, (56), Skagen, er igen i front når det gælder om at omsætte ambitiøse målsætninger som klimaneutral skibsfart og nedbringe søfartens CO2-udledningen. På det felt indtager Danmark en ledende rolle. Skibsrederen er på det rene med ambitionsomkostningerne, men sammen med energileverandører og udstyrsproducenter og designer er ”Skawboen” overbevist om, at rederiets nye trawler fremtidssikres. Skibet er under bygning i Spanien, og skal sejle fuldt elektrisk med hybrid teknologi og repræsentere det ypperste indenfor miljøvenlige løsninger i det pelagiske fiskeri. Det er det spanske værft Zamarkona i Bilbao ud til Biscay-Bugten, der står for byggeriet. Ifølge Henning Kjeldsen ventes den ny ”Gitte Henning” at stikke i søen i løbet af de første måneder i 2022. Som rederiets tidligere flagskibe fortsætter traditionen med at navngive nybygningen efter

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 0

forgængerne. Det er min søster Gitte og mig selv bedyrer Henning Kjeldsen, der har lagt navn til både rederi og flagskibe. FiskerBladet møder Henning Kjeldsen over en kop ”mokka” i rederiets landbaserede værksted og kontorer bag Skagen Skipper-

skole med mere og ombord på trawleren S 349 Gitte under ombygning med nye trawltromler og reparation i Skagen Havn før dokning ved juletid hos Karstensens Skibsværft A/S, og før skibet igen skal være et aktiv i rederiet frem til leveringen af nybygningen fra det spanske.

Hen under sommeren og efteråret tog planerne om et nyt skib form. Kun meget få mennesker var involveret i ”storfiskerens” tanker. Foruden rederiets to teknisk sagkyndige og fortrolige var det Henning Kjeldsens mangeårige norske samarbejdspartner i Gitte Henning A/S, Salt Ship Design i

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Leirvik i Stord i Fjordane Fylke nord for olieterminalen Mongstad i Hordaland, der gik igang med de første skitser til noget stort som skulle vise sig at få dansk fiskeri til at ”måbe”. VILLE PÅ PENSION Det var egentlig ikke planen at ”kaste” sig ud i et nyt projekt, fortæller Henning Kjeldsen. Faktisk ville jeg trække mig tilbage som aktiv fisker og gå på pension nu den tidligere Gitte Henning var solgt til færøske interesser. Samtidig havde jeg fået en del tilbud på mine pelagiske rettigheder.

Herunder blev jeg klar over, at jeg ikke bare kunne vende ryggen til det, der har været mit liv gennem 37 år. Ganske enkelt - jeg følte mig for ung til at stoppe. Dermed var beslutningen taget. Jeg står ved mit fag om end det gennem de senere år har været hårdt for mig og ikke mindst min familie. At lægge øre til de voldsomme angreb jeg bl.a. blev udsat for, var ikke rart. Politisk var det især de to tidligere fiskeripolitiske ordfører for henholdsvis Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet der kørte korstoget mod mig. I sidstnævnte parti er den ene i dag erhvervsminister!

Jeg tog min tilværelse op til revision med min hustru og børn.

Selvom jeg er født i Grenå og senere flyttede til Vestkysten med

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

mine forældre og siden 2010 bosiddende i Skagen med min kone Birthe og vore børn, så er jeg nok ikke sådan at slå ud. Værst var dog avisoverskrifterne som børnene ikke kunne undgå at læse. De vidste jo ikke, hvad der var op eller ned i ”kvotekongehistorierne”.

NYE MILJØLØSNINGER Sammen har rederiet og Salt designet en “grøn” Gitte Henning, den fjerde i række med Sandvik familien, og den anden med Salt-design. Det nye fartøj vil få en række miljøvenlige løsninger, som er ganske nye indenfor det pelagiske fiskeri.

Alt blev vendt og drejet i forhold til min personlige fremtid. Jeg tog kontakt til Salt Ship Design og sammen designede vi et nyt og ikke tidligere set fiskefartøj. Skibet vil udmærke sig ved sine miljøvenlige løsninger, hvor der er fokuseret på en større reduktion i energibehovet og effektiv energiproduktion.

På intet tidspunkt er designvirksomheden eller jeg gået på kompromis. At det koster en ”masse” penge skal ikke være nogen hemmelighed. Hvor meget ønsker Henning Kjeldsen dog ikke at oplyse, men ifølge kilder ved Skagens store arbejdsplads -Karstensensen Skibsværft A/S - koster en større trawler i deres design mel-

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 0

Selvom jeg ikke ønsker prisen på den ny Gitte Henning oplyst, så vil jeg indrømme at der skal lægges 20 mio. kroner oveni tallene fra de samlede økonomiske omkostninger ved byggeriet af den pelagiske trawler. Det er omkostninger der gør skibet toptrimmet til ”grønt” skib. Den bliver den første pelagiske trawler med twin skruer. Ved at udstyre Gitte Henning med to skruer fremfor enkeltskrue, som ellers ville være normalt, sparer vi 20 procent brændstof. En enkeltskrue ville betyde større dybgang end de 7,5 meter vi får med twin skruerne. Den større dybgang ved enkeltskrue ville derudover være pladskrævende. Alene diameteren, (Diameter= Ø. red.), kommer op på 8. SPARER PÅ ENERGIFORBRUGET Bag valget af twin-skruerne ligger flere test. Hvordan vil skibet opføre sig under sejlads og på fiskeri? På konventionelle fiskefartøjer er det ofte nødvendigt med store rorvinkler for at kunne styre optimalt under diverse vind- og vejrforhold, så vi undgår at blive presset ud af kurs. Med to propeller viste forsøgene, at vi kunne styre skibet med minimalt rorudslag og samtidig spare på energiforbruget. Det var noget jeg kunne forstå. Derfor er det bl.a. under vandlinjen konstruktionen af skibet og med designernes hjælp, der opnået spændende løsninger til energibesparende fremskridt.

FOTO: JENS NØRGAARD

lem 150-300 mio. kr. Det lyder af meget, men et skib i de størrelser vi her taler om og ud fra den fremtidige produktion, skulle fartøjet gerne holde i mindst 50 år.

Skibsreder Henning Kjeldsen i sin uundværlige «havnesmooking» på den vindomsuste Paketvej i Skagen. Her iagttager han arbejderne og klargøring af trawlrullerne på agterkanten af sit skib S349 Gitte. Der efter bl.a. længere tids oplægning nu er i arbejde igen.

Twin-skruerne skal drives af to elektriske Permanent Magnet Brunvoll motorer, der kan operere med lavere omdrejningstal end hidtil set ved konventionelle motorer. Fordelene er: • Bedre propelvirkningsgrad • Ingen behov for reduktionsgear • Reduceret støj Netop reduktion af støj har ved planlægningen af byggeriet spillet en ovenud stor rolle. Således er flere af motorerne opstillet i separate rum, så man opnår bedst mulig miljø for besætningen og under havneophold i forhold til hjælpemotorer.

Som designer, reder og værft skal projekterne ombord være gennemtænkt og holdt på så enkelt et plan som overhovedet mulig. Derfor er det vigtigt - ifølge Danske Rederier - at energileverandører og udstyrsproducenter tages med på råd under processen såfremt det skal lykkes at blive CO2-netural. Det er der taget højde for fortsætter skibsrederen og fisker Henning Kjeldsen. BYGGES TIL NYE IMO KRAV Trawleren udstyres med fem diesel generatorer. De tre på hver 2100 kW og 2 på 1300 kW er udstyret med katalysator for at reducere udslip og for at kunne imødekomme de nye IMO Tier III-krav. Størrelsen på generatorerne er bevist valgt i forhold til at kunne optimere dieselmotorernes virkningsgrad. Det er rene kraftcentre til en pelagisk trawler med 280 sødage om året og i et

arbejde under varierende vejrforhold med mere. Tilsammen yder generatorerne 10.000 hk. Det sikrer en trækfart på 5 knob ved makrelfiskeri. En stor batteripakke optager den gratis strøm som elmotorerne på de elektriske wincher producerer, når trawlene sammen med trawlskovlene fires i søen. Det vil aflaste generatorerne så sammenspillet mellem de forskellige kraftudtag til hver en tid er optimal. At der ved byggeriet af den ny Gitte Henning er fokus på materialevalget siger næsten sig selv. Det omfatter også RSW området, hvor der er valgt rene tanke uden rørforbindelser. (RSW Refrigerated Sea Water, red.) I disse tanke opbevares fisk i nedkølet søvand til minus 1 grad. Det sikrer os en god holdbarhed på fangsten. Tankene skal være let at gøre rene.

I en stregtegning ses her linjerne i den nye Gitte Henning. Læg mærke til twinskruerne som flugter kølen. Det er dette system, der bl.a. er med til at sikre en brændstofsbespelse på 20 procent. (Teghning/Foto: Salt Ship Design, Norge)

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 0

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Gitte Henning udstyres med fire uafhængige køleanlæg. Det giver en bedre køleproces, fortsætter Henning Kjeldsen, det betyder samtidig at man individuelt kan køle dele af fisketankenes volumen og dermed opnå bedst mulig kvalitet. Vi har til trawleren indkøbt automatisk vaskeanlæg på højde med det som de norske brøndbåde, der piler op og ned langs skærgårdskysten til slagterierne, har installeret. Anlæggene vasker tankene rene efter hver losning. Det sikrer at lasten er 100 procent ren og bakterier fjernet. IKKE SALT TIL ET ÆG For Henning Kjeldsen har livet ikke altid været en dans på roser. Det var hans far der oplærte ham til fiskeriet. Først skulle han dog lære et håndværk som skibsmontør. Uddannelsen fandt sted hos Kynde & Toft i Thyborøn. Som 19-årig kom han så på fiskeri med sin far. I 2000 fik de bygget en ny Gitte Henning hos Karstensen i Skagen på 56 meters længde og 12 meter i bredden. Vi fik en hård start med båden og kunne kun lige holde skindet på næsen. Alle fiskere havde for lidt at fange med måneds rationer på 25 tons makrel og når det var bedst 100 ton sild. Det var ved at gå helt galt i fiskeriet herhjemme. Så vendte heldet med hjælp fra regeringen og daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard. Hun indførte IOK (Individuelle Over-

dragelige Kvoteandele. Red.). Loven reddede hele det danske fiskeri. Nu kunne dem der havde mistet lysten og levede på bankernes nåde sælge deres små mængder fisk - blive i hus og hjem og få et arbejde i land og en lykkelig hverdag.

MOTORRENOVERING

Det er vores speciale!

Vi renoverer alle typer af motorer til marine-, entreprenør- og industrimaskiner samt salg af motorreservedele.

FIK ENDELIG SORTE TAL Min far og jeg var heldige! Hos Vestjysk Bank i Thyborøn troede man på os – vi kunne låne penge! Vi fik godt nok gæld, fortsætter Henning Kjeldsen, til gengæld sorte tal på bundlinjen. Det blev vendepunktet i rederiet Gitte Henning A/S. Et godt fiskeri, god forretningssans og opkøb af Thyborøn Trawlbinderi med henblik på at servicere egen flåde. Skibene er S 349 Gitte, industrifartøjerne S 47 Lasse og S 49 Birgitte Martine, konsumbåden S 45 Stefanie og konsum- og industribåden S 149 Birthe. Bortset fra Gitte er fartøjerne opkaldt efter vore børn. Endelig har jeg S 249 en træbåd købt i Norge. Tanken er, at jeg på et tidspunkt selv skal sejle skibet på fiskeri. -Jeg savner at være på havet, men man har kun den tid, man har! Trawlbinderiet er frasolgt. Tilbage er imidlertid at sige, at storfiskeren Henning Kjeldsen i dag hører til en af landets rigeste med en anslået formue på over 1,5 mia. kroner.

NY GITTE HENNING Længde: 87,60 m Bredde: 20,00 m Generatorer: Yanmar PM motorer: Brunvoll Propeller: Brunvoll Sidethrustere: B runvoll Winch: Evotec Kraner: SeaQuest Elektriske fiskepumper: SeaQuest Fiskehåndtering: C-Flow RSW: Johnson Control Værft: Zamakona Design: Salt Ship Design

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 0

DANISH MARITIME FAIR RYKKER TÆT PÅ Den femte udgave af den internationale danske maritime messe, Danish Maritime Fair, nærmer sig med hastige skridt. Der er kun lidt over 3 måneder til at det går løs i BellaCenter Copenhagen, hvor Danish Maritime Fair 2020 afvikles i Hal H i dagene 13. - 14. maj. ”Vi glæder os rigtig meget til at byde såvel udstillere som besøgende velkommen til en professionel og velorganiseret maritim messe, der skaber den perfekte ramme omkring de mange innovative danske og udenlandske maritime produkter og kompetencer, der vil kunne opleves på messen”, siger Rene Wittendorff, CEO for Danish Maritime Fair. Efter tre år i andre lokaler er Danish Maritime Fair nu vendt tilbage til BellaCenter Copenhagen, hvor det hele startede for seks år siden. Nu for første gang med BellaCenter Copenhagen som arrangør med ansvar for såvel salg til og afvikling af messen. TÆT SAMARBEJDE ”Vi er utroligt glade for samarbejdet med BellaCenter Copenhagen, og for den langsigtede aftale der er indgået om afholdelse af Danish Maritime Fair i BellaCenter Copenhagen de kommen år”, siger Rene Wittendorff.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 0

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

”Vi har draget kæmpe fordel af den dybe indsigt BellaCenter Copenhagen har i markedet, og deres topprofessionelle tilgang til såvel salg som opbygning af messen. Det kan kun blive en god messe”.

STOR INTERESSE Interessen for at deltage på messen er stor, såvel fra danske som udenlandske udstillere. Blandt de udenlandske udstillere, der kommer fra sammenlagt 22 lande, finder man den canadiske virksomhed Sterling PBES Energy Solutions, som leverer innovative batteriløsninger til den maritime branche. ”At deltage på Danish Maritime Fair 2020 gør det muligt for os at vise, at vi kan forsyne branchen med rene og effektive løsninger, der bidrager positiv både her og nu og i fremtiden”, siger Brent Perry, CEO i Sterling PBES Energy Solutions. Blandt de danske udstillere finder man Marstal Navigationsskole. ”Som et højt specialiseret uddannelsescenter indenfor den maritime branche, er det vigtigt for os at være i tæt kontakt med de virksomheder vi leverer til. Vi deltager på messen sammen med SIMAC, og forventer at genopfriske gamle forbindelser og skabe nye - til gensidig fordel”, siger Jeppe Carstensen, afgående rektor for Marstal Navigationsskole.

LET ADGANG Adgangen til messen er i år langt nemmere, uanset om man vælger at køre i egen bil, og rulle de få hundrede meter fra motorvejsafkørslen til de store parkeringsarealer rundt om messecentret, benytte sig af kollektiv trafik med busser og metro lige til døren - eller ankommer med fly til Københavns Lufthavn, der kun ligger få minutter taxa eller togkørsel fra Ørestaden. Dertil kommer at det denne gang er gratis at besøge messen, når blot man registrerer sig. NYE TILTAG Ud over let og gratis adgang, byder messen også på andre forbedringer og nyskabelser for de besøgende. Bl.a. mulighed for at følge faglige spor, hvor udstillende virksomheder orienterer om nye innovative produkter og nye måder at gøre ting på. Præsentationerne samles i spor bestående af op til fire virksomheder fra beslægtede brancher, hvor hver virksomhed har 10 minutter til rådighed. Efter hvert arrangement vil der være en guidet tur til de deltagende virksomheders stande, med mulighed for yderligere dialog mellem virksomheder og besøgende. De faglige spor afvikles løbende hen over de to udstillingsdage. Som noget nyt vil der også blive arrangeret Matchmaking møder

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

- hvor udstillende virksomheder, besøgende og stakeholders kan sætte hinanden stævne. PRISUDDELING, KONFERENCER OG WORKSHOPS Traditionen tro kåres årets danske skib - Ship of the Year 2020 - på Danish Maritime Fair. Prisen er indstiftet af Maritime Danmark, og valget træffes af et bredt sammensat fagpanel, på baggrund af indstillinger fra Maritime Danmarks læsere. Det eneste krav er, at skibet skal være dansk bygget, designet eller drevet af et dansk rederi. Sideløbende med messen vil der også blive afholdt en række maritime konferencer og workshops. MDC / Maritime Development Center står for afviklingen af en heldags konference på messens førstedag, mens Maritime Danmark arrangerer tre konference hen over messedagene. Her vil det bl.a. være muligt at få et første samlet overblik over, hvordan de nye IMO Sulphur regulations påvirker branchen - set fra rederierne, bunkerselskaberne og myndighedernes synspunkt. Konferencen The Energy transition giver indblik i de nye brændstoftyper der er på vej ind på markedet, mens Invest in Shipping ser på investeringsmuligheder i den maritime branche, såvel for private som institutionelle investorer.

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 0

AF JENS NØRGAARD

MORTEN KORCH GENOPSTÅR - MEN FISKERIET LIDER DØDEN

Man stikker simpelthen ”blår” i øjnene på befolkningen og fiskerne efter at et flertal blandt de politiske partier på Christiansborg har vedtaget en ny aftale om kystfisker-ordningen. Den består af fiskekvoter, der er reserveret det kystnære og skånsomme fiskeri. Aftalen skal bl.a. lukke munden på de kritiske røster i Danmarks Naturfredningsforening og interessenterne i Danmarks Sportsfiskerforbund. FOTO: JENS NØRGAARD

Problemet med aftalen er, at den på ingen måde tilgodeser de små fiskere. Ifølge de ansvarlige politikere herunder fiskeriminister Mogens Jensen, (S), er der med ordningen skabt mulighed for at styrke det skånsomme danske kystfiskeri, men det er en aftale uden økonomi for fiskerne.

Så går det hjemad til Marstal Havn efter en 10 timers arbejdsdag. SG 194 Nicolaj nærmer sig den lille fiskerihavn med fangst af torsk og fladfisk på en regnfuld og kold dag i november.

Selve ordningen består af en åben og lukket del, hvor fiskerne i den åbne kan forlade ordningen efter tre år, såfremt de ikke ønsker at binde sig permanent. Den lukkede ordning er gjort mere attraktiv ved at tildele fiskerne endnu større økonomiske tillæg. Et ”aber dabei” – de skal fiske med skånsomme redskaber – jamen det gør vi jo allerede, kommer det fra de berørte. Politikerne har gjort regning uden vært på trods af det, kan de ikke få armene ned af bare fryd over at have skabt et nyt Morten Korch billede i danske havne. GRAVER SKYTTEGRAVE Blandt dem der undrer sig er fisker Hans Erik Stærke, SG 194 Nicolaj, i Marstal. Ved at pille trawlerne ud af havnene og overlade fiskeriet til de små garnfiskere får havnene mindre omsætning af fisk. I stedet for at skabe innovative løsninger graver de skyttegrave mellem to fiskerigrene. At afhente fisk i fremtidens mindre fiskerihavne i Danmark er uden økonomi ej heller for vognmændene, der skal køre fangsterne til auktionerne i Hundested eller

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 0

Hvide Sande. De små sjatter som kommer ind med garnfiskerne kan ikke dække vognmændenes kørselsudgifter. Det næste problem med den nye ordning er i følge Hans Erik Stærke, at der bliver mangel på fisk såfremt alle nu skal ud og være garnfiskere. Indtil nu har det været trawlerne som bærer fiskeriet og indtægterne. Disse fisker fanger ikke engang kvoterne. Den nye ordning er kommet fordi det er lykkedes NGO’erne at oppiske en stemning i befolkningen: Overfiskeri i Østersøen, landbru-

gets forurening med brugen af miljøskadelige stoffer, sælernes voldsomme vækst er blandt nogle af de kritikpunkter som rejses af diverse interesseorganisationer herunder Naturfredningsforeningen, der vil have sat en stopper for fiskeriet, så bestandene kan komme til ro og vækste til gavn for alle parter.

BUNDET PÅ HÆNDER OG FØDDER Som fisker er man opfostret med skånsomt fiskeri. Selvfølgelig er der brodne kar og de skal stoppes. De kan jo i forvejen ikke opfiske deres kvoter. Det ser vi blandt andet i det nordvestjyske blandt strandbådene, der forstår at rage kvoter til sig.

Det politiske udspil er en konsekvens af manglende omtanke. Man ser spøgelser over alt, fortsætter Hans Erik Stærke. Fisken skal ud til dem der fanger dem – så er der fisk nok til alle. Det er biologerne der fastsætter kvoterne.

Her i ”Sydhavet” kan vi ikke hente det halve af de torsk vi har på vores kvote. Mit skib FG 194 Nikolaj er på 11 m og 4 m i bredden. Tre familier er mere eller mindre afhængige af vort fiskeri. Vi hører til den lille gruppe, der er med i

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

GULERODEN ER EN FLIDSPRÆMIE Ministeren føler sig helt overbevist om at han er gået den rigtige vej. Lokalsamfundene er afhængige af et godt og velfungerende kystfiskeri. Det skaber arbejdspladser både på havet og i land, hedder det. Guleroden set med Mogens Jensen øjne er en tildeling af et kystfiskertillæg i den lukkede afdeling samt en flidspræmie, står der i det ministerielle papir fra Fødevarer, Fiskeri og Ligestillingsministeriet. I Danmark burde politikerne før vedtagelsen af den nye kystfisker-

ordning have skelet til deres tyske kollegaer i Forbundsdagen, hvordan mestre de problemerne dernede i Berlin? Det var den tidligere danske fiskeriminister Eva Kjer Hansen, (V), mester til at undersøge i forhold til sin tyske ministerkollega CSU-politikeren, (Kristelig Social Union, red.), Julia Klöckner, som fik sat en stopper for delstatsmyndighedernes forfølgelse af danske fiskere ud for kysten til Mecklenburg-Vorpommern. CDU-POLITIKER FISKERNES MAND Nu er CDU-politikeren og medlem af Forbundsdagen, Ingo Gädechen, gået i ”kødet” på kommissionen og sin egen regering – den store koalition bestående af kristelige og socialdemokratiske politikere. Det er sket som en konsekvens af torskestoppet fra den 1. februar som også rammer de tyske østersøfiskere. I første omgang skulle fiskerne og de relaterede erhverv modtage en kompensation på 2,2 mio. EU ca. 14,5 mio. kr. grundet kommissionens regulerin-

AALISARNERMUT PINIARNERMULLU SAQQUMMERSITSINEQ 6. - 8. oktober 2020 - Ilulissat Hallen Nunatsinni kisiulluni aalisarnermut saqqummersitsineq Taamatullu piniarnermut atortut Oqalugiarnerit seminarillu attuumassutillit

FOTO: JENS NØRGAARD

den lukkede ordning. Vi er bundet på hænder og fødder. Skal vi ud af den ”lukkede”, så kan det kun lade sig gøre ved at sælge skibet til andre i kredsen vi tilhører. Hvordan kan man som fiskeriminister sige, at den lukkede ordning er gjort mere attraktiv med større tillæg ved at fastlåse kvotestørrelsen og ved brug af skånsomme redskaber. Det er jo noget vrøvl.

ger. Det er nu ændret til 6,2 mio. EU. ca. 46,3 mio. kr. CDU manden, (Kristelig Demokratisk Union. red.) Ingo Gädechen begrunder sit indspil over for EUKommissionen og Forbundsdagen med vigtigheden for at bevare infrastrukturen og logistikken, der er forbundet med erhvervsfiskeriet. Skal kystfiskeriet bevares er det stadigvæk vigtigt, at der er kasser til fiskene, adgang til is, køling af fisken og opbevaring. Derudover er transporten til fra auktionerne ligeså vigtig og nødvendig, hvis man ikke vil se de

kystnære havne og livet syne hen. Den tyske politiker ligger på linje med fisker Hans Erik Stærke fra Marstal, som her i artiklen ”løftede” pegefingeren i forhold til den danske afgørelse om at styrke et skånsomt kystfiskeri. I Berlin som i delstatsparlamentet i den Slesvig-holstenske hovedstad Kiel er man enige om, at en økonomisk kompensation er med til at understøtte et minimum af det kommercielle fiskeri i Slesvig-Holsten fremadrettet til alles bedste i erhvervsfiskeriet med aktive både og i havnene.

FISKERI- OG JAGTMESSE FOR HELE GRØNLAND 6. - 8. oktober 2020 - lIulissat Hallen Den eneste fiskerimesse i Grønland Også udstyr til jagt Aktuelle og relevante foredrag og seminarer

Attavissaq/Kontakt: Else Herfort, +45 9935 5518, ehe@akkc.dk Uku suleqatigalugit/Samarbejdspartnere

polarfish.net

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Arrangeret af

info@akkc.dk · 9935 5555

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 0

AF JENS NØRGAARD

INTELLIGENT PROJEKTØR GØR FORSKELLEN PÅ LIV OG DØD

En nyudviklet fuld elektronisk styret projektørtype har set ”dagens lys” i den marine elektroniske virksomhed SeaMaster ApS på havneområdet i Esbjerg. Udviklingsprocessen har taget et par år. Det står nu klart, at projektøren kan være den forskel, der afgør liv eller død på havet. Endnu inden produktet er sat i egentlig produktion har interessen vist sig blandt såvel fiskerne og hos offshore-rederierne på Vestkysten som opererer i crew transfer til/fra havvindmølleparkerne på bl.a. Hornsrev 3 mellem Blåvand og Hvide Sande. Den nybyggede trawler RI 344 Mikkel Louise under udrustning på Vestværftet i Hvide Sande samt crew transfer rederiet MHOCo A/S CTV’er ”MHO-Esbjerg”, er blandt de første som efter forskellige test nu er udstyret med den intelligente projektør. Det er kun første skridt på vejen fortæller manden bag opfindelsen og indehaver af elektronik virksomheden SeaMaster, Søren Mogensen, som nu går i gang med at markedsføre produktet under navnet ”SearchMaster”. Første gang et større publikum kunne tage projektøren delvis i øjesyn var på den store internationale fiskerimesse DanFish i oktober i Aalborg. Forud var oplægget præsenteret på Erhvervscenter Syd. Her kom Innovations Fonden forbi. Fonden spurgte ind til projektet i forhold til udviklingsmu-

ligheder og fik bekræftelse på det potentiale man så i opfindelsen.

ren og det fokusobjekt som skibsbesætningen ville undersøge.

OP TIL OVERFLADEN Mødet blev udslagsgivende for at den intelligente projektør skulle op til overfladen bl.a. med baggrund i flere møder og test hos Force Technology. To år senere er de første projektører nu monteret på et par skibe.

Flere tilløb ligger nu til grund for en begyndende produktion. Foreløbig plan er 25 styk. De vil være klar i februar. Projektørerne har allerede været igennem omfattende prøver som støj- og vibrationstest.

Min idé – fortæller Søren Mogensen - har været at udvikle en smartere projektør i forhold til de manuelt styrede. Oplægget gik på, at projektøren selv skulle kunne fokusere på det som overordnet var af interesse på broen ombord på et skib. Det kunne være i forbindelse med eftersøgninger. Det fik mig til at gruble i forhold til mit udviklingsarbejde. Kravet var, at der skulle være en elektronisk dataforbindelse mellem projektø-

De intelligente SearchMaster projektører ses på tæt hold i udviklingsværkstedet hos SeaMaster i Esbjerg. I midten ses kontrolboksen hvorfra projektøren styres elektronisk.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 0

For at kunne udnytte effekten af den intelligente projektør stiller det krav. Et menneske der falder over bord er svær at finde fra et skib i en mørk, regnfuld og blæsende nattetime. Det kræver, at man kan spore sig frem via en transponder efter track and trace systemet– et maritimt radiomodul til identifikation af skibe og andre enheder i forbindelse med søfart. AUTOMATISK STYRING Håbet er at den enkelte sømand, fisker eller vindmølleteknikere udstyrer sig med en AIS SART Unit, (Search and Rescue Transponder/ MOB-mand over bord, red.), overvågning. Den aktiveres, når den nødstedte trykker på alarmen på sin AIS Personel Emergency Beacon knap eller den aktiveres af saltvand. Transponderen har en radius på fire sømil og går i gang ca. fem sekunder efter aktivering og opnået forbindelse med Search Master projektøren med integreret pitch og roll sensorer i lampehovedet for bedre tracking i f.eks. høj sø. Lysstrålen fra projektøren sporer sig frem til nødstedte uanset om

arbejdet foregår tæt på eller på afstand. Det kan ske ved automatisk styring eller manuelt via en specialudviklet kontrolboks på skibets bro. Projektøren styres automatisk indtil den slukkes manuelt, når skibsbesætningen har fået fat i nødstedte. Er flere gået overbord fortsætter projektøren med at lede indtil sidste mand er i god behold. Det forudsætter at alle er udstyret og har aktiveret deres AIS SART Unit. Det lyder som den fagre ny verden, men er den skinbarlige virkelighed. Den har kostet Søren Mogensen 2 til 3 mio. kr. at udvikle. FiskerBladets udsendte fik lov til at se opfinderen over skulderen i det særligt indrettede lokale i elektronikvirksomheden, hvor et par cylinderformede prototyper gjorde det muligt at få et tæt indblik i detaljerne som den mekaniske motordel med rem træk til den vertikale og horisontale bevægelse i projektøren. PROJEKTØR MED FLERE MULIGHEDER SearchMaster projektøren koster ca. 60.000 ex. Moms og kan som udgangspunkt bruges til flere formål f.eks. CTV’erne ved anløb af mølletårne i kombination med radar. Det kunne også være til fiskeri f.eks. en garnfisker der skal finde sine bøjer enten på radar eller via nogle AIS bøjer eller ”fange” bøjerne med AIS

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: RENÉ SCHMIDT, SEAMASTER

transponder. Det samme gør sig naturligvis gældende ved langline- eller Hummerfiskeri, hvor man skal have fat i bøjerne til tejnerne. SeaMaster ApS blev grundlagt i 1999 og beskæftiger i dag ni personer. Formålet har fra starten været marine elektronik som udvikling af nye systemer eller servicering af sonar, ekkolod eller satellit løsninger som ordentligt TV / VSAT på havet. Det er i dag mere eller mindre et must såfremt en skipper eller skibsreder for den sags skyld gør sig håb om et motiveret mandskab. FANGSTKONTROL VIA EKKOLOD Hos SeaMaster er arbejdsområderne ellers især knyttet til fiskesøgningsudstyr som ekkolod, fangstkontrol og sonar. Når man fisker med trawl er det nyttigt at vide hvor ens grej befinder sig. De informationer kan man hente via et af de nyeste produkter fra Marport.

På toppen af CTV’en MHO Esbjerg ses projektøren monteret på taget i bagbords side af styrehuset.

Systemet hedder Trawl kontrol system og består af skovlsensorer placeret i skovlene. Herfra sendes løbende data til en modtager så fiskeskipperen er opdateret på hvordan åbningen i trawlet opfører sig, fortæller Søren Mogensen videre

og tilføjer, at det er muligt at tilkoble ekstra sensorer på systemet. De kan blandt andet måle afstanden til havbunden ved hjælp af ekkolod. For fiskeren er det interessante, at man nu har fundet ud af at

ekkoloddet ud over at være fastgjort til bunden på skibet også kan placeres i tunnelen i trawlet lige før posen. Herfra kan give en indikation på om der er fanget noget eller ej, slutter manden bag SeaMaster, Søren Mogensen.

ZEPPELIN DANMARK A/S DIN NYE CAT FORHANDLER

Zeppelin har overtaget Caterpillar forhandlingen fra Pon i Danmark, Grønland og Sverige. Du kan læse mere herom på www.zeppelin-cat.dk.

Zeppelin Danmark A/S | www.zeppelin-cat.dk | +45 70 25 22 11

TEMA: VÆRFTER

AF JENS NØRGAARD

Adm. direktør i Danske Maritime, Jenny Braat

FOTO: DANSKE MARITIME

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at fiskeri er et vigtigt marked for de danske værfter, der ikke kun producerer til vore hjemlige fiskere, men i høj grad til eksport til kernelande som Irland, Skotland og Norge. På globalt plan viser statistikken, at der er mellem 12.000 – 20.000 fiskeskibe. Heraf er 13.000 med et IMOnummer, og de er i gennemsnit i størrelsesordenen 721 bt. ifølge Lloyds List Intelligence. Ifølge den europæiske brancheorganisation SEA Europe, som repræsenterer den europæiske industri, har antallet af nybyggede fiskeskibe ligget i en bølgedal fra midten af nullerne og frem. I 2025 vil antallet af nybygninger

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 0

nå sit hidtil højeste tal ca. 500 nye skibe. Den aktuelle flåde har i dag en gennemsnitlig levealder på 33 år. Set med værfternes øjne - ikke mindst de danske - er vi selvfølgelig positive overfor den udvikling, bl.a. fordi danske værfter står rigtig stærkt i international sammenhæng. FOLK SPISER FISK IGEN På trods er der også bekymring. Efter 2025 taler tallene et tydeligt sprog i form af støt tilbagegang i nybygninger hver femte år herefter og foreløbig til 2040. Årsagen skal som tidligere nævnt findes i byggeri af større skibe, end dem vi kender i den nuværende flåde. Det er den hårde konkurrence, der får skylden, og den faktuelle

kendsgerning at folk spiser flere fisk igen. Det kræver en helt anden bæredygtig produktionsform ombord på fartøjerne, fortsætter Jenny Brat. I dag fanger 60 procent af fiskeskibene fisk fra havet. De resterende 40 procent henter fisk i de såkaldte fish farms. Sidstnævnte vil ændre sig radikalt over de næste år. Nybyggede fartøjer bliver til kombiskibe, som kan anvendes som traditionelle trawlere i pelagisk fiskeri eller til ”slagtebåde” som suger fisken op fra farmenes bure, hvorefter de slagtes, renses og gøres klar til forbrugerne. Omstillingen i fiskeribranchen betyder travlhed på værfter-

ne. Den eksisterende flåde skal opgraderes til nye tider og samtidig opnå mest mulig grøn certificering. Her kommer retrofitting ind i billedet – der skal tænkes i andre og helt nye løsninger til flåden af skibe. Kravene vil være mange og følger bl.a. regeringens oplæg om at skære 70 procent af drivhusgasserne i 2030, så vi set med danske øjne matcher Paris-aftalen. KLIMANEUTRAL FREMTID Med andre ord skal de danske fiskere og redere være med til at gøre skibsfarten klimaneutral i form af bl.a. power optimering – stadig større ydelse og mindre brændstofsforbrug til glæde for

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

THYBORØN SKIBS & MOTOR A/S

Beddingsvej 5 T: +45 96 900 100 E: 3xj@3xj.dk DK7680 Thyborøn F: +45 97 831 982 W: 3xj.dk

COMPLOT.DK

SPIL, MOTOR- MASKIN- & HYDRAULIKVÆRKSTED

Beddningsanlæg og flydedok - op til 6000 tons

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

rederne. Politisk arbejder vi inden for rammerne af EU i et spændende forbrugermarked, hvor vi tænker i ”Grønne fonde”, som skal støtte op om de initiativer, vi allerede har på bordet, samt hjælpe med at finde bedre økonomiske løsninger. Det er dyrt at bygge skibe. Desværre oplever vi lande, der yder statsstøtte og presser os andre i konkurrencen. Europa skal passe på, advarer CEO Jenny Braat. Tyrkiet er et af de lande, der sælger billige nybyggede skibe. I Spanien får man en skattemæssige fordel i form af leasingarrangementer. Norge og Holland yder statsstøtte til rederne, når de afgiver ordre på grønne skibe.

Skal Danmark holde sit teknologiske forspring i fiskeriet, må vi forvente en større udskiftning i flåden på den lange bane efter 2030. Som administrerende direktør i værftssammenslutningen Danske Maritime frygter Jenny Braat ikke for følgerne af et Brexit. Andre fiskere rundt Nordsøen vil også blive ramt, så de begrænsninger, der måtte komme for fiskeriet, vil kun være midlertidige. Størstedelen af fiskerierhvervet er eksportorienteret, og derfor er alle mere eller mindre i samme båd. Vi må kæmpe for lige vilkår i en stærkt konkurrencepræget verden. Der skal bygges ”grønne” skibe, og fiskernes og værfternes vilkår skal forbedres - ikke forringes, slutter direktøren.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 0

TEMA: VÆRFTER

FOTO: JENS NØRGAARD

Et blik ind under CTV’eren Swath 2 på den specialkonstruerede slæde. Længst bagud i hver side er ligeledes opbygget en gennemgående trækonstruktion så teknikerne kan installere drivlinerne i et beskyttet rum.

AF JENS NØRGAARD

OPTUR PÅ VÆRFTERNE IKKE UDEN BEKYMRING

Værftsindustrien i Danmark ser positive tendenser i den øjeblikkelige udvikling omkring nybygning af fiskeskibe. Ordrebøgerne har i princippet aldrig haft det bedre. Alligevel øjnes tunge skyer langt ude i horisonten – det bekymrer! Nogle fiskere og rederier er begyndt at holde igen med bestilling af ny tonnage som følge af EUs voldsomme kvotebeskæringer på bl.a. torsk i Nord- og Østersøen. Oveni kommer overvejelserne i forhold til UK’s Brexit planer. Det stemmer overens med Sea Europes forudsigelser om nedgang i nybygninger efter 2025. Blandt de værfter der nyder godt af opturen i branchen er Thyborøn Skibs & Motor A/S. Værftet beskæftiger 110 medarbejdere plus en række værftsarbejdere. De hyres blandt andet ind fra Polen. Det er nærmest umuligt at fremskaffe dansk arbejdskraft til de specialopgaver værftet beskæftiger sig med. Ordrebogen på Thyborøn

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 0

virksomheden er ifølge selskabets adm. direktør og medejer, Tage Vinther Hansen, fyldt frem til 2023. Alt andet er Tage Vinther Hansen godt tilfreds med situationen for industrien. Netop nu står værftet over for at aflevere en nybygning til norske interesser - en kombineret Line- og snurrevods kutter på

62 meter som er bygget i Tyrkiet. Skibet er på vej fra Istanbul til Ålesund hvor den skal rigges færdig og testes – en entreprise som Thyborøn Skibs & Motor står for. BRUGER TOYOTA MODELLEN Ved udrustningskajen ligger værftets senest nybygning L 820 ”Nanna Cecilie” – design Vestværf-

tet ApS, Hvide Sande – en kombineret flyshooter og trawler på 23,9 meter. Skibet skal afleveres til lokale fiskere Jens Peter Langen og Hans Jørgen Jensen den 1. april. FiskerBladet var på rundtur på fartøjet sammen med den ansvarlige for nybygningsafdelingen, medejer i værftet og skibsmontør, Thomas Poulsen.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

Det første der slår en ombord, er ikke mindst den orden der hersker. Skibsmontørerne, teknikere og diverse håndværkere med flere går ikke i vejen for hinanden. Processerne under udrustningen af et skib som dette er, at materialerne kommer til tiden og til de rette folk. Tingene må ikke ligge og flyde. Det kræver grundig planlægning. Den enkelte håndværker snedker og maler skal kunne udføre sit arbejde efter et nøje planlagt mønster og skema. På den måde undgår vi fejl og forsinkelser og ekstra omkostninger som følge. Som tidligere beskæftiget i entreprenørbranchen har undertegnede set arbejdsprocessen anvendt som en Leanproces taget ud af den japanske Toyota model for bilfremstilling. Det handler om effektivitet og kvalitet til tiden. DANSK NORSK BYTTEHANDEL Ombord på Nanna Cecilie, der laster 1200 kasser, har planlægning fra de første streger til nu ved udrustningskajen betydet alt, fortæller Thomas Poulsen videre. Skibet er blandt andet udstyret med to separate teknikrum, ét til den elektroniske del og et til produktion og maskine etc. Rederne har ønsket, at alt skal være enkelt og servicevenligt. Det er gennemtænkt om så det er gennemførsler til hydraulikrør eller el, traditionelle vinduesvisker fire på forkant af styrehuset og to på bagkant - et NB som Søfartsstyrelsen bakker op om.

Det kræver sin elektriker at finde rundt i skoven af ledninger. Her er det fra indgangen til beboelsesområdet.

Fra Vejrdækket agten for styrehuset og uden at komme i klemme ved de store spil, er der via en stor lastluge i bagbords side adgang til lastrummet ni meter i dybet. På agterkanten i styrbords side er der indtag af fangsten til produktionsdækket, hvor fisken efter endt rensning med mere går ned i et sorteringsanlæg. Anlægget sørger for en skånsom håndtering til de rette kasser til køl i lasten.

Ikke mindre end 10 km elkabler er trukket på skibet. Dertil kommer 2,5 km hydraulikrør. Nanna Cecilie udstyres med en 1000 hk Caterpillar hovedmotor og to stk. 150 kW hjælpemotorer ligeledes fra Caterpillar. Ordren er kommet i stand i en byttehandel med en norsk fisker, hvori indgik den tidligere Hanstholm trawler HM 635 ”Kar-

bak”. Det skib tilhørte oprindelig formanden for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, med den kendte fisker, årets fisker 2017, Rasmus Hald, som skibsfører. Nanna Cecilie får en besætning på fem personer alle i enkeltkamre med bad og toilet og varme i dørken.

Est.

1965

BREDGAARD BOATS BREDGAARD BOATS APS · VESTRE KAJ APS 50 B · 4970 RØDBY Vestre Kaj 50 B · DK-4970 Rødby +45 54 70 60 88 · INFO@BREDGAARDBOATS.COM · WWW.BREDGAARD +45 54 70 60 88 info@bredgaardboats.com www.bredgaardboats.com

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 0

TEMA: VÆRFTER

FLYSHOOTING VINDER INDPAS Det næste skib ved udrustningskajen hos Thyborøn Skibs & Motor er flyshooteren ”Sulehav” på 34 m til norske interesser. Skibet ankommer den 1. maj fra det polske værft Wisla i Gdansk. Værftet står for opbygning af selve råskibet. Udrustningen af ”Sulehav” skal være sluttet ved årsskiftet. Da skal skibet afleveres til de norske ejere. Flyshooting, som er blevet sammenlignet med fisker Jens Vævers opfindelse snurrevodsfiskeri fra 1848, er en skotsk videreudvikling ”Scottish Seine”. Ved den fiskemetode sejler fartøjet fremad i stedet for at ankre under indhivningen. Modsat snurrevodsfiskeri kræver det stor motorkraft. Metoden er udbredt i Norge modsat Danmark, hvor den først nu er ved at vinde indpas. I begyndelsen af 2021 følger en 28 m trawler L 120 ”Linette” til den lokale fisker Alfred Hansen. Skibet skal afleveres i maj 21. STORORDRE PÅ WATERJETS Sideløbende med nybygninger til danske og udenlandske fiskere og rederier er Thyborøn Skibs & Motor igang med et stort udskiftningsprojekt af hovedmotorene

Et blik ind i styrehuset på Nanna Cecilie. Isoleringen er netop overstået – nu begynder udrustningen af udstyr og selve indretning med storskærme til sonar og ekkolod, tekøkken og kontrolarrangementer på både for- og agterkant samt i styrbord og bagbord side.

på fem CTV (Crew Transfer Vessel, red.) katamaraner af Swath-typen til det lokale rederi Odwin. Skibene har sejlet som crewboats til/fra havvindmølle-parkerne i Nord-og Østersøen. Nu udstyres de fem skibe med nye drivliner i form af 2x1600 hk waterjets. Disse fast-

gøres i særlige komposit ”vugger” som indstøbes i katamaranernes pontoner, hvor dieselmotorerne til de propeldrevne fartøjer tidligere var installeret.

afleveret et hurtiggående specialfartøj til tysk politis sikringsstyrker i Hamborg.

Thyborøn Skibs & Motors helt store speciale er fremstilling af Det er et uhyre spændende prohydrauliske spil til fiskerflåden i jekt, som vi forventer os meget nogle af værftets store produkaf fortæller adm. direktør Tage tionshaller. Det er ikke kun til de Vinther Hansen til FiskerBladet. hjemlige fiskere men internaArbejdet udføres i et samarbejde tionalt. Det er blevet en stor eksmed Tuco Værft ApS i Faaborg, portvare til lande som f.eks. New der har stor ekspertise på områZealand. En aktiv indsats på de det. Det fynske værft har i efterstore internationale fiskerimesser året sidste år bl.a. leveret hurtigglobalt har båret frugt. Skulle det gående fartøjer til Københavns gå så galt at ordrerne på nybygBrandvæsen, Søværnets nye ninger flader ud, vil spil stadig opmålingsfartøjer i de danske farskulle bruges til tov, wire og trawl vande og diverse CTV’er til supi den globale fiskeriverden uanset plyfartøjerne på vindmølleparhydraulisk eller el styring, slutter Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1 kerne. Senest har det fynske værft Tage Vinther Hansen.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 2 0

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Søkogte rejer landes. FOTO: JENS NØRGAARD

SKAGEN DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN AF JENS NØRGAARD

Skagen Havn er uden omsvøb Danmarks største fiskerihavn. Det fremgår af Fiskeristyrelsens halvårsstatistik for 2019. Havnen - på toppen af landet - har øget markedsandelen på mængden af landede fisk til 43 procent og værdien til 30 procent. Nu viser de seneste tal, at næsten halvdelen af de fisk, der landes i danske havne ender i Skagen. Dermed er det lykkes at udbygge positionen som Danmarks største fiskerihavn. I første halvår af indeværende år er der landet 225.000 tons fisk. I alle andre havne er der tilsammen landet 521.000 tons fisk. Skagen har i 2019 øget markedsandelen fra 37,7 procent til 42,6 procent. At den tidligere ubådskaptajn nu administrerende direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen, er svært tilfreds kan ikke komme bag på nogen. I et forord til den officielle meddelelse om landinger af fisk i 2019 siger havnedirektøren: -Den udvikling understøtter vi med etape 3 af havnen ved at udbygge faciliteterne for fiskeriet og fiskeindustrien. MARKEDSANDELEN VOKSET Landingsværdien i første halvår 2019 udgjorde 541 mio. kr. i Ska-

gen, mens værdien i alle danske havne var på 1,8 mia. kr. Markedsandelen i Skagen voksede i første halvår 2019 fra 26,1 procent til 29,4 procent. Generelt set har der været en reduktion i antallet af landede fisk med 24 procent i havnene landet over. I Skagen var den på 15 procent. Værdien af fiskene er i gennemsnit faldet med 15 procent - i Skagen med 4 procent. Generelt har der været en reduktion i antallet af landede fisk med 24 procent i de danske havne, mens tallet for Skagen havn er 15 procent. Værdien af de landede fisk er i gennemsnit faldet med 15 procent i de danske havne og med fire procent i Skagen havn.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

MÆNGDERNE REDUCERET Ifølge Willy B. Hansen er værdien af fiskene faldet mindre end mængderne. Priserne på fiskene er generelt højere og det er positivt for fiskerne, når nu mængderne reduceres. F.eks. er der landet langt færre blåhvilling og tobis i forhold til 2018, slutter havnedirektøren i Skagen Havn. Fiskerne på Danmarks nordligste punkt står for 80 procent af

landingsmængden for pelagiske arter, 42 procent af industriarter og 43 procent af konsumarter. Halvårsstatikken viser i øvrigt, at svenske fartøjer i Skagen Havn har øget værdien af deres landinger med 26 procent fra samme periode sidste år til 102 mio. kroner. Udenlandske fartøjer står for godt halvdelen af landingsværdien i Skagen havn.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 2 0

Danmarks Pelagiske Producentorganisation Axeltorv 3, 6. - 1609 København V Tlf: +45 98 94 42 39 - Mail: info@pelagisk.dk

www.dppo.dk

DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION Hovedorganisation for danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter som sild, makrel og hestemakrel til konsummarkedet samt tobis, brisling, blåhvilling, sperling og havgalt til produktion af mel og olie. Med et langsigtet fokus på bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, fødevarekvalitet og rentabilitet arbejder Danmarks Pelagiske Producentorganisation for et moderne og bæredygtigt fiskeri, der skaber værdi for fiskere og samfund.