FiskerBladet 04-2012

ERHVERVSMAGASINERNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

56. ÅRGANG · APRIL 2012 NR. 4

Det kører på pumperne i Skagen Overskud - men pengene bliver på bogen Karstensens Skibsværft - overblik og udsyn Nordisk Marin Tænketank

S 386 Casilo FiskerBladet für en snak med Brian Sørensen, som sammen med makkeren Henrik Terpet har erhvervet den tidligere ’Mette Eliassen’ (HG 348) fra Hans Christian Eliassen i Hirtshals. Büden er bygget i 2001 pü Hvide Sande Skibs- og Büdebyggeri og var oprindeligt indregistreret i Hvide Sande som RI 550, Maryanna.

Rejer i Skagerrak

Det ser ikke ud til i bliver helt klar til at tage pü fiskeri i løbet af weekenden?

- NÌh det bliver nok først pü onsdag den 14 marts 2012 at vi stikker af, svarer Brian, og pü spørgsmület om det er et helt nyt skib for makkerparret, er svaret; - Ja, det er det, men det er en fin büd - vi har lige vÌret et par ture ude for at lÌre skibet at kende og fisket lidt hummer og büden opfører sig godt i søen og under fiskeri. Men nür

det bliver alvor, et det rejer vi skal fiske i Skagerrak.

Er der godt med rejer i Skagerrak?

- NÌh, nok ikke lige herudenfor, men oppe i norsk farvand er det bedre – og der skal jo nogen rejer igennem den nye fabrik for den er hverken gratis eller billig, lÌgger søren til. Der skal helst fiskes for 8 millioner ürligt, men rejerne kan blive suppleret af andre fiskerier. Brian og Henrik har dog vÌret ude ’pü det frie marked’ og solgt blandt andet lidt rødspÌttekvote og købt lidt mere rejekvote. BesÌtningen bliver pü 3 mand, men vi starter med at vÌre 4 ombord indtil vi für det til at glide som det skal. Derefter er det tanken at Henrik og jeg skal skiftes til at vÌre ombord, siger Brian.

De to mand skal kunne klare arbejdet i fabrikken mens den tredje bliver pĂĽ broen.

Søfartsstyrelsen skal give lov

Hvornür skal skibet have sit nye navn malet pü skroget? Det ved vi ikke lige hvornür vi für lov til, svarer Brian. Omregistreringen skulle dog gerne gü af sig selv, og vi venter pü at fü et brev fra Søfartssyrelsen – sü har vi en uge til at fü malet nyt navn og nummer.

Foto: Jesper Heldbo

Den godt 24 meter lange büd har en V12-motor fra Cummins der netop gennemgüet et hovedeftersyn efter at have arbejdet støt i 34.000 timer.

BĂĽden har tidligere vĂŚret anvendt til fiskeri efter sĂĽvel fladfisk som industriarterne tobis og brisling, men nu er det sĂĽ rejefiskeri der stĂĽr for.

Mens vi snakker i styrehuset arbejder en flok hündvÌrkere fra süvel Karstensens SkibsvÌrft, SeaMech og ikke mindst fra Intech International. SidstnÌvnte firma er ved at lÌgge sidste hünd pü installering af en rejefabrik ombord. Fabrikken omfatter den kontinuerlige koger ’Connie 800’, med 2 sortÊrmaskiner, fødebünd og hvad der ellers skal til for at hündtere ’søkogte rejer’.

Brian Sørensen hjÌlper til ved justering af gashündtag og gear.

Er jeres kvoter sü overført til det nye S-nummer – eller skal i fortsat fiske som HG? Nej südan er det heldigvis ikke – al fisken ligger pü skibet uanset navn og nummer. Nür vi skifter følger fisken med, fastslür Brian.

Hvor lÌnge er en fangsttur efter rejer? Ja, det ved vi jo ikke rigtig endnu – det afhÌnger jo lidt af fiskelykken, men hver tredje dag skal vi i hvert fald ind og lande. Det er jo søkogte rejer vi lander og de skal vÌre helt friske for at opnü en top-pris.

Vores nye rejefabrik omfatter ogsĂĽ et sortervĂŚrk og alle de

’smütfaldne’ rejer bliver ikke kogt. Det er südan, at rejer hvor der gür mere end 150 pü kiloet kan vi ikke lande som søkogte og opnü en fornuftig pris pü – de gür i stedet til industri, hvor vi lander til Launis i ÅlbÌk.

Markedet for søkogte rejer er primÌrt i Sverige – det er i GÜteborg prisen sÌttes pü det svenskerne kender som ’SmÜgen räkor’. I praksis vil vi dog hovedsagelig lande i Skagen – sü flytter ’FiskeLogistikken’ rejerne til Sverige.

Af Jesper Heldbo

³9HUGHQV EHGVWH DOWHUQDWLY´ ³9HUGHQV 9HUGHQV E EHGVWH EHGVWH D DOWHUQDWLY´ DOWH OWH WHUQDWLY )UHPGULYQLQJV PRWRUHU IUD WLO +S )UHPGULYQLQJV ) UHPGULYQLQJV UHPGULYQLQJV HPGULYQLQJV GULYQLQ L L JV PRWR PRWRUHU PRWRUH PRWRUHU IIUD UD

WLO WLO

,02 0DUSRO 7LHU ,, PHG PHNDQLVN UHJXODWRU

0DULQH *HQHUDWRU DQOÂ J IUD WLO .9$

6DOJ RJ VHUYLFH NRQWDNW 7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN 7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN

2

F I S K E R B L A D E T / 4¡ 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

ERHVERVSMAGASINERNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

56. ÅRGANG · APRIL 2012 NR. 4

HG 348 er nu blevet til S386 og altså en ’ny’ båd hjemmehørende i Skagen.

Læs artiklen på modståemde side.

Foto: Jesper Heldbo

Det kører på pumperne i Skagen Overskud - men pengene bliver på bogen Karstensens Skibsværft - overblik og udsyn Nordisk Marin Tænketank

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23

FISKERBLADET 4.2012

INDHOLD 2 4 6 7 8 9 10 12 14 15 16 18 19 20 22 25 26 27 28

Annoncer René Wittendorff rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorff Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Næste nummer udkommer 1. maj 2012 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

S 386 Casilo Hun kan bedst med åbne vidder…

Det blå medicinskab Fiskebiologer på natarbejde Overskud – men pengene bliver på bogen Komplet maritim service på Strandby Havn Murstensroman om danske ferskvandsfisk Det kører på pumperne i Skagen Cosmos Trawl har succes i Marokko ASC certificering af primærproducenter og virksomheder Havnekaffe Stafetten: Grøn reform skal sikre dansk fiskeris fremtid Skagen Skipperskole Kystbåde bevares for eftertiden Overblik og udsyn En succeshistorie i Skagen Tanke-Smedje skal højne fiskeridebatten Skummel skimmel på fisk Danmarksmesterskab i Fisk & Skaldyr 2012

Så kom ”Nordvest” (den hvide båd i forgrunden) ud af værftet. Ved siden af ligger ”Hebron” og i baggrunden til venstre ses ”Nordsøen” fra Thorupstrand, der sejler med lystfiskere. De to, der nærmest læner sig op af hinanden, er ”Elbo” og ”Jammerbugt”.

Hun kan bedst med åbne vidder…

27-årige Cecilie Tue Blomberg tog springet fra Nørrebro til Slettestrand i Nordvestjylland for at opfylde drømmen om at blive bådebygger.

Der var nu noget med de både.

Bare den måde spanterne var rejst på…

Det er omkring en halv snes år siden, at nu 27-årige Cecilie Tue Blomberg stod med sin rygsæk på nakken og faldt lidt i staver over skibsskrogene på et bådebyggeri i Indien.

Men fascinationen havde plantet et frø i hende, der betyder, at hun i dag har skiftet københavnerlivet på Nørrebro ud med en nedlagt landejendom i Nordvestjylland og en læreplads som bådebygger på Han Herred Havbåde i Slettestrand ved Jammerbugten.

Her bruser Vesterhavet uden for døren, blæsten er frisk og naturen barsk, men der er rigtig højt til himlen.

Det har dog været lidt af en rejse, før hun nåede så langt. Først den frie grunduddannelse med bl.a.

4

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

syskoler, derefter HF, job som pædagogmedhjælper og så for tre år siden det første, rigtige skridt på vejen – et togt med skoleskibet ”Georg Stage”.

- Det var en stor og god oplevelse, hvor vi både anløb St. Petersborg, Skotland, Polen og Norge.

Samtidig fik jeg en uddannelse som ubefaren skibsassistent, og jeg ville jo gerne vide noget om både, sejlads, navigation og materialer, forklarer Cecilie.

Noget med håndværk

Efter hjemkomsten tog hun teknisk skoles grundforløb på bådebyggeruddannelsen og sejlede desuden en overgang som ubefaren skibsassistent på Fanøfærgen.

Hun var blevet sikker på, at fremtiden skulle være noget med håndværk, men alligevel var hun

også en smule usikker på, om hun nu kunne blive bådebygger. Hun vidste nemlig godt, at lærepladser ikke hang på træerne. Men så var hun i praktik på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

- Jeg ville gerne have været i lære der, men de havde allerede en lærling, siger hun.

Til gengæld havde de også telefonnummeret på Peter Madsbøll hos Han Herred Havbåde.

- Han sagde bare: Kig forbi og se, om det kunne være noget for dig, husker Cecilie.

Så næste dag hoppede hun på flyet til Aalborg og derefter på rutebilen til Slettestrand.

- Det var jo lidt af en dagsrejse fra den ene ende af landet til den anden, siger hun med et smil.

Hun kom i praktik i en uge og fandt ud af, at det ganske rigtigt var noget for hende. Vel hjemme

i København gik hun derefter spændt og ventede med bævende hjerte i en måned. Mon de ville have hende som lærling?

Kæresten flyttede med

Det ville de – de havde konstateret, at københavnerpigen både mente sit ønske om en læreplads oprigtigt, og at hun havde hænderne rigtigt skruet på, så 1. december 2010 flyttede Cecilie til Nordjylland.

Familie og venner var lidt forbavsede over hendes valg, men hun fik fuld opbakning, og de delte hendes glæde over at have fået en læreplads.

Og så var der jo lige kæresten Søren Rasmussen. Ham havde hun mødt på ”Georg Stage”, og faktisk var han lige flyttet ind til hende i København fra Holbækegnen.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Søren sejler med et sejlskib i sommersæsonen. Et af dem der kan chartres til fødselsdage, arrangementer osv., og som også deltager i diverse kapsejladser som f.eks. Fyn Rundt. I øjeblikket går han på MARTEC Frederikshavn for at få uddannelsen til befaren skibsassistent.

- Så det passer såmænd meget godt sammen det hele, mener hun.

Det kan vennerne godt misunde dem, for de kan sagtens finde til Slettestrand og synes, det er fedt at være på besøg. Det samme synes familien.

- Men det er da også helt vildt så forskelligt, der kan være i et lille land som Danmark, men her er simpelthen så flot en natur, og vi synes, der er spændende at komme til at kende en hel anden egn af landet, siger hun.

Bor billigt

Det svære sprog

Parret har lejet en trelænget gård og synes, det er fedt at have fået hus og køkkenhave.

Dyr er der også plads til – høns og kaniner er det blevet til indtil videre. Ikke som kæledyr, men til slagtning, og så er jorden lejet ud til en landmand, der muligvis skal have nogle køer til at gå der.

- Senere vil vi måske have nogle får, siger Cecilie.

Parret kan også glæde sig over, at de i Nordjylland har fået en kæmpegård til samme pris som deres lille lejlighed i København kostede.

Så er der lige det med sproget.

- Det første halve år forstod jeg ikke meget. Nu forstår jeg det meste – ellers må jeg lige have det en gang til, erkender hun med et smil.

Hele uddannelsen til bådebygger varer fire år – tre et halvt år som lærling og skoleforløbene.

Cecilie har været med til at restaurere kystbådene ”Nordvest” og ”Skarreklit” – begge fra 1962 – og hun har repareret flere af bådene fra Thorupstrand. Hun har også været med til at indrette en af kystbådene fra Vorupør, så den kan sejle med lystfiskere hele året.

Cecilie ved, hun er havnet på sin rette hylde hos Han Herred Havbåde, hvor drømmen om en uddannelse som bådebygger er ved at gå i opfyldelse.

- Uddannelsen og lærepladsen har helt levet op til mine forventninger. Jeg føler virkelig, jeg lærer et godt håndværk, når jeg arbejder med træet.

Der er også så meget historie knyttet til bådene og fiskeriet.

Det er spændende, og selv om kystbådene stadig fisker, så er det jo nødvendigt, at håndværket bevares, hvis det ikke skal forsvinde, påpeger hun.

Søger lærling

- Men kan de bruge mig her, vil jeg muligvis gerne blive.

Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted, og jeg føler mig utroligt heldig over at have fået lærepladsen. Jeg ved også, at de lige nu leder efter en lærling mere, og jeg kan i hvert fald kun opfordre alle, der har lyst til at blive bådebygger, til at søge.

Det er et super fedt sted, slutter Cecilie.

Af Karen Sloth

Hvad der skal ske, når Cecilie er færdig, ved hun ikke.

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

5

Det blå medicinskab Kemiske stoffer fra havbakterier kan bruges i kampen mod nye sygdomme og afløse lægemidler, som vi er blevet resistente overfor. Derfor er havet et skatkammer af tiltrængte nye lægemidler, men de er vanskelige at finde og endnu vanskeligere at reproducere. Alligevel har Maria Månsson på få år demonstreret, at hun er i stand til at aflure det blå ”medicinskabs” hemmeligheder.

Bakterier producerer en bred vifte af molekyler, som de bruger til at beskytte sig mod og konkurrere med andre bakterier i kampen for overlevelse, plads og næring. Molekylerne er med andre ord en slags forsvar mod andre bakterier, og derfor kan de bruges til at bekæmpe sygdomsbakterier. Dét har mennesker benyttet sig af siden 20’erne og blandt andet brugt bakterierne til at udvikle antibiotika.

Et vigtigt bidrag til kampen mod resistens

Antibiotika-resistente bakterier udgør et stadigt stigende problem, og der er akut brug for nye stoffer til bekæmpelse af infektionssygdomme. I den sammenhæng er havene omkring os et stort og endnu ikke fuldt udnyttet skatkammer af bakterier, som kan bruges produktion af disse værdifulde stoffer, der kan erstatte eksiste-

rende lægemidler eller udvikles mod helt nye sygdomme.

Et af de helt store problemer er dog, at bakterier opfører sig meget forskelligt i havet og i laboratoriets kunstige miljø, og det kan være svært at genskabe de naturlige betingelser, der udløser produktion af interessante stoffer. Men det har Maria Månsson tænkt sig at finde en løsning på.

Hun vil udnytte eksisterende og opsamle ny viden om forholdet mellem levende væsner og deres omgivende miljø for på den måde at stimulere bakteriernes evne til at producere antibiotika i laboratoriet. Blandt andet vil hun dyrke bakterier på deres naturlige vækstsubstrater såsom tang og alger. Til dette formål har Maria modtaget 3.9 mio. kr. i støtte fra det Frie Forskningsråd for Teknologi og Produktion under deres program Ung Eliteforsker.

Spørgsmålet er ikke, om lægemidlerne er der, men hvor de er

Projektet, som Maria har søgt støtte til, er et tværfagligt samarbejde mellem DTU Systembiologi, DTU Fødevareinstituttet og DTU kemi, og hun vil, som et af de første, systematisk afdække forskellige typer af havbakterier med henblik på at opdage nye stoffer, der i sidste ende kan bruges medicinsk. ”Hos førende forskere på University of California San Diego vil jeg udvikle en ny analytisk metode, som vil blive kaldt ChemChip, der gør brug af massespektrometrisk billeddannelse til at sammenligne produktionen af sekundære metabolitter på mange forskellige substrater på én gang. I et enkelt setup vil man hurtigt kunne udpege substrater, der fører til nye stoffer, og vi kan følge deres produktion ’live’, mens bakterierne vokser. Pengene fra forsknings-

rådet skal bruges til at hente denne nye teknologi med hjem til DTU og Danmark.

Et projekt med perspektiver Ingen tvivler på, at havet er det rigtige sted at lede efter f.eks. fremtidens antibiotika. Problemet bliver bare at afdække denne kæmpe ressource på en systematisk og effektiv måde.

Dette vil Marias projekt bidrage til. Og det betyder at det ikke bare bliver muligt, men også økonomisk rentabelt at trække på havets enorme ressourcer - også når der udvikles nye lægemidler. I sidste ende kan projekter som Marias få afgørende betydning for folkesundheden i store dele af verden.

Af Jesper Spangsmark Nielsen, jsn@bio.dtu.dk

Maria Månsson igang med at indsamle prøver fra havet

6

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Det er ikke udstyret, der koster kassen, nür biologerne gür pü jagt efter fiskearter. Med et simpelt snorkelsÌt kan man studere fiskelivet og registrere arter, der aldrig havner i fiskernes garn, men som er vigtige i havets fødekÌde og derfor ogsü af kommerciel interesse.

Foto: Henrik Carl

Fiskebiologer pĂĽ natarbejde Snorkling har vist sig som en effektiv metode i arbejdet med at registrere fiskearter i kystnĂŚre omrĂĽder.

De er bittesmü, hurtige i vendingen og helt uden kommerciel interesse. Formentlig har de størst interesser for børn med plastikspande og keser, der skal fordrive tiden pü stranden.

Men smüfiskene i de kystnÌre omrüder spiller en større rolle, end man skulle tro for de danske fiskebestande, men hidtil har det ofte vÌret et problem at finde ud af, hvor de holder til, og hvor talrige de er.

Det ved man meget mere om nu bl.a. pü grund af et bachelorprojekt, som naturforvaltningsstuderende Kaspar Wendelin har gennemført i samarbejde med Fiskeatlasset. Fiskeatlasset er et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum (SNM), Københavns Universitet og DTU Aqua, Silkeborg, og støttes af Aage V. Jensens Fonde.

Smutter gennem garnet

- Vi har i flere ĂĽr brugt snorkling som en vigtig metode til registrering af de kystnĂŚre arters udbredelse, og i langt de fleste tilfĂŚlde har metoden vĂŚret andre redskaber overlegen, nĂĽr det gĂŚlder om at registrere artsrigdom. Mange

af de smü arter – f.eks. sandkutlinger – fanges jo ikke i det kommercielle fiskeri. De smutter lige igennem maskerne i trawlet eller selv fintmaskede garn. Eller ogsü lever fiskene i tangskove eller pü rev og lavt vand samt andre biotoper, hvor det kommercielle fiskeri slet ikke kan komme til. Men de er et vigtigt led i fødekÌden for de kommercielle fangster, forklarer biolog Henrik Carl fra SNM, der sammen med kollegerne Peter Rask Møller og Martin Raida har vÌret vejledere pü projektet.

Men selv om biologerne har brugt snorkelmetoden, har man aldrig haft nogen indikation af, hvor effektiv metoden er. Det har man fĂĽet nu.

- Med Kaspar Wendelins undersøgelse har vi füet dokumenteret, at metoden kan standardiseres pü en fornuftig müde, og at den desuden rummer store perspektiver for den fremtidige naturovervügning i de indre, danske farvande, siger han.

kyst fra Snekkersten til AsnĂŚs ved Kalundborg. Ved at snorkle 240 m (ca. 20 minutter) bĂĽde nat og dag registrerede man 31 arter og fandt desuden ud af, at natsnorkling opfangede ca. ti % flere arter end dagsnorkling.

Man fandt desuden ud af, at snorkling er en langt mere effektiv metode end de traditionelle biologiske oversigtsgarn. Ved snorkling blev der typisk registreret ca. ni arter pr. gang mod ca. to med garn. Den mest almindelige art var i øvrigt skrubben, og f.eks. torsk blev kun observeret pü det lave vand om natten.

Snorkelmetoden viste sig altsü effektiv ved vanddybder pü op til tre meter, og med forürets komme er Fiskeatlassets biologer klar til nye projekter, der skal belyse mulighederne for snorkling som en del af naturforvaltningen grundigere – i sagens natur er snorkelprojekterne jo ikke netop vinterarbejde.

lingen med de øvrige metoder, vi anvender i registreringsarbejdet. Til gengÌld er der ingen tvivl om, at vi med snorkler kan undersøge omrüder, vi ellers ikke kunne komme til. Og det gode udbytte af natsnorkling har vist os fisk, der gemmer sig om dagen for ikke at blive spist, mens f.eks. lÌbefisk som f.eks. savgylter og havkarusser er fremme om dagen, men gemmer sig om natten for at sove.

Der er altsĂĽ fordele ved bĂĽde dag- og natsnorkling, siger Henrik Carl.

Til gengĂŚld er identifikation under vand er ikke lige sĂĽ let som pĂĽ land, og det mĂĽ forventes, at der skal forgĂĽ en grundig instruktion forud for observationsarbejdet.

- NĂŚste fase er, at vi nu skal arbejde pĂĽ at udvikle standarder for arbejdet, sĂĽ vi fĂĽr nogle ens retningslinjer, der sĂŚtter os i stand til at drage sammenligninger mellem observationerne, pĂĽpeger han.

Ser pĂĽ tidsforbruget Kommer frem om natten

Undersøgelserne foregik pü seks lokaliteter langs SjÌllands nord-

- Vi skal bl.a. se pĂĽ tidsforbruget, men det kan vĂŚre svĂŚrt at sammenligne udbyttet af snork-

Af Karen Sloth

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 4¡ 2 0 1 2

7

Overskud – men pengene bliver på bogen Jens Borup, formand for Fiskernes Fiskeindustri i Skagen fremlagde den 9. marts et tilfredsstillende regnskab for 2011.

Toppriser udbetalt

- Vi har gennem året betalt toppris til fiskere og fiskeindustrier, og det er sket samtidig med, at priserne på fiskemel faldt på verdensmarkedet, sagde han.

Omsætningen blev 1.700 mio. kr. med et overskud på 34 mio. kr. før skat, hvor det i 2010 var 74 mio. kr. før skat. Årets overskud efter skat henlægges til egenkapitalen og der udbetales således ikke noget til andelshaverne. Selskabet har 97 andelshavere, hvoraf kun 27 er aktive fiskere, hvilket er et fald på seks i forhold til 2010. Det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte, oplyste Jens Borup.

Det fremgik desuden, at FF Skagen fortsat modtager bæredygtigt fangede industrifisk, der ikke bruges til konsum, og samtidig fremstiller virksomheden fiskemel og fiskeolie til kunder i flere end 60 lande på et bæredygtigt grundlag.

Derudover kommer restvarmen fra selve produktionen på virksomheden alle Skagens husstande med fjernvarme til gode, således at ¼ af deres varme kommer fra FF Skagen.

• Ophalebedding til 300 og 900 500 tons 150, 450 • Aluminumsarbejde • Stålarbejde • Ombygning • Skibstømrerarbejde

Restvarmen fra virksomheden var sidste år 11.000 MWh stigende i år til omkring 18.000 MWh til Skagen Varmeværk.

Foto: Jesper Heldbo

I virksomhedens beretning konkluderes der, at det blev et tilfredsstillende år, selvom det også bar præg af nedskæringer for flere kvoters vedkommende i industrifiskeriet. Samlet set viste der sig en tilbagegang i tilførslerne på 64.000 tons i 2011.

Et udfordrende 2012

Jens Borup knyttede derudover en kommentar til den arbejdsmetode, som fiskeribiologerne i DTU Aqua tager i anvendelse ved rådgivningen for 2012 om kvoter for den vigtigste industrifisk tobis.

Nedskæringen på omkring 90 pct. sammenlignet med 2011 er så voldsom, at den uundgåelig vil ramme alle virksomheder og erhverv på land udover fiskere i nord – og vestjyske kystsamfund medmindre den ændres. Rådgivningen fra biologerne er sket på et utilstrækkeligt grundlag, og det kan erhvervene ikke leve med, fastslog Jens Borup.

Konkurrerer på råstof

TripleNine i Thyborøn fremlagde for nogle måneder siden sit årsregnskab. Her var også overskud - på knap 50 millioner, hvoraf man efterbetalte 19 mio. til andelshaverne, mens de resterende ca. 30 millioner blev overført til egenkapital.

Hos Aktieselskabet Hanstholm Fiskemelsfabrik var årsresultatet ikke så tilfredsstillende som i Thyborøn og Skagen – idet det udviste et underskud på mere end 8 millioner. Det var lidt overraskende idet de to tidligere år gav overskud på henholdsvis 39 og 19 millioner.

Den flotte nye administrationsbygning

Om de to andelsfabrikker ’lukrerer’ på ’sikre’ landinger fra andelshaverne står hen i det uvisse – og fra næste år er 999 også et aktieselskab og dermed måske i højere grad ’konkurrenceudsat’? Det er sikkert at fortsat faldende råvaremængder uvilkårligt vil medføre tiltagende konkurrence, med risiko for mere marginal indtjening. Et synspunkt som Jens Borup også påpegede i sin årsberetning; Verdensmarkedet efterspørger produkterne, men der landes for få industrifisk, fordi kvoterne nedsættes år for år.

Holdninger til krisetider er forskellige. Der er dem der mener man skal spare sig ud af krisen – og så er der dem der mener at man skal investere sig ud af krisen. Så et fremtidsscenario kan også indeholde konsolidering gennem opkøb/fusioner/samarbejde.

På denne skønne forårsdag fik FiskerBladets udsendte sig også en snak med nogle af chaufførerne på 24 lastvognstog der kom til Fiskernes Fiskeindustri med brisling/skarpsild fra Gävle (200 km nord for Stockholm).

Fiskene er fanget i den del af Østersøen der kaldes ’Kvarken’ – der hvor ’Botnhavet’ er smallest mellem Finland og Sverige. Ifølge Chaufførerne er industrifisken tidligere blevet anvendt til minkfoder i Finland. Om grundlaget for at fisken nu kan købes ind til fiskemelsproduktion i Skagen er faldende lokal efterspørgsel, større landingsmængder eller et rigtigt godt tilbud fra FF, må for nærværende stå hen i det uvisse.

Af Jesper Heldbo

• Reparation og installation af motorer • Smedearbejde • Kølhaling og malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFT

Nordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83 Fax 86 32 24 15 · e-mail: mail@grenaa-skibsvaerft.dk

8

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Her er ’Rugholmen’ blevet delt midt over for at få lagt 130 cm ekstra til længden.

Komplet maritim service på Strandby Havn PC Yacht Service er en moderne virksomhed med et kundegrundlag hos både sejlsportsfolket og de professionelle søfolk.

Palle Christensen og hans stab har stor viden og erfaring indenfor alle former for moderne bådebyggeri. På værkstedet i Strandby arbejdes der med glasfiber, aluminium, stål og selvfølgelig klassiske bådebyggeropgaver i træ – så det er egentlig ikke overraskende at virksomheden har et stort og veludstyret snedkerværksted.

Danmarks største selvkørende kran

Hvad der måske ER overraskende, er at firmaet råder over Danmarks største selvkørende kran – en såkaldt ’travellift’ – med en løftekapacitet på op til 110 tons. Et skib der skal på land sejler ind i en ’boks’ under kranen, der er placeret på to pier ud i havnebassinet, derefter trækkes stropper under skibet, som efterfølgende, via 4 meget store dobbelttaljer løftes fri af vandet. Når skibet således hænger i stropperne flytter den fjernstyrede kran skibet til en ny position på havnen – det kunne f.eks. være til bådhotellet, en 3.500 kvadratmeter stor hal, hvor PC Yacht Service tilbyder opbevaring og vedligehold af både. Kranen er udstyret med en dieselmotor der skaber det

nødvendige hydrauliske tryk til spillene – ja selv de 4 uafhængigt styrbare, og mandshøje, hjul drives hydraulisk. En af fordelene ved ’travel-liften’ er at man undgår vred i skroget under transport – en risiko der er aktuel, hvis man f.eks. benytter to mobilkraner til løft og transport.

Når det gælder reparation, service og vedligehold arbejder PC Yacht Service også med montage af el og hydraulik. Ikke uventet er man specialister på vedligehold og fremstilling i teak og andre ædle træsorter.

Virksomheden påtager sig gerne totalentrepriser og samarbejder så med mangeårige og pålidelige eksterne partnere.

Under FiskerBladets visit var der aktuelt to fiskefartøjer under kyndig renovering. Det drejede sig om Niels Tvillings glasfiberfartøj HG 93 ’Rugholmen’, som er blevet forlænget på midten med 130 centimeter. De 100 centimeter har givet plads til en garntrunk og de resterende 30 cm er lagt til eksisterende dam.

Ved at flytte vægten af garn fra agter til midtskibs får ’Rugholmen’ bedret sin stabilitet og den større dam lover jo godt for fremtidige landinger. Frank Jen-

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

net ejer S 500 ’I. Jennet’, hjemmehørende i Ålbæk. Frank har været så uheldig at påsejle stenmolen i Hirtshals, men nu har de brave folk hos PC Yacht Service repareret hullet i stævnen, rettet motoren op og forsynet båden med en ny egetræskøl.

PC Yacht Service har en helt central beliggenhed i Strandby havn, nemlig i overgangen mellem fiskerihavnen og lystbådehavnen. Strandby er en A-havn og sammen med de omfattende forsikringer, som PC Yacht Service har tegnet, trækker det skibe langvejs fra. Således kan man ved selvsyn blandt andet se

et islandsk ’vikingeskib’, flere store sydeuropæiske sejlbåde, en række imponerende lystbåde fra Københavnsområdet – alle lagt op for vinteren. Når der blæser lunere vinde over landet kommer lystsejlerne til Strandby og sejler deres både til hjemhavnene – eller fortsætter deres jordomsejling eller hvilket projekt de er i gang med. Ofte bliver der tid til et ophold i det Nordjyske – både Strandby og Skagen er magneter i den sammenhæng.

Af Jesper Heldbo

BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS Perkins Perkins t Lombardini t Lombardini t Eveco t Eveco t Sabb t Sabb t Mariner t Selva t Selva t Honda t Honda

stål/alu

EL 12/24V Garnhaler WLO MROOH¿VNHUQH

Horisontalspil

Glædelig jul og god nytår Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08

www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk 0¡G RV Sn 'DQ¿VK 0HVVHQ Sn stand nr. A146 Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08 www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

9

Murstensroman om danske ferskvandsfisk For første gang er det lykkedes at samle en komplet fortegnelse over fiskelivet i danske søer og vandløb.

Hvis du vil vide, hvad du kan få på krogen eller i nettet, når du fisker i danske søer og vandløb, så er det nyudkomne ”Atlas over danske ferskvandsfisk” det helt rigtige sted at lede.

På 700 sider – og med en vægt på tre kilo – er det i sandhed en murstensroman for fiskeelskere, der her kan hente svar på de utroligste ting om ferskvandsfisk – tilmed ledsaget af en mængde flotte fotos.

Bag de 700 sider ligger seks års arbejde med kortlægningen.

Arbejdet er udført af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet og DTU Aqua, Silkeborg, og med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Men forskerne har ikke kunnet komme så langt ned i detaljerne uden hjælp fra hundredvis af lystfiskere og dykkere landet over samt andre med interesse i livet under vandoverfladen.

- Bogen henvender sig til alle natur- og fiskeinteresserede, men vi forventer også, at bogen bliver et vigtigt redskab i den fremtidige undervisning og i forvaltning af vores ferskvandsfisk. Allerede nu danner bogen grundlag for den seneste rødlistevurdering af ferskvandsfisk, som er en vurdering af, hvor truede de enkelte arter er, oplyser biolog Henrik

Hvad ”Atlas for danske ferskvandsfisk” ikke fortæller om de danske bestande på sine 700 sider, er formentlig ikke værd at vide.

10

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

Biolog Henrik Carl fangede selv denne guldgræskarpe på 9,8 kg i forbindelse med feltundersøgelser for et par år siden.

Carl fra Statens Naturhistoriske Museum (SNM), der er en af de forskere, som har lagt et stort arbejde i projektet, og som også er redaktør på bogen.

Værd at vide om fisk

Bogen rummer udførlige beskrivelser af alle oprindelige, danske arter samt de arter, der gennem tiden er indført til Danmark. For hver art er der grundige afsnit om systematik, kendetegn, udbredelse, biologi, forvaltning, fiskeri m.m.

Desuden er der generelle afsnit om fisk, fiskenes levesteder, artsrigdom på forskellige levesteder og i forskellige dele af landet. Herudover er der et afsnit om fiskenes indvandring i Danmark efter istiden og et afsnit om sygdomme hos ferskvandsfisk.

Atlas over danske ferskvandsfisk er rigt illustreret med fotos af fiskene, særlige kendetegn, deres levesteder og meget mere.

- Men arbejdet slutter naturligvis ikke her. Vi vil fortsat gerne have informationer om fang-

ster af ferskvandsfisk – også dem, der fanges i saltvand eller brakvand – for vi er dels i gang med et lignende projekt, der skal munde ud i et atlas over danske saltvandsfisk, og dels er tanken, at databasen over arternes forekomst skal gøre permanent, så den altid er upto-date, siger han.

Fiskene har det godt

Det viser sig i øvrigt, at de danske ferskvandsfisk trives ganske godt. Alle de naturlige arter findes stort set stadig, og selv om de er forsvundet fra nogle biotoper, er de i mange tilfælde blot dukket op på nye. Vandringen kan f.eks. være sket i forbindelse med oversvømmelser, eller de har måske været på en smuttur ud i havet og har derved fundet op i et nyt vandløb.

- Og så er der selvfølgelig også dem, der ikke hører naturligt hjemme i Danmark. Det vil sige fisk fra f.eks. havebassiner, der sættes ud i naturen, når folks interesse får en ende. Det er vi som biologer naturligvis ikke så vilde med, men på den

anden side, kan vi da heldigvis konstatere, at der endnu ikke er sket nævneværdig skade ved det, siger Henrik Carl.

Så selv om omkring en tredjedel at fiskearterne i naturen er udsat af mennesker, har de ikke fortrængt de oprindelige arter – blot øget antallet af arter.

Det viser sig f.eks., at mange guldfisk nu frister det frie liv i landets søer, hvor man selv skal sørge for maden. Men som bekendt er det ikke alt guld, som glimrer – heller ikke de voksne guldfisks karakteristiske farve. Den forsvinder nemlig i løbet af nogle generationer.

Så ligner de i stedet, deres ophav – sølvkarussen – der ligner den almindelige, danske karusse til forveksling.

Naturpleje nytter

En glædelig oplevelse har det også været at få tal på bordet for, at det virkelig har nyttet at bremse forureningen og reguleringen af vandløbene i den danske natur. Fisk, der i forrige århundrede oplevede stærk tilbagegang, er tilbage i

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Ă…len er truet

Blandt bogens øvrige informationer kan man bl.a. lÌse, at Ên art, hvidfinnet ferskvandsulk, er vurderet forsvundet. Dyndsmerlingen og ülen er vurderet kritisk truede, mens havlampret, heltling, laks, stalling, smerling og snÌbel vurderes sürbare. Den største Ìndring er

sket for ĂĽlen, som fra at have vĂŚret en af Danmarks mest almindelige fisk nu er i reel fare for at uddø. Regnløjen, som tidligere blev kategoriseret som sjĂŚlden, har til gengĂŚld vist sig blot at vĂŚre overset, for den er fundet pĂĽ flere end 200 nye lokaliteter overalt i Danmark. Ă˜rreden er heller ikke truet takket vĂŚre et stort arbejde med naturopretning og med udsĂŚtning af yngel.

- Nu er vi sü godt i gang med et tilsvarende projekt for saltvandsfiskene, og vi venter at kunne udgive et lignende atlas pü nok over 1000 sider i løbet af en hündfuld ür, siger Henrik Carl. �Atlas over danske ferskvandsfisk� er udgivet af Statens Naturhistoriske Museum til en vejledende udsalgspris pü 399 kr. Bogen kan købes hos boghandlere i hele landet samt i butikken pü Zoologisk Museum.

Mød os pü

TECHNOFLEXÂŽ The Power to Perform

Stand D711

TECHNOFLEXÂŽ HU HQ VXFFHVULJ OHYHUDQGÂĄU DI NYDOLWHWVNRPSRQHQWHU 0HG HQ VWRU RJ VROLG HNVSHUWLVH LQGHQIRU NREOLQJHU QLYHDXPnOHUH WUDQVPLVVLRQVWHNQLN JHQHUHOW RJ XGVW\U WLO GLHVHO RJ JDVPRWRUHU VWnU 7(&+12)/(;ÂŽ NODU WLO DW KMÂ OSH GLJ

72. PHJHW Ă€ HNVLEOH .REOLQJHU WLO IULWVWnHQGH DQO J Moment: 1.500 Nm ~ Nm 86.000 0D[ 6SHHG 5SP a 5SP 0ÂĄOOHJnUGHQV *UDÂż VN Ä ZZZ PJUDÂż VN GN

fin form – om end ikke altid pü de samme levesteder. Det gÌlder eksempelvis elritsen. Smuk at se pü, men uden økonomisk betydning, hvorfor der ikke har vÌret sÌrligt fokus pü den.

- Men derfor har den jo alligevel en mission i fødekÌden, understreger Henrik Carl.

I forbindelse med atlasprojekterne har det i øvrigt vist sig, at ferskvandsarter fanges hyppigere end forventet i havet omkring Danmark. Det gÌlder primÌrt arter som aborre, gedde, skalle og rimte, der er kendte brakvandsarter, men ogsü arter som rudskalle, suder og karusse samt f.eks. europÌisk malle og sandart.

$5&86$)/(; $&

/) )OHNVLEOH .REOLQJHU

0XOWL 0RQW 6HOOD

*XPPLVNLYH .REOLQJHU WLO

Moment:

Âą )OHNVLEOH .OR .REOLQJHU

VDPPHQĂ€ DQJHGH DQOÂ J

10 Nm ~ 3.000 Nm

Moment:

Moment:

0D[ VSHHG

40 Nm ~ 1.000.000 Nm

330 Nm ~ 100.000 Nm

5SP a 5SP

0D[ VSHHG

0D[ VSHHG

5SP a 5SP

5SP a 5SP

TECHNOFLEXÂŽ Industrivej 21 8653 Them tlf. +45 8724 4545 ZZZ WHFKQRĂ€ H[ GN

Af Karen Sloth

FAKTA Har du gjort en spĂŚndende fangst?

Südan kontakter du fiskeatlas.dk: Mailadresse: info@fiskeatlas.dk eller telefon 3532 1124 Art – kan undlades, hvis du medsender fisken eller et foto Sted – hvor blev fisken fanget eller observeret Dato – gerne sü prÌcist som muligt Metode – hvordan blev fisken fanget eller observeret Dokumentation – indsend gerne foto eller selve fisken. Dokumentation er ikke obligatorisk, men mange fiskearter er meget svÌre at artsbestemme selv for eksperter. Gode fotos kan desuden bruges til bogen Kontaktoplysninger – navn, adresse, telefonnummer og mail, sü vi kan kontakte dig, hvis vi har spørgsmül til fangsten. Oplysningerne er fortrolige og videregives ikke

Servicering, reparation og forlĂŚngelse af ďŹ skefartøjer PC Yacht Service har stor viden og erfaring inden for alle former for moderne bĂĽdbyggeri. Vi arbejder i trĂŚ, glasďŹ ber og aluminium, og tager gerne hovedentreprisen pĂĽ opgaver som ogsĂĽ omfatter el- og maskinomrĂĽdet.

Vi har de nødvendige godkendelser til at løfte enhver opgave, herunder Søfartsstyrelsens godkendelse til glasďŹ berarbejde ved ombygning, reparation og forlĂŚngelse af fartøjer.

PC Yacht Service rĂĽder over Danmarks største travellift med en løftekapacitet pĂĽ op til 110 tons. Den eksible og skĂĽnsomme hĂĽndtering af fartøjet kombineret med den brede kompetenceproďŹ l kalder vi â€?Kompelt maritim serviceâ€?.

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD. Har du lyst til at deltage med større mÌngder af oplysninger, bedes du kontakte sekretariatet først, sü I sammen kan finde frem til den mest praktiske müde.

Indsamlede fisk (frosne eller evt. i sprit) kan enten sendes til Zoologisk Museum i København eller afhentes af en af projektets medarbejdere. Kontakt sekretariatet inden afsendelse, sü det sikres, at fisken ikke ender i posten eksempelvis over weekenden.

Foreløbig har forskerne pü SNM mellem en halv og en hel million fisk i sprit at studere fordelt pü tusindvis af arter, og det tiltrÌkker andre forskere fra hele verden.

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

P.C. Yacht Service

P.C. Yacht Service ApS v. Palle Christensen RødspÌttevej 5. 9970 Strandby Tlf. 29 46 80 20 www.pcyacht.dk

F I S K E R B L A D E T / 4¡ 2 0 1 2

11

Det kører på pumperne i Skagen Pumperne forsyner Skagerak Pelagic med råstof til produktionen – sild er det – og makrel kommer.

Så ’det er ik’ så ringe endda’.

Den danske sildeindustri var engang stor og mangfoldig, men med årene er stolte virksomheder som Anthonisen, Taabel, Essi, Uni-Fisk og andre bukket økonomisk under. Skagerak Group har under Iver Espersens ledelse stået imod og har netop bevist at koncernen stadig har

mandsmod og ’muskler’. Beviset ligger i Skagen og hedder Skagerak Pelagic.

Med firmaet Skagerak Pelagic A/S har Iver Espersen samlet al produktion af pelagisk råstof i Skagen – en produktion som er baseret på en ny struktur og som kan dokumentere bære-

dygtighed fra fangst til forbruger. Efter et år med ombygning samt indkøring af ny teknologi er produktionen sat i gang.

Da FiskerBladet var på visit havde Danmarks største pelagiske fiskeskib – Gitte Henning – netop færdiggjort pumpningen af en sildefangst ind

i produktionsanlægget. ’Gitte Henning’, der i øvrigt har fået ’nye S-nummerplader’, blev afløst af det meget store irske fartøj ’Voyager’ – også med en last sild.

Skagerak Pelagic budgetterer i 2012 med en omsætning på 600 mio. kr., og man forventer

COSMOS TRAWL AWL A/S • Denmarks største vodbinderi • Afdelinger i Hirtshals og Skagen • Mere end 100 års erfaring • Redskaber af højeste kvalitet med ed brug bruugg af br af den den seneste de seenneeste sstte teknologi teknol te knoolllog kn ooggi • Hurtigste reparationsværksted med meed 24 24 timers tim meerrs service serv se erv rviicce ce Vestre Strandvej 17 DK - 9990 Skagen Denmark Tel. (+45) 98 44 13 11 Fax (+45) 98 44 34 11

E-mail: kaship@kaship.dk www.karstensens.dk CVP/VAT no. 10 85 95 81 Company no. 161.888

red edsk edsk skab skab aber ber er til til fartøjer far arttø øjer jer i alle je aallle lle størrelser stø ørr rrel else else el ser er Totalleverandør af alle slags ¿skeredskaber ot • Fiskeopdræt Fiske isske keop oppdr dræt æ • Stores/reservedele æt Stoorees/ s/re rese esseerv rved e el ele Flydetrawl • Bundtrawl • Snurpenot es - vælg es væ ællg Cosmos Cossm Co moss Trawl!

Tra rawl wl!

Når ¿skeriet skal takles med succes

Cos Cosmos C Cosm o oss Trawl osm Traw rawl awll A/S aw A//S A S • Notkajen Notka Notka otka k jen jen 2 • 9850 9850 985 5 Hirtshals Hirrtsh Hir Hirtsha tsha h lss • Danmark D ma Dan mark Tel +45 Tel Te Tel. 455 9894 9894 1977 989 19 19777 • Fax Faaaxx +45 +4455 9894 998994 94 3103 3 03 31 03 • info@cosmostrawl.dk innfo@co inf o@c @coossmos @cosmos smostraw trawl.dk tra l.dk Cosmos C Cosm osm mooss Trawl Trra rawl raw aw wll A/S A//S A/ S • Havnevagtvej Havne avneevagt vagttve vag va vvej e 266 • 9990 ej 9999 9990 Skagen S Skagen genn • Danmark gen Danma maarkk Tell.l +45 Te Tel. +45 9844 +4 98 4 1477 984 98 14477 77 • Fax Faxx +45 45 9844 45 9884 9984 8 4 6070 60 607700 • info@cosmostrawl.dk inf nfo@co o@c o@co @c smos @co smo mosstra trra ttraw r l.dk .dk d

12

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Foto: Jesper Heldbo

at beskæftige ca. 100 medarbejdere, der skal arbejde med fem produktkategorier: ferske, frosne og syrnede produkter, matjes-sild samt silderogn.

Virksomheden er blandt Europas største i den pelagiske industri og står stærkt på det globale marked og har afsætning til mange lande i Europa samt Fjernøsten, hvilket afspejles i selskabets strategi på fødevareområdet, der på alle områder påfylder skærpede krav fra forbrugere og myndigheder.

Innovation og bæredygtighed

Det var hos Skagerak, at man i sin tid tog skridt til at tage udstyr i brug, der muliggør separation af silderognen fra andre indvolde. Ikke alene er dette en bæredygtig udnyttelse af ressourcen, men produktet har også siden været en eksportsucces på markeder i Fjernøsten, hvor man i lande som f.eks. Japan betaler gode priser for rognprodukter. Herhjemme har ’Glyngøre’ fremstillet et rognprodukt baseret på silderogn og ’Føtex’

har netop lanceret dette. Deres udsendte kan bekræfte at der er tale om et lækkert produkt.

- Innovation og ansvarlighed i et moderne og globalt samfund er nogle af nøgleordene i den proces, der har ført til, at vi nu har samlet alle aktiviteter i Skagerak Pelagic A/S i Skagen, forklarer Iver Espersen. Endvidere har det spillet en betydelig rolle, at vi med beliggenheden i Skagen kan levere sildeafskær direkte og hurtigt til en af verdens store fiskemelsfabrikker, FF Skagen, som også er på forkant mht. innovation og miljøhensyn.

Dette er væsentligt, idet ca. 50 % af de råvarer, som vi får ind i fabrikken, går ud som afskær.

- Det nye Skagerak Pelagic A/S bygger målrettet på kvalitet samt værdier som fleksibilitet, effektivitet, troværdighed og bæredygtighed, og et af vores vigtigste aktiver er vores engagerede og kompetente medarbejdere.

- Det er afgørende for vores koncern, betoner Iver Espersen, at den nye struktur samtidig medvirker til at bekæmpe uregistreret fiskeri. Sporbarhed fra fangst til forbruger er nøgleord i denne sammenhæng, og vi er meget bevidste om, at dette er en af forudsætningerne for vores produktion.

Global virksomhed i et lokalt samfund

Med samlingen af aktiviteterne i Skagen er der sket en fusion af de bedste kompetencer på området fra de tre fiskeindustrier Unifisk A/S, E. Taabbel

Fiskeeksport A/S og Skagerak Fiskeeksport A/S. - Naturligvis er der udfordringer ved at samle produktionen i Skagen, og dem er vi i fuld gang med at få løst. Der er på nogle af disse områder opgaver, såsom overenskomster og vandafledningsafgifter, som ubetinget skal løses. Vi må i den forbindelse alle huske på, at vi skal fungere i et internationalt samfund. Det skylder vi fiskerne, erhvervet og det omgivende samfund, både lokalt og nationalt.

- Vi ønsker at bevare og udvikle en pelagisk fiskeindustri i Danmark på højt internationalt niveau. Vi er derfor alle nødt til at være bevidste om den konkurrencesituation, som vi indgår i, og ikke mindst forstå hvad den betyder for os.

Direktionen for Skagerak Pelagic A/S består af adm. dir. Peter Kongerslev, koncernøkonomidirektør Kim Bennedsen og salgsog marketingdirektør Christian Espersen. Formand for bestyrelsen er Iver Espersen, som i øvrigt repræsenterer tredje generation i den familieejede virksomhed, Skagerak Group.

Skagerak Group omfatter ud over Skagerak Pelagic A/S, også selskaberne Skagerak Salmon A/S og Skagerak Fiskeeksport A/S. Koncernen har en samlet omsætning på omkring 1 mia. kr. og beskæftiger ca. 300 medarbejdere. Koncernens hovedkontor samt de 2 sidstnævnte selskaber forbliver i Hirtshals.

Af Jesper Heldbo

Brunello di Montalcino, Le Gore Italien

Før 199,75

Nu

9975

SKIBSPROVIANTERING

Harald Christiansens Eftf.

DANISH SHIP SUPPLY CORPORATION

Malerfirmaet topcoat Musketervej 3 - 9990 Skagen Tlf: 98 45 05 11 - Mobil: 20 42 52 28 www.topcoat.dk

VESTRE STRANDVEJ · DK-9990 SKAGEN · TELEFON 98 44 13 33 · TELEFAX 98 44 30 12

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

13

Foto: Jesper Heldbo

Cosmos Trawl har succes i Marokko Marokkansk fiskeri har fået øjnene op for, at man kan fange mere med trawlene fra Skagen.

Det hele gik efter en snor, da trawleren “Meya” for et par uger siden en aften stod ud fra havnen i Skagen på en prøvesejlads for at teste nye trawl fra det lokale Cosmos Trawl A/S. Dermed kan trawlfirmaet på Havnevagtvej 26 notere endnu en succesfuld ordre til det marokkanske fiskerimarked, som er et marked i vækst. ”Meya” er oprindeligt et norsk skib bygget engang i 1980erne og nu overtaget af marokkanske redere, der med delvis svensk besætning har haft held med at engagere sig i fiskeriet i det nordafrikanske land.

- Vi har udstyret kutteren med trawl og forskelligt udstyr. Det drejer sig om to ens sæt trawl af mærket Gloria Helix plus et ekstra af samme slags, som skibet skal have med til en anden kutter, der også fisker i marokkansk farvand, oplyser Lars Lykke, der er salgschef hos Cosmos Trawl.

hjemlige breddegrader i både Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten, hvor det især har vist sig velegnet til fangst af sild, makrel og blåhvillinger.

Der bruges en speciel teknik til fremstilling af garnet, som derefter arrangeres i et specielt mønster i trawlet, der så spredes automatisk. Fordelen ved Gloria Helix er, at det ligger mere roligt i vandet. Fangsteffektiviteten øges – ikke mindst hvis fiskene går spredt – og dertil kommer, at det er nemt at trække, hvilket sparer brændstof, og endelig er det fremstillet af et materiale, der kræver et minimum af vedligeholdelse, men alligevel har en lang levetid.

- Ud over to komplette trawl med stjerter og bagposer til udskiftning alt efter, hvad der fiskes efter, har vi også leveret et skovlsæt fra Thyborøn samt diverse reservematerialer til skibet, siger Lars Lykke.

Ligger roligt i vandet

Størst og ældst

Gloria Helix-trawlet er et selvspredende trawl, der også anvendes i fiskeriet på vores

Skagenfirmaet er i dag Danmarks største og ældste netproducent til fiskeriet med

produktion i både Skagen og Hirtshals, og der sejler i dag en del fiskekuttere rundt i marokkansk farvand med trawl fra Cosmos Trawl.

- Vi leverede det første i 2005, idet vi fik kontakten via nogle svenskere, der kendte os i forvejen. Og marokkanerne har efterfølgende set, at det er bedre med vores trawl, og at de holder godt. Så vi har fået flere og flere ordrer gennem årene.

Mødet med det marokkanske marked har i det hele taget været en positiv oplevelse, mener han.

Sverige er foruden Danmark det store marked for Cosmos Trawl, der siden 2000 har været en del af den islandskejede, internationale Hampidjan Group, der servicerer fiskeriet i bl.a. Norge, Færøerne og Island.

Irske forbindelser

Cosmos Trawl får desuden også til tider en bid af kagen, når irske kuttere anløber Skagen for at lande deres fangster.

Det skete også for nylig med et par laster trompetfisk. Normalt

serviceres kutterne i Irland af Swannet-Gundry, der også er en del af Hampijan-familien.

- Men når de lægger til her, tager vi os af servicering og diverse reparationsarbejder, forklarer Lars Lykke.

Cosmos Trawl fremstiller i øvrigt trawl af enhver art og til både små og store både. Bl.a. tobistrawl, men på det område synes Lars Lykke bestemt ikke, at fremtidsudsigterne ser specielt lyse ud for tiden.

- I hvert fald ikke hvis politikere og biologer får held med de beskæringer af kvoterne, som er på bordet lige nu. Så bliver der ikke meget industrifiskeri tilbage, mener han.

Til gengæld kan virksomheden dog glæde sig over en ideel placering i Skagen, hvor sildefabrik, fiskemelsfabrik og skibsværftet trækker arbejde til området, hvilket også betyder flere ordrer og flere opgaver med reparationer og servicering.

Af Karen Sloth

Marel Søpakkesystem Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, info.dk@marel.com, www.marel.dk

14

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

ASC certificering af primærproducenter og virksomheder Aquaculture Stewardship Council, ASC, har nu åbnet for akkreditering af certificeringsorganer.

Et certificeringsorgan kan være virksomheder der allerede arbejder med certificering – f.eks. Bureau Veritas, Det Norske Veritas, eller andre firmaer – f.eks. konsulentfirmaer, der ønsker at blive godkendt for at have salgsmuligheder på dette nye marked.

Når en virksomhed således er blevet akkrediteret hos ASC som certificeringsorgan kan ’organet’ foretage auditering (vurdering) af andre virksomheder, der ønsker at blive godkendt efter ASC-standarden – og derved opnå certificering efter den pågældende standard. ’Organet’ vil ofte også tilbyde virksomheden den nødvendige rådgivning for at virksomheden kan opfylde kravene i standarden.

Når det gælder akvakultur falder tanken naturligt på at en dambruger/havbruger ønsker at blive certificeret efter f.eks. ASCstandarden for ørred eller laks.

Ikke nok at primærproducenten er certificeret.

Men det er ikke nok at primærproducenter er certificeret. Flere led i kæden ’Fra Vand Til Tand’ skal nemlig kunne dokumentere, at de også håndterer/forarbejder/ forædler fisk fra en ASC-certificeret primærproducent efter standardens gældende regler hvilket i praksis oftest vil sige at produktstrømmen baseret på fisk fra en ASC-certificeret leverandør skal holdes adskilt fra fisk fra ikke certificerede leverandører. En forarbejdningsvirksomhed kan derfor også opnå

certificering – og blive såkaldt ’Chain of Custody’ certificeret.

MSC-regler kan bruges i ASCregi

For at smidiggøre denne proces har ASC indgået aftale med MSC om at bruge allerede eksisterende MSC-regler på dette område. Således indeholder MSC certificeringskrav version 1.2 et nyt bilag (BE), hvori de få forskelle mellem de to systemer fremgår (http://www.msc.org/ documents/scheme-documents).

Virksomheder, der allerede har et gyldig ’Chain of Custody’ certifikat til MSC-certificerede produkter, kan ansøge om en kombineret certificering af både fisk og skaldyr fra såvel fiskeri som opdræt ved hjælp af en forenklet vurderingsproces

Virksomheder, som endnu ikke har et MSC ’Chain of Custody’ certifikat vil skulle gennemgå en fuldstændig vurdering (auditeringsproces).

Flere certificeringsorganer har allerede henvendt sig til Accreditation Service International (ASI) for at blive godkendt (akkrediteret) til at udføre auditering (vurderinger) af virksomheder der håndterer ASC produkter. For mere information om godkendelsesprocessen – og om de ’organer’ der allerede er eller de der er på vej til godkendelse som akkrediterede, henvises til ASI hjemmeside: http://www.accreditation-services.com/programs/asc Af Jesper Heldbo

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3.

3. grad grad Start: 2011 Start: primo Ultimojanuar juli 2012

Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Ultimojanuar juli 2012 Start: 2011 Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april april 2011 2012 Start:

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker

Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed

¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

A

/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

A

/S Midtjydsk Cylinder Service Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Kuttervej Bankvej131 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

15

FiskerBladets udsendte fik eftermiddagskaffen serveret af havnedirektør Willy B. Hansen og benyttede lejligheden til at stille lidt nærgående spørgsmål.

Hvordan går det så med havneudvidelsen – eller planerne for udvidelsen?

- I dag sendte vi vores bygherrerådgivning i udbud, og der indbyder vi 5 rådgivende ingeniørvirksomheder til at give deres bud på, hvordan de kunne tænke sig at løse den opgave for Skagen Havn og til hvilken pris.

Er det ’hele pakken’?

– Ja, det er hele bygherrerådgivningen for de næste par år.

Det er ikke det samme som projektering og andre opgaver i relation til udvidelsen, men en opgave med at styre en masse delprojekter undervejs, så som VVM-screening, sedimentationsanalyser, besejlingssimulering etc. Det er Rambøll, Cowi, Niras, Grontmij og A1-consult.

A1-consult?

–Ja, det er en mindre rådgivningsvirksomhed nede ved Aalborg. Det er for at have de 4 ’store’ med, og så fik vi en tilkendegivelse fra A1 om, at de godt kunne være interesseret i at byde. A1 har været udbudsrådgiver for Fre-

16

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

derikshavn i forbindelse med det udbud de nu er ude i med VVM redegørelse osv. A1 får så lov til at byde med hos os, og det er ikke laveste pris vi går efter. Vi bruger en model hvor vi både ser på pris, kompetencer, referencer og organisation. Så får firmaerne lov til at komme herop for at præsenterer deres tilbud efter at de har afgivet et skriftligt tilbud.

Hvornår skal en sådan præsentation så finde sted?

– Medio april måned.

Det var kort tid!

–Ja, der er givet en frist på at give tilbuddet på cirka 2½ uge.

Penge til huse

- Vi har en ansøgning inde hos vækstforum (regionalmidler) til at hjælpe os lidt med de delanalyser vi skal i gang med snarest – besejlingsforhold, kyst-erosionssimulering, VVM-screening og sedimentationsanalyser. Det vi indtil videre, uofficielt, har fået oplyst er, at ansøgningen er sendt positivt videre til Erhvervs- og Byggestyrelsen,

og det giver mig grund til at forvente at vi kan blive imødekommet med vores ansøgning på 1½ million. Vi har ikke fået noget officielt svar endnu – så vi må slå koldt vand i blodet et stykke tid.

Og så arbejder vi jo løbende videre – vi arbejder tæt sammen med dem der har lavet bygherrer-udbuddet for os, og vi arbejder naturligvis med at få skabt det forretningsmæssige grundlag – det vil sige, at få indgået nogen aftaler med nogen af dem vi skal arbejde sammen med fremadrettet.

Hvad var det de hed – bunkrings-firmaet fra Fredericia der blev præsenteret på seminaret, sidste år, som interesserede i at etablere virksomhed på den nye havn?

– Monjasa! Og dem drøfter vi stadigvæk med – de er stadig meget interesserede.

LNG

Flydende naturgas (LNG) er det noget der er i spil ved havneudvidelsen?

– Det har indgået i vores foranalyser – og i udgangspunktet har vi valgt ikke at fokusere på LNG. Det er der flere årsager til, det ene er sikkerhedsspørgsmålet - med en by så tæt på. Det andet er at LNG, indtil videre i hvert fald, primært henvender sig til rutetrafikken, som vi ikke har nævneværdigt meget af i Skagen Havn. Så derfor har vi valgt at konkluder, at det ikke er et segment der ligger primært for os. Vi har altså drøftet det, analyseret det og det er også beskrevet i ’Vækst-Skagen analyserapporten’, hvor det også fremgår, at det ikke er et område som vi forventer at implementere foreløbig. Det kan jo altid ske at tingene ændrer sig, sikkerhedsafstandene bliver nedsat på grund af ny og bedre teknologi – det kan være der kommer et grundlag for at kunne udbyde det her i fremtiden, men summa summarum – der er ikke grundlag for det for tiden.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Foto: Skagen Havn

Havnekaffe

Segmentering

Vi er meget bevidste om at forsøge at segmentere nye forretningsområder ud i nicher, der er markedsrettede – det vil sige, at der er nogen der efterspørger ydelserne, det skal være noget der kan blive en forretning på – og gerne for flere parter, og endelig må det gerne være noget som ikke udbydes i Nordjylland i dag – altså ikke noget som allerede findes i vore kollega-havne. Jeg tror personligt på at disse kriterier vil være en styrke for havnen fremadrettet.

Krydstogtbranchen indgår jo i analysen – hvordan tegner billedet sig nu på dette felt?

– Det er et meget positivt billede – vi har allerede anmeldelser fra 11 anløb i år, og vi markedsfører os. Jeg tager f.eks. til en krydstogtsmesse i Miami i næste uge. Der har vi en lang møderække med rederi repræsentanter for at fortælle om hvad Skagen kan tilbyde i dag – og ikke mindst hvad vi forventer at kunne tilbyde i den nærmeste fremtid!

Tidshorisont

Hvad er tidshorisonten for de ’nye tilbud’?

– I bedste tilfælde taler vi om slutningen af 2014.

Det var tidligt!?

– Ja, men det var også et eksempel på ’best case’! Vi byggede den eksisterende udvidelse i perioden fra oktober 2006 til 31. august 2007. Da havde man etableret 1 kilometer stenkastning og indpumpet sand osv.

Så vores erfaring er, at det kan gå rimeligt stærkt – og det får os til at tro på at den kommende udvidelse kan gennemføres på måske godt halvandet års tid. Hvis vi har finansieringen og det forretningsmæssige grundlag på plads sidst på året i år – så trykker vi på knappen og så forventer vi at det vil tage max. et par år.

Hvor langt er der så igen før finansieringen er på plads?

– Der er så langt, at vi for øjeblikket kun har fået nogle få millioner på plads, og der-

for arbejder vi fortsat med de muligheder der er for at søge midler. For eksempel har den Europæiske Fiskerifond ansøgningsfrist den 1. april.

Penge på lommen?

Vores Landdistriktsminister kommer på besøg fredag den 16. marts og der vil vi naturligvis præsentere vores ambitioner.

Tror du ministeren har ’penge på lommen’?

- Jeg tror ikke Ministeren møder op og stiller en pose penge på bordet – nej! Ministeren kommer for at høre om vores situation og planer for fremtiden – og jeg tror at han vil få et klart indtryk af, at her er der noget at hente. Her er der kræfter, der arbejder for beskæftigelse og udvikling – og det for en relativ meget lille investering. Ministeren skal også besøge Karstensens skibsværft og det er jo helt entydigt, at da man lavede den infrastruktur der muliggjorde at man kunne etablere en dok på værftet – der kom der, alene til værftet, 50 nye arbejdspladser og derudover beskæftigelse til yderligere 40 par hænder ved underleverandører. Vi skal have fortalt Ministeren, at ved den kommende havneudvidelse vil der ’falde rigtigt mange nye jobs af’. Vores analyser viser, at der kan skabes op til 300 nye arbejdspladser på kort sigt – og på længere sigt vil det dreje sig om op til 600 nye job. Så vi mener der er nogen ret gode muligheder, som må kunne vække Ministerens interesse.

Vi trænger ’dælen sparke mig’ også til nye arbejdspladser og lidt assistance til de gode kræfter, der arbejder for at skaffe dem! Vi skal have skabt både ’almindelige’ arbejdspladser og helst også ’vidensarbejdspladser’ her i byen – det er essentielt for byen og man kan jo knytte et lille håb om at samfundet her på sigt kan vokse igen.

Ministerbesøget er forholdsvist ny berammet – så vi har bokset med at på et fornuftigt program sat sammen. Ministeren skal en tur på havnen – og vil i den

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

forbindelse også se den nye Skipperskole - og vi skal have skitseret den påtænkte havneudvidelse for ham. Vi har gennem hans embedsfolk ’klædt ham lidt på’. Vi skal besøge Karstensens skibsværft og så kommer vi tilbage hertil havnekontoret, hvor vi får en arbejdsfrokost med rundbordssamtale.

Her har vi også Kaj Møller, formand for LO i Frederikshavn, med for at han kan give sin vinkel på arbejdspladsbehov og muligheder herfor ved en havneudvidelse. Kaj er en mand

der medførte, at både Hirtshals og Frederikshavn fik etableret motorvej direkte fra færgelejerne. Selvom mange dengang tog sig til hovederne – ja så har det på sigt bevist, at infrastrukturer er altafgørende for udvikling.

Uden motorveje havde hverken Hirtshals eller Frederikshavn udviklet sig til de gods-transport-centre de er i dag!

Så ved at støtte havneudvidelsen i Skagen har en nutidig minister mulighed for at skabe sig et godt eftermæle! (red.)

der er rigtig god til at give sin mening til kende og angive hvad han mener man bør satse på. Jeg tror der er en generel opfattelse af, at hvis vi skal have genereret flere arbejdspladser i Skagen skal det ske – eller det sker nemmest – ved den påtænkte udvidelse af havnen med etablering af nye virksomheder. Brancheforeningen ’Danske Havne’ er også med ved ministerbesøget.

Årsberetning

Et flot eftermæle

Så faldt snakken over på andre områder – blandt andet den store fremsynethed som Kai Ikast & Co. I sin tid viste, ved den ’politiske studehandel’

Erik Bonde

Willy sluttede ’kaffeslabbaradsen’ af med at give FiskerBladets udsendte medarbejder en ’førstedagsudgave’ af havnens årsberetning. I den kan man bl.a. læse at Skagen Havn i 2011 har omsat for 30½ million kroner og fået et resultat på 5,7 millioner kroner. Resultatet forbedres med små 14 millioner kroner som er indtægter fra salg af mindre delarealer – og således kan Skagen Havn sætte små 20 millioner kroner ’på bogen’.

Af Jesper Heldbo

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

17

STAFETTEN Stafetten er et indlæg af fødevareminister Mette Gjerskov

Grøn reform skal sikre dansk fiskeris fremtid Den 25. januar var fødevareminister Mette Gjerskov i Europa Parlamentet for at diskutere det danske formandskabs prioriteter i forbindelse med reformen af EU’s fælles fiskeripolitik. Rent visionsmæssigt har fødevareministeren fat i den lange ende, og hun redegjorde med stor empati for, at vi skylder fremtidige generationer at forvalte denne ressource - denne gave som fisk er - på en bæredygtig måde.

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at Danmark for tiden har formandskabet i EU. For mig som fødevareminister betyder det bl.a., at jeg sidder for bordenden, når jeg sammen med de andre europæiske ministre diskuterer reformen af den fælles fiskeripolitik. Nå ja, det er måske lidt en tilsnigelse at sige, at jeg sidder for bordenden, for faktisk sidder man som formand fysisk midt for bordet. Det er fra den plads, at jeg i disse dage arbejder med at reformere fiskeripolitikken.

Det arbejde er allerede i fuldt sving, og reformen er på dagsordenen til rådsmøderne i både marts, april, maj og juni.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der omkring bordet er meget forskellige holdninger til reformen. Derfor vil det kræve en stor indsats fra alle sider at nå frem til en løsning, men der er ikke nogen vej udenom. Det er min ambition, at vi under det danske formandskab skal finde en fælles holdning blandt medlemsstaterne på store dele af reformen. Det ville være ”job well done” for Danmark,

18

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

hvis vi 1. juli har opnået den enighed i Rådet, som det kræves, for at reformen kan komme et skridt videre, og Rådet kan indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Hvad er det så, vi forhandler om? Helt konkret diskuterer jeg med de andre europæiske ministre, hvordan fiskeripolitikken kan blive mere grøn og bæredygtig, og hvordan vi kan beskytte økosystemerne bedst muligt. Grøn omstilling er en hjørnesten for mig som minister, og det er alfa og omega på fiskeriområdet, hvor økonomien er meget afhængig af miljøet. For uden fisk ingen fiskere, og uden fiskere ingen fiskeriindustri. Derfor er det i alles interesse, at erhvervet bliver mere bæredygtigt. Det kræver mere viden. Om økosystemerne, men også om, hvordan vi sikrer en optimal udnyttelse af ressourcerne. Hvordan fanger vi fisken med mindst mulig belastning af natur og klima – og så fiskerne får flest penge for fisken?

Derudover er det helt afgørende, at vi løser problemet med udsmid. Derfor vil jeg også bruge EU-formandskabet til at arbejde for, at vi nedbringer mængden af uønskede fangster, og at vi får stoppet udsmid.

Faktisk er Danmark allerede – sammen med Sverige og Norge – gået forrest og har indgået en aftale, der træder i kraft 1. januar 2013, og som forbyder

Foto: Rune Johansen

Bæredygtighed! Det ord siger jeg igen og igen, når vi forhandler i Bruxelles. Og heldigvis siger fiskerikommissær Maria Damanaki det samme.

For uden bæredygtighed i fiskeripolitikken, har fiskeriet ingen fremtid. Vi må og skal sikre vores fælles fiskeriressourcer en bæredygtig fremtid.

udsmid i Skagerrak. En aftale, som jeg underskrev i Stockholm med mine ministerkollegaer. Det har vi ikke kun gjort, fordi det er et frygteligt spild af mad og ressourcer at smide døde fisk tilbage i havet. Vi har også gjort det, fordi udsmid kan bringe fiskebestande i fare.

Samtidig arbejder vi for, at et forbud mod udsmid kan føre til større kvoter for fiskerne, da der uden udsmid vil kunne fiskes en større del af bestanden.

Samtidig med, at vi fremtidssikrer fiskerierhvervet, så vi ikke kun er en fiskerination med masser af arbejdspladser, dygtige fiskere og gode fangster næste år - men også om både 10 og 20 år. Bæredygtige løsninger skal også være brede løsninger i Folketinget, så vi kan planlægge langsigtet. Derfor vil jeg gerne give stafetten videre til en fiskeripolitiker fra blå blok, nemlig Lene Espersen, for at høre deres overvejelser.

Som politiker er min hovedvision grøn omstilling. Grøn omstilling i fiskerierhvervet handler om sunde maritime økosystemer og fisk af høj kvalitet til fremtidens forbrugere.

Af fødevareminister Mette Gjerskov

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Foto: Jesper Heldbo

Skagen Skipperskole Så er Skagen Skipperskoles nye bygning taget i brug.

Byggeriet er færdigt, når vi ser bort fra de mangler og justeringer, der altid er ved en nybygning.

Vi har taget skolen i brug og takket være den utrolig flotte sponsorstøtte, har vi ikke bare en flot bygning, men også en flot og moderne indretning, til glæde og gavn ikke mindst for de studerende og vore kursister. Uden den økonomiske håndsrækning vi har fået, ville det ikke have været muligt, at kunne tilbyde en ensartet og funktionsdygtig skole, fortæller forstander Anders Andersen.

- Vi kan i dag tilbyde de studerende en skole, der lever op til kravene i 2012, med klasserum, bibliotek og fællesrum, samt en dejlig kantine. Vi har en unik placering og en flot bygning, men indholdet kan vi blandt andet takke de mange sponsorer for.

Hvis vejen falder forbi Skagen, er alle velkomne til at kigge forbi og se Danmarks eneste tilbageværende Skipperskole.

- Næste store begivenhed er vores simulatorer, som desværre ikke nåede at være klar fra starten. Vi har skrevet kontrakt med TRANSAS og håber, at have udstyret på plads sidst i maj. Det er 2 Fullmission simulatorer og en DP simulator udstyr der sætter os i stand til at uddanne vore Sætteskippere og Fiskeskippere af 1.grad i huset.

Indtil nu har de måttet tage til Force Instituttet i Lyngby, for at færdiggøre deres uddannelse.

Ikke mindre vigtigt - bliver vi nu i stand til at tilbyde en del helt nye kurser. Det er kurser som vil blive til gavn for

Det færdige resultat!

erhvervene og være med til at sikre kompetencer for de som er ude i erhvervet. Ikke mindst i forbindelse med de mange nye Offshore tiltag, er det vigtigt

og nødvendigt, at kunne blive klædt rigtigt på! Den opgave vil vi gerne løse.

Af Jesper Heldbo

ZĞĚƵĐĞƌ ĚŝŶĞ ĚƌŝŌƐƐƚŽƉ Ͳ ƐŬŝŌ ŝŶĚƐĂƚƐĞ ŝ Ěŝƚ : Ρ &ŝůƚĞƌ Ͳ ŵŝŶĚƐƚ ĠŶ ŐĂŶŐ Žŵ ĊƌĞƚ

9 Ğƚ ƌŝŐƟŐĞ ĮůƚĞƌ Įů 9 ĞŶ ƌŝŐƟŐĞ ůƆƐŶŝŶŐ 9 ĞŶ ƌŝŐƟŐĞ ĮůƚĞƌŝŶĚƐĂƚƐ

Cleann Oil - Bright Ideas CC.C.JENSEN C JENS Danmark|Tlf.: 7228 2222 www.cjc.dk|jbp@cjc.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

19

Kystbåde bevares for eftertiden Det er lykkedes for Han Herred Havbåde at skabe et moderne bådebyggeri, der holder det gamle håndværk i hævd.

Engang lå de i hundredvis side om side på strandene ved den jyske vestkyst og fortalte om et folkefærd, der levede nøjsomt af det udkomme, havet kunne give dem, og som de skulle fravriste det under barske forhold.

I dag er der ikke mange kystbåde tilbage. Mange er hugget op, og det fik for seks år siden en initiativgruppe til at gå sammen om at bevare nogle af de sidste både – ikke som museumsgenstande på strandene, men som en slags sejlende værksteder, så man kunne bevare historien, kulturen og det gamle håndværk til glæde for både lokale håndværkere, fiskere og turister.

Det blev begyndelsen til Han Herred Havbåde, der foreløbig har reddet fire gamle kystbåde fra ophugning og etableret et professionelt bådebyggeri, hvor de kan restaureres, og man samtidig kan bevare og oplære nye i det gamle bådebyggerfag.

Erfaren mand

Det er lykkedes over al forventning, og heldigvis havde man en erfaren mand til at stå ved roret. Det er Peter Madsbøll – selv uddannet bådebygger, men da han i 2002 afleverede en stor kystbåd til en yngre fisker fra Thorupstrand, måtte han se i øjnene, at ordrebogen var tom.

Så han skiftede spor og blev forsikringsmand.

- Det var lige i de år, hvor man to år i træk beskar torskekvoten med 50 %. Det var noget, kystfiskerne kunne mærke.

Det udgjorde omkring 80 % af deres fiskeri, og det tog et stykke tid, inden de blev omstillet til andet fiskeri, og i mellemtiden forstummede al snak om nybygninger. Der var simpelt-

20

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

hen ikke råd, fortæller Kirsten (Pipsen) Monrad Hansen, der er etnolog og ansat ved Han Herred Havbåde, hvor hun står for forskning og formidling.

Mange bidragsydere

Så i 2007 begyndte man at skrabe penge sammen fra diverse fonde m.v. Der kom støtte i form af både penge og anden hjælp fra bl.a. Realdania, Vækstforum Nordjylland, Nordea-fonden, A.P. Møller og Hustru Chastines Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Jammerbugt Kommune samt EBH-Fonden, der dog gav lidt sved på panden, da fonden kom i vanskeligheder.

Den nedlagte redningsstation blev stillet til rådighed som værksted, indtil et nyt bådebyggeri kunne opføres på et fredet sted på stranden, og 1. november var Peter Madsbøll igen i arbejdstøjet som bådebygger, Pipsen selv blev ansat pr. 1. januar 2008, et halvt år efter også smed Freddy Nielsen og siden Cecilie Tue Blomberg som lærling og Torben Jensen som skibstømrer.

- Og nu har vi så meget at bestille, at vi faktisk godt kan bruge en lærling mere. Vi er nemlig godkendt til to, siger Pipsen.

Bådelag overtager

Det nye, topmoderne værft med kraner, løfteborde osv. blev indviet i 2011, men restaureringen af den første båd var allerede begyndt tidligere.

Det var ”Elbo” fra 1919, efterfulgt af ”Jammerbugt” og siden ”Nordvest”, der dog ikke er stukket til søs endnu. I øjeblikket arbejdes der på ”Skarreklit” - Til hver båd er knyttet et

bådelag på mellem 25 og 30 personer, der overtager brugsretten til båden kvit og frit mod at bruge og vedligeholde den til fritidsbrug, fiskeri osv., forklarer hun.

Det er åbenbart en populær fremgangsmåde, for folk kommer fra hele Nordjylland for at være med i bådelagene. Det er ikke kun tidligere fiskere, men også andre med interesse for kulturen og historien.

- De skal alle have det almindelige duelighedskursus, som også lystsejlere skal have, og vi er i gang med undervisning af fjerde hold, oplyser Pipsen.

De tidligere fiskere er dog gode at have med i bådelagene.

De ved, hvordan man bringer

bådene flot ud fra stranden over revlerne og gennem brændingen. Det kræver både øvelse og erfaring, og de lærer også de nye op.

Får ikke støtte

Meningen med Han Herred Havbådes værft er desuden, at alt skal fungere som en almindelig virksomhed, der ikke får støtte nogen steder fra og også tilbyder bådebyggerarbejde i al almindelighed.

- Det er også godt for egnen, mener hun.

Og egnen har da også haft glæde af sit nye bådebyggeri. Det er nemlig allerede en turistmagnet – ikke mindst om sommeren, hvor mange lægger

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Bæredygtighed for miljø, fisk og fiskere...

vejen forbi for at følge med i, hvad der sker.

- Så vi har også et godt samarbejde med hoteller og lokale turistorganisationer og -bureauer. Vi kan naturligvis ikke have gæster på værkstedet hele tiden, men tirsdag eftermiddag og den første lørdag i måneden er de velkomne til at kigge forbi.

Desuden har vi i sommerferien og påsken unge mennesker, der viser rundt og fortæller. Sidste sommer havde vi omkring 200 besøgende om dagen, fortæller Pipsen.

Hun er også en af dem, der tager imod i det nybyggede havbådehus, der ud over kontor m.v. også rummer udstillingslokale, hvor man både kan få indtryk af fortid, nutid og fremtid, og Han Herred Havbåde har desuden et samarbejde om bæredygtig udvikling i kystsamfund med kolleger i Norge og Sverige.

Af Karen Sloth

FAKTA ”Elbo”: Båden er fra 1919 og bygget til at sejle for sejl, men har også motor. Den, der sejler i dag, er en nybygning af den oprindelige, idet man frygtede, en renovering ville fjerne forskellige spor, man ønskede bevaret. Båden bruges til fiskeri og sejlture fra Slettestrand. ”Nordvest”: Er bygget i 1962 til Lildstrand og har aldrig været ombygget. Den er netop færdigrenoveret og klar til søsætning.

Båden er skænket af den tidligere ejer og fisker Svenning Røge.

Vil du være med til at udnytte vores fælles ressourcer i havene på bedste måde, så skal du lande dine fisk i Skagen. Her bliver både DU og din fangst behandlet med respekt, omhu og omtanke for miljøet og vores fælles fremtid.

FF Skagen er en af verdens mest certificerede producenter af fiskemel og fiskeolie på kvalitet, miljø, energi, fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Vi anvender udelukkende fiskearter som ICES, det Internationale Havforskningsråd anser for bæredygtige - og vi kan spore alle vores produkter gennem alle processer - fra færdigvare til fangst, fartøj og fangstpladser.

Måske er det derfor, at der landes flest fisk i Skagen.

Hvor lander du dine…?

”Jammerbugt”: Er fra 1938 og bygget som motorskib, men har bevaret sejlskibets slanke undervandslinjer i for- og agterskib.

Båden er skænket til Han Herred Havbåde af bådebygger Peter Madsbøll. ”Skarreklit”: Båden er fra 1962, og er overdraget til Han Herred Havbåde af Skibsbevaringsfonden, der erklærede den for bevaringsværdig i 2001. Når den er færdig, skal den til Lildstrand, hvor der er dannet et bådelag, så man kan bidrage til spillets bevarelse og ny aktivitet på pladsen.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Havnevagtvej 5 · Box 164 · DK-9900 Skagen · Tel +45 98 44 11 00 Fax +45 98 45 02 11 · ff@ffskagen.dk · www.ffskagen.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

21

Overblik og udsyn Fra toppen af Karstensens Skibsværfts administrationsbygning er der en fantastisk udsigt over det meste af Skagen havn og reden udenfor. Det er den udsigt og det overblik som Knud Degn Karstensen har – for det er her hans kontor ligger.

Fremsyn

Men udsigt er ikke nok for at drive en forretning - udsyn, overblik og fremsynethed er nok begreber, der bedre beskriver nødvendige værktøjer for at drive en succesrig forretning – og en sådan er Karstensens Skibsværft. Med et skarpt fokus på bygning af fiskeskibe står værftet stærkt markeret og er internationalt anerkendt for kraftfuld innovationskompetence.

Når vi kigger ned i havnen ligger der også et helt nyt havundersøgelsesskib – Sanna – som afleveres til Grønlands Naturinstitut den 9. marts. – Var jeg ikke blevet det jeg er, ja så har jeg altid synes at havbiologi og fiskeribiologi er spændende felter, siger Knud.

Når man nu bygger fiskeskibe er det jo nærliggende også at interessere sig for alt det man kan få ud af fisk – og følge med i hvordan dygtige mennesker bygger fabrikker, laver de rigtige produkter og udnytter hele råstoffet. I øvrigt har vi gennem årene repareret mange trawlere til Grønland og nu har vi selv en afdeling i Nuuk. For 10 år siden gik vi sammen med hjemmestyret ind i værftet i Nuuk, og efter

22

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

et par år tog vi over. Opgaverne er reparation og vedligehold, men ikke nybygning.

Foto: Jesper Heldbo

Sammen med Knud Degn Karstensen nød FiskerBladets udsendte medarbejder den fine udsigt på en solrig og varm forårsdag - og snakken faldt på de mange danske havne, der nu bliver ’klistret til’ med bolig- og kontorbyggeri. Det er naturligvis udsigten og havnelivet der er tiltrækkende, men når byggeriet skrider frem forsvinder udsigten for de fleste - derefter går der ikke som regel ikke lang tid før havnens naturlige aktiviteter flyttes ud af havnen.

Fremtid

Med de lidt blakkede udsigter for fiskeriet, hvordan ser du så fremtiden tegne sig for værftet?

- Jeg ser lyst på fremtiden!

Fisk er en eftertragtet vare, selv om de skærer lidt i kvoterne – eller de suser lidt op og ned – så er de fiskere der er tilbage dygtige og de vil fortsat have det godt. Der var jo en overlevelseskamp i 80’erne og 90’erne – og dem der er blevet tilbage i erhvervet har det tilsyneladende godt.

Brian og Henrik på Casilo er eksempler på, at det stadig er muligt at komme ind i fiskeriet. De har gjort det godt med ’lille’ Casilo og med ’store’ Casilo og et forstærket kvotegrundlag – så har de taget et skridt opad – og det skal nok gå dem godt!

Jeres primære kunder er altså fiskere, men hvilke nationalitet har de? – Alle! De kommer fra mange lande, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Irland, Skotland, Nordirland, Færøerne, Shetland, Island og Grønland for blot at nævne eksempler på både der ligger i Skagen havn lige nu.

Fornuft

Når det gælder nybygninger, er det så Karstensens Skibsværft, der står for det hele?

- Vi styrer processen fra tegninger til aflevering. Vi styrer naturligvis også økonomien og af denne årsag har vi fået bygget mange skrog i GDynia i Polen. De to aktuelle nybygninger i Skagen havn – grønlandske ’Sanna’ og norske ’Leinebjørn’ har begge fået lagt kølen i GDynia.

Der er altså tale om lønar-

Knud Degn Karstensen siger farvel til FiskerBladets udsendte.

bejde, da det er Karstensen der styrer arbejdet på værftet i Polen, ligesom værftet selv forhandler med leverandørerne. I Litauen har Karstensen taget Mærsk gamle værft i brug. Værftet i Litauen leverede skrogsektioner til Lindøværftet og blev senere solgt til en værftskoncern, men laver altså skrog til os nu, foreløbig har vi 6 skrog under bygning derfra, så vi kan vælge mellem GDynia eller Klaipeda – i øjeblikket har vi ingen skrog under bygning i GDynia, fortæller Knud Degn Karstensen.

FiskerBladets udsendte undrer sig over et par Litauiske fiskebåde på værftet – kan det nu betale sig at sejle til Skagen for vedligeholdelsesarbejder? – Der er tale om en dansk fiskebåd på ’udenlandske plader’. Tilsvarende har vi også tyske fiskefartøjer på ’udenlandske plader’.

Forstand

Christina E., som blev leveret her fra værftet sidste år, er jo et ’fler-funktions-fartøj’, som både kan anvendes som fiskefartøj, forskningsfartøj og forsyningsfartøj til offshore aktiviteter, idet det vel var grundtanken dermed at kunne holde skibet beskæftiget året rundt. Er der flere af denne type skibe på vej?

- Nej, ikke nøjagtig som Christina E. Vi har 6 moderne fiskefartøjer i ordrebogen eller under bygning og der er tale om skibe der primært er notfartøjer, men kan fiske med trawl – eller trawlfartøjer. Altså har man prioriteret fiskeformen, men samtidig sikret sig en vis grad af fleksibilitet. Af de 6 skibe i ordrebogen er de 5 til norske ejere og 1 til en dansk reder. Det er alle ’tankbåde’ – altså fartøjer til pelagisk fiskeri.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Forretningssans

Nu tegner tobis-sæsonen jo ikke så godt med den udmeldte minimale kvote… - Nej, siger Knud og tilføjer, at han meget gerne så at der blev mere tobis.

Vi vil gerne at vore kunder har det godt - og tobis er en vigtig fisk for mange af vore kunder – går det godt for vore kunder går det også godt for os. Det er dog sjældent at det går alle skidt – og vi har kunder fra flere lande.

Betyder den stærkt begrænsede tobiskvote så at rederne vælger at lægge skibene på værft til vedligehold? – Nogle få vil måske gøre det, men de kender jo alle deres kvoter og har tilrettelagt såvel fiskeri som værftsophold i god tid. Vi har f.eks. en irlænder – Voyager – som allerede nu har fisket deres første halvårskvote. De lader skibet blive her i Skagen havn indtil sildesæsonen begynder igen, og vi sørger så for nødvendigt vedligehold og reparationsarbejder – så skibet er klart til august.

FiskerBladets udsendte fik senere en snak med besætningsmedlemmer, på denne store irske trawler, som altså kunne se frem til 4 måneder i land. Efter sigende ville de endda komme i god tid til Skagen så de kan være med på festivalen. Skibet er i øvrigt bygget på Karstensens skibsværft i 2008, ejet af to irske redere, men er sjældent eller aldrig ved kaj i Irland. De fleste fangster landes i Skagen og alt vedligehold foretages også her. Det giver arbejde til byen under nybygning, det giver arbejde til industrien når fisken landes i Skagen, det giver omsætning når der bunkres og foretages andre indkøb blandt byens servicevirksomheder, det giver igen arbejde til værftet når skibene efter dette koncept får foretaget planmæssig reparation og vedligehold – og endelig giver det reder og besætning et tilhørsforhold til Skagen havn, som altså med dette samlede kon-

LOKAL FORANKRING, GLOBAL VIDEN Vi forankrer projekter lokalt og sætter global viden på arbejde for at skabe helhedsløsninger inden for hele spektret af havne, marinekonstruktioner, industri og byggeri. www.ramboll.dk

Erhvervsparken 16 DK-9700 Brønderslev Tlf.: +45 9646 7600 Fax: +45 96467601 E-mail: intech@intechint.dk www.intechint.dk

Intech International a/s er en ordreproducerende virksomhed med speciale i proces udstyr i rustfri stål til fødevare og fiskeriindustrien, vi har igennem mange år arbejdet med udvikling af maskiner og komplette produktionsanlæg til Rejetrawler, fisketrawler og andre fiskeskibe samt Lakse og Torskefabrikker på land

De nyeste udviklinger er vores kontinuerlige rejekoger Connie 500-800-1200, men vi har også Bifangst Separatorer i alle størrelser, Sortermaskiner, kasserejser, Mega-magasiner, udvejningssystemer, Deslimer, filetevasker og mange flere Vi vil ikke være verdens største, men verdens bedste til det vi kan!

RUSTFRI KVALITETSUDSTYR TIL ALLE INDUSTRIER STAINLESS QUALITY EQUIPMENT FOR ALL INDUSTRIES

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

23

Foto: Skagen Havn

kurrencedygtige koncept tilbyder en ’win-win-win’ løsning.

Folketingsbesøg

Nu kommer Landdistriktsminister Karsten Hansen på besøg den 16. marts. Han repræsenterer jo den nye regering – har han en anden dagsorden en den tidligere regering?

- Jeg er ikke utilfreds med det regeringen foretager sig – de gør det ikke ringere end den tidligere regering. Vores virksomhed i Skagen ligger langt fra København, så vi har væn-

net os til selv at måtte klare skærene. Vi kan ikke bruge tid på at pive og sige ’det er ikke godt nok ’ og lave politikken om. Vi skal bruge vores tid på at skaffe kunder og gøre dem tilfredse – det er vejen frem!

Ministeren kommer vel for at se om han kan medvirke til at sætte flere hænder i arbejde?

–Ja, det går jeg ud fra – og har han en ’pose penge med’ så skal vi nok bruge dem fornuftigt. Jeg har altid sagt ’jo større havn – jo større aktivitet’, og mine ønsker går derfor

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Spliidsvej 25 A, 9990 Skagen. Tlf. 96 79 19 00, skagen@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

24

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

i retning af at vi får realiseret havneudvidelsen her i Skagen.

Værftet har også brug for mere plads hvis vi skal videreudvikle os. I skitserne for havneudvidelsen er der taget højde for den mulighed at etablere en ny dok. Vores nuværende dok er ind i mellem en flaskehals og dermed begrænsende for hvor meget vi kan få fra hånden – så skal vi øge kapaciteten så er en ny dok på ønskelisten.

Hvordan går det så med havnens udvidelsesplaner – er finansieringen ved at være på plads? – Det ved jeg ikke, men jeg ved, at hvis ikke man investerer så går udviklingen i stå og så går det længere ned ad bakke. Og får vi bygget en ny havn – så må vi se om vi ikke kan få den betalt.

Fiskeskib

Det Norske Veritas har jo arbejdet med ’fremtidens fiskeskib’ og holdt blandt andet et seminar i Ålborg i forbindelse med DanFish-messen i oktober. Så vidt jeg kan vurdere ligger DNVs koncept tæt op ad kon-

ceptet for Christina E. - har I et etableret samarbejde? – Nej det har vi ikke.

Flydende naturgas – er det fremtidens fremdriftsmiddel til fiskeflåden? – Vi har set på LNG og skal ikke sige at det ikke kommer engang i fremtiden. Vi har prissat LNG for nogle aktuelle projekter, men for nærværende er det ikke økonomisk forsvarligt.

Full speed ahead

Ordrebogen indeholder for tiden 6 nybygninger der er igangsat og giver beskæftigelse til og med sommeren 2013.

– Vi vil gerne op at bygge 4 -5 skibe om året, så vi arbejder på at få et par ordre mere hjem i perioden frem til udgangen af 2013. Vi ser gerne at vi har 150 mand beskæftiget stabilt i nybygningssektionen og tilsvarende omkring 100 mand til vedligehold og reparation, slutter Knud Degn Karstensen af.

Af Jesper Heldbo

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Foto: Jesper Heldbo

Sanna – nybygget havundersøgelsesskib overdraget Grønlands Naturinstitut medio marts.

En succeshistorie i Skagen I Danmark spiller den maritime sektor en langt større rolle end mange er klar over. For nylig deltog jeg i en konference, hvor flere topembedsmænd og en række fremtrædende direktører fra andre brancher var til stede. De troede knapt deres egne ører, da de hørte, at det blå Danmark beskæftiger ca. 80.000 mennesker og står for knap en fjerdedel af Danmarks samlede eksport.

Det blå Danmarks styrker findes også i Skagen. Et godt eksempel er Karstensens Skibsværft, der i starten af 2012 år har taget imod ordrer på tre nye skibe, der skal leveres til Norge. Ordrerne skaber beskæftigelse for de ca. 240 medarbejdere og det forventes oven i købet, at der skal hyres flere folk. Det er virksomheder som Karstensens Skibsværft, der bidrager markant

til dansk økonomi. Derfor er det også helt afgørende, at vi sikrer dem gode rammevilkår.

Uddannelse er et centralt fokusområde, hvis Danmark skal bevare styrkepositionen.

Vi kan kun bevare virksomheder og arbejdspladser som Karstensens Skibsværft, hvis medarbejdere med de rette kompetencer er til stede. Solide erhvervsrettede uddannelser og gode muligheder for kurser og efteruddannelse altafgørende. Derfor er det også positivt, at den nye regering har fjernet flere af de stopklodser, der har stået i vejen og fastholdt mange i arbejdsløshed. Fx ved at afskaffe prisloftet på 3.500 kroner pr.

1. april, der betyder, at en arbejdsløs smed igen kan tage et svejsecertifikat, der ofte er hele forudsætningen for at komme i betragtning til nye

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

job – ikke mindst inden for den maritime sektor.

Mange danskere – og politikere – er næppe klar over det blå Danmarks vigtige rolle. Budskabet om det maritime områdes betydning for både jobsituationen og økonomien må derfor bredes ud, så vi også i fremtiden kan skabe gode ram-

mer for en af Danmarks vigtigste sektorer og opleve succeshistorier som Karstensens Skibsværft i Skagen.

Claus Jensen, næstformand Dansk Metal og formand for CO-industris Maritime Udvalg.

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

25

Tanke-Smedje skal højne fiskeridebatten De nordiske lande har en unik kompetence i spørgsmål om havmiljø og marin forvaltning. Men de kompetente røster kommer kun i begrænset omfang til orde i den offentlige debat, mener en række nordiske fiskerieksperter. En ny nordisk tænketank skal være med til at rette op på dette misforhold.

Nordisk Marin Tænketank blev etableret den 30. januar 2012.

Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og i internationalt fiskerisamarbejde fra forvaltning, erhverv og forskning.

Tænketanken skal være med til at sikre en kvalificeret debat om fiskeripolitikken i Norden og internationalt. Tænketanken er uafhængig af myndigheder og økonomiske sektorinteresser, men stifterne opfordrer til samarbejde med enhver frivillig organisation, som deler disse anskuelser. Ønsker saglig diskussion

Ifølge stifterne er der for meget ensidig information omkring udnyttelsen af havenes ressourcer. Folkene bag tænketanken ønsker ikke mindst at sikre, at diskussionen om fiskeriets indflydelse på havenes økosystemer foregår på et sagligt og velfunderet videnskabeligt grundlag. I det globale og regionale debatklima er der behov for at skelne mellem facts og - i værste fald – spin, mener grundlæggerne.

- Havene og deres økosystemer skal være sunde og den erhvervsmæssige udnyttelse af havenes levende ressourcer skal være bæredygtig. Vi må sikre, at havet fremover vedbliver at være en kilde til en sund samfundsøkonomi. Men vi må også finde en balance mellem gevinsten ved udnyttelse overfor belastningen af økosystemet. Tænketanken skal sikre, at begge sider er velbelyste i den offentlige debat og ved politiske beslutninger udtaler en af stifterne, Victor Hjort, forhenværende direktør for Eurofish.

26

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

På sit konstituerende møde i København den 30. januar 2012, med 30 deltagere fra de nordiske lande, blev Tænketanken etableret med vedtægter og retningslinjer for det kommende arbejdsprogram og valg af en bestyrelse.

Idégrundlag

Tænketankens grundlag: • Havene og deres økosystemer skal være sunde og afleveres til vores efterkommere i samme eller bedre tilstand end vi fik havene fra vores forfædre.

• Udnyttelsen af havenes levende ressourcer skal være bæredygtig og ske på en sådan måde, at ressourcerne fremover kan bidrage til samfundets velfærd.

• Udnyttelsen af fisk og andre levende ressourcer er en ret og pligt, der skal bevares indenfor rammerne af ansvarlighed og bæredygtighed.

• Den samlede nordiske kompetence på havmiljø og marin forvaltning repræsenterer en betydelig ressource.

En bedre udnyttelse af denne kompetence vil kunne bidrage til en bedre kvalificeret og mere nuanceret offentlig debat. Dette kan højne kvaliteten af de demokratiske beslutninger, som ligger til grund for landenes marine politik og forvaltning.

Formål

Tænketanken vil arbejde for: • Tænketankens idégrundlag skal realiseres ved at opnå en bedre oplyst offentlig debat og mediedækning af spørgsmålene om havenes tilstand, den bæredygtige udnyttelse

af havenes levende ressourcer og herunder fiskeriernes rolle. Tænketanken vil beskæftige sig med alle relevante forhold for havenes tilstand.

• Tænketanken skal være et forum for faglig debat, læring og dialog og skal udvikle deltagernes faglige kompetencer.

• Tænketanken skal bidrage til debatten på et sagligt og velfunderet videnskabeligt grundlag og påpege nødvendige facts, når debatten ikke lever op til god skik og standard.

• Tænketanken skal arbejde for formålet blandt andet ved at deltage i den offentlige debat, i aviser og elektroniske medier, afholde og deltage i høringer, konferencer mv., udføre analyseopgaver, notater og rapporter og orientere via eget website.

Arbejdsfelter

Inspireret af sit nordiske udgangspunkt vil tænketanken foreslå løsninger og tilgange, uafhængigt af eksisterende EU- og nationale regler og politikker, og dermed bidrage til at fremme en forsvarlig og troværdig faglige debat om væsentlige emner af relevans for dem, der bor ved – og ernærer sig af havet.

Tænketanken vil blandt andet arbejde med makrelspørgsmålet i Nordatlanten, regulering af fiskeriet i internationale farvande, havvindmølleparker og fredning af havområder, samt generelt dokumentere hvordan fiskeri og andre marine aktiviteter påvirker havenes tilstand.

Tænketanken er også i dialog med det norske Kyst- og Fiskeriministerium, som i 2012 har formandsskabet for det Nordiske Fiskerisamarbejde, med henblik på at arrangere indlæg på Ministerkonferencen i september.

Støttemedlemmer og sponsorer

På det konstituerende møde blev det også besluttet, at tænketanken vil optage støttemedlemmer. Tænketankens bestyrelse har efterfølgende besluttet, at kontingentet for støttemedlemmer fastsættes til 5000 kr. det første år (2012), hvorefter det fastsættes af generalforsamlingen for de følgende år i overensstemmelse med tænketankens vedtægter.

Flere fiskeriorganisationer har tilkendegivet interesse for at støtte tænketanken.

Bestyrelsen vil på et kommende møde drøfte muligheden for at åbne for sponsorater. Sponsorer skal naturligvis acceptere Tænketankes grundregel om uafhængighed.

Tank eller Smedje?

Selv om de fleste vel har en god ide om hvad begrebet ’Tænketank’ dækker – ja så vælger vores norske og islandske brødrefolk at kalde det en TankeSmedje. På sæt og vis er det vel et bedre udtryk, da det vel efterlader et indtryk af aktivitet - essen, armbolten, hammeren - så kan der smedes nye tanker.

Tænketanken har endnu ikke fået etableret hjemmeside, men interesserede kan få mere at vide ved at kontakte koordinator, Victor Hjort på nordiskmarin@gmail.com

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Foto: Jesper Heldbo

Ørred angrebet af svamp.

Skummel skimmel på fisk Øget forståelsen af svampeangreb. Forskere i Aberdeen har fundet ud af hvordan den svampelignende organisme Saprolegnia angriber fisk og giver dem infektion.

Sygdommen Saprolegniose, der skyldes Saprolegnia parasitica (en vandlevende mugsvamp) er et stort problem for opdrætsindustrien i lande som bl.a. Skotland, Norge, Chile, hvor den angriber laks og ørred. Sygdommen er vanskelig at behandle og det anslås at 10 % af alle laks og ørred i opdræt dør af denne sygdom.

Svampe er ikke selv i stand til at producere alle stoffer de har brug for, hvorfor mange lever i symbiose med f.eks. planter, mens andre er mere parasitiske og snylter på dyr og planter.

Saproglenia, som findes i floder, åer og søer, producerer svømmende sporer, som sætter sig på fisk og trænger ind i de underliggende væv.

Parasittens vej ind i værten

I Proceeding of National Academy of Science beskriver forskerne hvordan Saproglegniasporer udskiller proteiner, der er i stand til at binde sig til receptorer i fiskens celler. Teorien er, at når mugsvampens protein har bundet sig til fiskens egne

receptorer og er kommet ind i fiskens celler, hæmmes fiskens evne til at forsvare sig mod infektionen. Forskerne håber på at kunne finde metoder, der kan hindre denne binding mellem proteiner fra svamp og fisk – og dermed forhindre infektion. Forskerne håber videre på at denne ’angrebsmetode’ findes hos andre sygdomsfremkaldende organismer – og at man derfor, hvis man kan udvikle metoder der forhindre protein-bindingen, kan stå med et stærkt værktøj i fremtidig sygdomsbekæmpelse.

Forskerne ved allerede, at det er samme protein-bindings-metode kartoffelskimmelsvamp (Phytophtora infestans) bruger når den angriber kartofler. Kartoffelskimlen kom til Irland med et læs kartofler fra Amerika og da de irske kartofler var ’forsvarsløse’ rådnede de i jorden, hvilket som bekendt førte til hungernød og den største folkevandring i Europa i vor tid.

Af Jesper Heldbo

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

FAKTA Svampe er en stor gruppe af organismer, som er tættere beslægtet med dyr end med planter, men ikke er nogen af delene. Svampe er en af de vigtigste nedbrydere af døde plantedele.

Nogle svampe producerer giftige substanser (mykotoksiner) og andre producerer psykedeliske stoffer. Den medicinske industri har øget opmærksomheden mod udvinding af farmaceutisk aktive stoffer fra svampe.

Symbiose: Et ’samlivsforhold’ mellem to arter, hvor begge har gavn af forholdet. Hos svampe der lever i symbiose med træer har svampens mycelium (fine rodnet) forbindelse med træet rødder. Gennem disse forbindelser (mykorrizha) får svampen næringsstoffer fra træet og træet får f.eks. mineraler og andre sporstoffer fra svampen. Svampen skader ikke træet og træet skader ikke svampen – tværtimod regner man med at 85 % af jordens planter får forbedret deres kulstofoptagelse ved symbiose med svampe. Begge parter har altså gavn af ’samlivet’.

Parasit: En art der er afhængig af en anden art – i det mindste i nogle af livsstadierne – og lever på bekostning af en anden art. En parasit er en snylter og offeret er vært. Det er mest almindeligt at parasitten ikke dræber sin vært, men den kan dog ske hvis der er mange snyltere på samme vært – eller hvis parasitten etablerer sig ved at springe fra en værtsorganisme til en anden. Forkølelse og influenza er eksempler på oprindelige svinesygdomme, tuberkulose kom fra kvæg og syfilis fra lamaer. Svampe, som lever af levende grønne planter og dyr, kaldes og er parasitter.

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

27

Danmarksmesterskab i Fisk & Skaldyr 2012 I en tid hvor forsigtighedsprincipper, urimelige dokumentationskrav og meningsløse oplysningsregler sætter madkulture i Danmark under pres – er det vigtigt at ’vække Holger Danske’.

4 hovedkategorier

Første kategori omfattede varemodtagelse og kvalitetsvurdering. Til dette formål fik de udleveret en kasse med ’blandede’ fisk og skaldyr. Bedst med 149 point blev Michael.

Næste kategori havde fokus på udskæring af fisk med bundne

28

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 2

opgaver som håndfiletering og fremstilling af minimum 6 ’butterfly’ stykker af en lakseside. Rødspætteflåning og østersåbning indgik også. Hurtigst til at flå 5 rødspætter Michael med 2 minutter og 4 sekunder – og så var de endda pæne.

Tobias vandt med 55 point østersåbning og, som foruden tidsaspektet også krævede en flot præsentation af skaldyrene.

I den tredje kategori blev dommerne præsenteret for hjemmelavede marinerede sild efter deltagernes egne opskrifter.

Her var Tobias igen bedst med sine hjemmesaltede høstsild fra Øresund. Under temaet ’Innovation i fiskedisken’ skulle deltagerne lave et produkt efter eget valg på 40 minutter. Fisk, salt og peber blev udleveret mens deltagerne selv måtte have 5 ingredienser med hjemmefra.

I fjerde og sidste opgave blev der lagt vægt på kreativitet, kvalitetsforståelse og ’publikumstække’. Det handlede nemlig om, at præsentere fisk, skaldyr og produkter på en både indbydende og faglig forsvarlig måde. Sidstnævnte dækker også over sundhedsmæssige aspekter – undgåelse af krydsforurening, tilstrækkeligt kølede fiskevarer etc. Alt sammen indenfor rammerne af en ’konkurrence-montre’ på bare 80 x 120 cm.

Nationalt dommerpanel

Dommerpanelet, som bestod af Dragan Sljivic fra Flying Seafood, Dan Adamsen, fra Adamsens Fisk i Gilleleje, Pernille Juul-Nielsen, fra Juelsminde Fisk, Ole Troelsø, fra dagbladet Børsen og undertegnede fra FiskerBladet, førte løbende kontrol med tid, hygiejne, orden, omhyggelighed, innovative ideer og meget andet og samlede til sidst alle points

Foto: Jesper Heldbo

Holger Danske er i denne sammenhæng Danmarks Fiskehandlere, der for en dag lod det bureaukratiske åg, farvandsoplysninger og de latinske betegnelser ligge hjemme og drog til Herning for at kåre Danmarks pt. bedste fagmand/kvinde til fisk og skaldyr. Den daglange seance foregik på FoodExpo – og fra kamera med zoom blev nærbilleder kastet op på storskærm – så de mange fremmødte kunne følge med i de mindste detaljer. Fiskehandlernes sekretariatsleder, David Mouritzen, viste sig at være en dygtig og veltalende konferencier der bandt dagens opgaver sammen og sikrede at publikum kunne følge de spændende dyster.

Man kan med det samme konstatere, at konkurrencen har udviklet sig gennem de senere år - fra at være en kåring af den bedste fiskefrikadelle - til at være en gennemgribende professionel test i kvalitetsvurdering, udskæring, præsentation og madhåndværk. 4 deltagere var udtaget til dysten: Kenny Nielsen, Clausens Fiskehandel, Århus. Tobias Rasmussen, Annes Fisk, Nykøbing Falster. Michael Bay, Byens Fisk og Vildt, Silkeborg og Lars Kubert, Kubert Fisk, Nykøbing Sjælland.. Desuden havde konkurrencen i år en gæst fra Island; Kristjan Berg, som var med for at lære hvordan en sådan konkurrence fungerer – så de kan sætte en tilsvarende op hjemme på Sagaøen og være med i det Nordiske Mesterskab.

Danmarksmester 2012: Michael Bay, Byens Fisk & Vildt i Silkeborg med sin flotte ’montre’. Michael havde endda de latinske fiskenavne hængt op på en planche.

sammen og nåede dermed frem til, at vinderen i 2012 blev Michael Bay fulgt af Kenny Nielsen og Lars Kubert på 2. og 3. pladserne.

DM i Fisk og Skaldyr afholdes hvert andet år, og det er de to bedste der bliver Danmarks kandidater til de Nordiske Mesterskaber. Konkurrencen om at blive Nordisk Mester går på skift mellem medlemslandene.

Sidste gang fandt de Nordiske Mesterskaber sted i Lillehammer i Norge. Så foruden ære og diplomer skal Michael og Kenny også en tur til Tangkrogen i Århus den 9. september, idet den fællesnordiske konkurrence

finder sted under FoodFestival 2012 – hvor temaet er ’Appetit på forandring’ En af dagens dommere, nemlig Dragan, vandt titlen som Danmarks bedste fiskehandler i 2010 – og hentede senere en flot sølvmedalje hjem fra de Nordiske Mesterskaber i Lillehammer.

Niveauet blandt deltagerne var så højt, at man kunne ønske der var en pendant til restauranternes Michelin-stjerner.

Kunne man forestille sig ’Den Gyldne Bøje’ – eller tilsvarende sponsoreret af en virksomhed i fiskesektoren?

Af Jesper Heldbo

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net