Skøn september 2021

Page 80

Månedens beautyguru

CH A RLOTTE TORPEGAARD

Hun gør hudpleje mere overskuelig Vil du opnå en sund og skøn hud, skal du tænke i enkle rutiner og få produkter, der indeholder lidt af det hele. I hvert fald hvis du spørger den ultragarvede skønhedsekspert Charlotte Torpegaard. Tekst NANNA SKOUSBØLL

I hvilken rækkefølge skal vi bruge produkterne i vores hudpleje? Der er forskellige holdninger til det, alt efter hvem og hvor du spørger. Jeg plejer at sige: altid de letteste konsistenser først. Det vil sige essence og serum, så olie, creme, SPF og derefter makeup, hvis du føler for det. Det er nu sjældent nødvendigt med hele rækken, hvis du vælger godt og rigtigt fra starten. Hvad er fordelen ved ansigtsolie? Jeg kan ikke anbefale ansigtsolie nok og ville til enhver tid vælge dét, hvis jeg kun måtte vælge ét plejeprodukt. Gode ansigtsolier bringer såvel en tør hud som en fedtet hud i balance, det gælder blot om at vælge den rigtige. Og gå uden om de mineralske olier. Har du haft en dårlig oplevelse med ansigtsolier, er det helt sikkert, fordi du har brugt en forkert til din hud. Er der områder på kroppen, man bør give ekstra fokus? Jeg synes absolut, at man skal tænke hele kroppen ind i sine rutiner. Ofte bruger vi alle pengene på produkter til ansigt og hår og hiver den billige fra supermarkedet ned af hylden, når det handler om kroppen. Men kroppen er den, der bærer dig gennem livet, så plej og ær den. Samtidig er det også en lille mental luksus at prioritere kroppen.

M E R E OM C HAR L OT T E Charlotte Torpegaard er skønhedsekspert og grundlægger af skønhedsuniverset ‘I Love Beauty’, der tæller både skønhedsblog, bøger, onlineunivers og den helt unikke skønhedsbutik i Kongens Have i København. Find hende på ilovebeauty.dk

Hvad er den værste hudplejemyte? At man kun må bruge produkter fra ét mærke ad gangen. Det er en gammel skrøne fra 1990'erne, hvor skønhedsfirmaerne på en eller anden måde lykkedes med at fortælle, at de ikke tog ansvar for, hvad der ville kunne ske, hvis man blandede Lancôme med Dior. Hvilke hudplejeingredienser hitter hos dig? Jeg ser hudpleje som et måltid mad på tallerkenen, hvor du gerne skal have lidt af det hele for at være dækket godt ind. Du ville jo aldrig kun spise en enkelt ting hele tiden. På samme måde ser jeg hudplejeingredienser som en synergi og vælger altid produkter, hvor grundlæggerne forstår denne balance. Min favorit er Vintner’s Daughter Serum, der udgør min faste skønhedstallerken. Jeg behøver faktisk ikke meget andet. Savner jeg lidt krymmel på toppen, bruger jeg også essencen. Den indeholder alle de der ekstrating, som gør huden mere delikat og ensartet. Hvilke hudplejetendenser er særligt værd at holde øje med? Skinimalism er klart en tendens, der vinder frem og i mine øjne er super relevant. Efter en årrække, hvor det handlede om at bruge så mange avancerede ingredienser, er enkle skønhedsrutiner blevet attraktive igen.

80 SKØN

FOTO PR

Hvilke produkter burde alle have i deres hudplejerutine som minimum? Et mildt renseprodukt og en god ansigtsolie. Så er du rigtig langt. Jeg bruger altid selv renseolie eller rensebalm, der respekterer huden og sikrer en god balance allerede i renseprocessen, og min ansigtsolie er et must. Selv lever jeg heller ikke uden en øjencreme og solbeskyttelse i sommerhalvåret. Min egen rutine er blevet langt enklere med alderen, og det har gjort min hud godt. Så længe du vælger gode produkter med kvalitetsingredienser, så behøver du faktisk ikke så meget.


Articles inside

Månedens beautyguru Charlotte Torpegaard

3min
pages 80-81

Skønne steder: Den blå lagune

1min
pages 78-79

Min sunde hverdag Annette Heick

4min
pages 74-75

Månedens wellness: Cream & Honey Wrap hos Amazing Space

5min
pages 76-77

Sundhed: Få styr på det sunde fedt

8min
pages 70-73

15 sunde minutter: Drik dine grøntsager

4min
pages 68-69

Alt det nye: Sundhed

3min
pages 65-67

Inspiration: Til ham

3min
page 55

Alt det nye: Livsstil

3min
pages 56-58

Konkurrencer

2min
pages 53-54

Brevkassen: Skønhedseksperten svarer på spørgsmål

5min
pages 50-52

Skøn tester: Selvbrunere

5min
pages 48-49

Baggrund: Er du også sprunget på kollagenbølgen?

12min
pages 40-47

Matas.dk: Hudpleje i særklasse

2min
pages 38-39

Nyt i Matas

1min
page 35

Matas skønhedsklinik: Bliv klog på din kropspleje

5min
pages 36-37

Makeupskolen: Lær at lave laminerede bryn

4min
pages 32-34

Beauty 360 grader: Fugtmasken

2min
pages 14-15

7 skønne fund Materialistens favoritter

6min
pages 26-31

Alt det nye: Beauty

9min
pages 8-13

Beautyboksen: Sarah Grünewald

7min
pages 16-19

Skønnere sammen

2min
page 7
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.