Skøn Oktober 2021

Page 80

Månedens sundhedsguru

ME TTE B ORRE

Hun er specialist i kræft­forebyggende kost og livsstil Ifølge klinisk diætist Mette Borre kan du spise forebyggende mod kræft ved blot at lave småjusteringer, så du indtager mere fuldkorn og mindre kød – og dyrker mere motion. Tekst NANNA SKOUSBØLL

Kan kost have en forebyggende effekt mod kræft? Ja, det kan den. Hvis der er en udvikling af kræftceller i kroppen, er fuldkorn særligt godt til at bekæmpe dem og få dem hurtigere ud af kroppen. Det er, fordi fuldkorn har en evne til at “pakke kræftcellerne ind”, hvilket gør, at du ikke optager dem gennem tarmen på samme måde, som du ellers ville. Fuldkorn sørger også for, at de sunde bakterier i tarmen får bedre næring, så de kan beskytte tarmen bedst muligt.

Hvilke madvarer bør man undgå eller minimere sit indtag af? Vi formoder, at rødt kød fra firbenede dyr indeholder kræftfremkaldende stoffer, hvorfor du bør reducere dit indtag af kød, såsom okse, lam og svin. Derudover sker der nogle processer i kødet, når det bliver forarbejdet, og det gælder særligt pålæg, som vi ikke skal have for meget af. Du behøver ikke helt at undgå det eller være fanatisk, men bare have det for øje. Hvordan ser et godt og sundt måltid ud? Det består af et godt miks af mange forskellige elementer. Først og fremmest skal du have protein, gerne fra fjerkræ eller fisk, som du kan supplere med bønner og linser. Derudover sunde fedtstoffer, som raps- eller olivenolie, der er særligt gode, da

de beskytter mod inflammation i kroppen i modsætning til fx smør. Og så gerne masser af grøntsager, som rodfrugter, og gerne noget fuldkorn i form af brød eller fuldkornsris. Dit bedste råd til en livsstil, der minimerer risikoen for kræft? Det er vigtigt at holde en stabil vægt og holde sig slank gennem livet. Det gør du bedst ved at motionere, spise maks. 500 gram kød om ugen og undgå forarbejdet mad. Derudover er det som kvinde en god idé maks. at drikke syv genstande om ugen, da alkohol med stor sikkerhed er kræftfremkaldende. Er der andre faktorer, der spiller ind, ud over kosten? Det gør din livsstil. Motion spiller en stor faktor og virker forebyggede, fordi det sætter gang i tarmsystemet og holder dig slank. Rygning er noget af det dårligste, du kan gøre mod din krop, fordi cigaretter indeholder så mange skadelige stoffer. Og det samme gælder selvfølgelig alkohol. Når det er sagt, behøver du hverken droppe alkohol eller særlige madvarer helt. Livet ville blive så frygtelig kedeligt, hvis der ikke var plads til et glas vin eller en god middag en gang imellem. Alt med måde.

80 SKØN

FOTO PR

Er der andre gode madvarer, man også kan tilføje til sin kost for at forebygge kræft? Kostforskning er enormt svært, fordi vi får så mange madvarer gennem kosten, så det kan være svært at bevise, hvilken virkning den enkelte fødevare har. Men vi formoder, at spiser du meget frugt og grønt, så har det en indirekte forebyggende effekt, fordi du får rigeligt med vitaminer, mineraler, antioxidanter og fytokemikalier. Vi formoder, at risikoen for kræft øges, hvis du spiser under 200 gram frugt og grønt om dagen, mens det har den positive effekt, hvis du spiser over 400 gram dagligt.

M E R E OM M E T T E BOR R E Mette er uddannet klinisk diætist ved Aarhus Universitet, hvor hun har specialiseret sig i mennesker med tarmsygdomme. Hun er forfatter til et hav af bøger om kost og sundhed, heriblandt ‘Kræft & ernæring’. Læs mere på diaetist-metteborre.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Skønne steder Aghadoe Heights i Irland

1min
pages 78-79

Månedens sundhedsguru Mette Borre

3min
pages 80-81

Månedens wellness: Decolleté behandling Klinik Lille Spejl

10min
pages 73-77

Selvudvikling Psykologiske overlevelsesstrategier

9min
pages 66-69

Brevkassen: Skønhedseksperten svarer på spørgsmål

3min
page 39

Mig-tid: Frem med brystet

2min
page 65

Alt det nye: Sundhed

4min
pages 61-64

Alt det nye: Livsstil

3min
pages 46-47

Konkurrencer

3min
pages 44-45

Inspiration: Til ham

6min
pages 40-43

Matas Skønhedsklinik Naturen har løsningen

4min
pages 36-38

Modebaggrund: Brysternes betagende historie

14min
pages 28-35

Matas.dk: 5 lyserøde favoritter

2min
pages 26-27

Alt det nye: Beauty

6min
pages 8-11

Makeupskolen Forskøn din hals og decolleté

4min
pages 22-24

7 skønne fund Materialistens favoritter

4min
pages 18-21

Beautyboksen Annemette Voss

7min
pages 12-15

Skøn tester: Rouge

4min
pages 16-17

Skønnere sammen

2min
page 7
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.