2 minute read

Skønnere sammen

Dit bedste BEAUTYTIP

Advertisement

Hjælp os med at gøre verden og hverdagen lidt skønnere ved at sende os dit bedste beautytip eller skønne råd. Skønhed er nemlig noget, der skal deles.

Makeupfrie børster Når mine makeupbørster er beskidte, bruger jeg Luksusshampooen fra Matas til at rense dem. Jeg masserer shampooen godt ind i de våde børstehår, bevæger makeupbørsten rundt i cirkler i min håndflade og skyller den, indtil vandet er helt rent. Så bliver de lagt til tørre, og voila, jeg har friske makeupbørster klar til brug. Marianne, Vejle Kære Marianne Tak for dit gode råd, og endnu en grund til, at Matas Luksusshampoo er en favorit. For ja, det er vigtigt, at man renser sine børster jævnligt i en skånsom sæbe, så bakterierne ikke laver ballade på huden. Mvh. Redaktionen

Tricket til større læber

Når jeg lægger min makeup, er prikken over i’et altid en lille smule highlighter på amorbuen på overlæben. Det giver mine læber et smukt løft og en optisk illusion af, at læberne er større, end de egentlig er. Emilie, Silkeborg

Kære Emilie Sikke et skønt tip, som vi takker mange gange for. Du kan også give illusionen af større læber ved at overtegne dem en smule med din lipliner og læbestift a la Kylie Jenner. Mvh. Redaktionen

Slut med irriteret hovedbund

Jeg har kæmpet med tør, irriteret og kløende hovedbund før i tiden. Det ændrede sig, da jeg begyndte at bruge HairLust Growth & Repair Shampoo, som virker genopbyggende med plante- og hvedeprotein, og Scalp Massage Brush fra samme mærke, der eksfolierer hovedbunden. Og mit hår er endda begyndt at gro vildt hurtigt nu! Michelle, Vejle

Kære Michelle Hvor er det dejligt, at du kan mærke en forskel, efter du har skiftet til Hairlusts produkter. Vi er sikre på, der er mange derude med irriteret hovedbund, som modtager dit gode råd med kyshånd, så du skal have tusind tak for det. Mvh. Redaktionen Har du et skønt råd, du vil dele med SKØNs læsere, så send det meget gerne til os på red@skonmagazine.dk. De råd, vi vælger at trykke, bliver belønnet med næste måneds dejlige præmie. I den her måned forkæler vi læserne med den lækre nye Multi Oil fra Raunsborg, som du kan læse mere om på næste side.

3, VI ER VILDE MED LIGE NU HAR DU OGSÅ ET RÅD?

Forbehold: Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere skønhedsrådene. Vi afprøver ikke tippene og kan derfor ikke påtage os ansvar for deres brugbarhed og kvalitet.

EN BOG, DU SKAL LÆSE

I en ny mindre udgave af klassikeren fra Florence Given kan du lære at beskytte din egen energi og tage selvkærlighed til nye højder. ‘Women Don’t Owe You Pretty’ koster 100 kroner og fås på saxo.com EN KVINDE, DU SKAL FØLGE

Det er ikke et tilfælde, at Sophia Roe er moderedaktør på Vogue Scandinavia, for hendes stil emmer af minimalisme og klassiske elementer uden alt for mange dikkedarer. Følg hende på @Sophiaroe ET PRODUKT, DU SKAL PRØVE

Med havreekstrakt og nordisk bomuld bliver din hud effektivt renset fra forurening, snavs og makeuprester med renseskummet fra Lykkegaard. Refreshing Facial Cleansing Foam koster 200 kroner og fås kun på matas.dk

This article is from: