Magasinet Finans nr. 9/2017

Page 3

LEDER

FINANS Oktober 2017

Fremtiden kræver fællesskab, nysgerrighed og mod

D

FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND STEEN LUND OLSEN

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

e store forandringer omkring finanssektoren, arbejdslivet og i hele digitaliseringen kræver, at vi udvikler vores fællesskab, styrker kontakten til jer medlemmer – og at vi fortsat har modet til at gå forrest. Efter nogle spændende og givende dage på vores landsmøde i slutningen af september, som du kan læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans, står det klart, at fremtiden er fuld af forandringer og udfordringer. Og det står klart, at vores fællesskab rummer nøglen til at vende dem til muligheder. Forandringerne kræver en del af os. Ikke mindst en ny og stærkere kontakt til jer medlemmer. Helt konkret i handling – og i forhold til hvordan vi egentlig skal være fagforening. Det skal være i skabelsen og udviklingen af de konkrete produkter og tilbud. I, hvordan de skal bruges. Og i, hvordan vi styrker det fællesskab, vi i Finansforbundet har som uvurderligt fundament. Forandringerne kræver også, at vi tør bryde op med noget af det, der er helt centralt for os. For eksempel også overenskomsterne. Vi skal naturligvis ikke give afkald på tryghed, sikkerhed og ordnede forhold, men hvis der er et behov for at balancere rammerne med fleksibilitet og tilpasning, der bedre matcher virkeligheden, skal vi også kunne levere det. Det handler naturligvis i sidste ende om jer medlemmer: Det er jeres arbejdsliv og hverdag, der skal styre de områder, hvor I har brug for, at fællesskabet gør en forskel. I oplever som ansatte på det finansielle område forandringer hver dag – og det kræver naturligvis samme forandringsparathed fra os som jeres forbund. Men samtidig er det også nødvendigt, at vi fortsat står ved vores ansvar som dem, der er valgt til at varetage jeres interesser. Hvis vi skal være en relevant og værdiskabende fagforening i 2017, har vi også en forpligtelse til at tage ansvar og gå foran. For i en tid med store forandringer skal vi udnytte de kollektive styrker, som vi har i netop fællesskabet, til at se fremad og til at forberede os bedst muligt på de forandringer, der er i fuld gang omkring os alle. I forhold til digitaliseringen, i forhold til kompetencebehov og i forhold til de andre store områder, der påvirker jeres arbejdsliv. For hvis vi skal varetage jeres interesser som medlemmer, skal vi ikke reducere os selv til en passiv serviceorganisation, der kun kan agere reaktivt. Samtidig med at vi skal tættere på jer medlemmer, skal vi nemlig også kunne se længere frem mod udfordringer og muligheder. Turde agere derefter. Og indgå i de samarbejder og relationer, der skaber mest mulig mening og værdi for jer medlemmer. Det er nemlig i høj grad også nødvendigt, hvis vi for alvor skal varetage jeres interesser i en foranderlig fremtid. ¢

3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.