Finansforbundet Assurandørerne nr. 1/23

Page 1

PÅ TOPPEN, LANGT FRA JOBBET

Som pensionsrådgiver er Søren Lund opmærksom på, at han skal udleve sine drømme i tide. Side 8

Marts 2023 Medlemsblad OK er god for assurandørerne /2 Ny formand på fødeegnen /4 Komik til generalforsamling /13

”MAN LIGGER LIDT PÅ NÅLE, MENS

Claus Nexø Jensen, formand for Finansforbundet Assurandørkredsen, var for første gang med til de centrale forhandlinger, da Finansforbundet 1. marts kom til enighed om en toårig overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Tyve minutter. Så er der møde.” Der var kort varsel til at komme ud af hotelsengen og ned i mødelokalet, mens overenskomstforhandlingerne mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening kørte. Formand for Finansforbundet Assurandørkredsen, Claus Nexø Jensen, var ligesom Finansforbundets øvrige hovedbestyrelse klar i kulissen på et nærliggende hotel under forhandlingerne, standby til at mødes med formandskabet og chefforhandlerne løbende.

Kredsformanden har mange års erfaring med lokale overenskomster, men det er første gang, han var med ved de centrale forhandlinger:

”Der blev drukket en del kaffe og spist meget sukker undervejs i det sidste træk, der varede et lille døgns tid. Det var ikke lige det, en diætist ville have sammensat,” konstaterer han med et smil.

Aftale med stor betydning

Mellem møderne – der var fire af dem i løbet af den sidste forhandlingsdag – tilbragte han tiden sammen med resten af hovedbestyrelsen og drøftede de mulige udfald af forhandlingerne. Indimellem trak han sig tilbage til hotelværelset og prøvede at få lidt søvn:

”Men man ligger lidt på nåle og spekulerer og venter på, at der kommer en ny besked. Så man bliver lidt klatøjet. Men det er meget spændende at være en del af, og udfaldet har jo betydning for mange mennesker.”

Han erklærer sig godt tilfreds med det resultat, der til sidst kunne gives håndtryk på: ”Jeg er godt tilfreds med resultatet. Det ser fornuftigt ud for assurandørerne.”

God ramme

Claus Nexø Jensen er tilfreds med den ramme, der med overenskomsten er sat for kommende lokalforhandlinger:

”Finansieringen skal findes lokalt, men den rammeoverenskomst, der er forhandlet på plads, giver en god indikation på, hvor vi bør lande.”

Du kan se i faktaboksen, hvad rammeoverenskomsten indeholder. Den ventes at være til urafstemning blandt medlemmerne, når bladet rammer din postkasse.

Pension i hånden

Claus Nexø Jensen er særligt glad for, at det bliver muligt i forbindelse med fratrædelse at få op til 18 måneders pensionsbidrag udbetalt. Det omhandler assurandører, der har været ansat i mindst 12 år. ”Det er typisk tre måneders løn, som man dermed får mulighed for at disponere over med det samme. Det kan være en afgørende forskel i den situation, hvor du har mistet dit job”.

Mindsteløn skal bevare job

Markant er det også, at minimumslønnen for assurandører under uddannelse nedsætttes til 25.000 kr. – en lønnedgang på 3.000 kr.

”Målet med denne lønnedgang er at sikre flere assurandørers job. Vi har set, at mange virksomheder er begyndt at bruge stadig flere selvstændige agenter i stedet for assurandører”, konstaterer Claus Nexø Jensen.

Afdækkende samtaler i en arbejdsgruppe med arbejdsgiverne op til overenskomstforhandlingerne har peget på lønnedgangen som en mulighed for at stoppe jobglidningen til agenterne.

”Vi har hørt dem om, hvad der skal til, for at de prioriterer assurandørerne højere. Resultatet er den nye mindsteløn”, fortæller Claus Nexø Jensen.

Han håber, at overenskomsten bliver vedtaget af medlemmerne.

”Selv om meget skal aftales lokalt, har vi i overenskomsten gode pejlemærker at gå efter”.

2
Af Birgitte Aabo OK23

FORHANDLINGERNE STÅR PÅ”

Fakta ’OK23’

I rammeoverenskomsten for assurandører (ROKen) er der aftalt følgende ændringer i OK23:

• Plejeorlov til pasning af børn ændres ved at fjerne kravet om, at der skal indbetales egetbidrag til pension under plejeorloven (§ 42)

• Fratrædelsesgodtgørelsen på op til 18 måneders pensionsbidrag, kan nu også udbetales kontant til medarbejderen eller indsættes på en pensionsordning

• Minimumslønnen for assurandører nedsættes til 25.000 kr.

• Alle ROKens lønsatser reguleres fremadrettet med samme procentsatser som STOKens

• Rettighederne til outplacement bevares og smidiggøres, så de bedre kan tilpasses den enkeltes behov.

Udover ROKen indgår de lokale assurandørforeninger en virksomhedsoverenskomst med deres respektive virksomhed. Som assurandør i en af virksomhederne, hvor der er etableret en assurandørforening, skal du altså både kigge i Rammeoverenskomsten og den lokale overenskomst for at få et samlet billede af dine løn- og ansættelsesvilkår.

3 OK23

Ham fra forsikringen

Efter at have gjort karriere i Nykredit og Codan vendte Brian Rosenkrantz Bech tilbage til Thisted Forsikring og sin fødeegn, hvor han dyrker det lokale. I november blev erhvervskonsulenten valgt til formand for Assurandørforeningen i Thisted Forsikring.

Pilen pegede på Brian Rosenkrantz Bech, da der i november skulle vælges ny formand i Assurandørforeningen i Thisted Forsikring.

”Vi er 22 assurandører, så vi er et lille selskab, og jeg har ikke været afvisende overfor at tage over. Det kom lidt mere pludseligt, end jeg havde regnet med - men det passer godt ind nu, hvor jeg lige er blevet 50 år, har en vis erfaring at læne mig op ad og har lyst til udfordringen”.

Pladsen som formand blev ledig, da den tidligere formand Michael Kyndi gik af, fordi han er blevet salgschef.

”Jeg har været med til at forhandle vores overenskomst tidligere, men har ikke siddet i bestyrelsen. Det bliver spændende at blive oplært i det taktiske spil bag forhandlingerne, det strategiske i at præsentere tingene på den rigtige måde”, siger Brian Rosenkrantz Bech.

Han glæder sig også til at få mulighed for

MØDER

at udbygge sit og virksomhedens netværk:

”Som en lille virksomhed har vi ekstra glæde af at læne os op ad og lære af andres erfaringer”.

Erfaring fra store virksomheder

Hans egne erfaringer er høstet i flere forskellige virksomheder gennem arbejdslivet. Som helt ung blev han udlært som kontorelev med forsikring som speciale hos Thisted Forsikring. Han er født på egnen, og da han havde gået på handelsskolen, været ude at rejse og i Livgarden, så han stillingen som kontorelev i den lokale ugeavis:

LIDE DET END AT ARBEJDE HJEMMEFRA”

”Det lød meget interessant – og noget bedre end at være i en bank, syntes jeg”.

Interessen holdt, han blev uddannet erhvervsassurandør og besluttede sig for at forfølge mulighederne i andre virksomheder. Han blev først assurandør hos Nykredit og siden erhvervsassurandør hos Codan, men han

4 Af Birgitte Aabo PORTRÆT
”SÅDAN ER UDVIKLINGEN, OG DEN KAN MAN LIGE SÅ GODT OMFAVNE. JEG
SELV IND PÅ KONTORET LANGT DE FLESTE DAGE. JEG KAN BEDRE
5 PORTRÆT

Ham fra forsikringen fortsat

blev boende i Thisted og gift med Helle, der er folkeskolelærer – sammen har de to sønner.

”Der var meget kørsel i jobbet, og med mindre børn var det ikke optimalt”.

Hjem til Thisted

I mellemtiden var Thisted Forsikring blevet en større virksomhed, og han besluttede sig for at søge job der og vende tilbage til sit uddannelsessted:

”Thisted Forsikring havde haft lidt økonomiske udfordringer, og man var i gang med at sadle om og vende tilbage til rødderne. Man ville godt satse mere på det lokale erhvervsliv, så jeg blev ansat med det fokus”.

Derfor kan Brian Rosenkrantz Bech nu glæde sig over, at han har kortere køreture i forbindelse med sit arbejde. Samtidig er han stadig meget glad for at komme ud til kunderne og ”lugte savsmulden”:

”Hvis man spørger en klassisk assurandør, er drømmescenariet nok, at man er ude for at besøge kunder 80 procent af tiden og kun har 20 procent kontorarbejde. Men i mit arbejdsliv har assurandørjobbet generelt udviklet sig, så der er meget mere administrativt – ikke mindst i kraft af compliance og andre interne regler og retningslinjer”, siger han.

”Sådan er udviklingen, og den kan man lige så godt omfavne. Jeg møder selv ind på kontoret langt de fleste dage. Jeg kan bedre lide det end at arbejde hjemmefra, og jeg bor så tæt på, at det ikke er noget problem i forhold til transport. Alle arbejdsredskaber er let tilgængelige og det er nemmere, når du skal samarbejde med kolleger i underwriting af-

Blå bog

Brian Rosenkrantz Bech

HH fra Thisted Handelsskole i 1992

Kontorelev og siden sagsbehandler hos

Thisted Forsikring

Fra 2001 og fire år frem assurandør hos Nykredit Forsikring

Exam. Erhvervsassurandør fra FOAK

Fra 2005 erhvervsassurandør hos Codan

De seneste 12 år tilbage hos Thisted Forsikring, titel af erhvervskonsulent

I november valgt til formand for Assurandørforeningen i Thisted Forsikring

50 år

Bor i Thisted med hustruen Helle, Rasmus på 17 år og Tobias på 14 år

deling, skade, police og it og lige har brug for et hurtigt svar”.

Ham fra forsikringen

At arbejde tæt på hjemmet betyder med hans job også, at han ofte genkendes som ”Ham fra forsikringen” i lokalmiljøet.

Fx når han følger sine sønners udfoldelser i håndbold og fodbold. Han er også jævnligt på tilskuerrækkerne med inviterede kunder.

”Nogen vil selvfølgelig ikke synes om, at arbejdsliv og privatliv på den måde flyder sammen. Omvendt er der også gode ting ved det og jeg synes, det er helt fint. Thisted Forsikring er ejet af kunderne og hovedsponsor i det lokale sportsliv – vi har et godt omdømme, som også handler om bløde værdier og engagement lokalt”.

6 PORTRÆT
Brian Rosenkrantz Bech arbejder på sin fødeegn i Thisted Forsikring, hvor han nu også er formand i assurandørforeningen.

UANSET HVAD DU STÅR OVERFOR, STÅR DU IKKE ALENE

Arbejdslivet er en proces. Selvom der er ting, du er god til, og rutiner, der ligger på rygraden, så kan du få brug for at lære nyt eller arbejde på en anden måde.

For vi lever i en tid, hvor udviklingen på det finansielle område går hurtigere end tidligere. Det gør det ikke bare smart, men nødvendigt for dig at bevæge dig i dit arbejdsliv. Men hvorhen? Hvornår? Og hvordan?

Heldigvis står du ikke alene. Som medlem af Finansforbundet har du adgang til den nyeste viden, et kæmpe kursusudbud, netværk og sparring. Læg vejen forbi os, når du vil bevæge dig i dit arbejdsliv.

viden • netværk • læring • sparring

Et arbejdsliv i bevægelse

JEG VIL IKKE GEMME ALLE

Arbejdet som pensionsrådgiver i Velliv minder jævnligt Søren Lund om, at det gælder om at udleve sine drømme i tide. Hans egen har altid været at bestige bjerge, og han er godt i gang – sidste år besteg han to i Nepal.

Mens andre havde musikidoler på væggene, var der plakater af bjerge på Søren Lunds værelse i teenageårene.

”Jeg har altid været fascineret og tiltrukket af bjergbestigning. Det begyndte, da jeg med ungdomsskolen i 9. klasse besteg Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise”.

Det gav ham for første gang en fornemmelse af virkelig at være god til noget:

”Turen lærte mig at jeg til trods for min spinkle fysik og størrelse kunne være med på lige vilkår med mine jævnaldrende”, fortæller den nu 40-årige pensionsrådgiver, der arbejder i Salg og Rådgivning Vest i Velliv i Kolding.

Siden har bjerge spøgt i både for- og baggrund af hans tilværelse. Efter oplevelsen i Sverige skrev han i udskolingen projekt om ekstremsport og interviewede Lene Gammelgaard, den første danske kvinde på toppen af Mount Everest.

Løb på Mount Everest

”Mount Everest står stadig for mig som det ultimative mål”, siger Søren Lund. Hvornår det bliver, ved han ikke. Han har dog allerede været på bjerget, men endnu ikke besteget det.

8 PORTRÆT Af Birgitte Aabo

MINE DRØMME

9 PORTRÆT

I 2019 løb han nemlig Mount Everest maraton, der har startpunkt ved basecamp for foden af bjerget og fortsætter 42 kilometer igennem dalene – på samme tur besteg han Island Peak, som er over sekstusinde meter højt.

Sidste år vendte Søren Lund tilbage til Nepal med den gruppe af bjergbestigere, han er blevet venner med, og besteg yderligere to bjerge: Mera Peak, som han nåede helt op på toppen af, og Baruntse, som han på grund af dårligt vejr ikke nåede toppen på.

Fantastisk eventyr

Han følte sig ikke på noget tidspunkt direkte i fare, selv om turen udviklede sig, så to fra hans gruppe måtte evakueres på grund af højdesyge og forfrysninger. Gruppen var dog hele tiden i gode hænder med lokale og meget erfarne sherpaer – nepalesiske bjergguider:

”Det er imponerende at se hvordan de trives i højderne og det tynde luftlag – de arbejder upåvirket med mange kilo på ryggen, nogle gange med smøg i munden og altid smilende og med overskud til at hjælpe os når vi kæmper med ilten.”

Turen var et fantastisk eventyr for Søren Lund.

”At få mulighed for at færdes i de bjerge, som altid har inspireret mig, giver mig en følelse, der er svær at beskrive. Jeg har aldrig haft store tanker om egne evner, men i disse elementer føler jeg mig særligt tilpas - Det, at

skulle investere noget af dig selv for at lykkedes, og overskride egne grænser, giver mig en stor tilfredsstillelse og ydmyghed”.

Løb i bjerge

At bruge kroppen og være aktiv er i det hele taget en fornøjelse for Søren Lund.

Han spillede som ung fodbold, indtil et skadet knæ førte ham over i løb, som han sammen med svømning har dyrket i forskellige ekstreme udgaver, som triatlon og ironman.

”Jeg nyder at løbe langt, og har løbet både 100 og 170 km løb. Og det må meget gerne være løb, der omfatter bjerge – der opstår et særligt rum til eftertænksomhed, som til tider kan være svært i en travl hverdag”.

Som regel har Søren Lund et nyt løb at se frem til – i øjeblikket er det et 100 km bjergløb i Østrig, det er i kalenderen indenfor nogle måneder.

Familiefar

Ved siden af sine krævende fritidsinteresserer er han familiefar med to børn.

”Det er en evig balancegang. Jeg skal huske mig selv på, at bjergbestigning ikke er deres drøm, men min – også derfor værdsætter jeg ekstra meget, at de giver mig plads til det. Jeg skal også være til stede for min familie, og har heldigvis mindst lige så mange eventyr og drømme på familiens vegne,” siger han og fortæller, at han i perioder går meget ned i træning.

”I perioder drosler jeg ned til nogle få løbeture om ugen, kombineret med oldboys fodbold og fodboldtræner for drengene i den lokale boldklub. Det er en skøn kontrast til de mere intense træningsperioder”.

Han forklarer, at han ikke er fanatisk i sin levevis, spiser almindeligt og nyder gerne et glas rødvin i godt selskab. Men drømmen om Mount Everest lever og venter på at blive indfriet, når tiden og økonomien tillader det.

Jobbet minder om at leve drømmene Jobbet som pensionsrådgiver og de samtaler med mange forskellige mennesker, det indebærer, er også en reminder om, at det gælder om at leve sine drømme ud i tide:

”I mit job taler vi om mange drømme, og særligt drømme for vores 3. alder. Det har gjort mig ekstra bevidst om, at man ikke skal udsætte alle sine drømme for længe og gemme det hele til senere. Så sker det måske aldrig”.

10 PORTRÆT
”AT FÅ MULIGHED FOR AT FÆRDES I DE BJERGE, SOM ALTID HAR INSPIRERET MIG, GIVER MIG EN FØLELSE, DER ER SVÆR AT BESKRIVE”
Søren Lund er dybt fascineret af bjerge og er opsat på at bestige Mount Everest, som han allerede har besøgt, men har til gode at nå toppen af.

MED SKUDSIKKER VEST OG BURKA

Journalist og korrespondent for TV 2 Nyhederne, Simi Jan, var trækplaster ved otte medlemsmøder rundt om i landet i efteråret.

Simi Jan fortalte medrivende om sit arbejde, blandt andet om de nervepirrende situationer, hun har været i – i nogle situationer med livet som indsats.

Tragedier tæt på

Iført skudsikker vest og en alt for lille burka hjalp en chauffør hende fx gennem vejspærringer i forbindelse med de dage i august 2021, da Taliban indtog Kabul, Afghanistans hovedstad.

Oplægget var krydret med filmklip. Simi Jan fik tragedierne til at rykke tæt på med fortællinger om skæbner, hun har mødt undervejs i sit arbejde, som hun også har udgivet flere bøger om.

3-kløver møde

Møderne var arrangeret af 3-kløveret, det vil sige i samarbejde med de to øvrige finanskredse i Finansforbundet, Finansforbundet Kreds Vest og Finansforbundet Kreds Øst. I forbindelse med Simi Jans foredrag var der også informative oplæg fra kredsene, særligt med fokus på overenskomsten.

11
FOREDRAG
Simi Jan fortalte medrivende om sit arbejde i verdens brændpunkter
Af Birgitte Aabo

12. maj 2023

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125 i Vejle

Finansforbundet Assurandørkredsen afholder ordinær generalforsamling fredag den 12. maj 2023 kl. 10.00 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125 i Vejle.

Generalforsamlingen afholdes i henhold til kredsens vedtægter, og er en delegeret forsamling, der består af delegerede fra assurandørforeningerne og Landsforeningen. Menige medlemmer har ikke stemmeret, men er velkommen til at deltage i generalforsamlingen og den efterfølgende frokost.

Forslag

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være kredsbestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. Det betyder, at forslag skal indsendes senest den 13. april 2023 til: assurandor@finansforbundet.dk.

Program

kl. 09.30 Ankomst/registrering, morgenkaffe/brød

kl. 10.00 Ordinær generalforsamling

kl. 11.30 Generalforsamlingen suspenderes

Foredrag ved komiker Rune Green, der blandt andet bruger humor som værktøj i forhold til arbejdsmiljøet, formidling og imagepleje.

kl. 12.45 Generalforsamlingen genoptages

kl. 13.00 Generalforsamling afsluttes med frokost

Tilmelding

Senest den 13. april 2023 via www.assurandørkredsen.dk

Spørgsmål

Kan rettes til kredsens administrator Pia Hansen Ph@finansforbundet.dk

Telefon 32 66 13 74.

Et godt grin – og noget at tage med hjem

Det bliver morsomt, men der bliver også noget at tænke over. Det lover humoristen Rune Green, der holder foredrag på generalforsamlingen 12. maj.

Når humoristen Rune Green tropper op på Finansforbundet Assurandørerkredsens generalforsamlingen på Munkebjerg Hotel ved Vejle, har han muligvis taget sig en lille lur på en rasteplads forinden. Det er vigtigt for ham at være udhvilet og frisk i hovedet før et foredrag.

”Heldigvis har jeg altid været i stand til nærmest at sove på kommando, når lejligheden byder sig. Så selv om jeg har to foredrag i hver sin ende af landet samme dag, kan jeg møde udhvilet og frisk op”, siger Rune Green – og lyder veloplagt.

Grundig forberedelse

Det er dog sjældent, han er så ophængt, at det er nødvendigt at tage en skraber i bilen. Til gengæld er det grundlæggende for den arbejdsglæde, han blandt andet taler om i sine foredrag, at han har forberedt sig grundigt.

”Jeg forsøger på forhånd at danne mig et billede af, hvilket publikum, jeg skal møde. Hvordan er deres hverdag, og hvordan kan jeg tale ind i den på en god og vedkommende måde?”

Et godt publikum

Han har ikke nogen fast forestilling om, hvordan assurandører er, men han er sikker på, at de er et godt publikum at optræde for. Og han har optrådt for mange forskellige typer af publikum gennem de 17 år, han har turneret med sine foredrag.

”Det vigtigste er, at det er et publikum, der er åbent og har lyst til at lytte”.

Mennesker, der arbejder professionelt med tal, som fx revisorer, opfattes ofte som tørre, men de udgør faktisk et rigtig godt publikum, siger han:

”Jeg tror, det handler om den præcision, der er i deres arbejde. Den afspejles i den ti-

ming, der er indbygget i vittigheder – de reagerer som regel rigtig godt på dem”, fortæller han og tilføjer, at hans egne regnelærere også har været morsomme bekendtskaber.

Værktøj med hjem

Han trækker på stor erfaring som humorist og foredragsholder, men holder sig også opdateret med eksakt viden om arbejdsglæde

og er medlem af International Society for Humor Studies.

”Meningen med mine foredrag er, at publikum skal more sig og kunne spejle sig i det, jeg fortæller. Men mit mål er også at give dem værktøjer med hjem, så de kan få mere humor og glæde i arbejdslivet”.

Mød Rune Green på generalforsamlingen 12. maj.

13 Af Birgitte Aabo GENERALFORSAMLING

MEDLEMSSTATUS

MEDLEMSVANDRING FINANSFORBUNDET ASSURANDØRKREDSEN

Her på sider en det tanken, at medlemstilgange- og afgange mellem

assurandørforeninger vises, men som følge af den nye persondatalov (GDPR), vises kun de medlemmer som har givet samtykke til at deres navn må vises i bladet

1.537 medlemmer i Finansforbundet Assurandørkredsen pr. 20. februar 2023

Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg

Antal medlemmer: 207

Indmeldt

Martin Pedersen, Valby

Eva Krog Nielsen, Sønderborg

Camilla Lykke Pedersen, Tranbjerg J

Søren Krone, Tune

Nicolai Stubbe, Taastrup

Udmeldt

Lennart Laugesen, Hedensted

Assurandørforeningen i Codan

Antal medlemmer: 96

Indmeldt

Jacob Rudfeld Overgaard, Odense C

Theis Stærmose, Brønshøj

Assurandørforeningen i

Lokal Forsikring

Antal medlemmer: 25

Udmeldt

Joen Ulbak, Odense SV

Assurandørforeningen i If Forsikring

Antal medlemmer: 8

Indmeldt

Michael Hedegaard, Sæby

Udmeldt

Sten Brun Thygesen, Rødding

Assurandørforeningen i

Norli Liv og Pension

Antal medlemmer: 18

Assurandørforeningen i Topdanmark

Antal medlemmer: 276

Indmeldt

Jonas Mathias Husted, Hillerød

Udmeldt

Ulrik Munk Yde, Smørum

Søren Røn, Odense N

Gunnar Neumann Jensen, Farum

Jens Brøgger, Birkerød

Marianne Plougmann, Brabrand

Jakob Falk, Beder

Niels Bisgaard, Vestbjerg

Nicky Holmenlund Grønborg, Gistrup

Hans Ekman-Henningsen, Hellerup

Frank Jensen, København S

Kasper D. Stephansen, Vejle

Niels Langeskov, Haderslev

Alexander Lund Jeske, Helsingør

Leif Lund, Vamdrup

Carsten V. Rasmussen, Esbjerg N

Assurandørforeningen i Danica

Antal medlemmer: 106

Indmeldt

Birthe Bech Boesen, Ribe

Dani Petersen, Odense SV

Kasper N. Andresen, Fredensborg

Gertjan de Hoffmann, Hellerup

Assurandørforeningen PFA Pension

FASOR

Antal medlemmer: 130

Indmeldt

Mohammad Mobin Ashraf, Brønshøj

Udmeldt

Lasse Planck Hansen, Valby

Katrine Hansen, Frederiksberg

Jan Olssen, Tranbjerg J

Assurandørforeningen i Vejle Brand

Antal medlemmer: 11

Assurandørforeningen i Velliv

Antal medlemmer: 77

Indmeldt

Sebastian Johnsen Poulsen, Hobro

Foreningen for Pensionskonsulenter i Nordea Pension

Antal medlemmer: 31

Indmeldt

Alexander Lund Jeske, Helsingør

Leif Lund, Vamdrup

Carsten Vestkjær Rasmussen, Esbjerg N

Nicky Holmenlund Grønborg, Gistrup

Frank Jensen, København S

Gunnar Neumann Jensen, Farum

Jens Brøgger, Birkerød

Marianne Plougmann, Brabrand

Jakob Falk, Beder

Niels Bisgaard, Vestbjerg

Hans Ekman-Henningsen, Hellerup

Kasper D. Stephansen, Vejle

Niels Langeskov, Haderslev

Ulrik Munk Yde, Smørum

Søren Røn, Odense N

Assurandørforeningen i Alm. Brand Forsikring

Antal medlemmer: 188

Indmeldt

Henrik Ingemann Nielsen, Odense NV

Rikki Morten Godtfredsen, København S

Sørine Lillemor Høyer Filstrup, København SV

Rune Navntoft Brodthagen, Odense

M

Mikkel Moesgaard Haug, Aarhus N

Udmeldt

Jonas Mathias Husted, Hillerød

Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring

Antal medlemmer: 38

Indmeldt

Mich Petersen, Vejle

Thomas Albech Fogt, Odense S

Udmeldt

Frank Madsen, Sønderborg

Eva Krog Nielsen, Sønderborg

Victor Lærche, Herning

Assurandørforeningen i Købstædernes Forsikring

Antal medlemmer: 34

Indmeldt

Nicholas Stolt, Køge

Assurandørforeningen i Thisted Forsikring

Antal medlemmer: 23

Assurandørforeningen i Gjensidige

Antal medlemmer: 43

Indmeldt

Martin Michaelsen, Roskilde

Landsforeningen

Antal medlemmer: 248

Udmeldt

Bjarne Saatterup, Ribe Michael Kyndi, Hurup Thy

14
MEDDELELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC.

KONTAKT TIL FORENINGERNE

Formandskab

Formand Claus Nexø Jensen, Alm. Brand

Næstformand Lars Hjelmqvist PFA-FASOR

Økonomiansvarlig Mogens Edvard Pedersen, Velliv

Finansforbundet Assurandørkredsens

assurandørforeninger:

Assurandørforeningen i Alm. Brand

Claus Nexø Jensen

Søndermarken 119

4340 Tølløse

Tlf. 40 12 22 67

Mail: clje@almbrand.dk

Næstformand Thomas Lyngkær Pedersen

Ottestoften 19

8660 Skanderborg

tlf. 24 60 85 49

Mail: rthp@almbrand.dk

Assurandørforeningen i Codan Forsikring

Michael Dahl

Toftevænget14

6710 Esbjerg V

tlf. 30 37 76 98

Mail: mzd@codan.dk

Assurandørforeningen i Danica Pension

Henrik Nielsen

Rejsbyvej 1

4600 Køge

Tlf. 22 20 74 20

Mail: h.n@danicapension.dk

Assurandørforeningen i Gjensidige

Bo Vincent

Filosofgangen 11, 4. sal

5000 Odense C

Tlf. 24 69 58 11

Mail: bo.vincent@gjensidige.dk

Assurandørforeningen i If Forsikring

Jacob Bak Jessen

Urbakken 11

9210 Aalborg SØ

Tlf. 22 68 86 90

Mail: jacob.bak.jessen@if.dk

Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes

Forsikring

Michael K. Larsson

Bernstorffsvej 28

5000 Odense C

Tlf. 51 48 90 16

Mail: mkl@kfforsikring.dk

Assurandørforeningen i Lokal Forsikring

Lars Jørgen Gam

Knevelsvej 1, 4300 Holbæk

Tlf. 30651581

Mail: gam@lokal.dk

Konsulent- & Kundechefforeningen i Velliv Mogens Edvard Pedersen

Degnevænget 7

8464 Galten

Tlf. 61 55 34 85

Mail: Mogens.edvard.pedersen@velliv.dk

Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring

Joachim Rytter Dahlstrøm

Ole Rømers gade 2, 4.

8000 Aarhus C

Tlf. 21 97 00 79

Mail: jrd@soenderjysk.dk

Assurandørforeningen i Thisted Forsikring

Brian Rosenkrantz Bech

Hortensiavej 11

7700 Thisted

Tlf. 28 35 14 78

Mail: brb@thistedforsikring.dk

Assurandørforeningen i Topdanmark

Michael Noer

Aabenraavej 17

6100 Haderslev

Tlf: 22 20 74 07

Mail: cmx@topdanmark.dk

Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg

Jesper Lunddahl Andresen

Allikevang 8

3450 Allerød

Tlf. 29 13 15 54

Mail: jesper.andresen@tryg.dk

Assurandørforeningen i PFA - FASOR

Lars Hjelmqvist

Vinterbuen 37

2750 Ballerup

Tlf. 21 94 20 33

Mail: lhj@pfa.dk

Assurandørforeningen i Vejle Brand

Annette Vesterskov

Storebæltsvænget 86

5500 Middelfart

Tlf. 24 97 14 86

Mail: anv@vejlebrand.dk

Foreningen for pensionsrådgivere og pensionskundechefer i Alm. Brand Liv og Pension

Michael Rousau

Østerskovvej 19

6000 Kolding

Tlf. 51 68 78 38

Mail: abmiks@almbrand.dk

Landsforeningen

Claus Nexø Jensen

Formand Assurandørkredsen

Udgiver: Finansforbundet Assurandørkredsen

Applebys Plads 5

1411 København K

Telefon: 3296 4600

E-mail: post@assurandor.dk assurandorkredsen.dk

Redaktion: Claus Nexø Jensen (ansvh.) Kommunikation, Finansforbundet

Annoncer:

Kontakt Pia Hansen Telefon 3266 1374

Forsidefoto: Privat-foto

Layout: Finansforbundet

Produktion: Johnsen Graphic Solutions

Oplag: 1.700

Udgivelsesterminer: 3 gange årligt.

Næste nummer udkommer: Juni 2023

ISSN-nr.: 1902-9519

Nr. 1 /marts 2023

15

En fornuftig overenskomst

Kære medlemmer

Overenskomstaftalen på industriens område åbnede for nye forhandlinger mellem Finanssektorens arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

Forhandlingerne blev derfor genoptaget tirsdag den 28. februar kl. 12, hvor vi oplevede at arbejdsgiverforeningen havde fået en mere realistisk indstilling, end da forhandlingerne brød sammen.

Efter 20 timers forhandling, lå der onsdag morgen en aftale på bordet, som begge parter i forhandlingen kunne nikke til.

8,2 % blev rammen for de næste to års lønudvikling i den finansielle sektor. Derudover udvides retten til betalt orlov under barsel. Det er en overenskomstaftale som Finanssektorens arbejdsgiverforening kalder for ansvarlig og det vidner om at der er plads til lønstigningerne. Set fra vores side vil jeg kalde aftalen for fornuftig.

Højeste lønramme i årtier

Rammeoverenskomsten på assurandørområdet er principielt pengeløs. Det er nu op til de lokale assurandørforeninger at forhandle rammen ind i lønforhandlingerne med selskaberne.

Lønrammen er den højeste i flere årtier, men det er lønmodtagernes forventninger til overenskomstresultatet også.

8,2 % over to år er et godt resultat, selv om det, isoleret set, ikke matcher sidste års inflation.

Men set over en lidt længere årrække, betyder resultatet, at reallønnen bevares. Det er godt i den situation vi og hele verden er i Desværre er forventninger og holdninger til overenskomsterne blevet forplumret af debatten om afskaffelsen af Store bededagMens denne leder skrives, er overenskomsterne endnu ikke sendt til afstemning og vi ved i sagens natur ikke, hvordan de vil blive taget i mod af medlemmerne.

Det er ærgerligt at miste en fridag og det er forståeligt at dem, der mister en dags helligdagsbetaling, er kede af det.

Men beslutningen om afskaffelse af Store bededag er truffet af Folketinget. Ønsker man at straffe politikkerne, må man vente til folketingsvalget senest i 2026.

Et nej med risiko

Et nej til overenskomsten vil ikke skaffe dagen tilbage, men vil indebære risiko for, at Danmark kastes ud i en konflikt. En konflikt, som nok vil få konsekvenser for samfundsøkonomien, men den største pris vil skulle betales af virksomhederne og af os lønmodtagere.

Samtidig vil en konflikt formentlig ikke ændre noget, da der blandt arbejdsmarkedets parter er tilfredshed med overenskomstaftalerne og det er uden for parternes indflydelse at ændre beslutningen om afskaffelse af Store bededag. Jeg vil derfor anbefale og håbe, at det bliver et ja til overenskomstaftalen 2023.

I øvrigt glæder jeg mig over, at vi siden seneste blad er blevet en forening mere, idet pensionskonsulenter og kundechefer i Nordea Liv og Pension har stiftet en ny forening, efter overdragelsen fra Topdanmark.

LEDER
RAMMEOVERENSKOMSTEN PÅ ASSURANDØROMRÅDET ER PRINCIPIELT PENGELØS. DET ER NU OP TIL DE LOKALE ASSURANDØRFORENINGER AT FORHANDLE RAMMEN IND I LØNFORHANDLINGERNE MED
SELSKABERNE.
Claus Nexø Jensen, formand
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.