Magasinet Finans nr. 9/2017

Finansforbundets magasin nr. 9, 2017

FÆLLESSKABET FORANDRES

Når kunderne kaster med virtuelle æg Side 22

Begreber som et holdbart arbejdsliv, digitalisering, samarbejde og bæredygtighed er centrale i det arbejde, Finansforbundet skal udføre i de kommende år. Det står klar efter landsmødet på Nyborg Strand, som Uppercut Danseteater åbnede med et sansefyldt show over temaet ”Det Udviklende Fællesskab” Læs side 26

Spar penge

FORBRUGS FORENINGEN

4%

BONUS

på det du alligevel køber

10% BONUS

10% BONUS

2%

BONUS

1,9% BONUS

7,5% BONUS

10% BONUS

Gode grunde til at blive medlem • Bonus i 4.000 butikker og 500 webshops • 0,- kr. i kontingent første år • Bonus på ALT – også det, på tilbud

9%

BONUS

MELD DIG IND PÅ

www.FBF.nu

LEDER

FINANS Oktober 2017

Fremtiden kræver fællesskab, nysgerrighed og mod

D

FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND STEEN LUND OLSEN

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

e store forandringer omkring finanssektoren, arbejdslivet og i hele digitaliseringen kræver, at vi udvikler vores fællesskab, styrker kontakten til jer medlemmer – og at vi fortsat har modet til at gå forrest.

Efter nogle spændende og givende dage på vores landsmøde i slutningen af september, som du kan læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans, står det klart, at fremtiden er fuld af forandringer og udfordringer. Og det står klart, at vores fællesskab rummer nøglen til at vende dem til muligheder.

Forandringerne kræver en del af os. Ikke mindst en ny og stærkere kontakt til jer medlemmer. Helt konkret i handling – og i forhold til hvordan vi egentlig skal være fagforening. Det skal være i skabelsen og udviklingen af de konkrete produkter og tilbud. I, hvordan de skal bruges. Og i, hvordan vi styrker det fællesskab, vi i Finansforbundet har som uvurderligt fundament.

Forandringerne kræver også, at vi tør bryde op med noget af det, der er helt centralt for os. For eksempel også overenskomsterne. Vi skal naturligvis ikke give afkald på tryghed, sikkerhed og ordnede forhold, men hvis der er et behov for at balancere rammerne med fleksibilitet og tilpasning, der bedre matcher virkeligheden, skal vi også kunne levere det.

Det handler naturligvis i sidste ende om jer medlemmer: Det er jeres arbejdsliv og hverdag, der skal styre de områder, hvor I har brug for, at fællesskabet gør en forskel. I oplever som ansatte på det finansielle område forandringer hver dag – og det kræver naturligvis samme forandringsparathed fra os som jeres forbund.

Men samtidig er det også nødvendigt, at vi fortsat står ved vores ansvar som dem, der er valgt til at varetage jeres interesser. Hvis vi skal være en relevant og værdiskabende fagforening i 2017, har vi også en forpligtelse til at tage ansvar og gå foran.

For i en tid med store forandringer skal vi udnytte de kollektive styrker, som vi har i netop fællesskabet, til at se fremad og til at forberede os bedst muligt på de forandringer, der er i fuld gang omkring os alle. I forhold til digitaliseringen, i forhold til kompetencebehov og i forhold til de andre store områder, der påvirker jeres arbejdsliv. For hvis vi skal varetage jeres interesser som medlemmer, skal vi ikke reducere os selv til en passiv serviceorganisation, der kun kan agere reaktivt.

Samtidig med at vi skal tættere på jer medlemmer, skal vi nemlig også kunne se længere frem mod udfordringer og muligheder. Turde agere derefter. Og indgå i de samarbejder og relationer, der skaber mest mulig mening og værdi for jer medlemmer.

Det er nemlig i høj grad også nødvendigt, hvis vi for alvor skal varetage jeres interesser i en foranderlig fremtid. ¢

3

NYE REJSER I 2018

PÅ TVÆRS AF IRAN

CHILE OG PÅSKEØEN

Det ypperste af Iran – både det kendte og det upåagtede.

Det er essensen af denne rejse på 12 dage. God tid i de tre perler af persiske byer: Shiraz, Yazd og Isfahan. Udflugt til kongegravene ved Naqsh-i Rustam og oldtidens Persepolis. Bishapur har fantastiske klipperelieffer, og den nærliggende Parishan sø har vadefugle og smuk natur. Ørkenbyen Yazd har lerklinede huse i bymidten og var arnested for ild-religionen zoroastrisme. Vi slutter i en af verdens smukkeste byer: Isfahan.

12 dage • 17.900 kr • Halvpension Afrejse: 4. marts • 8. april • 23. september • 11. oktober 2018

Langstrakte Chile og lillebitte Påskeø: hver for sig er de eventyrlige oplevelser. Når man slår dem sammen får man en helt unik rejse med verdens tørreste ørken og mystiske moai. Vi besøger Chiles hovedstad Santiago og kystbyen Valparaiso, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. I Månedalen ser vi betagende og bizarre klippeformationer. Endelig er der Påskeøen med de mytiske stenfigurer – moai. Vi ser stenbruddet Ranu Raraku, hvor moaierne blev hugget ud.

13 dage • 33.900 kr • Halvpension Afrejse: 24. marts • 15. september 2018

TUYENS VIETNAM

LVIV – KIEV – ODESSA

På opdagelse i det ukendte Indokina. Vi bor hos lokale familier i det nordlige Vietnam i 3 dage. I det sydlige Vietnam besøger vi guidens hjemby, hvor vi får indtryk af tilværelsen på landet i Vietnam. Fælles for begge steder er, at de ligger langt væk fra turismens hovedstrøg. Vi lægger ud i hovedstaden Hanoi og sejler i junke i den fantastiske Ha Long bugt.

Ind imellem disse to højdepunkter kører vi til Pu Luong provinsen og indkvarteres hos familier, der sørger for måltiderne, som bliver eksotiske og typiske for egnen.

16 dage • Fra 17.900 kr • Helpension (3 dage med halvpension) Afrejse: 21. april • 22. juli • 8. september 2018

Sig Ukraine – og tænk så ud af boksen. Her er hele bydele optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, maleriske landskaber, middelalderlige slotte – og meget mere. Vi besøger den sofistikerede by Lviv, der er et center for kulturelle oplevelser. I hovedstaden Kiev står et moderne Ukraine side om side med sovjetiske levn. Udflugt til Tjernobyl og den forladte by Prypiat.

Mod syd finder vi Odessa, Sortehavets perle, hvor palmerne svajer i vinden og klimaet sammenlignes med det sydfranske. Alt sammen på én rejse.

8 dage • 12.900 kr • Halv- og helpension Afrejse: 9. juni • 25. august 2018

Også nye rejser til: Kenya, Jordan, Marokko, Kap Verde, Thailand, Cambodia, Taiwan, Portugal, Libanon, Catalonien, Burma, Armenien, Kaukasus

Mindre grupper Max 20 deltagere Danske rejseledere

86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

INDHOLD

FINANS Oktober 2017

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 KLUMME OM FREMTIDENS FINANS | 36 INTERNATIONALT | 37 JOB OG KARRIERE | 38 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 47 POLITISK KLUMME | 50

MORTEN SKAL PÅVIRKE STRØMMEN AF NYE EU-REGLER Mød Morten Clausen, der fra sit kontor i Bruxelles arbejder for at varetage Finansforbundets interesse over for EU-Kommissionen og de europæiske arbejdsgiverorganisationer Side 34 Gå med højt hoved og løftet sind

Min tillidsmand gør mig bedre som leder

Jane Kyhl, 65 år, gik på pension den 31. december 2016 fra Nykredit Bank, og det har hun ikke fortrudt en eneste gang. /Side 10

Afdelingsleder i Jyske Bank Mette Kjærsgaard Johnsen har et samarbejde med sin tillidsmand, som hun ikke vil være foruden. /Side 25

Jeg vælger mine kampe med omhu

Det udviklende fællesskab

Mød Carsten Eilertsen, der i sin 50 år lange karriere er gået fra at være nyudklækket bankassistent i Banken for Ringsted og Omegn til at være tillidsmand og medarbejdervalgt i Danske Banks bestyrelse. /Side 18

Finansforbundets landsmøde på Nyborg Strand var tre dage tæt pakket med oplæg, taler og debatter, der skulle definere forbundets arbejde de næste tre år. Læs hvad, der kom ud af det. /Side 26

Opråb til verden Når kunderne kaster med virtuelle æg ”Det nemmeste i verden er at give sin bank en sviner på Facebook”, siger Bolette Olsen, der har ansvaret for Jyske Banks profil på de sociale medier. Læs, hvordan hun og kolleger i andre pengeinstitutter håndterer brugernes digitale eder og forbandelser. /Side 22

”Hvis vi kan have arbejdspladser, som blander sig i medarbejdernes motion, søvn og rygning – hvorfor kan vi så ikke have et arbejdsmarked, der går mere radikalt ind i miljørigtighed, som er det egentlige problem for os alle sammen”, spørger sociolog Rasmus Willig i ny bog om klimatruslen. /Side 44

5

6

NYHEDER

FINANS Oktober 2017

PARTNERSKAB MED FINANSFORBUNDET UDLØSER HR-PRIS Middelfart Sparekasse hædres for sin indsats med at gøre medarbejderne til førstevælgere i deres arbejdsliv Da Finansforbundets karrierebus på sin Danmarksturné i foråret 2016 gjorde holdt ved Middelfart Sparekasse for at medarbejdere gratis kunne få en karrieresamtale med en af forbundets konsulenter, kunne ingen vide, at det cirka 18 måneder senere ville føre til, at Middelfart Sparekasse blev tildelt HR-prisen af Dansk HR. ”Timingen for besøget af Finansforbundets karrierebus var perfekt. Vi skulle i forbindelse med sparekassens 2018-strategi i gang med at fokusere på medarbejdernes kompetenceudvikling, Michael (Lindgaard Hedemann red) var begyndt i praktik i vores HR-afdeling og skulle i gang med sit speciale om kompetenceudvikling, og da jeg selv prøvede en karrieresamtale med Finansforbundets konsulent Helle Buus, blev jeg klar over, at Worklife Investmentprojektet havde fat i noget, som vi og alle andre kan bruge”, siger Helle Gregersen, HR-chef i Middelfart Sparekasse til Nyhedsbrevet Finans.

Sparekassen indgik som den første virksomhed en partnerskabsaftale med Finansforbundet om Worklife Investment sidste år. Projektet handler om gøre den enkelte til førstevælger i sit arbejdsliv og at skabe karrieresikkerhed fremfor sikkerhed i det nuværende job. 270 ud af Middelfart Sparekasses 315 medarbejdere har deltaget i de i alt 20 workshops, som konsulent Helle Buus har kørt i tæt samarbejde med Michael Lindgaard Hedemann. ”Medarbejderne har skullet forholde sig til deres egne kompetencer og på workshoppen færdiggøre deres eget kompetenceregnskab. Generelt har folk været positive omkring det, og den skepsis der var hos nogle få, virker nu til at være væk.

”Vi ser ikke noget alternativ til at klæde vores medarbejdere på til fremtidens udfordringer”, siger HR-chef Helle Gregersen og HR-konsulent Michael Lindgaard Hedemann fra Middelfart Sparekasse, der torsdag den 5. oktober fik overrakt HR-prisen af Dansk HR for at ruste medarbejderne til fremtidens arbejdsmarked i et unikt parløb med Finansforbundets Worklife Investment-projekt

I forbindelse med MUS-samtalerne i den kommende tid, er det tanken at inddrage kompetenceregnskaberne, så den enkelte medarbejder kan drøfte med lederen, hvad der skal ske i forhold til kompetenceudvikling i de næste par år”, siger Michael Lindgaard Hedemann.

Middelfart Sparekasse har som andre finansvirksomheder kig på Finanskompetencepuljen og vil ifølge Helle Gregersen overveje at søge midler fra puljen til at gennemføre skræddersyede kurser i sparekassen. ”Vi ser ikke noget alternativ til at klæde vores medarbejdere på til fremtidens ud-

fordringer. At de bliver attraktive for andre virksomheder, må vi leve med, for vi kan ikke klare os i fremtiden uden dygtige, omstillingsparate medarbejdere. Vores opgave er at være så god en arbejdsplads, at de ikke har lyst til at forlade os - og at kunne rekruttere de bedste, når vi har brug for nye kolleger”, siger Helle Gregersen.

De to HR-folk fra Middelfart Sparekasse modtog HR-Prisen under Træfpunkt HR i Øksnehallen i København. Prisen uddeles af interesseorganisationen Dansk HR. Udover Middelfart Sparekasse var Telia Danmark nomineret til prisen.

FINANS Oktober 2017

9.000 færre filialer på et år Ifølge den europæiske bankforening European Banking Federation lukkede de europæiske banker sidste år tilsammen 9.000 filialer, så tallet i 2016 nåede ned på 189.270 – 4,6 procent færre end året før. Siden 2008 har de europæiske banker lukket mere end 48.000 filialer, hvilket svarer til hver femte filial.

Antallet af ansatte i de europæiske banker faldt med 50.000 til 2,8 millioner i 2016 i forhold til året før. I 2008 var der 3,26 millioner ansatte i de europæiske banker, skriver FinansWatch.

NYHEDER

Kontingentet stiger

Fra 1. januar 2018 skal medlemmer i beskæftigelse betale 250 kroner om måneden i kontingent til Finansforbundet (240 kroner nu), kontingentet for ledige vil være 160 kroner om måneden (150 kroner nu), mens hvilende og passive medlemmer skal betale 55 kroner om måneden (50 kroner nu). Elever og studerende vil have gratis medlemskab.

Et næsten enigt landsmøde står bag beslutningen, der begrundes med usikkerhed omkring medlemsudviklingen og afkast af formuen samt ønsket om at blive en endnu stærkere fagforening med flere medlemstilbud.

TIP OS

Foto: Martin Dam Kristensen

Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Forbundet vil favne nye områder Finansforbundet vedtog på landsmødet den 26.-29. september på Nyborg Strand at ændre sit organisationsområde fra den finansielle sektor til at omfatte alle i og med relation til det finansielle område.

Med vedtægtsændringen ønsker Finansforbundet at tage højde for bevægelsen i arbejdsmarkedet, og at udviklingen og jobskabelsen på det finansielle område også foregår i virksomheder og blandt iværksættere uden for de traditionelle finansielle virksomheder. Hovedbestyrelsen kan løbende præcisere og tage stilling til udviklingen i området.

Fra n k Va g n- Je

ns

e

Det blev desuden vedtaget, at ledige og selvstændige med tilknytning til det finansielle område som noget nyt kan melde sig ind i Finansforbundet.

De ledige og de selvstændige har dog ikke mulighed for at lade sig vælge til Finansforbundets politiske organer, idet det vurderes, at tilknytningen til det finansielle område ikke er tilstrækkelig. Det betyder, at kredsbestyrelsesmedlemmer udtræder af kredsbestyrelsen ved overgang til ledighed./ BV Læs også side 26-31

Nordea vil være mere relevant for kunderne

n

”Vi har ikke været tæt nok på kunderne og vist dem nok opmærksomhed. Det skal der ændres på. Det skal være nemt at have med Nordea at gøre, uanset hvordan og hvornår du møder os som kunde”, siger Frank Vang-Jensen til Nyhedsbrevet Finans på dagen, hvor en såkaldt EPSI-måling af kundetilfredshed viser, at Nordea halter langt efter konkurrenterne.

Han tror på, at øget tilgængelighed til banken,

hvad enten kunden søndag eftermiddag er ude at kigge på bolig eller sent tirsdag aften har brug for at få rådgivning om investering eller vil binde renten på sit boliglån, er en af vejene til større kundetilfredshed.

Du kan mandag den 6. november møde Frank VangJensen i Finansforbundet, hvor han holder foredrag om Nordeas nuværende og fremtidige position. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på Finansforbundet.dk /CJO

7

8

NYHEDER

FINANS Oktober 2017

Stadig færre bankrøverier

Der blev begået seks bankrøverier i første halvår af 2017. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Det er færre end de 10 røverier, der fandt sted i samme periode i 2016. For hele året blev der i alt begået 16 bankrøverier.

36.338

Sverige på vej mod at blive kontantløst

Personer var fuldtidsbeskæftigede i pengeinstitutterne i 2. kvartal i år, og det er det højeste antal siden slutningen af 2014 ifølge Danmarks Statistik.

Ifølge den svenske centralbank, Riksbanken, bruges kontanter nu i mindre end 20 procent af alle transaktioner i de svenske butikker. Det er en halvering i forhold til for fem år siden. Desuden er den gennemsnitlige værdi af kontanter i omløb i Sverige faldet til 65 milliarder svenske kroner i 2016 mod 106 milliarder svenske kroner i 2009.

Samtlige assurandører opsagt i LB Forsikring Fredag den 22. september fik LB Forsikrings 20 assurandører at vide, at selskabet nedlægger hele sit assurandørkorps. ”Selskabet mister en masse erfaring og lokalkendskab i landet ved at fravælge hele sit assurandørkorps. Vi er overraskede, forundrede og ærgerlige. Og personligt er det den sorteste dag i mit lange arbejdsliv”, siger Per Pedersen, formand for Assurandørforeningen i LB Forsikring, til Nyhedsbrevet Finans.

Ifølge Per Pedersen begrundede selskabet sin beslutning med, at den digitale udvikling har betydet, at kundernes efterspørgsel efter assurandører er faldet hen over de senere år, mens web- og telefonsalget tilsvarende er vokset, en e rs en Pe d r udvikling, selskabet vurderer vil fortsætte.

Pe ”Uden ansigt til ansigt-salget mister LB Forsikring følingen med kunderne. Risikovurderingen og behovsanalysen af kunderne bliver ikke lige så skarp med et telefon- og websalg. Så det er en beslutning, vi ikke er enig i. Vi har et velfungerende assurandørkorps, som indtegningsmæssigt ligger over sit budget. Vi opfylder vores måltal. Vi har performet og gjort det, vi skulle. Det er det, som er det mest frustrerende”, siger Per Pedersen. /BV

Hvordan forhindrer man terrorfinansiering?

Hvad sker der med bankernes underretninger? Hvor robust er den finansielle sektor over for cyberangreb? Og hvordan kan bankmedarbejdere forhindre terrorfinansiering? Det var nogle af de interessante emner, der blev diskuteret af de 58 deltagere på årets compliancekonference i Finansforbundet tirsdag den 3. oktober. Blandt oplægsholderne var Per Bech fra PET.

Ny afgørelse om fratrædelsesgodtgørelse Ankestyrelsen har i en afgørelse vurderet, at en fratrædelsesgodtgørelse er en indtægt, der giver fradrag i ressourceforløbsydelsen i den måned, hvor indtægten kommer til udbetaling. Der er ikke i reglerne hjemmel til at udstrække fradraget af et større beløb til de efterfølgende måneder.

Finansforbundets medlem havde i forbindelse med længerevarende sygdom indgået en fratrædelsesaftale med sin arbejdsgiver, hvor hun skulle fratræde den 30. november 2016. Ved fratrædelsen ville hun få udbetalt en fratrædelses-

godtgørelse. Undervejs i ansættelsen var medlemmet overgået fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 1. oktober 2016.

Det betød, at hun efter ophør af ansættelsen skulle fortsætte på ressourceforløbsydelse. Finansforbundets medlem rettede henvendelse til forbundet, idet kommunen ville omregne fratrædelsesgodtgørelsen, og det ville give fradrag i ressourceforløbsydelsen. Kommunen vurderede, at vores medlem skulle leve i 13 måneder af indtægten/

fratrædelsesgodtgørelsen, før hun igen kunne modtage ressourceforløbsydelse.

Der blev klaget over afgørelsen, og Ankestyrelsen kom frem til ovennævnte resultat, som medlemmet selvfølgelig er meget glad for. Nu modregnes der for fratrædelsesgodtgørelsen i ressourceforløbsydelsen i én måned, hvor hun ikke får ressourceforløbsydelse.

Yderligere spørgsmål kan rettes til Finansforbundets socialrådgivere på tlf. 32 96 46 00. /BK

Danmarks bedste arbejdsplads 2016

Et unikt arbejdsfællesskab I Middelfart Sparekasse har tillid altid været omdrejningspunktet for udviklingen af Sparekassen som Danmarks bedste arbejdsplads. Tillid mellem ledelse og medarbejderne og tillid mellem medarbejdere og kunder.

Vi tror på, at det er gennem vores daglige handlinger, kunderne oplever, at vi gør en positiv forskel. En forskel, der er forankret i medarbejdere, der er stolte af Middelfart Sparekasse og hver dag arbejder for at yde deres bedste.

Kåret til Danmarks bedste arbejdsplads fire gange Det er ikke kun os, der siger, at vi er Danmarks bedste arbejdsplads. Great Place to Work sagde det også i november 2016, da vi blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads for fjerde gang.

midspar.dk/job

Måneden efter var det over 3.000 ansatte i finanssektoren, der pegede på Middelfart Sparekasse som den mest attraktive arbejdsplads i sektoren.

Vil du vide mere om Middelfart Sparekasse som arbejdsplads? Så læs mere på midspar.dk/job

10

TEMA: PENSION

FINANS Oktober 2017

GÅ MED HØJT HOVED OG LØF

Jane Kyhl, 65 år, gik på pension den 31. december 2016 fra Nykredit Bank, og det har hun ikke fortrudt en eneste gang AF ELISABETH TEISEN / FOTO: LARS BERTELSEN

Jane er en livsnyder med masser af sociale kontakter og en mand, der gik på pension for fire år siden. Desuden var ægteparret så forudseende, at de for 11 år siden sammen med otte vennepar købte en halv vej i Solrød. De byggede hver især deres individuelle huse efter egne behov. Det er ikke et sted, hvor man går ud og ind ad dørene hos hinanden, men man holder øje med hinanden og fester sammen. De ideelle rammer for en pensionisttilværelse. Og det lyser ud af Jane, at hun nyder sin tilværelse. ”Jeg gjorde det rigtige. Du skal gå med højt hoved og et åbent sind. Det skal ikke være sådan, at kollegerne sidder og snakker om hende den gamle, der er faldet af på den. Og pludselig syntes jeg selv, jeg gled lidt af og ikke

FINANS Oktober 2017

FTET SIND

TEMA: PENSION

har optaget gennem årene. Og så er der selvfølgelig rejserne, som der lige nu er planlagt flere af.

”Jeg har også altid god til at være alene uden at kede mig. Det tror jeg er et stort plus, når man går på pension”, siger Jane Kyhl.

tog imod så hurtigt mere”.

Jane havde altid været den, der havde styr på det og satte sig ind i alt det nye i et specialistjob, der krævede netop det.

Hun sad i Nykredit Banks indsigelsesafdeling og behandlede sager om svindel med kort, køb på nettet, hvidvask med mere. Et sted, hvor det går rigtig hurtigt, og hvor man skal være teknologisk skarp og helt opdateret.

Nu går tiden først og fremmest med at nyde det – blandt andet at den drænende tur på motorvejen fra Solrød til Nykredit Bank er et overstået kapitel, men først og fremmest at gå ture, gøre gymnastik, tage små udflugter sammen med sin mand, lave afslappende og fornøjelige ting som at strikke og organisere den omfattende billed- og videosamling, hun

Godt garderet ”Det gælder om at tage de store rejser, mens vi kan. Den store USA-tur var fantastisk, men også anstrengende, og når vi bliver 80 år, er det ikke sikkert, vi kan klare alt bøvlet og balladen i de forskellige lufthavne”.

Og økonomien er til det. ”Vores generation har det meget godt, hvis vi har opført os fornuftigt, og når man har været ansat i en bank, er man godt garderet. De unge skal virkelig tænke grundigt over deres opsparing, for hvor længe holder de offentlige ydelser, som vi nu stadig nyder godt af”, siger Jane Kyhl.

Med 43 års anciennitet og som tidligere formand for kulturforeningen i Nykredit gennem 10 år og nuværende suppleant har Jane også stadig meget kontakt med tidligere kolleger, men det er altid uden for virksomheden.

Trods intensiteten og livsglæden er Jane sig smerteligt bevidst, at der kommer en anden tid. ”Vi priser os lykkelige for, at vi stadig har vores gode helbred og har undgået sygdom, men det er skræmmende og maner til eftertanke, at så mange venner og bekendte er blevet ramt af sygdom eller er døde. Det gælder virkelig om at leve nu. Der er en ende”.

Jane og hendes mand, Per, nyder at foretage sig ting sammen, men de er også meget opmærksomme på at give hinanden plads til at gøre ting på egen hånd. ”Man skal have noget alenetid. Vi nærmer os guldbrylluppet, og det har altid været et princip, at der skal være plads til at gøre ting uafhængigt af hinanden. Jeg elsker at være sammen med mine venner. Én af mine vennegrupper er mine ”fødeveninder”, som jeg kalder dem. Vi er otte damer, der har været venner og set hinanden en gang om måneden, siden vi fødte vores børn for 43 år siden og mødtes til fødselsforberedelse”.

Jane har gennem livet haft mange drømme. Blandt andet at spille amatørteater. Det havde hun faktisk forestillet sig at dyrke, når hun gik på pension. Men det har nu pludselig mistet fascinationen. Måske finder hun andre rammer at dyrke sin glæde for sang og dans i, men det har hun endnu ikke helt afklaret, og hun viger lidt tilbage for alle de aktiviteter, der decideret er målrettet ældre. ”Det er lidt skræmmende med den ’grå’ verden, man pludselig befinder sig i, og jeg må sige, at jeg endnu ikke er moden til Ældre Sagen i Solrød, selvom de ser ud til at have det hyggeligt og hver især givet er interessante mennesker”.

Men vennerne bliver dyrket meget. Nu dog under lidt andre former end tidligere. ”Tidspunktet har rykket sig. Nu mødes vi oftere til frokost og går en tur sammen om eftermiddagen, så vi kan komme hjem inden aften, og druk … det bruger vi ikke! Et glas god rødvin, når vi har gæster, det er fint, men til hverdag vil jeg hellere have mælk”. ¢

11

12

TEMA: PENSION

FINANS Oktober 2017

JEG VILLE GÅ SÅ TIDLIGT SOM MULIGT

Man kan kalde Sussan Bergqvist Hedegaard, 62 år, en slags ekspert i at gå på pension. Som HR-partner i Jyske Bank var hun med til at holde seniorweekender og seniorsamtaler, indtil turen kom til hende selv den 22. juni i år AF ELISABETH TEISEN / FOTO: KÅRE VIEMOSE

”Hvis man sætter sig ned uden at gøre nogen ting – fysisk og mentalt, så bliver man hurtigt gammel”, siger Sussan Bergqvist Hedegaard.

”I det job kan du jo ikke undgå selv at tænke tanker, og jeg var helt klar over, at jeg ville gå så tidligt som muligt. Jeg har set venner og kolleger gå bort.

Jeg nåede også selv at få en forskrækkelse med en kræftdiagnose, som betød, at jeg måtte skyde efterlønnen lidt, da man skal være rask for at få efterlønsbeviset. Men det får også en til at se på livet med andre øjne”.

For Sussan Bergquist Hedegaard blev det en nøgtern konstatering af, at der simpelt hen ikke er så mange år tilbage, som der har været, når man har nået ”den tredje alder”, og at det for hende var vigtigt, at livet blev andet end arbejde. ”Hvis du gerne vil opleve mere af verden, hvis du vil gøre noget helt anderledes, og hvis du vil have lov til at koble af, så skal du ikke skyde beslutningen for længe”, siger Sussan Bergquist Hedegaard, der dog samtidig understreger, at hun har haft det mest fantastiske arbejde og den mest fantastiske arbejdsplads i de godt 33 år, hun har været i Jyske Bank.

Sussan har gennem tiderne udfordret en del kolleger, når de var på vej på pension. ”Hvad vil du lave?

Hvad er din plan?” lød de kontante spørgsmål, når de kom til seniorsamtale. Hvis svarene var for tynde og upræcise a la ”noget med have” eller ”bage noget mere”, så blev kollegerne tilskyndet til at reflektere lidt dybere: ”Du får jo 37 timer plus transport

FINANS Oktober 2017

TEMA: PENSION

PÅ OTIUM ELLER PENSION foræret. Du vil vel ikke bage til hele vejen”. På samme måde har Sussan selv haft rigtig mange bolde i luften i sine overvejelser i de senere år, men hun indrømmer også, at en del af boldene er kastet bort igen.

Kursus i mindfulness ”Jeg havde overvejet både at blive frivillig i et krisecenter, blive besøgsven, blive aktiv i den lokale kirke, hvor der er en meget dynamisk præst, der tager en masse gode initiativer. Men nu, hvor jeg har mærket efter, og hvor tiden er kommet til at beslutte sig, kan jeg bare registrere, at det med at møde ind på bestemte tidspunkter gør noget ved min krop. Det har jeg simpelt hen ikke lyst til. Det at råde over min egen tid betyder enormt meget for mig, og jeg har brug for at prioritere mit privatliv. Hvis jeg ikke havde været i et forhold, tror jeg, det ville have været noget andet”.

Men det betyder ikke, at kalenderen er tom. Indtil videre er Sussan begyndt at opgradere sit engelsk, så hun er rustet til bedre at tale med de mennesker, ægteparret møder på deres mange rejser. For rejst, det bliver der. München, Sønderjylland, Thailand og Cypern er nogle af de steder, der skal undersøges og opleves bare i de kommende syv måneder.

For at få inspiration og værktøjer til at være mere til stede i nuet, mere fokuseret og hvile bedre i sig selv efter mange hektiske år på arbejdsmarkedet er Sussan også startet på et kursus i mindfulness. Golf skal der også være tid til, og så har hun planer om at tilmelde sig en læseklub på det lokale bibliotek. ”I realiteten anede jeg ikke, hvad jeg gik ind til, selvom jeg havde forholdt mig teoretisk til det. Da jeg blev ramt af virkeligheden, blev jeg klar over, at jeg ikke skulle proppe for mange aktiviteter ind i programmet. Tingene må komme, når jeg er klar, og endnu har jeg ikke prøvet at kede mig”, siger Sussan.

Men én ting er Sussan i hvert fald klar over. Hun har brug for gøremål, der udfordrer hjernen. ”Hvis man sætter sig ned uden at gøre nogen ting – fysisk og mentalt, så bliver man hurtigt gammel”.

Selv står hun op klokken 5.30 hver morgen og går en tur i rask tempo. Når naboen vil være med, er det fint, men hvis ikke går Sussan alligevel – dog med den luksus at blive inden døre, hvis vejret er for ugæstfrit. ¢

”Mange ængstes ved at træde ind i det, de opfatter som en grå masse af pensionister”, mener Therese Waltersdorff..

For nogle kan det være stressende at gå på pension, og jo større betydning arbejdet har haft for din identitet, jo vigtigere er det, at du tænker dig om, når du er på vej ud af arbejdsmarkedet AF ELISABETH TEISEN / FOTO: LARS BERTELSEN

Mange jubler og traller på vejen ud ad døren fra deres gamle arbejdsplads den sidste dag. Måske har de været rigtig glade for deres arbejde, men ser frem til en pensionisttilværelse fyldt med aktiviteter sammen med ægtefælle og venneflok. Nogle er måske glade bare for at slippe væk fra et stadig voksende arbejdspres, stress, konstante organisationsændringer og fyringstrusler.

Men så er der dem, der er beklemte og ængstelige ved udsigten til den nye tilværelse. Føler måske mere, de træder ud over en klippekant, ud i det tomme rum, ud i det uvisse.

Therese Waltersdorff møder en del af de sidste i sin praksis som coach. ”Det moderne arbejdsliv er presset, men i mange job får du også opfyldt en masse behov. Det giver dig status og identitet. Her er du et individ. Mange ængstes ved at træde ind i det, de opfatter som en grå masse af pensionister”.

Læg en plan Nogle af de mere specifikke behov, mange ifølge Therese Waltersdorff får opfyldt primært på deres arbejdsplads,

13

TEMA: PENSION

FINANS Oktober 2017

er behov for samhørighed, tryghed (alt fra struktur til økonomi), udvikling, forandring, behovet for at kunne bidrage og behovet for anerkendelse. ”Det er meget individuelt, hvor meget de forskellige behov fylder, og hvor vigtig arbejdspladsen har været for at indfri behovene. Mange af behovene kan jo sagtens dækkes i andre sammenhænge, men der er en tendens til, at flere og flere har identificeret sig så meget med arbejdet, at det er karrieren, der har givet dem livsfylden og meningen med tilværelsen. De mennesker skal selvsagt tænke sig rigtig godt om og lægge en plan på vej ind i den nye tilværelse”.

Processen, Therese Waltersdorff anbefaler – og som hun fører de bekymrede igennem i sin praksis – er først at afklare, hvilke behov der fylder meget. Dernæst skal der analyseres.

Her kan man måske have glæde af at finde rollemodeller, der er gode til at få indfriet netop disse behov eller omvendt kan tjene som afskrækkende eksempler: ”Sådan vil jeg i hvert fald ikke ende”. Og endelig skal man lægge en strategi og implementere beslutningerne.

For Therese Waltersdorff gælder det om at hjælpe de skeptiske til at se mulighederne og tage et ansvar og tage skridtet fra pensionist til at være én på otium. ”Pensionistbegrebet ser jeg mere gråt. Du bliver helt automatisk pensionist ved at forlade arbejdsmarkedet. Det er en massebetegnelse. Hvis du vil træde i karakter og forvandle pensionisttilværelsen til et drømmescenarie, hvor du nyder livet, skal du tage ansvar og vælge til og fra. Du skal finde ud af, hvad du har lyst til og behov for. Så bliver det i min begrebsverden til et otium”.

Og ja, Therese Waltersdorff møder flere mænd med skrækken for den nye overgang end kvinder. ”Vi kommer jo ikke uden om, at kvinder er bedre til at sætte ord på deres følelser end mænd, og som i så mange andre sammenhænge er afklaringsprocessen lettere og mere effektiv, hvis man er åben om det. Men for nogle kan det være pinligt og skamfuldt at frygte for at komme til at kede sig og ikke bare glæde sig over friheden. Man kan føle det som en personlig fallit”.

Livskrise eller overgangsfase Grundlæggende er pensionen eller otiummet en periode, hvor man skal genopfinde sig selv. Finde ud af, hvad der giver glæde, og hvad der dræner én.

Lavpraktiske instrumenter i processen kunne være noget så enkelt som at skabe struktur ved at nedfælde et ugeskema.

Hvordan ville den perfekte uge se ud for mig? Hvor skal barren ligge? Hvad glæder? Hvad udmatter? Hvad er bare pligt og tvang? Og så kan man lave en ”bucketlist” over, hvad man gerne vil nå i sit liv. Er der steder, man gerne vil se, rejser, man vil foretage, sportsgrene, man vil blive god til. Børnebørn, man vil tættere på, eller kørekort til motorcykel, man drømmer om – lyder rådene fra Therese Waltersdorff. ”Og så kan det jo også være, der er noget af det, man kasserer, fordi man måske indser, at det med motorcyklen skulle have været for 15 år siden. Men så får man ro i hovedet – og det kan være en opfordring til alle om med mellemrum at tage livet op til revision”, siger Therese Waltersdorff. ¢

Middellevetid efter køn og tid

MÆND

KVINDER

ALDER

85 80 75 70 65

2006:2007

2005:2006

2004:2005

2002:2003

2003:2004

2001:2002

1999:2000

2000:2001

1997:1998

1998:1999

1996:1997

1995:1996

1993:1994

1994:1995

1991:1992

1992:1993

1990:1991

1989:1990

1987:1988

1988:1989

1986:1987

1985:1986

1983:1984

1984:1985

1981:1982

1982:1983

1980:1981

1979:1980

1977:1978

1978:1979

1976:1977

1975:1976

1973:1974

1974:1975

1971:1972

1972:1973

1970:1971

1969:1970

1967:1968

1968:1969

1966:1967

1963:1964

1965:1966

60 Fødselsår 1961:1962

14

FINANS Oktober 2017

TEMA: PENSION

Der skal spares op Finansforbundets formand, Kent Petersen, er ikke indstillet på at rokke på kravet om en massiv og tvungen opsparing til pension – og slet ikke for de unge, der er ved at etablere sig AF ELISABETH TEISEN

Beregninger tilsiger, at man skal spare mindst 20 procent af sin løn op i 40 år for at komme ud som pensionist med en indtægt på 75 procent af slutlønnen.

Det betyder reelt, at man skal være villig til at spare endnu mere op end de 16,25 procent, der nu udgør den overenskomstaftalte pension i sektoren. ”Det ser ud til, at vi vil være længere på arbejdsmarkedet, i takt med at levealderen øges, men tendensen er også, at de unge fremover vil være længere i uddannelsessystemet, så den samlede effektive tid på arbejdsmarkedet ikke rykker sig så meget. Men det ændrer ikke på, at behovet for at øge den private opsparing er til stede, og det skal vi naturligvis have set på”, vurderer Kent Petersen.

Hvor Kent Petersen er forholdsvis ubøjelig på kravet om tvungen opsparing i de første mange år på arbejdsmarkedet, er han mere åben for øget fleksibilitet i den sidste ende. ”Når man er tæt på de 60 år, har man et mere klart billede af, hvor stor opsparingen er, og hvilke behov den skal opfylde. Så her synes jeg, det er på sin plads med større fleksibilitet, så man kan gå ned i tid eller minimere

”Som fagforening har vi tre opgaver i forhold til vores medlemmer. Vi skal sikre os, at de har de rigtige kompetencer, når de kommer ind på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi være nysgerrige og spille med i uddannelsessystemet. Når de er på arbejdsmarkedet, skal vi sikre en fornuftig løn baseret på et rimeligt bytteforhold med arbejdsgiverne. Og når de er færdige på arbejdsmarkedet, skal vi sikre, at de har økonomi til at leve en god og anstændig tilværelse”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Derfor er Kent Petersen ikke indstillet på at rokke på kravet om en massiv og tvungen opsparing til pension – og slet ikke for de unge, der er ved at etablere sig. ”Finanssektoren er ikke et lavtlønsområde, så jeg mener, der er plads til både at etablere en familie og holde fast i, at opsparing til pension skal være en del af belønningen for at gå på arbejde. Det er netop den tidlige opsparing, der danner grundlaget for en solid økonomi, når du træder ud af arbejdsmarkedet. Og der er jo også det andet aspekt af pensionssystemet: det tryghedsskabende ved forsikring mod tab af erhvervsevne. Begge dele er vigtige at vedligeholde”.

Faktorer der påvirker størrelsen på din pension Forudsætning er standardafkast og udbetalingslængde på 20 år. Beløb er inkl. folkepension og atp.

Alder Sparet op 30

1

Månedsløn

Pensionsprocent

0 40000

Udbetalt

Pct. af løn

Forskel

16,2 26.404

66

17,2 27.561

69 1157

2

30 0 40000

31 0 40000

16,2 25.814

65 -590

3

30

0 40000

16,2 26.256

66 -148

4

30

0 40000

16,2 25.967

65 -437

5

30

0 40000

16,2 26.366

66

-38

1. Viser effekt af 1 pct. mere i indbetaling 2. Viser effekt af at starte 1 år senere 3. Viser effekt af 13 ugers barsel uden fuld løn svarende til 3 måneder - samlet tab på 29.892 kr.

2015:2016

2014:2015

2012:2013

2013:2014

2011:2012

2010:2011

2009:2010

2007:2008

2008:2009

(mor kan holde op til 20)

4. Viser fuld effekt af 2

barsler for kvinde (samlet 9 måneder uden fuld løn - samlet tab på 88.399 kr.

5. Viser effekt af 1 års deltid på 30 timer frem for fuld arbejdstid på 37 timer - samlet tab på 7568

15

16

TEMA: PENSION

FINANS Oktober 2017

indbetalingerne. Det er en vigtig indsigt i en forening som vores, at mennesker lever forskellige liv, og det er en vigtig erkendelse, at vi skal give plads, så drømme kan opfyldes i videst mulige omfang”.

For mange lappeløsninger ”Selvfølgelig er der altid noget at arbejde med, og vi skal løbende overveje, hvordan vi får de bedste pensionsordninger, der matcher de personlige behov. Hvis det for eksempel til næste overenskomstforhandlinger lykkes at øge pensionsindbetalingerne, kan det da overvejes, om indbetalinger over et vist niveau kan gøres frivillige, hvilket vil sige, at man kan fravælge dem og bruge pengene på andre ting”, siger Kent Petersen.

Ligesom Kent Petersen mener, at pensionsspørgsmålet

er så vigtigt, at fagforeningen hele tiden skal reflektere over de bedste løsninger, forventer han af politikerne, at de tager opgaven alvorligt. ”Der er alt for mange lappeløsninger, og pensionssystemet er blevet alt for kompliceret. Der er heller ikke et ordentligt samspil mellem de private og offentlige ordninger. I realiteten er der jo nu en form for borgerløn for dem over 65 år.

Som det er bygget op i dag, får de, der har haft råd og vilje til at spare op, mindre end de andre borgere. Pensionssystemet skal være transparent, simpelt og langsigtet. Pensionssystemet er fantastisk vigtigt, og samfundsøkonomisk er de private pensionsopsparinger af stor betydning. Hvis ikke politikerne lykkes med at skabe nogle enklere og langtidsholdbare systemer, mister danskerne motivationen til at spare op”, advarer Finansforbundets formand. ¢

En gordisk knude skal løses Danmark har et grundlæggende sundt og bæredygtigt pensionssystem, hvor der også vil være råd til folkepension til kommende generationer, men det er ved at være for kompliceret, siger professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen AF ELISABETH TEISEN

Én ting er helt sikkert. Der vil også i fremtiden være brug for pensionsrådgivere. Vi har nu et pensionssystem, som er fuldt af udbygninger og tilbygninger, komplicerede skatteregler og differentierede betingelser, afhængigt af hvornår man er født. Det er der ikke mange, der kan overskue. ”Vi har dog grundlæggende også et meget sundt og bæredygtigt pensionssystem, der holder på den lange bane, efter at velfærdsforliget i 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 har hævet pensionsalderen, forkortet efterlønnen og kædet fremtidig tilbagetrækningsalder sammen med ændringer i levealderen”, fremhæver tidligere overvismand, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen. ”Faktisk blev det i 2016 ratet som verdens bedste i Melbourne Mercer Global Pension Index. Det danske pensionssy-

stem har en god grundstruktur, der lever op til anbefalingerne fra Verdensbanken om koblingen mellem offentlige ordninger og et stort element af privat opsparing. Det er leveringsdygtigt i fornuftige pensionsudbetalinger til gennemsnitsdanskeren, samtidig med at det ikke dræner de offentlige kasser”.

Men så er der også en række men’er.

Dels er der en restgruppeproblematik, idet der er en forholdsvis stor gruppe – anslået mellem 10 og 30 procent – der ikke har fornuftige pensionsordninger.

Så er der hele samspilsproblematikken – det at de offentlige ydelser reduceres, når du selv har sparet op – og så er der kompleksiteten.

En stor udfordring ”Samspilsproblematikken er en gordisk knude. Fra et fordelingsmæssigt perspektiv giver det jo rigtig god mening at modregne og give tilskuddene til økonomisk svage pensionister. Det reducerer nogle offentlige udgifter, men det mindsker incitamentet til at spare op. For nogle bliver det en decideret underskudsforretning at spare op de sidste år før pensionen”, siger Torben M. Andersen.

Derfor ser vi nu nogle overenskomster, der giver de omfattede mulighed for

FINANS Oktober 2017

TEMA: PENSION

Få udbetalt pension, før du holder op med at arbejde

Foto: Polfoto

Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har i et protokollat præciseret nogle begrænsede muligheder for at få udbetalt en del af pensionsopsparingen, selv om man endnu ikke er gået på pension.

Det væsentligste kriterium er, om medarbejderen har opnået pensionsudbetalingsalderen, som indtræder fem år før folkepensionsalderen.

Handler det om en livsbetinget sumudbetaling, kan den altid komme til udbetaling, når medarbejderen når pensionsudbetalingsalderen.

En del af kapitalpensionen eller aldersopsparingen kan udbetales én gang fra det tidspunkt, hvor medarbejderen opnår pensionsudbetalingsalderen. Får man udbetalt en del af kapitalpensionen, mens man fortsat arbejder, må beløbet ikke før afgift overstige vedkommendes bruttoårsløn opgjort per seneste 1. januar. Handler det om aldersopsparing, må beløbet ikke overstige halvdelen af vedkommendes bruttoårsløn opgjort per seneste 1. januar.

For alderspension i form af løbende ydelser (for eksempel ratepension eller

at konvertere pensionsindbetalingerne til øget fritid eller løn. Og derfor er der nu forskellige udspil til ændringer. Dels er der indgået forlig om at ændre den nyligt indførte og ikke særligt brugte aldersopsparing, så det fremover kun bliver muligt maksimalt at sætte 5.000 kroner efter skat ind indtil de sidste fem år på arbejdsmarkedet, hvor man så til gengæld skal kunne sætte op til 50.000 kroner ind. Det særlige ved aldersopsparingen er, at man ikke kan trække indbetalingerne fra. Til gengæld skal man ikke betale skat af den, når den udbetales. Og endelig indgår den ikke i modregningen. ”Her løser man problemet med, at indbetalingerne lige før pensionsalderen for nogle ikke kan svare sig. Til gengæld flytter den en byrde tilbage til det offentlige, da flere vil være berettiget til mere fra det offentlige, og så er det problematisk med det meget store hak mellem det sjette og femte år før pensioneringen. To personer med samme livsindkomst kan være meget forskelligt stillede, afhængigt af hvornår i livet indtægten falder. Personer med høje indkomster tidligt i arbejdslivet vil ikke kunne bruge denne ordning på samme måde som personer med indkomster sidst i arbejdslivet”, siger Torben M. Andersen.

livrente) skal du – så længe du er i et ansættelsesforhold – være gammel nok til at få folkepension, før du kan påbegynde udbetaling af hele pensionen. Er du på nedsat tid og har opnået pensionsudbetalingsalderen, så kan du vælge at få en forholdsmæssig del af disse pensionsordninger udbetalt svarende til din arbejdstidsnedsættelse. Det kræver dog, at du har valgt at stoppe indbetalingerne til din pension. Men udbetalingen kan altså godt starte, selv om du vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet.

”Omkring økonomien er det værdifuldt, at alle har et minimum af overblik og indsigt, så de kan tage stilling til, hvor meget de vil spare op, og hvornår de vil trække sig tilbage”, siger Torben M. Andersen.

Der er yderligere fremsat forslag om differentierede skattefradrag på andre pensionsindbetalinger. Fradraget for indbetalinger de sidste 15 år før pensionsalderen vil være større end for indbetalinger foretaget tidligere.

Hvordan det lander, er endnu ikke helt vist, men kompleksiteten bliver i hvert fald ikke mindre. ”Og det er det tredje ’men’ ved vores i andre sammenhænge forbilledlige

pensionssystem. Kompleksiteten er et problem. Nu kan man jo sige, at der er mange ting, vi ikke selv har forstand på, og hvor vi må forlade os på specialister – alt fra læger til mekanikere. Men omkring økonomien er det værdifuldt, at alle har et minimum af overblik og indsigt, så de kan tage stilling til, hvor meget de vil spare op, og hvornår de vil trække sig tilbage. Selvom vi ikke behøver at vide alt om, hvad der befinder sig under motorhjelmen, så skal vi dog vide, om vi skal træde på den ene eller den anden pedal”, siger Torben M. Andersen.

Selvfølgelig kan it med tiden løse mange ting og hjælpe med at give overblik over det uoverskuelige, men professionelle pensionsrådgivere vil de fleste være afhængige af. Og Torben M. Andersen kan godt ærgre sig lidt over, at politikerne ikke havde tålmodighed til at lade pensionskommissionen, der blev nedsat af SR-regeringen i 2014, arbejde færdigt, men valgte at nedlægge den efter et år. ”Der er ingen magiske løsninger, men nu bliver det meget mere kompliceret, og i stedet for den grundige diskussion af de offentlige pensionsmodeller, nøjes man nu med at lave om på skattereglerne”, siger Torben M. Andersen, der var formand for kommissionen. ¢

17

18

NYHEDER

FINANS Oktober 2017

”Jeg vælger mine kampe med omhu, og det kan du også se i Danske Kreds, hvor jeg ikke har engageret mig i resten af Finansforbundet”, siger Carsten Eilertsen.

JEG VÆLGER MINE KAMPE MED OMHU

FINANS Oktober 2017

PORTRÆT

Carsten Eilertsen er i sin 50 år lange karriere gået fra at være nyudklækket bankassistent i Banken for Ringsted og Omegn til at være tillidsmand og medarbejdervalgt i Danske Banks bestyrelse. I løbet af de 50 år blev han gift med Jens, sparkede døren ind hos Lars Løkke Rasmussen og kæmpede for en ”ordentlig lønmodel” AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: DANIEL LUNDGREN JØRGENSEN

Mens Carsten Eilertsen taler i mikrofonen, rækker han hånden ud og peger over på en nydelig mand. ”Vi har et meget ordentligt forhold. Hver dag smører Jens en madpakke til mig”.

Vi er til stor reception den 5. august, i anledning af at Carsten Eilertsen har været ansat i Danske Bank i 50 år. Det begyndte med, at den 18-årige Carsten Eilertsen blev ansat som elev i Banken for Ringsted og Omegn. Han husker tydeligt det store ekspeditionslokale, hvor alt var meget Varnæs-agtigt: En marmortrappe, egetræsdøre, svungne mahognimøbler. En lille automatisk elevator kørte under gulvet og tog bankbogen fra ekspeditionen over til kassen. ”Jeg kan huske fingerfugterne. Det skulle man lære, fordi hr. Jeppesen skulle have meget vand, mens hr. Henriksens skulle have den næsten knastør. Det var en svær proces”.

Karrieren som bankassistent i København kom for alvor i gang i 1970’erne, og undervejs var der studieophold i Deutsche Bank og Lloyds Bank i London og videre i 1980’erne som privatrådgiver ude omkring Ringsted.

Et årti, hvor ikke mindst finanssektoren fik friere rammer, og den udvikling kulminerede i de store bankfusioner og den prikkerunde, som Danske Bank satte i værk i 1992.

Men 1980’erne blev også den helt store kærlighed, da Jens kom ind i Carstens liv: ”Jeg har også haft damebekendtskaber, men midt i 30’erne gik det op for mig, at den side med manden tager over. Selv har jeg aldrig gjort noget stort nummer ud af det, og jeg vil

gerne have, at folk lærer mig at kende, inden de kommer ind til, hvad der i øvrigt er af observans både politisk og seksuelt”.

Stemmen er rolig, mens den nu 68-årige tillidsmand i Danske Bank fortæller, at han og Jens har det på samme måde: ”Det er ikke det første, vi siger. Når jeg har været ude at skulle skifte spor i mit arbejdsliv, er det heller ikke det første, jeg er kommet ind på”.

I 1989 kunne Jens og Carsten ikke blive gift, men de kunne blive registreret, og de fik bryllupsgave fra direktionen ligesom alle andre, der blev gift. ”Det var da en anerkendelse af, at her i banken diskriminerer vi ikke nogen”, siger Carsten Eilertsen og trækker på smilebåndet, for rygtet er nogle gange løbet forud for ham selv.

Kampe med omhu Trygheden var i top, og der var ikke frygt for at miste arbejdet. ”De første mange år i banken var jeg overbevist om, at så længe du ikke tager af kassen og i øvrigt ikke overtræder dine beføjelser eller forretningsgangen, sker der ikke noget. Banker blev også drevet på en anden måde, og man havde kreditpolitikken, og der var ikke ressourcemangel”, siger han og forklarer, at en lang tradition for tryghed i ansættelsen var ved at være slut. ”Lige efter fusionerne sad vi 125 mand i Nygade i flere etager. Vi fik at vide, at vi skulle af med 40 medarbejdere, men det ville til gengæld tage en måned. Vi blev kaldt nogle stykker op hver dag”.

19

20

PORTRÆT

FINANS Oktober 2017

I 1996 flyttede Carsten Eilertsen til Næstved, og det gik op ninger, men vi kan i hvert fald slås for, at medarbejderne får for ham, at der skete store ting i banken, som krævede modlidt kompensation, og at man i øvrigt ser nogle nye muligstand. Efter 30 år i banken tog Carsten Eilertsen en ny beheder. Der har vi haft et glimrende samarbejde med Finansslutning, da han sagde ja til at blive tillidsmand, og det har forbundet. Forløberen for Worklife Investment var hos os i han aldrig fortrudt.

Danske Kreds hele det der med plan B, som rigtig mange ”Det er de år, hvor det går forrygende under Peter Straahar haft glæde af”.

Da Carsten Eilertsen kom ind i Kredsen i 2004 efter fusiorup. Men måden, man drev banken på, tog en kedelig vending. De satte bevidst en ny dagsorden for ledelsen, og man nen med BG Bank og Realkredit Danmark, tog han ansvaret begyndte at strømline virkfor udvikling af en ordentsomheden”, siger Carsten lig lønmodel med løn på ”At man nu er ved at kvæles i aktieudbytte, Eilertsen og fortæller, at stolen, selv om han vidste, der var noget helt særligt, det har jeg ikke noget imod, men jeg har noget at alle de foregående med der trak i ham, da de flytimod, at det går ud over de ansatte. Hvor meget ansvaret var røget ud af tede til Næstved: tillidsmandssystemet. Opmere end 20 milliarder kroner skal man nå, ”Faktisk begyndte vi at gaven var, at hvis to menfør man kan være lidt imødekommende gå lidt i kirke på grund af nesker sidder og laver det over for medarbejderne” stemningen, og i virkeligsamme, og de gør det lige heden er Jens nok mere godt, så får de også det troende end jeg, der er samme i løn. Uanset køn. ”Vi fik i hvert fald løst de udfordringer, der lå. Vi satte en mere kulturkristen, og hvis der er en god organist, så spiller proces i gang frem mod 2008 og lavede så forholdsvis radidet rigtig godt. Så gik det op for mig, at der var nogle ledelsesmæssige udfordringer i menighedsrådet, så jeg valgte at kalt om på det. Der er fordele og ulemper ved alt i denne verstille op. Inden de fire år var gået, var de fleste i rådet rendt den, men vi kan stadig se hinanden i øjnene og sige: Vi har stort set lige løn for lige arbejde i Danske Bank”. skrigende væk, for nepotismen rådede, og personaleadministrationen var under al kritik. Formanden bevilligede sig selv penge for at være afløser for organisten”, siger Carsten Taburetten vakler Eilertsen, der oven på den erfaring meldte sig helt ud af folTiden er bestemt ikke løbet fra fagforeningen, siger Carkekirken. sten Eilertsen. Presset på medarbejderne vil ikke blive min”Jeg vælger mine kampe med omhu, og det kan du også dre, og Danske Bank fokuserer mere og mere på indtjening se i Danske Kreds, hvor jeg ikke har engageret mig i resten og effektivisering. af Finansforbundet”. ”Jeg kunne personligt ønske mig, at medarbejderne kom før aktieudbyttet”.

Løn på stolen ”Vi er nået til et punkt, hvor man måske som aktionær Siden 2004 har Danske Kreds taget de fleste af døgnets timer har følt sig underbetalt i årene under finanskrisen, men jeg vil bare sige, at årsagen til, at det gik så dårligt, var jo deres for Carsten Eilertsen, og især en ting er han stolt af: egen skyld. At man nu er ved at kvæles i aktieudbytte, det har ”Det store har faktisk været, da vi skulle forsøge at få bedst jeg ikke noget imod, men jeg har noget imod, at det går ud mulige betingelser for dem, der ikke skulle være i banken over de ansatte. Hvor meget mere end 20 milliarder kroner længere. Det var så voldsomt. Det var jo tusindvis, der pludskal man nå, før man kan være lidt imødekommende over selig skulle sættes på gaden. Og hele konceptet med, at det for medarbejderne?” spørger Carsten Eilertsen. kan godt være, at du ikke bliver fyret i dag, men så bliver du Når Carsten Eilertsen går ud ad Danske Kreds-døren, holdet måske i morgen”, siger Carsten Eilertsen og fortsætter: ”Man kan ikke forhindre, at banken tager nogle beslutder han ikke op med at være kritisk, og i privatlivet har der været flere kampe, der krævede sin mand. I 2006 fik Jens konstateret kræft i mavesækken, og det skulle opereres væk hurtigst muligt på Rigshospitalet. Selv om Folketinget havde vedtaget en behandlingsgaranti, og Lars Løkke Rasmussen Blå bog var sundhedsminister, skete der intet: Carsten Garde Eilertsen ”Jeg har skrevet flere klager til Lars Løkke, og det er ikke Født i 1949 for sarte sjæle, men det er hans svar til gengæld heller ikke.

Næstformand i Danske Kreds Til sidst eksploderede sagen i Politiken og kom på tv, og fakUddannet som bankassistent Karriere: Arbejdet i fem banker: Banken for Ringsted og Omegn, Sjællandske tisk vaklede Lars Løkkes taburet dengang”, fortæller Carsten Bank, Kronebanken, Provinsbanken og Danske Bank Eilertsen og tilføjer med et smil, at Jens blev opereret, så de Bonus: Ryger og drikker kun kaffe. Spiser helst en god sovs med kartofler. fortsætter deres rejser til USA et par gange om året, hvor de Elsker at rejse i USA et par gange om året. elsker at cruise i en stor Cadillac. ¢

PROFESSOR

BEHØVER DU IKKE AT VÆRE FOR AT BLIVE TILLIDSMAND, MEN DU ELSKER AT FINDE DE GODE LØSNINGER

STIL OP SOM TILLIDSMAND, OG BRUG DINE EVNER PÅ EN NY OG UDVIKLENDE MÅDE: TILLIDSMANDSVALG2017.DK

22

KOMMUNIKATION

FINANS Oktober 2017

Når kunderne kaster med virtuelle æg ”Det nemmeste i verden er at give sin bank en sviner på Facebook”, siger Bolette Olsen, der har ansvaret for Jyske Banks profil på de sociale medier. Læs, hvordan hun og kolleger i andre pengeinstitutter håndterer brugernes digitale eder og forbandelser AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

Anmeldelsen findes på Jyske Banks side på Facebook og er bare en blandt flere ret så kritiske indlæg. Sådan her kan det også lyde: Håber seriøst at så mange kunder så muligt fravælger Jeres Bank fremover og de kunder der er nu, alle sammen finder en anden Bank som IKKE tager tårnhøje gebyrer som i gør... Er godt nok skuffet, tænk at man er blevet så højrøvet en Bank at man kun vil have rige folk som kunder, FØJ....!!!!!

Er der sket noget med tonen på de sociale medier i de senere år? spørger vi – venligt – marketingkonsulent Bolette Olsen. Hun har haft ansvaret for Jyske Banks Facebookside ”Havkatten”, siden den gik i luften i 2009. ”Generelt er tonen hverken blevet værre eller bedre. Stemningen er ret god, men vi oplever også grove, spydige og sarkastiske bemærkninger fra folk, der ønsker at starte en shitstorm. Det nemmeste i verden er at svine sin bank. Ingen elsker os. Vi er ikke et lovebrand!” erkender marketingkonsulenten, der med en cand.mag. i kunsthistorie og en journalistisk tillægsuddannelse arbejder for at gøre Jyske Banks Facebookside til ”Dan-

marks bedste bankcommunity”.

Hun fortæller, at kaldenavnet Havkatten blev valgt for at udnytte platformens uformelle måde at kommunikere på. ”Vi ville ikke komme tromlende som den store stygge bank med en corporate stemme. Kritik bliver altid mødt med signalet: Vi tager dig seriøst, vi lytter, og vi siger undskyld, hvis vi har begået en fejl”, forklarer Bolette Olsen.

Har kunden altid ret, når han eller hun sender jer en sviner? ”Nej, det synes jeg ikke. For nylig blev vi kaldt ’jyskebank = gebyr gribbe’ i en kommentar, og der reagerede jeg – må jeg erkende – lidt flabet ved at svare, at Jyske Bank er i to ord, og gebyrgribbe er i et! Det er sjældent, at jeg træder over stregen, men her syntes jeg, at en venlig irettesættelse var på sin plads”, siger Bolette Olsen.

Slukker ildebrande Sager som skattelyudsendelserne på DR, hvor Jyske Bank var under kraftig beskydning, skaber stor aktivitet i kommentarfeltet. Men også et historisk godt regnskab, der blev offentliggjort, samtidig med at banken indførte nye kundegebyrer, fik rødglødende fingre til tasterne.

”Der kan jeg godt have følelsen: Hvad tænker de (banken, redaktionen) dog på! Det ville være fint med et lille praj om, at der venter mig en del ekstraarbejde på Facebook”, siger hun med et grin og fortsætter: ”Da vi skiftede layout på netbanken, måtte jeg slukke ildebrande i flere uger.

Beslutningstagerne havde underkendt, at folk er vanedyr. Facebook er en lydafleder og en buffer. Det er her, utilfredsheden rammer først”, fortæller hun.

Bolette Olsen fremhæver, at Jyske Banks følgere mest bidrager med konstruktive og positive indlæg. ”Det fedeste er, når brugerne hjælper hinanden eller irettesætter hinanden for eksempel med et: ’Der var du nok lidt for frisk, fætter’. Kunder, der tager en i forsvar, kan være hurtigere på tasterne, end man selv er”, siger hun.

Relevant og empatisk ”Gud, hvor er I tålmodige. I er altid venlige og mister aldrig besindelsen!” Sådan reagerer Nordeas egne medarbejdere på den sprogtone, som bankens team vedrørende sociale medier bestræber sig på at holde på Nordea Danmarks Facebookside. ”Vi er med til at sætte en standard for god kundebetjening. Den smitter af på hele banken. Derfor er det helt afgørende for os, at vi kommunikerer relevant, venligt og empatisk”.

Det siger journalist Pernille Dehn, der er Senior Communicator i Nordea Danmark, hvis Facebookside for tiden rummer denne kommentar: Nordea Jeres ”Service” Stinker Langttt Væk.!!! Det Simpelthen En Fuld-

FINANS Oktober 2017

KOMMUNIKATION

23

24

KOMMUNIKATION

FINANS Oktober 2017

stændig Elendig Og Svinsk Behandling Af Jeres Kunder.!!! Der Er Seriøst Så Mange Ting Efterhånden Som Bare Er For Dårlig.!!

Nordea svarer gerne så mange brugere som muligt, men i ét tilfælde har banken måttet fravige det princip. Det var, da den og andre virksomheder holdt op med at annoncere i netmediet Den Korte Avis på grund af avisens holdning til indvandring og islam. ”Der opstod en rå tone, hvor folk ikke var interesserede i at komme i dialog med os, men havde en politisk dagsorden. Derfor lod vi en del opslag stå ubesvarede. Det handler om mavefornemmelse, når man arbejder med sociale medier. Man lærer, at visse brugertyper kommer man ingen vegne med”, siger Pernille Dehn.

Generelt har bankens følgere på Facebook en enorm værdi, fastslår hun. ”Det er et sted, hvor man hører helt almindelige mennesker tale, og som giver os en unik mulighed for at brande virksomheden ved at vise dens mere personlige sider”.

Følelser hitter Hvilken Skod bank! I mener tilsyneladende at i kan holde og blokere for trafikken som i vil. Spærrede busstoppe-

”Der opstod en rå tone, hvor folk ikke var interesserede i at komme i dialog med os, men havde en politisk dagsorden.

Derfor lod vi en del opslag stå ubesvarede. Det handler om mavefornemmelse, når man arbejder med sociale medier” Pernille Dehn, Senior Communicator, Nordea

sted, fortov og cykelstien og ydermere et ligegyldigt og arrogant svar fra en ansat.

Hvad gør banken ved sådan et indlæg, spørger vi it- og marketingchef Jørgen Dalgaard, Skjern Bank.

Han fortæller tålmodigt, at kommentaren skyldes en episode, hvor en bankbetjent holdt kort foran afdelingen i Hellerup for at tømme en bankboks ... ”Det tager vi i stiv arm. Kunder og andre kan udtrykke sig markant på de sociale medier. Vi forholder os til det hele, både positivt og negativt, for det giver bagslag, hvis banken begynder at agere smagsdommer”, mener han.

Jørgen Dalgaard erkender, at tonen kan være skarp og hård, men forklarer, at banken også selv kan være med til at sætte dagsordenen.

”Vi forsøger at undgå frontsøgende emner, der kan give negativ dialog. Vi bruger heller ikke i særlig høj grad Facebook til at fortælle om emner som regnskabstal. De opslag, der hitter, har noget med mennesker at gøre. En fødselsdag, en sjov begivenhed. Vi skal mere over i det følelsesmæssige end det hardcore forretningsmæssige”, siger han.

Hver uge lægger Skjern Bank en plan for, hvad der skal ske på de sociale medier, og hver uge overhaler virkeligheden planen, fordi der opstår ad hoc-situationer, som skal håndteres omgående. ”De sociale medier er en rejse, vi er på. Vi ved ikke, hvor den ender. Men vi prøver de nye platforme af og udvikler os hver eneste dag”, siger it- og marketingchefen fra Skjern Bank. ¢

Sæt kunderne på plads Mange har svært ved at kapere tonen på sociale medier. Men det er i bund og grund positivt, at folk i stort tal har lyst til at deltage i debatten.

Derfor må ”eliten” vænne sig til, at mennesker med andre uddannelser og anden social baggrund ytrer sig, mener Mads Kæmsgaard Eberholst, der er medieforsker på Roskilde Universitet. ”At brugerne har fået mulighed for at overfuse bankerne, er dog ikke det samme som, at de skal finde sig i hvad

som helst”, fremhæver han. ”Bankerne kan komme af med de negative reaktioner ved at opdrage på kunderne og gøre det klart, hvilke regler for dialogen der gælder. Vi må finde et fælles fodfæste, hvor alle kan tale med alle.

Man går jo heller ikke ind i en bank og råber og skriger, fordi man har fået nej til et lån”, siger medieforskeren.

Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst viser målinger på mediernes nyhedssider, at cirka 20 procent af kommentarerne

kan betegnes som nedladende (”hate speech” er den engelske betegnelse), og at tallet er nogenlunde konstant. Men undersøgelser viser også, at omkring halvdelen af befolkningen gerne vil debattere og ytre sig på nettet. ”Det er et højt tal. Nye grupper oplever en mulighed for at komme til orde, som de ikke har haft før – og for at komme af med frustrationer, selvom de ikke altid tænker konsekvenserne igennem først”, siger han.

FINANS Oktober 2017

TILLIDSMANDSVALG

Min tillidsmand gør mig bedre Afdelingsleder Mette Kjærsgaard Johnsen har et samarbejde med tillidsmanden, som hun ikke vil være foruden

Foto: Søren Schnoor

AF BERIT VILLADSEN FOTO: SØREN SCHNOOR

Hvordan er stemningen lige nu? Hvor er arbejdspresset henne? Hvad tænker du, vi skal gøre? Det er nogle af de ting, som Mette Kjærsgaard Johnsen, afdelingsdirektør i Jyske Banks privatafdeling i Aalborg løbende diskuterer med sin tillidsmand Malene Balle Hansen.

Og sådan har forholdet været, lige siden Mette Kjærsgaard Johnsen i 2011 kom til Aalborg-afdelingen som leder og inviterede Malene ind til en snak om deres fremtidige samarbejde. ”Det er vigtigt at kigge hinanden i øjnene og finde ud af: Hvad står du for?

Hvad står jeg for? Hvordan kan vi bedst løfte afdelingen i flok? Og hvordan får vi skabt det, vi gerne vil, med den her afdeling? Vi skal se tillidsmanden som en rigtig god sparringspartner. Vi skal ikke være så bange for at inddrage dem, for det giver mange flere dimensioner på vores lederstil”, siger Mette Kjærsgaard Johnsen, afdelingsdirektør i Jyske Bank, Aalborg Privat.

Den 50-årige afdelingsdirektør har tilbage i 1998 været tillidsmand i en treårig periode, hvor hun havde en god relation til sin egen leder. Det har derfor været naturligt for hende at få et godt tillidsmandssamarbejde op at stå. Og samarbejdet har kørt upåklageligt. ”Som leder er det rigtig godt for mig at have en god tillidsmand, og det har jeg i Malene. Vi har et supergodt samarbejde og bruger hinanden rigtig meget. Hun gør mig bedre som leder. Hun udfordrer mig og tør sætte spørgsmåls-

tegn ved de ting, som jeg gør. Og jeg oplever faktisk, at hendes dimensioner er enormt værdifulde, når vi skal træffe beslutninger”.

Rigets tilstand Mette Kjærsgaard Johnsen har ikke en fast dag i kalenderen, hvor hun mødes med tillidsmanden, men de indkalder jævnligt hinanden til møde under rubrikken ”Rigets tilstand”, hvor de vender stort og småt. Det kan være alt fra en bestemt medarbejders trivsel, til hvordan afdelingen bedst implementerer en organisationsændring eller anden forandring. ”Tillidsmandssamarbejdet betyder meget for mig som leder. Og jeg tror også, man skal betragte det som et ledelsesværktøj. Især i en omskiftelig verden, som vi er i – i forhold til ressourcer, resultater, og hvilke indsatser der skal gøres. Og kommer vi en dag i en afskedigelsessituation, er det vigtigt, at jeg har en tillidsmand, jeg kan drøfte det med. Så hun er fuldstændig orienteret på lige fod, som jeg er”. ”Der er noget trygt i at have en tillids-

”Der er noget trygt i at have en tillidsmand som medarbejder, men bestemt også for mig som leder”, siger Mette Kjærsgaard Johnsen.

mand som medarbejder, men bestemt også for mig som leder, fordi der er en, du kan gå til, og en, der har nogle andre vinkler på tingene, end jeg har, og et andet kendskab til kollegerne, end jeg har. Så afdelingen bliver mere beriget med en tillidsmand, og jeg vil nødig undvære at have en”. ¢

BLIV TILLIDSMAND! Se Tillidsmandsvalg2017.dk eller Ring 32 96 46 00

25

26

LANDSMØDE

FINANS Oktober 2017

Det udviklende fællesskab Finansforbundets landsmøde 2017 fandt sted på Nyborg Strand. Her var tre dage tæt pakket med oplæg, taler og debatter, der skulle definere forbundets arbejde de næste tre år. Men mellem debatterne i salen blev der serveret kaffe og kage, som de 206 delegerede kunne styrke sig på.

Kaffepauserne bød på rig mulighed for at netværke ved det 13. ordinære landsmøde, men når plejen af nye eller gamle bekendtskaber blev glemt for en stund, kunne de fremmødte gå på opdagelse i fem opstillede boder.

Hver især repræsenterede boderne et af de fem pejlemærker, der tilsammen giver Finansforbundets kernefortælling. I boden, hvor der var fokus på sikringen af et holdbart arbejdsliv, kunne deltagerne give deres besyv med på dagens trivselsspørgsmål, mens de kunne tippe en 13’er i boden, hvor arbejdet med, at medlemmerne lykkes i arbejdslivet, var omdrejningspunktet.

Det var muligt at vinde en luksusbrunch for to, hvis man valgte at besøge boden under pejlemærket: ”Vi arbejder for, at det finansielle område tjener mennesket og ikke omvendt”. Og ved boden om bæredygtig udvikling var det muligt at se en video, hvor konsulent Tao Bindslev fortæller om sine erfaringer med bæredygtigt arbejde fra blandt andet konsulentbranchen i USA. Sidst, men ikke mindst, er der pejlemærket om samarbejde og fællesskab. Hertil var der opstillet et lærred, noget maling og et skilt med teksten ”Visualiser et godt samarbejde”. Det kastede flere af deltagerne sig ud i, og da landsmødet var ovre, var det store lærred prydet med alt fra hjerter til tændstikmænd, der hjælper hinanden i alle mulige situationer.

Den første til at sætte sit penselstrøg var Ann Birgitte Roager fra Danske Kreds: ”Det er svært at visualisere et ord, men jeg tænkte, at jeg ville male to personer, der skulle samarbejde om en ting. De har hver fået en puslespilsbrik, der passer sammen. Det er et samarbejde, hvor tingene skal falde i hak.

Ligesom vi i vores rolle som tillidsmænd også skal få tingene til at falde i hak mellem vores medlemmer og deres ledere”, siger hun om sit maleri. ¢

FINANS Oktober 2017

”Vi skal ikke kigge ukritisk fremad, men vi skal først og fremmest se mulighederne i det nye og vi skal turde gribe dem”, sagde forbundsformand Kent Petersen i sin mundtlige beretning.

LANDSMØDE

FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN TEKST: RASMUS EIBY, BERIT VILLADSEN, ELISABETH TEISEN, CARSTEN RASMUSSEN OG CARSTEN JØRGENSEN

Vi skal se mulighederne i det nye Digitalisering handler ikke alene om automatisering og afvikling men også om udviklingen af nye services, nye kunder og nye job, lød det i den mundtlige beretning fra formandskabet på Finansforbundets landsmøde

Ann Birgitte Roager fra Danske Kreds’ delegation malede ’samarbejde’.

”Ting forandrer sig. De fællesskaber, vi tror er normale, bliver nødt til at rykke sig, fordi verden forandrer sig, og det får betydning for den måde, vores samfund og dermed arbejdsmarkedet og medlemmerne udvikler sig på.”

Det var nogle af de indledende ord fra Finansforbundets formand Kent Petersen, da han åbnede Finansforbundets Landsmøde i Nyborg tirsdag den 26. september.

Digitaliseringen og den teknologisk udvikling er en gamechanger for den finansielle sektor og for en stor del af de cirka 51.500 medlemmer, Finansforbundet har. Og i sin den mundtlige beretning slog forbundsformand Kent Petersen til lyd for en nysgerrig attitude til forandringerne. ”Vi skal ikke kigge ukritisk fremad, men vi skal først og fremmest se mulighederne i det nye – og vi skal turde gribe dem. Jeg kan godt forstå bekymringerne. For der sker noget med de funktioner og jobs, vi kender. Jeg kan godt forstå bekymringerne om, hvad vi egentlig skal lave alle sammen – hvad vi skal leve af, når nu robotterne kommer og overtager det hele. Den bekymring hænger jo tæt sammen med det billede, vi har oplevet de senere år, hvor ny teknologi, automatisering og besparelser er blevet tre sider af samme sag”, sagde Kent Petersen til de 207 delegerede.

Han mener ikke, at den tilgang til digitalisering holder. ”Selvfølgelig er der funktioner, der forsvinder eller kan løses af robotter eller kunstig intelligens både nu og i fremtiden. Men vi skal insistere på, at digitalisering ikke alene er automatisering og afvikling”, sagde formanden og henviste blandt andet til, at der også udvikles nye virksomheder og nye arbejdspladser, hvilket Copenhagen FinTech – som Finansforbundet har været medstifter af – er et eksempel på.

27

28

LANDSMØDE

FINANS Oktober 2017

Offensiv tilgang til digitalisering I sin del af beretningen efterlyste Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen en mere offensiv tankegang til digitalisering hos ledelserne i sektoren. ”Teknologien kan bruges til at gøre livet bedre for mennesker. Det er jo egentlig det, den er skabt af mennesker for at gøre. Når man ser ind på det finansielle område, kan man godt få det modsatte indtryk engang imellem. Nemlig at menneskerne – både kunderne og medarbejderne – næsten alene er et element i et maskineri, som blot skal generere aktionærudbytte”, sagde han og argumenterede for, at hvis ikke vi investerer i mennesker og langsigtet værdiskabelse, er der ingen bæredygtig forretning i det lange løb. ”Vi skal tage udviklingen til os – og vi skal drive den. Vi skal gribe de muligheder, den giver – og vi skal insistere på at skabe værdi. Ikke blot afkast. Kernen i den indstilling handler om bæredygtighed og den handler om mennesker”, understregede Michael Budolfsen.

Uddannelse er for hele livet Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby kom i sin del

af den mundtlige beretning ind på, at det de senere år er lykkedes at etablere et samarbejde med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) om den betydning, medarbejdernes trivsel har for bundlinjen. ”At komme i mål omkring trivslen er et langt og sejt træk.

Oven på finanskrisen startede vi mildt sagt et godt stykke under nul. Ikke nok med at medarbejderne skulle dukke nakken på sektorens vegne ved middagsbordene – de var rigtigt hårdt ramt på trivslen”, sagde hun med henvisning til forbundets trivselsmålinger, der blandt andet viser, at mange døjer med alvorlige stress-symptomer.

Finansforbundets Worklife Investment-projekt, der gratis hjælper medlemmerne til at blive bevidste om, hvad de vil med deres arbejdsliv, nyder stor interesse. 10.200 medlemmer har brugt Worklife Investment-universet. Og tæt på 2.500 har haft en konkret samtale med en af forbundets karriererådgivere. ”Uddannelse er ikke længere noget, man får overstået i sine 20’ere og så ellers går i gang med at arbejde med. Udviklingen går så stærkt, at hele systemet er nødt til at komme højere op i gear for at følge med. Uddannelse er for hele livet”, understregede Solveig Ørteby. ¢

Det vil forbundet arbejde for Begreber som et holdbart arbejdsliv, digitalisering, fællesskab og bæredygtighed er helt centrale i det arbejde, Finansforbundet skal udføre i de kommende år Hos Finansforbundet tror vi på det holdbare arbejdsliv. Det gør vi via fællesskabet som fundament for at skabe en sund og bæredygtig udvikling af de finansielle område – med mennesket i centrum.

Sådan lyder første afsnit i dokumentet ”Prioriterede politiske indsatsområder 2017-2020, som landsmødet vedtog på Nyborg Strand den 28. september.

Under de tre overskrifter ”Et arbejdsliv i forandring”, ”Den digitale fremtid” og ”Finansforbundet i udvikling” sættes rammerne for, hvad politikerne i Finansforbundet skal arbejde med i den kommende periode.

Under ”Et arbejdsliv i forandring” lægges der vægt på, at Finansforbundet skal understøtte medlemmernes kompetenceudvikling, omstillingsparathed og fleksibilitet i et arbejdsmarked, hvor både job og beskæftigelsesformer skifter karakter. Det kræver modstandsdygtige virksomheder, der arbejder med meningsfuldhed, retning, trivsel og ansvar. Også overenskomsterne skal tilpasses, så de spiller sammen med den nye virkelighed, og endelig skal Finansforbundet arbejde for, at lederne får rammer og støtte til at drive ledelse, der fremmer vækst og trivsel. Under dette indsatsområde skal der fortsat også fokuseres på arbejdet med Work Life Investment.

Under ”Den digitale fremtid” skal forbundet have et skarpt blik på automatiseringens konsekvenser og også forholde sig til de muligheder, digitaliseringen giver, og ikke mindst hjælpe medlemmerne med at ruste sig til en fremtid i en digitaliseret verden. Forbundet skal også forholde sig til internationaliseringen, som den øgede digitalisering giver et helt nyt momentum.

Endelig skal man under overskriften ”Finansforbundet i udvikling” sikre, at Finansforbundet på alle planer geares til at rumme nye typer medlemmer, nye typer virksomheder og nye måder at tænke på. Her skal det sikres, at Finansforbundet fastholder og udvikler sin legitimitet som fagforening, og at Finansforbundet udmønter en kollektiv tænkning og samtidig giver plads til individualitet. Medlemmerne skal opleve, at de er medlemmer af Danmarks bedste fagforening. ¢

På Finansforbundet.dk kan du læse hele dokumentet ”Prioriterede politiske indsatsområder 2017-2020”

FINANS Oktober 2017

LANDSMØDE

Voxpop

”Medlemmerne skal føle sig involveret og hørt” ”Det har været en sal fyldt med energi, hvor alle, der går på talerstolen, har noget på hjerte”, siger den 29-årige tillidsmand i Danske Bank Daniel DalumLarsen om sit første landsmøde: ”Jeg vil især fremhæve det stærke indhold i de politiske indsatsområder. Det er en flot vej frem på det finansielle område, når vi nu går ud med et program for et arbejdsliv i en digital fremtid og et Finansforbund i udvikling”, siger Daniel Dalum-Larsen og tilføjer, at vi skal tage hånd om medarbejdere, der måske kan bruges et andet sted, når den digitale udvikling ændrer jobbene. Genbrug af medarbejdere er godt, siger han. ”Det er vigtigt med en høj grad af medlemsinvolvering, og hvis vi skal lykkes med vores politiske program, skal vi have folk inddraget, for hvis ikke medlemmerne føler sig involveret og hørt, Daniel Dalum-Larsen. kan det blive svært at fylde programmet ud”, siger Daniel Dalum-Larsen og udtrykker sin overraskelse over det politiske spil, der hører med til et landsmøde, ”hvor der også er alliancer, der har betydning for, hvem der kan lide hvem”.

”Det handler i bund og grund om det enkelte menneske” ”En gang imellem smelter et rigtig godt oplæg og debatten sammen. Sådan var det for mig, da vi arbejdede med vores politiske indsatsområder for de næste tre år.

Selv om det er svært at spå om fremtiden, er det den bedste proces, jeg har været med til, fordi vi i fællesskab nåede frem til at prioritere det, vi kan og skal gøre for vores medlemmer”, siger 33-årige Kristina Andersen Skiøld, politisk sekretær i NYKREDS, på spørgsmålet om, hvad der var bedst ved landsmødet.

Hun glæder sig til at få sat fokus på at sikre sammenhæng i uddannelserne. ”Vi skal være nysgerrige på fremtidens kompetencer, for hvordan får vi rykket i forhold Kristina Andersen Skiøld. til de mange nye kompetencer og ikke at forglemme sikret dem af vores kolleger, der ikke bliver en del af det nye, så de kan komme godt af sted med noget andet. Det handler i bund og grund om det enkelte menneske”, siger Kristina Andersen Skiøld.

Hun peger på behovet for en central branding. ”Vi skal trække i samme retning med alt, hvad vi kommunikerer, og jeg ser frem til nye lækre materialer til tillidsmændene”.

Michael Budolfsen, Kent Petersen og Steen Lund Olsen udgør Finansforbundets nye formandskab.

Nyt stærkt formandskab ”Nu har vi en række nye indsatsområder og et nyt, stærkt formandskabshold, som jeg er meget stolt af at være valgt til at stå i spidsen for. Og det det grundlag glæder jeg mig enormt meget til at arbejde videre på’, siger Kent Petersen efter Finansforbundets landsmøde.

Han er meget tilfreds med forløbet af landsmødet – der var det 13. i forbundets 25-årige historie. ’På landsmødet har vi oplevet 200 delegerede, der har udvist et kæmpe engagement og leveret enormt mange stærke input til, hvordan vi skal være forbund for vores medlemmer i en fremtid fuld af forandringer omkring digitaliseringen, omkring medlemmernes arbejdsliv og omkring hvordan vi forsats udvikler vores fællesskab i Finansforbundet. Fokus har for hele landsmødet været helt klart – nemlig hvordan vi gør en forskel for vores medlemmer og skaber mest mulig værdi og mening for alle, der er ansat i det finansielle område”, siger Kent Petersen, der med stort bifald blev genvalgt til formand for Finansforbundet.

Michael Budolfsen blev genvalgt som næstformand, mens Steen Lund Olsen blev valgt som ny næstformand. /CJO

Det sagde gæstetalerne ”Sektoren er blevet meget mere robust, og det er ikke mindst sket takket være jer som medarbejdere. I har vist en stor omstillingsparathed, og jeres digitale kompetencer er gode. I er godt klædt på til at udnytte mulighederne” Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K)

29

30

LANDSMØDE

FINANS Oktober 2017

Ny næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen blev på landsmødet valgt til ny næstformand efter kampvalg. Han afløser Solveig Ørteby Det sagde gæstetalerne ”Det er afgørende, at finanssektoren ikke kun har den hurtige indtjening for øje, men er til at regne med, og derfor skal det være tydeligt, at sektoren opfatter sig selv som en del af samfundet – og ikke blot opfatter samfundet som et indtjeningsgrundlag” Michael Rasmussen, formand for FinansDanmark

Tre kandidater kæmpede om to næstformandsposter ved Finansforbundets landsmøde.

Michael Budolfsen og Solveig Ørteby, der har været næstformænd i en årrække, blev udfordret af Steen Lund Olsen, der har været formand for Danske Kreds siden 2011.

Resultatet af den skriftlige afstemning, hvor 198 af de 201 stemmeberettigede hver skulle pege på to kandidater, blev, at Michael Budolfsen modtog 87 procent af stemmerne, Steen Lund Olsen 70 procent og Solveig Ørteby 43 procent.

De to førstnævnte udgør sammen

med forbundsformand Kent Petersen, der blev genvalgt uden modkandidater, Finansforbundets formandskab de næste tre år. ”Jeg er meget glad for valget og glæder mig til at varetage alle forbundsmedlemmers interesser. Efter seks år som kredsformand ser jeg det som en naturlig karrierevej for mig at blive næstformand i Finansforbundet”, siger Steen Lund Olsen.

Han er 45 år og har det meste af sit voksne liv været engageret i politisk og fagpolitisk arbejde. I sine unge år var Steen Lund Olsen landsformand for Centrumdemokraternes Ungdom og

FINANS Oktober 2017

Steen Lund Olsen har altid syntes, at det var spændende at arbejde politisk.

aktiv i moderpartiet Centrumdemokraterne, der blev nedlagt i 2008. De seneste mange år har engagementet været lagt i først at være en god tillidsmand og områdetillidsmand – med udgangspunkt i it-afdelingen i Ejby – for kollegerne i Danske Bank, hvor han i alt har været ansat i 22 år.

Fra 2005 har Steen Lund Olsen lagt kræfterne i Danske Kreds’ bestyrelse og i perioden 2006-2010 og igen fra 2012

som medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse. Blandt andet har han været formand for IT-klubben og det politiske ansvarsområde kommunikation og politisk påvirkning. ”Jeg har altid syntes, at det var spændende at arbejde politisk. It, digitalisering og kommunikation er nogle af de områder, der interesserer mig, men jeg har også i de senere år i Danske Kreds været meget engageret i, at medarbejderne i banken trives”, siger han.

Privat er Steen Lund Olsen gift og far til to teenagebørn på 17 og 14 år. Bopælen er i Glostrup, og fritiden er helliget familielivet og haven. ¢

LANDSMØDE

Det sagde gæstetalerne ”I er dynamiske og nysgerrige og ikke bange for at betræde nye veje” Bente Sorgenfrey, formand for FTF

31

BYG STÆRK TEKNOLOGI

TIL DANSKE PENGEINSTITUTTER

Er du blandt de dygtigste i dit felt, og vil du være med til at udvikle fremtidssikrede IT-løsninger til den danske finanssektor? BEC søger lige nu mange nye kolleger – blandt andet flere it-udviklere til både Roskilde og Herning.

ER BEC DIN NÆSTE ARBEJDSPLADS? Vil du arbejde med komplekse teknologier i et agilt setup?

Vil du være med til at løfte barren for IT i finanssektoren?

Er du ambitiøs på både egne og teamets vegne?

Find dit næste job eller send din uopfordrede ansøgning her:

WWW.BEC.DK/JOB

BEC SØGER SKARPE HOVEDER DER BRÆNDER FOR FINANS-IT

Vil du skabe komplekse og fremtidssikrede Vi lever og ånder for de agile principper og metoder it-løsninger til den finansielle sektor? både ved nyudvikling, mindre opgaver og problemI BEC brænder vi for at levere it-ydelser, der spiller vores kunder gode i deres marked. Forretningsforståelse for vores kunders forretning er et must for at skabe konkurrencedygtige og effektive it-løsninger.

Vi søger derfor løbende nye skarpe hoveder, som både har forstand på it, men også på den finansielle sektor – og som kan bringe projekter i mål.

For alle stillinger i BEC gælder det, at du skal have lyst til at arbejde tværfagligt og selv kunne tilrettelægge og prioritere dine opgaver. Du skal kunne se dig selv i BEC’s mindset og have viljen og modet til at sætte dit talent i spil og gå nye veje. Samtidig skal du være god til at afdække og analysere behov og se mulighederne for effektiv it-udnyttelse.

Vi har netop introduceret SAFe-konceptet, som er under implementering i hele BEC. Vi arbejder i stabile scrum teams med scrum masters, product owners og development teams.

løsning med konstant fokus på kundernes behov.

Lige nu har vi f.eks. gang i en masse spændende udviklingsaktiviteter indenfor Digital Banking, Customer Lifecycle, Capital Markets og Boliguniverset.

Vi har løbende brug for både applikations-, løsningsog enterprisearkitekter til at tegne BEC’s fremtidige it-løsninger og -arkitektur, samt profiler der har et bredt kendskab til et pengeinstituts forretning, produkter og processer.

Ledige stillinger i BEC netop nu: Java-udviklere til komptencecenter, IT Mainframe-udviklere til kompetencenter, IT IT-udviklere og IT-arkitekter til Sales Force projekt Kunne du tænke dig at blive en del af BEC, så send din ansøgning, CV, video eller LinkedIn-profil på www.bec.dk/job.

Følg os og hold dig opdateret med nyheder fra BEC på LinkedIn.

34

FINANS Oktober 2017

INTERNATIONALT

MORTEN SKAL PÅVIRKE STRØMMEN AF NYE EU-REGLER

Fra sit kontor i Bruxelles arbejder Morten Clausen på at varetage Finansforbundets interesse over for EU-Kommissionen og de europæiske arbejdsgiverorganisationer.

Og det kræver sit at følge med i den stride strøm af nye forslag til EU-regler AF PEDER BJERGE, FREELANCEJOURNALIST FOTO: JASPER CARLBERG

Hvordan bliver du bedst klædt på til et job i Bruxelles?

Det spørgsmål er utvivlsomt et af den slags, som der er mere end ét godt svar på.

Man kunne dog fristes til at tro, at Morten Clausen passer fint ind i de flestes bud på, hvilke kompetencer der er brug for, hvis man skal navigere rundt i den belgiske storbys væld af kontorbygninger. Ja, han er nærmest født til det.

Som søn af en dansk embedsmand i Rådet gik Morten Clausen i skole i byen, og han er derfor flydende på både fransk og engelsk. ”Jeg har på en eller anden måde altid været i den her EU-boble”, smiler han.

Påvirker medlemmernes hverdag Siden 2015 har Morten Clausen arbejdet i Bruxelles, hvor han er ansat til at vinde gehør for finanssektorens arbejdstageres interesser. Hans stilling er betalt af Nordic Financial Unions (NFU) og den europæiske afdeling af den globale fagforening UNI Global Union, der repræsenterer mere end 20 millioner medlemmer fordelt over 900 fagforeninger. Og netop derfor har han sit kontor i UNI Europas kontorer på rue Joseph II lige op og ned ad EU-Kommissionens mere end 55 kontorbygninger.

Og der er nok at se til. Siden finanskrisen i 2008 har EU-systemet vedtaget i omegnen af 40 nye sæt af regler, anslår han.

Disse lovpakker har påvirket mange af medarbejderne i den finansielle sektor både i Danmark og i resten af Europa.

Mens Morten Clausen nok forventer, at strømmen af regler vil aftage med ti-

den, er det ikke sket endnu. ”Så der er meget at forholde sig til hele tiden. Og en stor del er rimeligt indviklet. Så vi er meget afhængig af medlemmernes ekspertise”, siger Morten Clausen.

Det er på hans skrivebord, at Kommissionens forslag til nye regler havner, inden de bliver til virkelighed. Når papirbunkerne lander hos ham, dykker han ned i detaljerne i det, der i en eller anden form kan ende som danske paragraffer. ”Jeg udarbejder det første udkast til vores svar, som jeg så sender ud til vores organisationer i Norden for at få deres input. Og her er vi vigtige. Kommissionen er ude efter at få meget konkrete bud fra de forskellige landes faglige forbund”, siger Morten Clausen.

Større gennemslagskraft Når han ikke graver sig ned i dette arbejde, bruger han en stor del af arbejdstiden på at vinde gehør for lønmodtagernes synspunkter. Og her gælder det blandt andet om at danne alliancer med andre organisationer, så man sammen kan få en større gennemslagskraft over for Kommissionens embedsmænd og medlemmerne af EU-Parlamentet. ”For nylig har vi for eksempel arbejdet en del sammen med sparekassernes organisation, European Savings and Retail Banking Group, for at opnå mere proportionalitet i europæisk lovgivning”, siger Morten Clausen.

I bund og grund handler det om at få ændret et af de gennemgående pro-

INTERNATIONALT

blemer i den strøm af regler, der fulgte i hælene på finanskrisen, nemlig at skære alle banker og sparekasser over én kam, uanset hvor store eller små de måtte være. For mens de store finansielle virksomheder har personale og ressourcer til at håndtere omfattende krav til solvens og risikoovervågning, har mindre sparekasser ikke de samme kræfter. ”Mens de store banker udgør en stor risiko for hele det finansielle system, hvis de går ned, er det ikke tilfældet for en lille sparekasse på Langeland med tre ansatte. Det er ikke rimeligt, at de er nødt til at ansætte en medarbejder mere for at leve op til alle kravene”, siger Morten Clausen.

Gør op med fordomme Egentlig er den sag et godt eksempel på, hvordan lønmodtagere og arbejdsgivere kan finde sammen for at finde løsninger. Noget, som måske kan synes naturligt i en dansk sammenhæng, kan overraske andre af dem, Morten Clausen møder i det daglige.

FINANS Oktober 2017

Morten Clausen har været vant til de kulturelle forskelligheder i Bruxelles, siden han gik i skole i byen som barn.

af, at vi sigter mod at begynde til tiden.

Når man ikke det, er det så, hvad det er. Står mødet til at slutte klokken fire, tager man en pause til den tid for så at fortsætte, til man er færdig”, siger Morten Clausen.

”Der er store forskelle på en dansk eller nordisk indstilling til, hvad fagforeningsarbejde er, og en østeuropæisk eller sydeuropæisk. Og folk bliver ofte overraskede, når de oplever os som konstruktive i forhold til de forskellige dagsordener”, siger Morten Clausen.

Han smiler: ”Det er en af de udfordringer, jeg sidder med i min stilling”.

De kulturelle forskelle kan manifestere sig på mange måder. Går man for eksempel som dansker til et møde, kommer deltagerne typisk fem eller ti minutter før, så der er tid til en kop kaffe inden mødet. Og de forventer, at mødet slutter – så nogenlunde da – til fastsat tid. ”Men tager du til møder med for eksempel italienerne, er der en forståelse

Kulturelle forskelle Mens man måske kan smile ad dette eksempel, understreger det dog også, at man med mange forskellige kulturer er nødt til at være fleksibel for at få sine synspunkter hørt. I forhold til nogle kulturer kan man tale direkte ud af posen, mens man over for andre skal optræde mere diplomatisk. ”Det lærer man på jobbet. Det er ikke altid nemt. Og man kan indimellem se, hvordan forskellige kulturer går galt af hinanden. Selv inden for vores egne vægge, til møder med Kommissionen eller på konferencer”, siger Morten Clausen. ”Jeg har været vant til det, siden jeg gik i skole. Her bliver man hen ad vejen blandet med børn fra andre lande”. ¢

35

36

KLUMME

FINANS Oktober 2017

Albert og Amazon vil afskaffe bankerne AF NIELS ELMARK

Jeg var sherpa for en gruppe skandinaviske bankfolk på ekspedition i Londons fintechjungle, hvor vi besøgte nogle af verdens mest kreative og kompetente finansielle iværksættere støttet af nogle af verdens mest magtfulde venturefonde. Undervejs da vi sad og spiste frokost, som vi lige havde købt for bitcoins, sad jeg og tænkte, at de unge startups og deres investorer ville have godt af at komme lidt mere ned på jorden, og at de etablerede bankfolk trængte til mere flyvehøjde, så de kunne danne sig et nyt fremtidsbillede af den branche, de er vokset op i.

Som en af de unge iværksættere sagde: Fintech er ikke nødvendigvis nye og mere effektive challenger banks, det er måske slet ingen banker!

Måske splitter tusindvis af unge iværksættere alle bankens traditionelle ydelser i atomer og deler dem ud til alle de andre brancher og industrier. Med det kommende PSD2-direktiv kan enhver med ideer til en ny finansiel serviceydelse stille sig foran en bank og totalt overtage kundens opmærksomhed.

Vi mødte blandt andet Ivo Weevers, stifteren af Albert, der er en to år gammel virksomhed, hvis app gør livet lettere for freelancere ved blandt andet to gange om dagen at holde dem orienteret om deres økonomiske situation, hjælpe dem med at udsende og rykke for fakturaer og hele tiden beregne skat og moms. Gruppen af freelancere vokser konstant over hele verden, men bankerne servicerer dem forfærdeligt, mener Weevers, og det giver hans fintechstartup en forretningsmulighed.

Albert er ikke en bank – men den vil kunne overtage dialogen med de bagvedliggende bankers kunder – og der er hundredvis af finansielle apps derude på Google Play og Apple Store, som drømmer om det samme. Og der kommer nye til hver eneste dag. Næsten ingen af dem tager hele bankens omsætning – de tager blot en lille bid af forretningen.

Rykker vi herefter op i den helt tunge ende som Amazon og Alibaba, ser vi et tilsvarende mønster.

”Bankerne skal ikke konkurrere med hinanden eller de nye banker. De er oppe mod tusindvis af store og små fintechinitiativer, der vil flytte de finansielle serviceydelser ud af bankerne og over i helt andre brancher” Amazon gav sidste år 1 milliard dollars i lån til 20.000 kunder, som sælger deres varer på Amazons website. Man behøver ikke at være en bank for at give andre virksomheder et lån.

Kinesiske Alibaba har etableret Ant Financial, som er med til at finansiere over 40 millioner handlende på Alibabas e-handelsplatform. Ant Financial, som blev etableret i 2014, er også ejer af Alipay, der har over en halv milliard(!) kunder. Alipay har også planer med Europa og er netop begyndt at annoncere med kæmpe posters i Londons undergrund;

de skal med tiden nok finde vej til Københavns metro også.

Både Albert og Amazon er ude efter bankernes kunder. Albert vil sælge dem finansielle servicer, og Amazon vil reelt sætte sig på den totale forsyningskæde. En velfungerende forsyningskæde handler om tre ting: at flytte varer, informationer og penge. Amazon er verdens ubetinget bedste til de to første elementer – nemlig at flytte varer og informationer. Pengestrømmen ligger imidlertid indtil videre stadig i hænderne på bankerne. Det er derfor, både Amazon og Alibaba vil have den del med.

Både Albert i London og Amazon i Seattle kan dræne bankerne for indtægter uden selv at være banker. De er ved at afskaffe bankerne, som vi kender dem! Fortsætter udviklingen uden indblanding, vil der blot være enkelte store banker tilbage, som passer på pengene, mens alle de andre flytter rundt på dem. Og selv det scenario passer ikke, hvis vi bygger fremtiden på bitcoins.

Og det er her, at de eksisterende banker behøver ny flyvehøjde. Måske skal bankerne tilbyde nye ydelser, som de aldrig har tilbudt før. Måske skal de etablere nye former for samarbejde med iværksættere som Albert og globale spillere som Amazon og Alibaba.

Vi har ikke brug for at innovere det, vi har. Der er mere brug for at kreere noget helt nyt.

Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

INTERNATIONALT Vanskelige politiske beslutninger

Det er ikke kun sundhedsreform, skat, mur med mere, der er kørt fast i det amerikanske politiske system. Også beslutninger om billederne på pengesedlerne er sunket ned i kviksandet.

I alt væsentligt har de amerikanske pengesedler ikke forandret sig siden 1929, men Obama-admi-

nistrationen tog ifølge ugemagasinet The Economist et halvhjertet tilløb til at skifte portrættet af Alexander Hamilton på 10-dollarsedlen ud med et portræt af Harriet Tubman, en tidligere slave, der blev helt i den amerikanske borgerkrig. Det er ikke blevet til noget.

Oppositionen mod at stryge Hamilton vakte for stor modstand, ikke mindst fordi han var en af dem, der var med til at skabe det amerikanske fi-

FINANS Oktober 2017 nansielle system. Så var det i stedet portrættet af Andrew Jackson, general og præsident, der skulle vige pladsen for den sorte abolitionist.

Det kunne der være mange gode grunde til, ikke mindst hans specielle tilgang til de offentlige finanser og det, der dengang var nationens centralbank, hvilket får The Economist til at bemærke, at det er meget mærkeligt, at man overhovedet valgte at sætte hans portræt på en pengeseddel.

Investorer stiller krav til klimaomtanke

DANSKERNE PÅ EROBRINGSTOGT I LONDON

Af Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Hennssel

Engelske medier fulgte det danske charmefremstød over for Londons fintechmiljø Det var ikke alene de danske aviser, der skrev om erhvervsminister Brian Mikkelsens september-fremstød i London for at få flere finansielle virksomheder til at skifte bopæl, når brexit bliver en realitet. Også nogle af de engelske aviser registrerede, at de danske efterkommere af vikingerne var på erobringstogt.

Noget af det, erhvervsministeren spillede på, var størrelsen af de pensionsformuer, der bliver forvaltet fra København – omkring 500 milliarder euro – og så hele fintechmiljøet, som også – ikke mindst blandt andet takket være Finansforbundets indsats (+ evt. den lidt bøvede smiley med briller og to fortænder)– er i god gænge i København. Så fintech og kapitalforvaltning er de områder, der er udset som trumferne i konkurrencen med alle de

andre europæiske storbyer, der gør deres hoser grønne i den britiske hovedstad.

Men der blev også kastet mange andre lunser ud. Det var lige fra løfter om udsigt til lempeligere regulering, ny sandkasse til fintechopstarterne, en beskatning på 27 procent af specialistlønninger over 100.000 euro i op til syv år og til det helt bløde: ”You couldn’t imagine a better place to work or a better place to live for your family”, som Financial Times refererer Brian Mikkelsen for at fortælle de repræsentanter fra sektoren, der havde sat tid af til at mødes med den danske delegation.

Og ikke dårligt for den danske sag nævner Financial Times også lige for egen regning, at Danmark blev ranglistet som det bedste sted at bo i verden ifølge 2017 Social Progress Index.

Store investeringsgrupper som BlackRock og Vanguard har trappet deres klimafordringer op. De presser i højere og højere grad USA’s energiselskaber til at adressere risici ved klimaforandringer, selvom den amerikanske administration med præsident Trump ved roret har rullet indsatsen for at holde fremtidige temperaturstigninger i ave tilbage.

En analyse af aktionærers stemmer ved dette års generalforsamlinger viser, at de ofte stemmer for mere grundige analyser af klimarisici, end bestyrelserne lægger op til. I syv af de største amerikanske energivirksomheder har de 30 største investorer 38 gange stemt for mere grundige analyser af risici ved den globale opvarmning. BlackRock har identificeret offentliggørelse af klimarisici som et af sine fem prioriterede forvaltningsprincipper for 2017-2018. Det vil primært ske ved direkte dialog, men selskabet vil stemme mod ledelsesanbefalinger, hvis ledelsen ikke tager sagen alvorligt nok, lyder det fra BlackRock.

Rakhi Kumar, der er chef for State Street Global Advisors’ afdeling for miljø, god regeringsførelse og sociale investeringer, vurderer over for Financial Times, at selskabet med 10.000 virksomheder i porteføljen har en meget stor indflydelse. ”Som indeksinvestor kan du forpligte alle virksomheder i din portefølje til samme standard. Du behøver ikke regulering”.

37

38

FINANS Oktober 2017

JOB & KARRIERE

Fra bankansat til iværksætter En hackathonkonkurrence og en ivrig dialog med bankens forretningsudvikling. Det var baggrunden for, at den 35-årige seniorudvikler i Spar Nord Brian Jørgensen sidste år sprang ud som iværksætter med virksomheden SubHub. Springet har givet ekstra energi og sjovt nok en større forståelse for bankdrift AF BERIT VILLADSEN / FOTO: SØREN SCHNOOR

S

idste år i marts 2016 vandt seniorudvikler Brian Jørgensen fra Spar Nord andenpladsen i Spar Nords hackathonkonkurrence, hvor Brian Jørgensen sammen med to andre fik ideen til en løsning, der skal overvåge bankkunders abonnementer og hjælpe kunderne med kun at betale for de ydelser, de bruger. Andenpladsen udløste billetter til en AAB-superligakamp og kontorpladser til et kontorfællesskab i Aalborg.

Og så var det ellers tilbage til hverdagen igen for Brian Jørgensen, hvor it-konverteringen af Spar Nord fra SDC til BEC buldrede derudad. Lige indtil telefonen ringede, og Spar Nords innovationschef tilbød at udvikle abonnementsløsningen i samarbejde med banken. Det var stort. Så stort, at Brian Jørgensen havde sidste arbejdsdag i banken den 31. juli 2016. Godt et par måneder senere lancerede Brian Jørgensen og Thomas Laursen abonnementsløsningen SubHub, og den arbejder de stadig passioneret på i dag godt et år senere. ”Det giver noget ekstra energi, når du får de første smileys fra kunder, som skriver, at vores tjeneste er det fedeste, og gør, at du føler dig mere knyttet til arbejdet. Det har været utrolig dejligt at kunne gå på arbejde og mærke, at vores kunder bliver glade. Det mærkede jeg ikke tidligere i banken, hvor det var rådgiverne, jeg primært gjorde glade, og ikke kunderne.

Folk bliver glade på en anden måde, når det er noget mere personligt, vi hjælper dem med, som for eksempel at skifte til et bedre og billigere abonnement”, fortæller Brian Jørgensen, medstifter af SubHub.

Hvornår er noget godt nok?

Selvom Brian Jørgensen ikke længere er ansat i Spar Nord, har han stadig meget med banken at gøre.

For Spar Nord er gået om bord som investor i SubHub og tilbyder abonnementsløsningen til sine kunder. Og SubHub-fyrene oplever kun glade bankkunder, som for eksempel takker dem for at være sluppet af med abonnementer, de ikke vidste, de havde. Den direkte respons giver Brian Jørgensen en god mavefornemmelse, og det betyder meget, for den fungerer ifølge ham som en form for kompas i iværksættereventyret. ”Det sværeste ved at blive iværksætter er at vide, hvornår noget er godt nok, og hvad du skal bruge din tid på. Det ved du ikke. Det er en mavefornemmelse. Du vil altid gerne lave mere. Men vi har lært, at det er bedre at vælge en 80-procentsløsning og få prøvet tingene af og komme videre frem for at vælge den forkromede løsning, som banker og større virksomheder typisk gør. Det er typisk de sidste 20 procent, som tager 80 procent af tiden, fordi du sidder med de små detaljer”.

Brian Jørgensen har altid drømt om at blive iværksætter. Lige siden han som 21-årig begyndte at læse til civilingeniør i softwareprogrammering på Aalborg Universitet. Det er da også blevet til adskillige hobbyprojekter igennem årene, hvor Brian Jørgensen har prøvet nye teknologier og koncepter af og fundet løsninger på problemer sideløbende med sine fuldtidsjob hos blandt andet Telenor og Spar Nord. Og han kender flere, som har det ligesom ham. ”Det er ikke alle projekter i virksomhederne, du selv brænder for. De projekter, du brænder for, vil du

”Det er lidt specielt at sige op i en virksomhed, som samtidig er med til at få en ud, kan man sige. Og min chef var ked af at miste mig, men kunne samtidig godt se, at projektet var interessant for mig og Spar Nord”, siger den 35-årige iværksætter Brian Jørgensen

JOB & KARRIERE

FINANS Oktober 2017

”Det sværeste ved at blive iværksætter er at vide, hvornår noget er godt nok, og hvad du skal bruge din tid på. Det ved du ikke”

gerne bruge weekender og nætter på. De giver dig energi og et break fra hverdagen. Jeg kender mange folk inden for ingeniørbranchen og den tekniske branche, som har hyggeprojekter ved siden af deres job, hvor de kigger på problemstillinger, der ikke er tid til at løse i dagligdagen. Dem var der også i Spar Nord”.

Med Spar Nord i ryggen Kontorpladserne, som Brian Jørgensen og Thomas Laursen vandt i hackathonkonkurrencen, er i dag skiftet ud med et kontorfællesskab ved lystbådehavnen i Aalborg. Her kan virksomhedens fem fastansatte og tre studentermedhjælpere nyde udsigten ud over vandet, samtidig med at de videreudvikler abonnementsløsningen og supporterer kunder.

De otte medarbejdere har et stort bagland at trække på i form af alle Brian Jørgensens tidligere kolleger. Samarbejdsaftalen med Spar Nord indebærer nemlig, at SubHub kan trække på bankens specialister, og det har givet Brian Jørgensen en helt anden forståelse af sin tidligere arbejdsplads, hvor han var i godt to år.

”Vi er blevet overraskede over, hvor meget lovgivning vi skal forholde os til. Det er noget, vi som ansatte normalt er blevet forskånet for i en eller anden grad. Noget, andre har taget sig af. Vi har derfor været nødt til at sætte os ind i, hvad vi kan og ikke kan, og hvad vi kan komme til, når der kommer nye regler efter nytår. Så jeg har lært banken bedre at kende og fået et større helhedsbillede af, hvad det egentlig indebærer at drive bank, noget, jeg ikke havde, da jeg sad i et specialistområde som it-afdelingen”.

SubHubs kundebase er på flere tusinde kunder, som alle udelukkende er Spar Nord-kunder. Det håber Brian Jørgensen dog ændrer sig i den nærmeste fremtid. Derfor er SubHub-fyrene i dialog med potentielle samarbejdspartnere og investorer i udlandet. Ambitionen er at indgå partnerskaber med banker rundtomkring i Europa og ad den vej tjene penge på produktet. Skulle iværksættereventyret imidlertid vise sig at blive kortere end ventet, kan Brian Jørgensen sagtens forestille sig en dag at vende tilbage til Spar Nord igen. ¢

Er du rødvinsentreprenør eller iværksætter?

Hvis du gerne vil være iværksætter, skal du tage skridtet videre fra kun at tale om ideerne over en god flaske til rent faktisk at prøve dem af i din fritid. Det kan ifølge Brian Jørgensen være ved at lave stregtegninger, programmere eller ved at opstille regneark over, hvordan du kan tjene dine penge, alt afhængigt af hvor dine kompetencer og interesser ligger. Mangler du efter et par måneder lysten, så stop og lav noget andet.

39

40

FINANS Oktober 2017

JOB & KARRIERE

Fra bankrådgiver til underviser Når adjunkt Susanne Boel Kirkegaard træder ind i klasselokalet på Erhvervsakademi Dania for at undervise finansøkonomstuderende, har hun sine 18 år fra bankverdenen med sig AF RASMUS EIBY / FOTO: TOR TRADS

D

a hun var ansat i Danske Bank, var Susanne Boel Kirkegaard med til at oplære bankens praktikanter.

Det var her, hendes interesse for at undervise blev vakt. Lysten til at lære fra sig var stor, og det har nu resulteret i, at hun er trådt et skridt ud af bankverdenen for at blive underviser på Erhvervsakademi Danias finansøkonomuddannelse i Silkeborg. ”Det var virkelig givende at være med til at lære praktikanterne op. Jeg har altid været bidt af bankfaget, så det er en stor glæde, når jeg ser andre vokse med det. Så da Dania slog stillingen op, greb jeg muligheden for at undervise fremtidens bankansatte”, siger Susanne Boel Kirkegaard.

Hun tiltrådte stillingen som adjunkt hos Erhvervsakademi Silkeborg 1. august, og hun er allerede godt i gang med sit første hold studerende. Det var dog ikke helt let at tage beslutningen om, at hun skulle bryde med de vante rammer i banken. ”Det krævede lige en weekend, da jeg fik tilbudt jobbet. Jeg har altid været glad for mine ansættelser i forskellige banker, så jeg skulle opveje fordele og ulemper, før jeg takkede ja”, siger Susanne Boel Kirkegaard.

Hun startede sin karriere i bankverdenen som elev i Unibank i 1999, der sidenhen skiftede navn til Nordea. I 2007 forlod hun Nordea for at tage et job som bankrådgiver i Sparekassen Kronjylland. I 2013 var det Danske Bank, der blev den næste udfordring. Og inden hun tog jobbet som underviser, var hun forbi Nordea endnu en gang, hvor hun i 2016 startede i deres afdeling i Viborg.

Banklivet inddrages i undervisningen Dania søgte specifikt efter en underviser, der havde erfaring med sig fra bankverdenen.

En erfaring, som Susanne Boel Kirkegaard i høj grad bruger, når hun står foran tavlen.

”Jeg føler mig hjemme foran tavlen.

Jeg synes, det er fedt at lære fra mig”, siger Susanne Boel Kirkegaard.

JOB & KARRIERE

”Jeg fortæller dem om både heldige og uheldige episoder fra min egen tid i banken.

Ved at drage dem ind i undervisningen kan de lære noget af det og blive klogere på, hvordan man kan tackle visse situationer. Lige nu har vi for eksempel meget om kommunikation med kunderne, så her inddrager jeg eksempler, hvor rådgiver og kunde for eksempel er gået skævt af hinanden, hvilket ødelægger kommunikationen og dermed kundeoplevelsen”, fortæller Susanne Boel Kirkegaard.

Fortællingerne fra hendes eget liv er også med til at fange de studerendes interesse. ”Det virker, som om de synes, at det er spændende, når jeg kommer med hverdagshistorierne. Det er, som om de bedre kan sætte teorien i perspektiv, når de hører det i forbindelse med eksempler fra virkeligheden”, siger Susanne Boel Kirkegaard.

Rollespil er også en del af undervisningen, og her kan Susanne Boel Kirkegaard igen trække på sine egne erfaringer fra bankverdenen. Både når det kommer til de episoder, som eleverne skal fremføre for hinanden og i forståelsen af, hvorfor de overhovedet skal stå foran tavlen og spille skuespil. ”Mange af de studerende er ikke vildt glade for de her rollespil, men der er også mange, der sidder ude i sektoren, som ikke er vilde med rollespil. Men her har jeg forklaret dem, at de lige så godt kan vænne sig til det, for det slutter ikke ved skolen. Det er nemlig også en del af det, der sker ude i sektoren, når man skal udvikle sig. Det har været med til, at de nu har skiftet indstilling og tænker, at de lige så godt kan vænne sig til det”, fortæller Susanne Boel Kirkegaard.

En personlig udvikling Selvom Susanne Boel Kirkegaard var nervøs, den første dag hun skulle stå foran de nye studerende på finansøkonomuddannelsen, er hun nu ved at have fundet sig godt til rette i tilværelsen som underviser. En tilværelse, der beriger hendes hverdag på en ny måde. ”Jeg føler mig hjemme foran tavlen. Jeg synes, det er fedt at lære fra mig. Det giver mig noget helt specielt i hverdagen, og har de studerende været godt med en dag, går jeg hjem rigtig glad og med et smil på læben”, siger Susanne Boel Kirkegaard.

Stillingen som adjunkt indeholder et uddannelsesforløb, hvor Susanne Boel Kirkegaard over de næste fire år skal uddanne sig til lektor. Det giver god plads til at udvikle sig med jobbet. ”Jobbet er også en uddannelsesstilling, og det ser jeg rigtig positivt på. Jeg har altid været glad for selv at lære nyt, så det gør det spring, jeg har taget fra banksektoren og ind i det her job, yderligere spændende. Samtidig handler det lige nu i høj grad om at tilrettelægge min egen undervisning og mit eget undervisningsmateriale. Så jeg er også i gang med at skabe min egen identitet som underviser, hvilket er både hårdt og spændende”, siger Susanne Boel Kirkegaard, der generelt er rigtig glad for den nye tilværelse som underviser. ¢

FINANS Oktober 2017

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 24. oktober • Disrupt dig selv, Silkeborg 30. oktober • Frem i livet – fordi du kan, Aalborg 31. oktober • Frem i livet – fordi du kan, Aarhus 31. oktober • Opdag nye sider af dig selv, Odense 1. november • Frem i livet – fordi du kan, Esbjerg 1. november • Opdag nye sider af dig selv, Kolding 1. november • Sådan bliver du bedre til at håndtere forandringer, København 6. november • Frem i livet - fordi du kan, Odense 7. november • Frem i livet - fordi du kan, Hillerød 7. november Bliv klogere på fremtidens digitale arbejdsliv, København 7. november • Få succes med kropssprog, Kolding

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

41

42

FINANS Oktober 2017

JOB & KARRIERE

Derfor vælger vi bankvejen To finansøkonomstuderende ved erhvervsakademi Dania i Silkeborg fortæller, hvorfor de har valgt at satse på en karriere i finanssektoren AF RASMUS EIBY / FOTO: TOR TRADS

Sabrina Feldt Jensen er 25 år gammel, hun bor i Silkeborg og går på 1. semester på finansøkonomuddannelsen ved Erhvervsakademi Dania.

Hvorfor har du valgt finansøkonomuddannelsen? ”Inden jeg søgte ind, havde jeg hørt mange positive ting om uddannelsen. Da min kæreste og jeg har eget hus, så er vi til møder i banken i ny og næ, og det synes jeg altid er ret spændende. Så det indblik i bankrådgivernes job gjorde, at uddannelsen tiltalte mig endnu mere”.

Hvilke kompetencer ser du som vigtige for fremtidens bankansatte? ”Helt sikkert at være imødekommende. Det betyder rigtig meget, når man har med mennesker at gøre. Kommunikationen skal være god. De skal føle sig trygge ved en. Så skal man også være ambitiøs. Hvis kunderne føler, at du virkelig gerne vil det, og at du har styr på alt det faglige, så bliver relationen også bedre”.

Hvilke udfordringer ser du for bankverdenen i fremtiden? ”Jamen jeg tænker da lidt på, at vi nok kommer til at se flere nedskæringer. Med teknologien vil der være noget personale, der bliver skåret fra. Men der har jeg den indstilling, at man som ansat må bevise sit værd, og at man er uundværlig for arbejdspladsen. Det er ikke noget, jeg frygter som sådan”.

Mette Ahnfeldt Kjeldsen er 29 år gammel og bor i Aarhus. Hun går på 2. semester på finansøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi Dania i Silkeborg. Ved siden af studiet har hun et studiejob i Danske Bank afdelingen Ung Direkte i Aarhus.

Hvad vil du gerne opnå med uddannelsen? ”Til at starte med tænkte jeg umiddelbart ejendomshandel, men heldigvis var jeg så heldig at få en snak med en chef i Danske Bank, hvor jeg sidder som studentermedhjælper nu, og jeg er blevet vildt glad for mit job i Danske Bank og de muligheder, der er i banken. Derfor tænker jeg, at det er den vej, jeg vil gå”.

Hvad tiltaler dig ved den finansielle sektor? ”Arbejdet i banken passer rigtig godt til mig som person. Det er ikke bare i forhold til at være rådgiver, men også den her tanke om, at jeg hele tiden kan udvikle mig inden for bankverdenen. Jeg kan også se en mening med at være i den finansielle sektor. Det har en klar sammenhæng med virkelighedens verden. Jeg synes, det er spændende for eksempel at spekulere i, hvordan man undgår en overophedning som den, vi så i 2008. Samtidig finder jeg det spændende at læse om realkreditlån, pension og så videre”.

Hvilke kompetencer ser du som vigtige for fremtidens bankansatte? ”Nogle ser måske helt sort på bankverdenen, når de kigger ud i fremtiden, og så påstår de, at bankerne vil uddø. Og vi har da også meget i bankerne med, at vi gør folk selvstændige, og der kommer en del it-løsninger, så kunderne kan gøre det meste hjemmefra. Men jeg tror også, at sektoren på et tidspunkt vil blive ramt af, at folk igen søger mere personlig rådgivning og vejledning. Så derfor bliver det endnu vigtigere, at man kan yde en god service og kvalitet i rådgivningen”. ¢

JOB & KARRIERE

FINANS Oktober 2017

Du skal kunne forstå mennesker I en fremtid, hvor teknologien indfinder sig på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at mennesket fokuserer på den menneskelige kontakt, mens vi lader maskinerne klare udregningerne. Det mener Laila Pawlak, CEO for SingularityU Denmark AF RASMUS EIBY FOTO: NANA REIMERS

Hvilke kompetencer skal fremtidens medarbejdere have? Det spørgsmål stillede Laila Pawlak, CEO for SingularityU Denmark, da hun gæstede et fyraftensarrangement i Finansforbundet midt i september. I den første del af sit oplæg ridsede hun op, hvordan hun tror, fremtiden kommer til at se ud.

Eksempler med kunstig intelligens, robotter og selvkørende biler efterfulgte hinanden i en lind strøm, og de var med til at understøtte en af Laila Pawlaks hovedpointer: Teknologien udvikler sig eksponentielt, og det gør menneskets hjerne ikke. Derfor kan det for mennesket være svært at forstå, hvor hurtigt teknologien egentlig udvikler sig, og hvor mange opgaver den vil overtage.

Når teknologien overtager arbejdsopgaver fra de ansatte, kommer vi til at se et anderledes arbejdsmarked i fremtiden. En fremtid, hvor vi ifølge Laila Pawlak skal lade maskinerne udføre det, de er gode til, mens vi selv fokuserer på det, mennesker er gode til.

Den menneskelige kontakt Mens vi med machine learning og kunstig intelligens knækker de svære udregninger og teknologiske opgaver, skal mennesket i langt større grad koncentrere sig om menneskelig kontakt. Derfor er en vigtig kompetence for fremtidens ansatte at have en god forståelse for menneskers behov. ”Det handler ikke kun om kunder, det handler om mennesker. Det handler om at kunne forstå, hvad det enkelte menneskes behov er. Hvad det har brug for. Teknologien kan noget af det. Hvis I for eksempel går ind på Netflix, så tænker I måske ligesom mig:

’Wow, de har bare de fede serier’. Men 70 procent af det, vi ser på Netflix, ser vi på grund af dens anbefalingsalgoritme. Men hvis jeg for eksempel blev syg, så ville jeg ikke bryde mig om, at jeg fik den besked af en algoritme. Der ville jeg gerne møde et empatisk menneske, der kunne bruge data til at rådgive og vejlede mig. Jo mere teknologisk samfundet bliver, jo mere menneskelige har vi brug for at være”, siger Laila Pawlak.

Samtidig er det også en vigtig opgave for mennesker at vurdere etik og værdier. Det er ikke en opgave, der kan overgives til maskinerne – i hvert fald ikke endnu.

Mod og nysgerrighed Vi skal også blive bedre til at navigere i fremtidens teknologier. Netop fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt, vil der konstant være behov for at blive opdateret og holde sig ajour. Derfor er det vigtigt, at vi har en grundlæggende teknologisk forståelse og tænker i livslang læring. Lidt ligesom vi løbende opdaterer vores iPhone. Men hvad der ifølge Laila Pawlak er endnu vigtigere, er, at man har mod. ”Den kompetence, der kommer til at være vigtigst, er at turde være nysgerrig og udforske. Tage diskussionen med folk, tage samtalerne. Om udviklingen, om teknologien, om etikken, og om hvordan vi kan løse nogle af de store udfordringer. Det tror jeg, vi har brug for som enkeltindivid, som organisationer, men også som land”, mener Laila Pawlak. ¢

”Den kompetence, der kommer til at være vigtigst, er at turde være nysgerrig og udforske”, siger Linda Pawlak.

FAKTA SingularityU Denmark, der åbnede 1. marts, er en del af det amerikanske Singularity University, en teknologisk tænketank og uddannelsesinstitution. SingularityU Denmark er blandt andet rammen for et 5.000 kvadratmeter stort iværksættermiljø i Copenhagen Science City.

43

44

KLIMATRUSLEN

FINANS Oktober 2017

O PR RÅB TIIL OP L V VE ER RD DEEN N

Klimakampen står stille, simpelthen, og derfor må vi nu have samfundets sektorer ind i kampen. Arbejdspladserne, fagene, organisationerne. De kan gøre en forskel, mener sociologen Rasmus Willig, der i sin nye bog ”Hvad skal vi svare?”, springer ud som klimaforkæmper AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST

”Hvis klimakrisen handlede om at undgå vandstandsstigning i vores sommerhusområder, så kunne vi bare bygge nogle højere diger. Men det er selve vores civilisation, vi har gamblet med”.

Ordene er sociologen Rasmus Willigs.

I sin nye bog ”Hvad skal vi svare?”

(Hans Reitzel, 2017), som han har skrevet sammen Norges største filosof Arne Johan Vetlesen, trykker han lige ind på en øm kollektiv byld.

For hvad skal vi svare vores børn, hvis vi sidder som gamle, og de stiller det værste spørgsmål, man kan forestille sig at blive stillet: ”Hvorfor gjorde I ikke noget for at forhindre klimakatastrofen, mens I havde muligheden – for I vidste det jo godt?”

Bogen er et opråb. Planeten nærmer sig et tippingpoint. Det eneste, klimaforskerne endnu har taget fejl af, er det tempo, vi skaber problemer for os selv i. Det går en del hurtigere end antaget, og det sker lige for øjnene af os. ”Lige nu lever vi i et falsk håb om, at de nødvendige tiltag kommer fra forbrugernes miljøbevidsthed eller fra politikernes handlekraft. Eller i håbet om, at der vil komme et eller andet teknolo-

gisk ’fiks’, som gør, at vi pludselig kører rundt i CO2-neutrale biler. Ingen af delene sker”, siger Rasmus Willig, som mener, vi er fanget i en handlingslammelse. ”Konsulentindustriens disruptioncirkus holder os fanget i, at det hele skal laves om hvert andet øjeblik, så vi ikke får den nødvendige ro og stabilitet til at begynde at omlægge vores livsstil.

Vi er fanget på de sociale medier, som stjæler vores tid og vores fokus, og som ikke udvikler sig til at blive det våben i klimakampen, de potentielt kunne have været. Og vi er fanget i ren benægtelse.

De færreste ved fx, at der i dag er flere klimaflygtninge end krigsflygtninge. Klimakampen står stille, simpelthen, og derfor må vi nu have samfundets sektorer ind i kampen. Arbejdspladserne, fagene, organisationerne. De kan gøre en forskel”, siger Rasmus Willig.

Gå til stålet Klimakrisens udfordring består i at få mange af os til at ændre adfærd og helst i en vis fart. Arbejdsmarkedet, som på så mange måder regulerer vores adfærd i forvejen, er gået fri, mener han. ”Det skal vi have lavet om på. Det er

ikke nok at spare lidt på strømmen og sætte et flueben i det etiske regnskab.

Vi skal ind og have fat der, hvor det kan mærkes”, siger Rasmus Willig, som stiller spørgsmålet: Hvis vi kan have arbejdspladser, som blander sig i medarbejdernes motion, søvn og rygning – ting, som man efter hans mening burde blande sig uden om – hvorfor kan vi så ikke have et arbejdsmarked, der går mere radikalt ind i miljørigtighed, som er det egentlige problem for os alle sammen?

Om det så involverer, at halvdelen af medarbejderne begynder at cykle på arbejde eller køre i delebiler, og den anden halvdel holder op med at spise kød, så skal vi turde gå hinanden på klingen på vor tids største etiske udfordring, mener Rasmus Willig. ”Vi har brug for nogle arbejdspladser og organisationer, der begynder at gå til stålet.

Hvorfor ikke fravælge at afholde lederkurset i Barcelona og holde det herhjemme i stedet? Hvor svært kan det være?

Værdien af at gøre det ligger ikke bare i den CO2, man i så fald ikke er med til at lukke ud i atmosfæren, men også i den manifestation, det er, hvis virksomheder

Rasmus Willig Sociologen Rasmus Willig blev landskendt, da han med bogen ”Afvæbnet kritik” (Hans Reitzel, 2016) dokumenterede, at vi har udviklet en tavshedskultur i Danmark, fordi lederne er holdt op med at svare direkte på medarbejdernes kritik.

I sin nye bog ”Hvad skal vi svare?” (Hans Reitzel, 2017), springer han ud som klimaforkæmper.

FINANS Oktober 2017

”Hvis vi kan have arbejdspladser, som blander sig i medarbejdernes motion, søvn og rygning – hvorfor kan vi så ikke have et arbejdsmarked, der går mere radikalt ind i miljørigtighed, som er det egentlige problem for os alle sammen” begynder at agere på den måde”, siger Rasmus Willig.

Ofte vil det være muligt for en branche at lægge klimavenlige vinkler ind i selve kerneydelsen, og finanssektoren er ikke nogen undtagelse, mener han. ”Det står ikke skrevet noget sted, at en bank ikke kan give fordelagtige lånevilkår til solceller eller nyopstartede grønne virksomheder. Det er rent faktisk tiltag, finanssektoren kan iværksætte. Vil det være nemme tiltag at iværksætte? Sandsynligvis ikke. Finanssektoren har den ekstraordinære udfordring, når den skal se klimaog biodiversitetskrisen i øjnene, at der er enorme mængder af kapital bundet i en økonomi, der ikke er CO2-neutral. Det er så her, sektoren må stille sig selv det store spørgsmål: Er der en vej udenom”?

Kun fantasien sætter grænser Som arbejdsplads burde det ikke være svært at få idéer til at komme ind i kampen, mener han. ”I stedet for at måle løs på medarbejdernes arbejdspræstationer, som bare forpester arbejdsmiljøet, så mål på det vigtige.

Lav medarbejder- og medlemsundersøgelser, som spørger ind til transport- og forbrugsvaner.

Hvordan går det i denne branche, på denne arbejdsplads, med miljørigtigheden?

Kan vi blive bedre? Spiser vi mindre kød end sidste år? Den slags tiltag kan være af stor betydning, for det kan starte diskussionen, pirke til klimabevidstheden og skabe ringe i vandet”, mener Ramus Willig og fortsætter: ”Eller tag på stranden en lørdag formiddag hele arbejdspladsen og saml skrald op, fotografer seancen, og læg billeder op på de sociale medier. Og se stort på det ubehag, det kan vække i andre, som ikke har ressourcerne eller lysten til at gøre det samme. Gør det ikke med moralsk ophøjethed, men snarere med en følelse af at være aktivist i en sag, der ikke kunne være vigtigere.

Det er den nerve, vi skal have vakt, og kun fantasien sætter grænser for, hvilke tiltag man kan iværksætte, hvis først de positive kræfter bliver sluppet løs”. ¢

KLIMATRUSLEN

45

Vi dækker, hvis taget ikke gør

10% medlemsraba t

Vejret er blevet mere ekstremt. Derfor skal du have en husforsikring, der dækker, hvis taget ikke gør. Alkas Husforsikring er kåret som “Bedst i Test” af Forbrugerrådet Tænk Penge. Forsikringen dækker bygningsskader pga. vand, voldsomt skybrud, snetryk og storm.

LÆS MERE PÅ ALKA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

FINANS Oktober 2017

Arrangementer for seniorer Region Sjælland – Storstrøm Julefrokost og besøg i Danmarks samlermuseum Thorsvang Vi skal besøge de gode gamle dage i Thorsvang. Her kan du opleve verden af i går. Gå en tur gennem de gamle butikker og værksteder, der bugner af alverdens ting fra de skønne dage, hvor farfar var ung.

Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden seniorfinans.dk.

Tid: 29. november Sted: Vi samler op følgende steder: Bus 1: Grønvej, parkeringsplads bag Næstved Station, kl. 8.35 Rønnede (af-/ tilkørsel 37), rundkørsel med toilet, kl.

8.55 Stensved (af-/tilkørsel 41) kl. 9.25 Thorsvang kl. 9.55 Bus 2: Lysemose (af-/tilkørsel 48) kl.

8.30 Nykøbing F, Cementen, kl. 9.00 Nørre Alslev (af-/tilkørsel 43) kl. 9.20 Thorsvang kl. 9.55 Pris: Medlemmer 150 kr./ledsager 300 kr.

Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 14. november Tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: seniorfinans@lightmail.dk Der serveres formiddagskaffe med franskbrød, førend vi ser på Danmarks samlermuseum Thorsvang. Herefter julefrokost og underholdning med bl.a. julelotteri.

Region Sjælland – Vestsjælland Julefrokost på Elmely Kro Julefrokosten holder vi på Elmely Kro, Holbæk Landevej 63, 4350 Ugerløse. Vi mødes kl. 12.00. Her får vi en julebuffet og derefter risalamande og kaffe. Drikkevarer for egen regning. Derefter er der underholdning med sangeren Lotte Riisholt, som veloplagt åbner gavesækken med julens populære sange, som vi alle kender og kan synge med på. Vi har også lotteri, så der er mulighed for at få en pakke med hjem. Hele arrangementet forventes at slutte kl. 16. Der er ingen opsamling, idet arrangementet er et kør selv-arrangement.

Tid: 22. november kl. 12

Pris: 200 kr./medlemmer, 400 kr. ledsager Kontonummer: 4398-3556266093 Frist: 5. november Tilmelding til: Kirsten Nordbo. Bemærk ny e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com Bemærkninger: Læs mere på seniorfinans.dk

Region Syddanmark – Sønderjylland Julefrokost Restaurant Knapp vil igen i år forkæle os med sin fantastiske julefrokost.

Underholdning ved Marianne Rom, Haderslev.

Tid: 21. november kl. 12 (afslutning ca. kl. 17.30) Sted: Bus 1 – kl. 10.30 Tangshave, Nordborgs plejecenter kl. 11.00 Alsion, Sønderborg, nedre p-plads Bus 2 – kl. 10.45 Kvickly, Jomfrustien, Haderslev kl. 11.25 Madevej, Aabenraa Bus 3 – kl. 11 Bov Svømmehal kl. 11.20 Gråsten Banegård Pris: 300 kr. for medlemmer og 475 kr. for ledsager Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 30. oktober Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf. nr., påstigningssted og betaling ved tilmelding. Husk eventuel tilmelding til lottospil den 26. oktober på Bov Kro.

Region Syddanmark – Ribe Julefrokost Årets julefrokost afholdes torsdag den 30. november kl. 12.30 (slut ca. 16.30).

Sted: Danhostel Esbjerg, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager 400 kr. Julebuffet og drikkevarer er inkl.

Kontonummer: 2430-6266790293 Frist: 19. november Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Region Nordjylland Julefrokost Det bliver en forrygende start på årets julefrokost. Vi får nemlig besøg af ca. 25 medlemmer af Gospelkoret Shine med dirigent og band. Gospelkoret Shine har eksisteret siden 1998. Koret synger en blanding af nyere og ældre gospel, ligesom der i repertoiret er både stille, eftertænksomme gospelballader og sprudlende numre. Efter underholdningen serveres Papegøjehavens traditionelle julebuffet. Igen i år er der mulighed for at reservere bord. Reserveringen sker ved at sende en mail med oplysninger om pengeinstitut eller navnene på de øvrige deltagere ved bordet.

Information om bordnummeret oplyses på selve dagen.

Tid: 30. november kl. 11 (fra kl. 10 kan der købes drikkevarer i foyeren) Sted: Europahallen, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 2, Aalborg Pris: 175 kr. pr. medlem Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 17. november Tilmelding pr. e-mail til: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Region Hovedstaden – Nordsjælland Julefrokost Kom til hotel Marienlyst i Helsingør og deltag i vores julefrokost. Frokosten består af en lækker buffet samt kaffe og 2 genstande. Der vil være musikalske indslag fra Shantykoret fra Helsingør, som gjorde den sidste julefrokost festlig og fornøjelig, så det vil vi gerne gentage.

Tid: 16. november kl. 13 (slut kl. 17) Sted: Hotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 3, Helsingør. Tog/bus til Helsingør, Gilleleje-toget med udstigning ved Marienlyst eller en spadseretur langs havnen Pris: 200 kr. for medlemmer, samlever/ ægtefælle kr. 425 Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 10. november Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk.

47

48

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Oktober 2017

Region Hovedstaden – København

Region Midtjylland – Århus Julefrokost Se i øvrigt vores hjemmeside – finansseniormidtjylland.dk.

Tid: 23. november kl. 12 Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro. Underholdning: Årets julegave Pris: 150 kr. pr. medlem Kontonummer: 4716-4716182096 Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Drikkevarer for egen regning. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr.

Frist: 15. november Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk.

Julearrangement med foredrag af tv-lægen Peter Qvortrup Geisling ”Giv livet et serviceeftersyn. Publikum skal først og fremmest have en rigtig sjov formiddag, når jeg er på besøg. Humor skal jo være så sundt, så jeg har en masse sjove og tankevækkende historier med fra lægens bord. Ha’ det godt og diagnose søges, når jeg kikker forbi”, siger tv-lægen Peter Qvortrup Geisling.

Efter foredraget vil der blive serveret en julemiddag med 1 glas vin eller øl/vand, dessert, kaffe og en lille kage.

Tid: 28. november kl. 10 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (Bus 500 S kører lige til døren, og der er gode parkeringsmuligheder) Pris: kr. 200,00 Kontonummer: 1551-2561400213 Frist: 13. november. Ingen tilbagebetaling efter denne dato. Tilmeldingen er først gældende, når både tilmelding

(e-mail) og betaling er tilgået os Tilmelding til: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, e-mail: esthhaug@gmail.com.

Region Midtjylland – Viborg/Skive Julefrokost Julehygge, levende musik og bankospil med julebuffet inkl. 1 genstand.

Tid: 16. november kl. 12 Sted: Højslev Kro, Viborgvej 220, Højslev Pris: Medlem 175 kr. samlever 300 kr.

Konto nr: 9255-0759777026. Husk navn Frist: 6. november Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Sjælland – Storstrøm Julefrokost og besøg i Thorsvang, 29. november

Region Sjælland – Vestsjælland Julefrokost på Elmely Kro, 22. november Region Sjælland – Roskilde Julefrokost på Villa Gallina, 30. november Region Syddanmark – Sønderjylland Julefrokost, 21. november Region Syddanmark – Ribe Julefrokost, 30. november Region Syddanmark – Vejle Julefrokost, 28. november

Region Nordjylland Julefrokost, 30. november Region Hovedstaden – Nordsjælland Julefrokost, 16. november Region Midtjylland – Århus Julefrokost, 23. november Region Hovedstaden – København Julefrokost, 28. november Region Midtjylland – Viborg/Skive Julefrokost, 16. november Region Midtjylland – Ringkøbing Julefrokost, 23. november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

FINANS Oktober 2017

Seniorgruppen Region Syddanmark – Før jul-møde Så er det igen tid til vor årlige julekomsammen, som igen i år afholdes på Næsbyhoved Skov.

Vi begynder med kaffe og brød. Derefter får vi besøg af ”bedemanden fra Kerteminde”, Nils-Peter Holm, som vil fortælle og underholde med foredraget ”Jeg elsker den brogede verden” – om hans spændende og indholdsrige liv – krydret med mange morsomheder. kl. 12.30 nyder vi Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet med 1 glas vin, øl eller vand.

Tid: 17. november kl. 10 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlemmer 50 kr., samlever 350 kr.

Kontonummer: 6845-1717398 i Sydbank (angiv det ved tilmeldingen oplyste nummer. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads) Frist: 9. november Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Bjarne Lindgren, tlf. 30 35 05 35 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25.

E-mail: mgjuel@yahoo.com.

Region Syddanmark - Vejle Julefrokost Foredrag af Solveig Ørteby og derefter frokost inkl. to genstande samt kaffe.

Tid: 28. november kl.11 ( der er stående kaffe fra kl. 10.30) Sted: Sandvad Sognegård, Vongevej 48, 7100 Vejle Se hjemmesiden sandvad-sognegaard.dk Pris: 100 kr. for medlemmer, 375 kr. for ledsagere Konto nr.: 3618 4800340373 Frist: 15. november Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45 e-mail: lissyhehan@gmail.com

Frokosten inkluderer 2 genstande.

Arrangementet er kun for medlemmer.

Tid: 23. november kl. 12 Sted: Lystanlægget 1, 7500 Holstebro Pris: 100 kr.

Kontonummer: 0871-4160065988 Frist: 8. november Tilmelding til: Lone Andersen, e-mail: lonja@mvb.net Oplys navn og postnummer ved tilmelding.

Region Sjælland - Roskilde Julefrokost på Villa Gallina For at komme i den rette julestemning tager vi til Villa Gallina ved Gisselfeld Kloster til årets julefrokost. Villa Gallina er en af landets smukkest beliggende restauranter nær ved skov og sø. Den er bygget som et såkaldt ”bekvemmelighedssted og traktørsted” i 1852 for at betjene egnens beboere og de vejfarende, der færdedes mellem Næstved og København. For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at restauranten ligger på 1. sal.

Tid: 30. november Sted: Afgang fra Hyrdehøj i Roskilde kl. 10.20 og fra Solrød station kl. 10.50.

Med forventet hjemkomst kl.18.

Pris: medlemmer 100 kr., ægtefæller/ samlevere (i det omfang der er plads) 625 kr..

Kontonummer 0434 3191551273 Frist: 20. november Tilmelding til: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, 4100 Ringsted e-mail roskildefinans@gmail.com Telefon: 46 35 89 42 eller 60 15 89 42 Bemærkninger: Husk navn, adresse, telefonnummer og påstigningssted.

Tilmeldingen er først gældende, når både betaling og tilmelding er tilgået os.

Se også hjemmesiden: seniorfinans.dk

Region Midtjylland – Ringkøbing Julefrokost Glæd dig til årets julefrokost i Anlægspavillonen i Holstebro. Pavillonen, der er smukt beliggende, byder på hygge kombineret med en spændende menu, hvor der er kræset for de enkelte retter.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

UDDAN DIG TIL FREMTIDEN Tag en uddannelse, der ruster dig til dit fremtidige arbejdsliv – og få ECTS point med i købet. Uddannelserne i Finanskompetencepuljen er gratis, og du kan vælge mellem næsten 30 forskellige tilbud på diplom-, bachelor eller masterniveau.

Gå ind på FINANSKOMPETENCEPULJE.DK - og find den uddannelse, der passer til dine udviklingsønsker og karriere.

49

50

FINANS Oktober 2017

MICHAEL BUDOLFSEN

KLUMME

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Det finansielle område flytter sig

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Man har snakket om det i mange år. At vores hverdag bliver mere og mere international og globaliseret. Og alligevel har det været, som om det i stort omfang var sådan noget, man, ja, mest talte om – eller som mest var for de få udvalgte.

Men i takt med den eksponentielle udvikling i digitaliseringen tager hele internationaliseringen også for alvor fart.

Og den er kommet for at blive.

Det gælder i allerhøjeste grad også for vores arbejde på det finansielle område.

Og det gælder os alle. Man kan måske godt tænke, at det mest er et anliggende for de allerstørste banker herhjemme, men uanset hvad vi arbejder med, bliver landegrænser og fysiske barrierer udvisket af den digitale virkelighed.

Den virkelighed arbejder vi indgående med. Og den har udviklet sig gennem flere år, men at den i dag fylder mere og mere i rigtig mange virksomheder, blev i høj grad bekræftet af diskussionerne på det landsmøde, som vi netop har afsluttet.

Det er også det, vi kan se på tallene og i det store billede. For eksempel i en ny analyse, som vi har fået foretaget af konsulentfirmaet Copenhagen Economics.

Internationaliseringen af arbejdsmarkedet betyder ikke, at vi bare skal lade stå til – og i øvrigt intet kan stille op over for noget som helst. Vi skal arbejde fokuseret med problemstillingen, fordi den betyder noget for sektoren og vores medlemmer.

Og sagen er, at job flyttes – og de flyttes både ind og ud af Danmark. Sagen er også, i lighed med andre sektorer og brancher, at det ikke længere er de mere enkle rutineopgaver, der flyt-

”Alle bør have en interesse i, at finans- og it-ansatte i Danmark er de dygtigste i verden og klar til at varetage de mange nye job, som digitaliseringen og internationaliseringen giver mulighed for at skabe”

tes. Det sker også for såkaldte videnjob – i særdeleshed på it-området.

Nogle har oplevet det på den hårde måde – altså hvor jobbene forsvinder.

Dér har vi som fagforening og som fællesskab en opgave over de ansatte, der mister deres arbejde. De skal hjælpes videre bedst muligt.

Men vi skal på hele uddannelsesfronten indstille os på de krav, der er til fremtidens kompetencer. Især inden for techområdet. Det kræver en investering i hele uddannelses- og kompetenceområdet. Både fra Christiansborg, fra arbejdsgiverne og fra os som fagforening.

Det gør det, fordi det er helt afgørende, at vi til stadighed har kompetencerne til at møde de forandringer og krav, som fremtidens job stiller.

For det finansielle område er en værdiskaber i Danmark. Både i forhold til højproduktive arbejdspladser og som eksportsektor. Derfor bør alle have en interesse i, at finans- og it-ansatte i Danmark er de dygtigste i verden og klar til at varetage de mange nye job, som digitaliseringen og internationaliseringen giver mulighed for at skabe. For verden hænger sådan sammen i 2017, at hvis kompetencerne ikke er til stede lokalt, kan de findes andre steder – og så bliver værdierne skabt dér og ikke i Danmark. ¢

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 9. 2017 Næste nummer: 17. november Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Rasmus Eiby Andersen rea@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest Fredag 27. oktober Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 50.337 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Martin Dam Kristensen

Er du klar?

Er du klar til et job i Arbejdernes Landsbank?

– Danskernes foretrukne bank 8 år i træk.

Voxmeter, januar 2017

Vi søger Kunderådgiver til filialerne i Randers, Fredericia, Holbæk og Kalundborg.

Filialdirektør til filialen i Rødovre.

Læs mere på al-bank.dk/al-job

Du ved godt, hvad det kræver at være privatkunderådgiver … dét behøver vi ikke at bruge pladsen på at fortælle dig.

I stedet vil vi fortælle lidt om, hvad vi kan tilbyde dig hos os. Ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dit talent

HR Partner Charlotte Hjæresen besvarer alle dine spørgsmål

med formålet at yde „Rådgivning, som alle kan forstå“?

på telefon 32 66 64 11. Du kan også tage et kig på aktuelle

Og kan du se dig selv få en stor stemme i en mindre organisation med:

. Ultrakorte beslutningsveje . En ambitiøs vækststrategi for privatkundeområdet . Et stærkt sammenhold på tværs af organisationen . En intern kultur hvor vi hjælper hinanden, deler vores

stillingsopslag på www.banknordik.dk/job – eller sende os en uopfordret ansøgning. Vi finder altid plads til den rigtige kandidat!

Tak for at du læste med. Vi glæder os til at høre fra dig.

viden og er lydhøre for forandringer

. Rig mulighed for dig for at få indflydelse på din egen hverdag Så er vi allerede godt på vej til et rigtig godt match!

Tag et kig på aktuelle stillingsopslag her

www.banknordik.dk/job

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen.

BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.