Assurndørbladet 2/2023

Page 1

FÆLLESSKAB ER SAGEN

Formand for den nye Assurandørforeningen i Nordea, Jens Brøgger, gør aldrig noget halvt.

generalforsamling
Generalforsamlinger i foreningerne /10
Ole udvider cirklen /12 Juni 2023 Medlemsblad
Side 6 Glæde på
/2
Jens

FREMGANG TRODS

Der var lyse toner i årets formandsberetning på generalforsamlingen i Finansforbundet Assurandørkredsen. Sammenholdet på tværs af assurandørforeningerne blev udbygget og plejet på generalforsamlingen.

16

medlemsforeninger med tilsammen lidt under 1.500 medlemmer.

Da formanden for Finansforbundet Assurandørkredsen gjorde status ved årets generalforsamling på Hotel Munkebjerg ved Vejle, kunne han konstatere:

”Det er en lille fremgang, som vi er glade for - og særligt positivt i en sektor, hvor vores job blev spået dødt, da internettet kom. Det er efterhånden mange år siden, og vi er her stadig.”

Claus Nexø Jensen, der sidste år rykkede fra næstformands- til formandsposten, talte med varme om kredsbestyrelsen:

”Nok er vi konkurrenter ude, men i kredsen er vi kolleger. I bestyrelsen er alle rundhåndede med sparring, tips og råd om de resultater, der bliver nået lokalt. Det er i bogstavelig forstand guld værd”.

Hurtigt i job igen

2022 var et anderledes år, også for assurandører, konstaterede han:

”Krig, inflation og stigende priser gjorde det markant dyrere at være dansker. Til gengæld kan vi glæde os over, at der er høj beskæftigelse. Det betyder også, at assurandører, der mister jobbet, hurtigt kommer i arbejde igen.”

Året bød også på et fuldgyldigt medlemskab af FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, og ikke alle var lige begejstrede for den beslutning, som Claus Nexø Jensen formulerede det.

”Det er et samarbejde, hvor det er let at finde noget at være uenige om, men der er

nu også meget, som vi er fælles om. FH er en broget flok og i andre forbund interesserer man sig også for ’soloselvstændige’ eller det, vi hos os kalder agenter. Måske kan vi finde et fælles fodslag der.”

Claus Nexø Jensen deltog i efteråret i kongres i FH:

”Der var en hel del, jeg ikke var enig i. Fx er det mig en gåde, at mange fagforeningsledere mener, at de foreninger skal være røde,” sagde han med henvisning til, at undersøgelser viser, at røde fagforeninger har tilbagegang – og at undersøgelser viser, at mere end 40 % af deres potentielle medlemmer ikke stemmer rødt.

”Der kan de måske lære lidt af vores upolitiske linje.”

Hvad er op og ned?

Overenskomstforhandlingerne brød som bekendt sammen, men det lykkedes i sidste ende at lande, hvad formanden kaldte et

godt resultat, på trods af at det ikke kompenserer for indhugget i reallønnen:

”Men tager man i betragtning, at vi ved flere overenskomster i træk har fået lønstigninger, der var højere end inflationen, så er årets resultat pænt og med til at udjævne forskellen mellem indtægter og udgifter på den lange bane.”

Der er også indgået flere nye lokale overenskomster:

”Der bliver ydet en stor indsats og leveret gode resultater, også når det er svært. Ofte ønsker selskaber større lønomlægninger eller organisationsændringer oven i en forhandling.

Så kan det være svært at forklare medlemmerne, hvad der er op og ned på omlægning og lønregulering.”

Men der bliver gjort et godt arbejde i de lokale foreninger, selv om overenskomster nogle gange mødes med larm og ballade, roste han.

”I får skabt ro igen - og det er både vigtigt

2 GENERALFORSAMLING Af Birgitte Aabo

DYSTRE SPÅDOMME

og godt arbejde.”

Et marked i vækst

Stort set alle selskaberne taler om godt salg: ”Der er blus på kedlerne, og i mange virksomheder betyder det flere ansatte og flere værdier, der skal forsikres. Dertil er danskerne økonomisk velpolstrede, og det øger interessen for at skyde penge ind på pension eller købe nye forsikringer og tillægsdækninger.”

Dermed er assurandørerne centrale: ”Der er stadig brug for os og vil være det i mange år frem.”

Også øget samarbejde mellem banker og forsikrings- og pensionsselskaber gavner assurandørerne, påpegede han.

Dygtige rådgivere

Selv om medierne jævnligt interesserer sig for forbrugere, der får dårlig behandling i forsikrings- og pensionsselskaberne, tegner det ikke et reelt billede af branchen, sagde formanden:

”I 2022 medførte 0,15 promille af de behandlede skader en klage til Forsikringsankenævnet.

I 17 % af klagerne fik kunden helt eller delvist medhold. Det svarer i runde tal til 2 sager for hver 100.000 anmeldte skader.”

Der er altså ganske få klagere, som får medhold.

”Det skyldes ikke mindst, at kunderne får god rådgivning, så de ved, hvad de kan forvente. Det kan vi være glade for, og det skal vi være hamrende stolte af.”

Forbedret trivsel

”Om det er godt salg eller få klager, eller noget tredje, der gør det, er svært at sige. Men trivselsundersøgelsen sidste år viste forbedringer.”

Stressniveauet er dog stadig højt, og der bruges efter assurandørernes opfattelse fortsat for meget tid på andet end salg. Men generelt går det bedre.

”Måske er det tilfældigt, men jeg tror, at det betyder noget, at I mange steder har sat stress på dagsordenen og insisterer på, at det skal tages alvorligt.”

3 GENERALFORSAMLING
Der blev lyttet, men også grinet, netværket og hygget på generalforsamlingen. Assurandører, der mister jobbet, kommer hurtigt i arbejde igen. Det var en af de positive budskaber fra formand Claus Nexø Jensen.

Fremgang trods dystre spådomme ... fortsat

Landsmøde til september

Når Finansforbundet holder landsmøde til september, møder otte delegerede op fra Finansforbundet Assurandørkredsen. Her vil man blandt andet kigge på, hvordan man finder en mere effektiv arbejdsform i ansvarsområderne, som suger meget arbejdskraft:

”I denne landsmødeperiode, har der været seks ansvarsområder og kredsen har været med i dem alle.

Det er en stor indsats der ydes, og det kræver en del mødeaktivitet at være med i et ansvarsområde.”

Arbejdet med ansvarsområderne har blandt andet resulteret i, at der nu sættes fokus på dataetik, som et nyt fyrtårn.

”I forlængelse af overenskomstforhandlingerne nedsættes der også en arbejdsgruppe med FA, hvor der skal kigges på brug af medarbejderdata.”

Atypisk ansatte

Ansvarsområderne har også på tværs drøftet atypisk ansatte, medarbejdere som ikke er ansat i et traditionelt 37 timers job, blandt assurandører ’soloselvstændige agenter’.

”En indsats på agentområdet er fuld af dilemmaer. Favner vi dem, anerkender vi dem også.

Favner vi dem ikke, risikerer vi at brugen af agenter bliver et wild-west, som udvander løn og ansættelsesforhold i rigtige jobs,” sagde kredsformanden.

Han slog fast at Finansforbundet Assurandørkredsen ønsker mere regulering i forhold til agenter:

”Ja, helst så vi dem vel afskaffet.”

Ulige konkurrence

Der venter flere overvejelser og drøftelser i kredsen og med den politiske ledelse i forbundet i forhold til, hvordan man skal tackle agent-situationen.

”På den korte bane koncentrerer vi indsatsen om at gøre det mere attraktivt for selskaberne at ansætte assurandører end at hyre selvstændige. Derfor gik vi under overenskomstforhandlingerne med til at nedsætte startlønnen for nye, uuddannede assurandører.”

Derudover forsøger kredsen sammen med Forsikringsforbundet at påvirke politikere så der bliver lige konkurrence i forhold til SKAT og afgifter:

”Det er en mærkværdig forskel, at selskaberne skal betale lønsumsafgift af deres ansattes løn, men ikke af det honorar, de betaler til selvstændige agenter. Det er konkurrenceforvridende og undergravende for den anerkendte danske model.”

FÆLLESSKAB GIVER

Humoristen Rune Green anbefalede de forsamlede ved generalforsamlingen at have øjnene åbne for det sjove i hverdagen. Han kom med en stribe eksempler, der løsnede lattermusklerne.

Her kommer Runeeee!!”

Deltagerne ved Finansforbundet Assurandørkredsens generalforsamling rejste sig, klappede voldsomt og piftede begejstrede – som de var blevet instrueret i som det første, da Rune Green underholdt på Munkebjerg Hotel - af ham selv. Men humoristen var så meget på bølgelængde med sit publikum, at de hurtigt gav ham ægte bifald og grinede alle de rigtige steder i hans strøm af vittigheder, krydret med noget til eftertanken i forhold til arbejdsglæde.

Lattermild i hverdagen

”Det at I mødes her og er sammen, det har betydning for jeres samarbejde og jeres arbejdsglæde. Fællesskab er det, der giver

allermest glæde i hverdagen,” konstaterede han eksempelvis.

De lattermilde ansigter, der var vendt mod ham, vidende om sandheden i det udsagn, men selvfølgelig er det umuligt at være i højt humør konstant, medgav han, der har arbejdet med humor i 32 år og også forsket i humors effekt og kraft.

”Jeg er ikke kommet for at sige, at I bare skal være evighedsoptimister. For der er dage, hvor man er under pres og dage, hvor det bare ikke er muligt. Sådan er det også for mig.”

Men man kan øve sig i at se det sjove i hverdagen og gøre sig selv en stor tjeneste, var hans pointe. Det sjove kan dukke op de mest uventede steder. Fx på en gravsten.

Han lånte et eksempel fra nu afdøde præst

4 GENERALFORSAMLING
Af Birgitte Aabo

ARBEJDSGLÆDE

og forfatter Johannes Møllehave. En af hans konfirmander grundede engang over en gravsten med teksten ’Endelig fik mor fred’.

”Ud fra det der står, kan man jo ikke vide, om det er moren eller faren, der er begravet her.”

Ros de andre

At sige noget pænt til andre kan også løfte humøret hos både modtageren og en selv, påpegede Rune Green.

”Nogle gange beslutter jeg mig for, at den næste, der kommer ind ad døren, vil jeg sige noget pænt til. Et eller andet.”

Nærvær er afgørende, men det første, der går fløjten, når man er presset, sagde han. Det betyder også meget, når man har med kunder at gøre.

”Forskning viser, at vi kun tager 15 procent af vores valg med fornuften. Derfor skal man kommunikere til følelserne og den lykkefølelse, det kan udløse.”

Det er kvinder generelt bedre til, sagde han:

”Mænd kan synes, det er svært at kommu-

nikere til følelserne, men humor er altså også en af måderne, man kan bruge,” sagde han til de forsamlede, der ikke uventet talte ganske få kvinder, da assurandørfaget hovedsageligt udgøres af mænd.

Høj latter

Rune Green fik tilhørerne til at udføre en øvelse to og to:

”Jeg ved I hader det, men jeg lover, det bliver sjovt.”

Parrene skulle sammen på skift hoppe, klappe og tælle. Der blev lagt stadig flere lag på øvelsen, som blev stadig mere umuligt at udføre og udløste høje grin og store smil lokalet rundt.

Latter skaber stærke relationer, som man kan trække på i krisesituationer, pointerede han:

”Kriser mellem mennesker opstår, når vi bliver udfordret. Hvis vi har humoren med os, kan den være en ventilation for frustrationer, en måde at lukke lidt damp ud.”

Holger

holder af fællesskabet

Som førstegangsdeltager var Holger Nygaard glad for at møde assurandør-kollegaer på tværs af landet – og for at blive opdateret på kredsens arbejde.

Det giver god mening at deltage i generalforsamlingen. Både for at komme ajour i forhold til kredsens arbejde og for at mødes på tværs af assurandørforeningerne.”

Holger Nygaard, assurandør hos Topdanmark, var for første gang med som delegeret på Finansforbundet Assurandørkredsens generalforsamling, der i det smukkeste forårsvejr blev afviklet på Munkebjerg Hotel ved Vejle i begyndelsen af maj.

Styrker netværket

”Jeg kom i går og havde en rigtig hyggelig aften med de andre deltagere. Det er virkelig givende at mødes under mere uformelle former og få lejlighed til at snakke om løst og fast. På den måde er det meget lettere at gribe ud efter hinanden, hvis man har behov for at drøfte noget fagligt i hverdagen,” konstaterede han over den afsluttende frokost.

Som bekendt består Finansforbundet Assurandørkredsen af en række assurandørforeninger og Landsforeningen for enkeltmedlemmer, og Holger Nygaard kunne særligt se udbyttet som stadig forholdsvis ny i bestyrelsen for Assurandørforeningen i Topdanmark

Han er i øjeblikket i gang med grunduddannelsen som tillidsrepræsentant og endnu kun cirka halvvejs i forløbet - så han forventer at skulle deltage i adskillige generalforsamlinger fremadrettet.

5 GENERALFORSAMLING
Holger Nygaard fik klapsalver som tak for at hjælpe foredragsholderen Rune Green, der underholdende fortalte om arbejdsglæde på generalforsamlingen. Kriser mellem mennesker opstår, når vi bliver udfordret. Hvis vi har humoren med os, kan den være en ventilation for frustrationer, en måde at lukke lidt damp ud, var en af Rune Greens pointer

ENTEN GØR JEG DET HELT – ELLER

Jens Brøgger har kastet sig over sine opgaver som formand for den nye forening, Assurandørforeningen i Nordea Pension, med karakteristisk energi.

Jhar altid været en klub-mand. Sammenhold og fællesskab om interesser, uanset om det handler om sport eller faglighed. Det er lige mig.

Jens Brøgger gik ikke rundt med en undertrykt formand i maven, men da udviklingen åbnede muligheden, var han parat til at gribe den. Det kom i spil, da Topdanmark Livsforsikring, hvor han nåede at arbejde i næsten 16 år, blev solgt til Nordea.

Nu venter omkring 300 mennesker spændt på, hvilken Nordea-lokation, de skal overflyttes til. I mellemtiden er de rykket hen i den ene ende af brunstensbyggeriet i Ballerup, hvor Topdanmark også holder til.

Jens Brøgger fortæller i et mødelokale, at han ser mange gode muligheder i at være blevet en del af Nordea. Blandt andet er der udsigt til at ekspandere og blive flere ansatte – og så kom formandsposten i den nye forening oveni.

”Det var ikke noget, jeg gik og drømte om. Med mine mere end tredive års erfaring og den opbakning, der var fra kolleger og ledelse var det på den anden side nu, hvis det skulle være.”

Jens Brøgger har derfor stået i spidsen for at danne den nye forening, Assurandørforeningen i Nordea Pension (FPN), og deltog i sin nye rolle på den nylige generalforsamling

Jens Brøgger

Pensionskundechef i Tryg, hvor han var ansat i 18 år frem til 2006

Senior Chefrådgiver hos Topdanmark frem til salget til Nordea

Siden december ’22 VIP og Seniorrådgiver hos Nordea Pension

Formand for nystiftede Assurandørforeningen i Nordea Pension

Har førstesalen af et hus i Birkerød Kæreste på Fyn

i Finansforbundet Assurandørkredsen i Vejle.

”Her kunne jeg straks mærke værdien af at netværke på tværs af foreningerne. Der blev taget virkelig godt imod os, det var superpositivt at opleve. Jeg fik også med det samme aftaler i kalenderen om at mountainbike med et par stykker, det er en fantastisk god måde at få opbygget kendskab til hinanden.”

Motion fylder

Ved siden af sit job – nu med titel af VIP og Seniorrådgiver - har Jens Brøgger altid lagt vægt på at dyrke motion. Medlemskab af en sejlklub og kapsejlads gennem tredive år blev for ikke så længe siden udskiftet med mountainbike, så nu skal båden sælges:

”Friheden, den friske luft og fællesskabet giver mig en masse. Og jeg fandt ud af, at jeg fik de behov dækket på mountainbiken også,” fortæller han.

Han skiftede ikke bare fra det ene til det andet:

”Når jeg gør noget, gør jeg det helt – ellers gør jeg det ikke. Så jeg har fået en del undervisning, så jeg kommer så helskindet igennem som muligt.”

Livsvigtig hue fra mor

At lære noget nyt har hele livet været en driver for Jens Brøgger.

Hans tre første leveår boede familien på Grønland, hvor faren var flådeofficer, og lille Jens var nær aldrig kommet derfra i live.

Han husker stadig, hvordan han blev angrebet af en slædehund. Endnu tættere på et kort liv var han, da han en dag kravlede op i grabben på en parkeret gravko ved en kryolitmine og sad der og legede med sine medbragte klodser.

”Da føreren kom tilbage og startede maskinen for at arbejde videre, fik han pludselig øje på en lille rød top i grabben. Det var spidsen af den røde hue, min mor havde strikket til mig. Den reddede mit liv.”

6 Af Birgitte Aabo PORTRÆT
Habit er hverdagstøj for Jens Brøgger, men han trækker ofte i sportstøjet efter arbejdstid.

OGSÅ GØR JEG DET IKKE

7 PORTRÆT

Vel hjemvendt til Danmark og godt gennem barndommen, var han i job og næsten færdig med at læse til revisor om aftenen, da hans søster, Anne, i 1988 inspirerede ham til at søge et job hos Tryg.

”Efter fem dage landede jeg min første pensionsordning. Da vidste jeg, at det job lige var mig. Jeg elsker stadig mit fag. Det er superspændende, du kan blive ved at bygge på,” siger Jens Brøgger, der har haft stor glæde af sine revisorstudier i jobbet med rådgivning af ikke mindst ejerledere.

”Det, at du forstår et regnskab og kan gennemskue tallene på et højt niveau, giver respekt.”

Gennem tiden har han bygget på sin uddannelse, senest er han blevet certificeret seniorrådgiver, og har også selv undervist og været censor på Forsikringsakademiet.

”Jeg har lige afsluttet et internt uddannelsesforløb for 15 rådgiverkolleger, som også har en specialistrolle. Det giver mig værdi at videregive min viden.”

Det skal være fair

I forhold til hvervet som tillidsvalgt er det især retfærdighedssansen, han navigerer efter:

”Tingene skal være fair. Der er ikke noget, jeg reagerer så kraftigt på som uretfærdighed.”

Med sin vanlige tilgang om at gøre tingene fuldt ud var han dog tæt på at bygge for stort

5 ekstra om Jens Brøgger

Var som helt ung i lære som kok og er glad for at stå i køkkenet. Helst lægger han fisk på tallerkenen.

Har lige gennemført 10 km Royal Run – og danser tango.

Volkswagen er favoritten. I øjeblikket en Tiguan.

Politik, historie og møbeldesign er interessefelter.

Skal på Oure Højskole for 10. gang på sommerkursus

et læs op med sin nye post i spidsen for foreløbig omkring 30 kolleger i foreningen.

”Det endte med, at jeg sad og arbejdede hver aften med enten mit job eller det faglige. Det blev for meget.”

Derfor gik han til sin chef, som har bakket ham hundrede procent op i forhold til posten:

rettet kan klare formandsposten med omkring ti-femten procent af sin arbejdstid.

Faktisk har han været tillidsrepræsentant tidligere, tilbage i Tryg-tiden, stort set gennem hele sin 18 år lange ansættelse der. Den uddannelse, han fik dengang, bliver efter sommerferien opdateret med Finansforbundets uddannelse for tillidsrepræsentanter.

JEG

”Han sagde: ”Jeg advarede dig, du kan ikke lade være at engagere dig fuldt ud. Nu skal du passe lidt på dig selv”. Så jeg har haft en stresscoach ind over,” siger Jens Brøgger, der udtrykker taknemmelighed over at have en chef, der løbende følger op på, om han så også får passet på sig selv.

Han har trukket på hjælpen fra Finansforbundet i den første intense fase med at få foreningen i drift og regner med, at han fremad-

Noget af det første, foreningen skal kigge på, er udvikling af tre nye lønmodeller:

”Vi er en meget sammensat gruppe, selv om vi ikke er så mange i foreningen endnu. Nogle er sælgere, andres opgave er primært at fastholde kunder. Så vi har forskellige behov og kompetencer at tage hensyn til. Det bliver interessant at arbejde med at få det til at falde på plads.”

8 PORTRÆT
Enten gør jeg det helt –eller også gør jeg det ikke ... Fortsat
Det skal være fair. Jens Brøgger har tidligere været tillidsrepræsentant og har altid haft sin retfærdighedssans som pejlemærke.
”NÅR JEG GØR NOGET, GØR
DET HELT – ELLERS GØR
JEG DET IKKE”

UANSET HVAD DU STÅR OVERFOR, STÅR DU IKKE ALENE

Arbejdslivet er en proces. Selvom der er ting, du er god til, og rutiner, der ligger på rygraden, så kan du få brug for at lære nyt eller arbejde på en anden måde.

For vi lever i en tid, hvor udviklingen på det finansielle område går hurtigere end tidligere. Det gør det ikke bare smart, men nødvendigt for dig at bevæge dig i dit arbejdsliv. Men hvorhen? Hvornår? Og hvordan?

Heldigvis står du ikke alene. Som medlem af Finansforbundet har du adgang til den nyeste viden, et kæmpe kursusudbud, netværk og sparring. Læg vejen forbi os, når du vil bevæge dig i dit arbejdsliv.

viden • netværk • læring • sparring

Et arbejdsliv i bevægelse

Det har været et langt forhandlingsforløb at få overenskomsten, som blev fremlagt på generalforsamlingen, til at falde på plads. Den blev vedtaget med et markant ja efterfølgende.

AFTALE FOR 15 JOBPROFILER I ASSURANDØR- OG KUNDECHEF FORENINGEN I TRYG

Assurandør- og Kundechef Foreningen i Tryg (AKF) har sammen med Tryg forhandlet ny overenskomst på plads for perioden 01.01.2023 – 31.12.2024.

Overenskomsten blev fremlagt for medlemmerne på foreningens generalforsamling den 26. april 2023. Efterfølgende blev den sendt til urafstemning blandt medlemmerne, og den 2. maj forelå resultatet - det blev et markant ja til den nye overenskomst.

Det har været et langt forhandlingsforløb, hvor AKF allerede i starten af 2022, via et elektronisk spørgeskema, fik ideer og ønsker til overenskomsten fra medlemmerne.

Foråret gik med forberedelse, medio august begyndte forhandlingerne. Vi blev enige om selve overenskomstteksten i starten af oktober.

Eneste udestående herefter var økonomien, som blev forhandlet på plads i forlængelse af aftalen mellem FA og Finansforbundet sidst i marts måned 2023.

Det er en stor opgave at få aftalt løn- og arbejdsvilkår for 15 forskellige jobprofiler, og selv om der selvfølgelig altid er uenigheder, så er hele forhandlingsforløbet foregået med en positiv stemning og en vilje, fra både AKF og Tryg, til at få en fornuftig aftale stykket sammen.

med en positiv stemning og en vilje, fra både AKF og Tryg, til at få en fornuftig aftale stykket sammen.

Næstformand AKF

ASSURANDØRFORENINGEN I VEJLE BRAND UDEN STRIDE VINDE

Den 26.04.2023 afholdtes generalforsamlingen i AIVB.

Heldigvis ingen dramatik på dagsordenen. De tidligere så ’stride vinde’, omhandlende mistrivsel, stress, assurandører, der forlod selskabet, generel dårlig stemning, manglende motivation, etc., har heldigvis - og i et særdeles godt samarbejde med ledelsen i Vejle Brand - ændret sig fra en eskalerende katastrofal situation i 2022, til nu igen at være på rette kurs.

Med andre ord er vores arbejdsplads igen blevet et rigtig rart sted at være, hvor alle igen tages seriøst, oplever respektfuld adfærd, menneskelig omsorg, motivation og hvor latteren igen fylder langt mere end tårerne.

For så vidt angår de vedtægtsmæssige valg af bestyrelse, etc., foregik dette i en god stemning. Nogle havde valgt at trække sig, men heldigvis blev nye valgt ind, således at vi - trods det faktum, at vi kun er 11 medlemmer i foreningen - har alle vigtige poster besat.

Vores kontraktforhandling med ledelsen for årene 2023 + 2024, blev afsluttet i december 2022, med et tilfredsstillende resultat. Faktisk det bedste resultat i mange år. Således var dette heller ikke et emne på generalforsamlingen.

Tak til Kredsen for lån af Pia Bang Hansen til ordstyrerposten og Mogens Pedersen for et godt indlæg, om hvad der rører sig i tiden i vort erhverv.

10 LOKALE GENERALFORSAMLINGER

På generalforsamlingen i Assurandørfoeningen i Gjensidige Forsikring blev også den seneste fællestur – til Piemonte og Milano - evalueret. Turene afvikles med to-tre års mellemrum med stor tilslutning og tilfredshed blandt deltagerne.

NY MAND I ASSURANDØRFORENINGEN I GJENSIDIGE FORSIKRING

På generalforsamlingen i Assurandørfoeningen i Gjensidige Forsikring blev også den seneste fællestur – til Piemonte og Milano - evalueret. Turene afvikles med to-tre års mellemrum med stor tilslutning og tilfredshed blandt deltagerne.

Årets Generalforsamling 2023 løb af stablen i Odense med flot tilslutning.

Der var tidligere på året allerede stemt ny kontrakt i hus for en periode på 2 år til udløb 1. april 2025.

Det var på denne dag første gang, vi var samlet med alle vores nye markedschefer på landbrug og erhverv, 15 nye medlemmer til nyoprettede stillinger.

På dagen skulle der vælges en ny mand ind i bestyrelsen på landbrugssegmentet. Mads Kragelund takkede af efter 7 år som segmentansvarlig landbrug

Nyvalgt på denne post blev Uffe Christensen.

Bestyrelsen ser således ud fra 1. april 2023:

Formand , Bo Vincent

Næstformand, Morten Friis

Bestyrelse, Kim Thomsen

Bestyrelse, Uffe Christensen

Bo Vincent

Formand i Gjensidige

ASSURANDØRFORENINGEN I CODAN LUKKES

Fredag den 21. april var der indkaldt til generalforsamling i AiC. Det er ofte sket før, faktisk siden 1927, hvor AiC blev stiftet. Men dette var den sidste i AiC regi, da formålet med generalforsamlingen var at lukke foreningen pr. 30. juni 2023.

Naturligvis var det en speciel dag for alle de fremmødte - og lidt vemodigt også.

Men stemningen og fremmødet var godt, og de formelle ting blev overstået i god ro og orden, som altid med hjælp og kyndig vejledning fra dirigent Marianne Kjær fra Finansforbundet.

Udover selve nedlukningen af AiC jf. vores vedtægter, skulle der også tages stilling til fordeling af forventet overskud/formue, efter indmeldelse i Assurandørforeningen i Alm. Brand Group – AIA pr. 1/7 2023.

Bestyrelsen for AiC og AIA har arbejdet tæt sammen den sidste lange tid, og samarbejdet har fungeret upåklageligt, og med tillid og respekt for de forskellige kulturer og aftaler der nu engang er.

De to foreninger har sammen med rådgivere fra Finansforbundet lavet en plan, som tager udgangspunkt i en sammenlægning af de to foreninger, som sikrer ligeværdighed og repræsentation i en fælles forening.

En epoke slutter, og hermed også en tak til alle dem, der kom før! En ny æra starter, når vi sammen åbner døren til AIA den 1. juli. På vegne af bestyrelsen i AiC

Afgående formand i AIC

11 LOKALE GENERALFORSAMLINGER

Klogere på forhandling

Jens Ole Pedersen, næstformand i Assurandørforeningen i Topdanmark, er allerede en erfaren forhandler. Alligevel gav det nye perspektiver at deltage i Finansforbundets forhandleruddannelse specifikt for assurandører.

Det er en god uddannelse. Både i kraft af den inspiration, jeg fik til det forhandlingstaktiske - og på grund af den faglige sparring med de andre assurandørforeninger.”

Jens Ole Pedersen, næstformand i Assurandørforeningen i Topdanmark, har deltaget i fem-seks lokalforhandlinger i sin virksomhed, siden han trådte ind i det faglige arbejde for syv år siden.

De seneste gange har han også været med til at nedfælde resultatet sammen med HR.

Selv om han således har en del erfaring i at forhandle, fik han udbytte af uddannelsen, som Finansforbundet havde syet sammen særligt til assurandører.

”Jeg har været med til at forhandle mange overenskomster, jeg har lært af de erfarne i foreningen og derudover været mere autodidakt. Men selvfølgelig ville jeg gerne deltage i

kurset og bakke op om det, når der udbydes noget kun for assurandører.”

Respons på forhandlingsteknik

Blandt andet fik han udbytte af en øvelse, hvor deltagerne efter tur gennemspillede en forhandling med en af underviserne.

”Vi bestemte selv emnet. Det kunne være om noget fra vores dagligdag, noget vi ville forsøge at påvirke eller ændre på sigt, eller noget, der brændte på nu og her,” fortæller Jens Ole Pedersen.

Det fik mange forskelligartede problematikker frem i lyset.

”Det var interessant at se de andre fremlægge og høre, hvilke problemstillinger, der var hos dem i forhold til hos os. Det gør en klogere. Det var også værdifuldt at få reaktioner fra de andre på det, jeg selv fremlagde.”

Nye i cirklen

Næstformanden fik også inspiration til at kortlægge sine cirkler i forhold til, hvem der er relevante at inddrage i en forhandling.

”På den måde kan man få nye vinkler på, hvem der er relevante at inddrage og hvornår. Vi har jo faste sparringspartnere og det hele kører meget struktureret hos os på både A og B-side. Det kan have den ulempe, at man gør, som man plejer.”

Hvis man i stedet forholder sig aktivt til, hvilke mennesker, det kan være nyttigt at inddrage, popper der nye ansigter op ud over dem, der sidder med ved forhandlingsbordet, fandt han ud af:

”Det er noget, jeg har tænkt over efterfølgende. Det kommer jeg til at bruge aktivt.”

Næste chance for at bruge forhandlingskursets input kommer til efteråret, hvor Topdanmark har lokale forhandlinger.

”I vores hverdag fylder forhandlinger ikke meget. Det er alt muligt andet, man bruger tid på ad hoc som tillidsrepræsentant. Men det er en intens og central periode, og derfor er det vigtigt at blive så dygtig som mulig til forhandling.”

12 Af Birgitte Aabo KURSUS
Jeg har været med til at forhandle mange overenskomster, jeg har lært af de erfarne i foreningen, siger Jens Ole Pedersen

INVITER EN KOLLEGA MED I FÆLLESSKABET

Få et gavekort på 400 kr., hver gang du hjælper os til at få et nyt betalende medlem.

Det eneste du skal gøre er, at invitere din kollega til at tage en uforpligtende snak med os, hvor vi fortæller om de mange medlemsfordele.

Når din kollega har meldt sig ind, får vedkommende de første tre måneders medlemskab gratis (værdi 780 kr.*). Og du får et gavekort på 400 kr., som du fx kan bruge i Matas, H&M eller Magasin.

Se mere via QR koden

Her på sider en det tanken, at medlemstilgange- og afgange mellem

assurandørforeninger vises, men som følge af den nye persondatalov (GDPR), vises kun de medlemmer som har givet samtykke til at deres navn må vises i bladet

1.492 medlemmer i Finansforbundet

Assurandørkredsen pr. 6. juni 2023

Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg

Antal medlemmer: 202

Indmeldt

Kjartan Askjær, Allerød

Max Kristensen, Vejle

Michael Choi Yeu Mac, Valby

Stephan Larsen, Køge

Christian Madsen, Solrød Strand

Assurandørforeningen i Lokal Forsikring

Antal medlemmer: 22

Assurandørforeningen i If Forsikring

Antal medlemmer: 9

Assurandørforeningen i Norli

Antal medlemmer: 15

Assurandørforeningen i Topdanmark

Antal medlemmer: 259

Indmeldt

Kjartan Askjær, Allerød

Max Kristensen, Vejle

Michael Choi Yeu Mac, Valby

Stephan Larsen, Køge

Christian Madsen, Solrød Strand

Jakob Ravn, Christiansfeld

Assurandørforeningen i Danica

Antal medlemmer: 112

Indmeldt

Peter Kristiansen, Roskilde

Dennis S. Larsen, Vodskov

Hanieh Asgari, København S

Lasse Pedersen, Nyborg

Assurandørforeningen PFA Pension

FASOR

Antal medlemmer: 129

Assurandørforeningen i Vejle Brand

Antal medlemmer: 11

VIL DU OGSÅ VÆRE

Assurandørforeningen i Velliv

Antal medlemmer: 77

Udmeldt

Gertjan de Hoffmann, Hellerup

Foreningen for Pensionskonsulenter i Nordea Pension

Antal medlemmer: 31

Assurandørforeningen i Alm. Brand Group

Antal medlemmer: 258

Indmeldt

Jakob Ravn, Christiansfeld

Ruben Kornum Nielsen, Holstebro

Mike Paulsen, Hasselager

Simon Kollerup Smidt, Fredericia

Udmeldt

Dennis S. Larsen, Vodskov

Karsten Haaning Hansen, Erslev

TILLIDSREPRÆSENTANT?

Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring

Antal medlemmer: 33

Indmeldt

Thomas Christian Møller, Haderslev

Udmeldt

Ruben Kornum Nielsen, Holstebro

Assurandørforeningen i Købstædernes Forsikring

Antal medlemmer: 31

Udmeldt

Michael Choi Yeu Mac, Valby

Assurandørforeningen i Thisted Forsikring

Antal medlemmer: 21

Assurandørforeningen i Gjensidige

Antal medlemmer: 44

Landsforeningen

Antal medlemmer: 259

Indmeldt

Syed Yasir Ahmed, København K Kasper Bo Skalkhøj Jensen, København K

14
MEDDELELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC.
MEDLEMSVANDRING FINANSFORBUNDET ASSURANDØRKREDSEN
MEDLEMSSTATUS

KONTAKT TIL FORENINGERNE

Formandskab

Formand Claus Nexø Jensen, Alm. Brand Group

Næstformand Lars Hjelmqvist PFA-FASOR

Økonomiansvarlig Mogens Edvard Pedersen, Velliv

Finansforbundet Assurandørkredsens

assurandørforeninger:

Assurandørforeningen i Alm. Brand Group

Claus Nexø Jensen

Søndermarken 119

4340 Tølløse

Tlf. 40 12 22 67

Mail: clje@almbrand.dk

Assurandørforeningen i Danica Pension

Henrik Nielsen

Rejsbyvej 1

4600 Køge

Tlf. 22 20 74 20

Mail: h.n@danicapension.dk

Assurandørforeningen i Gjensidige

Bo Vincent

Jens Benzons Gade 32

5000 Odense

Tlf. 24 69 58 11

Mail: bo.vincent@gjensidige.dk

Assurandørforeningen i If Forsikring

Jacob Bak Jessen

Urbakken 11

9210 Aalborg SØ

Tlf. 22 68 86 90

Mail: jacob.bak.jessen@if.dk

Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes

Forsikring

Michael K. Larsson

Bernstorffsvej 28

5000 Odense C

Tlf. 51 48 90 16

Mail: mkl@kfforsikring.dk

Assurandørforeningen i Lokal Forsikring

Lars Jørgen Gam

Knevelsvej 1,

4300 Holbæk

Tlf. 30651581

Mail: gam@lokal.dk

Konsulent- & Kundechefforeningen i Velliv

Mogens Edvard Pedersen

Degnevænget 7

8464 Galten

Tlf. 61 55 34 85

Mail: Mogens.edvard.pedersen@velliv.dk

Assurandørforeningen i Nordea Pension (FPN)

Jens Brøgger

Dambakken 53, 1.

3460 Birkerød

Tlf. 30 65 15 40

Mail: jgg@nordeapension.dk

Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring

Joachim Rytter Dahlstrøm

Ole Rømers gade 2, 4.

8000 Aarhus C

Tlf. 21 97 00 79

Mail: jrd@soenderjysk.dk

Assurandørforeningen i Thisted Forsikring

Brian Rosenkrantz Bech

Hortensiavej 11

7700 Thisted

Tlf. 28 35 14 78

Mail: brb@thistedforsikring.dk

Assurandørforeningen i Topdanmark

Michael Noer

Aabenraavej 17

6100 Haderslev

Tlf: 22 20 74 07

Mail: cmx@topdanmark.dk

Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg

Jesper Lunddahl Andresen

Allikevang 8

3450 Allerød

Tlf. 29 13 15 54

Mail: jesper.andresen@tryg.dk

Assurandørforeningen i PFA - FASOR

Lars Hjelmqvist

Vinterbuen 37

2750 Ballerup

Tlf. 21 94 20 33

Mail: lhj@pfa.dk

Assurandørforeningen i Vejle Brand

Annette Vesterskov

Storebæltsvænget 86

5500 Middelfart

Tlf. 24 97 14 86

Mail: anv@vejlebrand.dk

Foreningen for salget og specialister i Norli

Michael Rousau

Østerskovvej 19

6000 Kolding

Tlf. 51 68 78 38

Mail: miro@norli.dk

Landsforeningen

Claus Nexø Jensen Formand Assurandørkredsen

Udgiver: Finansforbundet Assurandørkredsen

Applebys Plads 5 1411 København K

Telefon: 3296 4600

E-mail: post@assurandor.dk assurandorkredsen.dk

Redaktion:

Claus Nexø Jensen (ansvh.) Kommunikation, Finansforbundet

Annoncer:

Kontakt Pia Hansen Telefon 3266 1374

Forsidefoto: Privat-foto

Layout: Finansforbundet

Produktion:

Johnsen Graphic Solutions

Oplag: 1.700

Udgivelsesterminer: 3 gange årligt.

Næste nummer udkommer:

Okotber 2023

ISSN-nr.: 1902-9519

Nr. 2 /juni 2023

15

Nyd ferien – lad arbejdet vente

Kære medlemmer

For nylig afholdt vi kredsens generalforsamling.

En dejlig dag, med de formaliteter, der hører en generalforsamling til og et både sagligt og underholdende indlæg med humoristen Rune Green, som mindede os om, hvor vigtig arbejdsglæde er - og at vi skal huske at have humoren med på arbejdet.

Tak til alle jer, der deltog og bidrog til den gode stemning. Jeg håber, I kom godt hjem.

Efter generalforsamlingen er bestyrelsen blevet konstitueret. Lars Hjelmkvist, FASOR blev genvalgt som næstformand og Mogens

E. Pedersen, Velliv, blev genvalgt som økonomiansvarlig. Jeg vil på kredsens vegne takke for, at de påtager sig opgaverne, og jeg glæder mig til samarbejdet i det kommende år.

Sommeren er over Danmark, og for mange nærmer den tid sig, hvor der skal holdes en lang og velfortjent sommerferie. Alle, jeg taler med, beretter om at det går godt i selskaberne og at der er meget travlt, så måske er ferien i år ekstra tiltrængt.

Tænk over skærmforbrug

Der er mange måder at holder fri på, nogle har gang i et ´gør det selv projekt´, andre tager i sommerhus og mange rejser ud og oplever verden.

Skal du have computeren eller din arbejdstelefon med?

Nogle skal, for det er selvfølgelig rart at have

eller ordnes en hurtig forretning, mens familien er ved poolen.

Et af tidens varme emner er børns brug af skærme, men der er nok også voksne, som kunne have godt af at tænke over, hvor meget de egentlig er på den ene eller anden form for skærm eller device.

Måske er jeg selv en af dem!

Jeg har i hvert fald bemærket en stigende tendens til, at mails bliver svaret på alle tider af døgnet og ugen. Beskeder bliver kvitteret for med det samme, næsten uanset, hvornår de bliver sendt.

Måske kun med en – men beskeden er jo læst, og freden er forstyrret.

Lige som børn, har også voksne brug for pauser, hvor batterierne kan blive ladet op, til ræset starter igen.

en computer, hvis der skal streames lidt nyheder hjemmefra, eller en mobiltelefon, hvis der skal findes vej i en storby.

Så kan der jo også lige klares et par mails i den tidlige morgenstund, før familien vågner,

Jeg vil derfor opfordre til at lade arbejdet blive på skrivebordet, så ferien kan nydes fuldt ud, med både samvær og nærvær med de mennesker, du holder af.

Rigtig god sommer

Claus Nexø Jensen

LEDER
”JEG HAR I HVERT FALD BEMÆRKET EN STIGENDE
TENDENS TIL, AT MAILS BLIVER SVARET PÅ ALLE TIDER AF DØGNET OG UGEN”
Claus Nexø Jensen, formand
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.