[ CIP ]
Fra børste og spand til CIP-rengøring Mejerier har historisk set brugt mange ressourcer på hygiejne og rengøring af anlæg. Effektiv Cleaning In Placesystemer (CIP) er blevet et centralt indsatsområde, som kan aflæses på bundlinjen.
Danske mejerier blev tilbage i den spæde start i 1800-tallet hurtigt bevidste om vigtigheden af hygiejne og rene produktionsanlæg. Med de åbne kar kunne man skabe rene miljøer med børste og kogende vand, men en af de store udfordringer i de første generationer af centrifuger og pladeapparater var netop kontinuerlig rengøring af lukkede rørsystemer. En af pionererne i at løse dette problem, var L.C. Nielsen, der var værkfører på Maglekilde Maskinfabrik. Han fik i 1878 patent på den første kontinuerlige mælkecentrifuge i verden. Kapaciteten var ikke stor, kun 136 liter i timen, men teknologien var en væsentlig forudsætning for de mange andelsmejerier, som skød op efter 1882. Tyske von Bechtolsheim gjorde i 1888 ligeledes en opfindelse, som kom til at få stor betydning for udviklingen af mælkecentrifugen. Bechtolsheim placerede et sæt tallerkener inde i kuglen. Tallerkenerne reducerede distancen, hvor fedtkuglerne skulle bevæge sig, til afstanden mellem tallerkenerne. Det førte til en væsentlig forbedret renskumning og en forøget skumningskapacitet. Rettighederne til den forbedrede centrifuge blev senere solgt til Burmeister & Wain, der igen afgav produktionsrettighederne til Alfa-Laval i 1910. De første mælkecentrifuger der kom på markedet havde dog en stor mangel, de var ikke selvrensende, og man måtte hver dag manuelt rengøre og vaske kuglen og alle centrifugetallerkenerne enkeltvis. De første pladeapparater til mælk Silkeborg Maskinfabrik kunne på den store maskinudstilling i Forum i 1929 lancere lidt af en revolution: Et pladeapparat til pasteurisering af mælk til afløsning af de velkendte grydepasteurer. Mejerimaskinfabrikkerne i Horsens og Kolding fulgte øjeblikkeligt efter med udvikling af lignende pladeapparater. Hermed var det allerførste skridt gjort for en epokegørende udvikling af rengøringen i meje-
10 Mælkeritidende 11 / 2020
rierne. Det var imidlertid ikke nok til, at man kunne få en effektiv rengøring af lukkede systemer. De første pladeapparater var nemlig i fortinnet metal, hvor spiralerne i pladerne var indfræset. Pladeapparaterne tålte ikke stærke syrer eller baser som rengøringsmidler, og hver enkelt plade måtte manuelt rengøres. Med mellemrum måtte pladerne i pasteuriseringsapparatet også opfortinnes. I 1936 kom mejerimaskinfabrikken A.P.V. med en ny pladetype som revolutionerede udviklingen af pladeapparaterne. For det første var der tale om rustfrie stålplader, som var helpressede. Pladerne havde imidlertid også en speciel udformning, som sikrede en bedre varmekontakt. Der var dog stadig én afgørende faktor, der manglede for at gøre alt mejeriudstyret CIP-egnet, nemlig en selvrensende centrifuge.
AF FHV. FORSTANDER J.M. BUCH KRISTENSEN. E-MAIL: BUCHK@OS.DK
De første kontinuerlige centrifuger var ikke selvrensende, og måtte fuldstændig skilles ad for manuel rengøring.(Tegning fra Fællesindkøbet)
