Buch: Fra børste og spand til CIP-rengøring

Fra børste og spand til CIP-rengøring

Mejerier har historisk set brugt mange ressourcer på hygiejne og rengøring af anlæg. Effektiv Cleaning In Placesystemer (CIP) er blevet et centralt indsatsområde, som kan aflæses på bundlinjen.

Danske mejerier blev tilbage i den spæde start i 1800-tallet hurtigt bevidste om vigtigheden af hygiejne og rene produktionsanlæg. Med de åbne kar kunne man skabe rene miljøer med børste og kogende vand, men en af de store udfordringer i de første generationer af centrifuger og pladeapparater var netop kontinuerlig rengøring af lukkede rørsystemer.

En af pionererne i at løse dette problem, var L.C. Nielsen, der var værkfører på Maglekilde Maskinfabrik. Han fik i 1878 patent på den første kontinuerlige mælkecentrifuge i verden. Kapaciteten var ikke stor, kun 136 liter i timen, men teknologien var en væsentlig forudsætning for de mange andelsmejerier, som skød op efter 1882.

Tyske von Bechtolsheim gjorde i 1888 ligeledes en opfindelse, som kom til at få stor betydning for udviklingen af mælkecentrifugen. Bechtolsheim placerede et sæt tallerkener inde i kuglen. Tallerkenerne reducerede distancen, hvor fedtkuglerne skulle bevæge sig, til afstanden mellem tallerkenerne. Det førte til en væsentlig forbedret renskumning og en forøget skumningskapacitet.

Rettighederne til den forbedrede centrifuge blev senere solgt til Burmeister & Wain, der igen afgav produktionsrettighederne til Alfa-Laval i 1910.

De første mælkecentrifuger der kom på markedet havde dog en stor mangel, de var ikke selvrensende, og man måtte hver dag manuelt rengøre og vaske kuglen og alle centrifugetallerkenerne enkeltvis.

De første pladeapparater til mælk

Silkeborg Maskinfabrik kunne på den store maskinudstilling i Forum i 1929 lancere lidt af en revolution: Et pladeapparat til pasteurisering af mælk til afløsning af de velkendte grydepasteurer. Mejerimaskinfabrikkerne i Horsens og Kolding fulgte øjeblikkeligt efter med udvikling af lignende pladeapparater. Hermed var det allerførste skridt gjort for en epokegørende udvikling af rengøringen i mejerierne. Det var imidlertid ikke nok til, at man kunne få en effektiv rengøring af lukkede systemer. De første pladeapparater var nemlig i fortinnet metal, hvor spiralerne i pladerne var indfræset. Pladeapparaterne tålte ikke stærke syrer eller baser som rengøringsmidler, og hver enkelt plade måtte manuelt rengøres. Med mellemrum måtte pladerne i pasteuriseringsapparatet også opfortinnes.

I 1936 kom mejerimaskinfabrikken A.P.V. med en ny pladetype som revolutionerede udviklingen af pladeapparaterne. For det første var der tale om rustfrie stålplader, som var helpressede. Pladerne havde imidlertid også en speciel udformning, som sikrede en bedre varmekontakt.

Der var dog stadig én afgørende faktor, der manglede for at gøre alt mejeriudstyret CIP-egnet, nemlig en selvrensende centrifuge.

AF FHV. FORSTANDER J.M. BUCH KRISTENSEN. E-MAIL: BUCHK@OS.DK

De første kontinuerlige centrifuger var ikke selvrensende, og måtte fuldstændig skilles ad for manuel rengøring.(Tegning fra Fællesindkøbet)

Et moderne mejeri med rustfrie rør, selvrensende centrifuger og pladeapparat - klar til CIP rengøring.

Den næste store nyskabelse indenfor mælkecentrifugerne kom i 1965, hvor Alfa Laval lancerede den første selvrensende centrifuge. Centrifugen var udstyret med et antal huller i den rustfrie stålkugle. Det gjorde det muligt under centrifugens gang at få gennemskyllet alle kuglens dele og tallerkener med vaskemiddel. Centrifugeslammet blev under driften slynget ud i kloakken. Den første selvrensende centrifuge kom til Danmark allerede i 1965. Kapaciteten var nu oppe på 10.000 liter i timen. I dag er kapaciteten 20.000 liter i timen.

CIP-rengøring i fokus

Det er som anført udfordrende at rengøre mejeriudstyr, fordi alt udstyret ikke er umiddelbart tilgængeligt. Derfor må man benytte fastlagte automatiske programmer, Cleaning-In-Place, som rengør udstyret indefra uden adskillelse. Rengøringsprogrammerne bruger ret store mængder af rengøringsmidler, vand og energi for at sikre en tilstrækkelig hygiejnisk standard. Det tager ofte forholdsvis lang tid, og medens rengøringen står på, må produktionen også lukkes ned.

CIP-anlæg er komplicerede

CIP-rengøringen kræver et kontrolleret flow for at fjerne biofilm og sikre effekten af de forskellige rengøringskemikalier på den konkrete tilsmudsning. Man skal være opmærksom på at undgå dødslommer, og hvor meget eller hvor lidt rengøringsvæske der er nødvendig at bruge. Et velfungerende CIPanlæg er således et kompliceret anlæg, der kræver god indsigt for at fungere tilfredsstillende, så sikkerhed, kvalitet, samt kunde- og myndighedskrav tilgodeses. For mange mejerier er den største udfordring på én gang at opnå en god produktionssikkerhed, høj kvalitet og lave driftsomkostninger, idet personalet skal have fuld kontrol og kendskab til temperatur, rengørings- og skylletid, samt koncentration af CIP-væsken.

Fakta

CIP-anlæg (Cleaning in Place) er systemer til automatisk rengøring og desinfektion af anlæg og rørsystemer uden demontering af procesudstyr. Ved CIP-rengøring og desinfektion cirkuleres rengørings- og desinfektionsvæsken gennem anlægget under stor flowhastighed og rengør derved de produktionsberørte flader.

Der er 3 typer af CIP-anlæg: Single-use: Bruges til mindre procesanlæg, der er meget snavsede eller til processer, hvor krydskontamination ikke er ønskelig. Re-use: Bruges i større anlæg, der er mindre snavsede, hvorfor genbrug af væskerne vil være en fordel. Multi-use systemer: Kombination af egenskaber fra både single- og re-use systemerne. De er designet til at rense rør, tanke og andet opbevaringsudstyr. Multi-use systemer benytter automatisk kontrollerede programmer med forskellige kombinationer af rengøringssekvenser.

CIP-programmer udvikles fortsat

Der er løbende sket store forbedringer i CIP-programmerne og der arbejdes fortsat på at forbedre programmerne, så processen kan effektiveres uden at slække på den høje hygiejniske standard i mejeriindustrien. Dette sker i forskellige projekter med samarbejde mellem mejerindustrien og Københavns Universitet og Teknologisk Institut. Projekterne skal forbedre rengøringen af procesudstyret, nedbringe tidsforbruget og omkostninger til rengøringsmidler, samt spare på vand, energi og udledt spildevand.

Kilder:

Erland, Sigve: Meieribrukets Tekniske Utvikling, Tronheim, 1981. Rasmussen, Maltha: Mejerilære . Odense 1968.