[ PRAKTIK ]
Mejeriingeniøruddannelsens praktik Helt fra den allerførste mejeriingeniøruddannelse startede på Landbohøjskolen i 1921, var det et adelsmærke, at den teoretiske uddannelse på KVL var baseret et fundament af praktisk uddannelse.
Kravet for optagelse på mejeriingeniørstudiet var oprindeligt, at man var udlært som me jerist, havde gennemført en mejeriskoleud dannelse og (dermed) havde tre års praktisk erfaring. I 1940 blev praktikkravet forlænget til fire år samtidig med, at nogle grundfag blev en yderligere forudsætning for optaget på uddannelsen. Helt frem til 1971 var det en del af optagelsesbetingelserne, at man skulle have gennemført en faglig uddannelse som mejerist eller mejeritekniker. Krav om studentereksamen I 1971 indførtes kravet om studentereksa men eller tilsvarende uddannelse. Desuden blev kravet om en forudgående mejerifag lig uddannelse afskaffet. Det blev dog fast holdt, at uddannelsen indeholder praktik med to varianter. Hvis man var mejerist eller mejeritekniker kunne man starte direkte på de fire års teoretiske uddannelse på KVL og få ”praktikmerit” for sin mejerifaglige uddan
nelse. Ansøgere uden denne baggrund star tede uddannelsen med et et-årigt forløb be stående af to ophold på mejeriskole/Dalum og 10 måneders praktik på to forskellige mejerier. I løbet af 1970 faldt antallet af stu derende med den mejerifaglige baggrund, og den et-årige praktik blev den domine rende. Omlægningen til den et-årige prak tikmodel indbefattede også, at Mejeribru gets Arbejdsgiverforening lavede en aftale om, at praktikken var lønnet. Denne ordning er fortsat gældende. Med små justeringer kørte denne studie ordning frem til starten af 1990’erne, dog med en forlængelse af de to mejeriskoleop hold fra to til tre måneder, ligesom praktik ken skulle rumme ophold på mejerier inden for både konsum, smør og osteproduktion. Grundet den stigende specialisering på me jerierne betød dette i mange tilfælde, at de studerende var i praktik på tre forskellige mejerier.
Bachelor med praktik I 1990’erne blev alle akademiske uddannelser ændret til at være tre-årige bacheloruddan nelser (BSc) og to-årige kandidatuddannelser (MSc). Dette gjaldt også mejeriingeniørud dannelsen, som blev til en BSc i Fødevare og Ernæring plus en overbygning i Fødevarevi denskab med specialiseringen ”Dairy Science & Technology”. Praktikperioden blev i denne forbindelse reduceret til at omfatte et seme ster på bacheloruddannelsen, som blev for længet til i alt at udgøre 3½ år. Her i 2021 er der stadig to ophold på mejeriskole – nu Kold College – og to ophold på mejerier. Det ene ophold skal være på et ostemejeri. Det an det ophold kan være i udlandet, på andre danske mejerier eller på andre relevante virk somheder. Sidstnævnte blev først godkendt som praktikpladser omkring 2015. Endeligt har det de seneste år været muligt både at tage praktikforløbet på både BSc og MSc for løbet.
BUCH/AC
Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021
17
