Mejeriingeniør uddannelsen gennem tiderne

Engang lærte mejeriingeniøren om hestens røgt og pleje

Mejeriingeniøruddannelsen voksede ud af landbrugsfagene og fastholdt det praktiske håndværk. Læs om uddannelsen gennem 100 år

Det holdt hårdt at få oprettet et mejeribrugsstudium ved Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. Efter pres fra De danske Mejeriforeningers Fællesrepræsentation (Mejeriforeningen), lykkedes det endeligt at få oprettet en selvstændig knapt 3årigt mejeribrugskandidatuddannelse ved Landbohøjskolen med start den 1. september 1921. Optagelseskriteriet var en uddannelse som mejerist og en mejeriskoleuddannelse.

Rødder i landbrugsstudiet

De nye mejeribrugsstuderende skulle lære en hel del landbrugsfag, bl.a. hestens og kvægets avl og pleje, geologi, zoologi, botanik, landbrugsdriftslære og –bogholderi. I de første år af studiets levetid var de studerende ikke tilfredse med mejeriundervisningen på Landbohøjskolen. Man mente, at der blev ofret alt for mange undervisningstimer på rene landbrugsfag, medens mejeribrugsfagene var stedbørn.

Der blev dog forsøgt rettet op på forholdene med ansættelsen af de første egentlige mejeriprofessorer, henholdsvis i 1922 af Søncke Knudsen i mejerikemi og mejeribakteriologi og i 1923 af N. KjærgaardJensen i mejeri og maskinlære. Det hjalp en del, men der var stadig i de første 35 år mange landbrugsfag på mejeribrugsstudiet. De mejeribrugsstuderende skulle fx indtil 1960 samle et omfattende herbarium og kende alle græsser udenad.

Mejeribrugsstudiets 1. del var helliget grundfag som fysik, matematik, mikrobiologi, uorganisk og organisk kemi, samfundsøkonomi, tegning og zoologi. 2. del drejede sig bl.a. om mejeribakteriologi, mejerikemi, dyrefysiologi, hygiejne, bogholderi og statistik. 3.del om mejerilære, maskinlære, bygningslære, datalogi, husdyrbrug, kvantitativ kemi, variationsstatistik og hygiejne.

I 1940 blev optagelseskriterierne ændret, så der nu krævedes en vis mængde matematik, dansk, engelsk og tysk.

Mejeriingeniørtitlen i retten

En vis utilfredshed med betegnelsen mejeribrugskandidat gjorde sig gældende. Man ønskede at blive tituleret mejeriingeniør. I 1944 ændrede man derfor vedtægterne i Foreningen af danske Mejeribrugskandidater og indførte i stedet betegnelsen 'mejeriingeniør'. Foreningsregistret ville dog ikke godkende betegnelsen, og foreningen tabte en landsretssag derom. Formanden for Foreningen af danske Mejeribrugskandidater, H.C. Jørgensen, ville ikke bøje sig for afgørelsen. Han begyndte i 1949 officielt at betegne sig som mejeringeniør. Det medførte en stævning fra Dansk Ingeniørforening. Han blev dog senere fuldstændig frifundet ved Landsretten og senere i 1951 ved Højesteret. Hermed fik Dansk Mejeriingeniør Forenings medlemmer eneret og hævd på betegnelsen mejeriingeniør. Dansk Mejeriingeniør Forening anmodede i 1953 Landbohøjskolen om at ændre betegnelsen mejerikandidat til mejeriingeniør på

Interiør i Landbohøjskolens mejeriafdeling.

Kvinderne stempler ind

Igennem perioden fra 1924 til 2021 er der i de 97 år uddannet godt 1000 mejeriingeniører. Det betyder, at der er uddannet ca. 10 mejeriingeniører i gennemsnit om året. Det er dog et tal med meget stor spredning. På det første hold mejeriingeniører i 1924 var der 4 kandidater og i 1928 var der kun 1. Først efter 2000 med kvindernes indtog i større stil, steg kandidattallet væsentlig. I 2004 var der fx 14 færdiguddannede mejeriingeniører, hvor af de 10 var kvinder.

Kilder: Biografien. Danske Mejeriingeniører 1924-2017. Odense 2017. Mælkeritidende 1946.s.200. 1971.s.987og 998.1996.s.208 og 248.

eksamensbeviset men først i 1964 hed titlen på eksamensbeviset mejeriingeniør.

Mere teknik i 60’erne

I 1960 blev studiet ændret igen. Studiet blev forlænget med et år til knap 4 år og en række landbrugsfag blev afskaffet. Nye mejerirelaterede fag kom til, således at mejeribrugsstudiet fik et mere teknisk præg. Ligeledes blev det indført, at de mejeribrugsstuderende skulle udarbejde en projektopgave.

I 1971 skete der igen en ændring af studiet. Optagelsesbetingelserne blev ændret til, at man nu skulle have studentereksamen eller tilsvarende uddannelse for at blive optaget på studiet. Kravet om en forudgående uddannelse som mejerist blev afskaffet, og der blev indført en etårig praktikordning.

Københavns Universitet tager over

Den 1. januar 2007 fusionerede Landbohøjskolen med Københavns Universitet (KU) og skiftede navn til LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet. Uddannelsen til mejeriingeniør fortsatte på KU og det gode stærke samarbejde mellem universitet og branche om mejeriingeniøruddannelsen fortsatte efter fusionen.

Dette samarbejde og den meget tætte kontakt mellem universitet og mejeriindustrien er unikt for mejeriingeniøruddannelsen. Der er etableret et ”Mejerikontaktudvalg”, der skal sikre uddannelsens kvalitet og relevans for erhvervet. Desuden har branchen etableret ”Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen”, som bl.a. rekrutterer studerende og oplyser de studerende om de mange jobmuligheder, der er for fremtidige mejeriingeniører.

Mejeriingeniører fik i starten af 1970’erne titlen cand.lact og den danske 'mejeriingeniør', men da uddannelsen blev omlagt i 1990’erne ændredes titlen til cand.tech.al med tillægstitlen mejeriingeniør eller MSc in Dairy Science & Technology. Kandidatuddannelsen foregår i dag på engelsk og tiltrækker 810 internationale studerende pr. år. Disse kommer fra hele verden, og en del af disse får ansættelse i Danmark efter endt uddannelse.

Mejeribrugskandidater fra 1945

BUCH/AC

Gode hoveder giver god mælk

- og god mælk giver gode hoveder.

Kold College ønsker Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab, hjertelig tillykke med 100-året for mejeriingeniøruddannelsen Vi er stolte over vores samarbejde, som til sammen bidrager til den enestående danske mejerikultur.